|
18.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 270/67 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/1965
af 17. oktober 2022
til støtte for FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 20. juli 2001 vedtog de stater, der deltog i De Forenede Nationers (FN's) konference om alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben, FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben ("FN-handlingsprogrammet"). Den 8. december 2005 vedtog FN's Generalforsamling et internationalt instrument, der skal sætte staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og spore ulovlige håndvåben og lette våben ("det internationale sporingsinstrument"). Det fremgår af begge disse internationale instrumenter, at staterne, når det er hensigtsmæssigt, vil samarbejde med FN om at støtte den effektive gennemførelse af instrumenterne. |
|
(2) |
Den 12. juli 2002 vedtog Rådet fælles aktion 2002/589/FUSP (1) om bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben (»SALW«). |
|
(3) |
Den 16. december 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil. I denne strategi er støtte til FN-handlingsprogrammet fastlagt som første prioritet for indsatsen på internationalt plan, og der opfordres til vedtagelse af et juridisk bindende internationalt instrument om sporing og mærkning af SALW og ammunition hertil. |
|
(4) |
I forlængelse af vedtagelsen af det internationale sporingsinstrument støttede Unionen fuld gennemførelse af dette ved at vedtage og gennemføre Rådets fælles aktion 2008/113/FUSP (2). Rådet vurderede gennemførelsen af den fælles aktion positivt. |
|
(5) |
Den 18. juli 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/428/FUSP (3), der støttede FN's anden konference til gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af FN's handlingsprogram i 2012. |
|
(6) |
2030-Dagsordenen for Bæredygtig Udvikling, som blev iværksat den 25.-27. september 2015, bekræfter, at bekæmpelse af ulovlig handel med SALW er nødvendig for at nå mange af målene for bæredygtig udvikling, herunder for så vidt angår fred, retfærdighed og stærke institutioner, fattigdomsbekæmpelse, økonomisk vækst, sundhed, ligestilling mellem kønnene og sikre byer. Alle stater har derfor i mål 16.4 for bæredygtig udvikling påtaget sig at reducere ulovlige finansielle strømme og våbenstrømme betydeligt. |
|
(7) |
Den 3. april 2017 vedtog Rådet afgørelse 2017/633/FUSP (4), der støttede FN's tredje konference til gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af FN's handlingsprogram i 2018. Den 30. juni 2018 vedtog tredje gennemgangskonference et slutdokument, hvori staterne fornyede deres tilsagn om at forebygge og bekæmpe omledning af SALW. Staterne bekræftede på ny deres vilje til at fortsætte det internationale samarbejde og styrke det regionale samarbejde gennem bedre koordinering, høring, informationsudveksling og operationelt samarbejde med inddragelse af relevante regionale og subregionale organisationer samt retshåndhævende myndigheder, grænsekontrolmyndigheder og eksport- og importlicensmyndigheder. |
|
(8) |
I sin dagsorden for nedrustning "Securing our Common Future", der blev fremlagt den 24. maj 2018, opfordrede FN's generalsekretær til at imødegå den voldsomme ophobning af og ulovlige handel med konventionelle våben og til at støtte tilgange på landeplan vedrørende SALW og ammunition hertil, der er identificeret som en central katalysator for væbnet vold og konflikt. |
|
(9) |
Den 19. november 2018 vedtog Rådet EU-strategien for bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil med titlen "Sikring af våben, beskyttelse af borgerne" ("EU's SALW-strategi"), som fastsætter retningslinjerne for Unionens indsats på SALW-området. EU's SALW-strategi betragter FN-handlingsprogrammet som den globale ramme til at bekæmpe den trussel, som ulovlige SALW udgør, og støtter fuld og effektiv gennemførelse heraf på nationalt regionalt og globalt plan. |
|
(10) |
Den 17. december 2018 vedtog Rådet afgørelse 2018/2011/FUSP (5). EU's SALW-strategi fastslår, at Unionen systematisk vil integrere kønsaspektet i udformningen af nye projekter vedrørende bekæmpelse af vold med våben og SALW-kontrol i almindelighed samt udveksling af god praksis i denne henseende. |
|
(11) |
I den endelige rapport fra det ottende møde, som blev holdt i 2022, af de møder, som staterne afholder hvert andet år for at drøfte gennemførelsen af FN-handlingsprogrammet, bemærkes:
|
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Med henblik på gennemførelsen af EU's SALW-strategi er formålet med denne afgørelse at støtte fuld og effektiv gennemførelse af FN-handlingsprogrammet og det internationale sporingsinstrument, styrke international, regional og national sikkerhed, bidrage til menneskers sikkerhed og fremme bæredygtig udvikling gennem SALW-kontrol.
2. I medfør af stk. 1 er målene for denne afgørelse følgende:
|
a) |
at støtte en fremadskuende global politikudvikling i forbindelse med FN's fjerde konference om gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af FN-handlingsprogrammet i 2024 |
|
b) |
at styrke en effektiv national og regional gennemførelse af handlingsprogrammet og det internationale sporingsinstrument |
|
c) |
at støtte kønsorienterede SALW-kontrolpolitikker og -programmer. |
3. En detaljeret beskrivelse af projektet er fastsat i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
1. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("HR") er ansvarlig for gennemførelsen af denne afgørelse.
2. Den tekniske gennemførelse af det i artikel 1 omhandlede projekt forestås af De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA).
3. UNODA udfører sine opgaver under HR's ansvar. Med henblik herpå indgår HR de nødvendige ordninger med UNODA.
Artikel 3
1. Det finansielle referencebeløb for gennemførelsen af det projekt, der finansieres af Unionen, er på 4 524 465,05 EUR.
2. De udgifter, der finansieres af det i stk. 1 omhandlede referencebeløb, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Kommissionen overvåger, at de i stk. 1 omhandlede udgifter forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige finansieringsaftale med UNODA. Det skal fremgå af finansieringsaftalen, at UNODA skal sikre, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.
4. Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.
Artikel 4
1. HR aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige beskrivende rapporter udarbejdet af UNODA. Disse rapporter danner grundlag for Rådets evaluering.
2. Kommissionen aflægger rapport om de finansielle aspekter af det i artikel 1 omhandlede projekt.
Artikel 5
1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
2. Denne afgørelse udløber 36 måneder efter indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede finansieringsaftale. Den udløber dog seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, hvis der ikke er indgået en finansieringsaftale i løbet af nævnte periode.
Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2022.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets fælles aktion 2002/589/FUSP af 12. juli 2002 om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben og om ophævelse af fælles aktion 1999/34/FUSP (EFT L 191 af 19.7.2002, s. 1).
