|
31.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 30/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 11. december 2013
om bekræftelse af Det Forenede Kongeriges foreslåede foranstaltninger til beskyttelse af marine økosystemer i bevaringsområderne Haisborough, Hammond & Winterton, Start Point to Plymouth Sound & Eddystone og Land's End & Cape Bank
(meddelt under nummer C(2013) 9003)
Kun de engelske, franske og nederlandske udgaver er autentiske
(2014/13/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 9 sammenholdt med artikel 8, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2) giver mulighed for på EU-plan at udpege specifikke lokaliteter, der skal bevares. I henhold til direktivets artikel 3 og 4 opretter medlemsstaterne særlige bevaringsområder, og i henhold til artikel 6 træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte lokaliteterne mod forstyrrelser og forringelser. |
|
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (3) blev bevaringsområderne Haisborough, Hammond & Winterton (UK0030369), Start Point to Plymouth Sound & Eddystone (UK0030373) og Land's End & Cape Bank (UK0030375) i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/43/EØF optaget på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning. |
|
(3) |
Foranstaltninger vedrørende bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer er omfattet af reglerne i den fælles fiskeripolitik. |
|
(4) |
I henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 2371/2002 kan medlemsstaterne træffe ikkediskriminerende foranstaltninger til at begrænse fiskeriets indvirkning på bevarelsen af de marine økosystemer mest muligt inden for 12 sømil fra sine basislinjer, forudsat at EU ikke har truffet foranstaltninger, der vedrører bevarelse og forvaltning specifikt for dette område. Direktiv 92/43/EØF indeholder krav om, at der iværksættes de nødvendige bevaringsforanstaltninger for de pågældende lokaliteter. Medlemsstaternes foranstaltninger skal være forenelige med målene for den fælles fiskeripolitik som fastlagt i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og mindst svare til gældende EU-lovgivning. Hvis foranstaltningerne finder anvendelse på fiskefartøjer fra andre medlemsstater, skal de anmeldes til Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte regionale rådgivende råd og efterfølgende bekræftes af Kommissionen. |
|
(5) |
Den 18. november 2013 anmeldte Det Forenede Kongerige de foranstaltninger, landet har til hensigt at træffe i de tre ovennævnte bevaringsområder, til Belgien og Frankrig, som er de medlemsstater, der er berørt af foranstaltningerne, samt til Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen, Det Regionale Rådgivende Råd for de Nordvestlige Farvande og Europa-Kommissionen. |
|
(6) |
De foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige anmeldte på grundlag af direktiv 92/43/EØF, vedrører en zoneopdeling af de tre bevaringsområder og et forbud mod at anvende bundtrukne fiskeredskaber i angivne områder i hvert af de tre udpegede bevaringsområder. I forbindelse med de foranstaltninger, der er omfattet af denne afgørelse, definerer Det Forenede Kongerige bundtrukne redskaber som fiskeredskaber, der skubbes eller trækkes gennem vandet og berører bunden. Det omfatter otter- og bombundtrawl samt skrabere og sugeskrabere. |
|
(7) |
De foranstaltninger, Det Forenede Kongerige har anmeldt, har til formål at bidrage til gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF og er forenelige med de mål, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2371/2022, særlig den forsigtighedstilgang, der skal anvendes, når der træffes foranstaltninger til at beskytte og bevare de levende akvatiske ressourcer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De af Det Forenede Kongeriges foreslåede foranstaltninger til beskyttelse af marine økosystemer i bevaringsområderne Haisborough, Hammond & Winterton, Start Point to Plymouth Sound & Eddystone og Land's End & Cape Bank, jf. bilaget, bekræftes hermed.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2013.
På Kommissionens vegne
Maria DAMANAKI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
BILAG
BEGRUNDELSE VEDRØRENDE ANMELDELSEN AF TRE BEKENDTGØRELSER OM FORBUD MOD BUNDTRUKNE FISKEREDSKABER I ANGIVNE OMRÅDER I DET FORENEDE KONGERIGES TERRITORIALFARVAND
Anmeldelse i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59).
INDHOLDSFORTEGNELSE
|
1. |
Indledning |
|
2. |
Lovgivningsramme: EU |
|
3. |
Lovgivningsramme: Det Forenede Kongerige |
|
4. |
Den reviderede tilgang til fiskeriforvaltning i europæiske marine lokaliteter (Natura 2000-lokaliteter) |
|
5. |
Anmeldte foranstaltninger |
|
6. |
Håndhævelse af foranstaltninger |
|
7. |
Høring af relevante medlemsstater, regionale rådgivende råd og Kommissionen |
BILAG
|
Bilag I: |
Bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Land’s End and Cape Bank (angivet område) og søkort |
|
Bilag II: |
Bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Start Point to Plymouth Sound and Eddystone (angivne områder) og søkort |
|
Bilag III: |
Bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Haisborough, Hammond and Winterton (angivne områder) og søkort |
|
Bilag IV: |
Konsekvensanalyse af bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Land’s End and Cape Bank (angivet område) |
|
Bilag V: |
Konsekvensanalyse af bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Start Point to Plymouth Sound and Eddystone (angivne områder) |
|
Bilag VI: |
Konsekvensanalyse af bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Haisborough, Hammond and Winterton (angivne områder) |
1. INDLEDNING
Det Forenede Kongeriges regering har til hensigt at træffe foranstaltninger til at forbyde fiskeri med bundtrukne redskaber i angivne områder for at beskytte de i bilag I angivne rev i visse af Det Forenede Kongeriges marine Natura 2000-lokaliteter. Med henblik på at anvende disse foranstaltninger på alle fartøjer, herunder fiskefartøjer fra andre EU-medlemsstater, følger Det Forenede Kongerige de procedurer, der er fastlagt i artikel 9 i forordning nr. 2371/2002. De foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har til hensigt at træffe, og de berørte medlemsstater er følgende:
|
— |
Bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber i den europæiske marine lokalitet Land’s End and Cape Bank (angivet område) – Frankrig og Belgien (bilag I) |
|
— |
Bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber i den europæiske marine lokalitet Start Point to Plymouth Sound and Eddystone (angivne områder) – Frankrig og Belgien (bilag II) |
|
— |
Bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Haisborough, Hammond and Winterton (angivne områder) – Belgien (bilag III) |
2. LOVGIVNINGSRAMME: EU
2.1. Artikel 9 i forordning nr. 2371/2002 (grundforordning om den fælles fiskeripolitik)
I henhold til artikel 9 i forordning nr. 2371/2002 kan medlemsstaterne træffe ikke-diskriminerende foranstaltninger til at begrænse fiskeriets indvirkning på bevarelsen af de marine økosystemer mest muligt inden for 12 sømil fra sine basislinjer, forudsat at EU ikke har truffet foranstaltninger, der vedrører bevarelse og forvaltning specifikt for dette område.
Medlemsstaternes foranstaltninger skal være forenelige med målene i artikel 2 og må ikke være lempeligere end eksisterende EF-bestemmelser.
Hvis de foranstaltninger, som en medlemsstat vedtager, kan tænkes at berøre en anden medlemsstats fartøjer, må de først træffes, efter at Kommissionen, den pågældende medlemsstat og de relevante regionale rådgivende råd er blevet hørt om et udkast til foranstaltningerne, som skal være ledsaget af en begrundelse.
Formålet med de foranstaltninger, Det Forenede Kongerige har anmeldt, er at begrænse fiskeriets indvirkning på bevarelsen af de marine økosystemer mest muligt ved at beskytte de i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF angivne rev mod forringelse som følge af anvendelsen af bundtrukne fiskeredskaber.
Derudover har EU ikke truffet foranstaltninger specifikt vedrørende bevarelsen af marine økosystemer for disse marine Natura 2000-lokaliteter.
2.2. Adgang til Det Forenede Kongeriges territorialfarvand
Bilag I til forordning nr. 2371/2002 fastlægger adgangsrettigheder til Det Forenede Kongeriges territorialfarvand (mellem 6 og 12 sømil fra 1983-basislinjerne) for fartøjer fra andre medlemsstater.
Franske og belgiske fartøjer har adgang til fangst efter bundfisk i bl.a. lokaliteterne af fællesskabsbetydning ("LAF") Land’s End and Cape Bank (1) og Start Point to Plymouth Sound and Eddystone. Derudover har Belgiske fartøjer også adgang til fangst efter bundfisk i området, der omfatter LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton.
3. LOVGIVNINGSRAMME: DET FORENEDE KONGERIGE
3.1. Loven om adgang til have og kyster af 2009
Section 129-133 i loven om adgang til have og kyster af 2009 (Marine and Coastal Access Act 2009, "adgangsloven") giver Den Marine Forvaltningsorganisation (Marine Management Organisation, "forvaltningsorganisationen") beføjelser til i Det Forenede Kongerige at vedtage bekendtgørelser for farvande inden for 12 sømil fra den Det Forenede Kongeriges basislinje med henblik på at fremme bevaringsmålsætningerne for beskyttede havzoner (en slags beskyttede havområder).
3.2. Habitatsloven af 2010 (Conservation of Habitats and Species Regulations 2010)
Section 38 i habitatloven udvider forvaltningsorganisationens beføjelser til at vedtage bekendtgørelser i overensstemmelse med adgangsloven til at omfatte vedtagelse af bekendtgørelser til beskyttelse af europæiske marine lokaliteter (marine Natura 2000-lokaliteter) i Det Forenede Kongerige.
4. DEN REVIDEREDE TILGANG TIL FISKERIFORVALTNING I EUROPÆISKE MARINE LOKALITETER (NATURA 2000-LOKALITETER)
Den 14. august 2012 meddelte Ministeriet for Miljø, Fødevarer og Landdistriktsspørgsmål (Department for Environment, Food and Rural Affairs, "ministeriet") en ny tilgang til forvaltning af kommercielt fiskeri i europæiske marine lokaliteter (2) (marine Natura 2000-lokaliteter) i Det Forenede Kongeriges farvande. Den reviderede tilgang blev udarbejdet og gennemføres i tæt samarbejde med Fisheries in European Marine Site Implementation Group, som består af repræsentanter for fiskeriindustrien, miljø-ngo'er og videnskabelige konsulenter på fiskeriområdet og det marine område.
I henhold til den reviderede tilgang blev der foretaget en generisk risikovurdering af interaktionerne mellem alle kommercielle fiskeriaktiviteter og alle udpegede værdier i marine Natura 2000-lokaliteter i Det Forenede Kongeriges farvande. Resultaterne af denne vurdering er blevet samlet og fremgår af en matrice (3). I denne matrice er interaktionerne mellem aktivitet/værdi kategoriseret som røde, gule, grønne eller blå. En klassificering som rød indikerer en høj risiko for forringelse af værdien. Med henblik på at sikre, at risikoen for forringelse af værdien fjernes, og sikre overholdelse af artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF ("habitatdirektivet") skal de Det Forenede Kongeriges lovgivere indføre forvaltning for at forbyde aktiviteter, der medfører sådanne interaktioner, inden udgangen af 2013. Matricens resultater blev underkastet en uafhængig revision gennemført af Centre for Environment, Fisheries, and Aquaculture Science (Cefas) (4).
De foreslåede foranstaltninger, som er omfattet af denne anmeldelse, skal sikre forvaltning af højrisikointeraktionerne (rød). For de interaktioner, der er klassificeret som gule, er der større usikkerhed omkring risikoen, og dermed vil sådanne vurderinger på lokalitetsniveau skulle afgøre, om det er nødvendigt at forvalte en aktivitet for at beskytte værdier. Vurderingerne vil finde sted i perioden 2014-2016, og såfremt der måtte være brug for forvaltningsforanstaltninger, vil disse blive indført inden udgangen af 2016. Vurdering af gule interaktioner skal tage højde for samlede virkninger af interaktioner, som i sig selv med stor sandsynlighed ikke vil have indvirkning på opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for værdien (disse er kategoriseret som grønne i matricen). En kategorisering som blå indikerer, at der ikke er nogen sandsynlig interaktion og dermed ikke er brug for yderligere vurdering.
5. ANMELDTE FORANSTALTNINGER
De anmeldte foranstaltninger forbyder brug af bundtrukne fiskeredskaber i angivne områder (bilag I-III). Bundtrukne fiskeredskaber omfatter fiskeredskaber, der skubbes eller trækkes gennem vandet, og som rører havbunden. Det omfatter otterbundtrawl, bombundtrawl og slæbevod og sandpumper.
Interaktionerne mellem disse rev og bundtrukne fiskeredskaber er blevet udvalgt til beskyttelse, fordi de er blevet identificeret som værende forbundet med en høj risiko for forringelse af revene. Andre interaktioner, der finder sted i disse marine Natura 2000-lokaliteter (f.eks. mellem bundtrukne redskaber og sandbanker) vil blive underkastet en konsekvensanalyse for de enkelte lokaliteter (se ovenfor), og der vil blive indført passende forvaltningsforanstaltninger inden udgangen af 2016.
Der er udarbejdet en konsekvensanalyse for de enkelte anmeldte foranstaltninger med henblik på at identificere eventuelle økonomiske konsekvenser heraf (bilag IV-VI).
6. HÅNDHÆVELSE AF FORANSTALTNINGER
Forvaltningsorganisationen vil anvende en efterretningsstyret, risikobaseret håndhævelsestilgang til forvaltningen af europæiske marine lokaliteter.
Hvis efterretninger tyder på manglende overholdelse eller en risiko for manglende overholdelse af en forvaltningsforanstaltning, vil forvaltningsorganisationen udvikle en håndhævelsesstrategi, der er specifik for det pågældende beskyttede havområdes behov, og om nødvendigt fordele ressourcerne i overensstemmelse hermed. Dette kan omfatte flådens tilstedeværelse, overvågning fra luften eller fælles aktioner med andre agenturer (f.eks. de relevante sammenslutninger af fiskeri- og miljøbeskyttelsesmyndigheder Association of Inshore Fisheries and Conservation Authorities ("IFCA"), Det Forenede Kongeriges grænsestyrke ("Border Force"), Det Forenede Kongeriges miljøstyrelse ("EA") eller andre nationale tilsynsmyndigheder). Forvaltningsorganisationen vil koordinere eventuelle fælles aktioner, og hyppigheden og intensiteten af håndhævelsen vil blive afgjort på grundlag af risikoen. Der kan også anvendes efterretningsbaserede overvågningsforanstaltninger, hvor fartøjer skal indberette deres positioner.
Yderligere oplysninger om forvaltningsorganisationens risikobaserede håndhævelsestilgang kan findes på: http://www.marinemanagement.org.uk/about/documents/risk-based-enforcement.pdf.
Principperne for forvaltningsorganisationens regulering af beskyttede havområder er fastlagt i Legislative and Regulatory Reform Act 2006 og Regulators' Compliance Code og skal sikre, at forvaltningsorganisationen træffer rimelige, ansvarlige, konsekvente, gennemsigtige og målrettede håndhævelsesforanstaltninger. Yderligere oplysninger kan findes i forvaltningsorganisationens overholdelses- og håndhævelsesstrategi: http://www.marinemanagement.org.uk/about/documents/compliance_enforcement.pdf
7. HØRING AF DE RELEVANTE MEDLEMSSTATER, REGIONALE RÅDGIVENDE RÅD OG KOMMISSIONEN
De relevante medlemsstater for de anmeldte foranstaltninger er Frankrig og Belgien. De relevante regionale rådgivende råd er Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen (for LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton) og Det Regionale Rådgivende Råd for de Nordvestlige Farvande (for LAF'erne Land’s End and Cape Bank og Start Point to Plymouth Sound and Eddystone).
De franske og belgiske fiskerimyndigheder blev kontaktet med henblik på at drøfte Det Forenede Kongeriges forslag under den uformelle høring. Begge fiskerimyndigheder, relevante repræsentanter for fiskeriindustrien i henholdsvis Frankrig og Belgien og de relevante regionale rådgivende råd blev alle hørt som led i den formelle høring om disse foranstaltninger, der fandt sted fra den 10. september til den 22. oktober 2013.
7.1 Høringsdatoer
De uformelle drøftelser forud for høringen om de foreslåede foranstaltninger fandt sted fra den 9. juni til den 15. august 2013. Den offentlige høring om foranstaltningerne i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning fandt sted den 10. september til den 22. oktober 2013. Den formelle underretning i henhold til artikel 9 i forordning 2371/2002 vil blive indsendt senest den 18. november 2013.
Forvaltningsorganisationen skrev til fiskerimyndighederne i Frankrig (Direction des pêches maritimes et de l'aquaculture og Agence des aires marine protégées) og Belgien (Dienst Zeevisserij) den 7. juni 2013 og anmodede om drøftelser om forvaltningsorganisationens forslag med myndighederne og repræsentanter for industrien.
Den 12. juli 2013 blev der afholdt et møde mellem forvaltningsorganisationen, Dienst Zeevisserij (de belgiske fiskerimyndigheder), Redescentrale (den belgiske fiskeproducentorganisation) og andre repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri.
De franske myndigheder svarede forvaltningsorganisationen den 9. juli 2013 og stillede forslag om et møde i september. Den 27. september 2013 blev der afholdt et møde mellem forvaltningsorganisationen, direction des pêches maritimes et de l'aquaculture (de franske fiskerimyndigheder), Comité National des Pêches Maritimes et des élevages marins ("CNPMEM": repræsentanter for den franske nationale fiskeriindustri) og flere regionale repræsentanter for den franske fiskeriindustri.
Forvaltningsorganisationen skrev til de to regionale rådgivende råd den 10. september 2013 og opfordrede dem til at indsende bemærkninger til den offentlige høring. Opfølgende telefonopkald til sekretariatet for de enkelte regionale rådgivende råd tydede på, at ingen af dem ville afgive et samlet svar på den offentlige høring, men ville videregive høringsoplysningerne til deres medlemmer, så de kunne indsende svar individuelt, hvis de ønskede det.
7.2 Svar på den offentlige høring og forvaltningsorganisationens svar
Der blev hverken modtaget svar på den offentlige høring fra de franske og belgiske myndigheder eller fra de relevante regionale rådgivende råd. Der blev modtaget svar på den offentlige høring vedrørende fartøjer fra andre medlemsstater fra Redescentrale og CNPMEM.
7.3 Korrespondance mellem Det Forenede Kongerige og Kommissionen
Ministeriet skrev til Kommissionen den 20. juni med en opdatering på de af forvaltningsorganisationen foreslåede foranstaltninger. Det omfattede et kort over de bilag 1-værdier, der kræver beskyttelse. Den 18. september 2013 blev der afholdt et møde mellem ministeriet, forvaltningsorganisation og Kommissionen med henblik på en yderligere redegørelse for forvaltningsorganisationens forslag.
BILAG I
DEN MARINE FORVALTNINGSORGANISATION
LOVEN OM ADGANG TIL HAVE OG KYSTER AF 2009 (2009 c.23)
BEKENDTGØRELSE OM BUNDTRUKNE FISKEREDSKABER FOR DEN EUROPÆISKE MARINE LOKALITET LAND'S END AND CAPE BANK (ANGIVET OMRÅDE)
Den Marine Forvaltningsorganisation (5), som udøver sine beføjelser i henhold til section 38 i habitatsloven af 2010 (6) og section 129 i loven om adgang til have og kyster af 2009 2009 (7), og som:
|
— |
har fremsendt eksemplarer af forslaget til bekendtgørelse til relevante instanser med henblik på kontrol i overensstemmelse med artikel 130, stk. 3, i den pågældende lov |
|
— |
har fremsendt eksemplarer af forslaget til bekendtgørelse til personer, der måtte have anmodet herom, i overensstemmelse med artikel 130, stk. 4, i den pågældende lov |
|
— |
har offentliggjort en meddelelse om sit forslag til bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 130, stk. 6, og artikel 130, stk. 7, i den pågældende lov |
|
— |
har hørt Kommissionen, Kongeriget Belgiens regering, Den Franske Republiks regering og Det Regionale Rådgivende Råd for de Nordvestlige Farvande og har efterfølgende modtaget Kommissionens bekræftelse af forslaget til bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (8), |
vedtager følgende bekendtgørelse.
Fortolkning
|
1. |
I denne bekendtgørelse forstås ved "det angivne område": Cape Bank som defineret i oversigten. |
Forbud
|
2. |
Der må ikke anvendes bundtrukne fiskeredskaber i det angivne område. |
Fritagelse for aktiviteter med videnskabelige formål, til genopretning af bestandene eller med avlsformål
|
3. |
Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på personer, der udfører aktiviteter, der ellers ville udgøre en overtrædelse af denne bekendtgørelse, hvis den pågældende aktivitet blev udført i overensstemmelse med en skriftlig tilladelse afgivet af Den Marine Forvaltningsorganisation, som tillader aktiviteten med videnskabelige formål, til genopretning af bestandene eller med avlsformål. |
Henvisning
|
4. |
Denne bekendtgørelse benævnes bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Land’s End and Cape Bank (angivne områder). |
Udstedt med Den Marine Forvaltningsorganisations segl.
Den […] 2013
LS
Den Marine Forvaltningsorganisations segl blev påført denne bekendtgørelse under tilstedeværelse af:
[navn]
Administrerende direktør for Den Marine Forvaltningsorganisation
Det Forenede Kongeriges minister for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål, som udøver sine beføjelser i henhold til artikel 130, stk. 8, i loven om adgang til have og kyster af 2009, bekræfter bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Land's End and Cape Bank (angivne områder) udstedt af Den Marine Forvaltningsorganisation den […] 2013 og vedtager, at bekendtgørelsen træder i kraft den […] 2013.
[navn]
[stillingsbetegnelse]
Højtstående embedsmand for, og på vegne af, ministeren for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål
Dato:
OVERSIGT
Definition af Cape Bank
De koordinater, der anvendes i denne oversigt, er baseret på WGS 84-datum, hvor "WGS 84" er World Geodetic System (globalt geodætisk system) som revideret i 1984.
"Cape Bank" er området inden for en linje trukket fra:
|
|
Punkt A (50°19,969' N, 5°43,216' W) til |
|
|
Punkt B (50°16,913' N, 5°48,820' W) til |
|
|
Punkt C (50°8,500' N, 5°47,338' W) til |
|
|
Punkt D (50°4,747' N, 5°48,929' W) til |
|
|
Punkt E (50°11,468' N, 5°57,977' W) til |
|
|
Punkt F (50°19,129' N, 5°52,099' W) til |
|
|
Punkt G (50°21,159' N, 5°44,468' W) |
og derefter fra punkt G til punkt A.
Forklarende bemærkning
(Denne bemærkning er ikke en del af bekendtgørelsen)
Den Marine Forvaltningsorganisation har vedtaget denne bekendtgørelse for at sikre, at fiskeriet forvaltes på en sådan måde, at der sikres overholdelse af bestemmelserne i artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
Denne bekendtgørelse beskytter barriererevsamfund ved at forbyde brug af bundtrukne fiskeredskaber i angivne områder i Land's End and Cape Bank.
De angivne områder er defineret i artikel 1 i og oversigten i denne bekendtgørelse.
De angivne områder er – kun til illustration – identificeret på kortene nedenfor.
Marine Management Organisation
Lands End & Cape Bank SCI
6 Nautical Mile Limit (UKHO)
12 Nautical Mile Limit (UKHO)
MMO Management area
Cape Bank upstanding reef offshore
Land's End and Cape Bank SCI
CIFCA Management area
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Natural England Copyright 2008. © Crown Copyright. All rights reserved 2008. © Marine Management Organisation. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright [2013] and database right. Ordnance Survey Licence No. 100049981. Reproduced with permission of Natural England / Joint Nature Conservation Committee. Not to be used for navigation.
BILAG II
DEN MARINE FORVALTNINGSORGANISATION
LOVEN OM ADGANG TIL HAVE OG KYSTER AF 2009 (2009 c.23)
BEKENDTGØRELSE OM BUNDTRUKNE FISKEREDSKABER FOR DEN EUROPÆISKE MARINE LOKALITET START POINT TO PLYMOUTH SOUND AND EDDYSTONE (ANGIVNE OMRÅDER)
Den Marine Forvaltningsorganisation (9), som udøver sine beføjelser i henhold til section 38 i habitatsloven af 2010 (10) og section 129 i loven om adgang til have og kyster af 2009 (11), og som:
|
— |
har fremsendt eksemplarer af forslaget til bekendtgørelse til relevante instanser med henblik på kontrol i overensstemmelse med artikel 130, stk. 3, i den pågældende lov |
|
— |
har fremsendt eksemplarer af forslaget til bekendtgørelse til personer, der måtte have anmodet herom, i overensstemmelse med artikel 130, stk. 4, i den pågældende lov |
|
— |
har offentliggjort en meddelelse om sit forslag til bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 130, stk. 6, og artikel 130, stk. 7, i den pågældende lov |
|
— |
har hørt Kommissionen, Kongeriget Belgiens regering, Den Franske Republiks regering og Det Regionale Rådgivende Råd for de Nordvestlige Farvande og har efterfølgende modtaget Kommissionens bekræftelse af forslaget til bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (12) |
vedtager følgende bekendtgørelse.
Fortolkning
|
1. |
I denne bekendtgørelse forstås ved:
a) "1983-basislinjerne": basislinjerne til måling af bredden af Det Forenede Kongeriges territorialfarvand pr. 25. januar 1983, jf. Territorial Waters Order in Council 1964 (13) b) "de angivne områder": Hatt Rock og Brentons som defineret i oversigten. |
Forbud
|
2. |
Der må ikke anvendes bundtrukne fiskeredskaber i de angivne områder. |
Fritagelse for aktiviteter med videnskabelige formål, til genopretning af bestandene eller med avlsformål
|
3. |
Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på personer, der udfører aktiviteter, der ellers ville udgøre en overtrædelse af denne bekendtgørelse, hvis den pågældende aktivitet blev udført i overensstemmelse med en skriftlig tilladelse afgivet af Den Marine Forvaltningsorganisation, som tillader aktiviteten med videnskabelige formål, til genopretning af bestandene eller med avlsformål. |
Henvisning
|
4. |
Denne bekendtgørelse benævnes bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Start Point to Plymouth Sound and Eddystone (angivne områder). |
Udstedt med Den Marine Forvaltningsorganisations segl.
