3.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/13


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8895 — 3i/FSI/Hermes/Scandlines)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 155/08)

1.

Den 25. april 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører virksomhederne:

—

3i Group plc (»3i«, Det Forenede Kongerige)

—

First State Investments International Limited (»FSI«, Australien)

—

Hermes GPE LLP, der tilhører Hermes Investment Management Group (»Hermes«, Det Forenede Kongerige)

—

Scandlines Holding ApS (»Scandlines«, Danmark)

3i, FSI og Hermes erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Scandlines.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   3i: international investerings- og investeringsforvaltningsvirksomhed med fokus på private equity- og infrastrukturinvesteringer på mellemmarkedet

—   FSI: Commonwealth Bank of Australias aktivforvaltningsafdeling

—   Hermes: investeringsforvaltningsvirksomhed i Det Forenede Kongerige med speciale i udvikling af individuelt tilpassede og diversificerede private equity- og infrastrukturporteføljer på sine klienters vegne

—   Scandlines: færgedrift for passagerer og fragt på to korte ruter mellem Tyskland og Danmark

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.8895 — 3i/FSI/Hermes/Scandlines

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.