<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRT12002DAA.0300144501.case.xml"><NO.CASE>T-212/99</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61999A0212</NO.CELEX><NO.SEQ>0006.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1447</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>1471</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>25</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20020307">7.3.2002</DATE> — SAG T-212/99</LEFT><RIGHT>INTERVĒT INTERNATIONAL MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Anden Afdeling)</P><P><DATE ISO="20020307">7. marts 2002</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag T-212/99,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Intervēt International BV,</HT> tidligere Hoechst Roussel Vet GmbH, Boxmeer (Nederlandene), ved advokaterne D. Waelbroek og D. Brinckman, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved T. Christoforou, H. Støvlbæk og F. Ruggeri-Laderchi, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><P>angående en principal påstand om annullation af Kommissionens påståede afgørelse af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE>, der forkaster sagsøgerens ansøgning om at opføre stoffet <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>altrenogest<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> i bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af <DATE ISO="19900626">26. juni 1990</DATE> om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="224" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="1">EFT<?PAGE NO="II-1448"?> L 224, s. 1</REF.DOC.OJ>), og en subsidiær påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet, idet den retsstridigt har undladt at udarbejde et forslag til foranstaltninger med henblik på denne opførelse og at indlede den i forordningens artikel 8 fastsatte procedure,</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Anden Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, R.M. Moura Ramos, og dommerne J. Pirrung og A.W.H. Meij,</P><P>justitssekretær: H. Jung,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den <DATE ISO="20011106">6. november 2001</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Den retlige ramme</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af <DATE ISO="19900626">26. juni 1990</DATE> om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af<?PAGE NO="II-1449"?> veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="224" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="1">EFT L 224, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>1990-forordningen<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) indeholder bl.a. følgende betragtninger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>[1]</NO.P><TXT>Behandling af dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion med veterinærlægemidler kan resultere i restkoncentrationer i levnedsmidler fremstillet af behandlede dyr.</TXT></NP><P>[...]</P><NP><NO.P>[3]</NO.P><TXT>For at beskytte folkesundheden bør maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer fastsættes i overensstemmelse med almindeligt anerkendte principper for sikkerhedsvurdering under hensyn til alle andre videnskabelige vurderinger af de berørte stoffers sikkerhed, som måtte være foretaget af internationale organisationer, især Codex Alimentarius, eller når sådanne stoffer anvendes til andre formål, af andre videnskabelige udvalg, der er nedsat i Fællesskabet.</TXT></NP><P>[...]</P><NP><NO.P>[5]</NO.P><TXT>Såfremt medlemsstaterne fastsætter forskellige maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, kan dette hindre den frie udveksling af levnedsmidlerne og af veterinærlægemidlerne selv.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1450"?><NP><NO.P>[6]</NO.P><TXT>Det er derfor nødvendigt, at der fastlægges en fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler på fællesskabsplan på grundlag af én enkelt videnskabelig vurdering af den bedst mulige kvalitet.</TXT></NP><P>[...]</P><NP><NO.P>[10]</NO.P><TXT>Efter en videnskabelig vurdering i Udvalget for Veterinærlægemidler skal maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer vedtages ved en hasteprocedure, der sikrer et snævert samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne</TXT></NP><P>[...]<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Kommissionen fastsætter i medfør af 1990-forordningen maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer (herefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>MRL<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> (maximum residue limit)). Forordningens artikel 1, stk. 1, litra b), definerer denne MRL som den maksimale koncentration af restindholdet af et veterinærlægemiddel, som Fællesskabet kan acceptere som tilladt ifølge lovgivningen eller anerkendt som værende acceptabel <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>i eller på levnedsmidler<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Det fastsættes i 1990-forordningen, at der skal udarbejdes fire bilag, i hvilke et farmakologisk virksomt stof, som er beregnet til brug i veterinærlægemidler til behandling af <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>, kan opføres:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>bilag I, som vedrører de stoffer, for hvilke der kan fastsættes en MRL efter en vurdering af den sundhedsfare, som det pågældende stof udgør for mennesker</P></ITEM><?PAGE NO="II-1451"?