(2) Rådets fælles aktion 2008/113/FUSP af 12. februar 2008 til støtte for det internationale instrument, der skal sætte staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og spore ulovlige håndskydevåben og lette våben (SALW) som led i EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 40 af 14.2.2008, s. 16).
(3) Rådets afgørelse 2011/428/FUSP af 18. juli 2011 til støtte for FN's Kontor for Nedrustningsanliggenders indsats med henblik på gennemførelse af FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (EUT L 188 af 19.7.2011, s. 37).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/633 af 3. april 2017 til støtte for FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (EUT L 90 af 4.4.2017, s. 12).
(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2011 af 17. december 2018 til støtte for kønsmainstreamede politikker, programmer og aktioner om bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (EUT L 322 af 18.12.2018, s. 38).
BILAG
PROJEKTDOKUMENT TIL STØTTE FOR FN'S HANDLINGSPROGRAM OM FOREBYGGELSE, BEKÆMPELSE OG AFSKAFFELSE AF ALLE ASPEKTER VED ULOVLIG HANDEL MED HÅNDVÅBEN OG LETTE VÅBEN
1. Baggrund
Vedtagelsen af FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (handlingsprogrammet) i 2001 var et vendepunkt i de internationale bestræbelser på at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben (SALW). Siden da er der gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af bestemmelserne i handlingsprogrammet og dets sporingsinstrument, det internationale instrument fra 2005, der skal sætte staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og spore ulovlige håndvåben og lette våben (ITI). Udfordringer og hindringer står dog stadig i vejen for en fuldstændig og effektiv gennemførelse af begge instrumenter.
Effektiv kontrol med håndvåben bidrager ikke blot til at styrke den nationale sikkerhed og menneskers sikkerhed. Den fremmer også bæredygtig udvikling som anerkendt af staterne i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der fungerer som en paraply for omfattende global politikudformning og programmering. De ulovlige våbenstrømme spiller en central rolle med hensyn til at indlede, forværre og opretholde væbnede konflikter, omsiggribende vold samt kriminelle handlinger og terrorisme. Disse strømme har navnlig i konfliktsituationer negativ indvirkning på humanitære medarbejderes og fredsoperationsmedarbejderes arbejde og vanskeliggør indgåelse af fredsaftaler.
Handlingsprogrammet og ITI udgør fortsat den universelle ramme, som alle FN's medlemsstater er blevet enige om, for at løse problemet med håndvåben og forpligter alle stater til at forbedre deres nationale love og politikker, import-/eksportkontrol, lagerforvaltning, mærkning og sporing og til at deltage i samarbejde og bistand. Der er dog i de seneste årtier opstået nye udfordringer i forbindelse med SALW-kontrol, blandt andre udviklingen inden for SALW-fremstilling, -teknologi og -design, hvilket kan underminere effektiviteten af nogle af bestemmelserne i handlingsprogrammet og ITI.
Ottende møde, som staterne afholder hvert andet år (BMS8), og som fandt sted i juni 2022, og fjerde gennemgangskonference (RevCon4), der er berammet til 2024, giver staterne mulighed for at gøre status over de resterende mangler, håndtere nye udfordringer og iværksætte afhjælpende og korrigerende politikforanstaltninger og operationelle foranstaltninger, der sætter staterne i stand til at styrke den globale politikdagsorden og effektiviteten af handlingsprogrammet og ITI.
Fra forpligtelser til handling
På trods af prisværdige fremskridt på globalt politikplan er der stadig behov for solide nationale og regionale tiltag for at gennemføre de globale forpligtelser og regionale instrumenter, som staterne er blevet enige om. Da det anslås, at 1 milliard skydevåben er i omløb på verdensplan (1), er SALW-kontrol fortsat en presserende og påtrængende opgave.
Der er fortsat mange anmodninger om international bistand (2). Forbedrede, bæredygtige og forudsigelige bistandsmekanismer er nødvendige for at imødekomme behovene og styrke kontrollen med og reguleringen af SALW. For at mange stater fuldt ud kan opfylde de politiske forpligtelser vedrørende kontrol med håndvåben, herunder dem, der er omfattet af 2030-dagsordenen for udvikling, er der behov for international bistand.
Mange stater mangler stadig nationale koordineringsmekanismer, og i mange lande, hvor de findes, er de svage. Disse mekanismer er væsentlige for harmonisering af nationale politikker og programmer samt udvikling, gennemførelse, evaluering og overvågning af omfattende nationale politikker, strategier og programmer for håndtering af problemer med håndvåben. Antallet af nationale handlingsplaner for SALW er fortsat lavt, og hvor de findes, mangler der tildeling af midler eller integration i bredere nationale udviklings- og sikkerhedsrammer. Dataindsamling er fortsat en stor udfordring i mange stater, hvilket underminerer sporing og kvantitativ overvågning af gennemførelsesindsatsen. Hvor der foreligger data, er det stadig en udfordring at harmonisere og opdele nationale data. Selv om der er gjort relative fremskridt med mærkning, modtages der konstant mange anmodninger om bistand til lagerforvaltning, registrering, overførselskontrol og sporing (3). Da sporing indgår i rammen for verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), underminerer de lave succesrater inden for denne ramme opfyldelsen af 2030-dagsordenen i særdeleshed (4).
Siden sjette møde, som staterne afholder hvert andet år, i 2016 er der gjort betydelige fremskridt på verdensplan med at styrke forbindelserne mellem kontrol med håndvåben og ligestilling mellem kønnene. De helt specielle samfundsmæssige karakteristika ved spørgsmålet om kontrol med håndvåben nødvendiggør en omfattende integration af kønsaspektet i alle dimensioner af kontrollen med håndvåben. Bemærkelsesværdige fremskridt med gennemførelsen af kønsrelaterede bestemmelser kan ses i de nationale rapporter, som medlemsstaterne indsender til UNODA, og som viser en stigning fra 40 til 63 % mellem 2018 og 2022 for stater, der nu tager hensyn til kønsaspektet i forbindelse med kontrol med håndvåben (5).
EU-Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2011 af 17. december 2018 til støtte for kønsmainstreamede politikker, programmer og aktioner om bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS-dagsordenen), som gennemførte aktiviteter i Afrika, Asien, Stillehavsområdet, Latinamerika og Caribien, har spillet en betydelig rolle i disse bestræbelser. Ikke desto mindre varierer omfanget og den geografiske gennemførelse af sådanne bestræbelser meget, og kun 24 % af staterne indsamler angiveligt køns- og aldersopdelte data vedrørende håndvåben (6). Uden fordelene ved nøjagtige, detaljerede og evidensbaserede oplysninger om de forskellige risici, som håndvåben udgør for kvinder, mænd, piger og drenge, og deres specifikke sikkerhedsbehov vil håndvåbenkontrolindgreb sandsynligvis stadig være kønsblinde, hæmme en effektiv politik- og programudvikling og vanskeliggøre opfyldelsen af SDG 5. Yderligere fremskridt i denne henseende vil også gavne gennemførelsen af WPS-dagsordenen, idet den nye WPS-overvågningsramme omfatter en indikator for "antal lande, der tager hensyn til kønsaspektet i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet om håndvåben og lette våben", som dette projekt vil bidrage til.
