<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-10-202510C130202301430-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0143-23-202503496-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="14/04/2025 09:28:33" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="tlIQdRLkYM+KbDzAPP9+qBcbqeVsiofZjS7vbe39yd1iSbnEhyud5ZCETco3Dd5eD/XET16m7yN7Zb1TGvJVv/6ZH1mCfyN7PB4pd3L6NY2f0o1tkG0h+b2f2LtnRJB6CKs/KxvKQK8gOpfTjIKiJexg+7uElYsHwuPuGni8HzI=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0143" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 01-04-25 16:04:00" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="7f40563dbdcf4ae8ae2ff2e1f6e4b5f1" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0143" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Spielmann – sag C-143/23</div>
      <div id="rId21" style="default">Mercedes-Benz Bank og Volkswagen Bank</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      D. SPIELMANN
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 10. april 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-143/23
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      KI,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      FA,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-8" title="page-1">
      Mercedes-Benz Bank AG,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-9" title="page-1">
      Volkswagen Bank GmbH
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-10" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Ravensburg (den regionale ret i første instans i Ravensburg, Tyskland))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-11" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – kreditaftale med henblik på køb af motorkøretøj – direktiv 2008/48/EF – artikel 14, stk. 1 – fortrydelsesret – konsekvenser af udøvelsen af fortrydelsesretten inden for rammerne af kreditaftalen knyttet til en købsaftale – forbrugerens forpligtelser over for kreditgiver – artikel 14, stk. 3, litra b) – betaling af renter efter fortrydelsen af en kreditaftale knyttet til en aftale om levering af varer«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med den foreliggende sag har Landgericht Ravensburg (den regionale ret i første instans i Ravensburg, Tyskland) forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/48/EF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>) i forbindelse med tvister mellem på den ene side to forbrugere og på den anden side bilkreditinstitutter vedrørende udøvelsen af fortrydelsesretten i forbindelse med kreditaftaler, der er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne sag giver Domstolen lejlighed til at uddybe sin praksis for så vidt angår konsekvenserne af den fortrydelsesret, som forbrugeren har i forbindelse med en tilknyttet kreditaftale. Med det andet og det tredje spørgsmål, der behandles i dette forslag til afgørelse, drejer det sig nærmere bestemt om at afgøre, dels om artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, i direktiv 2008/48 foretager en fuldstændig harmonisering af tilknyttede kreditaftaler, dels om det er foreneligt med EU-retten, at kredittageren efter fortrydelsen af en forbrugerkreditaftale, der er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj, i perioden mellem udbetalingen af lånet til sælgeren af det finansierede køretøj og tidspunktet for tilbageleveringen af køretøjet til kreditgiveren (eller sælgeren) skal betale den i aftalen fastsatte debitorrente.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">7.-10., 31., 34. og 35. betragtning til direktiv 2008/48 er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-19" title="page-3">
      »(7) For at få et velfungerende indre marked for forbrugerkredit bragt i stand må der indføres en harmoniseret fællesskabsramme på en række centrale områder. I lyset af den stadige udvikling af markedet for forbrugerkredit og de europæiske borgeres stigende mobilitet bør fremtidsorienterede fællesskabsbestemmelser, som vil kunne tilpasses fremtidige kredittyper, og som giver medlemsstaterne en passende grad af fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen, kunne bidrage til at få etableret en moderne forbrugerkreditlovgivning.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-20" title="page-3">
      (8) Det er vigtigt, at markedet bør yde en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at forbrugerne har tillid til det. Derved bør det være muligt for den frie bevægelighed for kredittilbud at udfolde sig under optimale forhold for både dem, der tilbyder kredit, og dem, der ønsker kredit, under behørig hensyntagen til de forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-21" title="page-4">
      (9) Fuldstændig harmonisering er nødvendig for at sikre, at alle forbrugere i Fællesskabet nyder samme høje grad af beskyttelse af deres interesser, og for at skabe et ægte indre marked. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne bibeholde eller indføre andre bestemmelser på nationalt plan end dem, der er fastsat i dette direktiv. Hvor der ikke findes harmoniserede bestemmelser, bør medlemsstaterne fortsat kunne bibeholde eller indføre national lovgivning. Medlemsstaterne kan følgelig f.eks. bibeholde eller indføre nationale bestemmelser om, at sælgeren eller tjenesteyderen og kreditgiveren hæfter solidarisk. Et andet eksempel på denne mulighed for medlemsstaterne kunne være bibeholdelse eller indførelse af nationale bestemmelser om annullering af en aftale om køb af varer eller levering af tjenesteydelser, hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret i forbindelse med kreditaftalen. [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-22" title="page-4">
      (10) Definitionerne i dette direktiv bestemmer rækkevidden af harmoniseringen. Medlemsstaternes forpligtelse til at gennemføre bestemmelserne i dette direktiv bør derfor begrænses til dets anvendelsesområde som bestemt ved dets definitioner. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af direktivets bestemmelser på områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde i overensstemmelse med fællesskabsretten. En medlemsstat vil således kunne bibeholde eller indføre national lovgivning svarende til dette direktivs bestemmelser eller visse af dette direktivs bestemmelser om kreditaftaler uden for dette direktivs anvendelsesområde, f.eks. om kreditaftaler med beløb på under 200 EUR eller på over 75 000 EUR. Desuden vil medlemsstaterne også kunne anvende dette direktivs bestemmelser på tilknyttede kreditaftaler, der ikke er omfattet af definitionen af en »tilknyttet kreditaftale« som indeholdt i dette direktiv. Bestemmelserne om tilknyttede kreditaftaler vil således kunne anvendes på kreditaftaler, der kun delvis tjener til at finansiere en aftale om levering af varer eller tjenesteydelser.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-23" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-24" title="page-4">
      (31) For at forbrugeren kan kende sine rettigheder og forpligtelser i henhold til kreditaftalen, bør alle nødvendige oplysninger være angivet klart og koncist i aftalen.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-25" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-26" title="page-4">
      (34) Med henblik på en tilnærmelse af procedurerne for udøvelse af fortrydelsesretten på områder, der ligner hinanden, bør der fastsættes en fortrydelsesret, uden betaling af bod og uden forpligtelse til at give en begrundelse, på vilkår svarende til dem, der er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (EFT 2002, L 271, s. 16)].
