<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-04-202504C110202304810-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0481-23-202503313-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="14/04/2025 11:01:55" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="LZ3fN9ENgaj5ceoua8aQWlTl1mxU/7CAb8rKcReRJaMPru/Jcz8hTNSeSfudvXdrE08euk8hqvc+YUKzJwzprBLlyrsGk0Segehkg+kDkdhM4/uTMuvD7Zu66FgV9/uv9SxdeeO6UsNtUoTFWSUQD0XZ3FvddSZS+9QJUY3hFSI=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0481" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 28-03-25 10:42:25" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="c308a7ab63314772b490690523235760" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0481" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 10.4.2025 – sag C-481/23</div>
      <div id="rId21" style="default">Sangas</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      10. april 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse 2002/584/RIA – europæisk arrestordre – artikel 4, nr. 4) og 6) – fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse – betingelse om, at den fuldbyrdende medlemsstat skal have jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet – ikke-endelig domfældelse – europæisk arrestordre udstedt med henblik på strafforfølgning«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-481/23 [Sangas]  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">i</a>
</span>),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Audiencia Nacional (domstol i visse straffe-, forvaltnings- og arbejdsretlige sager, Spanien) ved afgørelse af 24. juli 2023, indgået til Domstolen den 26. juli 2023, i sagen vedrørende fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, der er udstedt mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      JMTB,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      procesdeltagere:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      Ministerio Fiscal,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Abogado del Estado,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-11" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, M.L. Arastey Sahún, og dommerne D. Gratsias, E. Regan (refererende dommer), J. Passer og B. Smulders,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      generaladvokat: J. Richard de la Tour,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig L. Carrasco Marco,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 13. november 2024,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      efter at der er afgivet indlæg af:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ministerio Fiscal ved R. de Miguel Morante, som befuldmægtiget,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den spanske regering ved L. Aguilera Ruiz, A. Gavela Llopis og P. Pérez Zapico, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den litauiske regering ved K. Dieninis og V. Kazlauskaitė-Švenčionienė, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den østrigske regering ved A. Posch, J. Schmoll og C. Leeb, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen ved J. Baquero Cruz, H. Leupold og J. Vondung, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-1">
      og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-23" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-24" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4, nr. 4) og 6), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1), som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 (EUT 2009, L 81, s. 24) (herefter »rammeafgørelse 2002/584«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en sag om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod JMTB.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1 i rammeafgørelse 2002/584 med overskriften »Definition af og pligten til at fuldbyrde en europæisk arrestordre« fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-2">
      »1. Den europæiske arrestordre er en retsafgørelse truffet af en medlemsstat med det formål, at en anden medlemsstat anholder og overgiver en eftersøgt person med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-2">
      2. Medlemsstaterne fuldbyrder enhver europæisk arrestordre på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne rammeafgørelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-32" title="page-2">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne rammeafgørelses artikel 3 fastsætter de obligatoriske grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rammeafgørelsens artikel 4 med overskriften »Fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre« bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-2">
      »Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-36" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-37" title="page-2">
      4) hvis der er indtrådt forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat, og denne medlemsstat har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-39" title="page-2">
      6) hvis den europæiske arrestordre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte opholder sig i, er statsborger i eller bosat i den fuldbyrdende medlemsstat, og denne medlemsstat forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til sin nationale lovgivning