Spørgsmålet om håndvåben, der kommer til udtryk på vidt forskellige måder rundtom i verden, og de udfordringer, som man på nationalt plan står over for med hensyn til udbredelsen af ulovlige SALW, afspejler unikke kombinationer af omstændigheder og sammenhænge. Fremskridt i gennemførelsen kan derfor kun i begrænset omfang være en samordnet, globalt koordineret indsats, men skal snarere bygge på nationalt og regionalt ejerskab og nationale og regionale prioriteter. Staterne blev følgelig på syvende møde, som staterne afholder hvert andet år om handlingsprogrammet (BMS7), enige om "at overveje at fastlægge frivillige nationale og regionale mål i overensstemmelse med bestemmelserne i handlingsprogrammet under hensyntagen til forskellige nationale og regionale sammenhænge med henblik på at styrke det nationale og regionale ejerskab og målbarheden af fremskridtene med gennemførelsen" (7). Sådanne mål bør vedrøre tiltag, der er fastsat i nationale handlingsplaner eller strategier for SALW, herunder regionale køreplaner, og bør være målbare og være i overensstemmelse med handlingsprogrammet og ITI samt med de mål og delmål, der er aftalt på 2030-dagsordenen. Desuden skal den nationale indsats for SALW-kontrol harmoniseres med andre nationale rammer, der er relevante for sikkerhed, ligestilling mellem kønnene og udvikling, når sådanne findes.
Stater vil henvende sig til FN's sekretariat med henblik på vejledning og bistand i forbindelse med gennemførelsen af denne nye målrettede tilgang, som i sidste ende også giver en enestående mulighed for mere skræddersyede internationale bistandsanmodninger og ressourcetildelinger (8). De seneste tendenser inden for udarbejdelse af regionale køreplaner/handlingsplaner og programmer er et glimrende eksempel på, hvordan målfastsættelse kan lette fremskridt med gennemførelsen, samtidig med at det sikres, at der ydes koordineret bistand til at støtte disse bestræbelser.
Bygge på tidligere projekter og succeser og bane vejen frem
Den Europæiske Union og dens medlemsstater har ydet værdifulde finansielle bidrag til støtte for handlingsprogrammet til De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) og dets regionale centre i de seneste år, hvor de har støttet forberedelserne af gennemgangskonferencerne i forbindelse med handlingsprogrammet (9), finansieret operationelle aspekter såsom forbedret lagerforvaltning i Afrika (10) og senest støttet kønsmainstreamede politikker, programmer og aktioner om bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (11).
Konkrete resultater af disse projekter omfatter en aftale om et fremadskuende slutdokument på tredje gennemgangskonference (12), der blev muliggjort af ekspertdrøftelser, regionale høringer og et sponsoreringsprogram, som sikrede en bredere og mere ligelig deltagelse af stater og repræsentanter for civilsamfundet i konferencen. I Afrika blev den operationelle og tekniske kapacitet øget, hvilket konkret styrkede den fysiske sikkerhed og lagerforvaltning (PSSM) i Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria og Tchad. Det igangværende projekt vedrørende køn og kontrol med håndvåben har opbygget national kapacitet i lande verden over til støtte for kønsorienteret kontrol med håndvåben, har uddannet repræsentanter for regionale og subregionale organisationer i spørgsmålet og har i betydelig grad øget synergien mellem indsatsen for kontrol med håndvåben og gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.
Dette projektforslag bygger på disse tidligere projekter og deres succeser, samtidig med at der indføres en ny trestrenget tilgang til fremme af en effektiv gennemførelse af handlingsprogrammet og ITI.
Det nye projekt vil gøre det muligt for UNODA og dets regionale centre at sikre, at den globale politikudformning og den nationale og regionale gennemførelse tilpasses hinanden, og at tværregional læring fortsat finder sted.
2. Projektmål, -aktiviteter og -resultater
Projektets overordnede mål er at forbedre den internationale, regionale og nationale sikkerhed, bidrage til at realisere menneskers sikkerhed og fremme bæredygtig udvikling gennem SALW-kontrol.
Dette vil blive opnået gennem en tværgående tilgang, der støtter arbejde med 1) en fremadskuende global politikudvikling i forbindelse med fjerde gennemgangskonference, 2) effektiv national og regional gennemførelse af handlingsprogrammet og ITI og et særligt fokus på 3) kønsorienterede politikker og programmer for kontrol med håndvåben.
Sideløbende hermed vil de tre søjler styrke handlingsprogrammet og ITI som universelle globale rammer for kontrol med håndvåben og sikre deres fortsatte relevans og effektivitet.
Resultater på tværs af alle tre søjler:
|
— |
Samarbejdet med regionale og subregionale organisationer øges, hvilket muliggør en mere strømlinet tilgang til politik- og gennemførelsesindsatsen på subregionalt, regionalt og globalt plan. |
|
— |
Civilsamfundets engagement, navnlig kvindeorganisationers og ungdomsaktørers, styrkes på alle niveauer. |
3. Beskrivelse af projekternes søjlestrategier
3.1 Fremme af globale politikker og forpligtelser i forbindelse med FN's fjerde gennemgangskonference i 2024 (RevCon4) vedrørende handlingsprogrammet om håndvåben
3.1.1 Resultater
|
— |
Relevansen og effektiviteten af handlingsprogrammet/ITI sikres og øges. |
|
— |
RevCon4 vedrørende handlingsprogrammet støttes godt og omfatter en bred vifte af interessenter. |
|
— |
Staternes nationale rapportering i henhold til handlingsprogrammet og ITI styrkes, herunder som en ramme for dataindsamling for SDG-mål 16.4 (13) og SDG-indikator 16.4.2 (14). |
3.1.2 Aktiviteter
Virtuelle ekspertrundbordsdrøftelser med henblik på at udarbejde handlingsorienterede anbefalinger vedrørende SALW-kontrol til støtte for RevCon4
På en række virtuelle ekspertrundbordsmøder drøftes og undersøges forskellige emner for at sikre relevansen og effektiviteten af handlingsprogrammet og ITI. Rundbordsemnerne vil blive fastlagt på grundlag af resultaterne af BMS8 (dvs. udvalgt blandt BMS8-slutdokumentets prioriterede områder med henblik på yderligere tiltag og overvejelser på RevCon4). Den indstillede formand for RevCon4 vil blive indbudt til alle ekspertrundbordsmøderne. Denne aktivitet vil blive gennemført i samarbejde med UNIDIR. Alle ekspertrundbordsmøder vil blive afholdt virtuelt. De vigtigste resultater og anbefalinger fra hvert rundbordsmøde vil blive fremlagt og drøftet på alle regionale møder.