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-27" title="page-5">
      (35) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes regulering af spørgsmål vedrørende tilbagelevering af varerne eller dermed forbundne spørgsmål i de tilfælde, hvor en forbruger fortryder en kreditaftale, i tilknytning til hvilken vedkommende har modtaget varer, navnlig en aftale om afbetalingskøb eller en leje- eller leasingaftale, ifølge hvilken der gælder en købeforpligtelse.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-28" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 1 med overskriften »Formål« bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-5">
      »Dette direktiv har til formål at harmonisere visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte direktivs artikel 3 med overskriften »Definitioner« fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-32" title="page-5">
      »I dette direktiv forstås ved:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-34" title="page-5">
      n) »tilknyttet kreditaftale«: en kreditaftale, ifølge hvilken
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-35" title="page-5">
      i) den pågældende kredit udelukkende tjener til at finansiere en aftale om levering af specifikke varer eller specifikke tjenesteydelser, og
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-36" title="page-5">
      ii) kreditaftalen og aftalen om levering tilsammen objektivt set udgør en kommerciel helhed; der anses at foreligge en kommerciel helhed, når leverandøren selv finansierer forbrugerens kredit, eller, såfremt finansieringen sker gennem tredjemand, når kreditgiveren i forbindelse med indgåelsen eller forberedelsen af kreditaftalen gør brug af leverandørens tjenester, eller når den specifikke vare eller ydelsen af en specifik tjenesteydelse udtrykkeligt er angivet i kreditaftalen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme direktivs artikel 10, der har overskriften »Oplysninger, der skal angives i kreditaftalen«, bestemmer i stk. 2 følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-5">
      »Kreditaftalen skal klart og koncist angive:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-40" title="page-5">
      l) den rentesats, der finder anvendelse i tilfælde af forsinkede betalinger, og som gælder på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen, og måden, denne rentesats tilpasses på, og i givet fald eventuelle omkostninger, der skal betales i tilfælde af misligholdelse
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-41" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 14 i direktiv 2008/48 med overskriften »Fortrydelsesret« foreskriver:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-6">
      »1. Forbrugeren har en frist på fjorten kalenderdage til at fortryde kreditaftalen uden nogen begrundelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-6">
      Den periode, hvori denne fortrydelsesret kan udøves, løber fra:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-45" title="page-6">
      a) den dag, hvor kreditaftalen er indgået, eller
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-46" title="page-6">
      b) den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og ‑betingelserne samt oplysningerne i henhold til artikel 10, hvis dette tidspunkt er senere end det i litra a) i dette afsnit nævnte.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-47" title="page-6">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-6">
      3. Hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-49" title="page-6">
      a) skal vedkommende med henblik på faktisk udøvelse af fortrydelsesretten meddele kreditgiveren dette inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist efter de anvisninger, vedkommende har modtaget fra kreditgiveren i henhold til artikel 10, stk. 2, litra p), på en måde, som har beviskraft i henhold til national lov. Fristen betragtes som overholdt, hvis meddelelsen, såfremt den er udfærdiget på papir eller på et andet varigt medium, som kreditgiveren råder over og har adgang til, er blevet afsendt inden fristens udløb, og
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-50" title="page-6">
      b) betaler vedkommende kreditgiveren kapitalen og de renter, der er påløbet fra den dato, hvor kreditmuligheden blev udnyttet, til den dato, hvor kapitalen betales tilbage, uden unødig forsinkelse og senest tredive kalenderdage efter at have sendt kreditgiveren meddelelsen om udøvelsen af fortrydelsesretten. Renterne beregnes på grundlag af den aftalte debitorrente. Kreditgiveren har ikke ret til nogen anden kompensation fra forbrugeren i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten, bortset fra kompensation for eventuelle beløb, som kreditgiveren har betalt til offentlige myndigheder, og som ikke kan refunderes.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-6">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 15, stk. 1 og 2, der har overskriften »Tilknyttede kreditaftaler, fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-6">
      »1. Hvis en forbruger har udøvet en fortrydelsesret baseret på fællesskabsretten i forbindelse med en aftale om levering af en vare eller tjenesteydelse, er forbrugeren ikke længere bundet af en tilknyttet kreditaftale.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-7">
      2. Hvis de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den tilknyttede kreditaftale, ikke leveres eller kun leveres delvis eller ikke er i overensstemmelse med aftalen om levering deraf, har forbrugeren ret til at tage retsmidler i anvendelse mod kreditgiveren, såfremt forbrugeren ikke fra leverandøren har opnået den fyldestgørelse, som vedkommende har krav på ifølge loven eller aftalen om levering af varer eller tjenesteydelser. Medlemsstaterne bestemmer, i hvilket omfang og på hvilke betingelser disse retsmidler kan iværksættes.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-7">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte direktivs artikel 22 med overskriften »Harmonisering og direktivets ufravigelige karakter« fastsætter i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-7">
      »I det omfang dette direktiv indeholder harmoniserede bestemmelser, kan medlemsstaterne ikke i national ret bibeholde eller indføre bestemmelser, der fraviger der er fastsat i dette direktiv.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme direktivs artikel 23 med overskriften »Sanktioner« fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-59" title="page-7">
      »Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sådanne sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tysk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den civile lovbog</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 357a, stk. 1, i Bürgerliches Gesetzbuch (civillovbogen, herefter »BGB«) med overskriften »Retsvirkninger af fortrydelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser« i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagerne, indeholdt følgende bestemmelse:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-63" title="page-7">