Den […] 2013
LS
Den Marine Forvaltningsorganisations segl blev påført denne bekendtgørelse under tilstedeværelse af:
[navn]
Administrerende direktør for Den Marine Forvaltningsorganisation
Det Forenede Kongeriges minister for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål, som udøver sine beføjelser i henhold til artikel 130, stk. 8, i loven om adgang til have og kyster af 2009, bekræfter bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Start Point to Plymouth Sound and Eddystone (angivne områder) udstedt af Den Marine Forvaltningsorganisation den […] 2013 og har vedtaget, at bekendtgørelsen træder i kraft den […] 2013.
[navn]
[stillingsbetegnelse]
Højtstående embedsmand for, og på vegne, af ministeren for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål
Dato:
OVERSIGT
Definitioner af Hatt Rock og Brentons
De koordinater, der anvendes i denne oversigt, er baseret på WGS 84-datum, hvor "WGS 84" er World Geodetic System (globalt geodætisk system) som revideret i 1984.
"Hatt Rock" er området inden for en linje trukket fra:
|
|
Punkt A (50°10,320' N, 4°28,388' W) til |
|
|
Punkt B (50°10,170' N, 4°29,413' W) til |
|
|
Punkt C (50°10,568' N, 4°29,755' W) til |
|
|
Punkt D (50°10,832' N, 4°29,227' W) til |
|
|
Punkt E (50°10,782' N, 4°28,543' W) |
og derefter fra punkt E til punkt A.
"Brentons" er området inden for en linje trukket fra:
|
|
Punkt A (50°10,714' N, 4°25,325' W) til |
|
|
Punkt B (50°10,651' N, 4°25,599' W) til |
|
|
Punkt C (50°10,632' N, 4°25,870' W) til |
|
|
Punkt D (50°12,167' N, 4°26,709' W) til |
|
|
Punkt E (50°12,330' N, 4°26,505' W) til |
|
|
Punkt F (50°12,398' N, 4°26,1972' W) til |
|
|
Punkt G (50°12,750' N, 4°25,251' W) til |
|
|
Punkt H (50°12,956' N, 4°24,723' W) |
og derefter fra punkt H til punkt A med en linje trukket 6 sømil fra 1983-basislinjerne.
Forklarende bemærkning
(Denne bemærkning er ikke en del af bekendtgørelsen)
Den Marine Forvaltningsorganisation har vedtaget denne bekendtgørelse for at sikre, at fiskeriet forvaltes på en sådan måde, at der sikres overholdelse af bestemmelserne i artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
Denne bekendtgørelse beskytter klipperev ved at forbyde brug af bundtrukne fiskeredskaber i angivne områder i den europæiske marine lokalitet Start Point to Plymouth Sound and Eddystone.
De angivne områder er defineret i artikel 1 i og oversigten i denne bekendtgørelse.
De angivne områder er – kun til illustration – identificeret på kortene nedenfor.
Marine Management Organisation
Start Point to Plymouth Sound & Eddystone SCI (Eddystone)
6 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
Reef Features
Start Point to Plymouth Sound and Eddystone Reef SCI
Management Areas
CIFCA
MMO
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright and database right. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Ordnance Survey Licence No. 100049981. Reproduced with permission of Natural England / Joint Nature Conservation Committee Not to be used for navigation.
BILAG III
DEN MARINE FORVALTNINGSORGANISATION
LOVEN OM ADGANG TIL HAVE OG KYSTER AF 2009 (2009 c.23)
BEKENDTGØRELSE OM BUNDTRUKNE FISKEREDSKABER FOR DEN EUROPÆISKE MARINE LOKALITET HAISBOROUGH, HAMMOND AND WINTERTON (ANGIVNE OMRÅDER)
Den Marine Forvaltningsorganisation (14), som udøver sine beføjelser i henhold til section 38 i habitatsloven (15) og section 129 i loven om adgang til have og kyster af 2009 (16), og som:
|
— |
har fremsendt eksemplarer af forslaget til bekendtgørelse til relevante instanser med henblik på kontrol i overensstemmelse med artikel 130, stk. 3, i den pågældende lov |
|
— |
har fremsendt eksemplarer af forslaget til bekendtgørelse til personer, der måtte have anmodet herom, i overensstemmelse med artikel 130, stk. 4, i den pågældende lov |
|
— |
har offentliggjort en meddelelse om sit forslag til bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 130, stk. 6, og artikel 130, stk. 7, i den pågældende lov |
|
— |
har hørt Kommissionen, Kongeriget Belgiens regering og Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen og efterfølgende modtaget Kommissionens bekræftelse af forslaget til bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (17) |
vedtager følgende bekendtgørelse.
Fortolkning
|
1. |
I denne bekendtgørelse forstås ved "de angivne områder": Område 1 og Område 2 som defineret i oversigten. |
Forbud
|
2. |
Der må ikke anvendes bundtrukne fiskeredskaber i de angivne områder. |
Fritagelse for aktiviteter med videnskabelige formål, til genopretning af bestandene eller med avlsformål
|
3. |
Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på personer, der udfører aktiviteter, der ellers ville udgøre en overtrædelse af denne bekendtgørelse, hvis den pågældende aktivitet blev udført i overensstemmelse med en skriftlig tilladelse afgivet af Den Marine Forvaltningsorganisation, som tillader aktiviteten med videnskabelige formål, til genopretning af bestandene eller med avlsformål. |
Henvisning
|
4. |
Denne bekendtgørelse benævnes bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Haisborough, Hammond and Winterton (angivne områder). |
Udstedt med Den Marine Forvaltningsorganisations segl.
Den […] 2013
LS
Den Marine Forvaltningsorganisations segl blev påført denne bekendtgørelse under tilstedeværelse af:
[navn]
Administrerende direktør for Den Marine Forvaltningsorganisation
Det Forenede Kongeriges minister for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål, som udøver sine beføjelser i henhold til artikel 130, stk. 8, i loven om adgang til have og kyster af 2009, bekræfter bekendtgørelse om bundtrukne fiskeredskaber for den europæiske marine lokalitet Haisborough, Hammond and Winterton (angivne områder) udstedt af Den Marine Forvaltningsorganisation den […] 2013 og har vedtaget, at bekendtgørelsen træder i kraft den […] 2013.
[navn]
[stillingsbetegnelse]
Højtstående embedsmand for, og på vegne af, ministeren for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål
Dato:
OVERSIGT
Definitioner af Område 1 og Område 2
De koordinater, der anvendes i denne oversigt, er baseret på WGS 84-datum, hvor "WGS 84" er World Geodetic System (globalt geodætisk system) som revideret i 1984 og yderligere revideret i 2004.
"Område 1" er området inden for en linje trukket fra:
|
|
Punkt A (52°47,792' N, 1°58,661' E) til |
|
|
Punkt B (52°47,919' N, 1°58,179' E) til |
|
|
Punkt C (52°48,229' N, 1°58,065' E) til |
|
|
Punkt D (52°48,267' N, 1°58,114' E) til |
|
|
Punkt E (52°48,442' N, 1°57,900' E) til |
|
|
Punkt F (52°48,705' N, 1°57,942' E) til |
|
|
Punkt G (52°48,876' N, 1°58,277' E) til |
|
|
Punkt H (52°48,814' N, 1°58,920' E) til |
|
|
Punkt I (52°48,615' N, 1°59,207' E) til |
|
|
Punkt J (52°48,465' N, 1°59,173' E) til |
|
|
Punkt K (52°48,397' N, 1°59,328' E) til |
|
|
Punkt L (52°48,123' N, 1°59,400' E) til |
|
|
Punkt M (52°47,926' N, 1°59,179' E) |
og derefter fra punkt M til punkt A.
"Område 2" er området inden for en linje trukket fra:
|
|
Punkt A (52°50,804' N, 1°48,365' E) til |
|
|
Punkt B (52°50,617' N, 1°48,178' E) til |
|
|
Punkt C (52°50,698' N, 1°47,043' E) til |
|
|
Punkt D (52°51,027' N, 1°46,490' E) til |
|
|
Punkt E (52°51,133' N, 1°46,633' E) til |
|
|
Punkt F (52°51,013' N, 1°48,138' E) |
og derefter fra punkt F til punkt A.
Forklarende bemærkning
(Denne bemærkning er ikke en del af bekendtgørelsen)
Den Marine Forvaltningsorganisation har vedtaget denne bekendtgørelse for at sikre, at fiskeriet forvaltes på en sådan måde, at der sikres overholdelse af bestemmelserne i artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
Denne bekendtgørelse beskytter biogene Sabellaria spinulosa-rev (børsteorm) ved at forbyde brug af bundtrukne fiskeredskaber i angivne områder i den europæiske marine lokalitet Haisborough, Hammond and Winterton.
De angivne områder er defineret i artikel 1 og oversigten i denne bekendtgørelse.
De angivne områder er – kun til illustration – identificeret på kortene nedenfor.
Marine Management Organisation
Haisborough, Hammond & Winterton SCI
Total proposed closed area = 3.726533 sq km
6 Nautical Mile Limit (1983)
12 Nautical Mile Limit (1983)
Sabellaria reef
Video habitat lines reef
MMO management areas
Haisborough Hammond and Winterton SCI
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright and database right. © Marine Management Organisation. © ICES (http://geo.ices.dk/) Not to be used for navigation.
BILAG IV
VIDENSKABELIGT GRUNDLAG
1. Indledning
|
1.1 |
Lokalitet: LAF'en Land’s End and Cape Bank (18). |
|
1.2 |
LAF'en Land’s End and Cape Bank er udpeget på grund af klipperevsamfundene i lokaliteten. Klipperevsamfund er områder med fremspringende klipper koloniseret af et mangfoldigt dyre- og planteliv. Der kan forekomme en overgang af samfund fra den solbeskinnede zone nær overfladen, som er domineret af planter, f.eks. kelpskove og rødalger, til det dybere vand, hvor et mangfoldigt dyreliv bebor klipperevene, herunder søpindsvin, svampe, koraller, søanemoner, bryozoaner og krebsdyr (19). |
|
1.3 |
Klipperevene i lokaliteten er nogle af de mest biologisk mangfoldige klipperev i landet og spiller en vigtig rolle ved at støtte arter, der betragtes som sjældne, eller som ligger på grænsen for deres biogeografiske fordeling. |
|
1.4 |
Ministeriet har indført en ny tilgang til forvaltning af fiskeri i europæiske marine lokaliteter (se afsnit 2.1). Som følge heraf har forvaltningsorganisationen været nødt til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af klipperevet mod bundtrukne fiskeredskaber i Cape Bank-delen af LAF'en inden for 0-12 sømil-grænsen for at sikre fuld overholdelse af artikel 6 i habitatdirektivet (20). |
|
1.5 |
Bundtrukne fiskeredskaber er fiskeredskaber, der skubbes eller trækkes gennem havet og rører havbunden. Dette omfatter otter- og bombundtrawl og slæbevod til fangst af skaldyr. Der er derfor brug for forvaltningsforanstaltninger, som begrænser disse interaktioner mellem fiskeriet og værdierne. |
|
1.6 |
Denne konsekvensanalyse er blevet udarbejdet for at beskrive omkostningerne og fordelene ved den foreslåede forvaltningsorganisationens bekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber med henblik på beskyttelse af disse værdier. Konsekvensanalysen beskriver også, hvorfor den anbefalede løsningsmodel er den foretrukne forvaltningsmodel for forvaltningen. Et udkast til konsekvensanalysen har været genstand for offentlig høring. |
|
1.7 |
Oplysninger og dokumentation som grundlag for konsekvensanalysen er blevet indsamlet fra miljørådgivningsorganet Natural England, sammenslutningen af fiskeri- og miljøbeskyttelsesmyndigheder IFCA og forvaltningsorganisationen. Derudover afholdt forvaltningsorganisationen, i samarbejde med Cornwall IFCA, et møde uden forudgående tilmeldelse i Looe den 10. juni 2013 og, i samarbejde med Devon and Severn IFCA, i Plymouth den 11. juni 2013 for at møde de interesserede parter med henblik på at stille dem direkte spørgsmål og indsamle dokumentation for de økonomiske virkninger af de foreslåede forbudsområder (se figur 1). Den 12. juli 2013 blev der afholdt et møde med de belgiske myndigheder og repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri i Belgien, og den 27. september 2013 blev der afholdt et møde med de franske myndigheder og repræsentanter for den franske fiskeriindustri i Paris. Repræsentanterne for den franske fiskeriindustri fremhævede brug af franske ottertrawl i det foreslåede forbudsområde i Cape Bank og behovet for, at teknologiske fremskridt inden for redskabstyper gøres til en faktor i forvaltningen. Oplysninger og udtalelser fra interview med kommercielle fiskere blev registreret og inddraget i konsekvensanalysen som udokumenterede påstande. |
|
1.8 |
Som led i arbejdet med bekendtgørelsen var forslagene til bekendtgørelsen og konsekvensanalysen for lokaliteten genstand for en formel høring, der fandt sted fra den 10. september 2013 til den 22. oktober 2013. Bemærkninger fra repræsentanter for den franske fiskeriindustri har bekræftet, at fiskeri med bundtrukne redskaber finder sted i den vestlige del af det foreslåede forbudsområde i Cape Bank. Svarene fra repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri bekræftede også, at der er tale om belgisk fiskeri i den nordlige del af det foreslåede forbudsområde i Cape Bank. |
2. Baggrund for foranstaltningen
|
2.1 |
I august 2012 forpligtede ministeriet sig til at evaluere forvaltningen af fiskeriet i europæiske marine lokaliteter med henblik på at finde ud af, hvilken forvaltning der er nødvendig fremover for at sikre, at lokaliteternes værdier bevares under gunstige vilkår. Det resulterede i en ny tilgang (21) til fiskeriforvaltning i europæiske marine lokaliteter. |
|
2.2 |
Den reviderede tilgang gennemføres på et dokumenteret, risikoprioriteret og faseinddelt grundlag. Risikoprioriteringen sker på grundlag af en matrice (22), som kategoriserer risiciene ud fra interaktioner mellem fiskeri og naturværdier. Interaktionerne mellem aktivitet/værdi er kategoriseret som røde, gule, grønne eller blå. Dem, der er klassificeret som røde, prioriteres med gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger inden udgangen af 2013 (uanset det reelle aktivitetsniveau) for at forhindre forringelse af udpegede værdier i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet. Interaktioner, der er kategoriseret som gule, kræver en vurdering på lokalitetsniveau for at afgøre, om det er nødvendigt at forvalte en aktivitet for at beskytte værdier. Interaktioner, der er kategoriseret som grønne, kræver også en vurdering på lokalitetsniveau, hvis der er "kombinerede virkninger". En kategorisering som blå indikerer, at der ikke er nogen sandsynlig interaktion og dermed ikke er brug for yderligere vurdering (23). |
|
2.3 |
I henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, i habitatdirektivet (24) skal medlemsstaterne for de særlige bevaringsområder og særlige beskyttede områder:
|
|
2.4 |
Artikel 8, stk. 1, i habitatsloven definerer en europæisk marin lokalitet som (bl.a.) et særligt bevaringsområde, et særligt beskyttet område eller en lokalitet af fællesskabsbetydning. Artikel 6 i denne lov fastlægger forvaltningskravene til europæiske marine lokaliteter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i habitatdirektivet. |
|
2.5 |
LAF'en Land’s End and Cape Bank omfatter klipperev, der er kategoriseret i den røde risikokategori med hensyn til bundtrukne redskaber, og dermed skal der træffes forvaltningsforanstaltninger for at fjerne risikoen. Forvaltningsorganisationen er ansvarlig for gennemførelsen af forvaltningsforanstaltninger med henblik på at forbyde interaktionen mellem klipperevene og de bundtrukne fiskeredskaber. Andre typer fiskeredskabers interaktion med klipperevene vil blive vurderet i forbindelse med den gul/grønne vurderingsproces. |
|
2.6 |
Denne lokalitet spænder over to administrative områder: 0-6 sømil og 6-12 sømil. Der er to hovedrevområder i lokaliteten, et i Land’s End-delen og et i Cape Bank-delen. Land’s End-revet ligger inden for 6 sømil-grænsen og vil blive forvaltet i henhold til en bekendtgørelse udstedt af Cornwall IFCA. Cape Bank-revet ligger både inden for 6 sømil-grænsen og i området mellem 6 og 12 sømil og vil blive forvaltet i henhold til en bekendtgørelse udstedt af forvaltningsorganisationen. |
|
2.7 |
Klipperevets specifikke beliggenhed og omfang blev oplyst af Natural England (25). Bufferen er baseret på Natural Englands udkast til vejledning (26), som anbefaler, at bufferens størrelse skal baseres på dybden af den værdi, der beskyttes. Klipperevene i denne lokalitet når op til 100 meters dybde. For dybder mellem 25 og 200 meter anbefaler Natural Englands vejledning en buffer på tre gange værdiens dybde. Der blev derfor anvendt en buffer på 300 meter (tre gange 100 meter). |
|
2.8 |
Foranstaltningen skal afhjælpe markedssvigt i havmiljøet ved at gennemføre passende forvaltningsforanstaltninger (f.eks. denne bekendtgørelse) med henblik på at bevare værdier og sikre, at negative virkninger mindskes eller afhjælpes i passende omfang. Vedtagelsen af denne bekendtgørelse vil sikre fortsat forsyning af offentlige goder i havmiljøet. |
|
2.9 |
Markedssvigt forekommer, når markedet ikke giver et effektivt resultat. (27) I forbindelse med havmiljøet kan disse svigt beskrives som følger:
|
|
2.10 |
Der er brug for et indgreb fra statens side for at afhjælpe begge disse kilder til markedssvigt i havmiljøet. Forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af udpegede værdier i europæiske marine lokaliteter vil sikre, at de negative virkninger mindskes eller afhjælpes i passende omfang. Forvaltningsforanstaltninger vil også bidrage til at sikre fortsat adgang til offentlige goder i havmiljøet, f.eks. ved at bevare biodiversiteten i Det Forenede Kongeriges farvande. |
3. Politiske mål og tilsigtede virkninger
|
3.1 |
Ved lov om adgang til have og kyster af 2009 (Marine and Coastal Access Act 2009, "adgangsloven") (28) oprettedes en marin forvaltningsorganisation (Marine Management Organisation, "forvaltningsorganisationen"), som har til opgave at styre, sætte fokus på og forvalte et bæredygtigt havmiljø og kystfiskeri ved at skabe den rette balance mellem sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn og dermed sikre sunde have, bæredygtigt fiskeri og en rentabel industri. |
|
3.2 |
Det politiske mål, der er relevant for denne konsekvensanalyse, er fremme af bevaringsmålsætningerne for lokaliteten ved at sikre, at klipperevet beskyttes mod risikoen for skader forårsaget af bundtrukne redskaber. |
|
3.3 |
Bevaringsmålsætningerne for lokaliteten er:
|
|
3.4 |
De tilsigtede virkninger er en reduceret risiko for forringelse af klipperevet og opfyldelse af forpligtelserne i henhold til habitatdirektivets artikel 6. Derudover vil de økonomiske virkninger af forvaltningstiltagene blive minimeret i de tilfælde, hvor det er muligt. |
4. Løsningsmodeller
4.1 Som led i den af Ministeriet for Miljø, Fødevarer og Landdistriktsspørgsmål (Department for Environment, Food and Rural Affairs, "ministeriet") ændrede tilgang er de foretrukne forvaltningsredskaber forvaltningsorganisationens bekendtgørelser vedrørende 6-12 sømil og forvaltningsorganisationens forvaltning af lokaliteter på tværs af 6 sømil-grænsen. Efter drøftelser mellem forvaltningsorganisationens og sammenslutningen af fiskeri- og miljøbeskyttelsesmyndigheder i Cornwall ("Cornwall IFCA"), er det blevet vedtaget, at selv om denne lokalitet af fællesskabsbetydning ("LAF") går på tværs af 6 sømil-grænsen, vil der blive vedtaget IFCA-bekendtgørelser til forvaltning af den del af lokaliteten, der ligger inden for 6 sømil-grænsen, og en forvaltningsorganisationsbekendtgørelse til forvaltning af den del af lokaliteten, der ligger mellem 0 og 12 sømil-grænsen. Den anbefalede løsningsmodel er derfor en forvaltningsorganisationsbekendtgørelse for den del af lokaliteten, der ligger mellem 0 og 12 sømil-grænsen.
4.1.1 Løsningsmodel 1: Status quo
Denne løsningsmodel ville indebære, at der ikke vedtages nogen permanente forvaltningsforanstaltninger. Dette ville betyde, at risici for lokaliteten som følge af skadelige aktiviteter ikke ville blive håndteret, og at forpligtelserne i henhold til ministeriets ændrede tilgang og habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, ikke ville blive opfyldt.
4.1.2 Løsningsmodel 2: frivillig aftale
Denne løsningsmodel ville indebære udvikling af ikkebindende adfærdskodekser til beskyttelse af lokalitetens værdier. Forvaltningsorganisationen har overvejet denne løsning ud fra principperne om bedre lovgivning, i henhold til hvilke ny lovgivning skal indføres som en sidste udvej, og ministeriets ændrede tilgang, som forudsætter, at forvaltningsforanstaltninger skal være af lovgivningsmæssig art, hvis der skal opnås tilstrækkelig beskyttelse. Ministeriets ændrede tilgang kræver også, at der træffes foranstaltninger til håndtering af højrisikointeraktioner (rød) mellem udpegede værdier og fiskeredskaber inden udgangen af december 2013. Forvaltningsorganisationen mener, at frivillige foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige i dette tilfælde, fordi der er behov for at sikre hurtig beskyttelse, og fordi der er en risiko for, at selv lave interaktionsniveauer kan skabe forringelser.
4.1.3 Løsningsmodel 3: forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber i hele LAF'en ("fuld lukning af lokaliteten")
Et forbud mod bundtrukne redskaber i hele Cape Bank-delen af LAF'en er ikke nødvendigt for at opnå beskyttelse af klipperevet og ville medføre unødvendige økonomiske tab for de fiskere, der bruger andre dele af LAF'en. Det anslåede samlede tab af landinger, som fremgår af tabel 1, ville beløbe sig til 15 971,20 GBP i forhold til den foretrukne løsningsmodel, hvor beløbet ville være 11 788,83 GBP, og udgifterne til håndhævelse ville være langt højere.
4.1.4 Løsningsmodel 4: forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber over Sabellaria spinulosa-rev med passende buffer ("zoneopdelt forvaltning").
Dette er den foretrukne løsning, og løsningsmodellen analyseres fuldt ud nedenfor.
4.1.5 Forvaltning af aktiviteter gennem et Statutory Instrument, en reguleringsbekendtgørelse eller en betingelse om fiskerilicens
Disse forvaltningsmekanismer betragtes ikke som egnede i denne sag. Bekendtgørelser udstedt af forvaltningsorganisationen som myndighed med beføjelser i henhold til adgangsloven er mere egnede, fordi de er beregnede til at forvalte aktiviteter inden for beskyttede havområder og indeholder bestemmelser om det hensigtsmæssige niveau af beføjelser, fleksibilitet, høring og hastighed.
4.2 Anbefalet løsningsmodel
4.2.1 Forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber over klipperev med passende buffer ("zoneopdelt forvaltning").
4.2.2 Denne løsningsmodel anbefales, fordi det er den mest omkostningseffektive løsning. Forvaltningsorganisationen er den myndighed, der bedst kan træffe fiskeriforvaltningsforanstaltninger for Cape Bank-revet i området mellem 0 og 12 sømil, fordi den har beføjelser til at vedtage bekendtgørelser i hele dette område med henblik på fremme af bevaringsmålsætningerne for LAF'en. Afgrænsningen af det foreslåede forbudsområde blev fastlagt under hensyntagen til den bedste tilgængelige dokumentation for omfanget af værdierne og behovet for en "bufferzone" mellem værdierne og afgrænsningen i henhold til bekendtgørelsen. Håndhævelseshensyn og behovet for en klar afgrænsning for at fremme overholdelse blev også taget i betragtning i forbindelse med overvejelserne om forbudsområdets udformning.
5. Videnskabeligt grundlag
5.1 Virkninger af aktiviteter med bundtrukne redskaber på klipperev:
|
5.1.1 |
Den tilgængelige dokumentation (29) bestående af empiriske undersøgelser, som måler fiskeriets virkning på naturtypen klipperev, er begrænset. Det er dog en kendsgerning, at trækning af trawl over klippeunderlag vil forårsage skader eller død for en betydelig andel store, opretstående bundfæstede arter som svampe og koraller (Løkkeborg 2005). I Alaskabugten blev 67 % af svampene beskadiget med et enkelt trawltræk (Freese et al., 1999). Andre arter som hydroider, søanemoner, bryozoaner, sækdyr og søpindsvin er sårbare over for mobile fiskeredskaber (McConnaughey et al., 2000, Sewell and Hiscock, 2005). Trawlfiskeri kan også mindske levestedets kompleksitet, fordi de klippeblokke og småsten, der er forbundet med klippeunderlaget, flyttes rundt (Engel and Kvitek, 2008, Freese et al., 1999). Modstandsdygtighed over for fysiske skader varierer afhængigt af underlagstypen, hvor slamstensrev er særlig sårbare over for strukturelle skader (Attrill et al., 2011). Det vurderes, at risikoen for væsentlige virkninger er tilstrækkelig til at nødvendiggøre en rød risikokategorisering og dermed iværksættelse af forvaltningsforanstaltninger i år. |
5.2 Fordeling af klipperev
Figur 1 nedenfor identificerer beliggenheden af klipperevet i Cape Bank-delen af LAF'en.
