<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-09-202609T102202401200-00-TRA-DOC-DA-ARRET-T-0120-24-202606862-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="1" name="EP_Mention"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="03-09-2026 09:21:57" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="Publication intégrale au Rec ou RecFP, mention Rec" name="Mention"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="wu3BdSq6W6cQK3TF53ciYDTnOelJOhRzw0VRa1ukognyVkdHY7A3F1pehRx11WhuUlZAAKTPSYJEWIK+Kio4asPrFfWaDm61U3TYEdkCWrYkunYkl40MNKFqvujKyW4wf3bjpkllugh6ysP96lA5i5opjWAhmONFQphP6AovD98=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GendocTemplateSubType"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0120" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_T" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 20-08-26 11:39:45" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="Normal" name="Version"/>
    <meta content="T" name="Juridiction"/>
    <meta content="b537c04d13aa44ada78c4edeb1947bc5" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0120" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RD" name="NatureAff"/>
    <meta content="RD" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="T" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 2.9.2026 – sag T-120/24</div>
      <div id="rId21" style="default">Global Legal Action Network og CAN-Europe mod Kommissionen</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      RETTENS DOM (Niende Afdeling, sat med fem dommere)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      2. september 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Miljø – forordning (EU) 2018/842 – årlige reduktioner af drivhusgasemissioner – revision af medlemsstaternes årlige drivhusgasemissionstildelinger for perioden 2023-2030 – gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1319 – afslag på anmodning om intern prøvelse – artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1367/2006 – Århuskonventionen – grunde til intern prøvelse rettet mod forordning (EU) 2021/1119 og (EU) 2023/857 om fastsættelse af Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 – Kommissionens gennemførelsesbeføjelse – artikel 291, stk. 2, TEUF – grunde til intern prøvelse rettet mod en konsekvensanalyse – lovgivningsinitiativ«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag T-120/24,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      Global Legal Action Network, Galway (Irland), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Climate Action Network Europe (CAN-Europe), Bruxelles (Belgien), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      ved barrister H. Leith og solicitors A. Kelly-Desmond og R. Wall,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-8" title="page-1">
      sagsøgere,
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-9" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      Europa-Kommissionen ved D. Milanowska, G. Wils og B. De Meester, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-11" title="page-1">
      sagsøgt,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-13" title="page-1">
      RETTEN (Niende Afdeling, sat med fem dommere),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      sammensat under rådslagningen af afdelingsformanden, L. Truchot (refererende dommer), og dommerne H. Kanninen, P. Nihoul, M. Sampol Pucurull og T. Perišin,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig M. Zwozdziak-Carbonne,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      efter retsmødet den 24. september 2025,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-19" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med deres søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgerne, Global Legal Action Network og Climate Action Network Europe (CAN-Europe), nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse Ares (2023) 8595389 af 14. december 2023, hvorved Kommissionen afslog deres anmodning om intern prøvelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1319 af 28. juni 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2126 med henblik på revision af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden 2023 til 2030 (EUT 2023, L 163, s. 9) (herefter »den anfægtede afgørelse«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Relevante retsregler</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og det første mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 40% senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 9. maj 1992 blev De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (herefter »UNFCCC«) vedtaget i New York (De Forenede Stater) med det formål at stabilisere atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser på et niveau, som kan forhindre farlige antropogene forstyrrelser af klimasystemet. Den 11. december 1997 vedtog de kontraherende parter i denne rammekonvention i medfør af denne sidstnævnte Kyotoprotokollen, som er knyttet til UNFCCC (EFT 2002, L 130, s. 4).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med UNFCCC og Kyotoprotokollen til denne konvention godkendte Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 23.-24. oktober 2014 politikrammen for EU’s klima- og energipolitikker frem til 2030. Denne ramme fastsatte et bindende EU-mål for reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40% senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parisaftalen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afslutningen af deres 21. konference, som fandt sted i Paris (Frankrig) fra den 30. november til den 12. december 2015, vedtog parterne i UNFCCC Parisaftalen (EUT 2016, L 282, s. 4) med henblik på at styrke den globale reaktion på klimaændringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parisaftalen har i henhold til sin artikel 2, stk. 1, litra a), til formål at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bl.a. ved at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det samme niveau. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere fastsætter Parisaftalens artikel 3 følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-2">