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-40" title="page-2">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I samme rammeafgørelses artikel 4a fastsættes andre omstændigheder, hvorunder den fuldbyrdende judicielle myndighed kan nægte at fuldbyrde en europæisk arrestordre, mens artikel 5 heri omhandler de garantier, som den udstedende medlemsstat skal give i særlige tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rumænsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 99, stk. 2, litra c) og g), og artikel 99, stk. 3, i Legea nr. 302/2004 privind cooperarea judiciară internațională în materie penală (lov nr. 302/2004 om internationalt retligt samarbejde i straffesager) af 28. juni 2004 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 594 af 1.7.2004), som bekendtgjort på ny (Monitorul Oficial al României, del I, nr.411 af 27.5.2019), bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-3">
      »2. Den rumænske fuldbyrdende judicielle myndighed kan afslå at fuldbyrde den europæiske arrestordre i følgende tilfælde:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-45" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-46" title="page-3">
      c) hvis den europæiske arrestordre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte er statsborger i eller bosat i Rumænien samt har haft lovligt og uafbrudt ophold i Rumænien i mindst fem år, og vedkommende erklærer at modsætte sig fuldbyrdelsen af straffedommen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i den udstedende medlemsstat
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-48" title="page-3">
      g) hvis der i henhold til rumænsk ret er indtrådt forældelse af strafansvaret for den lovovertrædelse, som har ført til udstedelsen af den europæiske arrestordre eller fuldbyrdelsen af den idømte straf, såfremt de rumænske myndigheder har jurisdiktionskompetence
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-49" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-3">
      3. Såfremt kun det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, litra c), finder anvendelse, anmoder den rumænske fuldbyrdende judicielle myndighed, inden den træffer afgørelse, jf. artikel 109, den udstedende judicielle myndighed om en bekræftet kopi af dommen og andre nødvendige oplysninger, idet den til den udstedende judicielle myndighed oplyser grunden til, at der anmodes om disse dokumenter. Anerkendelse af den udenlandske straffedom foretages under sagens behandling af den ret, for hvilken sagen om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre verserer. Såfremt den rumænske fuldbyrdende judicielle myndighed anerkender den udenlandske straffedom, udstedes ordren om fuldbyrdelse af straffen på den dato, hvor afgørelsen, jf. artikel 109, træffes.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 21. februar 2022, og nærmere uddybet ved kendelse af 3. marts 2022 (herefter »dommen af 21. februar 2022«), dømte Audiencia Nacional (domstol i visse straffe-, forvaltnings- og arbejdsretlige sager, Spanien) JMTB (herefter »tiltalte«), en spansk statsborger bosiddende i Rumænien, som medgerningsmand til tre overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen og for en lovovertrædelse for hvidvask af penge. Hvad for det første angår hver af disse tre overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen blev tiltalte idømt to års fængselsstraf samt en bøde på 23 mio. EUR for skatteåret 2011, en bøde på 135 mio. EUR for skatteåret 2012 og en bøde på 140 mio. EUR for skatteåret 2013, ud over accessoriske sanktioner. Hvad for det andet angår lovovertrædelsen for hvidvask af penge blev vedkommende idømt seks års fængselsstraf og en bøde på 54 mio. EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De forhold, der lå til grund for domfældelsen af tiltalte, bestod i det væsentlige i oprettelsen af flere selskaber i Spanien, ledet af stråmænd, der handlede som angivelige direktører, med henblik på i Spanien i skatteårene 2011-2013 at omgå betaling af merværdiafgift (moms) af salg af kulbrinter for et beløb på mere end 100 mio. EUR i alt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter meddelelsen om, at tiltalte havde iværksat kassationsappel til prøvelse af dommen af 21. februar 2022, blev han nægtet tilladelse til at rejse til Rumænien. Efter han imidlertid var blevet lokaliseret ved den kroatiske grænse på vej mod Rumænien, traf den forelæggende ret den 6. april 2022 en afgørelse over for vedkommende ledsaget af en europæisk arrestordre og en international arrestordre mod ham med påbud om eftersøgning, anholdelse og varetægtsfængsling af ham (herefter »afgørelsen af 6. april 2022«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 4. april 2023 fra Curtea de Apel Alba Iulia (appeldomstolen i Alba Iulia, Rumænien) blev der fremsendt en kopi af den dom, hvorved denne retsinstans havde afslået at fuldbyrde denne europæiske arrestordre.