Indholdsmæssige og inklusive forberedelser til RevCon4
Regionale møder vil udgøre et forum, hvor deltagende stater og respektive regionale organisationer kan udpege regionsspecifikke SALW-relaterede udfordringer og drøfte regionale prioriteter for RevCon4. Den indstillede formand for RevCon4 vil blive indbudt til alle regionale møder.
Andre regioner og regionale organisationer såsom Den Europæiske Union, Den Arabiske Liga, Stillehavsområdet og OSCE vil typisk afholde et forberedende møde med henblik på RevCon4 . Projektet behøver ikke at dække disse regioner. UNODA kan efter anmodning deltage/blive inddraget i et hvilket som helst af disse regionale møder for at fremlægge resultaterne af ekspertrundbordsdrøftelserne. Denne aktivitet vil blive gennemført af UNODA og dets regionale centre i slutningen af 2023/begyndelsen af 2024 med væsentlig støtte fra UNIDIR. Alle aktiviteter vil finde sted fysisk.
Følgende fem regionale møder foreslås:
|
Lande fra subregioner |
Regionale organisationer |
Regionalt center |
Sted |
|
Vest- og Centralafrika |
AU, CEEAC, ECOWAS, RECSA, UEMOA og G5 Sahel |
UNREC |
Lomé, Togo |
|
Østafrika og det sydlige Afrika |
AU, ØAF, SADC, IGAD, RECSA og SARCOM |
UNREC |
Lomé, Togo |
|
Caribien |
CARICOM |
UNLIREC |
Virtuelt |
|
Latinamerika |
MERCOSUR, OAS og SICA |
UNLIREC |
Virtuelt |
|
ASEAN og sydasiatiske stater |
ASEAN og SAARC |
UNRCPD |
Bangkok, Thailand |
Sponsoreringsprogram for deltagere fra udviklingslande eller hårdt ramte lande med henblik på at deltage i RevCon4
På grund af mangel på midler har mange udviklingslande problemer med at blive repræsenteret på gennemgangskonferencerne i forbindelse med handlingsprogrammet ved deres centrale embedsmænd, der beskæftiger sig med SALW-spørgsmål i hovedstaden. Et sponsoreringsprogram for en udvalgt gruppe af mest berørte lande vil gøre det muligt for dem at deltage og dermed berige drøftelserne på RevCon4. Det giver også en god netværksmulighed og kan skabe mulig synergi med sideløbende arrangementer og andre aktiviteter i tilknytning til RevCon4.
Deltagerne vil blive godkendt af EU-Udenrigstjenesten efter anbefaling fra UNODA, herunder dets regionale centre. I princippet bør udvalgte embedsmænd fra nationale myndigheder udpeges som nationale knudepunkter for handlingsprogrammet. Andre kriterier for udvælgelse omfatter kønsaspektet, rettidig indsendelse af en national rapport samt aktiv deltagelse i regionale møder og/eller rundbordsdrøftelser.
Tiltag til styrkelse af civilsamfundets engagement i kontrol med håndvåben
Aktiviteterne vil omfatte forskning og fortalervirksomhed, mediekampagner, sponsoreringsprogrammer og workshopper. Aktiviteterne vil blive udført af International Action Network on Small Arms (IANSA) i kontakt/samarbejde med UNODA og dets regionale centre til støtte for civilsamfundets inddragelse på RevCon4.
3.1.3 Resultater
— Fire (4) virtuelle ekspertrundbordsmøder blev afholdt i 2023
Rundbordsmøderne udstedte handlingsorienterede anbefalinger, som staterne kan overveje at medtage i slutdokumentet fra RevCon4 i 2024. De vigtigste resultater og anbefalinger fra rundbordsdrøftelserne blev samlet i et enkelt kort dokument og offentliggjort forud for RevCon4. Dokumentet blev gjort tilgængeligt på engelsk og oversat til arabisk, fransk og spansk.
— Fem (5) todages regionale møder blev afholdt for at støtte regeringer og organisationer fra bestemte regioner som forberedelse til RevCon4
National rapportering blev medtaget på dagsordenen for de regionale møder, og der blev stillet bistand til rådighed for delegationer, der ønskede at udarbejde og/eller indsende deres nationale rapporter på møderne. På grund af lave rapporteringsrater i Asien og Stillehavsområdet blev der efter det regionale møde gennemført et særligt endags nationalt rapporteringskursus med henblik på at øge rapporteringsraterne i regionen til RevCon4. Resultaterne og anbefalingerne fra ekspertrundbordsmøderne (aktivitet 1.3.1) blev fremlagt og drøftet på møderne.
— Femten (15) sponsorerede deltagere deltog i RevCon4
Rejsen til og indkvartering i forbindelse med RevCon4 (ikke den forberedende komité tidligere i 2024) for op til 15 deltagere blev sponsoreret. Desuden blev rejsen for én deltager fra hvert regionalt center (UNREC, UNLIREC og UNRCPD) sponsoreret med henblik på deltagelse i RevCon4 i New York.