      »Som nationalt bestemte bidrag til den globale reaktion på klimaændringer skal alle parterne iværksætte og meddele ambitiøse tiltag, jf. artikel 4, 7, 9, 10, 11 og 13, med henblik på at opfylde denne aftales mål, jf. artikel 2. Alle parternes samlede indsats vil udgøre et fremskridt over tid, og i den forbindelse anerkendes behovet for at yde støtte til udviklingslandsparterne med henblik på effektiv gennemførelse af aftalen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parisaftalen blev undertegnet af Den Europæiske Union den 22. april 2016 i overensstemmelse med Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse (EU) 2016/590 af 11. april 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen indgået inden for rammerne af UNFCCC (EUT 2016, L 103, s. 1) og efterfølgende godkendt i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af UNFCCC (EUT 2016, L 282, s. 1). Den trådte i kraft den 4. november 2016.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning (EU) 2018/842, det første mål om reduktion af drivhusgasserne med 30% senest i 2030 i forhold til 2005-niveauerne og gennemførelsesafgørelse 2020/2126</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 30. maj 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT 2018, L 156, s. 26).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til forordningens artikel 1 og i overensstemmelse med det mål, der er nævnt i præmis 3 ovenfor, fastsatte forordning 2018/842 forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til deres mindstebidrag for perioden fra 2021 til 2030 med henblik på opfyldelse af Unionens mål om i 2030 at reducere sine drivhusgasemissioner i de sektorer, der er opregnet i samme forordnings artikel 2, med 30% i forhold til niveauet i 2005 og bidrager til at opfylde målsætningerne i Parisaftalen. Den fastsatte også regler om fastsættelse af årlige drivhusgasemissionstildelinger (herefter »de årlige emissionstildelinger«) og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opnåelsen af deres minimumsbidrag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng fastsætter artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat for årene fra 2021 til 2030 i ton CO2-ækvivalenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 16. december 2020 vedtog Kommissionen således gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2126 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden 2021 til 2030 i henhold til forordning 2018/842 (EUT 2020, L 426, s. 58).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">D.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens meddelelse og konsekvensanalyse af 17. september 2020, den europæiske klimalov og det andet mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 55% senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. september 2020 vedtog Kommissionen meddelelse COM(2020) 562 final til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med overskriften »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne« (herefter »meddelelsen af 17. september 2020«). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved meddelelsen af 17. september 2020 og i overensstemmelse med Kommissionens arbejdsdokument – konsekvensanalyse SWD(2020) 176 final af 17. september 2020, der ledsagede denne meddelelse (herefter »konsekvensanalysen af 17. september 2020«), anførte Kommissionen, at de dagældende politiske og lovgivningsmæssige rammer ikke gjorde det muligt for Unionen at opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og foreslog at ændre sin drivhusgasemissionskurve med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og reducere nettodrivhusgasemissionerne i alle økonomiske sektorer med 55% senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 30. juni 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT 2021, L 243, s. 1, herefter »den europæiske klimalov«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 1 i den europæiske klimalov fastsættes dels et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalens artikel 2, stk. 1, litra a), dels et bindende EU-mål om en intern nettoreduktion af drivhusgasemissioner for 2030.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med Kommissionens forslag, der var indeholdt i meddelelsen af 17. september 2020, fastsætter artikel 4, stk. 1, i den europæiske klimalov om Unionens mellemliggende klimamål for at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 et nyt bindende klimamål for 2030, der består i en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner på mindst 55% i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 (herefter »det andet mål 2030/1990«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">E.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning (EU) 2023/857, det andet mål for reduktion af drivhusgasemissionerne med 40% senest i 2030 i forhold til 2005-niveauerne og gennemførelsesafgørelse 2023/1319</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 19. april 2023 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2023/857 om ændring af forordning (EU) 2018/842 og af forordning (EU) 2018/1999 (EUT 2023, L 111, s. 1).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med det andet mål 2030/1990 ændrede artikel 1 i forordning 2023/857 artikel 1 i forordning 2018/842 med henblik på at fastsætte Unionens nye mål om senest i 2030 at reducere sine drivhusgasemissioner med 40% i forhold til 2005-niveauerne i de sektorer, der er opregnet i denne forordnings artikel 2 (herefter »det andet mål 2030/2005«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til forordning 2018/842, som ændret ved forordning 2023/857, vedtog Kommissionen den 28. juni 2023 gennemførelsesafgørelse 2023/1319.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1 i gennemførelsesafgørelse 2023/1319 bestemmer, at bilag II til gennemførelsesafgørelse 2020/2126 erstattes af nye bestemmelser, som dels gengiver medlemsstaternes årlige emissionstildelinger, der tidligere var fastsat ved gennemførelsesafgørelse 2020/2126 for 2021 og 2022, dels fastsætter nye årlige emissionstildelinger i ton CO2-ækvivalenter for hver medlemsstat for årene 2023-2025.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 23. august 2023 fremsendte sagsøgerne til Kommissionen en anmodning om intern prøvelse af gennemførelsesafgørelse 2023/1319 i henhold til artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Den Europæiske Unions institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1767 af 6.10.2021 (EUT 2021, L 356, s. 1), herefter »Århusforordningen«). I denne anmodnings punkt IV og V påberåbte sagsøgerne sig navnlig proceduremæssige og materielle mangler, der ifølge sagsøgerne berører det andet mål 2030/1990, som er fastsat i den europæiske klimalov, og som følger af konsekvensanalysen af 17. september 2020, samt gennemførelsesafgørelse 2023/1319.