      »(1) De modtagne ydelser skal returneres inden 30 dage.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-64" title="page-7">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-65" title="page-7">
      (3) Såfremt en låntager fortryder en forbrugerkreditaftale, skal vedkommende betale de aftalte renter for perioden mellem udbetalingen og tilbagebetalingen af lånet. [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">BGB’s § 358 i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagerne, havde følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-67" title="page-7">
      »(1) Hvis forbrugeren gyldigt har fortrudt sin hensigtserklæring om indgåelse af en aftale om levering af en vare eller en erhvervsdrivendes levering af en anden ydelse, er forbrugeren heller ikke længere bundet af sin hensigtserklæring om indgåelse af en kreditaftale, der er forbundet med denne aftale.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-68" title="page-8">
      (2) Hvis forbrugeren gyldigt har fortrudt sin hensigtserklæring om at indgå en forbrugerkreditaftale på grundlag af § 495, stk. 1, er denne ikke længere bundet af sin hensigtserklæring om at indgå en aftale om leveringen af varer eller en anden tjenesteydelse, der er forbundet med denne forbrugerkreditaftale.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-69" title="page-8">
      (3) En aftale om levering af varer eller andre tjenesteydelser og en kreditaftale i henhold til stk. 1 og 2 sammenlægges, hvis kreditten helt eller delvis tjener til finansiering af andre aftaler, og hvis de begge udgør en økonomisk enhed. Der anses bl.a. for at foreligge en økonomisk enhed, hvis den erhvervsdrivende selv finansierer forbrugerens modydelse, eller hvis kreditgiveren i tilfælde af finansiering fra tredjemand inddrager den erhvervsdrivende i forberedelsen eller indgåelsen af kreditaftalen.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-70" title="page-8">
      (4) Genetableringen af statu quo ante vedrørende den tilknyttede aftale reguleres mutatis mutandis af […] [§ 357]. [...] Kreditgiveren påtager sig over for forbrugeren den erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, som følger af den tilknyttede aftale med hensyn til fortrydelsens eller tilbageleveringens retsvirkninger, hvis lånebeløbet allerede er blevet betalt til den erhvervsdrivende på det tidspunkt, hvor fortrydelsen får virkning.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 1. marts 2019 og den 30. november 2017 indgik for det første KI og for det andet FA kreditaftaler med henholdsvis Mercedes-Benz Bank AG og Volkswagen Bank GmbH om køb af et motorkøretøj til privat brug. Nettobeløbene for kreditaftalerne var henholdsvis 29 500 EUR og 35 300 EUR og blev betalt direkte til sælgerne af køretøjerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved indgåelsen af kreditaftalerne benyttede Mercedes-Benz Bank og Volkswagen Bank bilsælgerens tjenesteydelser i dennes egenskab af formidler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ingen af kreditaftalerne indeholdt en angivelse af den gældende morarentesats på tidspunktet for aftalens indgåelse i form af en procentsats.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">KI og FA foretog månedlige ratebetalinger, inklusive afdrag, på i alt henholdsvis 8 924,48 EUR og 24 800 EUR i henhold til de to aftaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelser af henholdsvis 31. oktober 2019 og 20. juli 2020 trak KI og FA deres hensigtserklæring om indgåelse af kreditaftalen tilbage.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">KI og FA gør gældende, at fortrydelsen er gyldig, da fristen for udøvelse af denne ret ikke er begyndt at løbe på grund af uregelmæssighederne med de obligatoriske oplysninger i deres aftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De har hver især anlagt sag ved den forelæggende ret mod henholdsvis Mercedes-Benz Bank og Volkswagen Bank.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har KI i det væsentlige nedlagt påstand om tilbagebetaling af de ratebetalinger på lånet, der allerede er betalt indtil fortrydelsen, og af det forskud, der er udbetalt til sælgeren, dvs. i alt 8 924,48 EUR. Han har ligeledes nedlagt påstand om, at det fastslås, at han på grund af fortrydelsen ikke længere skylder renter eller kapital på sit lån.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet kræver FA i det væsentlige tilbagebetaling af de månedlige ratebetalinger, der allerede er betalt i forbindelse med lånet indtil fortrydelsen, og af den udbetaling, der er betalt til sælgeren, svarende til et samlet beløb på 24 800 EUR. Han har ligeledes nedlagt påstand om, at det fastslås, at han fra tidspunktet for fortrydelsen ikke længere skal betale renter af kapitalen eller månedlige ratebetalinger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mercedes-Benz Bank og Volkswagen Bank har nedlagt påstand om frifindelse. De har i det væsentlige gjort gældende, at søgsmålene ikke kan antages til realitetsbehandling, og har rejst indsigelse om fortabelse af fortrydelsesretten. Mercedes-Benz Bank har ligeledes påberåbt sig den ulovlige udøvelse af fortrydelsesretten og har ved et subsidiært modkrav nedlagt påstand om, at KI tilpligtes at betale erstatning for værdiforringelsen af køretøjet frem til det tidspunkt, hvor det blev overdraget, og desuden en erstatning for værdien af anvendelsen på 3,92% p.a. af det udestående lånebeløb for perioden mellem udbetalingen af lånemidlerne til sælgeren og tilbageleveringen af køretøjet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder har den forelæggende ret udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-83" title="page-9">
      »1) Er det foreneligt med EU-retten, navnlig med artikel 14, stk. 1, i direktiv [2008/48], hvis størrelsen af den erstatning, som forbrugeren skal betale for værdiforringelsen af det finansierede køretøj i forbindelse med en forbrugerkreditaftale, hvor fortrydelsesretten er blevet gjort gældende, og som er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj, som er indgået i fysisk handel, beregnes på en sådan måde, at forhandlerens indkøbspris på tidspunktet for tilbageleveringen af køretøjet trækkes fra forhandlerens salgspris på tidspunktet for forbrugerens erhvervelse af køretøjet?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-84" title="page-9">
      2) Sigter bestemmelsen i artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, i direktiv [2008/48] mod en fuldstændig harmonisering for forbrugerkreditaftaler, som er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj, og er bestemmelsen dermed bindende for medlemsstaterne?
