|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/901 |
20.5.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/901
af 19. maj 2025
om fastsættelse af en liste over stoffer, som er vigtige for behandlingen af dyr af hestefamilien, eller som indebærer ekstra kliniske fordele sammenlignet med andre tilgængelige behandlingsmuligheder for dyr af hestefamilien, og for hvilke tilbageholdelsestiden for dyr af hestefamilien skal være seks måneder, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1950/2006
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (1), særlig artikel 115, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EU) 2019/6 fastsættes der regler for anvendelse af veterinærlægemidler, herunder kravet om at anvende dem i overensstemmelse med betingelserne i deres markedsføringstilladelse. Hvis ingen veterinærlægemidler er godkendt eller tilgængelige i en medlemsstat for dyr af hestefamilien bestemt til fødevareproduktion eller for en indikation, kan dyrlæger, navnlig for at undgå at forårsage uacceptabel lidelse, og under deres direkte ansvar, anvende lægemidler uden for betingelserne i deres markedsføringstilladelser i overensstemmelse med reglerne i nævnte forordnings artikel 113 og 115. |
|
(2) |
For at øge tilgængeligheden af lægemidler til dyr af hestefamilien bestemt til fødevareproduktion og samtidig sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og uanset artikel 113, stk. 1 og 4, i forordning (EU) 2019/6, fremgår det af artikel 115, stk. 5, i forordning (EU) 2019/6, at der ved hjælp af gennemførelsesretsakter kan fastsættes en liste over stoffer, som er vigtige for behandlingen af dyr af hestefamilien, eller som indebærer ekstra kliniske fordele sammenlignet med andre tilgængelige behandlingsmuligheder for dyr af hestefamilien, og for hvilke tilbageholdelsestiden for dyr af hestefamilien skal være seks måneder. |
|
(3) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1950/2006 (2), som ændret ved forordning (EU) nr. 122/2013 (3), blev der fastlagt en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af hestefamilien, og stoffer med ekstra kliniske fordele. |
|
(4) |
Bilaget til forordning (EF) nr. 1950/2006 blev senest ajourført i 2013 ved forordning (EU) nr. 122/2013. Derfor bør erfaringerne fra brugen af de stoffer, der er opført i nævnte bilag, tjene som udgangspunkt for fastlæggelsen af den liste, der er omhandlet i artikel 115, stk. 5, i forordning (EU) 2019/6, inklusive behovet for at ajourføre oplysningerne om brug af disse stoffer, deres fordele og alternativer. Endvidere bør der også tages hensyn til behovet for at tilføje andre stoffer som resultat af ny tilgængelig dokumentation. |
|
(5) |
For at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse bør stoffer kun opføres på den liste, der er fastsat i denne forordning, hvis de ikke udgør en uacceptabel risiko for forbrugerne, når de anvendes i dyr af hestefamilien bestemt til fødevareproduktion og en tilbageholdelsestid på seks måneder overholdes. |
|
(6) |
Et stof kan kun kvalificeres som et »vigtigt stof«, hvis der ikke findes noget tilfredsstillende alternativ til behandling eller diagnose af en indikation, og hvor tilstanden, hvis den ikke behandles, vil påføre dyret unødvendig lidelse. Et stof kan kun kvalificeres som »et stof med ekstra kliniske fordele«, hvis det giver en klinisk relevant fordel på grundlag af forbedret virkning eller sikkerhed eller et stort bidrag til behandling eller diagnose. Det kan bl.a. være et resultat af en anden virkemåde, forskellige farmakokinetiske eller farmokodynamiske profiler, forskellige behandlingstider eller forskellige administrationsveje. |
|
(7) |