><ITEM><P>bilag II, som vedrører stoffer, for hvilke der ikke er fastsat nogen MRL</P></ITEM><ITEM><P>bilag III, som vedrører stoffer, for hvilke det ikke er muligt endeligt at fastsætte en MRL, men for hvilke der, uden at det er forbundet med nogen sundhedsfare for mennesker, kan fastsættes en foreløbig MRL for en bestemt periode afhængig af den tid, som er nødvendig for at afslutte igangværende videnskabelige undersøgelser, hvilken periode kun kan forlænges én gang</P></ITEM><ITEM><P>bilag IV, som vedrører stoffer, for hvilke der ikke kan fastsættes nogen MRL, fordi stofferne uanset mængden frembyder en sundhedsfare for forbrugerne.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>1990-forordningens artikel 7 definerer den procedure, der gælder for farmakologisk virksomme stoffer, som er tilladt til brug i veterinærlægemidler på datoen for denne forordnings ikrafttræden.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Det bestemmes i denne forordnings artikel 7, stk. 2, første afsnit, at Kommissionen efter høring af Udvalget for Veterinærlægemidler (herefter <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>CVMP<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>) offentliggør en tidsplan for undersøgelse af disse stoffer tillige med tidsfrister for fremlæggelse af de oplysninger, der kræves med henblik på at fastsætte en MRL. Ifølge bestemmelsens andet afsnit skal de personer, der er ansvarlige for markedsføringen af de pågældende veterinærlægemidler, sikre, at alle relevante oplysninger fremlægges for Kommissionen.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1452"?><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>1990-forordningens artikel 7, stk. 3, bestemmer, at når Kommissionen inden 30 dage har sikret sig, at oplysningerne er fremlagt forskriftsmæssigt, forelægger den straks oplysningerne for CVMP, som afgiver udtalelse inden for en frist på 120 dage, der kan forlænges.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>I henhold til 1990-forordningens artikel 7, stk. 4, udarbejder Kommissionen under hensyntagen til de bemærkninger, medlemmerne af CVMP fremsætter, et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes, inden højst 30 dage.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Ifølge 1990-forordningens artikel 7, stk. 5, meddeler Kommissionen straks dette udkast til medlemsstaterne og til den for markedsføringen ansvarlige, som har forelagt oplysninger for Kommissionen. Denne person kan efter anmodning afgive mundtlige eller skriftlige erklæringer til CVMP.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>1990-forordningens artikel 7, stk. 6, bestemmer, at Kommissionen straks forelægger udkastet til foranstaltninger for Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiver om Veterinærlægemidler (herefter <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Regule-ringsudvalget<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>) med henblik på anvendelse af den i artikel 8 fastsatte procedure.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Ifølge forordningens artikel 8, stk. 2, afgiver Reguleringsudvalget en udtalelse om udkastet til de foranstaltninger, der skal træffes. Fristen herfor fastsættes af formanden under hensyntagen til det pågældende spørgsmåls hastende karakter.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>1990-forordningens artikel 8, stk. 3, fastlægger den fremgangsmåde, hvorved Kommissionen eller i givet fald Rådet vedtager de påtænkte foranstaltninger, idet der tages hensyn til Reguleringsudvalgets udtalelse.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1453"?><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>1990-forordningens artikel 14 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Fra den <DATE ISO="19970101">1. januar 1997</DATE> er behandling af dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion med veterinærlægemidler der indeholder farmakologisk virksomme stoffer, som ikke er opført i bilag I, II eller III, ikke tilladt i Fællesskabet [...]<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Ifølge 1990-forordningens artikel 15, stk. 1, berører forordningen på ingen måde anvendelsen af de fællesskabsforskrifter, der forbyder brugen af visse stoffer med hormonal virkning i forbindelse med husdyrbrug.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Rådets forordning (EF) nr. 434/97 af <DATE ISO="19970303">3. marts 1997</DATE> om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="067" DATE.PUB="1997" PAGE.FIRST="1">EFT L 67, s. 1</REF.DOC.OJ>) udsatte den i 1990-forordningens artikel 14 fastsatte frist for så vidt angår stoffer som det, der omhandles i den foreliggende sag, til den <DATE ISO="20000101">1. januar 2000</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Ved Rådets forordning (EF) nr. 1308/1999 af <DATE ISO="19990615">15. juni 1999</DATE> om ændring af forordning nr. 2377/90 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="156" DATE.PUB="1999" PAGE.FIRST="1">EFT L 156, s. 1</REF.DOC.OJ>) blev 1990-forordningens artikel 6 og 7 med virkning fra den <DATE ISO="19990626">26. juni 1999</DATE> erstattet med følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="006"><TI.ART><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Artikel 6</TI.ART><PARAG IDENTIFIER="006.001"><NO.PARAG>1.</NO.PARAG><ALINEA>For i bilag I, II eller III at få opført et farmakologisk virksomt stof, der er beregnet til brug i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion, skal der indgives en ansøgning om fastsættelse af en<?PAGE NO="II-1454"?> maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer til Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering, der er oprettet ved [Rådets] forordning (EØF) nr. 2309/93 [af <DATE ISO="19930722">22. juli 1993</DATE> om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærlægemidler og om oprettelse af et Europæisk Agentur for Lægemiddelvurdering (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="214" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="1">EFT L 214, s. 1</REF.DOC.OJ>], i det følgende benævnt <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Lægemiddelagenturet<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> [eller <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>agenturet<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>].