Figur 1
Kort over lokalitet og værdi
Marine Management Organisation
Lands End & Cape Bank SCI
6 Nautical Mile Limit (UKHO)
12 Nautical Mile Limit (UKHO)
MMO Management area
Cape Bank upstanding reef offshore
Land's End and Cape Bank SCI
CIFCA Management area
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Natural England Copyright 2008. © Crown Copyright. All rights reserved 2008. © Marine Management Organisation. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright [2013] and database right. Ordnance Survey Licence No. 100049981. Reproduced with permission of Natural England / Joint Nature Conservation Committee. Not to be used for navigation.
6. Berørte sektorer
|
6.1 |
Fiskeriindustrien: De fartøjer, der primært berøres af forbuddet, vil være bomtrawlere, fartøjer med slæbevod og andre bundtrawlere, som primært omfatter fartøjer, der lander deres fangster i Newlyn. Franske og belgiske fartøjer har adgangsret til fangst efter bundarter, men størstedelen af fangsten landes ikke i Det Forenede Kongerige. Drøftelser med interesserede parter og repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri forud for høringen om de foreslåede forvaltningsforanstaltninger tydede på, at fiskeri med bundtrukne redskaber er af begrænset omfang. En række franske ottertrawlere fisker i den vestlige del af det foreslåede Cape Bank-forbudsområde, og flere belgiske fartøjer fisker i den nordlige del af samme område. Det forventes ikke, at foranstaltningen vil have indflydelse på andre sektorer end fiskerisektoren. |
|
6.2 |
Lokaløkonomier og -samfund: Mulighederne for sociale og økonomiske omkostninger for Det Forenede Kongeriges, de franske og de belgiske lokalsamfund som følge af potentielle tab af landinger og følgevirkninger heraf på det lokale fiskeri er begrænsede. Det skyldes, at der findes alternative fiskepladser, og flytningen af aktiviteter vil derfor være minimal. Den foretrukne løsning vil sandsynligvis have begrænset indvirkning, fordi der overvejende er tale om fiskeri med statiske redskaber med fartøjer med base i Newlyn, Mousehole, Sennen Cove og andre vige i Penwith, St Ives og Hayle. De bredere fordele ved beskyttelsen af klipperevene er beskrevet i afsnit 7. |
|
6.3 |
Håndhævelsesmyndigheder: Det primære ansvar for at håndhæve det foreslåede forbudsområde inden for 0-12 sømil-grænsen påhviler forvaltningsorganisationen, og de ekstra håndhævelsesomkostninger vil således påhvile forvaltningsorganisationen. Omkostningsoverslagene fremgår af afsnit 7. |
7. Cost-benefit-analyse
7.1 Omkostninger til den foretrukne løsningsmodel
7.1.1 Forbuddet mod bundtrukne redskaber i det foreslåede område kan medføre følgende omkostninger:
|
— |
direkte omkostninger for fiskeriindustrien som følge af reducerede fiskepladser |
|
— |
omkostninger for fiskeriindustrien i forbindelse med flytningen af aktiviteter til andre fiskepladser |
|
— |
mulige miljøvirkninger som følge af potentielt flere skader på levesteder i andre områder som følge af flytningen af aktiviteter |
|
— |
omkostninger for forvaltningsorganisationen til administration og håndhævelse af forvaltningen. |
7.1.2 Omkostninger for fiskeriindustrien, herunder potentielle omkostninger til flytning af aktiviteter, og forvaltningsorganisationens omkostninger til administration og håndhævelse kan anføres som beløb, og de anslåede beløb er blevet samlet og præsenteres i denne konsekvensanalyse (tabel 1 og 2 nedenfor). Miljøomkostningerne som følge af potentielt flere skader på levesteder i andre områder er vanskelige at værdisætte, og beskrives derfor her som omkostninger (ikke beløb).
7.2 Analyse af fiskeriomkostninger
7.2.1 Oplysninger anvendt til vurdering af den foreslåede lukning er hentet fra:
|
— |
landingsdata for fartøjer fra perioden 2008-2011 hentet fra logbøger og salgsnotaer fra forvaltningsorganisationens statistikker |
|
— |
landingsdata for ICES-områder. Yderligere analyser med henblik på at vurdere fangster og anslåede landinger for LAF'en og rev/buffer-området for Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater (tabel 1 og 2) |
|
— |
oplysninger indsamlet af forvaltningsorganisationen fra fiskere forud for høringen, juni-august 2013 |
|
— |
oplysninger indsamlet fra interesserede parter under forvaltningsorganisationens formelle høring om bekendtgørelsen, 10. september til 22. oktober 2013 |
|
— |
lokale forvaltningsorganisations- og IFCA-kystvagters viden. |
7.3 Usikkerhed og dataantagelser
7.3.1 De gennemsnitlige omkostningsoverslag er baseret på Det Forenede Kongeriges landingsværdier anslået for LAF'en inden for det statistiske ICES-rektangel 29E4 (se figur 2). Det vides ikke, hvor stor en andel af den samlede landingsværdi, der reelt direkte stammer fra det foreslåede forbudsområde, som udgør under 5,79 % af et ICES-rektangel. De statistiske data blev indsamlet under anvendelse af indberettet aktivitet inden for de ICES-områder, der dækker de fastlagte LAF'er. Den indberettede aktivitet (mængde og værdi af landinger samt oplysninger om anvendte redskaber) er hentet fra forvaltningsorganisationens Ifish-database. Oplysninger om belgiske og franske fartøjer bygger på uddrag af landingsdata indberettet af medlemsstaterne til STECF-arbejdsgruppen (STECF: Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) om fiskeriordninger. De metoder, der anvendes til beregning af omkostningerne for fiskeriindustrien, er nærmere beskrevet i bilag A og B.
7.3.2 Værdierne for det foreslåede forbudsområde, som er anført i tabel 1, er udledt ved at tage de anslåede værdier inden for LAF'en og anvende en procentdel baseret på forbudsarealet i selve LAF'en. I de fleste tilfælde er forbudsområdets areal relativt lille i forhold til LAF'en som helhed. De oplyste overslag bør derfor anvendes med forsigtighed og angiver ikke den reelle værdi tildelt i det foreslåede forbudsområde. Det anerkendes også, at en potentielt større biodiversitet omkring revet betyder, at der kan være tale om en fiskeplads med en relativt større fiskebestand, og analysen undervurderer muligvis værdien af den reducerede fiskeplads.
7.3.3 Oplysninger indhentet fra fiskere og andre interesserede parter i forbindelse med møderne forud for høringen anvendes som støtte for det videnskabelige grundlag og antagelserne med det forbehold, at der er tale om udokumenterede påstande. De indsamlede oplysninger var opportunistiske og giver kun et øjebliksbillede fra de respondenter, der havde mulighed for at afgive bemærkninger den pågældende dag. Antallet af respondenter er kun et udtryk for dem, der på eget initiativ afgav oplysningerne, og ikke det antal, der nødvendigvis er enige eller uenige i en udtalelse.
7.3.4 Andre medlemsstaters landingsdata er begrænsede, eftersom størstedelen af disse fartøjer ikke foretager landinger i Det Forenede Kongerige. Der kan dog udledes visse antagelser om de øvrige medlemsstaters fartøjer på over 15 meter gennem data fra fartøjsovervåningssystemet ("FOS") modtaget i Det Forenede Kongeriges fiskeriovervågningscenter ("FOC"). Se oplysninger i afsnit 7.4.
Figur 2
Kort over det statistiske ICES-rektangel 29E4 og LAF'en Land’s End and Cape Bank
Marine Management Organisation
Lands End & Cape Bank SCI (ICES Statistical rectangles 29E4)
6 Nautical Mile Limit (UKHO)
12 Nautical Mile Limit (UKHO)
Land's End and Cape Bank SCI
Cape Bank upstanding reef offshore
MMO Management area
CIFCA Management area
Reproduced with permission of Natural England / Joint Nature Conservation Committee. © ICES (http://geo.ices.dk/) © Marine Management Organisation. © Natural England Copyright 2008. © Crown Copyright. All rights reserved 2008. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Ordnance Survey Licence No. 100049981. Not to be used for navigation.
7.4 Fiskeri i LAF'en Land’s End and Cape Bank
7.4.1 Størstedelen af Det Forenede Kongeriges fartøjer, der fiskede i ICES-område 29E4, er under 10 meter lange og overvejende netfartøjer (165 fartøjer), håndlinefartøjer (146 fartøjer), tejnefartøjer (71 fartøjer) og andre bundtrawlere (11 fartøjer). Over 15 meter lange bomtrawlere fisker lejlighedsvis i området (25 fartøjer).
7.4.2 De arter, der primært landes, er pelagiske fisk, krebsdyr, bundfisk og bløddyr.
7.4.3 Franske og belgiske fartøjer har lovbestemte adgangsrettigheder i den del af LAF'en, der ligger uden for 6 sømil-grænsen.
7.4.4 Størstedelen af de franske og belgiske fartøjer, der fisker i ICES-områderne, er over 15 meter lange, mens der er nogle få fartøjer på under 10 meter. Oplysningerne om andre medlemsstaters landinger er begrænsede, eftersom størstedelen af disse fartøjer ikke foretager landinger i Det Forenede Kongerige. 7.4.5 FOS-data (30) fra den franske og belgiske flåde viser begrænset eller ingen aktivitet i de foreslåede forbudsområder i den LAF, de har adgang til (figur 3 og 4).
7.4.5 Der blev forud for høringen afholdt et møde med den belgiske fiskeriindustri den 12. juli 2013 i Oostende med de belgiske fiskerimyndigheders assistance. Det skete for at underrette dem om den mulige forvaltning af det kommercielle fiskeri i Det Forenede Kongeriges LAF, for så vidt angår belgiske adgangsrettigheder til fiskeri i området mellem 6 og 12 sømil. Repræsentanter for industrien, som deltog i mødet den 12. juli, oplyste, at de nuværende foreslåede foranstaltninger til beskyttelse af klipperevet i LAF'en ikke havde væsentlig indflydelse på deres aktiviteter. Disse klipperev blev overvejende opfattet som ugunstige for bundtrukne redskaber. Der blev den 27. september 2013 afholdt et høringsmøde med de franske myndigheder og repræsentanter for den franske fiskeriindustri i Paris, hvor det blev bekræftet, at 12 15-24 meter lange ottertrawlere fra Normandiet fisker i det foreslåede Cape Bank-forbudsområde.
7.4.6 Formelle høringssvar fra både de belgiske og de franske repræsentanter for fiskeriindustrien bekræftede, at der er tale om en smule fiskeri i det foreslåede forbudsområde.
Figur 3
Franske FOS-positionsrapporter fra 2012
Marine Management Organisation
2012 French VMS (Lands End & Cape Bank SCI)
6 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
12 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
2012 French VMS (15+ metres)
Speed (knots)
0.00 - 6.00
>=6.01
MMO Management area
Cape Bank upstanding reef offshore
Land's End and Cape Bank SCI
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Contains UKHO Law of the Sea data. ©Marine Management Organisation. Ordnance Survey Licence No. 100049981. Reproduced with permission of Natural England / Joint Nature Conservation Committee. Not to be used for navigation.
Figur 4
Belgiske FOS-positionsrapporter fra 2012
Marine Management Organisation
2012 Belgian VMS (Lands End & Cape Bank SCI)
12 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
6 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
MMO Management area
Cape Bank upstanding reef offshore
Land's End and Cape Bank SCI
2012 Belgian VMS (15+ meters)
Speed (knots)
0.00 - 6.00
>=6.01
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. ©Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Ordnance Survey Licence No. 100049981. Reproduced with permission of Natural England / Joint Nature Conservation Committee. Contains UKHO Law of the Sea data ©Crown copyright and database right. ©Marine Management Organisation Not to be used for navigation.
7.5 Vurdering af berørte landinger
Det Forenede Kongerige
7.5.1 Den direkte virkning på fiskefartøjer ville være reducerede fangster og dermed landinger med bundtrukne redskaber i det foreslåede forbudsområde. For at vurdere de potentielle virkninger blev landingsdata indsamlet af forvaltningsorganisationen analyseret.
7.5.2 Beregningen af berørte landinger fra det statistiske ICES-rektangel 29E4 (for Det Forenede Kongeriges fartøjer med fiskeri i området siden januar 2008) fremgår af tabel 1. Overslagene i tabel 1 er baseret på gennemsnitlige landinger fra januar 2008 til december 2011.
Tabel 1
Det Forenede Kongeriges landinger fra ICES-område 29E4 som årligt gennemsnit og overslag over gennemsnitligt antal landinger i LAF'en (januar 2008-december 2011)
|
Redskabstype |
Landet vægt (ton) |
Værdi i ICES 29E4 (GBP) |
Værdi i LAF (GBP) |
Værdi i forbudsområde (73,813 % af LAF'en) (GBP) |
|
Bomtrawlere |
209 |
830 886 |
2 492,30 |
1 839,65 |
|
Fartøjer med slæbevod |
86 |
120 294 |
nul |
nul |
|
Hummertrawlere |
3 |
3 753 |
141,90 |
104,74 |
|
Andre bundtrawlere |
161 |
342 297 |
13 337 |
9 844,44 |
|
I alt |
459 |
1 297 230 |
15 971,20 |
11 788,83 |
7.5.3 Overslagene over landingsværdier i LAF'en er beregnet ved at sammenholde tilgængelige landingsdata (fra de enkelte fiskefartøjer i ICES-rektanglerne) med oplysninger om fiskefartøjernes aktiviteter (på baggrund af FOS-rapporter) i LAF'en. Denne tilgang anvender en andel af landingerne for de enkelte ICES-rektangler på LAF'en på baggrund af aktivitetsniveauet i LAF'en.
For LAF'en Land’s End and Cape Bank blev landingsdataene for ICES-rektanglet (29E4) anvendt og kategoriseret i henhold til fartøjets størrelse (over 15 meter lange fartøjer, 10-15 meter lange fartøjer og under 10 meter lange fartøjer).
Landingsværdier fra fiskeri i det foreslåede forbudsområde blev derefter anslået som en andel (baseret på de respektive områders størrelse) af den anslåede værdi af fiskeri i LAF'en.
En fuld oversigt over fiskeriet i de ICES-rektangler, der er forbundet med LAF'en, kan hentes i de supplerende fiskeristatistikker for perioden 2008-2011.
Den gennemsnitlige årlige indkomst for bomtrawlere på over 15 meter fra LAF'en anslås til 2 434,6 GBP. Fartøjer på over 15 meter med slæbevod er angivet som nul, og det samme gælder andre bundtrawlere. Den gennemsnitlige årlige indkomst for bomtrawlere på under 10 meter anslås til 10,90 GBP. Den gennemsnitlige årlige indkomst for bomtrawlere på 10-15 meter anslås til 46,80 GBP (en fuld oversigt findes i tabel 5 i fiskeristatistikkerne for perioden 2008-2011).
Ud fra vores drøftelser med interesserede parter forud for høringen kan det konstateres, at vedtagelsen af bekendtgørelsen vil have de største økonomiske konsekvenser for bundtrawlfiskeri og kammuslingefiskeri.
7.5.4 Det anslås, at det samlede tab i landinger i det foreslåede forbudsområde (som udgør 73,813 % af LAF'en) vil beløbe sig til 11 788,83 GBP.
7.5.5 De anslåede samlede omkostninger er sandsynligvis overvurderede, eftersom der ikke antages nogen flytning af aktiviteter.
Frankrig og Belgien
7.5.6 Af analysen af FOS-data fremgår det, at langt størstedelen af det belgiske fiskeri i ICES-rektanglet 29E4 forekommer uden for selve LAF'en. I 2012 fiskede 26 belgiske fartøjer i den nordlige del af ICES-rektanglet.
Størstedelen af det franske fiskeri i ICES-rektangel 29E4 forekommer uden for og nordvest for selve LAF'en. I 2012 indberettede 46 franske fartøjer en FOS-position ved en hastighed på 1-6 knob i den vestlige del af Cape Bank-delen af LAF'en.
7.5.7 Det belgiske fiskeri er primært rettet mod søtunge i dette område, mens det franske fiskeri er rettet mod kuller og torsk. Med anvendelse af den metode, der er beskrevet i bilag B "Analyse af fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige i ICES-rektangler", gælder det for 2012, at:
|
— |
den mængde fisk, der landes af belgiske fartøjer i den tilgængelige del af LAF'en, anslås til 0,44 ton. Det svarer til en anslået værdi på 1 749 GBP |
|
— |
den mængde fisk, der landes af franske fartøjer i den tilgængelige del af LAF'en, anslås til 24,98 ton. Det svarer til en anslået værdi på 44 036 GBP |
7.5.8 Jf. figur 3 og 4 finder størstedelen af fiskeriet dog sted i lokalitetens nordvestlige korridor, som ligger uden for det foreslåede forbudsområde (rev og bufferzone). Det reelle anslåede tab af landinger vurderes derfor som meget lavere end de ovenfor anslåede værdier. Se bilag B for yderligere oplysninger om fiskeri udøves af andre lande and Det Forenede Kongerige i og omkring de foreslåede forbudsområder.
7.6 Lukningens sandsynlige virkninger på fiskerflåden
7.6.1 Eftersom det anslåede tab af landinger forventes at være overvurderet (på grund af den begrænsede fiskeriaktivitet med bundtrukne redskaber over klipperevet), forventes det, at lukningen vil have begrænset indvirkning på fiskerflåden. En række berørte fiskere meddelte under møderne forud for høringen, at de ikke anvender bundtrukne redskaber over klipperevet, da det ville beskadige deres redskaber. Repræsentanterne for den franske og den belgiske fiskeriindustri bekræftede, at fiskepladser i de vestlige og nordlige områder af Cape Bank-forbudsområdet vil gå tabt, men at der er let adgang til alternative fiskepladser.
7.7 Tilpasningsevne
7.7.1 For at vurdere den foreslåede luknings sandsynlige indvirkning på fiskeriet skal det vurderes, i hvilket omfang fartøjer vil kunne opretholde fangstværdien ved at flytte aktiviteterne til andre områder.
7.7.2 Fiskerne blev anmodet om at udfylde et spørgeskema, som giver grundlag for at kunne foretage en sådan vurdering, og blev direkte adspurgt om graden af overflytning til andre områder som følge af den foreslåede lukning og deres mulighed for at fiske på alternative fiskepladser og tilpasse sig for at opretholde fangstværdien. En række berørte fiskere anførte, at de ikke kunne skifte fiskepladser eller redskabstype, men at muligheden for flytning af aktiviteter vil være minimal, fordi den foreslåede løsningsmodel kun vil begrænse fiskeri over klipperev og i bufferzonen.
7.7.3 Som følge af vedtagelsen af den foretrukne løsningsmodel (en specifik bekendtgørelse om forbudsområdet) frem for en lukning af hele lokaliteten vil niveauet af overflytning fra fartøjer, der anvender bundtrukne redskaber, blive minimeret. Repræsentanter for den franske og den belgiske fiskeriindustri bekræftede forud for høringen og under den formelle høring, at fiskeri finder sted i det foreslåede forbudsområde. Graden af overflytning og alternative fiskepladser blev imidlertid ikke specifikt kommenteret.
7.7.4 Det forventes, at dokumentation for fremskridt inden for redskabsteknologi og konsekvenser for følsomme værdier vil blive overvejet under den gule/grønne proces.
7.8 Indirekte omkostninger
7.8.1 Miljømæssige omkostninger
7.8.2 For den anbefalede løsningsmodel vil der være minimalt potentiale for øgede omkostninger til brændstof til fartøjer, som skal længere væk for at få adgang til alternative fiskepladser, fordi de fleste fiskere har meddelt, at de ikke fisker i området, og at der er let adgang til alternative fiskepladser.
7.9 Omkostninger til administration og håndhævelse
7.9.1 Forvaltningsorganisationen vil anvende den efterretningsstyrede, risikobaserede håndhævelsestilgang, som er vedtaget af en række tilsynsorganer i overensstemmelse med den nationale efterretningsmodel ("National Intelligence Model") (31). Hvis efterretninger tyder på manglende overholdelse eller en risiko for manglende overholdelse, vil forvaltningsorganisationen udvikle en håndhævelsesstrategi, der er specifikt tilpasset det beskyttede havområdes behov, og om nødvendigt fordele ressourcerne i overensstemmelse hermed. Dette kan omfatte flådens tilstedeværelse, overvågning fra luften eller fælles aktioner med andre organer (f.eks. IFCA, Det Forenede Kongeriges grænsestyrke ("Border Force") eller Det Forenede Kongeriges miljøstyrelse ("Environment Agency"). Forvaltningsorganisationen koordinerer eventuelle fælles aktioner. Principperne for forvaltningsorganisationens regulering af beskyttede havområder er fastlagt i den lovgivnings- og reguleringsmæssige reformlov af 2006 ("Legislative and Regulatory Reform Act 2006") og de regulerende myndigheders regelsæt vedrørende overholdelse ("Regulators' Compliance Code") og skal sikre, at forvaltningsorganisationen i alle tilfælde træffer rimelige, ansvarlige, konsekvente, gennemsigtige og målrettede håndhævelsesforanstaltninger (32).
7.9.2 Håndhævelsen af den foreslåede bekendtgørelse vil kunne indgå i det nuværende budget. EU's FOS-data vil blive brugt som forvaltningsværktøj for håndhævelse til havs og fra luften af fartøjer på over 12 meter. Som følge af det begrænsede fiskeri i lokaliteten vil risikoen for manglende overholdelse være minimal eller lav (33). Tabel 2 indeholder anslåede håndhævelsesomkostninger til forvaltning af denne foretrukne løsningsmodel.
Tabel 2
Årlige meromkostninger til håndhævelse af den anbefalede løsningsmodel (34)
|
Aktivitet |
Omkostning pr. enhed (GBP) |
Anslået antal enheder pr. år |
Omkostninger i alt pr. år (GBP) |
|
Det Forenede kongeriges flåde, farvandsovervågning pr. lokalitet |
4 000 pr. dag |
1 |
4 000 |
|
Fælles håndhævelsespatruljer med lokale havfiskeriudvalg ("SFC")/IFCA pr. lokalitet |
800-1 000 pr. dag |
5 |
4 000 -5 000 |
|
Overvågning fra luften pr. lokalitet |
2 050 pr. time |
2 |
4 100 |
|
Efterforskninger/retssager pr. lokalitet |
10 375 pr. sag |
1 |
10 375 |
|
I alt |
|
9 |
22 475 -23 475 |
Tabel 3
Profil for årlige omkostninger (beløb) til den foretrukne løsningsmodel – (mio. GBP) (faste priser)
|
|
År0 |
År1 |
År2 |
År3 |
År4 |
År5 |
År6 |
År7 |
År8 |
År9 |
|
Overgangsomkostninger |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
Årlige tilbagevendende omkostninger – bedste skøn |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Lavt |
0,022475 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Højt |
0,023475 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Nutidsværdi i alt af årlige omkostninger (*1): |
0,2 mio. GBP |
|||||||||
7.10 Fordele ved den anbefalede løsningsmodel
7.10.1 Udelukkelsen af bundtrukne redskaber fra det foreslåede forbudsområde ville forhindre anvendelse af bundtrukne redskaber over klipperevet og have følgende fordele:
|
— |
miljøfordele i form af bevarelse af naturtypen klipperev. |
Miljøfordelene er her beskrevet som fordele (ikke beløb).
7.11 Miljøfordele
7.11.1 Klipperevene i LAF'en er nogle af de mest biologisk mangfoldige klipperev i landet og spiller en vigtig rolle i at støtte arter, der betragtes som sjældne, eller som ligger på grænsen for deres biogeografiske fordeling. De enkelte rev er relativt små (både i national og lokal skala), men de er økologisk mangfoldige og udgør et lokalt betydeligt område (med hensyn til størrelse) med rev, der permanent er under vand (35).
7.11.2 LAF'en omfatter to hovedrevområder, der næsten udelukkende består af granit (Axelsson & Dewey, 2011; Birchenough et al., 2008), et revområde langs kysten (Land's End-delen af LAF'en – underværdien kystbarriererev) og et barriererevområde længere fra kysten i en bred bue, der nogenlunde følger kystlinjen (Cape Bank-delen af LAF'en – underværdien barriererev). Barriererevet vil blive forvaltet af forvaltningsorganisationen. Dette område består af kelpdominerede varierede områder med bryozoaner og hydroider og områder, hvor søpindsvin græsser, samt områder med korallen Pentapora fascialis, søpindsvinet Echinus esculentus og boresvampen Cliona celata (Birchenough et al., 2008a). Vandbevægelser som følge af strøm og bølger fremmer også tætte vækster af svampe, søpunge, anemoner og bløde koraller (Irving, 1996) (36).
7.11.3 Rev yder også en vis kystbeskyttelse og er vigtige områder for næringsstofkredsløb, kulstof- og kvælstofbinding og stabilisering af sedimenter.
7.11.4 En beskyttet revnaturtype er et naturligt tilflugtssted, hvor der kan opbygges populationer af mål- og bifangstarter.
7.11.5 Fordelene ved bekendtgørelsen er, at den yder tilstrækkelig beskyttelse og bevarelse af de økologiske karakteristika, hvilket kan føre til større biodiversitet sammenlignet med resten af fiskepladserne.