3.1.4 Civilsamfundets engagement blev styrket gennem følgende:
|
i. |
Der blev udarbejdet og udsendt en rapport om resultaterne af BMS8 for civilsamfundsorganisationer, som dannede grundlag for forberedelserne til RevCon4. |
|
ii. |
Der blev udformet og promoveret en kampagne for den globale aktionsuge mod vold med våben med RevCon4 som tematisk fokus. |
|
iii. |
Forud for konferencen blev der udarbejdet og udsendt en civilsamfundsvejledning om RevCon4, som skitserer, hvordan civilsamfundet kan bidrage til forberedelserne og den faktiske RevCon4. |
|
iv. |
Op til ti (10) repræsentanter for civilsamfundet deltog i RevCon4 og deltog aktivt i arrangementer afholdt i tilknytning til RevCon4 gennem et sponsoreringsprogram. |
|
v. |
Der blev afholdt en forberedende workshop om RevCon4 for deltagende civilsamfundsorganisationer. Det var en todages fysisk aktivitet, der samlede IANSA-medlemmer i New York i weekenden inden konferencen. |
|
vi. |
Op til tre (3) fortalerbriefingdokumenter til IANSA-medlemmer om tematiske emner vedrørende spørgsmål, som handlingsprogrammet/ITI ikke har behandlet i tilstrækkelig grad, blev udarbejdet og udsendt. Dokumenterne blev gjort tilgængelige online på engelsk med oversættelse til fransk og spansk. Der blev stillet papirudgaver til rådighed på RevCon4. |
3.2 Sikring af en fuldstændig og effektiv gennemførelse af handlingsprogrammet/ITI på grundlag af nationale og regionale prioriteter, mål, strategier og handlingsplaner
3.2.1 Resultater
|
— |
Fuldstændig og effektiv gennemførelse af de tilsagn, som staterne har givet inden for rammerne af handlingsprogrammet og ITI, er styrket. |
|
— |
De nationale og regionale målsætninger, der er vedtaget af staterne på BMS7, afprøves. |
3.2.2 Aktiviteter
Opgradering af Mosaic-vurderingsværktøjet (online og papirudgave) for at sætte stater i stand til at foretage selvevalueringer af gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI
Mosaic-vurderingsværktøjet vil sætte stater i stand til (selv) at evaluere gennemførelsesniveauet for handlingsprogrammet/ITI og andre rammer for kontrol med håndvåben på nationalt plan. Det vil hjælpe staterne med at identificere mangler i deres nationale systemer for kontrol med håndvåben og fastlægge prioriterede områder, der skal tages op for at styrke de nationale kapaciteter og sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af handlingsprogrammet/ITI.
Resultaterne af evalueringerne kan understøtte udarbejdelsen af nationale og regionale handlingsplaner, strategier, køreplaner og/eller mål og sikre, at de bygger på de bestemmelser, der er aftalt i centrale globale SALW-aftaler. Mosaic-vurderingsværktøjet kan også anvendes til at støtte indsamlingen og sammenstillingen af oplysninger, der skal indgå i de nationale rapporter om gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI, og lette udarbejdelsen af projektforslag med henblik på fundraising.
Mosaic-vurderingsværktøjet vil lette de nationale overvejelser om deres systemer for kontrol med håndvåben i forhold til de områder, der er omfattet af Mosaic-modulerne i serie 2, 3, 4, 5 og 6, og vil derfor dække hele livscyklussen for håndvåben, herunder tværgående spørgsmål såsom køn og ungdom (15). Ud over de nationale myndigheders anvendelse af dette værktøj er det planen, at det også kan anvendes af en bredere vifte af interessenter, herunder regionale organisationer og civilsamfundet. Det vil være til direkte gavn for arbejdet i UNODA's regionale centre og kan anvendes under undersøgelsesmissioner i forbindelse med Saving Lives Entity (SALIENT) (16). For at sikre at disse enheder kan støtte de nationale bestræbelser på at anvende Mosaic-vurderingsværktøjet, vil en brugervejledning blive udarbejdet og gjort tilgængelig.
Disse aktiviteter vil blive gennemført i samarbejde med UNIDIR.
Støtte stater for at styrke deres indsats for gennemførelse af handlingsprogrammet/ITI
Gennemføres i Latinamerika og Caribien af UNLIREC
|
— |
Konsolidering af en SALW-køreplan for mellemamerikanske stater (2022-2024) med inddragelse af alle interesserede SICA-medlemsstater (Sistema de la Integración Centroamericana) (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama) for at styrke gennemførelsen af internationale, regionale og subregionale SALW-instrumenter og reducere den ulovlige spredning af våben og ammunition i subregionen (17). Aktiviteterne vil bestå af subregionale seminarer, workshopper, arbejdsmøder (redaktionsmøder og tematiske møder). De mellemamerikanske stater vil være i stand til at skabe det politiske momentum frem mod RevCon4 med henblik på at fremme et nyt subregionalt initiativ med klare mål og indikatorer. Konsolideringsprocessen for køreplansinitiativet vil blive gennemført i samarbejde med Organisationen af Amerikanske Staters (OAS's) afdeling for offentlig sikkerhed og supplere de aktiviteter, der er skitseret i Rådets afgørelse (FUSP) 2022/847 af 30. maj 2022. UNLIREC vil kunne styre processen sammen med OAS og bygge videre på sin ekspertise inden for rammerne af den caribiske køreplan for skydevåben. Alle aktiviteter vil blive koordineret med den subregionale organisation SICA. |
|
— |
Kurser i bekæmpelse af ulovlig handel med våben og ammunition (CTAM) og kurset om forbud mod håndvåben, ammunition samt dele og komponenter (ISAAPC) vil blive gennemført i syd- og mellemamerikanske stater. |
Gennemføres af UNRCPD i Asien og Stillehavsområdet
|
— |
Støtte til oprettelse og uddannelse af nationale knudepunkter for handlingsprogrammet. Indtil videre har kun 17 lande udpeget og meddelt et nationalt kontaktpunkt vedrørende gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI i Asien og Stillehavsområdet. UNRCPD vil inden for rammerne af denne aktivitet støtte oprettelsen af nationale knudepunkter, hvor de ikke findes, og styrke kapaciteten i eksisterende knudepunkter og nationale koordineringsmekanismer gennem en særlig regional workshop. Denne aktivitet vil blive gennemført i 2023 for at sikre, at der udpeges nationale knudepunkter i god tid inden RevCon4. Aktiviteten udføres virtuelt. |
|
— |
Mosaic-vurderinger i udvalgte stater for at identificere mangler og muligheder for styrket gennemførelse og fastlæggelse af nationale og regionale prioriteter, mål og handlingsplaner. Denne aktivitet vil blive udført fysisk. |
|
— |
Bistand til stater i Asien og Stillehavsområdet i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI. Der kan ydes bistand til forskellige aspekter af SALW-kontrol, herunder lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige aspekter, udformning og forvaltning af kontrol med håndvåben og/eller operationel støtte. Dette kan også omfatte subregionale tilgange (f.eks. til grænsesikkerhed). Alle aktiviteter vil være kønsorienterede og inkluderende. De kan omfatte operationel støtte, uddannelse, workshopper, møder, dataindsamling og forskningsaktiviteter. De primære støttemodtagere vil være nationale myndigheder og/eller sikkerhedstjenester og forsvarsstyrker. UNRCPD vil behandle anmodninger om bistand fra lande under projektgennemførelsen. Anmodninger om bistand, der udspringer af de øvrige aktiviteter, der gennemføres under dette projekt, navnlig Mosaic-vurderingen, eller som er blevet meddelt via nationale rapporter, vil blive prioriteret. Bistanden kan ydes fysisk og/eller virtuelt. |
Gennemføres af UNREC i Afrika
|
— |
Mosaic-vurderinger i udvalgte stater for at identificere mangler og muligheder for styrket gennemførelse og fastlæggelse af nationale og regionale prioriteter, mål og handlingsplaner. Denne aktivitet vil blive udført fysisk. |
|
— |