</ALINEA><ALINEA>[...]</ALINEA></PARAG></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="007"><TI.ART>Artikel 7</TI.ART><PARAG IDENTIFIER="007.001"><NO.PARAG>1.</NO.PARAG><ALINEA>[CVMP], som er nævnt i artikel 27 i forordning [...] nr. 2309/93, har til opgave at formulere [Lægemiddelagenturets] udtalelse om klassificering af stoffer, der er opført i bilag I, II, III eller IV til denne forordning.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.002"><NO.PARAG><IE/></NO.PARAG><ALINEA>[...]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Agenturet sørger for, at [CVMP's] udtalelse afgives senest 120 dage efter modtagelsen af en gyldig ansøgning.</ALINEA><ALINEA>Hvis ansøgerens oplysninger ikke er tilstrækkelige til, at der kan udarbejdes en sådan udtalelse, kan [CVMP] anmode ansøgeren om at tilvejebringe yderligere oplysninger inden for en bestemt frist. Fristen på 120 dage forlænges da, indtil supplerende oplysninger er tilvejebragt.</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="II-1455"?><PARAG IDENTIFIER="007.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Agenturet sender udtalelsen til ansøgeren. Inden 15 dage efter modtagelsen af udtalelsen kan ansøgeren skriftligt underrette agenturet om, at han ønsker at gøre indsigelse. I så fald fremsender han de detaljerede begrundelser for sin indsigelse til agenturet inden for en frist på 60 dage regnet fra modtagelsen af udtalelsen. Inden 60 dage efter modtagelsen af begrundelserne for indsigelsen undersøger [CVMP], om dets udtalelse bør ændres, og dets konklusioner angående indsigelsen vedlægges som bilag til den i stk. 5 omhandlede rapport.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>Agenturet sender [CVMP's] endelige udtalelse til Kommissionen og til ansøgeren inden 30 dage efter dens vedtagelse. Udtalelsen ledsages af en rapport med en beskrivelse af den vurdering af sikkerheden i forbindelse med stoffet, som [CVMP] har foretaget, og en redegørelse for begrundelserne for dets konklusioner.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.006"><NO.PARAG>6.</NO.PARAG><ALINEA>Kommissionen udarbejder et udkast til foranstaltninger under hensyntagen til bestemmelserne i fællesskabsretten og indleder den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 8. Det i artikel 8 omhandlede [CVMP] tilpasser sin forretningsorden, så der tages hensyn til de opgaver, det har fået tildelt ved nærværende forordning.<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></ALINEA></PARAG></ARTICLE></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisten</P></TI></TITLE><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Selskabet Roussel Uclaf SA, i hvis rettigheder den oprindelige sagsøger, Hoechts Roussel Vet GmbH, er indtrådt, har udviklet et farmaceutisk produkt, der er kendt under navnet <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>altrenogest<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>. Ifølge en skrivelse til Rettens Justitskontor af <DATE ISO="20010419">19. april 2001</DATE> fra den oprindelige sagsøgers advokater er samtlige Hoechst Roussel Vet GmbH's aktiviteter blevet overtaget af selskabet Intervēt International<?PAGE NO="II-1456"?> BV, der herefter er sagsøger i den foreliggende sag (disse tre selskaber betegnes herefter som <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>sagsøgeren<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>). Altrenogest er et derivat (kemisk forbundet stof) af progesteron, som tilhører den gruppe af kønshormoner, der kaldes gestagener. Stoffet anvendes med zootekniske formål til synkronisering af brunsten hos pattedyr, navnlig i svineopdræt, med henblik på at sikre, at alle søer får ægløsning samtidigt, således at pattegrisene fødes, vokser og forlader svinestaldene samtidigt.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Sagsøgeren fremstiller lægemidlet <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Regumate procin<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, der indeholder altrenogest. Dette lægemiddel blev først godkendt i Frankrig (i 1984), dernæst i Tyskland, Nederlandene, Belgien og i Det Forenede Kongerige og senest i Spanien (i 1993).</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Ved skrivelser af <DATE ISO="19930210">10. februar 1993</DATE> meddelte sagsøgeren Kommissionen og de nationale medlemmer af CVMP de oplysninger, der kræves med henblik på fastsættelsen af en MRL for altrenogest.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19930302">2. marts 1993</DATE> oplyste Kommissionen sagsøgeren om, at selskabets ansøgning var blevet valideret, og den periode på 120 dage, der var til rådighed for CVMP's vurdering af altrenogest, var begyndt at løbe den <DATE ISO="19930223">23. februar 1993</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Ved telefaxer af <DATE ISO="19930830">30. august 1993</DATE> og <DATE ISO="19930907">7. september 1993</DATE> forhørte sagsøgeren sig hos Kommissionen om, hvorledes det forholdt sig med vurderingen af altrenogest.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1457"?><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19930909">9. september 1993</DATE> oplyste Kommissionen sagsøgeren om, at CVMP havde afsluttet sin indledende vurdering af altrenogest. Kommissionen sendte også nogle supplerende spørgsmål til sagsøgeren, som CVMP ønskede at modtage et svar på, idet det blev præciseret, at fristen var suspenderet, indtil sagsøgeren havde besvaret disse spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Svarene på de nævnte spørgsmål blev af sagsøgeren fremsendt til CVMP henholdsvis den <DATE ISO="19940826">26. august 1994</DATE> for så vidt angår svin og den <DATE ISO="19950327">27. marts 1995</DATE> for så vidt angår heste.