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår ganske vist af denne dom, at ingen af de obligatoriske grunde til at afslå fuldbyrdelse, der er fastsat i artikel 3 i rammeafgørelse 2002/584, fandt anvendelse på den europæiske arrestordre, der var udstedt mod tiltalte. For så vidt angår de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse, der er fastsat i denne rammeafgørelses artikel 4, fastslog Curtea de Apel Alba Iulia (appeldomstolen i Alba Iulia) imidlertid dels, at tiltalte havde fremlagt dokumentation for at have haft et uafbrudt og lovligt ophold på det rumænske område i en periode på mindst fem år, dels at han havde erklæret, at han ikke ønskede at blive overgivet til de spanske judicielle myndigheder, hvilket er ensbetydende med et afslag på fuldbyrdelse af straffen i den udstedende medlemsstat, således at der foreligger en grund til at afslå overgivelsen af den pågældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Curtea de Apel Alba Iulia (appeldomstolen i Alba Iulia) fandt endvidere, at de lovovertrædelser, for hvilke tiltalte var blevet dømt i første instans af den judicielle myndighed, der har udstedt den europæiske arrestordre, i den spanske lovgivning var kvalificeret som skatte- og afgiftssvig og hvidvask, der kan straffes med fængsel i tre til ti år, således at forældelsesfristen for strafansvar for tilsvarende lovovertrædelser, såfremt de strafbare handlinger havde henhørt under de rumænske judicielle myndigheders jurisdiktionskompetence, ville have været ti år regnet fra tidspunktet for den sidste handling eller undladelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at have fastslået, at de tre overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, som tiltalte var blevet dømt for, var begået i skatteårene 2011-2013, udledte Curtea de Apel Alba Iulia (appeldomstolen i Alba Iulia) således heraf, at forældelsesfristen var begyndt at løbe senest den 31. december 2013. Idet den yderligere fandt, at der, siden disse tre lovovertrædelser blev begået, ikke havde været grunde til afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvaret, konkluderede Curtea de Apel Alba Iulia (appeldomstolen i Alba Iulia) heraf, at denne frist var udløbet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den nævnte dom har den forelæggende ret anført, at Curtea de Apel Alba Iulia (appeldomstolen i Alba Iulia) for at afslå overgivelsen af tiltalte har lagt til grund, at der foreligger to fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, der er omhandlet i hovedsagen, nemlig for det første forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning i henhold til rumænsk ret og for det andet tiltaltes bopæl i Rumænien.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning i henhold til rumænsk ret har den forelæggende ret anført, at afgørelsen om afslag på at overgive tiltalte blev truffet i henhold til reglerne om forældelse af lovovertrædelser i rumænsk ret, selv om alle de forhold, der er omhandlet i hovedsagen, blev begået i Spanien og udgjorde lovovertrædelser i form af skatte- og afgiftssvig, der skader Kongeriget Spaniens økonomiske interesser, hvilket indebærer, at de rumænske judicielle myndigheder under ingen omstændigheder har kompetence til at påkende disse lovovertrædelser og derfor ikke kan påberåbe sig artikel 4, nr. 4), i rammeafgørelse 2002/584.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til tiltaltes bopæl i Rumænien har den forelæggende ret anført, at artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 kun giver mulighed for at afslå at overgive den eftersøgte, hvis tre kumulative betingelser er opfyldt, nemlig for det første at den europæiske arrestordre skal være udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, for det andet at den pågældende person skal opholde sig i eller være bosat i den fuldbyrdende medlemsstat eller være statsborger heri, og for det tredje at den fuldbyrdende medlemsstat skal forpligte sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til sin nationale lovgivning. I den foreliggende sag er den første af disse betingelser imidlertid ikke opfyldt, idet tiltalte kun er dømt i første instans, og der er iværksat en kassationsappel til prøvelse af denne dom. Selv hvis det antages, at tiltalte må anses for at være bosiddende i Rumænien, er afslaget på overgivelse af vedkommende endvidere ikke ledsaget af nogen forpligtelse fra de rumænske myndigheders side til i Rumænien at fuldbyrde den straf, som den pågældende måtte blive endeligt idømt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende ret er et sådant afslag ikke begrundet i lyset af Domstolens praksis, der følger af dom af 31. januar 2023, Puig Gordi m.fl. (C-158/21, EU:C:2023:57). Hvis det således, som det i det væsentlige fremgår af den nævnte doms præmis 75 og 76, blev anerkendt, at en medlemsstat til de grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, der er fastsat i artikel 3, 4 og 4a i rammeafgørelse 2002/584, kunne tilføje andre grunde i henhold til national ret, som ville gøre det muligt at undlade at imødekomme denne arrestordre, ville dette hindre den rette funktion af den forenklede ordning for overgivelse af personer, som er indført ved denne rammeafgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Audiencia Nacional (domstol i visse straffe-, forvaltnings- og arbejdsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-64" title="page-6">
      »1) For så vidt som det i artikel 4, nr. 6), i [rammeafgørelse 2002/584] fastsættes, at en af de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre er, at den europæiske arrestordre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte opholder sig i, er statsborger i eller bosat i den fuldbyrdende medlemsstat, og denne medlemsstat forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til sin nationale lovgivning:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-65" title="page-6">
      a) Er det tilladt at udvide anvendelsen af denne fakultative grund til at afslå overgivelse til tilfælde, hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse over for den eftersøgte?