På Kommissionens anmodning har Det Europæiske Lægemiddelagentur (»agenturet«) foretaget en videnskabelig vurdering af stofferne på listen i bilaget til forordning (EF) nr. 1950/2006 samt af de stoffer, som blev identificeret ved en spørgeskemaundersøgelse blandt de kompetente myndigheder og relevante interessenter. Agenturet identificerer i sin videnskabelige rådgivning (4) visse af disse stoffer som »vigtige« eller som »et stof med ekstra kliniske fordele«, og for hvilke en tilbageholdelsestid på seks måneder ikke vil udgøre en uacceptabel risiko for forbrugerne. |
|
(8) |
I tråd med agenturets rådgivning bør de stoffer, der anbefales som vigtige eller som et stof med ekstra kliniske fordele, bør anvendes til de specifikke sygdomme eller indikationer, behandlings- eller diagnosebehov, som er fastsat i bilaget til denne forordning. Agenturet rådede ydermere til, at der også tages hensyn til alternativerne på listen i nævnte bilag. |
|
(9) |
De stoffer, der er opført i tabel 1 eller 2 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (5), eller de stoffer, som er forbudt i husdyrbrug i henhold til Rådets direktiv 96/22/EF (6), kan ikke kvalificeres som vigtige eller stoffer med ekstra kliniske fordele. Hvis stoffer opført på listen i bilaget til nærværende forordning også er inkluderet i tabel 1 eller 2 i bilaget forordning (EU) nr. 37/2010, eller anvendelsen heraf i dyr af hestefamilien bestemt til fødevareproduktion er forbudt i henhold til EU-retten, bør disse stoffer ikke længere anvendes med henblik på nærværende forordning. |
|
(10) |
Listen over stoffer i bilaget til nærværende forordning bør erstatte den liste, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1950/2006. Forordning (EF) nr. 1950/2006 bør ophæves. For at give de pågældende kompetente myndigheder, dyrlæger og dyreholdere mulighed for at tilpasse sig de ændringer, der følger af, at visse stoffer eller indikationer opført i bilaget til forordning (EF) nr. 1950/2006 ikke er opført i bilaget til nærværende forordning, bør der indføres en tilstrækkelig overgangsperiode. |
|
(11) |
For at øge tilgængeligheden af lægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion af hestefamilien og undgå uacceptabel lidelse bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Nærværende forordning bør også finde anvendelse fra datoen for dens ikrafttræden. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Den liste over stoffer, som er omhandlet i artikel 115, stk. 5, i forordning (EU) 2019/6, er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Regler for brug af stoffer opført i bilaget
1. Stoffer som er vigtige til behandlingen af dyr af hestefamilien må bruges til de indikationer, der er angivet i bilaget til nærværende forordning, hvis intet veterinærlægemiddel er godkendt til dyr af hestefamilien bestemt til fødevareproduktion og intet lægemiddel omhandlet i artikel 113 i forordning (EU) 2019/6 ville give et lige så tilfredsstillende resultat med hensyn til succesrig behandling af dyret eller at undgå at påføre dyret unødvendig lidelse.
2. Stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele sammenlignet med andre behandlingsmuligheder, kan bruges til de indikationer, der er angivet i bilaget til nærværende forordning, og under hensyntagen til de alternativer, der er opført i bilaget, hvis det giver en klinisk relevant fordel på grundlag af forbedret virkning eller sikkerhed eller et stort bidrag til behandlingen sammenlignet med veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion af hestefamilien eller med lægemidler omhandlet i artikel 113 i forordning (EU) 2019/6.
3. Hvis et stof opført på listen i bilaget til nærværende forordning er opført i tabel 1 eller 2 i bilaget forordning (EU) nr. 37/2010, eller anvendelsen heraf i dyr bestemt til fødevareproduktion af hestefamilien er forbudt i henhold til EU-retten, må dette stof ikke længere anvendes med henblik på nærværende forordning.