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-85" title="page-9">
      Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-86" title="page-9">
      3) Er det foreneligt med EU-retten, navnlig med artikel 14, stk. 1, i direktiv [2008/48], hvis kredittageren efter fortrydelsen af en forbrugerkreditaftale, der er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj, i perioden mellem udbetalingen af lånet til sælgeren af det finansierede køretøj og tidspunktet for tilbageleveringen af køretøjet til kreditgiveren (eller sælgeren) skal betale den i aftalen fastsatte debitorrente?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelse af 18. april 2023 blev nærværende sag udsat, indtil der var afsagt dom i de forenede sager C-38/21, C-47/21 og C-232/21.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 21. december 2023 fremsendte Domstolens Justitskontor den dom, der blev afsagt i disse sager  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>), til den forelæggende ret og anmodede denne om at oplyse, om den i lyset af denne dom ønskede at opretholde sin anmodning om præjudiciel afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dokument indgivet via e-Curia den 10. april 2024 svarede den forelæggende ret Domstolen, at den ønskede at opretholde sin anmodning om præjudiciel afgørelse, og at den fandt det nødvendigt at tilføje følgende nye spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-90" title="page-10">
      »4) a) Skal artikel 10, stk. 2, litra l), i direktiv [2008/48], sammenholdt med dette direktivs artikel 14, stk. 1, andet afsnit, litra b), fortolkes således, at fortrydelsesfristen ikke begynder at løbe, hvis den gældende sats for morarenter som fastsat på tidspunktet for indgåelse af aftalen ikke oplyses i form af en konkret procentsats?
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-91" title="page-10">
      Såfremt spørgsmålet besvares benægtende:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-92" title="page-10">
      b) Kan manglende angivelse af denne oplysning påvirke den gennemsnitlige forbrugers evne til at bedømme rækkevidden af sine rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv eller vedkommendes beslutning om at indgå aftalen og i givet fald hindre den pågældendes mulighed for at udøve sine rettigheder i det væsentlige på samme betingelser som dem, der havde været gældende, såfremt disse oplysninger var blevet angivet fuldstændigt og korrekt?
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-93" title="page-10">
      5) a) Er kreditgiverens indsigelse om, at forbrugerens udøvelse af denne ret på grund af den pågældendes adfærd mellem indgåelsen af aftalen og udøvelsen af fortrydelsesretten eller efter udøvelsen af denne ret udgjorde misbrug af en rettighed, udelukket, hvis den gældende sats for morarenter som fastsat på tidspunktet for indgåelse af aftalen ikke oplyses i kreditaftalen i form af en konkret procentsats?
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-94" title="page-10">
      Såfremt spørgsmålet besvares benægtende:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-95" title="page-10">
      b) Kan bedømmelsen som misbrug af en rettighed navnlig støttes på følgende omstændigheder:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbrugeren fortsætter med at benytte det finansierede køretøj, indtil gyldigheden af udøvelsen af fortrydelsesretten er afklaret ved retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbrugeren nægter at betale en erstatning for benyttelsen af køretøjet?«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med Domstolens anmodning vil dette forslag til afgørelse udelukkende fokusere på det andet og det tredje spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at den foretager en fuldstændig harmonisering for forbrugerkreditaftaler, som er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen anmodes med andre ord om at afgøre, om der ved artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, i direktiv 2008/48 er foretaget en fuldstændig harmonisering af låntagerens forpligtelse til at betale renter af kapitalen, herunder når den finansierede kredit er knyttet til en aftale om køb af varer eller tjenesteydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første gør jeg opmærksom på, at direktiv 2008/48, der er vedtaget for at fremme et effektivt indre marked og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på kreditområdet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>), indfører en fuldstændig harmonisering for alle kreditaftaler, der er omfattet af dets anvendelsesområde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har i denne henseende anerkendt, at det følger af dette direktivs artikel 22, stk. 1, sammenholdt med niende og tiende betragtning hertil, at nævnte direktiv for så vidt angår kreditaftaler, der er omfattet af dets anvendelsesområde, er ufravigeligt og har til formål at sikre en ensartet anvendelse af de regler, som det indeholder, i alle medlemsstaterne. Når det fastsætter præcise forpligtelser, har medlemsstaterne således ikke mulighed for at fravige dem ved hjælp af afvigende eller strengere nationale bestemmelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>). Denne harmonisering er begrundet i ønsket om at gøre det muligt for alle europæiske forbrugere at optage kredit med samme grad af beskyttelse og lette den grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser. Hvor der ikke findes harmoniserede bestemmelser, bør medlemsstaterne fortsat kunne bibeholde eller indføre national lovgivning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet definerer direktiv 2008/48 i artikel 3, litra n), en »tilknyttet kreditaftale« som en kreditaftale, der udelukkende har til formål at finansiere køb af specifikke varer eller tjenesteydelser, og som udgør en kommerciel enhed med den tilsvarende aftale om levering. I praksis opfylder lån til finansiering af et privat motorkøretøj fuldt ud denne definition, forudsat at de ikke er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>). Den kommercielle enhed mellem lånet og købet af varen kommer ofte til udtryk ved den samtidige indgåelse af de to aftaler eller deres tætte økonomiske afhængighed. Efter min opfattelse har EU-lovgiver således ønsket at afgrænse denne kategori af lån på en sådan måde, at forbrugeren, der er bundet af to indbyrdes afhængige aftaler, alligevel kan nyde godt af en effektiv beskyttelse, henset til de specifikke risici, der er forbundet med sammenfaldet mellem et lån og købet af en vare.