C-254/95 P61995J02540007.000234411345515CJDOM AF 4.7.1996 — SAG C-254/95 PPARLAMENTET MOD INNAMORATI<TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Tredje Afdeling)</P><P><DATE ISO="19960704">4. juli 1996</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag C-254/95 P,

Europa-Parlamentet ved Manfred Peter og José Luis Rufas Quintana, Parlamentets Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

appellant,

angående appel af dom afsagt den 30. maj 1995 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-289/94, Innamorati mod Parlamentet (Sml. Pers. II, s. 393), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af dommen,

den anden part i appelsagen er:

Angelo Innamorati, forhenværende hjælpeansat ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og ansøger i forbindelse med den almindelige udvælgelsesprøve EP/59/A, Rom, ved advokaterne Jean-Noël Louis, Thierry Demaseure, Véronique Leclercq og Ariane Tornei, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Fiduciaire Myson SARL, 1, rue Glesener,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet (refererende dommer), og dommerne J.C. Moitinho de Almeida og C. Gulmann,

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den refererende dommers rapport,og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 23. maj 1996,

afsagt følgende

<TI><P>Dom</P></TI>1Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 24. juli 1995 har Europa-Parlamentet i medfør af artikel 49 i EF-statutten for Domstolen og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne for Domstolen iværksat appel til prøvelse af dommen af 30. maj 1995 i sag T-289/94, Innamorati mod Parlamentet (Sml. Pers. II, s. 393, herefter den appellerede dom), hvorved Retten i Første Instans traf bestemmelse om annullation af den af udvælgelseskomiteen for den almindelige udvælgelsesprøve EP/59/A trufne afgørelse om at give indstævnte en lavere karakter end mindstekravet for besvarelsen af udvælgelsesprøvens tredje skriftlige prøve og om ikke at give ham adgang til de øvrige prøver (herefter den omtvistede afgørelse).2I den appellerede dom lagde Retten følgende til grund:

1[Indstævnte], hjælpeansat i kategori A, gruppe II, klasse 2, ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, deltog i den almindelige udvælgelsesprøve EP/59/A, der blev afholdt med henblik på oprettelse af en reserveliste af italiensksprogede fuldmægtige i Europa-Parlamentets Generalsekretariat.2I henhold til afsnit III. B.1. i meddelelsen om udvælgelsesprøven, der blev offentliggjort den 23. oktober 1992 (EFT C 275 A, s. 8), skulle ansøgerne deltage i seks skriftlige prøver, som alle skulle bestås. Hvad nærmere angår prøve 1.c) hed det:

c)Udfærdigelse af et resumé af indholdet af et dokument på 2-3 sider, hvis længde skal svare til en tiendedel af dokumentets længde — tolerancemargen højst 10% — med det formål at kunne vurdere ansøgerens evner til at analysere og resumere samt evne til objektivitet og præcision.

Varighed: højst 45 minutter.

Point: fra 0 til 20

En karakter på under 10 medfører udelukkelse.

3Den 20. april 1994 meddelte formanden for udvælgelseskomitéen [indstævnte], at denne for resuméprøven l.c) var blevet givet en lavere karakter end mindstekravet, hvorfor udvælgelseskomiteen ikke kunne bedømme hans besvarelser af de øvrige skriftlige prøver.4Ved skrivelse af 25. maj 1994 anmodede [indstævnte] om, at der atter skete en gennemgang af hans besvarelse, og om at blive informeret om begrundelsen for den karakter, som udvælgelseskomiteen havde givet ham for besvarelsen af prøven 1.c).5I skrivelse af 13. juni 1994 til formanden for udvælgelseskomitéen gjorde [indstævntes] advokat gældende, at bedømmerne af besvarelserne af prøven 1.c) havde undladt at udelukke de ansøgere, der ikke havde overholdt den fastsatte øverste grænse for antallet af ord. [Indstævntes] advokat anmodede endvidere formanden for udvælgelseskomitéen om at give ham oplysning, dels om de kriterier, på grundlag af hvilke udvælgelseskomitéen skulle vurdere, om ansøgerne opfyldte de i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte betingelser, og kriterierne for bedømmelsen af ansøgernes opgavebesvarelser, herunder oplysning om, hvilke instrukser der var givet opgaveretterne for så vidt angår overholdelse af de konkrete betingelser for prøven 1.c), dels om de forholdsregler, der var blevet truffet med henblik på at sikre ansøgernes anonymitet.6Ved skrivelse af 14. juni 1994 bekræftede formanden for udvælgelseskomitéen over for [indstævnte] komitéens afgørelse således:

