|
7.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4/8 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2021/5
af 15. december 2020
om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/783 (BiH/31/2020)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1), særlig artikel 6, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet har i medfør af artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2004/570/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de relevante afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (»den øverstbefalende for EU-styrken«). |
|
(2) |
Den 30. april 2019 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2019/783 (2) om udnævnelse af brigadegeneral Reinhard TRISCHAK til øverstbefalende for EU-styrken. |
|
(3) |
EU's operationschef har indstillet, at generalmajor Alexander PLATZER udnævnes til ny øverstbefalende for EU-styrken som efterfølger for brigadegeneral Reinhard TRISCHAK fra den 15. januar 2021. |
|
(4) |
EU's Militærkomité gav den 23. oktober 2020 sin godkendelse af indstillingen fra EU's operationschef. |
|
(5) |
Afgørelse (FUSP) 2019/783 bør derfor ophæves. |
|
(6) |
I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. |
|
(7) |
Det Europæiske Råd i København vedtog den 12.-13. december 2002 en erklæring, hvori det hed, at »Berlin plus«-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gjaldt for de af Unionens medlemsstater, der også enten var NATO-medlemmer eller partnere i »Partnerskab for Fred«, og som derfor havde indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Generalmajor Alexander PLATZER udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina fra den 15. januar 2021.
Artikel 2
Afgørelse (FUSP) 2019/783 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 15. januar 2021.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2020.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
S. FROM-EMMESBERGER
Formand
(1) EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.
(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2019/783 af 30. april 2019 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2018/355 (BiH/28/2019) (EUT L 127 af 16.5.2019, s. 11).