Bistand til stater i Afrika i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI. Der kan ydes bistand til forskellige aspekter af SALW-kontrol, herunder lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige aspekter, udformning og forvaltning af kontrol med håndvåben og/eller operationel støtte. Dette kan også omfatte subregionale tilgange (f.eks. til grænsesikkerhed). Alle aktiviteter vil være kønsorienterede og inkluderende. De kan omfatte operationel støtte, uddannelse, workshopper, møder, dataindsamling og forskningsaktiviteter. De primære støttemodtagere vil være nationale myndigheder og/eller sikkerhedstjenester og forsvarsstyrker. UNREC vil behandle anmodninger om bistand fra lande under projektgennemførelsen. Anmodninger om bistand, der udspringer af de øvrige aktiviteter, der gennemføres under dette projekt, navnlig Mosaic-vurderingen, eller som er blevet meddelt via nationale rapporter, vil blive prioriteret. Bistanden kan ydes fysisk og/eller virtuelt. |
Tiltag til styrkelse af civilsamfundets engagement i kontrol med håndvåben, herunder:
|
— |
Årlige kampagner – IANSA og dets medlemsorganisationer vil gennemføre årlige kampagneaktiviteter i forbindelse med arrangementer som f.eks. den globale aktionsuge mod vold med våben, den internationale ungdomsdag, den afrikanske amnestimåned, den internationale fredsdag, det afrikanske barns dag, den internationale våbendestruktionsdag, Wear Orange, kvindernes internationale kampdag og de 16 dages aktivisme mod kønsrelateret vold. |
|
— |
Kapacitetsopbygning i civilsamfundet inden for SALW-kontrol – udvikle politikorienterede materialer og tilrettelægge læringsmuligheder for IANSA-medlemmer, herunder webinarer og foredrag, for at vurdere og forbedre kendskabet til handlingsprogrammet/ITI og andre internationale/regionale/subregionale instrumenter, der er relevante for kontrollen med SALW, i civilsamfundet, så medlemmerne kan blive fortalere for og fremme kontrol med håndvåben. |
|
— |
Program for civilsamfundets engagement, fortalervirksomhed og opsøgende arbejde vedrørende nationale og regionale målsætninger, handlingsplaner og/eller køreplaner – i samråd og samarbejde med UNODA og dets regionale centre vil IANSA støtte sine netværksmedlemmer i forbindelse med drøftelser med embedsmænd og fremme af staters udvikling af nationale og regionale mål og prioriteter for gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI. |
|
— |
Tilskudsprogram for bæredygtig inddragelse af udvalgte IANSA-medlemmer – IANSA vil oprette et tilskudsprogram for IANSA-medlemmer for at gøre det muligt for græsrodsorganisationer at udføre programrelateret arbejde. IANSA vil indføre en proces, der skal gøre det lettere at bruge tilskudsprogrammet, på grundlag af klart definerede udvælgelseskriterier, som vil blive godkendt af UNODA. |
|
— |
Fortalervirksomhed for national rapportering – IANSA og dets medlemmer er i samråd med UNODA gennemgående fortaler for regelmæssig og omfattende rapportering om handlingsprogrammet/ITI gennem konstruktiv dialog med nationale myndigheder og parlamentsmedlemmer. Disse aktiviteter vil blive udført af International Action Network on Small Arms (IANSA) i kontakt/samarbejde med UNODA og dets regionale centre og støtte civilsamfundets inddragelse i alle dele af den praktiske gennemførelse af handlingsprogrammet/ITI. |
3.2.3 Resultater
Der er foretaget følgende opgraderinger af Mosaic-vurderingsværktøjet:
|
— |
Udvikling af Mosaic-vurderingsværktøjet, som har styrket den nationale kontrol med håndvåben, støttet gennemførelsen af handlingsprogrammet og dannet grundlag for fastsættelsen af mål, støttet handlingsplaner, udarbejdelsen af køreplaner og lettet internationale bistandsanmodninger. Mosaic-vurderingsværktøjet byggede på den tidligere udviklede betaversion af ISACS-vurderingsværktøjet, hvis rækkevidde var begrænset til serie 5 i de internationale standarder for kontrol med håndvåben (ISACS). |
|
— |
En papirudgave af værktøjet blev stillet til rådighed på arabisk, engelsk, fransk, portugisisk og spansk. Der blev også stillet en engelsksproget onlineudgave til rådighed. |
|
— |
Udvikling og offentliggørelse af en brugervejledning til Mosaic-vurderingsværktøjet på engelsk, som er oversat til arabisk, fransk, portugisisk og spansk. |
|
— |
Der blev gennemført kombinerede valideringsøvelser/uddannelseskurser i Mosaic-vurderingsværktøjet med regionale og subregionale organisationer og mekanismer i tilknytning til de regionale møder som forberedelse til RevCon4. |
I Latinamerika og Caribien
|
— |
Der blev afholdt op til otte (8) seminarer/workshopper/arbejdsmøder/møder i fysiske og virtuelle rammer til støtte for konsolideringen af en SALW-køreplan for mellemamerikanske stater (2022-2024). I løbet af det første år med aktiviteter tog UDKASTET til køreplanen form, mens der det andet år var fokus på at få gang i udviklingen af nationale strategier (nationale handlingsplaner eller lignende initiativer) og gennemførelsen af de aktiviteter, der var fastsat i det subregionale initiativ/den subregionale køreplan. |
|
— |
UNLIREC gennemførte to (2) ISAAPC-kurser og fire (4) CTAM-kurser i udvalgte mellemamerikanske og sydamerikanske stater. |
I Asien og Stillehavsområdet
|
— |
Der blev afholdt en særlig regional workshop. Den regionale workshop havde fokus på nationale kontaktpunkters rolle og opgaver, navnlig koordineringen med nationale enheder, indsendelse af nationale rapporter og vejledning om politik og programmering i forbindelse med SALW-kontrol. Den var baseret på Mosaic-modul 03.40 om nationale koordineringsmekanismer vedrørende SALW-kontrol. |
|
— |
Der blev foretaget fysiske Mosaic-vurderinger i op til to (2) udvalgte stater. |
|
— |
Op til fire (4) stater i Asien og Stillehavsområdet modtog bistand i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI. |
I Afrika
|
— |
Der blev foretaget fysiske Mosaic-vurderinger i op til to (2) udvalgte stater. |
|
— |
Op til fire (4) stater i Afrika modtog bistand i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet/ITI. |
3.2.4 Civilsamfundets engagement blev styrket gennem:
|
i. |
Der blev udviklet kampagneaktiviteter og -materialer og ydet små stipendier til lokale og nationale IANSA-medlemsorganisationer til aktiviteter, der blev gennemført under disse kampagner. |
|
ii. |
Der blev udviklet politikorienteret materiale og tilrettelagt læringsmuligheder for IANSA-medlemmer. |
|
iii. |
Der blev udformet et program for civilsamfundets engagement og fortalervirksomhed vedrørende nationale og regionale målsætninger, handlingsplaner og/eller køreplaner. |
|
iv. |
Der blev oprettet et tilskudsprogram for bæredygtig inddragelse af udvalgte IANSA-medlemmer. |
|
v. |
Der blev drevet fortalervirksomhed med nationale myndigheder og parlamentsmedlemmer for at forbedre den nationale rapportering. |
3.3 Imødekommelse af det vedvarende krav om at styrke og uddybe kønsmainstreamede politikker og programmer for kontrol med håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed
3.3.1 Resultater
|
— |
Den bæredygtige strategiske og operationelle kapacitet til at integrere kønsaspektet i kontrollen med håndvåben blandt en bred vifte af centrale interessenter øges og uddybes yderligere. |
|
— |
Synergierne og de praktiske forbindelser med supplerende politiske rammer og dagsordener, navnlig 2030-dagsordenen, dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed, vores fælles dagsorden og Generalforsamlingens resolutioner om kvinder og nedrustning, styrkes yderligere. |
3.3.2 Aktiviteter
Alle aktiviteter vil bygge på resultaterne af det tidligere EU-finansierede projekt, dvs. Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2011 af 17. december 2018 til støtte for kønsmainstreamede politikker, programmer og aktioner om bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.