7.11.6 Miljøfordelene ved indførelsen af bekendtgørelsen vil være betydelige, da den vil beskytte klipperevene i lokaliteten mod bundtrukne redskaber. Det vil bidrage til at nå bevaringsmålsætningen om "bevarelse". Det vil have yderligere fordele for andre værdier i LAF'en og være til gavn for naturtypen rev som helhed som følge af det anbefalede forbud. Det kan fremme fritidsaktiviteter i området, f.eks. dykkere og fritidsfiskere, hvilket potentielt kan være til gavn for den lokale økonomi.
7.12 Samfundsøkonomiske fordele
7.12.1 Det er muligt, at bevarelsen af klipperevet og levestedet kan øge tiltrækningskraften for fritidsbrugere, herunder dykkere og fritidsfiskere (S.E. Rees et al., 2013 (37); D.R. Chae et al., 2012 (38)). Dette kan også øge turismen i området og dermed forbruget i lokale virksomheder (S.E. Rees et al., 2013).
7.12.2 Anvendelse af en zoneopdelt tilgang frem for at lukke hele lokaliteten begrænser overflytningen af fartøjer, der anvender bundtrukne redskaber.
7.13 Fordeling af omkostninger og fordele
7.13.1 Fordelingen af de sociale og økonomiske omkostninger sker primært på lokalt niveau i Det Forenede Kongerige, Frankrig og Belgien (bortset fra håndhævelsesomkostningerne), mens de overordnede miljøfordele dækker et bredere areal og i højere grad har nationale virkninger.
Bilag A: Bemærkninger om dataindsamling og tabeller i forbindelse med de Det Forenede Kongeriges fiskeristatistikker
Datatabeller, der sammenfatter det indberettede fiskeri i de ICES-rektangler, som dækker de specifikke områder, som er udpeget som europæiske marine lokaliteter, kan findes på forvaltningsorganisationens hjemmeside (39).
Detaljeringsgraden afspejler det mest detaljerede tilgængelige niveau for de indberettede data, Det Forenede Kongeriges fiskerimyndigheder har adgang til.
Disse data omfatter oplysninger om mængde og værdi af landinger fra de rektangler, der omfatter områderne, samt oplysninger om fartøjer, anvendte redskaber og fangstarter.
Ud over disse oplysninger om fiskeri indberetter over 15 meter lange fartøjer deres nøjagtige position hver anden time som led i Det Forenede Kongeriges fartøjsovervågningssystemer.
For disse fartøjer på over 15 meter har det været muligt at kombinere de relativt begrænsede geografiske oplysninger fra systemerne for indberetning af aktiviteter med de detaljerede positionsindberetninger fra FOS for at gøre det muligt at vurdere fiskeriet på et mere detaljeret niveau. Denne detaljerede omarbejdning af aktivitetsoplysningerne gør det muligt at vurdere fiskeriet inden for de fastlagte EMS-områder for fartøjer på over 15 meter.
Når de er tilgængelige, præsenteres disse oplysninger i tabellerne sammen med den samlede aktivitet i ICES-rektanglerne for fartøjer på over 15 meter. Forholdet mellem disse to sæt data er derefter blevet anvendt på oplysningerne for andre fartøjslængder for at anslå aktiviteten inden for det foreslåede forbudsområde for disse fartøjer på under 15 meter.
Bemærk, at det foreslåede forbudsområde ligger inden for kystfarvandene. Derfor kan anvendelsen af den andel af fiskeriet, der blev udøvet af fartøjer på over 15 meter inden for områderne, til at vurdere andre af Det Forenede Kongeriges fartøjers aktiviteter være unøjagtig, eftersom de større fartøjer som regel fisker længere væk fra kysten end andre fartøjer. Det gælder især fartøjer på over 10 meter.
Disse oplysninger er markeret med gråt i tabellerne for at understrege, at der er tale om anslåede data, som bør anvendes med forsigtighed.
Nedenfor findes en liste over de EMS-kystområder, der er omfattet af analysen – nogle områder dækker mere end et område – og som er fremhævet med gult.
Overlapningen betyder, at det samlede dækningspotentiale for de foreslåede forbudsområder ikke kan vurderes ved at lægge analyserne for de enkelte områder sammen. Tabellen nedenfor indeholder oplysninger om andelen af den samlede aktivitet i ICES-rektanglerne for de enkelte foreslåede forbudsområder, der vedrører fartøjer på over 15 meter (detaljerede satellitdata findes for disse fartøjer).
Dermed gælder det for de fartøjer, der dækker en stor andel af EMS-lokaliteterne, at overslagene for aktiviteter for fartøjer af andre længder baseret på FOS-relateret aktivitet sandsynligvis er mere pålidelige end overslagene for de lokaliteter, hvor en lille andel er dækket.
Bilag B: Bemærkninger om oplysninger fra andre fiskeristatistikker end Det Forenede Kongeriges
Disse tabeller er uddrag af landingsdata indberettet af medlemsstaterne til STECF-arbejdsgruppen (STECF: Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) om fiskeriordninger.
Som led i denne arbejdsgruppes aktiviteter er der samlet forskellige sæt data, herunder oplysninger for de enkelte medlemsstater om landinger af arter for de enkelte ICES-rektangler med gruppering af tilknyttede fartøjer.
Dette datasæt er opbygget således, at det opfylder STECF-arbejdsgruppens behov, og det måtte derfor behandles grundigt for at undgå dobbelttælling af aktivitetsdata. Det er hentet fra STECF's hjemmeside. (40)
Summerne er blevet kontrolleret i forhold til den indberettede aktivitet i EU's FIDES-systemerne for visse kvoterede bestande for at validere de indberettede data.
Der er imidlertid fortsat forskelle mellem de summer, der er indberettet for art/område-kombinationer i STECF-datafilerne, og de summer, der er indberettet for tilsvarende detaljeringsgrader som led i fangstindberetningssystemerne i FIDES til overvågning af anvendelsen af kvoter. Tallene er således vejledende for aktivitetsniveauet i området for de berørte medlemsstater og ikke endelige.
Vejledende monetære værdier er beregnet ved at anvende den gennemsnitlige værdi af landinger for Det Forenede Kongeriges fartøjer fra det pågældende ICES-rektangel eller tilsvarende områder.
Når der mangler data for år, kan det være, fordi der ikke er indberettet nogen aktivitet, men det kan også være, fordi der ikke er indsendt oplysninger.
ANALYSE AF FOS-AKTIVITETEN HOS FARTØJER, DER IKKE ER FRA DET FORENEDE KONGERIGE, I DE ICES-REKTANGLER, DER DÆKKER LAF'EN, I FORBINDELSE MED DENNE KONSEKVENSANALYSE
Anvendt metode:
Denne analyse er fremkommet ved at anvende den standardmetode, der anvendes til at finde ud af, hvorvidt Det Forenede Kongeriges fartøjer har været aktive i et givet nærmere bestemt fysisk areal, på de oplysninger, der er modtaget for fartøjer, der ikke er fra Det Forenede Kongeriges, navnlig fartøjer fra Frankrig og Belgien med historiske adgangsrettigheder til visse dele af de Det Forenede Kongeriges kystfarvande.
Den omfatter en vurdering af fiskeriet ud fra FOS-data baseret på fartøjernes hastigheder som indberettet i FOS-meddelelser ("Pings").
Data for de enkelte FOS-meddelelser modtaget fra fartøjer, der ikke er fra Det Forenede Kongerige, i det eller de berørte rektangler, som dækker det pågældende område, udvælges fra Det Forenede Kongeriges FOS-system, og oplysninger om fartøjets registreringsnummer (CFR- identifikationsnummer), position og hastighed samt dato og tidspunkt for meddelelsen udtrækkes.
De enkelte meddelelser vurderes og klassificeres som vejledende for fiskeri, der finder sted med hastigheden >=1 eller <=6 knob.
Disse fiskerimeddelelser fra det eller de relevante områder behandles efterfølgende i GIS-software for at finde ud af, om positionen lå inden for eller uden for det pågældende fysiske område.
Dette gør det muligt at beregne den andel af fiskerimeddelelser registreret for de enkelte medlemsstater, der lå inden for det pågældende område. Denne faktor anvendes derefter på det samlede landingsniveau i STECF-datasættet for den pågældende medlemsstat for at gøre det muligt at anslå det fiskeri, der udøves af fartøjer, der ikke er fra Det Forenede Kongerige, i det pågældende fysiske område.
SAMLET AKTIVITET FOR BELGISKE OG FRANSKE FARTØJER I ICES-REKTANGEL 29E4, DER DÆKKER LOKALITETEN LAND'S END AND CAPE BANK
Sammenfatning af medlemsstaternes fartøjers aktiviteter med hensyn til mængde og værdi af landede fisk hvad angår:
|
1) |
samlet aktivitet i de ICES-rektangler, der dækker det pågældende område, med anvendelse af bundtrukne redskaber |
|
2) |
overslag over aktivitet i det pågældende område med anvendelse af bundtrukne redskaber. |
Del A – samlet tonnage for aktiviteten
|
|
|
(1) |
(2) |
||||||
|
|
|
Aktivitet (ton) i ICES-rektangel 29E4 |
Overslag over aktivitet (ton) i LAF'en baseret på maksimal FOS-aktivitet i perioden 2010-2012 |
||||||
|
BELGIEN |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Over 15 meter |
BT2 (*2) |
105,77 |
76,81 |
121,77 |
352,38 |
0,13 |
0,10 |
0,15 |
0,44 |
|
|
TR2 (*3) |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,35 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
|
29E4 I alt |
105,77 |
76,81 |
121,77 |
352,73 |
0,13 |
0,10 |
0,15 |
0,44 |
|
FRANKRIG |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
0-15 meter |
Bom |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
2,15 |
|
|
|
0,05 |
|
|
Bundtrawl |
0,00 |
0,00 |
3,00 |
0,17 |
|
|
0,07 |
|
|
|
Slæbevod |
0,00 |
0,00 |
9,63 |
0,00 |
|
|
0,23 |
|
|
Over 15 meter |
Bundtrawl |
0,00 |
0,00 |
940,59 |
1 055,57 |
|
|
22,21 |
24,93 |
|
|
Slæbevod |
0,00 |
0,00 |
13,26 |
0,00 |
|
|
0,31 |
|
|
|
29E4 i alt |
0,00 |
0,00 |
966,48 |
1 057,89 |
0,00 |
0,00 |
22,82 |
24,98 |
Del B – aktivitetens samlede værdi
|
|
|
(1) |
(2) |
||||||
|
|
|
Aktivitet (GBP) i ICES-område 29E4 |
Overslag over aktivitet (GBP) i LAF'en baseret på maksimal FOS-aktivitet i perioden 2009-2012 |
||||||
|
BELGIEN |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Over 15 meter |
BT2 (*4) |
442 857 |
404 990 |
705 959 |
1 409 228 |
549 |
502 |
876 |
1 748 |
|
|
TR2 (*5) |
0 |
0 |
0 |
522 |
0 |
0 |
0 |
1 |
|
|
29E4 i alt |
442 857 |
404 990 |
705 959 |
1 409 751 |
549 |
502 |
876 |
1 749 |
|
FRANKRIG |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
0-15 meter |
Bomtrawl |
0 |
0 |
0 |
8 116 |
0 |
0 |
0 |
192 |
|
|
Bundtrawl |
0 |
0 |
4 898 |
1 452 |
0 |
0 |
116 |
34 |
|
|
Slæbevod |
0 |
0 |
15 722 |
0 |
0 |
0 |
371 |
0 |
|
Over 15 meter |
Bundtrawl |
0 |
0 |
1 804 373 |
1 855 331 |
0 |
0 |
42 607 |
43 810 |
|
|
Slæbevod |
0 |
0 |
21 648 |
0 |
0 |
0 |
511 |
0 |
|
|
29E4 i alt |
0 |
0 |
1 846 641 |
1 864 899 |
0 |
0 |
43 605 |
44 036 |
En fuld oversigt over fiskeriet kan hentes i de statistiske oplysninger om fiskeri, der ikke udøves af Det Forenede Kongerige.
BILAG V
VIDENSKABELIGT GRUNDLAG
1. Indledning
|
1.1 |
Lokalitet: LAF'en Start Point to Plymouth Sound and Eddystone. (41) |
|
1.2 |
LAF'en Start Point to Plymouth Sound and Eddystone er udpeget på grund af klipperevsamfundene i lokaliteten. Klipperevsamfund er områder med fremspringende klipper koloniseret af et mangfoldigt dyre- og planteliv. Der kan forekomme en overgang af samfund fra den solbeskinnede zone nær overfladen, som er domineret af planter, f.eks. kelpskove og rødalger, til det dybere vand, hvor et mangfoldigt dyreliv bebor klipperevene, herunder søpindsvin, svampe, koraller, søanemoner, bryozoaner og krebsdyr (42). |
|
1.3 |
Klipperevene i lokaliteten er nogle af de mest biologisk mangfoldige klipperev i landet og spiller en vigtig rolle i at støtte arter, der betragtes som sjældne, eller som ligger på grænsen for deres biogeografiske fordeling. |
|
1.4 |
Ministeriet har indført en revideret tilgang til forvaltning af fiskeri i europæiske marine lokaliteter. Som følge heraf har forvaltningsorganisationen været nødt til at træffe foranstaltninger til at beskytte klipperev mod bundtrukne fiskeredskaber i LAF'en inden for 6-12 sømil-grænsen for at sikre fuld overholdelse af artikel 6 i habitatdirektivet (43). |
|
1.5 |
Bundtrukne fiskeredskaber er fiskeredskaber, der skubbes eller trækkes gennem havet og rører havbunden. Det omfatter otter- og bombundtrawl og slæbevod til fangst af skaldyr. Der er derfor brug for forvaltningsforanstaltninger, som begrænser disse interaktioner mellem fiskeri/værdi. |
|
1.6 |
Denne konsekvensanalyse er blevet udarbejdet for at beskrive omkostningerne og fordelene ved den foreslåede forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber med henblik på beskyttelse af revene. Konsekvensanalysen beskriver også, hvorfor den anbefalede løsningsmodel er den foretrukne løsningsmodel for forvaltningen. Et udkast til konsekvensanalysen har været genstand for offentlig høring. |
|
1.7 |
Data og dokumentation som grundlag for konsekvensanalysen i dokumentationsindsamlingsfasen er blevet indsamlet fra miljørådgivningsorganet Natural England, IFCA og forvaltningsorganisationen. Derudover afholdt forvaltningsorganisationen, i samarbejde med Cornwall IFCA, et møde uden forudgående tilmeldelse i Looe den 10. juni 2013 og, i samarbejde med Devon and Severn IFCA, i Plymouth den 11. juni 2013 for at møde de interesserede parter med henblik på at stille dem direkte spørgsmål og indsamle dokumentation for de økonomiske virkninger af de foreslåede forbudsområder. Den 12. juli 2013 blev der afholdt et møde med de belgiske myndigheder og repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri i Belgien, og den 27. september 2013 blev der afholdt et møde med de franske myndigheder og repræsentanter for den franske fiskeriindustri i Paris. Ifølge udtalelser fra repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri anvendes der kun i meget begrænset omfang bundtrukne redskaber i de foreslåede forbudsområder, ud over de foreslåede bufferzoner, men der fiskes i korridorerne mellem klipperevene, særlig mellem Eddystone og Hatt Rock, som stadig vil være tilgængelige. Oplysninger og udtalelser fra interview med kommercielle fiskere blev registreret og inddraget i konsekvensanalysen som udokumenterede påstande. |
|
1.8 |
Som led i vedtagelsen af lovbekendtgørelsen var forslagene til bekendtgørelsen og konsekvensanalysen for lokaliteten genstand for en formel høring, der fandt sted fra den 10. september 2013 til den 22. oktober 2013. Bemærkninger fra repræsentanter for den franske fiskeriindustri har bekræftet, at fiskeri med bundtrukne redskaber finder sted i det foreslåede forbudsområde Hatt Rock. Svarene fra repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri bekræftede, at der er tale om begrænset belgisk fiskeri i lokaliteten. |
2. Baggrund for foranstaltningen
|
2.1 |
I august 2012 forpligtede ministeriet sig til at evaluere forvaltningen af fiskeriet i europæiske marine lokaliteter med henblik på at finde ud af, hvilken forvaltning der er nødvendig fremover for at sikre, at lokaliteternes værdier bevares under gunstige vilkår. Det resulterede i en revideret tilgang (44) til fiskeriforvaltning i europæiske marine lokaliteter. |
|
2.2 |
Den ændrede tilgang gennemføres på et dokumenteret, risikoprioriteret og faseinddelt grundlag. Risikoprioriteringen sker på grundlag af en matrice (45), som kategoriserer risiciene ud fra interaktioner mellem fiskeri og naturværdier. Interaktionerne mellem aktivitet/værdi er kategoriseret som røde, gule, grønne eller blå. Dem, der er klassificeret som røde, prioriteres med gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger inden udgangen af 2013 (uanset det reelle aktivitetsniveau) for at forhindre forringelse af udpegede værdier i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet. Interaktioner, der er kategoriseret som gule, kræver en vurdering på lokalitetsniveau for at afgøre, om det er nødvendigt at forvalte en aktivitet for at beskytte værdier. Interaktioner, der er kategoriseret som grønne, kræver også en vurdering på lokalitetsniveau, hvis der er "kombinerede virkninger". En kategorisering som blå indikerer, at der ikke er nogen sandsynlig interaktion og dermed ikke brug for yderligere analyse (46). |
|
2.3 |
I henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, i habitatdirektivet (47) skal medlemsstaterne for de særlige bevaringsområder og særlige beskyttede områder (48):
|
|
2.4 |
Sektion 8, stk. 1, i habitatsloven af 2010 (Conservation of Habitats and Species Regulations 2010) definerer en europæisk marin lokalitet som (bl.a.) et særligt bevaringsområde, et særligt beskyttet område eller en lokalitet af fællesskabsbetydning. Del 6 i denne lov fastlægger forvaltningskravene til europæiske marine lokaliteter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i habitatdirektivet. |
|
2.5 |
LAF'en Start Point to Plymouth Sound and Eddystone omfatter klipperev, der er kategoriseret i den røde risikokategori med hensyn til bundtrukne redskaber, og dermed skal der træffes forvaltningsforanstaltninger for at fjerne risikoen. Forvaltningsorganisationen er ansvarlig for gennemførelsen af forvaltningsforanstaltninger med henblik på at forbyde interaktionen mellem klipperevene og de bundtrukne fiskeredskaber. Andre typer fiskeredskabers interaktion med klipperevene som dokumenteret i matricen vil blive vurderet i forbindelse med den gule/grønne vurderingsproces. |
|
2.6 |
Eddystone-delen af denne lokalitet spænder over to administrative områder: 0-6 sømil og 6-12 sømil. Klipperevene inden for 6 sømil-grænsen vil blive forvaltet i henhold til en bekendtgørelse udstedt af Cornwall IFCA, og klipperevene i området mellem 6 og 12 sømil vil blive forvaltet i henhold til en bekendtgørelse udstedt af forvaltningsorganisationen. |
|
2.7 |
Klipperevenes specifikke beliggenhed og omfang blev oplyst af Natural England (49). Bufferen er baseret på Natural Englands udkast til vejledning (50), som anbefaler, at bufferens størrelse skal baseres på dybden af den værdi, der beskyttes. Klipperevene i denne lokalitet når op til 60 meters dybde. For dybder mellem 25 og 200 meter anbefaler Natural Englands vejledning en buffer på tre gange værdiens dybde. Tre gange 60 meter ville føre til en buffer på 180 meter. Fordi værdiens dybde ikke kendes præcis og kan være lidt over 60 meter, blev der anvendt en buffer på 200 meter. Afgrænsningen af bufferen blev efterfølgende justeret for at fremme overholdelse og håndhævelse. |
|
2.8 |
Foranstaltningen skal afhjælpe markedssvigt i havmiljøet ved at gennemføre passende forvaltningsforanstaltninger (f.eks. denne bekendtgørelse) med henblik på at bevare værdier og sikre, at negative virkninger mindskes eller afhjælpes i passende omfang. Vedtagelsen af denne bekendtgørelse vil sikre fortsat forsyning af offentlige goder i havmiljøet. |
|
2.9 |
Markedssvigt forekommer, når markedet ikke giver et effektivt resultat (51). I forbindelse med havmiljøet kan disse svigt beskrives som følger:
|
|
2.10 |
Der er brug for et indgreb fra statens side for at afhjælpe begge disse kilder til markedssvigt i havmiljøet. Forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af udpegede værdier i europæiske marine lokaliteter vil sikre, at de negative virkninger mindskes eller afhjælpes i passende omfang. Forvaltningsforanstaltninger vil også bidrage til at sikre fortsat adgang til offentlige goder i havmiljøet, f.eks. ved at bevare biodiversiteten i de Det Forenede Kongeriges farvande. |
3. Politiske mål og tilsigtede virkninger
|
3.1 |
Ved Det Forenede Kongeriges lov om adgang til have og kyster af 2009 (Marine and Coastal Access Act 2009, "adgangsloven") (52) oprettede en marin forvaltningsorganisation (Marine Management Organisation, "forvaltningsorganisationen") som har til opgave at styre, sætte fokus på og forvalte et bæredygtigt havmiljø og kystfiskeri ved at skabe den rette balance mellem sociale, miljømæssige og økonomiske fordele og dermed sikre sunde have, bæredygtigt fiskeri og en rentabel industri. |
|
3.2 |
Det politiske mål, der er relevant for denne konsekvensanalyse, er fremme af bevaringsmålsætningerne for lokaliteten ved at sikre, at klipperevene beskyttes mod risikoen for skader forårsaget af bundtrukne redskaber. |
|
3.3 |
Bevaringsmålsætningerne for lokaliteten er:
|
|
3.4 |
De tilsigtede virkninger er en reduceret risiko for forringelse af klipperevene og opfyldelse af forpligtelserne i henhold til habitatdirektivets artikel 6. Derudover vil de økonomiske virkninger af forvaltningstiltagene blive minimeret, når det er muligt. |
4. Løsningsmodeller
4.1 Som led i ministeriets ændrede tilgang er de foretrukne forvaltningsredskaber forvaltningsorganisationsbekendtgørelser inden for 6-12 sømil og forvaltningsorganisationsforvaltning af lokaliteter på tværs af 6 sømil-grænsen. Efter drøftelser mellem forvaltningsorganisationen, Devon and Severn IFCA og Cornwall IFCA er det blevet vedtaget, at selv om denne LAF går på tværs af 6 sømil-grænsen, vil der blive vedtaget IFCA-bekendtgørelser til forvaltning af den del af lokaliteten, der ligger inden for 6 sømil-grænsen, og forvaltningsorganisationsbekendtgørelser til forvaltning af den del af lokaliteten, der ligger mellem 6 og 12 sømil-grænsen. Den anbefalede løsningsmodel er derfor en forvaltningsorganisationsbekendtgørelse for den del af lokaliteten, der ligger mellem 6 og 12 sømil-grænsen.
4.1.1 Løsningsmodel 1: status quo
Denne løsningsmodel ville indebære, at der ikke vedtages nogen permanente forvaltningsforanstaltninger. Det ville betyde, at risici for lokaliteten som følge af skadelige aktiviteter ikke ville blive håndteret, og at forpligtelserne i henhold til ministeriets ændrede tilgang og habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, ikke ville blive opfyldt.
4.1.2 Løsningsmodel 2: frivillig aftale
Denne løsningsmodel ville indebære udvikling af ikkebindende adfærdskodekser til beskyttelse af lokalitetens værdier. Forvaltningsorganisationen har overvejet denne løsning ud fra principperne om bedre lovgivning, i henhold til hvilke ny lovgivning skal indføres som en sidste udvej, og ministeriets ændrede tilgang, som forudsætter, at forvaltningsforanstaltninger skal være af lovgivningsmæssig art, hvis der skal opnås tilstrækkelig beskyttelse. ministeriets ændrede tilgang kræver også, at der træffes foranstaltninger til håndtering af højrisikointeraktioner (rød) mellem udpegede værdier og fiskeredskaber inden udgangen af december 2013. Forvaltningsorganisationen mener, at frivillige foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige i dette tilfælde, fordi der er behov for at sikre hurtig beskyttelse, og fordi der er en risiko for, at selv lave interaktionsniveauer kan skabe forringelser.
4.1.3 Løsningsmodel 3: forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber i hele LAF'en ("fuld lukning af lokaliteten")
Et forbud mod bundtrukne redskaber i hele LAF'en er ikke nødvendigt for at opnå beskyttelse af klipperevene og ville medføre unødvendige økonomiske tab for de fiskere, der bruger andre dele af LAF'en. Det anslåede samlede tab af landinger, som fremgår af tabel 1, ville beløbe sig til 80 671 GBP i forhold til den foretrukne løsningsmodel, hvor beløbet ville være 1 428 GBP, og udgifterne til håndhævelse ville være langt højere.
4.1.4 Løsningsmodel 4: forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber over Sabellaria spinulosa-rev med passende buffer ("zoneopdelt forvaltning")
Dette er den foretrukne løsning, og løsningsmodellen analyseres fuldt ud nedenfor.
4.1.5 Løsningsmodel 5: forvaltning af aktiviteter gennem et Statutory Instrument, en Regulating Order eller en betingelse om fiskerilicens.
Disse mekanismer betragtes ikke som egnede i dette tilfælde. Bekendtgørelser udstedt af forvaltningsorganisationen som myndighed med beføjelser i henhold til adgangsloven er mere egnede, fordi de er beregnede til at forvalte aktiviteter inden for beskyttede havområder og indeholder bestemmelser om det hensigtsmæssige niveau af beføjelser, fleksibilitet, høringer og hastighed.