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved den anfægtede afgørelse af 14. december 2023 afviste Kommissionen den anmodning om intern prøvelse, der er nævnt i præmis 21 ovenfor, med den begrundelse, at den delegation af beføjelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, på grundlag af hvilken den havde vedtaget gennemførelsesafgørelse 2023/1319, var bindende. Kommissionen anførte således, at den havde en retlig forpligtelse til at fastsætte de årlige emissionstildelinger med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning uden at råde over noget politisk eller strategisk råderum. Desuden afviste Kommissionen ligeledes grundene i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse, hvorved sagsøgerne kritiserede konsekvensanalysen af 17. september 2020. Subsidiært præciserede Kommissionen, at ingen af de grunde til intern prøvelse, som sagsøgerne havde fremført, rejste tvivl om lovligheden af gennemførelsesafgørelse 2023/1319, således at den ligeledes forkastede deres anmodning som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anfægtede afgørelse annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Frifindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retlige bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål i det væsentlige påberåbt sig to anbringender, hvoraf det første vedrører retlige fejl i forhold til artikel 9, stk. 2 og 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT 2005, L 124, s. 1, herefter »Århuskonventionen«), Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f) og g), og artikel 10 samt et urigtigt skøn, for så vidt som Kommissionen afviste grundene i punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse, og det andet vedrører retlige fejl eller åbenbart urigtige skøn, for så vidt som Kommissionen forkastede den pågældende anmodning som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende om retlige fejl i forhold til Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 3, Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f) og g), og artikel 10 samt et urigtigt skøn, for så vidt som Kommissionen afviste grundene i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det første anbringende har sagsøgerne i det væsentlige påberåbt sig tre led, hvoraf det første vedrører en tilsidesættelse af Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f) og g), og artikel 10, det andet en tilsidesættelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 3, og det tredje et urigtigt skøn, som analysen af grundene til anmodningen om intern prøvelse er behæftet med.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at sagsøgernes argumentation er ugrundet, og at den desuden delvist skal afvises for så vidt angår det første og det tredje led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal henvises til begrundelsen for den anfægtede afgørelse vedrørende punkt IV i anmodningen om intern prøvelse, inden dette anbringendes tredje led undersøges, hvorefter anbringendets andet led og endelig dets første led undersøges.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anfægtede afgørelses begrundelse vedrørende punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis fastslås, at den anfægtede afgørelse består af en skrivelse fra Kommissionen og et bilag med overskriften »Kommissionens vurdering af anmodningen om intern prøvelse« af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1319 af 28. juni 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2126 med henblik på revision af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden 2023 til 2030 (herefter »den anfægtede vurdering«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række fandt Kommissionen i den anfægtede vurderings punkt 3.1, der indeholdt indledende bemærkninger om, at sagsøgernes argumentation vedrørende konsekvensanalysen af 17. september 2020 skulle afvises, at de grunde i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse, der var fremsat mod den nævnte konsekvensanalyse, skulle afvises af tre grunde. For det første anførte Kommissionen, at for så vidt som det andet mål 2030/1990, der er fastsat i den europæiske klimalov, fulgte af konklusionerne i den nævnte konsekvensanalyse, var der en væsentlig forbindelse mellem gennemførelsesafgørelse 2023/1319 og denne konsekvensanalyse, som indgik i et lovgivningsinitiativ, således at sagsøgerne ikke med føje kunne gøre gældende, at den angivelige utilstrækkelighed af de mål om reduktion af drivhusgasemissioner, der var nævnt i denne konsekvensanalyse, udgjorde en mangel, som adskilte sig fra utilstrækkeligheden af de mål, der blev taget i betragtning i gennemførelsesafgørelse 2023/1319. For det andet fandt Kommissionen, at sagsøgerne ikke havde påberåbt sig mangler ved gennemførelsesafgørelse 2023/1319, sammenholdt med forordning 2018/842, som ifølge Kommissionen udgjorde den relevante miljølovgivning med henblik på at vurdere lovligheden af denne afgørelse i overensstemmelse med Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f). For det tredje udgjorde konsekvensanalysen af 17. september 2020 ifølge Kommissionen et arbejdsdokument uden bindende retsvirkninger, således at den ikke havde karakter af en forvaltningsakt som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra g), og selv hvis det modsatte antages, ville sagsøgerne være forhindret i at anfægte den, henset til den frist på otte uger, der er fastsat i denne forordnings artikel 10, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række skal det bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede vurderings punkt 3.2 vedrørende de proceduremæssige og materielle mangler, som sagsøgerne havde påberåbt sig vedrørende gennemførelsesafgørelse 2023/1319 isoleret set, besvarede punkt 94-96 i deres anmodning om intern prøvelse således, at den beføjelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, som udgør retsgrundlaget for denne afgørelse, var obligatorisk og ikke tillod denne institution at træffe et politisk valg ved fastlæggelsen af de årlige emissionstildelinger. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen præciserede ligeledes, at ambitionsniveauet for Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner senest i 2030 i de sektorer, der er omfattet af forordning 2018/842, og dermed niveauet for medlemsstaternes bidrag til at nå dette mål var blevet fastsat af medlovgiverne i den pågældende forordning ved hjælp af en beregningsmetode baseret på lineære forløb. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen udledte heraf, at fastlæggelsen af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger svarede til en matematisk operation, som den skulle foretage på grundlag af de opgørelsesdata, som medlemsstaterne havde fremsendt, og hvis resultat efterfølgende blev formaliseret i en gennemførelsesafgørelse, der blev vedtaget efter en komitologiprocedure.