32000D0288

2000/288/EF: Kommissionens beslutning af 4. april 2000 om ændring af beslutning 92/486/EØF om regler for samarbejdet mellem det fælles datacenter for edb-nettet ANIMO og medlemsstaterne (meddelt under nummer K(2000) 922) (EØS-relevant tekst.)

EF-Tidende nr. L 098 af 19/04/2000 s. 0037 - 0037


Kommissionens beslutning

af 4. april 2000

om ændring af beslutning 92/486/EØF om regler for samarbejdet mellem det fælles datacenter for edb-nettet ANIMO og medlemsstaterne

(meddelt under nummer K(2000) 922)

(EØS-relevant tekst)

(2000/288/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(2), særlig artikel 20, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Som følge af forskellige arbejder i EF-regi, bl.a. i form af undersøgelser og seminarer, bør opbygningen af edb-nettet ANIMO revideres, for at der kan indføres et veterinærsystem, der integrerer de forskellige edb-applikationer.

(2) Af hensyn til en fortsættelse af edb-nettet ANIMO er det nødvendigt at ændre Kommissionens beslutning 92/486/EØF af 25. september 1992 om regler for samarbejdet mellem det fælles datacenter for edb-nettet ANIMO og medlemsstaterne(3), senest ændret ved beslutning 1999/716/EF(4).

(3) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 2a i beslutning 92/486/EØF indsættes som stk. 5:

"5. For perioden fra den 1. april 2000 til den 31. marts 2001 sørger de i artikel 1 fastsatte koordinationsmyndigheder for, at de i samme artikel omhandlede kontrakter forlænges med et år.

I forbindelse med stk. 5 anvendes følgende takstberegning:

386 EUR pr. enhed (central enhed, lokal enhed, grænsekontrolsted) for det samlede antal ANIMO-enheder, sådan som det fremgår af beslutning 2000/287/EF(5)"

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 1. april 2000.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(2) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

(3) EFT L 291 af 7.10.1992, s. 20.

(4) EFT L 289 af 11.11.1999, s. 1.

(5) EFT L 98 af 19.4.2000, s. 12.