|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/777 |
31.3.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2026/777
af 30. marts 2026
om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 10. november 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/851/FUSP (1), som oprettede Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta). Den 16. december 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/3186 (2), som ændrede fælles aktion 2008/851/FUSP og forlængede EUNAVFOR Atalanta indtil den 28. februar 2027. |
|
(2) |
Den 24. juni 2025 nåede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til enighed om, at mandatet for EUNAVFOR Atalanta bør bringes i overensstemmelse med mandatet for Den Europæiske Unions maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR ASPIDES) for så vidt angår overvågning af og rapportering om skyggeflåder. |
|
(3) |
I forbindelse med den strategiske revision 2026 af EUNAVFOR ASPIDES og den strategiske vurdering 2025 af EUNAVFOR Atalanta anbefalede PSC, at opgaven uden gennemførelsesbeføjelser med at overvåge ulovlig handel med trækul skulle indstilles. |
|
(4) |
Desuden anbefalede PSC, at EUNAVFOR Atalanta ud over sine nuværende opgaver uden gennemførelsesbeføjelser for at sikre maritim situationsbevidsthed også bør have til opgave at indsamle og udveksle oplysninger om mistænkelige aktiviteter i forbindelse med kritisk undersøisk infrastruktur inden for rammerne af midler og kapaciteter. |
|
(5) |
Fælles aktion 2008/851/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 1 i fælles aktion 2008/851/FUSP foretages følgende ændringer:
|
1) |
Stk. 4 affattes således: »4. EUNAVFOR Atalanta overvåger endvidere som en sekundær opgave uden gennemførelsesbeføjelser ulovlig våbenhandel, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og ulovlig handel med narkotika ud for Somalias kyster i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer af 20. december 1988.« |
|
2) |
I stk. 7 tilføjes følgende punktum: »EUNAVFOR Atalanta indsamler og udveksler også oplysninger om mistænkelige aktiviteter i forbindelse med kritisk undersøisk infrastruktur (CSI) inden for rammerne af midler og kapaciteter.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2026.
På Rådets vegne
M. PANAYIOTOU
Formand
(1) Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta) (EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/joint_action/2008/851/oj).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2024/3186 af 16. december 2024 om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta) (EUT L, 2024/3186, 17.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3186/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/777/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)