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje fastsætter direktiv 2008/48 med henblik på at konkretisere denne beskyttelse i artikel 14 en fortrydelsesret, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde sin forpligtelse inden for en forud fastsat frist uden at skulle angive grunden hertil. Udøvelsen af denne ret, som har til formål såvel at mildne den eventuelle impulsive karakter af beslutningen om at stifte gæld som at sikre tilstrækkelige oplysninger om kreditvilkårene, medfører samtidig forpligtelser. Dette direktivs artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, pålægger således forbrugeren i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten at tilbagebetale kapitalen og de renter, der er påløbet fra den dato, hvor midlerne blev stillet til rådighed, til den dato, hvor de tilbagebetales.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forholder sig ikke desto mindre således, at denne bestemmelse hverken præciserer, hvad der skal ske med den finansierede vare, eller det eventuelle samspil mellem den tilknyttede kreditaftale og aftalen om køb af køretøjet. Efter min opfattelse er formålet med direktiv 2008/48 at sikre, at udøvelsen af fortrydelsesretten forbliver effektiv, samtidig med at medlemsstaterne overlades en skønsmargen med hensyn til gennemførelsen af denne fortrydelse inden for den specifikke ramme for den tilknyttede kredit, hvilket indebærer, at dette direktiv ikke tilsigter en fuldstændig harmonisering af alle de retlige konsekvenser, der måtte opstå.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">35. betragtning til nævnte direktiv er en del af denne tilgang, idet det heri er anført, at direktivet bør finde anvendelse uden at berøre medlemsstaternes regulering af spørgsmål vedrørende tilbagelevering af de varer, som er finansieret af denne kredit, eller andre dermed forbundne spørgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>). I niende betragtning til samme direktiv fastsættes det ligeledes, at i mangel af harmoniserede bestemmelser bør medlemsstaterne frit kunne bibeholde eller indføre nationale bestemmelser, bl.a. ved annullering af en aftale om salg af varer eller levering af tjenesteydelser, hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret for så vidt angår kreditaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I mangel af specifikke EU-retlige bestemmelser på området har Domstolen fastslået, at de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af den forbrugerbeskyttelse, der er fastsat i direktiv 2008/48, henhører under medlemsstaternes interne retsorden i medfør af princippet om, at disse frit kan anvende deres egne processuelle regler. Disse regler må imidlertid hverken være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende situationer i national ret (ækvivalensprincippet), eller være udformet således, at de i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende er det karakteristisk, at artikel 15, stk. 1, i direktiv 2008/48 udgør den eneste bestemmelse, der specifikt omhandler den situation, hvor en forbruger udøver sin fortrydelsesret med hensyn til en aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, hvilket omvendt indebærer, at dette direktiv viser sig at være mangelfuldt i det modsatte tilfælde, hvor fortrydelsen først sker vedrørende selve kreditten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når alt kommer til alt, er det min opfattelse, at selv om direktiv 2008/48 foretager en fuldstændig harmonisering på området for kreditaftaler, regulerer det med artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, ikke udtømmende konsekvenserne af fortrydelse, når kreditten er knyttet til køb af et køretøj. Medlemsstaterne har således mulighed for under overholdelse af effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet at fastsætte de nærmere bestemmelser for udøvelsen af fortrydelsesretten i forbindelse med disse tilknyttede kreditaftaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen svarer, at artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, i direktiv 2008/48 ikke foretager en fuldstændig harmonisering af forbrugerkreditaftaler i forbindelse med en købsaftale vedrørende et køretøj.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret, i tilfælde af, at det andet spørgsmål besvares benægtende, oplyst, om det er foreneligt med EU-retten, navnlig artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48, hvis kredittageren efter fortrydelsen af en forbrugerkreditaftale, der er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj, i perioden mellem udbetalingen af lånet til sælgeren af det finansierede køretøj og tidspunktet for tilbageleveringen af køretøjet til kreditgiveren (eller sælgeren) skal betale den i aftalen fastsatte debitorrente.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formålet med artikel 14 i direktiv 2008/48</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg erindrer om, at artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48 fastsætter en fortrydelsesret for forbrugeren, som kan gøre brug heraf inden for en frist på 14 kalenderdage og uden at skulle begrunde sin beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår det formål, der forfølges med artikel 14 i direktiv 2008/48, består dette dels i at give forbrugeren mulighed for at vælge den aftale, der bedst dækker vedkommendes behov, og således at opsige den aftale, som efter indgåelsen heraf og inden for den betænkningstid, der er fastsat for udøvelsen af fortrydelsesretten, viser sig ikke at passe til denne forbrugers behov. For det andet er formålet med dette direktivs artikel 14, stk. 1, andet afsnit, litra b), at sikre, at forbrugeren modtager alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere omfanget af den kontraktlige forpligtelse, og at straffe en långiver, som ikke videregiver forbrugeren de oplysninger, der er fastsat i det nævnte direktivs artikel 10  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>). Efter min opfattelse har denne ordning således hovedsageligt til formål at give forbrugeren en betænkningstid, der er tilstrækkelig til at kontrollere, at kreditten faktisk svarer til vedkommendes behov og formåen, således at forbrugeren kan beskytte sig mod en uhensigtsmæssig forpligtelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Konsekvenserne af fortrydelsesretten i forbindelse med en tilknyttet kreditaftale</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af analysen af den forelæggende rets andet spørgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>), at artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, i direktiv 2008/48 ikke fuldstændigt harmoniserer konsekvenserne af udøvelsen af fortrydelsesretten, når kreditten er knyttet til en aftale om levering af varer, såsom køb af et køretøj.