På grundlag af de anvendte parametre og i henhold til de strenge kriterier, som komitéen havde fastlagt inden opgaverettelsen — under hensyntagen til en række forhold, som er opregnet andetsteds i meddelelsen om udvælgelsesprøven — beklager jeg at måtte meddele Dem, at karakteren for Deres opgave i prøven 1.c) er lavere end mindstekravet for adgang til de efterfølgende prøver. De opnåede således 8,33 point (mindstekrav 10 point).

7Ved skrivelse af 4. juli 1994 til formanden for udvælgelseskomitéen gentog [indstævntes] advokat sin anmodning af 13. juni 1994 og anførte, at skrivelsen af 14. juni 1994 fra formanden for udvælgelseskomitéen ikke angav nogen begrundelse for komitéens afgørelse. [Indstævntes] advokat oplyste endvidere, at han agtede at indbringe sagen for Retten, såfremt de oplysninger, han havde forlangt, ikke blev meddelt ham.8Ved skrivelse af 4. juli 1994 meddelte chefen for Parlamentets Afdeling for Udvælgelsesprøver som svar på [indstævntes] advokats skrivelse af 13. juni 1994, at Parlamentet, så snart udvælgelseskomiteens rapport var underskrevet, ville kunne meddele [ham] de ønskede oplysninger, inden for de grænser, som Domstolen ... har afstukket for så vidt angår forpligtelsen til under iagttagelse af den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde at begrunde sådanne komitéers afgørelser.9Ved skrivelse af 19. juli 1994 meddelte chefen for Parlamentets Afdeling for Udvælgelsesprøver [indstævntes] advokat følgende:

—Alle bedømmelserne af besvarelserne af udvælgelsesprøvens skriftlige prøver er foretaget på et anonymt grundlag. Ansøgerne skulle ganske vist angive deres navn på besvarelsesarkene, men anonymiteten i forbindelse med bedømmelserne blev sikret ved, at der senere blev fastlagt et hemmeligt kodenummer, og ved, at oplysningerne om ansøgerens person blev holdt skjult.—Bedømmelsen af besvarelserne af prøverne l.c) 1) (objektiv prøve) og l.c) 2) (prøve inden for kultur) blev foretaget ved hjælp af en optisk læser under udvælgelseskomiteens tilsyn. Alle de øvrige opgavebesvarelser blev forelagt syv medlemmer af udvælgelseskomiteen og bedømt af mindst tre af disse.—Hr. Innamorati har anmodet om en genbehandling af sine opgavebesvarelser. Udvælgelseskomiteen har foretaget denne genbehandling for at sikre, at den givne karakter ikke er behæftet med nogen fejl. Komitéen har derefter fastholdt sin oprindelige afgørelse. De af komitémedlemmerne fastlagte kriterier for opgaverettelsen var blevet fastsat forud herfor og er overholdt i henhold til bestemmelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

3Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 15. september 1994 anlagde indstævnte sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse.4Til støtte for annullationspåstanden fremsatte indstævnte to anbringender. Ved det første anbringende gjorde han gældende, at der var sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, at der var blevet handlet i strid med meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at den omtvistede afgørelse ikke var blevet begrundet. Ved det andet anbringende gjorde indstævnte gældende, at der var sket en fejlvurdering, at udvælgelseskomiteen ikke havde været upartisk, og at der var sket en tilsidesættelse af de principper, der er gældende for udvælgelseskomiteens arbejde (præmis 17 i den appellerede dom).5Under den mundtlige forhandling for Retten frafaldt indstævnte dog det andet anbringende. Retten fastslog herefter, at det var ufornødent at tage stilling til dette anbringende (præmis 18).6Hvad angår det første anbringende bemærkede Retten, at dette omfattede to led. Ved det første led havde indstævnte gjort gældende, at der var sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, og at der var blevet handlet i strid med meddelelsen om udvælgelsesprøven. Ved det andet led havde indstævnte gjort gældende, at den omtvistede afgørelse ikke var blevet begrundet (præmis 19).7Med hensyn til det første led lagde Retten til grund, at indstævnte intet havde fremført til støtte for, at udvælgelseskomiteen skulle have undladt at udelukke andre ansøgere, der ikke havde overholdt de fastsatte grænser for omfanget af besvarelsen af den tredje skriftlige prøve. Intet i sagen dokumenterede, at noget sådant var sket, hvorfor Retten forkastede dette led af anbringendet (præmis 22 og 23).8Om det andet led af det første anbringende bemærkede Retten for det første, at pligten til at angive en begrundelse har til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre en retlig kontrol. Retten bemærkede for det andet, at udvælgelseskomitéen ved udvælgelsesprøver med mange ansøgere i første omgang blot kan tilsende ansøgerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvælgelsen og først senere give individuelle oplysninger til de ansøgere, der udtrykkeligt anmoder herom (præmis 26 og 27).9Retten bemærkede herefter, at selv om indstævnte flere gange udtrykkeligt havde anmodet om en begrundelse for den omtvistede afgørelse og om at få oplyst de af udvælgelseskomitéen fastlagte kriterier for bedømmelsen af den tredje prøve, indeholdt Parlamentets svar i denne sag hverken nogen begrundelse for den givne karakter eller nogen redegørelse for de af udvælgelseskomitéen fastlagte kriterier. Det måtte herefter antages, at Parlamentet ikke havde angivet nogen begrundelse, på grundlag af hvilken indstævnte kunne vurdere, om den omtvistede afgørelse var korrekt, og Retten kunne udøve sin retlige kontrol (præmis 28, 29 og 30).10Endelig bemærkede Retten, at denne fuldstændige mangel på begrundelse ikke kunne afhjælpes ved oplysninger afgivet af Parlamentet under retsforhandlingerne, da sådanne oplysninger på dette tidspunkt ikke længere kunne opfylde den funktion, en begrundelse har. I øvrigt kunne de af Parlamentet for Retten fremlagte oplysninger — hvilket gjaldt såvel den skriftlige som den mundtlige forhandling — på grund af deres for upræcise karakter ikke anses for at udgøre en tilstrækkelig begrundelse af den omtvistede afgørelse (præmis 31 og 32).11Retten fandt herefter at måtte give indstævnte medhold i det andet led af det første anbringende, hvorfor den omtvistede afgørelse burde annulleres (præmis 33).12Under appelsagen har Parlamentet nedlagt påstand om ophævelse af den appellerede dom og om frifindelse for de af indstævnte for Retten nedlagte påstande.13Indstævnte har nedlagt påstand om, at Parlamentet ikke gives medhold, principalt fordi appelsagen åbenbart må afvises, og subsidiært fordi appellen savner grundlag i realiteten.14Ved særskilt dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 24. juli 1995 har Parlamentet i medfør af artikel 53 i EF-statutten for Domstolen og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne for Domstolen samt artikel 83 og 118 i procesreglementet fremsat begæring om en udsættelse af opfyldelsen af den appellerede dom. Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. september 1995 i sag C-254/95 PR, Parlamentet mod Innamorati (Sml. I, s. 2707), blev denne begæring ikke taget til følge.15Til støtte for appellen har Parlamentet fremsat følgende tre anbringender:

Ved den appellerede dom er der anlagt en forkert vurdering med hensyn til begrundelsespligtens omfang og grænser for så vidt angår afgørelser truffet af udvælgelseskomiteer for udvælgelsesprøver.

Den utilstrækkelige karakter af begrundelsen af den omtvistede afgørelse kunne i hvert fald afhjælpes under retsforhandlingerne for Retten.

Den manglende begrundelse af den omtvistede afgørelse eller denne begrundelses utilstrækkelige karakter kunne ikke i sig selv skabe grundlag for en annullation af afgørelsen.