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19970128">28. januar 1997</DATE> oplyste Lægemiddelagenturet sagsøgeren om, at CVMP havde afgivet sin udtalelse om altrenogest. Ifølge denne udtalelse anbefalede CVMP vedtagelse af en foreløbig MRL for altrenogest, dvs. stoffets opførelse i 1990-forordningens bilag III, idet der skulle fastsættes en MRL på 3 mikrogram/kilo, med udløbsdato den <DATE ISO="19990101">1. januar 1999</DATE>. Endvidere indeholdt CVMP's udtalelse nogle spørgsmål, der anmodede sagsøgeren om inden den <DATE ISO="19980401">1. april 1998</DATE> at fremlægge visse manglende oplysninger og data.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19970422">22. april 1997</DATE> gjorde Kommissionen Lægemiddelagenturet opmærksom på, at institutionen havde modtaget forskellige rapporter om beta-oestradiol og dets toksicitet for mennesker. Ifølge Kommissionen så det ud til, at visse resultater i disse rapporter også kunne gælde for progesteron. I lyset af disse nye videnskabelige oplysninger anmodede Kommissionen agenturet om at foretage en ny vurdering af disse to stoffer. For så vidt angår nærmere bestemt progesteron, der endnu ikke er blevet klassificeret i et af 1990-forordningens bilag, men for hvilket stof der findes en vurderingsrapport, anførte Kommissionen, at den ønskede, at denne rapport og dens konklusioner blev vurderet på ny og om nødvendigt ændret.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1458"?><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19980219">19. februar 1998</DATE> oplyste agenturet sagsøgeren om, at den nye vurdering af altrenogest i lyset af de nye videnskabelige oplysninger var kommet langt, og at konklusionerne kunne ventes i løbet af tre måneder. Lægemiddelagenturet oplyste endvidere, at den tidsfrist (den <DATE ISO="19980401">1.4.1998</DATE>), der tidligere var blevet fastsat for besvarelsen af listen af spørgsmål, var blevet suspenderet.</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19980415">15. april 1998</DATE> gjorde Kommissionen Lægemiddelagenturet opmærksom på visse senere, navnlig videnskabelige, udviklinger. Kommissionen oplyste således, at der fandtes en rapport udarbejdet af WTO inden for rammerne af <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>hormonsagen<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>. På det videnskabelige plan oplyste Kommissionen for det første, at De Forenede Staters regering havde indledt en undersøgelse af kræft forårsaget af østrogen, for det andet, at det internationale kræftforskningscenter, der har hjemsted i Lyon (Frankrig), havde påbegyndt en fornyet vurdering af nogle afhandlinger om hormoner, for det tredje, at Kommissionen havde besluttet at finansiere uafhængige forskeres undersøgelser af anvendelsen af hormoner, herunder beta-oestradiol og progesteron som vækstfremmere, for det fjerde, at De Forenede Staters National Institute of Health havde organiseret et symposium om kræftfremkaldende virkninger af østrogen. Under disse omstændigheder fandt Kommissionen, at det ville være rigtigt, at CVMP suspenderede den fornyede undersøgelse af beta-oestradiol og progesteron, som agenturet havde indledt efter Kommissionens skrivelse af <DATE ISO="19970422">22. april 1997</DATE>, således at alle de nye videnskabelige oplysninger ville være til rådighed, og CVMP kunne tage hensyn hertil.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19980812">12. august 1998</DATE> forhørte sagsøgeren sig hos Lægemiddelagenturet om, hvordan det forholdt sig med fastsættelsen af en foreløbig MR.L for altrenogest. Sagsøgeren lagde vægt på den usikre situation, selskabet befandt sig i, og anmodede Lægemiddelagenturet om at afklare stillingen.</TXT></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19990203">3. februar 1999</DATE> erindrede sagsøgeren Kommissionen om, at CVMP havde anbefalet at opføre altrenogest i 1990-forordningens bilag III. Sagsøgeren bemærkede, at selskabet siden denne dato havde afventet godkendelsen af denne MRL og dens offentliggørelse i <HT TYPE="ITALIC">De Europæiske Fællesskabers</HT><?PAGE NO="II-1459"?> <HT TYPE="ITALIC">Tidende.</HT> Sagsøgeren understregede, at selskabet, hvis denne situation blev forlænget, ikke ville være i stand til at markedsføre sine produkter, der indeholder altrenogest, efter den <DATE ISO="20000101">1. januar 2000</DATE>, hvilket er en retsvirkning af artikel 14 i 1990-forordningen, som ændret. Endelig anførte sagsøgeren, at omsætningen med altrenogest var på ca. 7 mio. EUR, og at enhver yderligere forsinkelse i proceduren for fastsættelse af MRL for altrenogest kunne indvirke på selskabets interesser.</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19990423">23. april 1999</DATE> anmodede Kommissionen Lægemiddelagenturet om hurtigst muligt at ajourføre vurderingen af beta-oestradiol, progesteron og altrenogest med henblik på at godkende og offentliggøre resultaterne af denne vurdering inden den <DATE ISO="20000101">1. januar 2000</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19990525">25. maj 1999</DATE> oversendte Kommissionen en udtalelse af <DATE ISO="19990430">30. april 1999</DATE> fra Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden (en intern komité i Kommissionen, herefter <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>VKVF<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>) om den potentielle sundhedsfare for mennesker, der er forbundet med hormonrester i oksekød og kødprodukter. VKVF's udtalelse indeholder en analyse af risikoen for seks hormoner, herunder progesteron, når de gives til dyr som vækstfremmere. Ifølge udtalelsen er det muligt, at de seks hormoner har endokrine, genetiske, immunologiske, neurobiologiske, immunotoxiske, genotoxiske og kræftfremkaldende virkninger. Kommissionen fremhævede i denne skrivelse, at CVMP skulle tage hensyn til resultaterne i denne udtalelse i den vurdering af de kønshormoner, der var i gang inden for forordningens rammer.