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til dette direktivs artikel 14, stk. 3, litra b), er en forbruger, der fortryder en »klassisk kredit«, ud over tilbagebetaling af kapitalen fortsat forpligtet til at betale renter beregnet efter den aftalte sats for perioden mellem udbetalingen af midlerne og den fulde tilbagebetaling heraf. Analogt er det min opfattelse, at det, når kreditten skal finansiere købet af en vare, og forbrugeren fortryder, er logisk at fastsætte en forpligtelse til at betale renter for perioden fra det tidspunkt, hvor midlerne faktisk stilles til rådighed, og indtil varen er returneret, eller kreditten er indfriet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg mener, at grundlaget for dette krav er indlysende: Ved at mobilisere finansielle ressourcer påtager kreditgiveren sig risikoen for en værdiforringelse og afstår fra straks at anvende disse midler. Set i dette lys udgør renterne den normale forrentning af den udbetalte kapital. Hvis kreditgiveren fratages denne mulighed, vil det reelt være ensbetydende med at indføre en »gratis kredit« for kredittageren, som opnår en uberettiget fordel uden nogen form for modydelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>). Efter min opfattelse bryder en sådan situation den kontraktmæssige ligevægt og minder om en ugrundet berigelse som omhandlet i de almindelige civilretlige principper.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at princippet om forbud mod ugrundet berigelse, som er anerkendt i Domstolens retspraksis og findes i de fleste nationale retsordener, kræver, at ingen part opnår en ugrundet berigelse på bekostning af en anden part. Domstolen har således allerede fastslået, at ifølge de retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, har en person, der har lidt et tab, som forbedrer en anden persons aktiver, uden at der er et juridisk grundlag for denne berigelse, normalt ret til tilbagebetaling for dette tab fra den berigede person.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår ugrundet berigelse for Unionen har Domstolen nemlig fastslået, at selv om EUF-traktaten ikke udtrykkeligt fastsætter en adgang til retsmidler, der er rettet mod denne handlingstype, ville en fortolkning af artikel 268 TEUF og af artikel 340, stk. 2, TEUF, der udelukker denne mulighed, føre til et resultat, der var i strid med princippet om effektiv domstolsbeskyttelse. Et søgsmål støttet på ugrundet berigelse for Unionen, der er anlagt i henhold til disse artikler, kræver bevis for en berigelse af sagsøgte uden gyldigt retsgrundlag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>) og bevis for et tab for sagsøgeren, der er forbundet med nævnte berigelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved at overføre dette princip  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>) til omstændighederne i hovedsagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>) kan det hævdes, at hvis kredittageren fik mulighed for vederlagsfrit at drage fordel af de lånte midler i perioden forud for tilbageleveringen af varen, ville det reelt svare til at give kredittageren en økonomisk fordel, »når der ikke foreligger nogen grund, forklaring eller i det mindste en begrundelse«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). I dette tidsrum har kreditgiver uigenkaldeligt mobiliseret finansielle midler til fordel for kredittageren uden hverken at kunne råde over disse midler eller anvende dem til andre potentielt rentable transaktioner, samtidig med at kreditgiveren bærer de risici, der er forbundet med at stille dem til rådighed (navnlig værditabet og offeromkostningen i forbindelse med kapitalbindingen).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer mig derfor, at kredittagerens forpligtelse til at betale de debitorrenter, der beregnes for den periode, hvor midlerne faktisk er stillet til rådighed, udgør en nødvendig korrektionsmekanisme. Den gør det muligt at genoprette den aftalemæssige balance, idet det undgås, at den ene part ved udøvelsen af sin fortrydelsesret opnår en uberettiget gevinst til skade for den anden, og der således sikres en rimelig fordeling af de byrder og fordele, der følger af opfyldelsen, om end kun delvis og midlertidig, af kreditaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Aftalemæssig balance og proportionalitetsprincippet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrundelsen for denne forpligtelse – dvs. betaling af debitorrenter i tilfælde af fortrydelse af en kreditaftale, der er knyttet til købet af et køretøj – er efter min opfattelse forenelig med logikken i Domstolens retspraksis på området, som i sin helhed understreger, at det formål, der forfølges med direktiv 2008/48, er på området for forbrugerkreditaftaler at sikre en fuldstændig og bindende harmonisering på visse nøgleområder, der betragtes som nødvendig for at sikre, at alle forbrugere i EU nyder samme høje grad af beskyttelse af deres interesser, og at lette indførelsen af et velfungerende indre marked for forbrugerkredit  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ønsket om at opretholde en aftalemæssig balance, der forener en effektiv beskyttelse af forbrugernes interesser med fremkomsten af et velfungerende indre marked for forbrugerkredit, samtidig med at proportionalitetsprincippet overholdes, fremgår generelt af retspraksis vedrørende fortrydelsesretten, også ud over de retlige rammer i direktiv 2008/48. Domstolen har f.eks. fastslået, at artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48 er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at forbrugeren skal tilbagelevere den vare, som er finansieret med lånet, til långiver eller bringe denne i fordringshavermora med henblik på at tilbagetage varen, uden at långiver på samme tidspunkt har pligt til at tilbagebetale de månedlige rater af kreditten, som forbrugeren allerede har betalt.  