Angående
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 3. februar 2005, der giver afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i visse dokumenter fra mødet i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)«, der blev afholdt i september 2004.
Konklusion
1) Kommissionens beslutning af 3. februar 2005 annulleres, for så vidt som den har givet afslag på aktindsigt i dokumenterne »TAXUD/1369/2003« om hjemmebiografer, »TAXUD/974/2004« om blandede køretøjer, »TAXUD/1342/2003«, »TAXUD/2465/2004« og »TAXUD/2495/2004« om strømforsyningsenheder, »XXI/770/1998« om automatiske maskiner til behandling af ufuldstændige oplysninger og i referatet af mødet i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)«, der blev afholdt i september 2004 (dokument »TAXUD/3010/2004 – bilag V«).
2) I øvrigt er det ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
3) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler de af Pablo Muñiz afholdte omkostninger.