Artikel 3
Ophævelse
1. Forordning (EF) nr. 1950/2006 ophæves med virkning fra 21. maj 2027.
2. Henvisninger til ophævede forordning (EF) nr. 1950/2006 betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 4
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 21. maj 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/6/oj.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1950/2006 af 13. december 2006 om fastlæggelse af en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af dyr af hestefamilien, og stoffer med ekstra kliniske fordele i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler. (EUT L 367 af 22.12.2006, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1950/oj).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 122/2013 af 12. februar 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1950/2006 om fastlæggelse af en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af dyr af hestefamilien, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EUT L 42 af 13.2.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/122/oj).
(4) Scientific advice under Article 115(5) of Regulation (EU) 2019/6 for the establishment of a list of substances which are essential for the treatment of equine species, or which bring added clinical benefit compared to other treatment options available for equine species and for which the withdrawal period for equine species shall be six months (EMA/CVMP/159047/2023, 18. juli 2024).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/37(1)/oj).
(6) Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af β-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1996/22/oj).
BILAG
Grupper af stoffer
I. Anæstetika
|
Virksomt stof (1) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Oxybuprocaina |
Topikal lokalanæstesi til anvendelse i øjet |
Ingen identificerede alternativer |
Stor klinisk erfaring |
|
Prilocainb |
Topikal lokalanæstesi forud for intravenøs injektion eller kateterisation |
Lidocain |
I særlige præparater (eutektisk blanding af lokalanæstetika) til topikal applikation på huden; kan anvendes til at lette intravenøs injektion eller kateterisation |
II. Analgetika
|
Virksomt stof (2) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Bromfenacb |
Behandling af uveitis og inflammation i øjet |
Systemiske non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID'er) (f.eks. flunixin); topikal (okulær) ketorolac |
Topikale NSAID'er kan nedsætte ubehag hos patienten, nedsætte postoperativ inflammation, forebygge miosis og forbedre synsstyrken i den første postoperative periode |
|
Fentanylb |
Multimodal tilgang til moderat til svær akutte smertefulde indikationer |
Butorphanol, morfin |
Giver bedre analgesi end visse andre opioider, og kan anvendes til meget smertefulde indikationer; anerkendt værdi ved anvendelse i en multimodal tilgang |
|
Ketorolacb |
Behandling af smerter og inflammation i øjet |
Systemisk NSAID-behandling (f.eks. flunixin) |
Formuleret til lokal applikation |
|
Methocarbamolb |
Som del af behandlingsprotokoller i svære smertefulde muskelspasmer eller svære muskelinflammationsindikationer |
Systemisk NSAID'er (f.eks. flunixin) |
Stærk afslapning af skeletmuskulaturen; specifik indvirkning på rygmarvens internunciale neuroner til reduktion af akut skeletmuskulaturspasmer uden samtidig ændring i muskeltonus |
|
Morfinb |
Analgesi |
Butorphanol, fentanyl |
Kraftigere end andre analgetika |
|
Triamcinolonacetonidb |
Behandling af inflammation i led |
Methylprednisolon |
Mindre skadelige virkninger på bruskmetabolismen |
III. Antimikrobielle stoffer
|
Virksomt stof (3) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
||
|
|||||
|
Amikacinb |
Behandling af septikæmi i heste og føl |