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter dette ræsonnement konkluderede Kommissionen, at den beføjelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, ikke gav den nogen beføjelse til at foretage en intern prøvelse af det andet mål 2030/1990, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i den europæiske klimalov, og at en sådan intern prøvelse ville gå ud over den gennemførelsesbeføjelse, som den har i henhold til artikel 291 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig anførte Kommissionen i den anfægtede vurderings punkt 3.5, som udgør dens generelle konklusion, at den beføjelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, på grundlag af hvilken den havde vedtaget gennemførelsesafgørelse 2023/1319, var bindende for fastlæggelsen af de årlige emissionstildelinger og ikke tillod den at træffe et politisk valg i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var således for fuldstændighedens skyld, at Kommissionen i punkt 3.4 i den anfægtede vurdering vedrørende de proceduremæssige og materielle mangler, som sagsøgerne havde fremført i punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse af det andet mål 2030/1990, forkastede denne argumentation som ugrundet. I de indledende bemærkninger, der indledte dette punkt i den anfægtede vurdering, anførte Kommissionen nemlig, efter at have henvist til de afvisningsgrunde, der blev anført i punkt 3.1, at den fandt det vigtigt at tage stilling til de forskellige argumenter, som sagsøgerne havde fremført, henset til den grundlæggende rolle, som det andet mål 2030/1990 spiller for Unionens politikker og retlige rammer på klimaområdet, samt til Unionens bidrag til den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal fastslås, at den argumentation, som sagsøgerne har fremført til støtte for det første anbringende, udelukkende tilsigter at anfægte de afvisningsgrunde, der er nævnt i præmis 30-35 ovenfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje led om et urigtigt skøn i forbindelse med analysen af grundene til anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har anført, at de, i modsætning til hvad Kommissionen har hævdet, ikke havde til hensigt at anfægte det andet mål 2030/1990 og heller ikke forordning 2018/842 eller konsekvensanalysen af 17. september 2020, men begrænsede sig til at gøre gældende, at den detaljerede undersøgelse af den retlige ramme, som disse elementer udgjorde, var afgørende for at underbygge deres anmodning om intern prøvelse og godtgøre, at gennemførelsesafgørelse 2023/1319 var i strid med miljølovgivningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har således gjort gældende, at deres anmodning om intern prøvelse var rettet mod gennemførelsesafgørelse 2023/1319, således at den konklusion, hvorved Kommissionen afviste denne anmodning, hviler på en åbenbart urigtig fortolkning af deres argumentation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har anført, at den argumentation, som sagsøgerne har fremført til støtte for det tredje led, er ugrundet, og at den under alle omstændigheder er ny og derfor må afvises i henhold til artikel 84 i Rettens procesreglement.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden det undersøges, om dette led er velbegrundet, skal omfanget af den domstolsprøvelse, som det påhviler Retten at udøve, når den som i det foreliggende tilfælde forelægges en argumentation om, at den EU-institution eller det EU-organ, ‑kontor eller ‑agentur, der er blevet forelagt en anmodning om intern prøvelse, har anlagt en urigtig fortolkning eller gengivet begrundelsen for denne anmodning fejlagtigt, præciseres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Omfanget af domstolsprøvelsen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis bemærkes, at Århusforordningens artikel 10, stk. 1, giver enhver ikkestatslig organisation, der opfylder kriterierne i denne forordnings artikel 11, ret til at indgive en anmodning til en institution, som har vedtaget en forvaltningsakt, om intern prøvelse af denne retsakt med den begrundelse, at den er i strid med miljølovgivningen (jf. i denne retning dom af 12.9.2019, TestBioTech m.fl. mod Kommissionen, C-82/17 P, EU:C:2019:719, præmis 37).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik herpå skal en part, der anmoder om en sådan prøvelse, med henblik på at præcisere grundene til den interne prøvelse i henhold til miljølovgivningen på den krævede måde, angive de faktiske omstændigheder eller retlige argumenter, som kan rejse rimelig, dvs. væsentlig, tvivl med hensyn til den vurdering, som den berørte institution har foretaget i den retsakt, som der anmodes om prøvelse af (jf. i denne retning dom af 12.9.2019, TestBioTech m.fl. mod Kommissionen, C-82/17 P, EU:C:2019:719, præmis 69, og af 18.10.2023, TestBioTech, T-605/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:648, præmis 15 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om intern prøvelse af en forvaltningsakt tilsigter således at fastslå den omhandlede retsakts angivelige retsstridighed eller det manglende grundlag for denne. Ansøgeren kan efterfølgende i medfør af Århusforordningens artikel 12, sammenholdt med denne forordnings artikel 10, anlægge sag ved Unionens retsinstanser til prøvelse af den afgørelse, hvorved anmodningen om intern prøvelse forkastes, under påberåbelse af manglende kompetence, væsentlige formmangler, tilsidesættelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse eller magtfordrejning (dom af 12.9.2019, TestBioTech m.fl. mod Kommissionen, C-82/17 P, EU:C:2019:719, præmis 38; jf. ligeledes dom 18.10.2023, TestBioTech mod Kommissionen, T-605/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:648, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse adskiller omfanget af den domstolsprøvelse, som Den Europæiske Unions retsinstanser foretager i forbindelse med behandlingen af et annullationssøgsmål anlagt i henhold til Århusforordningens artikel 12 til prøvelse af en afgørelse om en anmodning om intern prøvelse på grundlag af samme forordnings artikel 10, sig ikke fra omfanget af den domstolsprøvelse, som Retten udøver med hensyn til, om de anfægtede afgørelser er velbegrundede, direkte på grundlag af artikel 263, stk. 2 og 4, TEUF, når en sådan afgørelse er baseret på komplekse tekniske og videnskabelige vurderinger (jf. dom af 25.6.2025, ClientEarth mod Rådet, T-648/22, ikke trykt i Sml., EU:T:2025:631, præmis 105 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 15.12.2016, TestBioTech m.fl. mod Kommissionen, T-177/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:736, præmis 81).