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår en aftale om fjernsalg har Domstolen desuden fastslået, at selv om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>) har til formål at beskytte forbrugeren i den særlige situation, der foreligger for en sådan aftale, har det ikke til formål at indrømme forbrugeren rettigheder, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at gøre det muligt for, at han effektivt kan udøve sin fortrydelsesret. Dette er navnlig tilfældet, når forbrugeren har gjort brug af det gode, der er erhvervet i henhold til en aftale om fjernsalg, på en måde, der er uforenelig med de civilretlige principper, såsom princippet om god tro eller forbuddet mod uberettiget vinding  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det samme ønske om at opretholde den ovennævnte ligevægt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er kendetegnende for Domstolens fortolkning af artikel 23 i direktiv 2008/48, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte sanktioner, der sikrer overholdelsen af de oplysningsforpligtelser, der påhviler kreditgiveren. Disse sanktioner, som skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, kan gå så vidt som til fortabelse af retten til renter og omkostninger, hvis kreditgiveren ikke overholder de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/48, for så vidt som sådanne undladelser rejser tvivl om forbrugerens mulighed for at bedømme rækkevidden af sin forpligtelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). Domstolen nuancerer imidlertid dette synspunkt, idet den præciserer, at »en fastsættelse i den nationale lovgivning af en sanktion, som har alvorlige konsekvenser for kreditgiveren, i tilfælde af manglende angivelse af elementer – herunder dem, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/48 – som efter deres art ikke kan påvirke forbrugerens evne til at bedømme rækkevidden af sine forpligtelser [...] kan imidlertid ikke anses for at stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>). Efter min opfattelse anerkender Domstolen derfor i henhold til proportionalitetsprincippet, at den mulighed, der er fastsat i artikel 23 i direktiv 2008/48, ikke må føre til, at kreditgiveren systematisk fratages ethvert vederlag, medmindre kreditgiverens undladelser er så alvorlige, at de grundlæggende undergraver forbrugerens ret til klare og pålidelige oplysninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbrugeren, der er den svage part i aftalen, nyder således en bedre beskyttelse som følge af den sanktion, der pålægges kreditgiveren. Denne beskyttelse er imidlertid ikke ubegrænset og finder kun anvendelse, når kreditgiveren tilsidesætter en oplysningspligt, der er af »væsentlig betydning« i forbindelse med direktiv 2008/48  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>). Det drejer sig nemlig ikke om at skabe en uforholdsmæssig stor skævhed mellem den forbruger, der udøver sin fortrydelsesret, og kreditgiveren. Fortrydelsesretten og dens konsekvenser må ikke undergrave markedseffektiviteten på forbrugerkreditområdet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelsen på den foreliggende sag</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag er jeg af den opfattelse, at ønsket om at sikre alle forbrugere i Unionen et højt og ensartet beskyttelsesniveau for deres interesser med henblik på at fremme etableringen af et velfungerende indre marked for forbrugerkredit fortsat er opfyldt i tvisten i hovedsagen, hvis det anerkendes, at den nationale lovgivning kan foreskrive tilbagebetaling af renter på kapitalen i tilfælde af fortrydelse af en tilknyttet kreditaftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal imidlertid bemærkes, således som det allerede er anført i forbindelse med besvarelsen af det andet præjudicielle spørgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>), at de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af fortrydelsesretten i forbindelse med en kreditaftale, der er knyttet til købet af et køretøj – navnlig kredittagerens forpligtelse til at betale debitorrenter til kreditgiver – i overensstemmelse med ækvivalensprincippet ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende nationale situationer, og heller ikke i henhold til effektivitetsprincippet må være udformet således, at de i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Unionens retsorden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg konkluderer heraf, at for så vidt som direktiv 2008/48 ikke udtømmende regulerer konsekvenserne af fortrydelse af en kredit i forbindelse med køb af en vare, kan de nationale lovgivninger kræve, at kredittageren betaler debitorrenter for den periode, hvor midlerne anvendes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48 er derfor efter min opfattelse ikke til hinder for, at kredittageren er forpligtet til at betale renter for perioden mellem tilrådighedsstillelsen af midlerne og tilbageleveringen af varen eller kreditaftalens ophør, når fortrydelsesretten er blevet udøvet. Samtidig bevarer medlemsstaterne muligheden for i henhold til artikel 23 i direktiv 2008/48 at fastsætte sanktioner over for kreditgiveren i tilfælde af manglende overholdelse af de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i direktivets artikel 10, stk. 2, forudsat at disse sanktioner ikke medfører et uforholdsmæssigt brud på de gensidige forpligtelser og ikke bringer nævnte direktivs hovedformål, nemlig en effektiv forbrugerbeskyttelse, i fare.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder foreslår jeg Domstolen at svare, at EU-retten, navnlig artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48, ikke er til hinder for, at kredittageren efter fortrydelsen af en forbrugerkreditaftale, der er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj, i perioden mellem udbetalingen af lånet til sælgeren af det finansierede køretøj og tidspunktet for tilbageleveringen af køretøjet til kreditgiveren (eller sælgeren) skal betale den i aftalen fastsatte debitorrente.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer det andet og det tredje præjudicielle spørgsmål, som Landgericht Ravensburg (den regionale ret i første instans i Ravensburg, Tyskland) har forelagt, således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-140" title="page-19">
      »1) Artikel 14, stk. 3, litra b), første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-141" title="page-19">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-142" title="page-19">
      denne bestemmelse ikke foretager en fuldstændig harmonisering af forbrugerkreditaftaler i forbindelse med en bilkøbsaftale.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-143" title="page-19">
      2) EU-retten, navnlig artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-144" title="page-19">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-145" title="page-20">