Gentamicin, ceftiofur |
Bedre sikkerhedsprofil hos målarten |
||
|
Anzithromycinb |
Behandling af infektioner med Rhodococcus equi, som er modtagelige for azithromycin |
Clarithromycin, erythromycin, gamithromycin, tulathromycin, doxycyclin |
Ekstra kliniske fordele ved tilfælde af infektioner med Rhodococcus equi i føl, som kan kureres med monoterapi eller i kombination med doxycyclin |
||
|
Clarithromycinb |
Behandling af infektioner med Rhodococcus equi, som er modtagelige for clarithromycin |
Azithromycin, erythromycin, gamithromycin, tulathromycin, doxycyclin |
Mere virksom mod Rhodococcus equi in vitro end erythromycin eller azithromycin; højere koncentrationer i pulmonær epitelvæske og alveolære makrofager end både erythromycin og azithromycin, selv om halveringstiden er kortere |
||
|
Fusidinsyreb |
Topikal behandling af øjeninfektioner forårsaget af grampositive bakterier, som er modtagelige for fusidinsyre |
Ofloxacin, moxifloxacin |
Bredspektret til behandling af grampositive infektioner; primært valg ved overfladisk, ukompliceret hornhindesår og akut conjunctivitis hos heste |
||
|
Moxifloxacinb |
Topikal behandling af ydre øjeninfektioner forårsaget af grampositive kokker, gramnegative, atypiske og anaerobe bakterier, som f.eks. Pseudomonas aeruginosa, som er modtagelige for moxifloxacin |
Ofloxacin |
Fordelagtig farmakokinetisk profile; aktivitetsspektrum omfatter grampositive kokker og anaerobe bakterier, som kan være resistente over for andre quinoloner |
||
|
Ofloxacinb |
Behandling af ydre øjeninfektioner forårsaget af grampositive og gramnegative mikroorganismer, som er modtagelige for ofloxacin |
Moxifloxacin |
Klinisk erfaring; penetrerer hele cornea op til forreste øjenkammer |
||
|
Polymyxin Bb |
Behandling af bakteriel keratitis, topikal brug |
Ofloxacin, moxifloxacin |
Effektivt alternativ til systemiske behandlinger; forskellige virkningsmekanismer end andre alternatives til topikal brug |
||
|
|||||
|
Amphotericin Ba |
Behandling af fungal pneumoni, systemisk anvendelse |
Ingen identificerede alternativer |
Den foretrukne behandling |
||
|
Miconazolb |
Behandling af svampeinfektion i øjet |
Natamycin, nystatin, voriconazol |
Bredspektret; mindre irriterende sammenlignet med andre topikale antifungale midler |
||
|
Nystatinb |
Behandling af svampe- og gærinfektioner i øjet og kønsorganer |
Miconazol |
Den foretrukne behandling til gærinfektioner |
||
|
Voriconazolb |
Behandling af fungal keratitis, topikal brug |
Miconazol |
Bredspektret |
||
|
|||||
|
Aciclovirb |
Behandling af tilfælde af herpesvirusinfektioner hos heste forbundet med komplikationer, alene topikal brug |
Ganciclovir |
Den foretrukne behandling af okulære sår, når der er mistanke om et viruspatogen |
||
|
Ganciclovirb |
Behandling af tilfælde af herpesvirusinfektioner hos heste forbundet med komplikationer, topikal brug |
Aciclovir, valaciclovir |
Overvældende dokumentation for behandlingen af forskellige virustyper, der forårsager herpesinfektioner |
||
|
Valaciclovirb |
Behandling af tilfælde af herpesvirusinfektioner hos heste, oral anvendelse |
Aciclovir |
Bedre farmakokinetisk profil og en anden administrationsvej |
||
IV. Stoffer til luftvejslidelser
|
Virksomt stof (4) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Ambroxolb |
Sufaktantstimulation hos for tidligt fødte føl |
Steroider, bromhexin, dembrexin, overfladeoverførsel fra en rask donor |
Det foretrukne kliniske valg for tidligt fødte føl |
|
Fluticasonb |
Bekæmpelse af allergiske lungelidelser inklusive lette til moderate tilfælde af astma hos heste og undertyper via indånding |
Beclomethason |