</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19990526">26. maj 1999</DATE> fremsendte sagsøgeren gennem sin advokat en anbefalet skrivelse til Kommissionen, hvori selskabet opfordrede Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at altrenogest hurtigst muligt opføres i forordningens bilag III, og til at iværksætte alle de<?PAGE NO="II-1460"?> nødvendige skridt med henblik herpå. Sagsøgeren gjorde det klart, at selskabet havde til hensigt at anlægge et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 232 EF, hvis de begærede foranstaltninger ikke blev vedtaget.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE> besvarede Kommissionen sagsøgeren på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>Som De måske er bekendt med, er oversendelsen af udkastet til beslutning vedrørende opførelsen af hormonet altrenogest i bilagene til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 blevet udsat som følge af de betænkeligheder, der er opstået inden for Kommissionen, for så vidt angår dette stofs virkninger for folkesundheden. Disse bekymringer skyldtes de nye videnskabelige oplysninger, der kom frem under arbejdet i <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> [VKVF] og udtrykt i komitéens udtalelse om <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>vurderingen af den potentielle fare for menneskers sundhed, der er forbundet med hormonrester i oksekød og kødprodukter<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>. Efter grundigt at have undersøgt de nye oplysninger, der nu rådes over, fandt Kommissionen, at den var forpligtet til den <DATE ISO="19990423">23. april 1999</DATE> at anmode CVMP om en fornyet vurdering af <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>altrenogest<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>, der tager hensyn til de nye videnskabelige oplysninger.</P><P>Selv om denne fornyede fremsendelse til CVMP ikke udtrykkeligt er foreskrevet i forordning (EØF) nr. 2377/90, har Retten for nyligt i dommene i sag T-105/96 (Pharos mod Kommissionen) og sag T-120/96 (Lilly mod Kommissionen), bekræftet, at Kommissionen — under visse særlige omstændigheder — må have ret til at anmode om en ny udtalelse fra CVMP, <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>når den er stillet over for et videnskabeligt og politisk meget indviklet og følsomt forhold<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>. I den foreliggende sag forpligter nye videnskabelige oplysninger vedrørende den potentielle fare for menneskers sundhed, der følger af hormonrester i oksekød og kødprodukter, og som ikke fandtes under CVMP's første vurdering af altrenogest (1993-1997), Kommissionen til på ny at fremsende sagskomplekset til CVMP med henblik på at sikre hovedformålet med forordning (EØF) nr. 2377/90, dvs. beskyttelsen af folkesundheden.</P><?PAGE NO="II-1461"?><P>Når CVMP's nye udtalelse vedrørende <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>altrenogest<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/> bliver kendt, vil Kommissionen straks færdiggøre de nødvendige formaliteter, der er fastsat i forordningens artikel 6 og 8.</P><P>Af de ovenfor anførte grunde kan jeg ikke tilslutte mig Deres opfattelse om, at Kommissionen har undladt at handle, og jeg anmoder Dem om at betragte denne skrivelse som Kommissionens stillingtagen i den betydning, der er givet udtryk for i artikel 232 i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab.<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforhandlinger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Det er under disse omstændigheder, at sagsøgeren ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="19990922">22. september 1999</DATE> har anlagt den foreliggende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Sagsøgeren har givet afkald på at afgive replik.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Retten har truffet foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, idet parterne er blevet opfordret til at besvare en række skriftlige spørgsmål. Parterne har efterkommet disse anmodninger.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1462"?><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>I et dokument af <DATE ISO="20011017">17. oktober 2001</DATE> til Retten (som justitssekretæren har fremsendt til sagsøgeren) har Kommissionen oplyst Retten om en nyere udvikling i relation til fastsættelsen af en MRL for altrenogest.</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens spørgsmål i retsmødet den <DATE ISO="20011106">6. november 2001</DATE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Parternes påstande</P></TI></TITLE><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Principalt: Kommissionens afgørelse, der er indeholdt i dens skrivelse af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE>, hvorved den meddelte sagsøgeren sit afslag på at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opføre altrenogest i 1990-for-ordningens bilag III, annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært: Det fastslås i henhold til artikel 232 EF, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser efter fællesskabsretten, nærmere bestemt fordi den efter modtagelse af den endelige udtalelse fra CVMP undlod at udarbejde udkast til foranstaltninger, hvormed altrenogest kunne opføres i 1990-forordningens<?PAGE NO="II-1463"?