Styrkelse af komponenten kontrol med håndvåben i WPS-dagsordenen
Dette omfatter UNODA's fortsatte engagement i netværket af knudepunkter på området kvinder, fred og sikkerhed med henblik på at fremme kontrollen med håndvåben i de nationale WPS-handlingsplaner, -strategier og -gennemførelsesbestræbelser. Dette engagement vil fortsætte under hele gennemførelsen af projektet og have både fysisk og virtuel karakter.
Støtte til stater til at styrke kønsorienterede politikker og programmer for kontrol med håndvåben
Gennemføres af UNLIREC i Latinamerika og Caribien
|
— |
Kurser i integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben i central- og sydamerikanske stater – kurserne er rettet mod nationale myndigheder med ansvar for kontrol med og regulering af håndvåben, borgernes sikkerhed og forebyggelse og nedbringelse af vold mod kvinder/kønsbaseret vold. |
|
— |
Webinarserie om SALW-kontrol og køn forud for RevCon4 – emnerne vil variere og vil blive fastlagt i samarbejde med de central- og sydamerikanske stater og i overensstemmelse med forberedelserne og resultaterne af RevCon4. |
Gennemføres af UNRCPD i Asien og Stillehavsområdet
|
— |
Harmonisering af gennemførelsen af konvergerende dagsordener for kontrol med håndvåben og ligestilling mellem kønnene – dette vil omfatte inddragelse af lande i Asien og Stillehavsområdet med udløbne, eksisterende eller planlagte nationale handlingsplaner for kvinder, fred og sikkerhed med henblik på at styrke gennemførelsen af konvergerende dagsordener med initiativer til kontrol med håndvåben. Initiativet vil også omfatte undersøgelse af synergier med andre rammer for ligestilling mellem kønnene, navnlig Spotlightinitiativet. |
|
— |
Regionalt seminar om universalisering af våbenhandelstraktaten i Asien og Stillehavsområdet og konvergens med WPS-dagsordenen – i 2013 vedtog staterne våbenhandelstraktaten, en multilateral traktat, der specifikt regulerer den internationale handel med konventionelle våben. Våbenhandelstraktaten er også den første juridisk bindende våbenrelaterede traktat, der anerkender forbindelsen mellem våbenhandel og kønsbaseret vold. Gennemførelsen af våbenhandelstraktaten sætter også staterne i stand til at opfylde deres forpligtelser vedrørende våbeneksport som fastsat i handlingsprogrammet i 2001. Antallet af lande, der har tiltrådt våbenhandelstraktaten, er fortsat lavt i Asien og Stillehavsområdet, men Kinas og Filippinernes nylige tiltrædelse har skabt et gunstigt politisk momentum i regionen for at fremme traktatens universelle karakter. Workshoppen vil bygge på inddragelsen af civilsamfundet og parlamentsmedlemmer under det foregående projekt, hvor våbenhandelstraktaten blev udpeget som et vigtigt prioritetsområde. Workshoppen vil blive gennemført i samarbejde med centrale partnere, herunder FN-agenturer, regionale og internationale organisationer og civilsamfundet. Den vil blive tilrettelagt virtuelt. |
Gennemføres af UNREC i Afrika
|
— |
Regionale workshopper om integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben med henblik på udveksling om kønsrelaterede udfordringer og prioriteter – der vil blive afholdt regionale workshopper for Vestafrika, Centralafrika, Østafrika og det sydlige Afrika. Disse workshopper vil blive gennemført i samarbejde med regionale organisationer og centrale partnere og vil blive tilrettelagt fysisk. |
|
— |
Integrering af kontrol med håndvåben i en bredere indsats for ligestilling mellem kønnene, udvikling og sikkerhed gennem en webinarserie med eksperter, der arbejder med kønsbaseret vold, konfliktrelateret seksuel vold, inddragelse af unge, humanitære spørgsmål og bistand til internt fordrevne og flygtninge for at øge bevidstheden om de underliggende årsager til og virkninger af spredning af, ulovlig handel med og misbrug af håndvåben samt behovet for at koble våbenkontrol til andre dagsordener og/eller integrere den heri. Formålet med webinarserien er at udvikle en flerdimensionel tilgang til forebyggelse og reduktion af væbnet vold og skabe håndgribelige forbindelser mellem nationale myndigheder, der kontrollerer håndvåben, og andre interessenter med henblik herpå. Webinarserien vil blive gennemført i samarbejde med centrale partnere og vil blive tilrettelagt virtuelt. |
Tiltag til styrkelse af civilsamfundets engagement i kontrol med håndvåben, herunder:
|
— |
Integration af kønsaspektet og SALW-rapporten om resultater og erfaringer i forbindelse med det EU-finansierede projekt (FUSP) 2018/2011, herunder en oversigt over og vurdering af de aktiviteter, der er gennemført af IANSA og dets medlemmer, samt anbefalinger med henblik på yderligere engagement. Denne rapport vil danne grundlag for andre kønsrelaterede aktiviteter under dette projekt. |
|
— |
Virtuelle workshopper, kurser og arrangementer for civilsamfundet om integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben i partnerskab med UNODA og dets regionale centre vil IANSA tilrettelægge virtuelle workshopper, kurser og arrangementer om køn og kontrol med håndvåben i hele projektgennemførelsesperioden for et bredt, globalt publikum. |
|
— |
Forslag fra civilsamfundet til fremme af synergier med WPS-dagsordenen. Skabe en værktøjskasse, der samler IANSA-medlemmernes forslag til styrkelse af synergierne mellem dagsordenen for kontrol med håndvåben og WPS-dagsordenen, med fokus på teknikker inden for fortalervirksomhed, tværregionale budskaber og gennemførelse af politikker, der kan anvendes på tværs af regioner. Værktøjskassen vil blive formidlet bredt, herunder i forbindelse med aktiviteter tilrettelagt af IANSA og/eller UNODA og dets regionale centre. Ovennævnte aktiviteter vil blive gennemført af IANSA i kontakt/samarbejde med UNODA og dets regionale centre til støtte for civilsamfundets inddragelse i kønsmainstreamede politikker og programmer for kontrol med håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed. |
3.3.3 Resultater
Våbenkontrol og nedrustning, herunder håndvåben, blev fremmet i FN's arbejde og netværk vedrørende kvinder, fred og sikkerhed, herunder om konfliktrelateret seksuel vold (18).