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-66" title="page-6">
      b) Såfremt denne mulighed er tilladt, er det da muligt at afslå overgivelse med henvisning til, at den eftersøgte er bosat i fuldbyrdelsesstaten, uden at fuldbyrdelsesstaten forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til sin nationale lovgivning?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-67" title="page-6">
      2) For så vidt som det i artikel 4, nr. 4), i [rammeafgørelse 2002/584] fastsættes, at en af de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre er, at der er indtrådt forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat, og denne medlemsstat har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet, er det muligt at udvide denne fakultative grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre til tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat, selv om retterne i denne stat ikke er kompetente til at pådømme de strafbare handlinger?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den judicielle myndighed, der skal fuldbyrde en europæisk arrestordre, kan afslå at fuldbyrde denne arrestordre på grundlag af denne bestemmelse, når den nævnte arrestordre ikke er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, idet tiltalte endnu ikke er blevet endeligt dømt, og den fuldbyrdende medlemsstat ikke har forpligtet sig til i henhold til sin nationale lovgivning at fuldbyrde den straffedom eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, som denne person ville kunne idømmes endeligt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende præciseres, at en europæisk arrestordre, således som det er fastsat i artikel 1, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, kan omfatte to situationer. Arrestordren kan således udstedes dels med henblik på strafforfølgning, dels med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning (dom af 21.10.2010, B., C-306/09, EU:C:2010:626, præmis 49).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om princippet om gensidig anerkendelse ligger til grund for ordningen i rammeafgørelse 2002/584, indebærer denne anerkendelse imidlertid ikke en absolut forpligtelse til at fuldbyrde den udstedte arrestordre, idet denne rammeafgørelse udtrykkeligt fastsætter de obligatoriske (artikel 3) og fakultative (artikel 4 og 4a) grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre samt de garantier, som den udstedende medlemsstat skal give i særlige tilfælde (artikel 5) (jf. i denne retning dom af 21.10.2010, B., C-306/09, EU:C:2010:626, præmis 50, og af 25.7.2018, Minister for Justice and Equality (Mangler ved domstolssystemet), C-216/18 PPU, EU:C:2018:586, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ordningen i rammeafgørelse 2002/584, således som den bl.a. fremgår af disse artikler, overlader navnlig muligheden til medlemsstaterne for, i specifikke situationer, at tillade de kompetente judicielle myndigheder at beslutte, at en idømt straffedom skal fuldbyrdes på den fuldbyrdende medlemsstats område (dom af 21.10.2010, B., C-306/09, EU:C:2010:626, præmis 51, og af 13.12.2018, Sut, C-514/17, EU:C:2018:1016, præmis 30).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 bestemmer i denne henseende, at den fuldbyrdende judicielle myndighed kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, hvis den er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte opholder sig i, er statsborger i eller bosat i den fuldbyrdende medlemsstat, og denne medlemsstat forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til sin nationale lovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af selve ordlyden af artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584, at den eftersøgte for at henhøre under anvendelsesområdet for denne bestemmelse skal være genstand for en europæisk arrestordre udstedt »med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning«, dvs. den anden af de to situationer, der er nævnt i nærværende doms præmis 21. Det er således kun i denne situation, at den sidstnævnte betingelse i denne bestemmelse kan opfyldes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag fremgår det imidlertid af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at selv om tiltalte ved dommen af 21. februar 2022 i første instans blev idømt flere straffe som gerningsmand til de tre overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen og til lovovertrædelsen hvidvask af penge, iværksatte vedkommende en kassationsappel til prøvelse af denne dom, således at straffesagen vedrørende denne domfældelse stadig er verserende ved de spanske domstole. Det fremgår af de oplysninger, som Domstolen råder over, at den nævnte dom i henhold til spansk ret ikke er eksigibel på grund af iværksættelsen af denne appel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger endvidere af disse oplysninger, at den afgørelse fra den forelæggende ret, der ligger til grund for den pågældende europæiske arrestordre, ikke er dommen af 21. februar 2022, men afgørelsen af 6. april 2022, hvorved der blev truffet bestemmelse om eftersøgning, anholdelse og varetægtsfængsling af tiltalte. Denne sidstnævnte afgørelse blev således truffet af denne ret, idet