> bilag III, ligesom den undlod at iværksætte den fremgangsmåde, der er fastsat i den nævnte forordnings artikel 8.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i den foreliggende sag.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Annullationspåstanden</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Kommissionen har bestridt, at annullationspåstanden kan antages til realitetsbehandling. Ifølge Kommissionen udgør skrivelsen af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE> ikke en afgørelse, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål som omhandlet i artikel 230 EF. Kommissionen har under henvisning til Rettens dom af <DATE ISO="19961022">22. oktober 1996</DATE> i sagen CSF og CSME mod Kommissionen (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-154/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="II-1377">T-154/94, Sml. II, s. 1377, præmis 37</REF.DOC.ECR>) gjort gældende, at skrivelsen af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE> kun opregnede grundene til, at der var opstået forsinkelse med klassificeringen af altrenogest i et af 1990-forordningens bilag og præciserede, at Kommissionen straks, når CVMP's nye udtalelse blev kendt, ville afslutte de i 1990-forordningen fastsatte formaliteter. Derfor blev sagsøgerens retstilling ikke ændret ved denne skrivelse, der blot oplyste om sagens stade. Det gælder navnlig, at denne skrivelse ikke udgør en afgørelse om at klassificere altrenogest i et af 1990-forordningens bilag, men alene er en stillingtagen som omhandlet i artikel 232 EF.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1464"?><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Sagsøgeren har påstået, at selskabets sag skal antages til realitetsbehandling. Selskabet har understreget, at i henhold til artikel 230 EF kan juridiske personer anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af Kommissionens beslutninger, der er rettet til dem. Eftersom skrivelsen af <DATE ISO="19990416">16. april 1999</DATE> var rettet til sagsøgerens advokat, følger det heraf, at selskabet er berettiget til at få den prøvet ved Retten.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis foreligger der retsakter eller beslutninger, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, når foranstaltningerne har bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retstilling (Domstolens dom af <DATE ISO="19811111">11.11.1981</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="60/81" YEAR="1981" PAGE.ECR="2639">60/81, IBM mod Kommissionen, Sml. s. 2639, præmis 9</REF.DOC.ECR>, og Rettens dom af <DATE ISO="19961022">22.10.1996</DATE> i sagen CSF og CSME mod Kommissionen, præmis 37, og af <DATE ISO="20000322">22.3.2000</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-125/97+T-127/97" YEAR="2000" PAGE.ECR="II-1733">T-125/97 og T-127/97, Coca-Cola mod Kommissionen, Sml. II, s. 1733, præmis 77</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Som Kommissionen med rette har bemærket, opregner skrivelsen af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE> kun grundene til, at der var opstået forsinkelse med klassificeringen af altrenogest i et af 1990-forordningens bilag, og præciserede, at Kommissionen straks, når CVMP's nye udtalelse blev kendt, ville afslutte de i forordningen fastsatte formaliteter. Skrivelsen af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE> indeholder ingen beslutning om at klassificere altrenogest i et af forordningens bilag. Derimod følger det klart af denne skrivelse, at Kommissionen afventer CVMP's anden udtalelse, inden den træffer en sådan beslutning. Derfor ændres sagsøgernes retstilling ikke med denne skrivelse, der nøjes med at oplyse sagsøgeren om sagens stade.</TXT></NP><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder udgør skrivelsen af <DATE ISO="19990416">16. april 1999</DATE> ikke en beslutning, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål som omhandlet i artikel 230 EF.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1465"?><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Annullationspåstanden skal derfor afvises.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Påstanden om passivitet</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Farternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen efter modtagelsen af CVMP's endelige udtalelse den <DATE ISO="19970128">28. januar 1997</DATE> undlod at udarbejde et udkast til foranstaltninger og ikke iværksatte fremgangsmåden i 1990-forordningens artikel 8 med henblik på retsaktens vedtagelse. Selv efter at være blevet anmodet om at handle, iværksatte Kommissionen ikke de relevante skridt med henblik på at afslutte denne ulovlige passivitet. Ifølge sagsøgeren skulle Kommissionen have handlet straks efter CVMP's positive udtalelse. Den var under alle omstændigheder forpligtet til at påse, at der blev truffet en beslutning om at opføre det omhandlede stof i bilag III inden den <DATE ISO="20000101">1. januar 2000</DATE>, idet produktet ville blive udelukket fra markedet, hvis en sådan beslutning ikke blev truffet.</TXT></NP><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i sine svar på Rettens skriftlige spørgsmål præciseret, at Kommissionen bl.a. i henhold til 1990-forordningens artikel 7 og 8 var forpligtet til, efter at have modtaget CVMP's positive udtalelse af <DATE ISO="19970128">28. januar 1997</DATE>, at udarbejde et udkast til forordning, der opførte altrenogest i denne forordnings bilag III, og fremsende det til vedtagelse i Reguleringsudvalget. Kommissionen har, idet den undlod hurtigt at udarbejde et sådant udkast, tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til disse bestemmelser i forordningen og i henhold til princippet om god forvaltningsskik.