Indånding fører til mindre adrenocortical suppression, hurtigere reetablering efter behandlingens afslutning og færre systemiske bivirkninger end systemisk corticosteroidbehandling på grund af den begrænsede systemiske absorption; særlig velegnet til bekæmpelse af mild til moderat og refraktær alvorlig astma samt langvarig vedligeholdelsesbehandling |
|
Ipratropiumbromidb |
Som en bronchodilatos hos heste med mild til moderat astma |
Clenbuterol |
Antikolinergisk virkning, som et alternativ til beta-agonister |
|
Oxymetazolinb |
Behandling af nasale ødemer |
Phenylephrin |
Alfa-adrenoceptoragonist med stærke vasokonstriktoriske egenskaber og længerevarende virkning |
|
Phenylephrinb |
Behandling af nasale ødemer |
Oxymetazolin |
Reducerer behovet for opsætning af næsekateter under opvågning |
V. Stoffer til kardiologi
|
Virksomt stof (5) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Amiodaronb |
Systemisk og oral behandling af hjerteflimmer samt supraventrikulær og ventrikulær tachycardia |
Quinidinsulfat/-gluconat, sotalol, verapamil |
Anden virkemåde: klasse III antiarytmetisk stof |
|
Propafenonb |
Behandling af ventrikulær tachycardia og ventrikulær tachyarytmi |
Quinidinsulfat/-gluconat |
Anden virkemåde: natriumkanalantagonist, som reducerer hjertets pirrelighed |
|
Quinaprila |
Behandling af hjertesvigt; kardiovaskulær beskyttelse i heste med hjerteflimmer (AF) eller mitralinsufficiens (MR) |
Ingen identificerede alternativer |
Anden virkemåde: angiotensinkonverterende enzymhæmmer (ACE-hæmmer) |
|
Quinidinsulfat/-gluconatb |
Behandling af hjertearytmi |
Amiodaron, sotalol, verapamil |
Den foretrukne behandling mod hjerteflimmer |
|
Sotalolb |
Langsigtet behandling af hjertearytmi |
Amiodaron, quinidinsulfat/-gluconat |
Bedre egnet til heste, der kræver langvarig antiarytmetisk behandling; færre utilsigtede hændelser end amiodaron |
|
Verapamilb |
Behandling af supraventrikulær arytmi |
Amiodaron, quinidinsulfat/-gluconat, solatol |
Anden virkemåde: calciumantagonister |
VI. Stoffer til diagnostiske procedurer
|
Virksomt stof (6) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Bariumsulfata |
Forbedret visualisering af det gastrointestinale system under radiografiske undersøgelser |
Ingen identificerede alternativer |
Ingen tilfredsstillende alternativ behandling til forbedret visualisering af det gastrointestinale system under radiografiske undersøgelser |
|
Fluoresceinb |
Diagnosticering af corneal keratitis eller ulceration, topikal brug |
Rose bengal |
Det foretrukne diagnostiske redskab, når der efterfølgende er behov for en viral kultur |
|
Iohexola |
Kontraststof til radiografi af de nedre urinveje, arthrografi, myelografi, sino- eller fistulografi og dacryocystografi |
Ingen identificerede alternativer |
Ikkeionisk, vandopløseligt kontraststof |
|
Phenylephrina |
Diagnosticering af græssyge |
Ingen identificerede alternativer |
Supplerende diagnostisk tilgang til polyneuropati forbundet med græssyge hos heste |
|
Rose bengalb |
Diagnosticering af corneal keratitis eller ulceration, topikal brug |
Fluorescein |
Det foretrukne diagnostiske redskab til diagnosticering af keratitis/sår i øjet |
|
Thyrotropin-frigørende hormona |
Diagnosticering af Cushings syndrom |
Ingen identificerede alternativer |
Ingen tilfredsstillende alternativer til diagnosticering af Cushings syndrom |
VII. Stoffer til gastrointestinale lidelser
|
Virksomt stof (7) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Metoclopramidb |
Behandling af postoperativ ileus |
Intravenøs væskesubstitution, smertestillende midler (f.eks. flunixin), lidocain |
Prokinetisk lægemiddel |
|
Misoprostolb |
Behandling af EGGD (equine gastric glandular disease) og colitis |
Omeprazol, sucralfat |
Bedre end omeprazol til behandling af EGGD (equine gastric glandular disease) |