      denne bestemmelse ikke er til hinder for, at kredittageren efter fortrydelsen af en forbrugerkreditaftale, der er knyttet til en købsaftale vedrørende et køretøj, i perioden mellem udbetalingen af lånet til sælgeren af det finansierede køretøj og tidspunktet for tilbageleveringen af køretøjet til kreditgiveren (eller sælgeren) skal betale den i aftalen fastsatte debitorrente.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 21.12.2023, BMW Bank m.fl. (C-38/21, C-47/21 og C-232/21, herefter »BMW Bank-dommen«, EU:C:2023:1014).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 16.7.2020, Soho Group (C-686/19, EU:C:2020:582, præmis 49), hvorefter »direktiv 2008/48 blev vedtaget med det dobbelte formål at sikre, at alle forbrugere i Unionen nyder samme høje grad af beskyttelse af deres interesser, og at lette indførelsen af et velfungerende indre marked for forbrugerkredit«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 12.7.2021, SC Volksbank România (C-602/10, EU:C:2012:443, præmis 38), og af 5.9.2019, Pohotovost’(C-331/18, EU:C:2019:665, præmis 49).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Jf. niende betragtning til direktiv 2008/48.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Jf. artikel 2, stk. 2, i direktiv 2008/48.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Jf. BMW Bank-dommen, præmis 302.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. BMW Bank-dommen, præmis 303 og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Hogans forslag til afgørelse Volkswagen Bank m.fl. (C-33/20, C-155/20 og C-187/20, EU:C:2021:629, punkt 126).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. domme af 9.9.2021, Volkswagen Bank (C-33/20, C-155/20 og C-187/20, EU:C:2021:736, præmis 122 og den deri nævnte retspraksis) og BMW Bank, præmis 288.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Jf. nærværende forslag til afgørelse, punkt 30-38.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Jf. generaladvokat Hogans forslag til afgørelse Volkswagen Bank m.fl. (C-33/20, C-155/20 og C-187/20, EU:C:2021:629, punkt 124).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Det skal i denne forbindelse bemærkes, at i henhold til subsidiaritetsprincippet gælder det, at når en berigelse eller et formuetab er direkte begrundet i en lovbestemmelse, er overførslen af aktiver under alle omstændigheder en grund til, at der ikke kan anlægges et in rem verso-søgsmål. Som eksempel kan nævnes, at i belgisk civilret kan dette søgsmål »kun anlægges, hvis den situation, som det vedrører, ikke er reguleret af et andet regelsæt, der følger af loven, en kontrakt, en ensidig retsakt eller et søgsmål ex delicto« (jf. P. van Ommeslaghe, De Page, Traité de droit civil belge – Tome II – Les obligations – bind 2, Bruylant, Bruxelles, 2013, s. 1141 og 1151).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 9.7.2020, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (C-575/18 P, EU:C:2020:530, præmis 82).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Om problematikken vedrørende de generelle privatretlige principper og om princippet om ugrundet berigelse (navnlig for så vidt angår den luxembourgske retsorden), jf. P. Kinsch, »Les principes généraux du droit comme éléments de l’ordre juridique luxembourgeois«, i Liber Amicorum Xavier Dieux, Larcier-Intersentia, Bruxelles, 2022, s. 883 og 884.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Vedrørende transaktioner, der medfører ugrundet berigelse og involverer mere end to parter, jf. P. Schlechtriem, C. Cohen og R. Hornung, »Restitution and Unjust Enrichment in Europe«, European Review of Private Law, bind 9, udgave 2/3, 2001, s. 408-415.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Formulering hentet fra G. Londers, S. Mosselmans og A. Bossuyt, »Deux principes généraux du droit issus du droit national et du droit communautaire: l’enrichissement sans cause ou l’enrichissement injustifié et l’interdiction de l’abus de droit«, i Actes du colloque pour le cinquantième anniversaire des traités de Rome, Luxembourg, 26.3.2007, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2007, s. 97. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Retten i dom af 10.10.2001, Corus UK mod Kommissionen (T-171/99, EU:T:2001:249, præmis 55), i forbindelse med beregningen af morarenter fastslog, at »undladelsen af at betale renter [kunne] [...] medføre en ugrundet berigelse for Fællesskabet, som er i strid med fællesskabsrettens almindelige retsgrundsætninger« (under henvisning til dom af 10.7.1990, Grækenland mod Kommissionen, C-259/87, EU:C:1990:287, præmis 26).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. dom af 9.9.2021, Volkswagen Bank (C-33/20, C-155/20 og C-187/20, EU:C:2021:736, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Jf. BMW Bank-dommen, præmis 307.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – EFT 1997, L 144, s. 19.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. dom af 3.9.2009, Messner (C-489/07, EU:C:2009:502, præmis 25 og 26).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Dom af 9.11.2016, Home Credit Slovakia (C-42/15, herefter »Home Credit Slovakia-dommen«, EU:C:2016:842, præmis 69).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Home Credit Slovakia-dommen, præmis 72.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Generaladvokat Hogan har i sit forslag til afgørelse Volkswagen Bank m.fl. (C-33/20, C-155/20 og C-187/20, EU:C:2021:629) anført, at medlemsstaterne inden for rammerne af de sanktioner, som de i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2008/48 skal indføre, kan fastsætte, at manglen på visse obligatoriske oplysninger i kreditaftalen kan medføre, at debitorrenten tabes. Det fremgår imidlertid af denne bestemmelses ordlyd, at de sanktioner, der pålægges i tilfælde af tilsidesættelse af EU-retten, skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen. Ifølge Domstolens praksis følger det heraf, at disse sanktioner skal tilpasses overtrædelsernes grovhed, bl.a. ved at sikre en tilstrækkelig afskrækkende virkning, samtidig med at det generelle proportionalitetsprincip overholdes (jf. punkt 123 i nævnte forslag til afgørelse, hvor der henvises til Home Credit Slovakia-dommen, præmis 63). Domstolen har for nylig i dom af 13.2.2025, Lexitor (C-472/23, EU:C:2025:89, præmis 56 og 57), bl.a. fastslået, at den sanktion, som den nationale lovgivning skal fastsætte i tilfælde af tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/48, kan være en ensartet sanktion, eftersom forbrugeren absolut skal råde over alle de oplysninger, der er nødvendige, for at denne kan bedømme rækkevidden af sine forpligtelser. </p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jf. Home Credit Slovakia-dommen, præmis 69.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Jf. nærværende forslag til afgørelse, punkt 36.</p>
</body>
</html>