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger i denne henseende af fast retspraksis, at når en EU-institution skal foretage komplekse vurderinger, råder den over et vidt skøn, hvis udøvelse er undergivet en domstolsprøvelse, der begrænser sig til at efterprøve, om den pågældende foranstaltning er behæftet med åbenbare fejl eller magtfordrejning, eller om den kompetente myndighed åbenbart har overskredet grænserne for sit skøn (jf. dom af 25.6.2025, ClientEarth mod Rådet, T-648/22, ikke trykt i Sml., EU:T:2025:631, præmis 106 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 29.4.2004, Italien mod Kommissionen, C-372/97, EU:C:2004:234, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dog bemærkes, at såfremt Unionens institutioner har en skønsmæssig beføjelse, er overholdelsen af de garantier, som Unionens retsorden giver i forbindelse med administrative procedurer, af så meget desto større betydning. Disse garantier omfatter bl.a. kravet om, at den kompetente institution med omhu og omhyggelighed skal undersøge alle relevante forhold i den konkrete sag, som dens vurdering er baseret på (jf. i denne retning dom af 15.12.2016, TestBioTech m.fl. mod Kommissionen, T-177/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:736, præmis 80 og den deri nævnte retspraksis, og af 18.10.2023, TestBioTech mod Kommissionen, T-606/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:649, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forpligtelse til at udvise omhu, der er nævnt i præmis 47 ovenfor, er nemlig uløseligt forbundet med princippet om god forvaltningsskik og finder generel anvendelse på Unionens forvaltnings handlinger under udøvelsen af dens skønsbeføjelse (jf. i denne retning dom af 22.11.2017, Kommissionen mod Bilbaína de Alquitranes m.fl., C-691/15 P, EU:C:2017:882, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis, og af 16.6.2022, SGL Carbon m.fl. mod Kommissionen, C-65/21 P og C-73/21 P – C-75/21 P, EU:C:2022:470, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med forpligtelsen til at udvise omhu er den institution, der har modtaget en anmodning om intern prøvelse, navnlig forpligtet til omhyggeligt at undersøge alle relevante forhold i den konkrete sag, herunder de grunde til intern prøvelse, som den, der har fremsat anmodningen, har påberåbt sig, hvilket forudsætter, at denne institution har en korrekt forståelse af disse grunde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom den korrekte forståelse af grundene til anmodningen om intern prøvelse således er en forudsætning for en påpasselig og omhyggelig undersøgelse af, om den er er velbegrundet, og dermed for overholdelsen af de rettigheder, der er tillagt ved Århusforordningen, og af princippet om god forvaltningsskik, skal det med henblik på at sikre den fulde virkning af disse rettigheder og dette princip fastslås, at når Retten, som i det foreliggende tilfælde, skal behandle en argumentation om en åbenbart urigtig fortolkning eller en urigtig gengivelse af de grunde, der underbygger den pågældende anmodning, er den forpligtet til at foretage en fuldstændig prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt den anfægtede afgørelse vidner om den pågældende institutions korrekte forståelse af den nævnte begrundelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal endelig præciseres, at den fuldstændige prøvelse, der således er afgrænset til dette spørgsmål, ikke påvirker anvendelsen af den retspraksis, der er nævnt i præmis 46 ovenfor, vedrørende den prøvelse, der er begrænset til et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med Unionens retsinstansers undersøgelse af de komplekse vurderinger, som den pågældende institution kan foretage i denne forbindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i lyset af disse betragtninger, at der ved undersøgelsen af dels begrundelsen for den anfægtede afgørelse, dels anmodningen om intern prøvelse, og navnlig punkt IV heri, skal tages stilling til, om dette led er begrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet om, hvorvidt det første anbringendes tredje led er velbegrundet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal foretages en undersøgelse af dels den argumentation, som sagsøgerne har fremført til støtte for deres anmodning om intern prøvelse, dels sammenfatningen af denne argumentation, således som den fremgår af den anfægtede afgørelse og den anfægtede vurdering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgernes argumentation til støtte for deres anmodning om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal fastslås, at punkt IV i anmodningen om intern prøvelse, der vedrører de proceduremæssige og materielle mangler, som det andet mål 2030/1990 er behæftet med, består dels af et første underafsnit, der tilsigter at godtgøre, at dette mål er baseret på en åbenbart utilstrækkelig vurdering, dels af et andet underafsnit, der tilsigter at godtgøre, at dette mål i sig selv er åbenbart utilstrækkeligt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">i)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse består af en indledning (punkt 65-70 i anmodningen om intern prøvelse) og tre enheder. Den første af disse enheder vedrører manglen på en passende vurdering af de globale drivhusgasemissionsreduktioner, der kræves senest i 2030 (punkt 71-73 i anmodningen om intern prøvelse), det andet vedrører manglen på en passende vurdering af EU’s rimelige andel af de globale drivhusgasemissionsreduktioner, der kræves senest i 2030 (punkt 75-77), og det tredje omhandler manglen på en passende vurdering af de reduktioner af drivhusgasemissioner, som EU’s medlemsstater kan opnå senest i 2030 (punkt 78-80).