Staternes kapacitet inden for kønsorienterede politikker og programmer for håndvåben blev styrket gennem:
|
|
I Latinamerika og Caribien
|
|
|
I Asien og Stillehavsområdet
|
|
|
I Afrika
|
3.3.4 Civilsamfundets engagement i kontrol med håndvåben styrkes gennem:
|
i. |
Udarbejdelse og udsendelse af en rapport om resultater og erfaringer i forbindelse med det EU-finansierede projekt (FUSP) 2018/2011. |
|
ii. |
Der blev afholdt virtuelle workshopper, kurser og arrangementer for civilsamfundet om integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben. |
|
iii. |
Der blev skabt og udsendt en værktøjskasse, der samler IANSA-medlemmernes forslag til forbedring af synergierne mellem dagsordenen for kontrol med håndvåben og WPS-dagsordenen. |
4. Bevidstgørelse, fortalervirksomhed, opsøgende arbejde og partnerskaber
UNODA og dets gennemførelsespartnere vil skabe en varig virkning gennem effektiv bevidstgørelse, fortalervirksomhed, opsøgende arbejde og partnerskaber.
UNODA vil støtte formidlingen af oplysninger og resultater af de foreslåede aktiviteter til det bredest mulige publikum. Desuden vil der blive gennemført opsøgende arbejde som led i alle relevante aktioner gennem medieaktiviteter, sideløbende arrangementer og webværktøjer. UNODA og IANSA vil udvikle og deltage i kampagner på de sociale medier i løbet af året.
UNODA og IANSA vil gøre brug af det bredest mulige spektrum af kommunikationsværktøjer, herunder en webside, skriftlige pressemeddelelser, udvalgte sociale medieredskaber, sideløbende arrangementer og uformelle briefinger. Gennemførelsen af alle aktionerne vil blive målt ved hjælp af overvågnings- og evalueringsværktøjer, herunder deltagerundersøgelser og regelmæssige møder i den respektive arbejdsgruppe.
UNODA vil træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en passende synlighed af Unionens bidrag til aktionen. De pågældende foranstaltninger vil blive gennemført i overensstemmelse med Kommissionens håndbog i kommunikation og synlighed for Den Europæiske Unions optræden udadtil.
Der vil under hele projektgennemførelsen blive sikret koordinering med en bred vifte af partnere, herunder dem, der drager fordel af andre EU-rådsafgørelser.
UNODA vil fortsat engagere sig aktivt i den uformelle koordineringsmekanisme vedrørende køn og SALW, som blev oprettet under det igangværende projekt i 2019.
5. Varighed
Projektets samlede varighed, herunder alle aktiviteter under dets tre søjler, anslås til 36 måneder.
6. Rapportering
UNODA vil udarbejde regelmæssige rapporter i tråd med den forhandlede aftale.
7. Samlede omkostninger
Den samlede anslåede finansiering, der søges fra EU til gennemførelsen af fase II, er XXX EUR.
(1) https://www.smallarmssurvey.org/database/global-firearms-holdings.
(2) https://smallarms.un-arm.org/international-assistance.
(3) UNODA's fremlæggelse på BMS7 med titlen "Programme of Action on SALW. International Tracing Instrument. Trends, Challenges and Opportunities. Data from 2020 National Reports", https://documents.unoda.org/wp-content/uploads/2021/07/BMS7-UNODA-Trends-challenges-opportunities.pdf.
(4) SDG-indikator 16.4.2 har følgende ordlyd: "Andel af konfiskerede håndvåben og lette våben, som er registreret og sporet i henhold til internationale standarder og retlige instrumenter".
(5) UNODA's fremlæggelse på BMS7 med titlen "Programme of Action on SALW.International Tracing Instrument.Trends, Challenges and Opportunities.Data from 2020 National Reports".
(6) https://smallarms.un-arm.org/statistics.
(7) https://undocs.org/A/CONF.192/BMS/2021/1, punkt 50. Jf. også punkt 51, 52, 57 og 58.
(8) https://www.undocs.org/A/74/187.
(9) EU-Rådets afgørelse 2011/428/FUSP af 18. juli 2011 og EU-Rådets afgørelse (FUSP) 2017/633 af 3. april 2017.
(10) EU-Rådets afgørelse 2014/912/FUSP af 15. december 2014.
(11) EU-Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2011 af 17. december 2018.
(12) https://meetings.unoda.org/section/poa-revcon3-2018_documents.
(13) SDG-mål 16.4: "Inden 2030 skal vi reducere ulovlige strømme af penge og våben væsentligt. Vi skal styrke indsatsen for at opspore stjålne værdier og få dem tilbage til de rette ejere og for at bekæmpe alle former for organiseret kriminalitet.".
(14) SDG-indikator 16.4.2: "Andel af konfiskerede håndvåben og lette våben, som er registreret og sporet i henhold til internationale standarder og retlige instrumenter".
(15) www.un.org/disarmament/mosaic.
(16) www.un.org/disarmament/salient.
(17) Bemærk, at SICA-staterne Belize og Den Dominikanske Republik begge er en del af den caribiske køreplan for skydevåben, mens Nicaraguas deltagelse skal bekræftes.
(18) Deltagelse, konfliktforebyggelse, beskyttelse og nødhjælp og genopretning.