4.2 Anbefalet løsningsmodel
4.2.1 forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber over klipperevene med passende buffer ("zoneopdelt forvaltning").
4.2.2 Denne løsningsmodel anbefales, fordi det er den mest omkostningseffektive løsning. Forvaltningsorganisationen er den myndighed, der bedst kan træffe fiskeriforvaltningsforanstaltninger i området mellem 6 og 12 sømil, fordi den har beføjelser til at vedtage bekendtgørelser i hele dette område med henblik på fremme af bevaringsmålsætningerne for LAF'er. Afgrænsningen af det foreslåede forbudsområde blev fastlagt under hensyntagen til den bedste tilgængelige dokumentation for omfanget af værdierne og behovet for en "bufferzone" mellem værdierne og den grænse, der fastsat i henhold til bekendtgørelsen. Håndhævelseshensyn og behovet for en klar afgrænsning for at fremme overholdelse blev også taget i betragtning i forbindelse med overvejelserne om forbudsområdets udformning.
5. Videnskabeligt grundlag
5.1 Virkninger af aktiviteter med bundtrukne redskaber på klipperev
|
5.1.1 |
Den tilgængelige dokumentation (54) bestående af empiriske undersøgelser, som måler fiskeriets virkning på naturtypen klipperev, er begrænset. Det er dog en kendsgerning, at trækning af trawl over klippeunderlag vil forårsage skader eller død for en betydelig andel store, opretstående bundfæstede arter som svampe og koraller (Løkkeborg, 2005). I Alaskabugten blev 67 % af svampene beskadiget med et enkelt trawltræk (Freese et al., 1999). Andre arter som hydroider, søanemoner, bryozoaner, sækdyr og søpindsvin er sårbare over for mobile fiskeredskaber (McConnaughey et al., 2000, Sewell and Hiscock, 2005). Trawlfiskeri kan også mindske levestedets kompleksitet, fordi de klippeblokke og småsten, der er forbundet med klippeunderlaget, flyttes rundt (Engel and Kvitek, 2008, Freese et al., 1999). Modstandsdygtighed over for fysiske skader varierer afhængigt af underlagstypen, hvor slamstensrev er særlig sårbare over for strukturelle skader (Attrill et al., 2011). Det vurderes, at risikoen for væsentlige virkninger er tilstrækkelig til at nødvendiggøre en rød risikokategorisering og dermed iværksættelse af forvaltningsforanstaltninger i år. |
5.2 Fordeling af klipperev
Figur 1 nedenfor identificerer beliggenheden af klipperevene i LAF'en.
Figur 1
Kort over lokalitet og værdi
Marine Management Organisation
Start Point to Plymouth Sound & Eddystone SCI (Eddystone)
6 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
Reef Features
Start Point to Plymouth Sound and Eddystone Reef SCI
Management Areas
CIFCA
MMO
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown Copyright and database right. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown copyright and database right [2013]. All rights reserved. Ordnance Survey Licence No. 100049981. Reproduced with permission of Natural England / Joint Nature Conservation Committee Not to be used for navigation.
6. Berørte sektorer
|
6.1 |
Fiskeriindustrien: De vigtigste berørte fartøjer er kammuslingefartøjer, bomtrawlere og lokale trawlere, der primært omfatter fartøjer, som lander deres fangster i Plymouth og Looe og lejlighedsvis i havne som Brixham og Teignmouth. Franske og belgiske fartøjer har adgangsret til fangst efter bundarter, men størstedelen af fangsten landes ikke i Det Forenede Kongerige. Franske bundtrawlere fisker i det foreslåede forbudsområde Hatt Rock. Den belgiske fiskeriindustri har begrænsede fiskeriaktiviteter i området. Drøftelser med interesserede parter forud for høringen om den foreslåede forvaltningsforanstaltning tydede på, at fiskeri med bundtrukne redskaber primært finder sted i korridorerne mellem klipperevene og de foreslåede bufferzoner. Det forventes ikke, at foranstaltningen vil have indflydelse på andre sektorer end fiskerisektoren. |
|
6.2 |
Lokaløkonomier og -samfund: Mulighederne for sociale og økonomiske omkostninger for lokalsamfund som følge af potentielle tab af landinger og følgevirkninger heraf på det lokale fiskeri er begrænsede. Det skyldes, at der findes alternative fiskepladser, og flytningen af aktiviteter vil derfor være minimal. De vigtigste havne, der kan blive berørt, er Plymouth og Looe. Repræsentanter for den franske fiskeriindustri har fremhævet, at der er mulighed for, at fiskeritjenester kan blive berørt i områder, der er afhængige af fiskeri i kystområder. De bredere fordele ved beskyttelsen af klipperevene er beskrevet i afsnit 7. |
|
6.3 |
Håndhævelsesmyndigheder: Det primære ansvar for at håndhæve det foreslåede forbudsområde påhviler forvaltningsorganisationen, og de ekstra håndhævelsesomkostninger vil således påhvile forvaltningsorganisationen. Omkostningsoverslagene fremgår af afsnit 7. |
7. Cost-benefit-analyse
7.1 Omkostninger til den foretrukne løsningsmodel
7.1.1 Forbuddet mod bundtrukne redskaber i det foreslåede område kan medføre følgende omkostninger:
|
— |
direkte omkostninger for fiskeriindustrien som følge af reducerede fiskepladser |
|
— |
omkostninger for fiskeriindustrien i forbindelse med flytningen af aktiviteter til andre fiskepladser |
|
— |
mulige miljøvirkninger som følge af potentielt flere skader på levesteder i andre områder som følge af flytningen af aktiviteter |
|
— |
omkostninger for forvaltningsorganisationen til administration og håndhævelse af forvaltningen. |
7.1.2 Omkostninger for fiskeriindustrien, herunder potentielle omkostninger til flytning af aktiviteter, og forvaltningsorganisationens omkostninger til administration og håndhævelse kan anføres som beløb, og de anslåede beløb er blevet samlet og præsenteres i denne konsekvensanalyse (tabel 1 og 2 nedenfor). Miljøomkostningerne som følge af potentielt flere skader på levesteder i andre områder er vanskelige at værdisætte, og beskrives derfor her som omkostninger (ikke beløb).
7.2 Analyse af fiskeriomkostninger
7.2.1 Oplysninger anvendt til vurdering af den foreslåede lukning er hentet fra:
|
— |
landingsdata for fartøjer fra perioden 2008-2011 hentet fra logbøger og salgsnotaer fra forvaltningsorganisationens statistikker |
|
— |
landingsdata for ICES-rektangler. Yderligere analyser med henblik på at vurdere fangster og anslåede landinger for LAF'en og rev/buffer-området for Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater (tabel 1 og 2) |
|
— |
oplysninger indsamlet af forvaltningsorganisationen fra fiskere forud for høringen, juni-august 2013 |
|
— |
oplysninger indsamlet fra interesserede parter under forvaltningsorganisationens formelle høring om bekendtgørelsen, 10. september til 22. oktober 2013 |
|
— |
lokale forvaltningsorganisations- og IFCA-kystvagters viden. |
7.3 Usikkerhed og dataantagelser
7.3.1 De gennemsnitlige omkostningsoverslag er baseret på Det Forenede Kongeriges landingsværdier anslået for LAF'en inden for de statistiske ICES-rektangler 29E5 og 29E6 (se figur 2). Det vides ikke, hvor stor en andel af den samlede landingsværdi, der reelt direkte stammer fra det foreslåede forbudsområde, som udgør under 0,16 % af en ICES-rektangel. De statistiske data blev indsamlet under anvendelse af indberettet aktivitet inden for de ICES-rektangler, der dækker de fastlagte LAF'er. Den indberettede aktivitet (mængde og værdi af landinger samt oplysninger om anvendte redskaber) er hentet fra forvaltningsorganisationens Ifish-database. Oplysninger om belgiske og franske fartøjer bygger på uddrag af landingsdata indberettet af medlemsstaterne til STECF-arbejdsgruppen (STECF: Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) om fiskeriordninger. De metoder, der anvendes til at nå frem til omkostningerne, er nærmere beskrevet i bilag A og B.
7.3.2 Værdierne for det foreslåede forbudsområde, som er anført i tabel 1, er blevet udledt ved at tage de anslåede værdier inden for LAF'en og anvende en procentdel baseret på forbudsarealet i selve LAF'en. I de fleste tilfælde er forbudsområdets areal relativt lille i forhold til LAF'en som helhed. De oplyste overslag bør derfor anvendes med forsigtighed og angiver ikke den reelle værdi tildelt i det foreslåede forbudsområde. Det anerkendes også, at en potentielt større biodiversitet omkring revet betyder, at der kan være tale om en fiskeplads med en relativt større fiskebestand, og analysen undervurderer muligvis værdien af den reducerede fiskeplads.
7.3.3 Oplysninger indhentet fra fiskere og andre interesserede parter i forbindelse med møderne forud for høringen anvendes som støtte for det videnskabelige grundlag og antagelserne med det forbehold, at der er tale om udokumenterede påstande. De indsamlede oplysninger var opportunistiske og giver kun et øjebliksbillede fra de respondenter, der havde mulighed for at afgive bemærkninger den pågældende dag. Antallet af respondenter er kun et udtryk for dem, der på eget initiativ afgav oplysningerne, og ikke det antal, der nødvendigvis er enig eller uenig i en udtalelse.
7.3.4 Oplysningerne om andre medlemsstaters landinger er begrænsede, eftersom størstedelen af disse fartøjer ikke foretager landinger i Det Forenede Kongerige. Der kan udledes visse antagelser fra de andre fartøjer på over 15 meter i medlemsstaternes flåde gennem FOS-data modtaget i Det Forenede Kongeriges fiskeriovervågningscenter (FOC). Se oplysninger i afsnit 7.4.
|
— |
landingsdata for fartøjer fra perioden 2008-2011 hentet fra logbøger og salgsnotaer fra forvaltningsorganisationens statistikker |
|
— |
landingsdata for ICES-rektangler. Yderligere analyser med henblik på at vurdere fangster og anslåede landinger for LAF'en og rev/buffer-området for Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater (tabel 1 og 2) |
|
— |
oplysninger indsamlet af forvaltningsorganisationen fra fiskere forud for høringen, juni-august 2013 |
|
— |
lokale forvaltningsorganisations- og IFCA-kystvagters viden. |
7.4 Fiskeri i LAF'en Start Point to Plymouth Sound and Eddystone
7.4.1 Størstedelen af de Det Forenede Kongeriges fartøjer, der fiskede i ICES-rektangel 29E5 og 29E6, er under 10 meter lange og overvejende netfartøjer (261 fartøjer), håndlinefartøjer (126 fartøjer) og tejnefartøjer (72 fartøjer). Over 15 meter lange bomtrawlere fisker lejlighedsvis i området (25 fartøjer).
7.4.2 De arter, der primært landes, er kammusling, krabbe, brisling og sardin.
7.4.3 Franske og belgiske fartøjer har lovbestemte adgangsrettigheder i den del af LAF'en, der ligger uden for 6 sømil-grænsen.
7.4.4 Størstedelen af de udenlandske fartøjer, der fisker i ICES-rektanglerne, er over 15 meter lange, mens der er nogle få fartøjer på under 10 meter. Oplysningerne om franske og belgiske fartøjers landinger er begrænsede, eftersom størstedelen af disse fartøjer ikke foretager landinger i Det Forenede Kongerige. Frankrig og Belgien er blevet anmodet om detaljerede statistiske oplysninger, og de modtagne oplysninger vil blive inddraget i den endelige konsekvensanalyse.
7.4.5 FOS-data (55) fra den franske og belgiske flåde viser begrænset eller ingen aktivitet i de foreslåede forbudsområder i den LAF, de har adgang til (figur 3 og 4).
7.4.6 Der blev forud for høringen afholdt et møde med den belgiske fiskeriindustri den 12. juli 2013 i Oostende med de belgiske fiskerimyndigheders assistance. Det skete for at underrette dem om den mulige forvaltning af det kommercielle fiskeri i Det Forenede Kongeriges europæiske marine lokalitet, for så vidt angår belgiske adgangsrettigheder til fiskeri i området mellem 6 og 12 sømil. Repræsentanter for industrien, som deltog i mødet den 12. juli, oplyste, at de nuværende foreslåede foranstaltninger til beskyttelse af klipperevene i LAF'en ikke havde væsentlig indflydelse på deres aktiviteter. Disse klipperev blev overvejende opfattet som ugunstige for bundtrukne redskaber. Den 27. september 2013 blev der afholdt et høringsmøde med de franske myndigheder og repræsentanter for den franske fiskeriindustri i Paris. Ifølge repræsentanter var området mellem Eddystone og Hatt Rock en vigtig adgangsrute for franske fartøjer.
7.4.7 Formelle høringssvar fra repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri bekræftede, at der er tale om begrænset belgisk fiskeri i området, men repræsentanter for den franske fiskeriindustri bekræftede fiskeri i især Hatt Rock-området.
Figur 2
Kort over de statistiske ICES-rektangler 29E5 og 29E6 og LAF'en Start Point to Plymouth Sound and Eddystone
Marine Management Organisation
Start Point to Plymouth Sound & Eddystone SCI
ICES statistical rectangles 29E5, 29E6
6 Nautical Mile Limit (UKHO)
12 Nautical Mile Limit (UKHO)
ICES Statistical Rectangles
Start Point to Plymouth Sound and Eddystone Reef SCI
Reef Features
Management Areas
CIFCA
MMO
Sources: Esri, DeLorme, NAVTEQ, USGS, Intermap, iPC, NRCng KoAN, Esri Japan, METI, Esri (Thailand), TomTom, 2012. © Natural England Copyright 2008. © Crown Copyright. All rights reserved 2008. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Contains UKHO Law of the Sea data© ICES (http://geo.ices.dk/). ©Marine management Organisation. Not to be used for navigation.
Figur 3
Franske FOS-positionsrapporter fra 2012
Marine Management Organisation
2012 French VMS
(Start Point to Plymouth Sound & Eddystone SCI (Eddystone))
6 Nautical Mile Limit (UKHO)
Start Point to Plymotuh Sound and Eddystone Reef SCI
Management Areas
CIFCA
MMO
2012 French VMS (15+ meters)
Speed (knots)
0.00 - 6.00
>=6.01
Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. © British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright and database right. ©Marine Management Organisation. Natural England Copyright 2008 © Crown Copyright. All rights reserved 2008. Not to be used for navigation.
Figur 4
Belgiske FOS-positionsrapporter fra 2012
Marine Management Organisation
2012 Belgian VMS
(Start Point to Plymouth Sound & Eddystone SCI (Eddystone))
6 Nautical Mile Limit (UKHO)
Reef Features
Start Point to Plymouth Sound and Eddystone Reef SCI
Management Areas
CIFCA
MMO
2012 Belgian VMS (15+ meters)
Speed (knots)
0.00 - 6.00
>= 6.01
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright and database right. ©Marine Management Organisation. Not to be used for navigation.
7.5 Vurdering af berørte landinger
Det Forenede Kongerige
7.5.1 Den direkte virkning på fiskefartøjer ville være reducerede fangster og dermed landinger med bundtrukne redskaber i det foreslåede forbudsområde. For at vurdere de potentielle virkninger blev landingsoplysninger indsamlet af Den Marine Forvaltningsorganisation (Marine Management Organisation, "forvaltningsorganisationen") analyseret.
7.5.2 Beregningen af berørte landinger fra ICES-rektangel 29E5 og 29E6 (for Det Forenede Kongeriges fartøjer med fiskeri i området siden januar 2008) fremgår af tabel 1. Overslagene i tabel 1 er baseret på gennemsnitlige landinger fra januar 2008 til december 2011.
Tabel 1
overslag over Det Forenede Kongeriges landinger fra ICES-område 29E5 og 29E6 som årligt gennemsnit og gennemsnitlige landinger i lokaliteten af fællesskabsbetydning ("LAF'en") (januar 2008-december 2011)
|
Redskabstype |
Landet vægt (ton) |
Værdi (GBP) |
Værdi i LAF (GBP) |
Værdi i forbudsområde (1,77 % af LAF'en) (GBP) |
|
Bomtrawlere |
1 429 |
3 844 049 |
2 693 |
47,67 |
|
Fartøjer med slæbevod |
2 589 |
4 149 690 |
7 368 |
130,43 |
|
Hummertrawlere |
7 |
4 873 |
0 |
0 |
|
Andre bundtrawlere |
3 211 |
7 334 338 |
70 610 |
1 249,78 |
|
I alt |
7 236 |
15 332 950 |
80 671 |
1 428 |
7.5.3 Overslagene over landingsværdier i LAF'en er beregnet ved at sammenholde tilgængelige landingsoplysninger (fra de enkelte fiskefartøjer i ICES-rektanglerne) med oplysninger om fiskefartøjernes aktiviteter (på baggrund af FOS-rapporter (FOS: fartøjsovervåningssystem)) i LAF'en. Denne tilgang anvender en andel af landingerne for de enkelte ICES-rektangler på LAF'en på baggrund af aktivitetsniveauet i LAF'en.
For LAF'en Start Point to Plymouth Sound and Eddystone blev landingsoplysningerne for ICES-rektanglerne (29E5 og 29E6) anvendt og kategoriseret i henhold til fartøjets størrelse (over 15 meter lange fartøjer, 10-15 meter lange fartøjer og under 10 meter lange fartøjer).
Landingsværdier fra fiskeri i det foreslåede forbudsområde blev derefter anslået som en andel (baseret på de respektive områders størrelse) af den anslåede værdi af fiskeri i LAF'en.
En fuld oversigt over fiskeriet i de ICES-rektangler, der er forbundet med LAF'en, kan hentes i de supplerende fiskeristatistikker for perioden 2008-2011.
Den gennemsnitlige årlige indkomst for bomtrawlere på over 15 meter fra LAF'en anslås til 2 551 GBP, mens den for fartøjer på over 15 meter med slæbevod anslås til 2 683 GBP og for bundtrawlere på over 15 meter til 6 547 GBP. Den gennemsnitlige årlige indkomst for bundtrawlere på under 10 meter beløb sig til 15 237 GBP. Den gennemsnitlige årlige indkomst for bundtrawlere på 10-15 meter beløb sig til 54 408 GBP (en fuld oversigt kan ses i tabel 5 fiskeristatistikkerne for perioden 2008-2011). Ud fra vores drøftelser med interesserede parter forud for høringen kan det konstateres, at vedtagelsen af bekendtgørelsen vil have de største økonomiske konsekvenser for bundtrawlfiskeri og kammuslingefiskeri.
7.5.4 Det anslås, at det samlede tab i landinger i det af forvaltningsorganisationen foreslåede forbudsområde (som udgør 1,77 % af LAF'ens areal) ville beløbe sig til 1 428 GBP.
7.5.5 De anslåede samlede omkostninger er sandsynligvis overvurderede, eftersom der ikke antages at ville ske nogen flytning af aktiviteter.
Frankrig og Belgien
7.5.6 Af analysen af FOS-data fremgår det, at langt størstedelen af det belgiske fiskeri i ICES-rektangel 29E5 og 29E6 forekommer et stykke uden for selve LAF'en. I 2012 fiskede kun 20 fartøjer i de to ICES-rektangler. Størstedelen af det franske fiskeri i ICES-rektangel 29E5 og 29E6 finder sted enten vest for lokaliteten eller mellem Hatt Rock og Brentons. I 2012 indberettede seks franske fartøjer en FOS-position ved en hastighed på 1-6 knob i Eddystone-delen af LAF'en.
7.5.7 Det belgiske fiskeri er primært rettet mod rødspætte i dette område, mens det franske fiskeri er rettet mod kuller og hvilling. Med anvendelse af den metode, der er beskrevet i bilag B "Analyse af fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige i ICES-rektangler", gælder det for 2012, at:
|
— |
den mængde fisk, der landes af belgiske fartøjer i den tilgængelige del af LAF'en, anslås til 0,15 ton. Dette svarer til en værdi på 339 GBP |
|
— |
den mængde fisk, der landes af franske fartøjer i den tilgængelige del af LAF'en, anslås til 4,20 ton. Dette svarer til en værdi på 5 929 GBP. |
Ikke hele dette område vil imidlertid være omfattet af et adgangsforbud, og jf. figur 3 og 4 finder fiskeriet sted i de korridorer, der ligger uden for det foreslåede forbudsområde (rev og bufferzone). Det reelle anslåede tab af landinger vurderes derfor som meget lavere end de ovenfor anførte værdier.
Se bilag B for yderligere statistiske oplysninger fra andre lande end Det Forenede Kongerige.
7.6 Lukningens sandsynlige virkninger på fiskerflåden
7.6.1 Eftersom det anslåede tab af landinger er lavt, forventes det, at lukningen vil have begrænset indvirkning på Det Forenede Kongeriges og Belgiens fiskerflåde. En række berørte fiskere gav under forvaltningsorganisationens møder forud for høringen udtryk for, at de ikke anvender bundtrukne redskaber over klipperevene, men at der vil kunne forekomme indkomsttab i bufferområderne omkring klipperevene. Et overslag herover findes i tabel 3. Den formelle høring af repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri bekræftede, at der er tale om begrænset belgisk fiskeri i lokaliteten. Repræsentanterne for den franske fiskeriindustri bekræftede dog, at fiskepladser omkring Hatt Rock-forbudsområdet vil gå tabt, men at der er let adgang til alternative fiskepladser.
7.7 Tilpasningsevne
7.7.1 For at vurdere den foreslåede luknings sandsynlige indvirkning på fiskeriet skal det vurderes, i hvilket omfang fartøjer vil kunne opretholde fangstværdien ved at flytte aktiviteterne til andre områder.
7.7.2 Fiskerne blev anmodet om at udfylde et spørgeskema, som giver grundlag for at kunne foretage en sådan vurdering, og blev direkte adspurgt om graden af flytning af aktiviteter til andre områder som følge af den foreslåede lukning og deres mulighed for at fiske på alternative fiskepladser og tilpasse sig for at opretholde fangstværdien. En række berørte fiskere anførte, at de ikke kunne skifte fiskepladser eller redskabstype, men at potentialet for flytning af aktiviteter vil være minimalt, fordi den foreslåede løsningsmodel kun vil begrænse fiskeri over klipperev og standardbufferzonen.
7.7.3 Som følge af vedtagelsen af den foretrukne løsningsmodel (en specifik bekendtgørelse om forbudsområder) frem for en lukning af hele lokaliteten vil niveauet af flytning af aktiviteter for fartøjer, der anvender bundtrukne redskaber, blive minimeret. Det vigtigste flytningsspørgsmål, som repræsentanter for fiskeriindustrien gjorde opmærksom på forud for høringen, var virkningen af en fuld lukning af lokaliteten, hvor de foretrak korridorer mellem klipperevene. De meddelte, at de ikke anvender bundtrukne redskaber over klipperevene, men derimod gør det inden for de foreslåede bufferzoner.
7.7.4 Det forventes, at dokumentation for fremskridt inden for redskabsteknologi og konsekvenser for følsomme værdier vil blive overvejet under den gule/grønne vurderingsproces.
7.8 Indirekte omkostninger
7.8.1 Miljømæssige omkostninger
7.8.2 Der vil være minimalt potentiale for øgede omkostninger til brændstof til fartøjer, som skal længere væk for at få adgang til alternative fiskepladser, og for kompensation for potentielle tab af fangster i det foreslåede forbudsområde. Dette skyldes, at fiskere sandsynligvis vil blive ved med at fiske i korridorerne mellem forbudsområderne.
7.8.3 Der er mulighed for øget fiskeri i korridorerne mellem forbudsområderne, som kan påvirke biodiversitet og levesteder (S.E. Rees et al., 2013 (56)).
7.9 Omkostninger til administration og håndhævelse
7.9.1 forvaltningsorganisationen vil anvende den efterretningsstyrede, risikobaserede håndhævelsestilgang, som er vedtaget af en række tilsynsorganer i overensstemmelse med den nationale efterretningsmodel ("National Intelligence Model") (57). Hvis efterretninger tyder på manglende overholdelse eller en risiko for manglende overholdelse, vil forvaltningsorganisationen udvikle en håndhævelsesstrategi, der er specifik for det beskyttede havområdes behov, og om nødvendigt fordele ressourcerne i overensstemmelse hermed. Dette kan omfatte flådens tilstedeværelse, overvågning fra luften eller fælles aktioner med andre agenturer (f.eks. sammenslutningerne af fiskeri- og miljøbeskyttelsesmyndigheder ("IFCA"), Det Forenede Kongeriges grænsestyrke (Border Force) eller Det Forenede Kongeriges miljøstyrelse (Environment Agency). Forvaltningsorganisationen koordinerer eventuelle fælles aktioner. Principperne for forvaltningsorganisationens regulering af beskyttede havområder er fastlagt i den lovgivnings- og reguleringsmæssige reformlov af 2006 ("Legislative and Regulatory Reform Act 2006") og de regulerende myndigheders regelsæt vedrørende overholdelse ("Regulators' Compliance Code") og skal sikre, at forvaltningsorganisationen træffer rimelige, ansvarlige, konsekvente, gennemsigtige og målrettede håndhævelsesforanstaltninger (58).
7.9.2 Håndhævelsen af den foreslåede bekendtgørelse vil kunne indgå i det nuværende budget. EU's FOS-data vil blive brugt som forvaltningsværktøj for håndhævelse til havs og fra luften af fartøjer på over 12 meter. Som følge af det begrænsede fiskeri i lokaliteten vil risikoen for manglende overholdelse være minimal eller lav (59). Tabel 2 indeholder overslag over håndhævelsesomkostninger til forvaltning af denne foretrukne løsningsmodel.