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1466"?><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Sagsøgeren har med hensyn til sin søgsmålsinteresse i sine svar på Rettens skriftlige spørgsmål gjort gældende, at Kommissionen under alle omstændigheder var forpligtet til, da tidsfristen, som var fastsat til den <DATE ISO="20000101">1. januar 2000</DATE>, nærmede sig, at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre sagsøgerens rettigheder, og der var ikke noget der afholdt Kommissionen fra at fastsætte udløbet af MRL'en til en dato efter den <DATE ISO="19990101">1. januar 1999</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at et søgsmål, hvor der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at en fællesskabsinstitution har undladt at træffe afgørelse, i medfør af artikel 232 EF kun kan anlægges, hvis institutionen ikke har taget stilling inden to måneder efter opfordringen til at handle. I den foreliggende sag er det klart, at den omtvistede skrivelse udgør en <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>stillingtagen<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> i den nævnte bestemmelses forstand, idet Kommissionen deri klart anførte, hvilke foranstaltninger den havde truffet i relation til fastsættelsen af en MRL for altrenogest, og de formaliteter, den fortsat skulle afslutte i relation hertil.</TXT></NP><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Hertil kommer, at det, på det tidspunkt, hvor sagsøgeren formelt anmodede Kommissionen om at handle, nemlig den <DATE ISO="19990526">26. maj 1999</DATE>, ville have været <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>absurd<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> at imødekomme selskabets opfordring på grundlag af CVMP's 1997-udtalelse, idet det kun kunne følge heraf, at fastsættelsen af en foreløbig MRL kun ville have en begrænset <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>gyldighed<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> til den <DATE ISO="19990101">1. januar 1999</DATE>. Derfor havde sagsøgeren ikke en egentlig interesse i at anlægge et passivitetssøgsmål. Ifølge Kommissionen er det faktisk snarere i sagsøgerens interesse, at CVMP's 1997-udtalelse bliver ændret med henblik på eventuelt at forlænge anbefalingen om at klassificere altrenogest i 1990-forordningens bilag III.</TXT></NP><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Endvidere har Kommissionen i det væsentligste gjort gældende, at dens eneste interesse under fremgangsmåden for fastsættelse af en MRL for altrenogest var at beskytte folkesundheden, at den videnskabelige usikkerhed om, hvorvidt der var en risiko for folkesundheden begrundede, at den havde forsinket sin afgørelse, indtil den var fuldstændig informeret, og at den under alle omstændigheder ikke er forpligtet til at følge CVMP's udtalelse, der kun har en rådgivende karakter.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-1467"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>Det skal først undersøges, om sagsøgeren har en søgsmålsinteresse, når henses til, at CVMP's udtalelse af <DATE ISO="19970128">28. januar 1997</DATE> kun sigtede mod opførelse af altrenogest i 1990-forordningens bilag III indtil den <DATE ISO="19990101">1. januar 1999</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Det skal i den forbindelse først bemærkes, at sagsøgeren i sin opfordringsskrivelse af <DATE ISO="19990526">26. maj 1999</DATE> erindrede Kommissionen om, at i henhold til 1990-forordningens artikel 14 (som ændret ved forordning nr. 437/97) er behandling af dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion med veterinærlægemidler, der indeholder farmakologisk virksomme stoffer, som ikke er opført i bilag I, II eller III, ikke tilladt i Fællesskabet fra den <DATE ISO="20000101">1. januar 2000</DATE>. Kommissionen blev i lyset af denne dato opfordret til at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at stoffet altrenogest blev opført på 1990-forordningens bilag III. Opfordringen sigtede således klart mod en opførelse af altrenogest i bilag III for perioden efter den <DATE ISO="20000101">1. januar 2000</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>Herefter bemærkes, at den foreløbige periode for opførelsen, der oprindeligt blev foreslået af CVMP i dens udtalelse af <DATE ISO="19970128">28. januar 1997</DATE>, allerede var udløbet i 1999 som følge af Kommissionens passivitet.</TXT></NP><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>Endelig bemærkes, at 1990-forordningens bestemmelser ikke er til hinder for, at Kommissionen, i givet fald efter at have rådført sig med CVMP herom, udarbejder et udkast til foranstaltninger vedrørende opførelsen af et aktivt stof i et af forordningens bilag for en periode, der rækker ud over den af CVMP foreslåede periode.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1468"?><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder kan der ikke gives Kommissionen medhold i dens argument om, at sagsøgeren ikke har en søgsmålsinteresse, idet selskabets påstand ikke ville have kunnet føre til fastsættelse af en MRL for en periode, der rakte ud over den af CVMP foreslåede frist.</TXT></NP><NP><NO.P>58</NO.P><TXT>For det andet skal spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionens skrivelse af <DATE ISO="19990416">16. april 1999</DATE> udgør en <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>stillingtagen<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> som omhandlet i artikel 232 EF, undersøges.