|
Phenylephrina |
Behandling af nyre-miltbåndshernie |
Ingen identificerede alternativer |
Klinisk værdi ved behandling af nyre-miltbåndshernie; forårsager en dosisafhængig miltsammentrækning |
|
Ranitidinb |
Behandling af mavesår i kritisk syge nyfødte, intravenøs anvendelse |
Omeprazol |
Intravenøs administrationsvej giver yderligere kliniske fordele i forhold til oralt administrerede mavesårslægemidler |
|
Sucralfatb |
Behandling og forebyggelse af mavesår hos heste |
Omeprazol |
Anden virkemåde end omeprazol (binder sig til slimhinder), som stabiliserer fysiske læsioner |
VIII. Stoffer til stofskiftelidelser
|
Virksomt stof (8) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Insulinb |
Som støtte til behandling af hyperlipidæmi, som ikke reagerer på glukosebehandling, eller svær hyperlipidæmi anvendt i kombination med glukosebehandling og anden behandling Diagnostisering af stofskiftelidelser (f.eks. insulinresistens i forbindelse med stofskiftesyndrom i heste eller Cushings syndrom) |
Lavmolekylær heparin kan anvendes i tilfælde af hyperlipidæmi |
Insulin er det foretrukne kliniske valg |
IX. Stoffer til muskel- og knoglelidelser
|
Virksomt stof (9) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Atracuriumb |
Inducerer muskellammelse under generel anæstesi |
Cisatracurium, guaifenesin |
Giver yderligere kliniske fordele hos heste under generel anæstesi i tilfælde, hvor der er behov for yderligere muskelafslapning, som f.eks. ved oftalmiske operationer, visse ortopædiske behandlinger, og når der er behov for dyb adgang til bughulen. |
|
Cisatracuriumb |
Inducerer muskellammelse under generel anæstesi |
Atracurium, guaifenesin |
Giver yderligere kliniske fordele hos heste under generel anæstesi i tilfælde, hvor der er behov for yderligere muskelafslapning, som f.eks. ved oftalmiske operationer, visse ortopædiske behandlinger, og når der er behov for dyb adgang til bughulen. |
|
Dantrolennatriumb |
Forebyggelse af rhabdomyolyse Forebyggelse af malign hypertermi under anæstesi |
NSAID'er, intravenøse væsker, E-vitamin/selen |
Effektivt som forebyggende middel, hæmmer calciumfrigørelsen fra det sarkoplasmiske retikulum og forårsager således en dissociation af eksitations-kontraktionskoblingen. |
|
Edrophoniuma |
Ophæver effekterne af muskellammelse med atracurium |
Ingen identificerede alternativer |
Kolinesterase hæmmer, vigtig til revertering af neuromuskulær blokade; færrest bivirkninger af de kolinesterase-hæmmere, der anvendes til heste |
|
Guaifenesinb |
Induktion og opretholdelse af generel anæstesi i felten |
Atracurium, cisatracurium |
Særlig velegnet i felten (uden for hospital), hvor anæstesi kan være nødvendig; den reducerede kardiopulmonaldepressive virkning letter sikker anæstesi uden avanceret overvågningsudstyr eller mekanisk ventilation |
X. Stoffer til nervesystemlidelser
|
Virksomt stof (10) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Diazepama |
Korttidsvirkende krampestillende til behandling af krampeanfald |
Ingen identificerede alternativer |
Andengenerationsmiddel mod krampeanfald |
XI. Stoffer til oftalmologi
|
Virksomt stof (11) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Acetazolamidb |
Behandling af glaukom, oral anvendelse |
Phenylephrin |
Dens virkningsmekanisme som carboanhydrase-hæmmer |
|
Cyclopentolatb |
Pupiludvidende stof |
Atropin, phenylephrin |
Forårsager betydelig pupiludvidelse uden at påvirke tåreproduktion, intraokulært tryk, fordøjelsesfunktion (dvs. tarmmotilitet og fæcesproduktion) eller hjertefrekvensen |
|
Cyclosporin Ab |
Behandling af autoimmune øjensygdomme |
Topikale steroider |
Immunosuppressiv virkning ved at hæmme spredning af T-lymfocytter og reducere cytokin genetisk ekspression |