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningen af det første underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I indledningen til det første underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse henviste sagsøgerne til grundlaget for det andet mål 2030/1990, nemlig dokumentet med overskriften »En mere ambitiøs Union – Min dagsorden for Europa – Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024«, som Ursula von der Leyen fremlagde som kandidat til posten som formand for Kommissionen den 16. juli 2019, meddelelse COM(2019) 640 final fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« og konsekvensanalysen af 17. september 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har dernæst gjort gældende, at det andet mål 2030/1990 var blevet forudbestemt af Ursula von der Leyens politiske retningslinjer for Kommissionens mandat for perioden 2019-2024 og meddelelsen om »Den europæiske grønne pagt«, uden at muligheden for at reducere drivhusgasemissionerne med mere end 55% senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne var blevet drøftet eller begrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har i øvrigt ligeledes gjort gældende, at konsekvensanalysen af 17. september 2020 hverken henviste til de grundlæggende rettigheder eller til konsekvenserne af klimaændringerne og ikke vurderede indvirkningen af det andet mål 2030/1990 på disse forhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den første enhed i det første underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den første enhed, der er nævnt i præmis 55 ovenfor, vedrørende den manglende passende vurdering af de globale drivhusgasemissionsreduktioner, der kræves senest i 2030, gjorde sagsøgerne gældende, at det andet mål 2030/1990 ikke indebar en korrekt vurdering af de reduktioner af drivhusgasemissioner, der var påkrævet på verdensplan for at opfylde målet om at begrænse stigningen i den globale temperaturstigning til 1,5 °C, dels på grund af den manglende hensyntagen i konsekvensanalysen af 17. september 2020 til de risici, der er forbundet med teknologier til fjernelse af kuldioxid, og dels på grund af den manglende vurdering af de drivhusgasemissionsreduktioner, der er nødvendige for at kompensere for den usikkerhed, der er forbundet med den valgte kurs med hensyn til dens effektivitet med hensyn til at opfylde det nævnte mål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden enhed i det første underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den anden enhed, der er nævnt i præmis 55 ovenfor, vedrørende den manglende passende vurdering af Unionens rimelige andel af de reduktioner af de globale drivhusgasemissioner, der kræves inden 2030, kritiserede sagsøgerne den omstændighed, at konsekvensanalysen af 17. september 2020 med henblik på at definere det andet mål 2030/1990 var baseret på »omkostningseffektivitetsscenarier«, som ikke havde taget hensyn til rimelighedshensyn eller medlemsstaternes mulighed for at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner ud over deres reduktionskapacitet på nationalt plan ved at finansiere emissionsreduktioner i andre lande.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den tredje enhed i det første underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den tredje enhed, der er nævnt i præmis 55 ovenfor, vedrørende den manglende passende vurdering af de reduktioner af drivhusgasemissioner, som EU-medlemsstaterne kunne opnå inden 2030, kritiserede sagsøgerne Kommissionen for ikke i konsekvensanalysen af 17. september 2020 at have foretaget en vurdering af muligheden for større nationale emissionsreduktioner end dem, der var påtænkt i overensstemmelse med det andet mål 2030/1990. De gjorde ligeledes gældende, at Kommissionens begrundelse for at forkaste valget af et mål for reduktion af drivhusgasemissioner på mere end 55% inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne var utilstrækkelig i forhold til kravene i artikel 191, stk. 3, TEUF og forsigtighedsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">ii)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse består også af to enheder. Den første af disse enheder tilsigter at godtgøre, at det andet mål 2030/1990 ikke havde til formål at gennemføre den mest ambitiøse vej for reduktion af drivhusgasemissioner, mens den anden tilsigter at godtgøre, at det andet mål 2030/1990 var åbenbart uegnet i forhold til den forpligtelse, der påhviler Unionen, til med en rimelig andel at bidrage til bekæmpelsen af den globale opvarmning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den første enhed i det andet underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den første enhed, der er nævnt i præmis 62 ovenfor, vedrørende det manglende ambitionsniveau for det andet mål 2030/1990 har sagsøgerne gjort gældende, at Unionen bør sigte mod en reduktion af drivhusgasemissionerne for 2030, der svarer til et fald på 60% eller 65% i forhold til emissionsniveauerne i 1990.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden enhed i det andet underafsnit i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den anden enhed, der er nævnt i præmis 62 ovenfor, vedrørende Unionens rimelige bidrag til bekæmpelsen af den globale opvarmning, bestræbte sagsøgerne sig på at godtgøre, at det andet mål 2030/1990 var utilstrækkeligt til at opfylde den forpligtelse, der påhvilede Unionen til at reducere drivhusgasemissionerne med sin rimelige andel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger således af sammenfatningen af punkt IV i anmodningen om intern prøvelse, der er gengivet i præmis 54-64 ovenfor, at de grunde, der er anført i denne præmis, udtrykkeligt kritiserer det andet mål 2030/1990 og konsekvensanalysen af 17. september 2020, der ligger til grund for dette formål. Disse grunde kritiserer desuden implicit det andet mål 2030/2005, eftersom dette sidstnævnte mål, således som det fremgår af præmis 18 ovenfor, er blevet fastsat af EU-lovgiver med henblik på at nå det andet mål 2030/1990.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår navnlig af grundene i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse, der er sammenfattet i præmis 54-64 ovenfor, at sagsøgerne gjorde gældende, at det andet mål 2030/1990, der følger af konsekvensanalysen af 17. september 2020, var utilstrækkeligt, henset til kravene i Parisaftalen, navnlig dennes artikel 2, stk. 1, litra a), vedrørende formålet om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau, samt de forpligtelser, der følger af artikel 191 TEUF og forsigtighedsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sammenfatningen af sagsøgernes argumentation, således som den fremgår af den anfægtede afgørelse </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal foretages en undersøgelse af den sammenfatning af sagsøgernes argumentation, som Kommissionen foretog i den anfægtede afgørelse, således som den fremgår dels af følgeskrivelsen til den anfægtede vurdering, dels af denne vurdering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">i)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens sammenfatning af sagsøgernes argumentation i følgeskrivelsen til den anfægtede vurdering</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det andet afsnit i den skrivelse, der er nævnt i præmis 29 ovenfor, anførte Kommissionen, at sagsøgernes anmodning om intern prøvelse var støttet på angivelige proceduremæssige og materielle mangler, der påvirkede det andet mål 2030/1990 og konsekvensanalysen af 17. september 2020. Kommissionen præciserede i det væsentlige, at sagsøgerne havde gjort gældende, at den konsekvensanalyse, der lå til grund for forslaget i meddelelsen af 17. september 2020 om at reducere Unionens drivhusgasemissioner med mindst 55% senest i 2030 i forhold til 1990, herunder emissioner og optag, var behæftet med proceduremæssige og materielle mangler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Kommissionen havde sagsøgerne desuden gjort gældende, at selv om de angivelige tilsidesættelser tilregnet gennemførelsesafgørelse 2023/1319, blev fastslået med henvisning til tilsidesættelserne tilregnet det andet mål 2030/1990, adskilte de førstnævnte sig fra de sidstnævnte, eftersom de afspejlede et ambitionsniveau på området for modvirkning af klimaændringer, som var åbenbart uforeneligt med målet om at begrænse den globale opvarmning svarende til det langsigtede temperaturmål på 1,5 °C.