Kommissionens forordning (EF) nr. 1424/95 af 23. juni 1995 om midlertidig tilpasning af de særlige importordninger for visse oksekødsprodukter med oprindelse i Schweiz og i republikkerne Bosnien- Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med henblik på iværksættelse af den landbrugsaftale, der er indgået i forbindelse med forhandlingerne under Uruguay-runden
EF-Tidende nr. L 141 af 24/06/1995 s. 0019 - 0021
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1424/95 af 23. juni 1995 om midlertidig tilpasning af de særlige importordninger for visse oksekødsprodukter med oprindelse i Schweiz og i republikkerne Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med henblik på iværksættelse af den landbrugsaftale, der er indgået i forbindelse med forhandlingerne under Uruguay-runden KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelsen af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (1), særlig artikel 3, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: Som følge af iværksættelsen af Uruguay-rundens landbrugsaftale erstattes de variable importafgifter af en fast told fra den 1. juli 1995; de regler, der vedrører indførsel af visse produkter med oprindelse i Schweiz, og som indebærer fritagelse for importafgiften i betragtning af markedsprisen for voksent kvæg i Schweiz, ophæves derfor fra nævnte dato; i afventning af indgåelsen af en ny aftale med Schweiz er det dog nødvendigt at opretholde den præference, der indrømmes dette land; der bør derfor træffes en overgangsforanstaltning for at fritage indførslen af de pågældende produkter for de specifikke beløb af toldsatserne i den fælles toldtarif; det følger heraf, at Kommissionens forordning (EØF) nr. 586/77 (2), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3661/92 (3), og Kommissionens forordning (EØF) nr. 611/77 (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3246/94 (5), bør ophæves; artikel 7 i Rådets forordning (EØF) nr. 3355/94 af 22. december 1994 om ordningen for indførsel til Fællesskabet af varer med oprindelse i republikkerne Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (6) indebærer en nedsættelse af importafgiften ved indførsel til Fællesskabet af visse oksekødsprodukter; indførelsen af faste toldsatser fra den 1. juli 1995 gør det endvidere nødvendigt med en overgangsforanstaltning for at nedsætte de specifikke beløb af toldsatsen i den fælles toldtarif for produkter med oprindelse i nævnte lande; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. De specifikke beløb af toldsatserne i den fælles toldtarif finder ikke anvendelse på de i bilaget opregnede produkter, der har oprindelse i Schweiz, og som ledsages af et dokument, der er udstedt af nævnte land, til attestering af, at produkterne har oprindelse i Schweiz. 2. De specifikke beløb af toldsatserne i den fælles toldtarif nedsættes med 80 % for de i bilaget opregnede produkter med oprindelse i republikkerne Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Denne nedsættelse gælder kun for produkter, der opfylder betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 207/95 (7). Artikel 2 Forordning (EØF) nr. 586/77 og (EØF) nr. 611/77 ophæves. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 1995. Artikel 1 anvendes kun indtil den 30. juni 1996. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. (2) EFT nr. L 75 af 23. 3. 1977, s. 10. (3) EFT nr. L 370 af 19. 12. 1992, s. 16. (4) EFT nr. L 77 af 25. 3. 1977, s. 14. (5) EFT nr. L 338 af 28. 12. 1994, s. 70. (6) EFT nr. L 353 af 31. 12. 1994, s. 1. (7) EFT nr. L 25 af 2. 2. 1995, s. 2. BILAG >TABELPOSITION>