16Indstævnte har principalt gjort gældende, at appellen ikke støttes på retlige anbringender. Parlamentet anfægter Rettens faktuelle bedømmelse vedrørende begrundelsen af den omtvistede afgørelse og vedrørende de retsvirkninger, der i sagen må følge af begrundelsens utilstrækkelige karakter. Subsidiært gør indstævnte gældende, at det fremgår af Domstolens og Rettens praksis, at en udvælgelseskomité er forpligtet til at give meddelelse om de objektive kriterier, som den har baseret sig på, og om, hvorledes disse er blevet anvendt, navnlig således at ansøgerne, og i givet fald den pågældende fællesskabsretsinstans, kan undersøge, om udvælgelsesprøvens prøver er forløbet forskriftsmæssigt.<TI><P>Formaliteten</P></TI>17Det fremgår af Domstolens faste praksis, at en appel i medfør af traktatens artikel 168 A og artikel 51 i EF-statutten for Domstolen kun kan støttes på, at Retten har overtrådt retsregler, idet enhver bedømmelse af faktisk karakter er udelukket (jf. herved dom af 6.4.1995, forenede sager C-241/91 P og C-242/91 P, RTE og ITP mod Kommissionen, Sml. I, s. 743, præmis 67).18Ved sine tre anbringender til støtte for appellen anfægter Parlamentet den fortolkning, som Retten har anlagt af Domstolens praksis og af sin egen praksis, hvad angår for det første spørgsmålet om begrundelse af afgørelser truffet af en udvælgelseskomite, for det andet spørgsmålet om muligheden for under retsforhandlingerne at afhjælpe en manglende eller utilstrækkelig begrundelse og for det tredje spørgsmålet om en manglende eller utilstrækkelig begrundelses følger for den pågældende afgørelses lovlighed. I modsætning til, hvad indstævnte har gjort gældende, søger Parlamentet ikke at anfægte den bedømmelse, som Retten i sagen har anlagt på grundlag af sin fortolkning af retspraksis.19Parlamentets anbringender går dermed ud på, at der er sket en overtrædelse af de retsregler, som er gældende for Fællesskabets institutioner, hvorimod der ikke er spørgsmål om nogen bedømmelse af faktisk karakter. Anbringenderne kan følgelig tages i betragtning.20Indstævntes afvisningspåstand må herefter forkastes.<TI><P>Anbringendet vedrørende begrundelsespligtens omfang og grænser</P></TI>21Parlamentet har gjort gældende, at det fremgår af Domstolens praksis, at der består en forpligtelse til at give meddelelse om de bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomiteen har fastlagt forud for udvælgelsen af de ansøgere, der gives adgang til udvælgelsesprøven, og om de på dette grundlag foretagne individuelle bedømmelser, hvorimod der efter Domstolens praksis ikke består eller kan bestå nogen forpligtelse til at give meddelelse om de kriterier, som udvælgelseskomiteen har fastlagt med henblik på bedømmelsen af opgavebesvarelserne. Disse kriterier er omfattet af udvælgelseskomiteens eksklusive skønsmæssige beføjelser og af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomiteens arbejde. Parlamentet anfører, at når der gives meddelelse om den opnåede karakter i forbindelse med den pågældende prøve, i tilfælde, hvor ansøgeren anmoder herom, er dette udtryk for en tilstrækkelig begrundelse af udvælgelseskomiteens afgørelser på dette område.22Indstævnte har heroverfor gjort gældende, at det for at virkeliggøre målsætningen med begrundelsen, som er at skabe grundlag for, at ansøgeren kan vurdere, om udvælgelseskomiteens afgørelse er korrekt, og for, at den pågældende fællesskabsretsinstans kan undersøge, om udvælgelseskomiteens arbejde er forløbet forskriftsmæssigt, er en forudsætning, at administrationen er forpligtet til at give ansøgeren meddelelse om de generelle kriterier, som udvælgelseskomiteen har lagt til grund ved sine bedømmelser, og om, hvorledes disse er blevet anvendt.23Som anført af Retten i præmis i 26 i den appellerede dom har pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre en retlig kontrol (jf. herved dom af 26.11.1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 22).24Hvad angår afgørelser truffet af en udvælgelseskomite må hensynet til opfyldelsen af begrundelsespligten dog afvejes med hensynet til en overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomiteens arbejde, jf. artikel 6 i bilag III til tjenestemandsvedtægten. Som Domstolen allerede har fastslået, har dette princip om fortrolighed til formål at sikre udvælgelseskomitéen uafhængighed og objektivitet i arbejdet ved at beskytte den mod enhver udefra kommende indblanding eller pression, det være sig fra fællesskabsmyndigheden selv, fra de pågældende ansøgere eller fra tredjepart. Princippet er således til hinder for, dels