|
Phenylephrinb |
Behandling af glaukom og epiphora |
Atropin og tropicamid |
Midlet øger ikke det intraokulære tryk (eller kun en smule) |
|
Synefrinb |
Behandling af øjets slimhinder som middel mod kongestion |
Phenylephrin, tetryzolin |
Hurtig lokal virkning; fremmer penetration af lokal behandling, medfører synergivirkninger med f.eks. lokal antimikrobiel behandling |
|
Tetryzolinb |
Behandling af øjets slimhinder som middel mod kongestion |
Phenylephrin, synefrin |
Hurtig lokal virkning |
|
Timololmaleatb |
Behandling af glaukom, topikal brug |
Acetazolamid |
Dets særlige virkemåde som non-selektiv beta-adrenergisk receptorblokerende stof er en vigtig behandlingsform ved behandling af glaukom |
|
Triamcinolonacetonidb |
Behandling af tilbagevendende uveitis i tilfælde som er resistente over for andre behandlinger |
Atropin, tropicamid |
Effektiv behandling med lav sygelighed i tilfælde som er resistente over for andre behandlinger |
|
Tropicamidb |
Behandling af tilbagevendende uveitis |
Atropin, cyclopentolat, triamcinolonacetonid |
Hurtigtvirkende |
XII. Stoffer til sedation og præmedicinering (og antagonisme)
|
Virksomt stof (12) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Acepromazinb |
Til en multimodal tilgang til beroligelse og præmedicinering i kombination med andre sedativer |
Detomidin, romifidin, xylazin, diazepam |
Acepomazins virkemåde og dens unikke sedationskvalitet kan ikke opnås med alpha-2-agonist-sedativer eller benzodiazepiner |
|
Atipamezolb |
Ophæver effekterne af alpha-2-agonister |
Ingen identificerede alternativer |
Ophæver sedativers og analgetikas virkninger og kardiovaskulære bivirkninger |
|
Dexmedetomidinb |
Sedation og generel anæstesi som del af delvist eller fuldt intravenøs anæstesiprotokoller |
Detomidin, romifidin, xylazin, diazepam |
Den mest selektive alfa-2-agonist; kort halveringstid og hurtig omfordeling, hvilket især gør den velegnet til anvendelse ved kontinuerlig infusion |
|
Diazepamb |
Præmedicinering og induktion af anæstesi, let beroligende med minimale kardiovaskulære og respiratoriske bivirkninger |
Acepromazin, detomidin, romifidin, xylazin |
Virkemåden (indvirker på gamma-aminosmørsyre-receptor (GABA-receptor)) giver den unikke beroligende effekt uden kardiorespiratorisk depression, som ikke kan opnås med alfa-2-agonist-sedativer (detomidin, romfidin og xylazin) eller acepromazin |
|
Flumazenila |
Reverterende stof til intravenøs brug i forbindelse med benzodiazepiner under opvågning fra teknikker med fuld intravenøs anæstesi (TIVA) |
Ingen identificerede alternativer |
Antagonist som udøver kompetitiv hæmning på GABA-receptorens benzodiazepin-bindingssted |
|
Naloxona |
Reverserer opioidvirkninger i nødsituationer |
Ingen identificerede alternativer |
Der findes ingen alternativer |
|
Propofolb |
Inducerer anæstesi hos føl ved intravenøs administration |
Isofluran |
Forbedring af den kardiovaskulære stabilitet og kvaliteten af opvågningen er langt bedre end ved inhalationsanæstesi |
XIII. Stoffer til systemiske lidelser
|
Virksomt stof (13) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Allopurinolb |
Neonatal iskæmisk reperfusionsskade |
E-vitamin |
Anden virkemåde med hensyn til at hæmme dannelsen af reaktive oxygenforbindelser (ROS) end E-vitamin |
|
Dalteparinb |
Antikoagulant |
Heparin |
En reduktion af den molekylære størrelse er forbundet med et tab af trombin-hæmmende aktivitet, men forøger på den anden side faktor Xa-hæmning (FXa) sammenlignet med ufraktioneret heparin |
|
Dobutaminb |
Kontrol af hypotension under generel anæstesi |
Efedrin |
Førstelinjemedicin til behandling af hypotension hos voksne dyr af hestefamilien ved generel anæstesi |
|