Tabel 2
årlige omkostninger til håndhævelse af den anbefalede løsningsmodel (60)
|
Aktivitet |
Omkostning pr. enhed (GBP) |
Anslået antal enheder pr. år |
Omkostninger i alt pr. år (GBP) |
|
Det Forenede kongeriges flåde, farvandsovervågning pr. lokalitet |
4 000 pr. dag |
1 |
4 000 |
|
Fælles håndhævelsespatruljer med lokale IFCA pr. lokalitet |
800-1 000 pr. dag |
5 |
4 000 -5 000 |
|
Overvågning fra luften pr. lokalitet |
2 050 pr. time |
2 |
4 100 |
|
Efterforskninger/retssager pr. lokalitet |
10 375 pr. sag |
1 |
10 375 |
|
I alt |
|
9 |
22 475 – 23 475 |
Tabel 3
profil for årlige omkostninger (beløb) til den foretrukne løsningsmodel – (mio. GBP) (faste priser)
|
|
År0 |
År1 |
År2 |
År3 |
År4 |
År5 |
År6 |
År7 |
År8 |
År9 |
|
Overgangsomkostninger |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
Årlige tilbagevendende omkostninger – bedste skøn |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Lavt |
0,022475 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Højt |
0,023475 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Nutidsværdi i alt af årlige omkostninger (*6): |
0,2 mio. GBP |
|||||||||
7.10 Fordele ved den anbefalede løsningsmodel
7.10.1 Udelukkelsen af bundtrukne redskaber fra de foreslåede forbudsområder ville forhindre anvendelse af bundtrukne redskaber over klipperevene og have følgende fordele:
|
— |
miljøfordele i form af bevarelse af naturtypen klipperev. |
Miljøfordelene er her beskrevet som fordele (ikke beløb).
7.11 Miljøfordele
7.11.1 Klipperevene i LAF'en er nogle af de mest biologisk mangfoldige klipperev i landet og spiller en vigtig rolle i at støtte arter, der betragtes som sjældne, eller som ligger på grænsen for deres biogeografiske fordeling. De enkelte rev er relativt små (både i national og lokal skala), men de er økologisk mangfoldige og udgør et lokalt betydeligt område (med hensyn til størrelse) med rev, der permanent er under vand (61).
7.11.2 Kystrevene omfatter kystrev, som er opstået som følge af forlængelsen af blotlagt landøkologi ud i den sublittorale zone og store områder af synlige klipper, klippeblokke og småsten i den del af området, der ligger længere væk fra kysten. Eddystone og de omgivende rev har usædvanlige karakteristika for undersøgelsesområdet, fordi de ligger på dybt vand og er stejle og for Eddystones vedkommende bryder vandoverfladen. De er hjemsted for et mangfoldigt biologisk samfund, der udviser en klassisk klippezoneinddeling fra dybt til lavt vand. Her findes en lang række arter, herunder bløde koraller, søagurker, søpindsvin, svampe, søanemoner, søpunge og kelpskove. Amfianthus dohrnii (søanemoneart) og leptopsammia pruvoti (koralart) (begge sjældne arter på nationalt plan) og Eunicella verrucosa (blød koralart) er blevet observeret (Axelsson et al., 2006; Royal Haskoning, 2008; University of Plymouth, 2011) (62).
7.11.3 Rev yder også en vis kystbeskyttelse og er vigtige områder for næringsstofkredsløb, kulstof- og kvælstofbinding og stabilisering af sedimenter.
7.11.4 En beskyttet revnaturtype er et naturligt tilflugtssted, hvor der kan opbygges populationer af mål- og bifangstarter.
7.11.5 Fordelene ved bekendtgørelsen er, at den yder tilstrækkelig beskyttelse og bevarelse af de økologiske karakteristika, hvilket kan føre til større biodiversitet sammenlignet med resten af fiskepladserne.
7.11.6 Miljøfordelene ved indførelsen af bekendtgørelsen vil være betydelige, da den vil beskytte klipperevene i lokaliteten mod bundtrukne redskaber. Det vil bidrage til at nå bevaringsmålsætningen om "bevarelse". Det vil have yderligere fordele for andre værdier i LAF'en og være til gavn for naturtypen rev som helhed som følge af det anbefalede forbud. Det kan fremme fritidsaktiviteter i området, f.eks. dykkere og fritidsfiskere, hvilket potentielt kan være til gavn for den lokale økonomi.
7.12 Samfundsøkonomiske fordele
7.12.1 Det er muligt, at bevarelsen af klipperevene og naturtypen kan øge tiltrækningskraften for fritidsbrugere, herunder dykkere og fritidsfiskere (S.E. Rees et al., 2013 (63); D.R. Chae et al., 2012 (64)). Dette kan også øge turismen i området og dermed forbruget i lokale virksomheder (S.E. Rees et al., 2013).
7.12.2 Anvendelse af en zoneopdelt tilgang frem for at lukke hele lokaliteten begrænser flytningen af aktiviteter for fartøjer, der anvender bundtrukne redskaber.
7.13 Fordeling af omkostninger og fordele
7.13.1 Fordelingen af de sociale og økonomiske omkostninger sker primært på lokalt niveau i Det Forenede Kongerige og Frankrig (bortset fra håndhævelsesomkostningerne), mens de overordnede miljøfordele dækker et bredere areal og i højere grad har nationale virkninger.
Bilag A: bemærkninger om dataindsamling og tabeller i forbindelse med Det Forenede Kongeriges fiskeristatistikker
Datatabeller, der sammenfatter det indberettede fiskeri i de ICES-rektangler, som dækker de specifikke områder, som er udpeget som europæiske marine lokaliteter, kan findes på forvaltningsorganisationens hjemmeside (65).
Detaljeringsgraden afspejler det mest detaljerede tilgængelige niveau for de indberettede data, Det Forenede Kongeriges fiskerimyndigheder har adgang til.
Dataene omfatter oplysninger om mængde og værdi af landinger fra de ICES-rektangler, der omfatter områderne, samt oplysninger om fartøjer, anvendte redskaber og fangstarter.
Ud over disse oplysninger om fiskeri indberetter over 15 meter lange fartøjer deres nøjagtige position hver anden time som led i Det Forenede Kongeriges fartøjsovervågningssystemer.
For disse fartøjer på over 15 meter har det været muligt at kombinere de relativt begrænsede geografiske oplysninger fra systemerne for indberetning af aktiviteter med de detaljerede positionsindberetninger fra FOS for at gøre det muligt at vurdere fiskeriet på et mere detaljeret niveau. Denne detaljerede omarbejdning af aktivitetsoplysningerne gør det muligt at vurdere fiskeriet inden for specifikke EMS-områder (EMS: European marine site, europæisk marin lokalitet) for fartøjer på over 15 meter.
Når de er tilgængelige, præsenteres disse oplysninger i tabellerne sammen med den samlede aktivitet i ICES-rektanglerne for fartøjer på over 15 meter. Forholdet mellem disse to sæt data er derefter blevet anvendt på oplysningerne for andre fartøjslængder for at anslå aktiviteten inden for de foreslåede forbudsområder for disse fartøjer på under 15 meter.
Bemærk, at de foreslåede forbudsområder ligger inden for kystfarvandene. Derfor kan anvendelsen af den andel af fiskeriet, der blev gennemført af fartøjer på over 15 meter inden for områderne, til at vurdere andre af Det Forenede Kongeriges fartøjers aktiviteter være unøjagtig, eftersom de større fartøjer som regel fisker længere væk fra kysten end andre fartøjer. Det gælder især fartøjer på over 10 meter.
Disse oplysninger er markeret med gråt i tabellerne for at understrege, at der er tale om anslåede data, som bør anvendes med forsigtighed.
Nedenfor findes en liste over de EMS-kystområder, der er omfattet af analysen – nogle områder dækker mere end et område – og som er fremhævet med gult.
Overlapningen betyder, at det samlede dækningspotentiale for de foreslåede forbudsområder ikke kan vurderes ved at lægge analyserne for de enkelte områder sammen. Tabellen nedenfor indeholder oplysninger om andelen af den samlede aktivitet i ICES-rektanglerne for de enkelte foreslåede forbudsområder, der vedrører fartøjer på over 15 meter (detaljerede satellitdata findes for disse fartøjer).
Dermed gælder det, for de fartøjer, der dækker en stor andel af EMS-lokaliteterne, at overslagene for aktiviteter for fartøjer af andre længder baseret på FOS-relateret aktivitet sandsynligvis er mere pålidelige end overslagene for de lokaliteter, hvor en lille andel er dækket.
Bilag B: Bemærkninger om oplysninger fra andre fiskeristatistikker end Det Forenede Kongeriges
Disse tabeller er uddrag af landingsdata indberettet af medlemsstaterne til STECF-arbejdsgruppen (STECF: Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) om fiskeriordninger.
Som led i denne arbejdsgruppes aktiviteter er der samlet forskellige sæt data, herunder oplysninger for de enkelte medlemsstater om landinger af arter for de enkelte ICES-rektangler med gruppering af tilknyttede fartøjer. Dette datasæt er opbygget således, at det opfylder STECF-arbejdsgruppens behov, og det måtte derfor behandles grundigt for at undgå dobbelttælling af aktivitetsdata. Det er hentet fra STECF's hjemmeside (66).
Summerne er blevet kontrolleret i forhold til den indberettede aktivitet i EU's FIDES-systemer for visse kvoterede bestande for at validere de indberettede data.
Der er imidlertid fortsat forskelle mellem de summer, der er indberettet for art/område-kombinationer i STECF-datafilerne, og de summer, der er indberettet med tilsvarende detaljeringsgrader som led i fangstindberetningssystemerne i FIDES til overvågning af anvendelsen af kvoter. Tallene er således vejledende for aktivitetsniveauet i området for de berørte medlemsstater og ikke endelige.
Vejledende monetære værdier er beregnet ved at anvende den gennemsnitlige værdi af landinger for Det Forenede Kongeriges fartøjer fra det pågældende ICES-rektangel eller tilsvarende områder.
Når der mangler data for år, kan det være, fordi der ikke er indberettet nogen aktivitet, men det kan også være, fordi der ikke er indsendt oplysninger.
ANALYSE AF FOS-AKTIVITET HOS DE FARTØJER, DER IKKE ER FRA DET FORENEDE KONGERIGE, I DE ICES-REKTANGLER, DER DÆKKER LAF'EN, I FORBINDELSE MED DENNE KONSEKVENSANALYSE
Anvendt metode:
Denne analyse er fremkommet ved at anvende den standardmetode, der anvendes til at finde ud af, hvorvidt Det Forenede Kongeriges fartøjer har været aktive i et givet nærmere bestemt fysisk areal, på de oplysninger, der er modtaget for fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige, navnlig fartøjer fra Frankrig og Belgien med historiske adgangsrettigheder til visse dele af Det Forenede Kongeriges kystfarvande.
Den omfatter en vurdering af fiskeriet ud fra FOS-data baseret på fartøjernes hastigheder som indberettet i FOS-meddelelser ("Pings").
Data for de enkelte FOS-meddelelser modtaget fra fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige i det eller de berørte områder, som dækker det pågældende område, udvælges fra Det Forenede Kongeriges FOS-system, og oplysninger om fartøjets registreringsnummer (CFR-nummer), position og hastighed samt dato og tidspunkt for meddelelsen udtrækkes.
De enkelte meddelelser vurderes og klassificeres som vejledende for fiskeri, der finder sted med hastigheden >=1 eller <=6 knob.
Disse fiskerimeddelelser fra det eller de relevante områder behandles efterfølgende i GIS-software for at finde ud af, om positionen lå inden for eller uden for det pågældende fysiske område.
Det gør det muligt at beregne den andel af fiskerimeddelelser registreret for de enkelte medlemsstater, der lå inden for det pågældende område. Denne faktor anvendes derefter på det samlede landingsniveau i STECF-datasættet for den pågældende medlemsstat for at gøre det muligt at anslå det fiskeri, som udøves af fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige, i det pågældende fysiske område.
SAMLET AKTIVITET FOR BELGISKE OG FRANSKE FARTØJER I ICES-REKTANGEL 29E5 og 29E6, DER DÆKKER LOKALITETEN START POINT TO PLYMOUTH SOUND AND EDDYSTONE
Sammenfatning af medlemsstaternes fartøjers aktiviteter med hensyn til mængde og værdi af landede fisk, hvad angår:
|
1) |
Samlet aktivitet i de ICES-rektangler, der dækker det pågældende område, med anvendelse af bundtrukne redskaber |
|
2) |
Overslag over aktivitet i det pågældende område med anvendelse af bundtrukne redskaber. |
Del A – samlet tonnage for aktiviteten
|
|
|
(1) |
(2) |
||||||
|
|
|
Aktivitet (ton) i ICES-rektangel 29E5 og 29E6 |
Overslag over aktivitet (ton) i LAF'en baseret på maksimal FOS-aktivitet i perioden 2010-2012 |
||||||
|
BELGIEN |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Over 15 meter |
BT2 (*7) |
52,05 |
47,86 |
157,01 |
180,61 |
0,04 |
0,03 |
0,11 |
0,13 |
|
|
SLÆBEVOD |
0,00 |
0,00 |
0,21 |
2,90 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
|
TR2 (*8) |
0,00 |
1,55 |
11,06 |
30,58 |
0,00 |
0,00 |
0,01 |
0,02 |
|
|
29E5 & 29E6 i alt |
52,05 |
49,41 |
168,27 |
214,09 |
0,04 |
0,03 |
0,12 |
0,15 |
|
FRANKRIG |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
0-15 meter |
Bundtrawl |
0,00 |
0,00 |
5,25 |
1,06 |
0,00 |
0,00 |
0,02 |
0,00 |
|
|
Slæbevod |
0,00 |
0,00 |
3,60 |
0,93 |
0,00 |
0,00 |
0,02 |
0,00 |
|
Over 15 meter |
Bundtrawl |
0,00 |
0,00 |
1 033,43 |
960,35 |
0,00 |
0,00 |
4,50 |
4,18 |
|
|
Slæbevod |
0,00 |
0,00 |
8,61 |
2,40 |
0,00 |
0,00 |
0,04 |
0,01 |
|
|
29E5 & 29E6 i alt |
0,00 |
0,00 |
1 050,89 |
964,74 |
0,00 |
0,00 |
4,57 |
4,20 |
Del B – aktivitetens samlede værdi
|
|
|
(1) |
(2) |
||||||
|
|
|
Aktivitet (GBP) i ICES-område 29E5 og 29E6 |
Overslag over aktivitet (GBP) i LAF'en baseret på maksimal FOS-aktivitet i perioden 2009-2012 |
||||||
|
BELGIEN |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Over 15 meter |
BT2 (*9) |
150 193 |
141 065 |
472 999 |
388 618 |
106 |
99 |
332 |
273 |
|
|
SLÆBEVOD |
0 |
0 |
2 363 |
5 776 |
0 |
0 |
2 |
4 |
|
|
TR2 (*10) |
0 |
3 462 |
30 241 |
87 690 |
0 |
2 |
21 |
62 |
|
|
29E5 & 29E6 i alt |
150 193 |
144 527 |
505 603 |
482 083 |
106 |
102 |
355 |
339 |
|
FRANKRIG |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
0-15 meter |
Bundtrawl |
0 |
0 |
24 412 |
4 117 |
0 |
0 |
106 |
18 |
|
|
Slæbevod |
0 |
0 |
5 877 |
1 902 |
0 |
0 |
26 |
8 |
|
Over 15 meter |
Bundtrawl |
0 |
0 |
1 482 281 |
1 351 906 |
0 |
0 |
6 453 |
5 885 |
|
|
Slæbevod |
0 |
0 |
14 055 |
3 995 |
0 |
0 |
61 |
17 |
|
|
29E5 & 29E6 i alt |
0 |
0 |
1 526 624 |
1 361 920 |
0 |
0 |
6 646 |
5 929 |
En fuld oversigt over fiskeriet kan hentes i de statistiske oplysninger om fiskeri, der ikke udøves af Det Forenede Kongerige.
BILAG VI
VIDENSKABELIGT GRUNDLAG
Indledning
|
1.1 |
Lokalitet: LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton (67). |
|
1.2 |
LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton er blevet udpeget for rev (Sabellaria spinulosa) og sandbanker (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand). Sabellaria spinulosa-rev har en række vigtige virkninger på det fysiske miljø: De stabiliserer ofte sand, grus og sten, selve organismernes skaller eller rør udgør et hårdt underlag for sessile organismer, revene kan omfatte en mangfoldighed af ujævnheder, overflader og sedimenter til kolonisering, og akkumulerede ekskrementer og andre affaldsstoffer og andre sedimenter kan være en vigtig ernæringskilde for andre organismer (Holt et al., 1998, Hendricks et al., 2011, Limpenny et al., 2010). Derfor er mange biogene rev forbundet med et meget rigt dyre- og planteliv, der – i det mindste med hensyn til makrofauna – er meget rigere og mere mangfoldigt end i de omgivende områder (Holt et al., 1998, Hendrick et al., 2011, Pearce et al., 2007) (68). |
|
1.3 |
Ministeriet har indført en revideret tilgang til forvaltning af fiskeri i europæiske marine lokaliteter (se afsnit 2.1). Som følge heraf har forvaltningsorganisationen været nødt til at træffe foranstaltninger til at beskytte Sabellaira spinulosa-rev mod bundtrukne fiskeredskaber i den del af LAF'en, der ligger mellem 6 og 12 sømil for at sikre fuld overholdelse af artikel 6 i habitatdirektivet (69). |
|
1.4 |
Bundtrukne fiskeredskaber er fiskeredskaber, der skubbes eller trækkes gennem havet og rører havbunden. Det omfatter otter- og bombundtrawl og slæbevod til fangst af skaldyr. Der er derfor brug for forvaltningsforanstaltninger, som begrænser disse interaktioner mellem fiskeri og værdi. |
|
1.5 |
Denne konsekvensanalyse er blevet udarbejdet for at beskrive omkostningerne og fordelene ved den foreslåede forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber med henblik på beskyttelse af revene. Konsekvensanalysen beskriver også, hvorfor den anbefalede løsningsmodel er den foretrukne forvaltningsmodel. Et udkast til konsekvensanalysen har været genstand for offentlig høring. |
|
1.6 |
Data og dokumentation som grundlag for konsekvensanalysen er blevet indsamlet fra Natural England, IFCA og forvaltningsorganisationen. Derudover deltog forvaltningsorganisationen, i samarbejde med Eastern IFCA, i møder uden forudgående tilmelding i King's Lynn den 11. juni 2013 og i Boston den 17. juni 2013 for at møde de interesserede parter med henblik på at stille dem direkte spørgsmål og indsamle dokumentation for de økonomiske virkninger af de foreslåede forbudsområder. Den 12. juli 2013 blev der afholdt et møde med de belgiske myndigheder og repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri i Belgien. Ifølge udtalelser fra industrien og repræsentanterne for den belgiske fiskeriindustri anvendes der kun i meget begrænset omfang bundtrukne redskaber i de foreslåede forbudsområder. Oplysninger og udtalelser fra interview med kommercielle fiskere blev registreret og inddraget i konsekvensanalysen som udokumenterede påstande. |
|
1.7 |
Som led i vedtagelsen af lovbekendtgørelsen var forslagene til bekendtgørelsen og konsekvensanalysen for lokaliteten genstand for en formel høring, der fandt sted fra den 10. september 2013 til den 22. oktober 2013. Ifølge udtalelser fra repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri forekommer der belgisk fiskeri i den europæiske marine lokalitet, men det fremgår ikke, om fiskeriet finder sted i de foreslåede forbudsområder. |
2. Baggrund for foranstaltningen
|
2.1 |
I august 2012 forpligtede ministeriet sig til at evaluere forvaltningen af fiskeriet i europæiske marine lokaliteter med henblik på at finde ud af, hvilken forvaltning der er nødvendig fremover for at sikre, at lokaliteternes værdier bevares under gunstige vilkår. Det resulterede i en revideret tilgang (70) til fiskeriforvaltning i europæiske marine lokaliteter. |
|
2.2 |
Den ændrede tilgang gennemføres på et dokumenteret, risikoprioriteret og faseinddelt grundlag. Risikoprioriteringen sker på grundlag af en matrice (71), som kategoriserer risiciene ud fra interaktioner mellem fiskeri og naturværdier. Interaktionerne mellem aktivitet/værdi er kategoriseret som røde, gule, grønne eller blå. Dem, der er klassificeret som røde, prioriteres med gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger inden udgangen af 2013 (uanset det reelle aktivitetsniveau) for at forhindre forringelse af bilag I-værdier i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet. Interaktioner, der er kategoriseret som gule, kræver en vurdering på lokalitetsniveau for at afgøre, om det er nødvendigt at forvalte en aktivitet for at beskytte værdier. Interaktioner, der er kategoriseret som grønne, kræver også en vurdering på lokalitetsniveau, hvis der er "kombinerede virkninger". En kategorisering som blå indikerer, at der ikke er nogen sandsynlig interaktion og dermed ikke brug for yderligere analyse (72). |
|
2.3 |
I henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, i habitatdirektivet skal medlemsstaterne for de særlige bevaringsområder og særlige beskyttede områder:
|
|
2.4 |
Artikel 8, stk. 1, i habitatsloven af 2010 (Conservation of Habitats and Species Regulations 2010) definerer en europæisk marin lokalitet som (bl.a.) et særligt bevaringsområde, et særligt beskyttet område eller en lokalitet af fællesskabsbetydning. Artikel 6 i denne lov fastlægger forvaltningskravene til europæiske marine lokaliteter i henhold til artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i habitatdirektivet. |
|
2.5 |
LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton omfatter Sabellaria spinulosa-rev, der er kategoriseret som røde med hensyn til bundtrukne redskaber, og dermed skal der træffes forvaltningsforanstaltninger for at fjerne risikoen. Forvaltningsorganisationen er ansvarlig for gennemførelsen af forvaltningsforanstaltninger med henblik på at forbyde interaktionen mellem Sabellaria spinulosa-revene og de bundtrukne fiskeredskaber. Andre typer fiskeredskabers interaktion med Sabellaria spinulosa-revene og interaktionerne mellem alle typer fiskeredskaber og sublittorale sandbanker vil blive vurderet i forbindelse med den gule/grønne vurderingsproces. |
|
2.6 |
Denne lokalitet spænder over tre administrative områder: 0-6 sømil, 6-12 sømil og uden for 12-sømilegrænsen. Det Forenede Kongeriges sømilegrænse for fiskeri (indført i 1983) ("Fisheries Limits") finder anvendelse i forbindelse med fiskeriforvaltningen. Der findes tre Sabellaria spinulosa-revområder i LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton. Revområde 1 og 2 ligger mellem 6 og 12 sømil og vil blive forvaltet i henhold til en forvaltningsorganisationsbekendtgørelse. Revområde 3 ligger uden for 12-sømilegrænsen og vil derfor blive forvaltet af Kommissionen. |
|
2.7 |
Revets specifikke beliggenhed og omfang blev oplyst af Natural England (73). Bufferne er baseret på Natural Englands udkast til vejledning (74), som anbefaler, at bufferens størrelse skal baseres på dybden af den værdi, der beskyttes. For Område 1 er det slået fast, at Sabellaria spinulosa-rev er til stede, men ikke i hvilket omfang. Bufferen for Område 1 er 650 meter på grundlag af 500 meter plus tre gange dybden (jf. anbefalingen for bufferzoner for punktdata) på 50 meter. Område 2-bufferen er 150 meter på grundlag af tre gange dybden på 50 meter. Afgrænsningen af bufferne blev efterfølgende justeret for at fremme overholdelse og håndhævelse. |
|
2.8 |
Foranstaltningen skal afhjælpe markedssvigt i havmiljøet ved at gennemføre passende forvaltningsforanstaltninger (f.eks. denne bekendtgørelse) med henblik på at bevare værdier og sikre, at negative virkninger mindskes eller afhjælpes i passende omfang. Vedtagelsen af denne bekendtgørelse vil sikre fortsat forsyning af offentlige goder i havmiljøet. |
|
2.9 |
Markedssvigt forekommer, når markedet ikke giver et effektivt resultat (75). I forbindelse med havmiljøet kan disse svigt beskrives som følger:
|
|
2.10 |
Der er brug for et indgreb fra statens side for at afhjælpe begge disse kilder til markedssvigt i havmiljøet. Forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af udpegede værdier i europæiske marine lokaliteter vil sikre, at de negative virkninger mindskes eller afhjælpes i passende omfang. Forvaltningsforanstaltninger vil også bidage til at sikre fortsat adgang til offentlige goder i havmiljøet, f.eks. ved at bevare biodiversiteten i Det Forenede Kongeriges farvande. |
3. Politiske mål og tilsigtede virkninger
|
3.1 |
Ved Det Forenede Kongeriges lov om adgang til have og kyster af 2009 (Marine and Coastal Access Act, "adgangsloven") (76) oprettedes en marin forvaltningsorganisation (Marine Management Organisation, "forvaltningsorganisationen"), som har til opgave at styre, sætte fokus på og forvalte et bæredygtigt havmiljø og kystfiskeri ved at skabe den rette balance mellem sociale, miljømæssige og økonomiske fordele og dermed sikre sunde have, bæredygtigt fiskeri og en rentabel industri. |
|
3.2 |
Det politiske mål, der er relevant for denne konsekvensanalyse, er fremme af bevaringsmålsætningerne for lokaliteten ved at sikre, at Sabellaria spinulosa-revene beskyttes mod risikoen for skader forårsaget af bundtrukne redskaber. |
|
3.3 |
Bevaringsmålsætningerne for lokaliteten er følgende:
|
|
3.4 |
De tilsigtede virkninger er en reduceret risiko for forringelse af Sabellaria spinulosa-revene og opfyldelse af forpligtelserne i henhold til habitatdirektivets artikel 6. Derudover vil de økonomiske virkninger af forvaltningstiltagene blive minimeret, når det er muligt. |
4. Løsningsmodeller
4.1 Som led i ministeriets ændrede tilgang er de foretrukne forvaltningsredskaber forvaltningsorganisationsbekendtgørelser inden for 6-12 sømil og forvaltningsorganisationsforvaltning af lokaliteter på tværs af 6-sømilegrænsen. Efter drøftelser mellem forvaltningsorganisationen og Eastern IFCA blev det vedtaget, at en forvaltningsorganisationsbekendtgørelse vil blive anvendt til forvaltning af Sabellaria spinulosa-revet i området mellem 0 og 12 sømil. Den foretrukne løsningsmodel er derfor en forvaltningsorganisationsbekendtgørelse for den del af den europæiske marine lokalitet, der ligger mellem 0 og 12 sømil.
