|
11.4.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/13 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/579
af 9. april 2015
om fastsættelse af EU-tilskuddet til de udgifter, Italien har afholdt i 2012 til finansiering af aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza
(meddelt under nummer C(2015) 2235)
(Kun den italienske udgave er autentisk)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (1), særlig artikel 36, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 (2) fastsættes reglerne om udbetaling af EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til udryddelse af visse sygdomme hos dyr, herunder aviær influenza. I artikel 7 i forordningen fastsættes, hvilken dokumentation der skal fremlægges af den medlemsstat, som anmoder om tilskud fra Unionen, og fristerne for indgivelse af denne dokumentation. |
|
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/775/EU (3) fastsættes et EU-tilskud til Italien til dækning af landets udgifter til foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza i 2012 i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF (4). En første tranche på 40 000,00 EUR for 2012 er blevet betalt til den pågældende medlemsstat som en del af tilskuddet fra Unionen. Endvidere fastsættes størrelsen af EU-tilskuddet ifølge gennemførelsesafgørelse 2013/775/EU ved en senere afgørelse, som vil blive vedtaget i overensstemmelse med proceduren i afgørelsen. |
|
(3) |
Forordning (EU) nr. 652/2014 indeholder bestemmelser om betalinger til medlemsstaterne under disse omstændigheder. I den forbindelse foreskriver den vedtagelse af gennemførelsesretsakter, hvori EU-tilskuddet fastsættes. Nævnte forordning ophævede endvidere beslutning 2009/470/EF, og henvisninger til den ophævede beslutning skal betragtes som henvisninger til forordning (EU) nr. 652/2014. |
|
(4) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/775/EU er kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5), særlig artikel 84, blevet opfyldt. |
|
(5) |
Den 19. august 2014 indgav Italien en officiel anmodning til Kommissionen om godtgørelse vedlagt en finansieringsrapport, dokumentation og en epidemiologisk rapport om hver bedrift, hvor dyr er blevet slået ned eller destrueret. Anmodningen om godtgørelse beløber sig til 1 431 549,96 EUR for 2012. Efter en gennemgang af de dokumenter, som medlemsstaten har indsendt, anser Kommissionen dog et beløb på 68 238,40 EUR for at være ikkestøtteberettiget i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 349/2005. |
|
(6) |
Dermed kan det endelige tilskud for 2012 fastsættes til 1 363 311,56 EUR, svarende til forskellen mellem det beløb, der er ansøgt om, og det beløb, som ikke er støtteberettiget. Efter fradrag af den første rate, jf. betragtning 2, kan det restbeløb, der skal udbetales til Italien for 2012, fastsættes til 1 323 311,56 EUR. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. EU-tilskuddet til de udgifter, Italien har afholdt i 2012 til finansiering af aktioner til udryddelse af aviær influenza, fastsættes til 1 363 311,56 EUR.
2. Restbeløbet af EU-tilskuddet, der mangler at blive udbetalt til Italien, fastsættes til 1 323 311,56 EUR.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2015.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/775/EU af 17. december 2013 om EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Tyskland, Italien og Nederlandene i 2012 og 2013 og i Danmark og Spanien i 2013 (EUT L 343 af 19.12.2013, s. 44).
(4) Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).