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">ii)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens sammenfatning af sagsøgernes argumentation i den anfægtede vurdering</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal fastslås, at den anfægtede vurdering består af tre dele, hvoraf den første vedrører undersøgelsen af, om sagsøgernes anmodning om intern prøvelse kan antages til realitetsbehandling, den anden Unionens retlige ramme vedrørende bindende reduktioner af drivhusgasemissioner og den tredje undersøgelsen af grundene til den pågældende anmodning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den anfægtede vurderings punkt 3.1, der indeholder indledende bemærkninger om, at argumentationen rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020 skulle afvises, anførte Kommissionen, at sagsøgerne i det væsentlige, og navnlig i punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse, anmodede om den nævnte prøvelse af gennemførelsesafgørelse 2023/1319 på grund af angivelige proceduremæssige og materielle mangler, der påvirkede det andet mål 2030/1990, som var blevet integreret i Unionens retsorden ved artikel 4, stk. 1, i den europæiske klimalov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Konklusion</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af præmis 53-71 ovenfor, navnlig af begrundelsen for den anfægtede afgørelse, der er sammenfattet i præmis 68-71 ovenfor, at Kommissionen ikke anlagde et urigtigt skøn, da den fandt, at sagsøgernes anmodning om intern prøvelse var støttet på angivelige proceduremæssige og materielle mangler, der påvirkede det andet mål 2030/1990 og konsekvensanalysen af 17. september 2020, og at de angivelige tilsidesættelser tilregnet gennemførelsesafgørelse 2023/1319, var baseret på tilsidesættelserne tilregnet det andet mål 2030/1990.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er følgelig med urette, at sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen har gengivet grundene til deres anmodning om intern prøvelse urigtigt, således at nærværende led om et urigtigt skøn, der påvirker forståelsen af disse grunde, skal forkastes som ugrundet, uden at det er fornødent at tage stilling til Kommissionens formalitetsindsigelse (jf. dom af 21.6.2023, UG mod Kommissionen, T-571/17 RENV, EU:T:2023:351, præmis 72 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led om tilsidesættelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 3</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionens argument om, at den ved beregningen af de årlige emissionstildelinger ikke rådede over nogen beføjelse eller skønsmargen i henhold til forordning 2018/842, ikke kunne medføre, at deres anmodning om intern prøvelse blev afvist, henset til de krav, der følger af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 3.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af fast retspraksis, at bestemmelserne i en international aftale, som Unionen er part i, alene kan påberåbes til støtte for et søgsmål anlagt med påstand om annullation af en afledt EU-retsakt eller til støtte for en indsigelse om, at en sådan retsakt er ulovlig, såfremt, for det første, denne aftales art og opbygning ikke er til hinder herfor, og, for det andet, disse bestemmelser indholdsmæssigt fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise (jf. dom af 28.7.2016, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., C-543/14, EU:C:2016:605, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis, og af 28.11.2024, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen, C-269/23 P og C-272/23 P, EU:C:2024:984, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastsætter Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 3, følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-129" title="page-15">
      »2. Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at medlemmer af den berørte offentlighed
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-130" title="page-15">
      a) som har tilstrækkelig interesse, eller, alternativt,
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-131" title="page-16">
      b) hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som hævder, at en rettighed er krænket, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og, hvor der er hjemmel i national ret og, med forbehold for stk. 3 nedenfor, af andre relevante bestemmelser i denne konvention.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-132" title="page-16">
      Hvad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en rettighed fastsættes i overensstemmelse med kravene i national ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse inden for rammerne af denne konvention. Med henblik herpå skal den interesse, som en hvilken som helst ikke-statslig organisation, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at være tilstrækkelig i relation til formålet med litra a) ovenfor. Sådanne organisationer skal også anses for at have rettigheder, der kan krænkes med henblik på formålet med litra b) ovenfor.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-133" title="page-16">
      Bestemmelserne i dette stk. 2 udelukker ikke muligheden for foreløbig prøvelse ved en administrativ myndighed og påvirker ikke krav om udtømning af administrative klagemuligheder forinden sagen påklages eller indbringes for domstolen, hvor et sådant krav måtte eksistere efter national ret.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-134" title="page-16">