4.1.1 Løsningsmodel 1: status quo
Denne løsningsmodel ville indebære, at der ikke vedtages nogen permanente forvaltningsforanstaltninger. Det ville betyde, at risici for lokaliteten som følge af skadelige aktiviteter ikke ville blive håndteret, og at forpligtelserne i henhold til ministeriets ændrede tilgang og habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, ikke ville blive opfyldt.
4.1.2 Løsningsmodel 2: frivillig aftale
Denne løsningsmodel ville indebære udvikling af ikkebindende adfærdskodekser til beskyttelse af lokalitetens værdier. Forvaltningsorganisationen har overvejet denne løsning ud fra principperne om bedre lovgivning, i henhold til hvilke ny lovgivning skal indføres som en sidste udvej, og ministeriets ændrede tilgang, som forudsætter, at forvaltningsforanstaltninger skal være af lovgivningsmæssig art, hvis der skal opnås tilstrækkelig beskyttelse. Ministeriets ændrede tilgang kræver også, at der træffes foranstaltninger til håndtering af højrisikointeraktioner (rød) mellem udpegede værdier og fiskeredskaber inden udgangen af december 2013. Forvaltningsorganisationen mener, at frivillige foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige i dette tilfælde, fordi der er behov for at sikre hurtig beskyttelse, og fordi der er en risiko for, at selv lave interaktionsniveauer kan skabe forringelser.
4.1.3 Løsningsmodel 3: forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber i hele LAF'en ("fuld lukning af lokaliteten")
Et forbud mod bundtrukne redskaber i hele Cape Bank-delen af LAF'en er ikke nødvendigt for at opnå beskyttelse af klipperevet og ville medføre unødvendige økonomiske tab for de fiskere, der bruger andre dele af LAF'en. Det anslåede samlede tab af landinger, som fremgår af tabel 1, ville beløbe sig til 2 559,30 GBP i forhold til den foretrukne løsningsmodel, hvor beløbet ville være 6,40 GBP, og udgifterne til håndhævelse ville være langt højere.
4.1.4 Løsningsmodel 4: forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber over Sabellaria spinulosa-rev med passende buffer ("zoneopdelt forvaltning").
Dette er den foretrukne løsning, og løsningsmodellen analyseres fuldt ud nedenfor.
4.1.5 Forvaltning af aktiviteter gennem et Statutory Instrument, en reguleringsbekendtgørelse eller en betingelse om fiskerilicens
Disse mekanismer betragtes ikke som egnede i denne sag. Bekendtgørelser udstedt af forvaltningsorganisationen som myndighed med beføjelser i henhold til adgangsloven, er mere egnede, fordi de er beregnede til at forvalte aktiviteter inden for beskyttede havområder og indeholder bestemmelser om det hensigtsmæssige niveau af beføjelser, fleksibilitet, høring og hastighed.
4.2 Anbefalet løsningsmodel:
4.2.1 forvaltningsorganisationsbekendtgørelse om forbud mod bundtrukne redskaber over Sabellaria spinulosa-rev med passende buffer ("zoneopdelt forvaltning").
4.2.2 Denne løsningsmodel anbefales, fordi det er den mest omkostningseffektive løsning. Forvaltningsorganisationen er den myndighed, der bedst kan træffe fiskeriforvaltningsforanstaltninger i området mellem 0 og 12 sømil. Afgrænsningen af de foreslåede forbudsområder blev fastlagt under hensyntagen til den bedste tilgængelige dokumentation for omfanget af værdierne og behovet for en "bufferzone" mellem værdierne og afgrænsningen i henhold til bekendtgørelsen. Håndhævelseshensyn og behovet for en klar afgrænsning for at fremme overholdelse blev også taget i betragtning i forbindelse med overvejelserne om forbudsområdets udformning.
5. Videnskabeligt grundlag
5.1 Virkninger af aktiviteter med bundtrukne redskaber på Sabellaria spinulosa-rev:
|
5.1.1 |
Den tilgængelige dokumentation (78) fremhæver virkningen af bundtrukne redskaber som en betydelig trussel mod Sabellaria spp.-rev. Det anerkendes, at forskellige fiskeredskaber sandsynligvis har forskelligt indvirkningsniveau, og der er begrænsede peerevaluerede empiriske data om virkningerne. Disse faktorer betragtes imidlertid ikke som tilstrækkelige til at opveje en kategorisering som rød af forsigtighedshensyn, særlig i lyset af den kendte forringelse af denne værdi i Osparområdet. Der er klare forbindelser mellem menneskelige aktiviteter og truslen mod Sabellaria spinulosa-rev. Den mest betydelige trussel er fysiske skader forårsaget af bundtrukne trawl (Jones et al. 2000, Holt et al. 1998, og OSPAR, 2010). Virkningen af bundtrukne redskaber er ødelæggelse af ormenes rør, hvilket medfører direkte dødelighed (død) for ormene og en nedbrydelse af levestedets struktur og mangfoldighed, således at den måske ikke længere støtter de tilknyttede dyr og plantesamfund (UK BAP 2000). En undersøgelse (Volberg, 2000) gennemført langs Frankrigs kyster og i Vadehavet er uenig i det synspunkt, at alle bundtrukne redskaber udgør en betydelig trussel mod alle Sabellaria spp.-rev. Undersøgelsens resultater vedrører imidlertid udelukkende kortsigtede virkninger efter en enkeltstående forstyrrelse og konkluderer, at muligheden for forringelser som følge af rejetrawlfiskeri på mellemlang til lang sigt ikke kan udelukkes ved intensivt fiskeri trods de anvendte redskabers relativt lave vægt (79). |
5.2 Fordeling af rev
Figur 1 nedenfor identificerer beliggenheden af Sabellaria spinulosa-revene i LAF'en.
Figur 1
Kort over lokalitet og værdi
Marine Management Organisation
Haisborough, Hammond & Winterton SCI
Total proposed closed area = 3.726533 sq km
6 Nautical Mile Limit (1983)
12 Nautical Mile Limit (1983)
Sabellaria reef
Video habitat lines reef
MMO management areas
Haisborough Hammond and Winterton SCI
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright and database right. ©Marine Management Organisation. © ICES (http://geo.ices.dk/) Not to be used for navigation.
6. Berørte sektorer
|
6.1 |
Fiskeriindustrien: De vigtigste berørte fartøjer er bomtrawlere, herunder primært fartøjer, der lander deres fangster i Lowestoft og Great Yarmouth. Det fremgik af drøftelserne med de berørte parter forud for høringen, at den foreslåede forvaltningsforanstaltning vil have en mindre indvirkning på fiskeriet med bundtrukne redskaber. Belgiske fartøjer har adgangsret til fangst efter bundfisk i dette område inden for 6-sømilegrænsen (1983), men størstedelen af denne fangst landes ikke i Det Forenede Kongerige. Drøftelser med de belgiske myndigheder og repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri forud for høringen om de foreslåede forvaltningsforanstaltninger bekræftede, at fiskeri med bundtrukne redskaber er af begrænset omfang. I forbindelse med den formelle høring har repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri fremhævet betydningen af fiskepladserne i den europæiske marine lokalitet som helhed, men har ikke specifikt konstateret, om fiskeri finder sted i de foreslåede forbudsområder. Det forventes ikke, at foranstaltningen vil have indflydelse på andre sektorer end fiskerisektoren. |
|
6.2 |
Lokaløkonomier og -samfund: Mulighederne for sociale og økonomiske omkostninger for Det Forenede Kongeriges lokalsamfund som følge af potentielle tab af landinger og følgevirkninger heraf på det lokale fiskeri er begrænsede. Dette skyldes, at der findes alternative fiskepladser, og flytningen af aktiviteter vil derfor være minimal. De bredere fordele ved beskyttelsen af Sabellaria Spinulosa-rev er beskrevet i afsnit 7. |
|
6.3 |
Håndhævelsesmyndigheder: Det primære ansvar for at håndhæve det foreslåede forbudsområde påhviler forvaltningsorganisationen, og de ekstra håndhævelsesomkostninger vil således påhvile forvaltningsorganisationen. Omkostningsoverslagene fremgår af afsnit 7. |
7. Cost-benefit-analyse
7.1 Omkostninger til den foretrukne løsningsmodel
7.1.1 Forbuddet mod bundtrukne redskaber i det foreslåede område vil medføre følgende omkostninger:
|
— |
direkte omkostninger for fiskeriindustrien som følge af reducerede fiskepladser |
|
— |
omkostninger for fiskeriindustrien i forbindelse med flytningen af aktiviteter til andre fiskepladser |
|
— |
mulige miljøvirkninger som følge af potentielt flere skader på levesteder i andre områder som følge af flytningen af aktiviteter |
|
— |
omkostninger for forvaltningsorganisationen til administration og håndhævelse af forvaltningen. |
7.1.2 Omkostninger for fiskeriindustrien, herunder potentielle omkostninger til flytning af aktiviteter, og forvaltningsorganisationens omkostninger til administration og håndhævelse kan anføres som beløb, og de anslåede beløb er blevet samlet og præsenteres i denne konsekvensanalyse (tabel 1 og 2 nedenfor). Miljøomkostningerne som følge af potentielt flere skader på levesteder i andre områder er vanskelige at værdisætte, og beskrives derfor her som omkostninger (ikke beløb).
7.2 Analyse af fiskeriomkostninger
7.2.1 Oplysninger anvendt til vurdering af den foreslåede lukning er hentet fra:
|
— |
landingsdata for fartøjer fra perioden 2008-2011 hentet fra logbøger og salgsnotaer fra forvaltningsorganisationens statistikker |
|
— |
landingsdata for ICES-områder. Yderligere analyser med henblik på at vurdere fangster og anslåede landinger for den europæiske marine lokalitet og rev/buffer-området for Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater |
|
— |
oplysninger indsamlet af forvaltningsorganisationen fra fiskere forud for høringen, juni-august 2013 |
|
— |
oplysninger indsamlet fra interesserede parter under forvaltningsorganisationens formelle høring om bekendtgørelsen, 10. september til 22. oktober 2013 |
|
— |
lokale forvaltningsorganisations- og IFCA-kystvagters viden. |
7.3 Usikkerhed og dataantagelser
7.3.1 De gennemsnitlige omkostningsoverslag er baseret på Det Forenede Kongeriges landingsværdier anslået for LAF'en inden for de statistiske ICES-rektangler 35F1, 35F2, 34F1 og 34F2 (se figur 2). Det vides ikke, hvor stor en andel af den samlede landingsværdi, der reelt direkte stammer fra det foreslåede lukkede område, som udgør under 0,25 % af de fire statistiske ICES-rektangler. De statistiske data blev indsamlet under anvendelse af indberettet aktivitet inden for de ICES-rektangler, der dækker de fastlagte LAF'er. Den indberettede aktivitet (mængde og værdi af landinger samt oplysninger om anvendte redskaber) er hentet fra forvaltningsorganisationens Ifish-database. Se bilag A for yderligere oplysninger om den anvendte metode og statistiske tabeller for denne LAF.
7.3.2 Værdierne for det foreslåede forbudsområde, som er anført i tabel 1, er udledt ved at tage de anslåede værdier inden for LAF'en og anvende en procentdel baseret på forbudsarealet i selve LAF'en. I de fleste tilfælde er forbudsområdets areal relativt lille i forhold til LAF'en som helhed. De oplyste overslag bør derfor anvendes med forsigtighed og angiver ikke den reelle værdi tildelt i det foreslåede forbudsområde. Det anerkendes også, at en potentielt større biodiversitet omkring revet betyder, at der kan være tale om en fiskeplads med en relativt større fiskebestand, og analysen undervurderer muligvis værdien af den reducerede fiskeplads.
7.3.3 Oplysninger indhentet fra fiskere og andre interesserede parter i forbindelse med møderne forud for høringen anvendes som støtte for det videnskabelige grundlag og antagelserne med det forbehold, at der er tale om udokumenterede påstande. De indsamlede oplysninger var opportunistiske og giver kun et øjebliksbillede fra de respondenter, der havde mulighed for at afgive bemærkninger den pågældende dag. Antallet af respondenter er kun et udtryk for dem, der på eget initiativ afgav oplysningerne, og ikke det antal, der nødvendigvis er enige eller uenige i en udtalelse.
7.3.4 Andre medlemsstaters landingsoplysninger er begrænsede, eftersom størstedelen af disse fartøjer ikke foretager landinger i Det Forenede Kongerige. Der kan udledes visse antagelser om de øvrige medlemsstaters fartøjer på over 15 meter gennem FOS-data modtaget i Det Forenede Kongeriges fiskeriovervågningscenter. Se oplysninger i afsnit 7.4.:
|
— |
landingsoplysninger for fartøjer fra perioden 2008-2011 hentet fra logbøger og salgsnotaer fra forvaltningsorganisationens statistikker |
|
— |
landingsdata for ICES-områder. Yderligere analyser med henblik på at vurdere fangster og anslåede landinger for LAF'en og rev/buffer-området for Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater (tabel 1 og 2) |
|
— |
oplysninger indsamlet af forvaltningsorganisationen fra fiskere forud for høringen, juni-august 2013 |
|
— |
oplysninger indsamlet fra interesserede parter under forvaltningsorganisationens formelle høring om bekendtgørelsen, 10. september til 22. oktober 2013 |
|
— |
lokale forvaltningsorganisations- og IFCA-kystvagters viden. |
7.4 Fiskeri i LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton
7.4.1 Fartøjer fra Det Forenede Kongerige og Belgien fisker efter bundarter i lokaliteten. Alle andre medlemsstaters fartøjer har adgangsrettigheder i den del af LAF'en, der ligger uden for 12-sømilegrænsen.
7.4.2 Størstedelen af Det Forenede Kongeriges fartøjer, der fisker i ICES-område 35F1, 35F2, 34F1 og 34F2, er under 10 meter lange og overvejende netfartøjer (28 fartøjer), langlinefartøjer (10 fartøjer) og tejnefartøjer (22 fartøjer). Over 15 meter lange bomtrawlere fisker lejlighedsvis i området (4 fartøjer).
7.4.3 Størstedelen af de udenlandske fartøjer, der fisker i ICES-området, er over 15 meter lange, mens der er nogle få fartøjer på under 10 meter. Oplysningerne om andre medlemsstaters landinger er begrænsede, eftersom størstedelen af disse fartøjer ikke foretager landinger i Det Forenede Kongerige.
7.4.4 De arter, der primært landes, er krabbe, hummer, torsk, rokke, pighaj og bars.
7.4.5 FOS-data fra den belgiske flåde viser ingen aktivitet i LAF'en i området mellem 6 og 12 sømil. FOS-data fra fartøjer over 15 meter viser begrænset aktivitet i LAF'en (figur 3).
7.4.6 Der blev forud for høringen afholdt et møde med repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri den 12. juli 2013 i Oostende med de belgiske fiskerimyndigheders assistance. Det skete for at underrette dem om den mulige forvaltning af det kommercielle fiskeri i Det Forenede Kongeriges europæiske marine lokalitet, for så vidt angår belgiske adgangsrettigheder til fiskeri i området mellem 6 og 12 sømil. Repræsentanter for fiskeriindustrien, som deltog i mødet i Oostende, oplyste, at de nuværende foreslåede lukninger med henblik på beskyttelse af revet i den europæiske marine lokalitet ikke havde væsentlig indflydelse på deres aktiviteter.
7.4.7 Formelle høringssvar fra repræsentanter for den belgiske fiskeriindustri bekræftede betydningen af fiskepladserne i den europæiske marine lokalitet som helhed, men ikke specifikt i de foreslåede forbudsområder.
Figur 2
Kort over de statistiske ICES-områder 34F1, 34F2, 35F1 og 35F2 og LAF'en Haisborough, Hammond & Winterton
Marine Management Organisation
Haisborough, Hammond & Winterton SCI
ICES Statistical rectangles 34F1, 34F2, 35F1 & 35F2
12 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
6 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
Haisborough management areas
Haisborough Hammond and Winterton SCI
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Ltd. All rights reserved. [SZ042010.001]. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown Copyright and database right [2013]. All rights reserved. Contains UKHO Law of the Sea data © Crown copyright and database right.©Marine Management Organisation. © ICES (http://geo.ices.dk/) Not to be used for navigation.
Figur 3
Belgiske FOS-positionsrapporter fra 2012
Marine Management Organisation
2012 Belgian VMS Haisborough, Hammond & Winterton SCI
(Sabellaria spp. reef locations)
12 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
6 Nautical Mile Limit (1983)(UKHO)
Haisborough Hammond and Winterton Sabellaria Reef Locations
MMO management areas
Haisborough Hammond and Winterton SCI
2012 Belgian VMS (15+ meters)
Speed (knots)
0.00 - 6.00
>= 6.01
© British Crown, NERC and SeaZone Solutions Limited, 2005. [SZ042010.001] All Rights Reserved. Contains UKHO Law of the Sea data. Reproduced with permission of the Joint Nature Conservation Commission. © Crown copyright and database right [2013]. All rights reserved. Ordnance Survey Licence No. 100049981. © Marine Management Organisation. Not to be used for navigation.
7.5 Vurdering af berørte landinger
Det Forenede Kongerige
7.5.1 Den direkte virkning på fiskefartøjer ville være reducerede fangster og dermed landinger med bundtrukne redskaber i det foreslåede forbudsområde. For at vurdere de potentielle virkninger blev landingsoplysninger indsamlet af forvaltningsorganisationen analyseret.
7.5.2 Beregningen af berørte landinger fra ICES-rektangel 35F1, 35F2, 34F1 og 34F2 (for Det Forenede Kongeriges fartøjer med fiskeri i området siden januar 2008) fremgår af tabel 1. Overslagene i tabel 1 er baseret på gennemsnitlige landinger fra januar 2008 til december 2011.
Tabel 1
Det Forenede Kongeriges landinger fra ICES-område 35F1, 35F2, 34F1 og 34F2 som årligt gennemsnit og overslag over gennemsnitligt antal landinger i den europæiske marine lokalitet (januar 2008-december 2011)
|
Redskabstype |
Landet vægt (ton) |
Værdi i 35F1, 35F2, 34F1 og 34F2 (GBP) |
Værdi i europæisk marin lokalitet (GBP) |
Ny værdi i forbudsområde (0,25 % af den europæiske marine lokalitet) (GBP) |
|
Bomtrawlere |
127 |
336 914 |
32 175,29 |
80,44 |
|
Fartøjer med slæbevod |
601 |
1 548 |
147,84 |
0,37 |
|
Hummertrawlere |
1 |
1 643 |
156,90 |
0,40 |
|
Andre bundtrawlere |
57 |
26 799 |
2 559,30 |
6,40 |
|
I alt |
786 |
366 904 |
35 039,33 |
87,61 |
7.5.3 Overslagene over landingsværdier i LAF'en er beregnet ved at sammenholde tilgængelige landingsoplysninger (fra de enkelte fiskefartøjer i ICES-rektanglerne) med oplysninger om fiskefartøjernes aktiviteter (på baggrund af FOS-rapporter) i LAF'en. Denne tilgang anvender en andel af landingerne for de enkelte ICES-rektangler på LAF'en på baggrund af aktivitetsniveauet i LAF'en.
For LAF'en Haisborough, Hammond and Winterton blev landingsoplysningerne for ICES-rektanglerne (35F1, 35F2, 34F1 og 34F2 (80)) anvendt og kategoriseret i henhold til fartøjets størrelse (over 15 meter lange fartøjer, 10-15 meter lange fartøjer og under 10 meter lange fartøjer).
Landingsværdier fra fiskeri i det foreslåede forbudsområde blev derefter anslået som en andel (baseret på de respektive områders størrelse) af den anslåede værdi af fiskeri i LAF'en.
En fuld oversigt over fiskeriet i de ICES-rektangler, der er forbundet med LAF'en, kan hentes i de supplerende fiskeristatistikker for perioden 2008-2011.
Den gennemsnitlige årlige indkomst for bomtrawlere på over 15 meter fra ICES-områderne anslås til 323 155 GBP. For så vidt angår fartøjer på under 10 meter, vil virkningen primært være på fartøjer, der anvender bundtrawl, og som har en anslået gennemsnitlig årlig indkomst på 228 GBP.
7.5.4 Det anslås, at det samlede tab i landinger i det foreslåede forbudsområde (som udgør 0,25 % af LAF'ens areal) vil beløbe sig til 87,61 GBP.
7.5.5 De anslåede samlede omkostninger er sandsynligvis overvurderede, eftersom der ikke antages nogen flytning af aktiviteter.
Belgien
7.5.6 Af analysen af FOS-data fremgår det, at det belgiske fiskeri i ICES-rektangel 34F1, 34F2, 35F1 og 35F2 foregår i den del af LAF'en, der ligger uden for 12-sømilegrænsen. I 2012 fiskede seks belgiske fartøjer i den del af LAF'en, og der blev ikke indberettet nogen FOS-aktivitet i nærheden af de foreslåede forbudsområder. Det belgiske fiskeri er primært rettet mod søtunge og rødspætte i dette område.
7.5.7 Med anvendelse af den metode, der er beskrevet i bilag B "Analyse af fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige i ICES-rektangler", gælder det for 2012, at:
|
— |
den mængde fisk, der landes af belgiske fartøjer i LAF'en, anslås til 5,73 ton. Det svarer til en anslået værdi på 15 858 GBP. |
7.5.8 Men fordi forbudsområdet kun svarer til 0,25 % af lokaliteten, og der ikke blev indberettet nogen FOS-aktivitet i nærheden heraf, anslås det reelle tab til at være meget begrænset. Se bilag B for yderligere oplysninger om fiskeri, der udøves af andre lande end Det Forenede Kongerige, i og omkring de foreslåede forbudsområder.
7.6 Lukningens sandsynlige virkninger på fiskerflåden
7.6.1 Eftersom det anslåede tab af landinger er lavt, forventes det, at forbuddet vil have begrænset indvirkning på Det Forenede Kongeriges fiskerflåde. Fartøjer på under 15 meter, overvejende med base i East Anglia, fisker lejlighedsvis med bundtrukne redskaber. Det fremgik under forvaltningsorganisationens møder forud for høringen og møder med forvaltningsorganisationskystvagter. Virkningerne heraf er anslået i tabel 1.
7.6.2 Eftersom FOS-data indikerer, at aktiviteten i de foreslåede forbudsområder er begrænset, forventes det, at forbuddet vil have begrænset indvirkning på den belgiske fiskerflåde.
7.7 Tilpasningsevne
7.7.1 For at vurdere den foreslåede luknings sandsynlige indvirkning på fiskeriet skal det vurderes, i hvilket omfang fartøjer vil kunne opretholde fangstværdien ved at flytte aktiviteterne til andre områder.
7.7.2 Fiskerne blev anmodet om at udfylde et spørgeskema, som giver grundlag for at kunne foretage en sådan vurdering, og blev direkte adspurgt om graden af flytning af aktiviteter til andre områder som følge af den foreslåede lukning og deres mulighed for at fiske på alternative fiskepladser og tilpasse sig for at opretholde fangstværdien. Størstedelen af de berørte fiskere anførte, at de ikke kunne skifte fiskepladser eller redskabstype, men at potentialet for flytning af aktiviteter vil være minimalt, fordi den foreslåede løsningsmodel kun vil begrænse fiskeri over revene og standardbufferzonen.
7.7.3 Som følge af vedtagelsen af den foretrukne løsningsmodel (en specifik bekendtgørelse om forbudsområder, som omfatter to forbudsområder) frem for en lukning af hele lokaliteten vil niveauet af flytning af aktiviteter for fartøjer, der anvender bundtrukne redskaber, blive minimeret.
7.7.4 Det er hensigten, at der vil blive taget hensyn til dokumentation for fremskridt inden for redskabsteknologi og konsekvenser for følsomme værdier under den gule/grønne proces.
7.8 Indirekte omkostninger
7.8.1 Miljømæssige omkostninger
7.8.2 For den anbefalede løsningsmodel vil der være minimalt potentiale for øgede omkostninger til brændstof til fartøjer, som skal længere væk for at få adgang til alternative fiskepladser, eftersom der er let adgang til alternative fiskepladser.
7.8.3 Der er mulighed for øget fiskeri uden for forbudsområderne, som kan påvirke biodiversitet og levesteder (S.E. Rees et al., 2013).