at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes (dom af 28.2.1980, sag 89/79, Bonu mod Rådet, Sml. s. 553, præmis 5).25Der må herefter ved kravet om, at en udvælgelseskomités afgørelser skal begrundes, tages hensyn til karakteren af det pågældende arbejde.26Som Domstolen allerede har fastslået, består en udvælgelseskomités arbejde i almindelighed af mindst to adskilte stadier, nemlig for det første vurderingen af ansøgningerne for at udskille de ansøgere, der skal gives adgang til udvælgelsesprøven, og for det andet vurderingen af ansøgernes egnethed til at beklæde stillingerne med henblik på at opstille en liste over egnede ansøgere (jf. herved dom af 14.6.1972, sag 44/71, Marcato mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 105, org. ref.: Rec. s. 427, præmis 19, af 15.3.1973, sag 37/72, Marcato mod Kommissionen, Sml. s. 361, præmis 18, og af 4.12.1975, sag 31/75, Costacurta mod Kommissionen, Sml. s. 1563, præmis 10).27Det første stadium består, navnlig når der tale om en udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser, i en sammenligning af de af ansøgerne fremlagte kvalifikationsbeviser med de i meddelelsen om udvælgelsesprøven fordrede kvalifikationer (dom af 14.6.1972 i sagen Marcato mod Kommissionen, a.st., præmis 20, af 15.3.1973 i sagen Marcato mod Kommissionen, a.st., præmis 19, og i sagen Costacurta mod Kommissionen, a.st., præmis 11). Da denne sammenligning sker på grundlag af objektive oplysninger, som hver enkelt ansøger for sit vedkommende i øvrigt har kendskab til, er princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomiteens arbejde ikke til hinder for at give underretning om objektive oplysninger af denne art, herunder navnlig om de vurderingskriterier, der ligger til grund for udvælgelsen i de indledende stadier af en udvælgelsesprøve, således at personer, hvis ansøgninger er blevet afvist, inden de har aflagt personlig prøve, vil kunne gøre sig bekendt med den eventuelle begrundelse for deres udelukkelse (dommen i sagen Bonu mod Rådet, a.st., præmis 5).28Hvad derimod angår det andet stadium af udvælgelseskomiteens arbejde er dette først og fremmest af sammenlignende karakter og er af denne grund omgærdet med den fortrolighed, der er forbundet med en udvælgelseskomites arbejde (jf. herved dom af 14.6.1972 i sagen Marcato mod Kommissionen, a.st., præmis 20, af 15.3.1973 i sagen Marcato mod Kommissionen, a.st., præmis 19, og i sagen Costacurta mod Kommissionen, a.st., præmis 11).29De bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomiteen fastlægger forud for prøverne, er en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer. Sådanne kriterier har til formål i ansøgernes interesse at sikre en vis ensartethed i forbindelse med komitéens bedømmelser, navnlig i tilfælde, hvor der er et stort antal ansøgere. Disse kriterier er derfor på samme måde som komitéens bedømmelser omfattet af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomiteens arbejde.30Udvælgelseskomiteens sammenlignende bedømmelser afspejles i de karakterer, som komitéen giver ansøgerne. Disse karakterer er udtryk for de vurderinger, der anlægges af de enkelte ansøgere.31Når henses til den fortrolighed, der bør være forbundet med udvælgelseskomiteens arbejde, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser.32En begrundelse af denne art strider ikke mod ansøgernes rettigheder. En sådan begrundelse gør det muligt at få kendskab til den vurdering, der er blevet anlagt af ansøgernes præstationer, og skaber grundlag for, at ansøgerne i givet fald kan få klarlagt, at de ikke har opnået det antal point, der efter meddelelsen om udvælgelsesprøven kræves for at få adgang til visse prøver eller til samtlige disse.33Det bemærkes dog, at det i betragtning af de praktiske vanskeligheder, som en udvælgelseskomité står over for i forbindelse med en udvælgelsesprøve med stor deltagelse, kan være lovligt, at komitéen i første omgang alene giver ansøgerne meddelelse om det generelle resultat af prøverne og først senere underretter ansøgerne om de af dem opnåede karakterer, såfremt de anmoder herom.34Det må herefter fastslås, at det er udtryk for en forkert retsanvendelse, når Retten i præmis 28 i den appellerede dom har antaget, at Parlamentet var forpligtet til at give indstævnte meddelelse om begrundelsen for den omtvistede afgørelse og om udvælgelseskomitéens kriterier for bedømmelsen af besvarelserne af den tredje skriftlige prøve.35Følgelig bør den appellerede dom ophæves.