tiltalte ikke havde overholdt de forebyggende foranstaltninger, som han var underlagt i forbindelse med straffesagen imod sig. Navnlig blev tiltalte, selv om han var prøveløsladt med udtrykkeligt forbud mod at udrejse fra det spanske område og med forpligtelse til at give møde i retsmøder, lokaliseret ved den kroatiske grænse på vej mod Rumænien. Afgørelsen af 6. april 2022 og den europæiske arrestordre, som er udstedt på grundlag af denne sidstnævnte afgørelse, er derfor truffet med henblik på at sikre tiltaltes tilstedeværelse under denne sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig, og således som Ministerio Fiscal (anklagemyndigheden, Spanien), den spanske regering og Europa-Kommissionen har gjort gældende, og som det i det væsentlige er anført af den forelæggende ret i anmodningen om præjudiciel afgørelse, blev den europæiske arrestordre, der er omhandlet i hovedsagen, ikke truffet »med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning« som omhandlet i artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584, men med henblik på den anden situation, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 og nævnt i nærværende doms præmis 21, nemlig strafforfølgning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at tiltaltes situation ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584, således at et afslag på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod vedkommende ikke kan ske på grundlag af denne bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den judicielle myndighed, der skal fuldbyrde en europæisk arrestordre, ikke kan afslå at fuldbyrde denne arrestordre på grundlag af denne bestemmelse, når den nævnte arrestordre ikke er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, nr. 4), i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den judicielle myndighed, der skal fuldbyrde en europæisk arrestordre, kan afslå at fuldbyrde denne arrestordre på grundlag af denne bestemmelse, selv om den fuldbyrdende medlemsstat ikke har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet, med den begrundelse, at strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf ville være forældet, såfremt lovgivningen i denne medlemsstat havde fundet anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne henseende, at artikel 4, nr. 4), i rammeafgørelse 2002/584 gør det muligt for den fuldbyrdende judicielle myndighed at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, hvis der er indtrådt forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat, og denne medlemsstat har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af selve ordlyden af artikel 4, nr. 4), i rammeafgørelse 2002/584, at de to betingelser, der er opstillet heri, anvendes kumulativt. Det følger heraf, at den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke kan påberåbe sig den fakultative grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, som er fastsat i denne bestemmelse, når denne medlemsstat ikke har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet med hensyn til de forhold, der er genstand for strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf, selv om denne strafferetlige forfølgning eller fuldbyrdelse af straf ville være forældet, såfremt den nævnte strafferet havde fundet anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 4, nr. 4), i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den judicielle myndighed, der skal fuldbyrde en europæisk arrestordre, ikke kan afslå at fuldbyrde denne arrestordre på grundlag af denne bestemmelse, når den fuldbyrdende medlemsstat ikke har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet, og dette selv om strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf ville være forældet, såfremt lovgivningen i denne medlemsstat havde fundet anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-88" title="page-9">
      På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 4, nr. 6), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-90" title="page-9">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-91" title="page-10">
      den judicielle myndighed, der skal fuldbyrde en europæisk arrestordre, ikke kan afslå at fuldbyrde denne arrestordre på grundlag af denne bestemmelse, når den nævnte arrestordre ikke er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 4, nr. 4), i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-93" title="page-10">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-94" title="page-10">
      den judicielle myndighed, der skal fuldbyrde en europæisk arrestordre, ikke kan afslå at fuldbyrde denne arrestordre på grundlag af denne bestemmelse, når den fuldbyrdende medlemsstat ikke har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet, og dette selv om strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af straf ville være forældet, såfremt lovgivningen i denne medlemsstat havde fundet anvendelse.
    </p>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-95" title="page-10">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: spansk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">i</a>
</span>) Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.</p>
</body>
</html>