</TXT></NP><NP><NO.P>59</NO.P><TXT>Det følger af artikel 232, stk. 2, EF, at et passivitetssøgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling i den situation, hvor institutionen, efter at være blevet opfordret til at handle, tager stilling til denne opfordring.</TXT></NP><NP><NO.P>60</NO.P><TXT>Skrivelsen af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE> opregnede kun grundene til, at der var opstået forsinkelse med klassificeringen af altrenogest i et af 1990-forordningens bilag og præciserede, at Kommissionen straks, når CVMP's nye udtalelse blev kendt, ville afslutte de i forordningen fastsatte formaliteter.</TXT></NP><NP><NO.P>61</NO.P><TXT>En skrivelse fra en institution, hvori det tilkendegives, at de rejste spørgsmål fortsat behandles, udgør ikke en stillingtagen, der afbryder en passivitet (Domstolens dom af <DATE ISO="19610322">22.3.1961</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="42/59+49/59" YEAR="1961" PAGE.ECR="247">42/59 og 49/59, SNUPAT mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 247</REF.DOC.ECR>, org.ref.: Sml. s. 99, og af <DATE ISO="19850522">22.5.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="13/83" YEAR="1985" PAGE.ECR="1513">13/83, Parlamentet mod Rådet, Sml. s. 1513, præmis 25</REF.DOC.ECR>, samt Rettens dom af <DATE ISO="19980915">15.9.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-95/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-3407">T-95/96, Gestevision Telecinco mod Kommissionen, Sml. II, s. 3407, præmis 88</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="II-1469"?><NP><NO.P>62</NO.P><TXT>Kommissionens skrivelse af <DATE ISO="19990716">16. juli 1999</DATE> kan således ikke kvalificeres som en <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>stillingtagen<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> som omhandlet i artikel 232, andet afsnit, EF.</TXT></NP><NP><NO.P>63</NO.P><TXT>Det følger af de ovenfor anførte betragtninger, at passivitetspåstanden kan antages til realitetsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>64</NO.P><TXT>Som svar på Rettens spørgsmål har parterne imidlertid oplyst, at CVMP afgav sin anden udtalelse den <DATE ISO="19991208">8. december 1999</DATE>, og at CVMP i denne udtalelse foreslog at opføre altrenogest i 1990-forordningens bilag III indtil den <DATE ISO="20020101">1. januar 2002</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>65</NO.P><TXT>Kommissionen oplyste i dokument af <DATE ISO="20011017">17. oktober 2001</DATE>, at den den <DATE ISO="20010725">25. juli 2001</DATE> havde vedtaget et udkast til forordning om opførelse af altrenogest i 1990-forordningens bilag III indtil den <DATE ISO="20030101">1. januar 2003</DATE>, at den havde fremsendt dette udkast til Reguleringsudvalget den <DATE ISO="20010801">1. august 2001</DATE>, at dette havde afgivet en negativ udtalelse på sit møde den <DATE ISO="20010912">12. september 2001</DATE>, og at den snart fremsender sit forslag til Rådet i overensstemmelse med den i 1990-forordningens artikel 8 fastsatte fremgangsmåde. Under retsmødet præciserede Kommissionen, at den faktisk havde fremsendt sit forslag til Rådet den <DATE ISO="20011026">26. oktober 2001</DATE>. Sagsøgeren har ikke bestridt rigtigheden af disse oplysninger.</TXT></NP><NP><NO.P>66</NO.P><TXT>Det følger af disse omstændigheder, der er indtrådt efter anlæggelsen af passivitetssøgsmålet, at Kommissionen ved at vedtage et udkast til forordning og først fremsende det til Reguleringsudvaltet og herefter til Rådet, har taget stilling til opfordringen til at handle.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1470"?><NP><NO.P>67</NO.P><TXT>Det følger af fast retspraksis, at når en sådan stillingtagen indtræder efter anlæggelsen af et passivitetssøgsmål, bringer det Kommissionens passivitet til ophør, og genstanden for dette søgsmål bortfalder (jf. i denne retning Domstolens dom af <DATE ISO="19970318">18.3.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-282/95 P" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-1503">C-282/95 P, Guérin automobiles mod Kommissionen, Sml. I, s. 1503, præmis 31</REF.DOC.ECR>, og Rettens dom af <DATE ISO="19920918">18.9.1992</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-28/90" YEAR="1992" PAGE.ECR="II-2285">T-28/90, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2285, præmis 34, 35 og 36</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>68</NO.P><TXT>Det følger heraf, at der ikke længere er grund til at tage stilling til passivitetspåstanden.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>69</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Ifølge samme bestemmelses stk. 6 er Retten frit stillet i sin afgørelse om sagens omkostninger, når det er ufornødent at træffe afgørelse om sagens genstand.</TXT></NP><NP><NO.P>70</NO.P><TXT>Da sagsøgeren på den ene side har tabt sagen vedrørende annullationspåstanden, og Kommissionen først tog stilling den <DATE ISO="20010801">1. august 2001</DATE>, må en korrekt vurdering af sagens omstændigheder føre til, at Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale halvdelen af sagsøgerens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-1471"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Anden Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Annullationspåstanden afvises.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende passivitetspåstanden.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgerens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Moura Ramos</P><P>Pirrung</P><P>Meij</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20020307">7. marts 2002</DATE>.</P><SIGNATORY><P>H. Jung</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>R. M. Moura Ramos</P><P>Afdelingsformand</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>