<TI><P>Indstævntes påstand for Retten</P></TI>36Artikel 54, stk. 1, i EF-statutten for Domstolen lyder således: Giver Domstolen appellanten medhold, ophæver den den af Retten trufne afgørelse. Domstolen kan i denne forbindelse enten selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse, eller hjemvise den til Retten til afgørelse.37Indstævnte har fremsat to anbringender til støtte for den nævnte påstand. Ved det første anbringende har indstævnte gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af ansøgere, at der er handlet i strid med meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at den anfægtede afgørelse ikke er blevet begrundet. Ved et andet anbringende har indstævnte gjort gældende, at der er sket en fejlvurdering, at der ikke har foreligget upartiskhed, og at der er sket en tilsidesættelse af de principper, der er gældende for udvælgelseskomiteens arbejde.38Til støtte for det første anbringende har indstævnte i første række anført, at han nøje overholdt de i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte begrænsninger med hensyn til besvarelsens længde i forbindelse med den tredje skriftlige prøve, mens udvælgelseskomiteen som følge af, at den ikke systematisk undersøgte resuméernes længde, undlod at udelukke andre ansøgere, der ikke havde overholdt disse begrænsninger. Udvælgelseskomiteen tilsidesatte derved princippet om ligebehandling af ansøgere og handlede i strid med indholdet af meddelelsen om udvælgelsesprøven.39Parlamentet har oplyst, at det er rigtigt, at indstævntes resumé havde en længde, der var i overensstemmelse med kravene i henhold til meddelelsen om udvælgelsesprøven, men har benægtet, at resuméernes længde ikke for samtlige ansøgeres vedkommende blev undersøgt. Det må herved påhvile indstævnte at fremlægge dokumentation til støtte for rigtigheden af det af ham anførte.40Der må gives Parlamentet medhold i, at indstævnte ikke, således som det principielt påhviler ham, har fremlagt nogen dokumentation til støtte for det af ham anførte, hvorefter udvælgelseskomiteen undlod at udelukke andre ansøgere i forbindelse med den omtvistede udvælgelsesprøve, som ikke havde overholdt de fastsatte begrænsninger med hensyn til resuméets længde i forbindelse med den tredje prøve. Der foreligger heller ikke andet i sagen til støtte for den antagelse, at udvælgelseskomiteen tilsidesatte princippet om ligebehandling eller bestemmelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Det af indstævnte for så vidt anførte må følgelig forkastes.41Indstævnte har endvidere gjort gældende, at den omtvistede afgørelse ikke blev tilstrækkeligt begrundet. Indstævnte har navnlig anført, at udvælgelseskomiteens kriterier for bedømmelsen af besvarelserne af den tredje skriftlige prøve ikke blev meddelt ham.42Det er ubestridt, at indstævnte i første omgang kun fik meddelelse om de generelle resultater af udvælgelsesprøven, men at han efter anmodning fik meddelelse om sin karakter for den tredje skriftlige prøve.43Det følger af præmis 31 i denne dom, at denne meddelelse udgjorde en tilstrækkelig begrundelse af den omtvistede afgørelse, og at Parlamentet lovligt kunne afvise at give indstævnte meddelelse om udvælgelseskomitéens kriterier for bedømmelsen og, mere generelt, om grundlaget for sin bedømmelse vedrørende indstævnte. Det af indstævnte for så vidt anførte må følgelig ligeledes forkastes.44Der kan herefter ikke gives indstævnte medhold i det første anbringende.45Da indstævnte har frafaldet sit andet anbringende, er det ufornødent at undersøge dette.46Parlamentet må herefter frifindes for indstævntes påstand.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>47I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, såfremt der er nedlagt påstand herom. Ifølge procesreglementets artikel 122, sammenholdt med artikel 70, bærer institutionerne dog selv deres egne omkostninger i appelsager indbragt af dem. Hver part bør derfor bære sine omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

1)Den af Retten i Første Instans den 30. maj 1995 afsagte dom i sagen Innamorati mod Parlamentet (sag T-289/94) ophæves.2)Parlamentet frifindes for indstævntes påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EP/59/A trufne afgørelse om at give indstævnte en lavere karakter end mindstekravet for besvarelsen af udvælgelsesprøvens tredje skriftlige prøve og om ikke at give ham adgang til de øvrige prøver.3)Hver part bærer sine omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten.

Puissochet

Moitinho de Almeida

Gulmann

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 4. juli 1996.

R. Grass

Justitssekretær

J.-P. Puissochet

Formand for Tredje Afdeling