Dopamina |
Som del af en behandlingsprotokol alene ved akut nyreskade/akut nyresvigt |
Ingen identificerede alternativer |
Lave doser har vist sig at forårsage nyrevasodilatation, forøget blodstrøm i nyrerne og forøget urinproduktion uden systemiske kardiovaskulære virkninger hos sunde heste ved bevidsthed |
|
Efedrinb |
Behandling af hypotension under generel anæstesi |
Dobutamin |
Brugt til at behandle hypotension hos voksne dyr af hestefamilien under generel anæstesi, hvor dobutamin er uden virkning. Anden virkemåde end dobutamin med en direkte indvirkning på hjertets kontraktilitet |
|
Gelatinpolysuccinatb |
Behandler langsigtet hypovolæmi som følge af indikationer som f.eks. lavt albuminniveau |
Krystalloider |
Kolloider er større molekyler end krystalloider og forbliver således længere i det intravaskulære rum, hvilket er en fordel med henblik på at korrigere hypovolæmi som følge af f.eks. hypoalbuminæmi |
|
Glycopyrrolatb |
Behandling og forebyggelse af bradykardi |
Atropin |
Minimal central virkning; egnet til heste, der er ved bevidsthed, før og efter anæstesi |
|
Noradrenalin / norepinephrinb |
Behandling af tidligt septisk chok Understøtter kardiovaskulære funktioner i kritisk syge føl |
Dobutamin, dopamin |
I kompromitterede (syge) føl er det generelt det eneste katekolamin, der er effektivt til behandling af hypotension |
|
Vasopressinb |
Behandling af kredsløbssvigt hos føl og voksne dyr |
Epinephrin, dopamin, dobutamin |
Alternativer i tilfælde, hvor katekolamin-behandlinger som dopamin, dobutamin, epinephrin er uden virkning eller kræver potensering for at genetablere den vaskulære tonus i refraktære vasodilaterende choktilstande |
XIV. Stoffer til tumorer
|
Virksomt stof (14) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Imiquimoda |
Behandling af sarcoider |
Ingen identificerede alternativer |
Aktuel forskning tyder på, at sarcoider hos heste sandsynligvis skyldes en kompleks interaktion, der omfatter en dysfunktion i værtens immunsystem |
XV. Diverse
|
Virksomt stof (15) |
Indikationer |
Alternativer |
Forklaring af anvendelse / specifikke fordele |
|
Cetirizinb |
Behandling af indikationer, hvor antihistamin betragtes som nødvendig |
Chlorphenamin |
Anden generation af inverse histamin-1-receptor-agonister (H1) er alternativer med færre (sedative) bivirkninger for centralnervesystemet (CNS) |
|
Domperidonb |
Behandling af agalakti/dysgalakti hos hopper |
Sulpirid |
Dets evne til at stimulere sekretion af prolaktin i situationer med dopaminhæmning |
|
Sulpiridb |
Behandling af agalakti/dysgalakti hos hopper |
Domperidon |
Dets evne til at stimulere sekretion af prolaktin i situationer med dopaminhæmning |
(1) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(2) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(3) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(4) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(5) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(6) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(7) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(8) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(9) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(10) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(11) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(12) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(13) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(14) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
(15) Virksomme stoffer markeret med et »a« er vigtige stoffer. Stoffer markeret med et »b« er stoffer, som indebærer ekstra kliniske fordele.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/901/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)