7.9 Omkostninger til administration og håndhævelse
7.9.1 Forvaltningsorganisationen vil anvende den efterretningsstyrede, risikobaserede håndhævelsestilgang, som er vedtaget af en række tilsynsorganer i overensstemmelse med tilsynsorganer i overensstemmelse med den nationale efterretningsmodel ("National Intelligence Model") (81). Hvis efterretninger tyder på manglende overholdelse eller en risiko for manglende overholdelse, vil forvaltningsorganisationen udvikle en håndhævelsesstrategi, der er specifik tilpasset det beskyttede havområdes behov, og om nødvendigt fordele ressourcerne i overensstemmelse hermed. Dette kan omfatte flådens tilstedeværelse, overvågning fra luften eller fælles aktioner med andre agenturer (f.eks. IFCA, Det Forenede Kongeriges grænsestyrke eller Det Forenede Kongeriges miljøstyrelse). Forvaltningsorganisationen ville koordinere eventuelle fælles aktioner. Principperne for forvaltningsorganisationens regulering af beskyttede havområder er fastlagt i den lovgivnings- og reguleringsmæssige reformlov af 2006 ("Legislative and Regulatory Reform Act 2006") og de regulerende myndigheders regelsæt vedrørende overholdelse ("Regulators' Compliance Code") og skal sikre, at forvaltningsorganisationen træffer rimelige, ansvarlige, konsekvente, gennemsigtige og målrettede håndhævelsesforanstaltninger (82).
7.9.2 Håndhævelsen af den foreslåede bekendtgørelse vil kunne indgå i det nuværende budget. EU's FOS-data vil blive brugt som forvaltningsværktøj for håndhævelse til havs og fra luften af fartøjer på over 12 meter. Som følge af det begrænsede fiskeri i kystdelen af lokaliteten (inden for 12-sømilegrænsen) vil risikoen for manglende overholdelse være minimal eller lav. Tabel 2 indeholder overslag over håndhævelsesomkostninger til forvaltning af denne foretrukne løsningsmodel.
Tabel 2
Årlige meromkostninger til håndhævelse af den anbefalede løsningsmodel (83)
|
Aktivitet |
Omkostning pr. enhed (GBP) |
Anslået antal enheder pr. år |
Omkostninger i alt pr. år (GBP) |
|
Det Forenede Kongeriges flåde, farvandsovervågning pr. lokalitet |
4 000 pr. dag |
1 |
4 000 |
|
Fælles håndhævelsespatruljer med lokale IFCA pr. lokalitet |
800-1 000 pr. dag |
5 |
4 000 -5 000 |
|
Overvågning fra luften pr. lokalitet |
2 050 pr. time |
2 |
4 100 |
|
Efterforskninger/retssager pr. lokalitet |
10 375 pr. sag |
1 |
10 375 |
|
I alt |
|
9 |
22 475 – 23 475 |
Tabel 3
Profil for årlige omkostninger (beløb) til den foretrukne løsningsmodel – (mio. GBP) (faste priser)
|
|
År0 |
År1 |
År2 |
År3 |
År4 |
År5 |
År6 |
År7 |
År8 |
År9 |
|
Overgangsomkostninger |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
Årlige tilbagevendende omkostninger – bedste skøn |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Lavt |
0,022475 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Højt |
0,023475 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
0,022975 |
|
Nutidsværdi i alt af årlige omkostninger (*11): |
0,2 mio. GBP |
|||||||||
7.10 Fordele ved den anbefalede løsningsmodel
7.10.1 Udelukkelsen af bundtrukne redskaber fra de foreslåede forbudsområder ville forhindre anvendelse af bundtrukne redskaber over Sabellaria spinulosa-revene og have følgende fordele:
|
— |
miljøfordele i form af bevarelse eller genopretning af Sabellaria spinulosa-revnaturtyper. |
Miljøfordelene er her beskrevet som fordele (ikke beløb).
7.11 Miljøfordele
7.11.1. Sabellaria spinulosa-revene udgør et hårdt underlag i et miljø overvejende bestående af blødt sediment, som udgør et unikt tilflugtssted for visse arter. Biogene rev øger levestedets mangfoldighed og giver tilhørende arter en overflade, de kan sidde fast på (f.eks. rørorm, hydroider, bryozoaner, svampe og søpunge), og et sted, hvor de er beskyttet mod prædation (Bruno & Bertness, 2001).
7.11.2 Sabellaria spinulosa-rev yder også en vis kystbeskyttelse og er vigtige områder for næringsstofkredsløb, kulstof- og kvælstofbinding og stabilisering af sedimenter.
7.11.4 En beskyttet revnaturtype er et naturligt tilflugtssted, hvor der kan opbygges populationer af mål- og bifangstarter.
7.11.4 Fordelene ved bekendtgørelsen er, at den yder tilstrækkelig beskyttelse og bevarelse af de økologiske karakteristika, der kan føre til større biodiversitet sammenlignet med resten af fiskepladserne.
7.11.5 Miljøfordelene ved indførelsen af bekendtgørelsen vil være betydelige, da den vil beskytte Sabellaria spinulosa-revene i lokaliteten mod bundtrukne redskaber. Det vil bidrage til at nå bevaringsmålsætningen om "bevarelse eller genopretning". Det vil have yderligere fordele for andre værdier i LAF'en og være til gavn for naturtypen rev som helhed som følge af det anbefalede forbud. Det kan fremme fritidsaktiviteter i området, f.eks. dykkere og fritidsfiskere, hvilket potentielt kan være til gavn for den lokale økonomi.
7.12 Samfundsøkonomiske fordele
7.12.1 Det er muligt, at bevarelsen eller genopretningen af Sabellaria spinulosa-revene kan øge tiltrækningskraften for fritidsbrugere, herunder dykkere og fritidsfiskere (S.E. Rees et al., 2013 (84); D.R. Chae et al., 2012 (85)). Dette kan også øge turismen i området og dermed forbruget i lokale virksomheder (S.E. Rees et al., 2013).
7.12.2 Anvendelse af en zoneopdelt tilgang frem for at lukke hele lokaliteten begrænser flytningen af aktiviteter for fartøjer, der anvender bundtrukne redskaber.
7.13 Fordeling af omkostninger og fordele
7.13.1 Fordelingen af de sociale og økonomiske omkostninger sker primært på lokalniveau i Det Forenede Kongerige og Belgien (bortset fra håndhævelsesomkostninger), mens de overordnede miljøfordele dækker et bredere areal og har mere nationale virkninger.
Bilag A: bemærkninger om dataindsamling og tabeller i forbindelse med fiskeristatistikkerne
Datatabeller, der sammenfatter det indberettede fiskeri i de ICES-rektangler, som dækker de specifikke områder, som er udpeget som europæiske marine lokaliteter, kan findes på forvaltningsorganisationens hjemmeside (86).
Detaljeringsgraden afspejler det mest detaljerede tilgængelige niveau for de indberettede data, Det Forenede Kongeriges fiskerimyndigheder har adgang til.
Dataene omfatter oplysninger om mængde og værdi af landinger fra de ICES-rektangler, der omfatter områderne, samt oplysninger om fartøjer, anvendte redskaber og fangstarter.
Ud over disse oplysninger om fiskeri indberetter over 15 meter lange fartøjer deres nøjagtige position hver anden time som led i Det Forenede Kongeriges fartøjsovervågningssystemer.
For disse fartøjer på over 15 meter har det været muligt at kombinere de relativt begrænsede geografiske oplysninger fra systemerne for indberetning af aktiviteter med de detaljerede positionsindberetninger fra FOS for at gøre det muligt at vurdere fiskeriet på et mere detaljeret niveau. Denne detaljerede omarbejdning af aktivitetsoplysningerne gør det muligt at vurdere fiskeriet inden for de fastlagte EMS-områder for fartøjer på over 15 meter.
Når de er tilgængelige, præsenteres disse oplysninger i tabellerne sammen med den samlede aktivitet i ICES-området for fartøjer på over 15 meter. Forholdet mellem disse to sæt data er blevet anvendt på oplysningerne for andre fartøjslængder for at anslå aktiviteten inden for forbudsområder for disse fartøjer på under 15 meter.
Bemærk, at de foreslåede forbudsområder primært ligger inden for kystfarvandene. Derfor kan anvendelsen af den andel af fiskeriet, der blev gennemført af fartøjer på over 15 meter inden for områderne, til at vurdere andre af Det Forenede Kongeriges fartøjers aktiviteter være unøjagtig, eftersom de større fartøjer som regel fisker længere væk fra kysten end andre fartøjer. Det gælder især fartøjer på over 10 meter.
Disse oplysninger er markeret med gråt i tabellerne for at understrege, at der er tale om anslåede data, som bør anvendes med forsigtighed.
Nedenfor findes en liste over de EMS-kystområder, der er omfattet af analysen – nogle områder dækker mere end et område – og som er fremhævet med gult.
Overlapningen betyder, at det samlede dækningspotentiale for de foreslåede forbudsområder ikke kan vurderes ved at lægge analyserne for de enkelte områder sammen. Tabellen nedenfor indeholder oplysninger om andelen af samlet aktivitet i ICES-rektanglerne for de enkelte foreslåede forbudsområder, der vedrører fartøjer på over 15 meter (detaljerede satellitdata findes for disse fartøjer).
Dermed gælder det, for de fartøjer, der dækker en stor andel af EMS-lokaliteterne, at overslagene for aktiviteter for fartøjer af andre længder baseret på FOS-relateret aktivitet sandsynligvis er mere pålidelige end overslagene for de lokaliteter, hvor en lille andel er dækket.
Bilag B: bemærkninger om oplysninger fra fiskeristatistikker fra andre lande end Det Forenede Kongerige
Disse tabeller er uddrag af landingsdata indberettet af medlemsstaterne til STECF-arbejdsgruppen (STECF: Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) om fiskeriordninger.
Som led i denne arbejdsgruppes aktiviteter er der samlet forskellige sæt data, herunder oplysninger for de enkelte medlemsstater om landinger af arter for de enkelte ICES-rektangler med gruppering af tilknyttede fartøjer.
Dette datasæt er opbygget således, at det opfylder STECF-arbejdsgruppens behov, og det måtte derfor behandles grundigt for at undgå dobbelttælling af aktivitetsdata. Det er hentet fra STECF's hjemmeside. (87)
Summerne er blevet kontrolleret i forhold til den indberettede aktivitet i EU's FIDES for visse kvoterede bestande for at validere de indberettede data.
Der er imidlertid fortsat forskelle mellem de summer, der er indberettet for art/område-kombinationer i STECF-datafilerne, og de summer, der er indberettet for tilsvarende detaljeringsgrader som led i fangstindberetningssystemerne i FIDES til overvågning af anvendelsen af kvoter. Tallene er således vejledende for aktivitetsniveauet i området for de berørte medlemsstater og ikke endelige.
Vejledende monetære værdier er beregnet ved at anvende den gennemsnitlige værdi af landinger for Det Forenede Kongeriges fartøjer fra det pågældende ICES-rektangel eller tilsvarende områder.
Når der mangler data for år, kan det være, fordi der ikke er indberettet nogen aktivitet, men det kan også være, fordi der ikke er indsendt oplysninger.
ANALYSE AF FOS-AKTIVITET HOS FARTØJER FRA ANDRE LANDE END DET FORENEDE KONGERIGE I DE ICES-REKTANGLER, DER DÆKKER LAF'EN, I FORBINDELSE MED DENNE KONSEKVENSANALYSE
Anvendt metode:
Denne analyse er fremkommet ved at anvende den standardmetode, der anvendes til at finde ud af, hvorvidt fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige har været aktive i et givet nærmere bestemt fysisk areal, på de oplysninger, der er modtaget for fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige, navnlig fartøjer fra Belgien med historiske adgangsrettigheder til visse dele af Det Forenede Kongeriges kystfarvande.
Den omfatter en vurdering af fiskeriet ud fra FOS-data baseret på fartøjernes hastigheder som indberettet i FOS-meddelelser ("Pings").
Data for de enkelte FOS-meddelelser modtaget fra fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige i det eller de berørte områder, som dækker det pågældende område, udvælges fra Det Forenede Kongeriges FOS-system, og oplysninger om fartøjets registreringsnummer (CFR-nummer), position og hastighed samt dato og tidspunkt for meddelelsen udtrækkes.
De enkelte meddelelser vurderes og klassificeres som vejledende for fiskeri, der finder sted med hastigheden >=1 eller <=6 knob.
Disse fiskerimeddelelser fra det eller de relevante områder behandles efterfølgende i GIS-software for at finde ud af, om positionen lå inden for eller uden for det pågældende fysiske område.
Det gør det muligt at beregne den andel af fiskerimeddelelser registreret for de enkelte medlemsstater, der lå inden for det pågældende område. Denne faktor anvendes derefter på det samlede landingsniveau i STECF-datasættet for den pågældende medlemsstat for at gøre det muligt at anslå det fiskeri, der udøves af fartøjer fra andre lande end Det Forenede Kongerige, i det pågældende fysiske område.
SAMLET AKTIVITET FOR BELGISKE FARTØJER I DE ICES-REKTANGLER, DER DÆKKER LOKALITETEN HAISBOROUGH, HAMMOND AND WINTERTON
Sammenfatning af medlemsstaternes fartøjers aktiviteter med hensyn til mængde og værdi af landede fisk, hvad angår:
|
1) |
samlet aktivitet i de ICES-rektangler, der dækker det pågældende område, med anvendelse af bundtrukne redskaber |
|
2) |
overslag over aktivitet i det pågældende område med anvendelse af bundtrukne redskaber. |
Del A – samlet tonnage for aktiviteten:
|
|
|
(1) |
(2) |
||||||
|
|
|
Aktivitet (ton) i ICES-område 34F1-F2 og 35F1-F2 |
Overslag over aktivitet (ton) i LAF'en baseret på maksimal FOS-aktivitet i perioden 2010-2012 |
||||||
|
BELGIEN |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Over 15 meter |
BOMTRAWL |
201,39 |
205,30 |
137,13 |
62,24 |
16,95 |
17,28 |
11,54 |
5,24 |
|
|
BUNDTRAWL |
1,59 |
3,85 |
6,27 |
5,86 |
0,13 |
0,32 |
0,53 |
0,49 |
|
|
I alt |
202,97 |
209,15 |
143,40 |
68,10 |
17,08 |
17,60 |
12,07 |
5,73 |
Del B – aktivitetens samlede værdi
|
|
|
(1) |
(2) |
||||||
|
|
|
Aktivitet (GBP) i ICES-område 34F1-F2 og 35F1-F2 |
Overslag over aktivitet (GBP) i LAF'en baseret på maksimal FOS-aktivitet i perioden 2009-2012 |
||||||
|
BELGIEN |
Redskabskode |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Over 15 meter |
BT2 (*12) |
697 560 |
698 597 |
520 929 |
177 932 |
58 711 |
58 798 |
43 845 |
14 976 |
|
|
TR2 (*13) |
3 150 |
3 264 |
10 519 |
10 476 |
265 |
275 |
885 |
882 |
|
|
I alt |
700 710 |
701 862 |
531 449 |
188 408 |
58 976 |
59 073 |
44 730 |
15 858 |
En fuld oversigt over fiskeriet kan hentes i de statistiske oplysninger om fiskeri, der udøves af andre lande end Det Forenede Kongerige.
(1) Lokaliteter af fællesskabsbetydning er dem, der er anmeldt til Kommissionen med henblik på udpegelse som et særligt bevaringsområde (special area of conservation – SAC), som udgør en del af serien af marine Natura 2000-lokaliteter.
(2) Politisk dokument fra ministeriet: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/policy_and_delivery.pdf.
(3) Matrice for fiskeri i europæiske marine lokaliteter: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/populated_matrix3.xls.
(4) Uafhængig revision af matricen, Cefas: http://www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/cefas_matrix_review.pdf.
(5) Forvaltningsorganisationen blev etableret ved artikel 1 i loven om adgang til have og kyster af 2009.
(6) Statutory Instrument nr. 2010/490 som ændret ved Statutory Instrument nr. 2012/1927.
(7) 2009 c.29.
(8) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 865/2007 af 10. juli 2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1), Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1152/2012 af 21. november 2012 (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 30).
(9) Forvaltningsorganisationen blev etableret ved artikel 1 i loven om adgang til have og kyster af 2009.
(10) Statutory Instrument nr. 2010/490 som ændret ved Statutory Instrument nr. 2012/1927.
(11) 2009 c.29.
(12) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 865/2007 af 10. juli 2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1), Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1152/2012 af 21. november 2012 (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 30).
(13) 1965 III, s. 6452A, som ændret ved Territorial Waters (Amendment) Order in Council 1979, 1979 III, s. 2866.
(14) Forvaltningsorganisationen blev etableret ved artikel 1 i loven om adgang til have og kyster af 2009.
(15) Statutory Instrument nr. 2010/490 som ændret ved Statutory Instrument nr. 2012/1927.
(16) 2009 c.29.
(17) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 865/2007 af 10. juli 2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1152/2012 af 21. november 2012 (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 30).
(18) Lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF'er) er lokaliteter, der er godkendt af Kommissionen, men endnu ikke formelt udpeget som særlige bevaringsområder af den Det Forenede Kongeriges regering.
(19) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted
(20) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
(21) Politisk dokument om fiskeri i europæiske marine lokaliteter: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/policy_and_delivery.pdf.
(22) Matrice: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/populated_matrix3.xls.
(23) Centre for Environment, Fisheries and Aquaculture Science (CEFAS), revision af matrice og underbyggende dokumentation: http://www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/cefas_matrix_review.pdf.
(24) http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/guidance_en.htm.
(25) Natural England, formel vejledningsskrivelse, 2013.
(26) Natural England, vejledning om bufferzoner (udkast), april 2013. Kontakt Natural England for yderligere oplysninger.
(27) HMT Green Book (2003) https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/220541/green_book_complete.pdf.
(28) www.legislation.gov.uk/ukpga/2009/23/contents/enacted.
(29) Audit vedrørende sublittoralt klipperev: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/subtidalbedrock.pdf.
(30) Oplysninger for 2010 og 2011 tyder også på begrænset aktivitet.
(31) www.marinemanagement.org.uk/about/documents/risk-based-enforcement.pdf.
(32) www.marinemanagement.org.uk/about/documents/compliance_enforcement.pdf.
(33) Denne risikoklassificering blev identificeret ud fra det materiale vedrørende ministeriets ændrede tilgang, som oprindeligt blev forelagt ministeren.
(34) Overslag over håndhævelsesomkostninger fra ud fra det materiale vedrørende ministeriets ændrede tilgang, som oprindeligt blev forelagt ministeren.
(*1) Impact Assessment Calculator (konsekvensanalyseberegneren – https://www.gov.uk/government/publications/impact-assessment-calculator–3) blev anvendt til vurderingen under anvendelse af en diskonteringssats på 3,5 %, en tiårig vurderingsperiode og 2013 som basisår for priser og nutidsværdi.
(35) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted.
(36) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted.
(37) Rees, S.E., Attrill, M.J., Austen, M.C., Mangi, S.C., Rodwell, L.D. (2013), A thematic cost-benefit analysis of a marine protected area, Journal of Environment management, s. 114, s. 476-485.
(38) Chae, D., Wattage, P., Pascoe, S. (2012), Recreational benefits from marine protected area: A travel cost analysis of Lundy, Tourism Management, s. 33, s. 971-977.
(39) http://www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/ems-consultation.htm.
(40) STECF: http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/594796/2013_App+08+landings+by+rectangle+by+country.xlsx.
BT2= bomtrawl – 80-119 mm-netstørrelse
TR2= bundtrawl – 70-99 mm-netstørrelse
BT2= bomtrawl – 80-119 mm-netstørrelse
TR2= bundtrawl – 70-99 mm-netstørrelse
(41) Lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF'er) er lokaliteter, der er godkendt af Kommissionen, men endnu ikke formelt udpeget som særlige bevaringsområder af Det Forenede Kongeriges regering.
(42) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted.
(43) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
(44) Politisk dokument om fiskeri i europæiske marine lokaliteter: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/policy_and_delivery.pdf.
(45) Matrice: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/populated_matrix3.xls.
(46) Centre for Environment, Fisheries and Aquaculture Science (CEFAS), revision af matrice og underbyggende dokumentation: http://www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/cefas_matrix_review.pdf.
(47) http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/guidance_en.htm.
(48) Lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF'er) er lokaliteter, der er godkendt af Kommissionen, men endnu ikke formelt udpeget som særlige bevaringsområder af den Det Forenede Kongeriges regering.
(49) Natural England, formel vejledningsskrivelse, 2013.
(50) Natural England, vejledning om bufferzoner (udkast), april 2013. Kontakt Natural England for yderligere oplysninger.
(51) HMT Green Book (2003) https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/220541/green_book_complete.pdf.
(52) www.legislation.gov.uk/ukpga/2009/23/contents/enacted.
(53) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted.
(54) Audit vedrørende sublittoralt klipperev: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/subtidalbedrock.pdf.
(55) Oplysninger for 2010 og 2011 tyder også på begrænset aktivitet.
(56) Rees, S.E., Attrill, M.J., Austen, M.C., Mangi, S.C. Rodwell, L.D. (2013), A thematic cost-benefit analysis of a marine protected area, Journal of Environment management, s. 114, s. 476-485.
(57) www.marinemanagement.org.uk/about/documents/risk-based-enforcement.pdf.
(58) www.marinemanagement.org.uk/about/documents/compliance_enforcement.pdf.
(59) Denne risikoklassificering blev identificeret ud fra det materiale vedrørende ministeriets ændrede tilgang, som oprindeligt blev forelagt ministeren.
(60) Overslag over håndhævelsesomkostninger fra ud fra det materiale vedrørende ministeriets ændrede tilgang, som oprindeligt blev forelagt ministeren.
(*6) Impact Assessment Calculator (konsekvensanalyseberegneren –https://www.gov.uk/government/publications/impact-assessment-calculator–3) blev anvendt til vurderingen under anvendelse af en diskonteringssats på 3,5 %, en tiårig vurderingsperiode og 2013 som basisår for priser og nutidsværdi.
(61) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted.
(62) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted.
(63) Rees, S.E., Attrill, M.J., Austen, M.C., Mangi, S.C. Rodwell, L.D. (2013), A thematic cost-benefit analysis of a marine protected area, Journal of Environment management, s. 114, 476-485.
(64) Chae, D., Wattage, P., Pascoe, S. (2012), Recreational benefits from marine protected area: A travel cost analysis of Lundy, Tourism Management, s. 33, 971-977.
(65) http://www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/ems-consultation.htm.
(66) STECF: http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/594796/2013_App+08+landings+by+rectangle+by+country.xlsx.
BT2= bomtrawl – 80-119 mm-netstørrelse
TR2= bundtrawl – 70-99 mm-netstørrelse
BT2= bomtrawl – 80-119 mm-netstørrelse
TR2= bundtrawl – 70-99 mm-netstørrelse
(67) Lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF'er) er lokaliteter, der er godkendt af Kommissionen, men endnu ikke formelt udpeget som særlige bevaringsområder af Det Forenede Kongeriges regering.
(68) Formel vejledning fra Natural England og JNCC om lokaliteter: http://jncc.defra.gov.uk/pdf/HHW_Reg%2035_Conservation%20Advice_v6.0.pdf.
(69) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
(70) Politisk dokument om fiskeri i europæiske marine lokaliteter: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/policy_and_delivery.pdf.
(71) Se matrice: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/populated_matrix3.xls.
(72) Centre for Environment, Fisheries and Aquaculture Science (CEFAS), revision af matrice og underbyggende dokumentation: http://www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/cefas_matrix_review.pdf.
(73) Natural England, formel vejledningsskrivelse, 2013.
(74) Natural England, vejledning om bufferzoner (udkast), april 2013. Kontakt Natural England for yderligere oplysninger.
(75) HMT Green Book (2003) https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/220541/green_book_complete.pdf.
(76) www.legislation.gov.uk/ukpga/2009/23/contents/enacted.
(77) Natural England, formel vejledning: www.naturalengland.org.uk/ourwork/marine/mpa/ems/submitted.
(78) Se den røde risikovurdering for Sabellaria spinulosa: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/sabellaria.pdf.
(79) Se den røde risikovurdering for Sabellaria spinulosa: www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/documents/ems_fisheries/sabellaria.pdf.
(80) Bemærk: På grund af de begrænsede oplysninger og FOS-data, er det ikke muligt at beregne overslag for de enkelte europæiske marine lokaliteter.
(81) www.marinemanagement.org.uk/about/documents/risk-based-enforcement.pdf.
(82) www.marinemanagement.org.uk/about/documents/compliance_enforcement.pdf.
(83) Overslag over håndhævelsesomkostninger ud fra det materiale vedrørende ministeriets ændrede tilgang, som oprindeligt blev forelagt ministeren.
(*11) Impact Assessment Calculator (konsekvensanalyseberegneren –https://www.gov.uk/government/publications/impact-assessment-calculator–3) blev anvendt til vurderingen under anvendelse af en diskonteringssats på 3,5 %, en tiårig vurderingsperiode og 2013 som basisår for priser og nutidsværdi.
(84) Rees, S.E., Attrill, M.J., Austen, M.C., Mangi, S.C,. Rodwell, L.D. (2013), A thematic cost-benefit analysis of a marine protected area, Journal of Environment management, s. 114, 476-485.
(85) Chae, D., Wattage, P., Pascoe, S. (2012), Recreational benefits from marine protected area: A travel cost analysis of Lundy, Tourism Management, s. 33, 971-977.
(86) http://www.marinemanagement.org.uk/protecting/conservation/ems-consultation.htm.
(87) STECF: http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/594796/2013_App+08+landings+by+rectangle+by+country.xlsx.
BT2= bomtrawl – 80-119 mm-netstørrelse
TR2= bundtrawl – 70-99 mm-netstørrelse