      3. I tillæg til og med forbehold for procedurerne om prøvelse efter stk. 1 og 2 ovenfor, sikrer hver part, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er imidlertid allerede blevet fastslået for det første for så vidt angår Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, at når alene »medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret«, er indehavere af de rettigheder, der er fastsat i denne bestemmelse, er dennes opfyldelse eller virkninger betinget af, at der udstedes yderligere retsakter (jf. dom af 28.7.2016, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., C-543/14, EU:C:2016:605, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet henviser Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, ligeledes til de kriterier, der er fastsat i national ret. Ifølge ordlyden af denne bestemmelse skal procedurerne om prøvelse, som den omhandler, nemlig være etableret »inden for rammerne af [den] nationale lovgivning«, der gælder i de lande, der er part i denne konvention, idet den nationale lovgiver navnlig skal beslutte, om den ønsker at give mulighed for at få sagen prøvet »ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ, etableret ved lov«. Det fremgår desuden af denne bestemmelse, at det beror på kravene i national ret at fastsætte, »[h]vad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en rettighed« (jf. i denne retning dom af 28.7.2016, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., C-543/14, EU:C:2016:605, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 3, ikke opfylder betingelserne for at kunne påberåbes til støtte for et søgsmål anlagt med påstand om annullation af en afledt EU-retsakt (jf. i denne retning dom af 28.7.2016, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., C-543/14, EU:C:2016:605, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig kan sagsøgerne ikke med føje påberåbe sig en tilsidesættelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 3, og det andet led skal forkastes som uvirksomt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led om en tilsidesættelse af Århusforordningen artikel 2, stk. 1, litra f) og g), og artikel 10</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det første led har sagsøgerne i det væsentlige gjort gældende, at afvisningen af grundene i punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse er behæftet med retlige fejl i forhold til Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f) og g), og artikel 10. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette første led består af tre klagepunkter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har til støtte for det første klagepunkt gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte Århusforordningens artikel 10, stk. 1, ved at afvise deres anmodning om intern prøvelse med den begrundelse, at den beføjelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, som udgør retsgrundlaget for gennemførelsesafgørelse 2023/1319, ifølge Kommissionen var obligatorisk og ikke bemyndigede Kommissionen til at træffe et politisk valg ved fastlæggelsen af de årlige emissionstildelinger. Ifølge sagsøgerne forpligtede Århusforordningen Kommissionen til at undersøge foreneligheden af det andet mål 2030/1990 med flere miljøretlige bestemmelser, som dette mål var underlagt. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det andet klagepunkt har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, navnlig med hensyn til Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), for så vidt som den begrænsede den miljølovgivning, der finder anvendelse, til alene at omfatte forordning 2018/842. Herved tilsidesatte Kommissionen den relevante retspraksis, navnlig dom af 6. juli 2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth (C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546), og af 14. marts 2018, TestBioTech mod Kommissionen (T-33/16, EU:T:2018:135).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det tredje klagepunkt har sagsøgerne anført, at de årlige emissionstildelinger, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2023/1319, muliggør betydelige drivhusgasemissioner uden at være ledsaget af en konsekvensanalyse eller en vurdering, der kan godtgøre, at disse tildelinger er tilstrækkelige. Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen var forpligtet til at undersøge deres argumentation rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020 i overensstemmelse med Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), og artikel 10, eftersom denne analyse var en integrerende del af den retlige ramme, som gennemførelsesafgørelse 2023/1319 fulgte af.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at sagsøgernes argumentation er ugrundet, og at det tredje klagepunkt i øvrigt skal afvises, henset til de krav, der følger af Århusforordningens artikel 10, stk. 1, idet sagsøgerne ikke har fremført dette i deres anmodning om intern prøvelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal foretages en undersøgelse af det første klagepunkt, hvorefter det andet og det tredje klagepunkt skal undersøges samlet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første leds første klagepunkt</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at Århusforordningens artikel 10, stk. 1, har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-149" title="page-18">
      »Enhver ikkestatslig organisation eller andre medlemmer af offentligheden, der opfylder kriterierne i artikel 11, kan indgive anmodning om intern prøvelse til den EU-institution eller det EU-organ, som vedtog forvaltningsakten, eller, i tilfælde af en påstået administrativ undladelse, burde have vedtaget en sådan forvaltningsakt, med den begrundelse, at en sådan forvaltningsakt eller undladelse er i strid med miljølovgivningen som defineret i artikel 2, stk. 1, litra f).
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-150" title="page-18">
      Sådanne anmodninger indgives skriftligt inden for en frist på højst otte uger efter vedtagelsen, meddelelsen eller offentliggørelsen af forvaltningsakten, idet det seneste tidspunkt lægges til grund, eller, i tilfælde af en påstået administrativ undladelse, inden for en frist på otte uger efter den dato, hvor forvaltningsakten var påkrævet. I anmodningen angives grundene til, at der anmodes om prøvelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere bestemmer Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), at miljølovgivning i denne forordning defineres som EU-lovgivning, der uanset retsgrundlaget bidrager til forfølgelse af målene for EU’s politik på miljøområdet som anført i EUF-traktaten, dvs. bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), definerer med henblik på denne forordning begrebet »forvaltningsakt« som enhver ikkelovgivningsmæssig retsakt vedtaget af en EU-institution eller et EU-organ, som har retsvirkning og ekstern virkning, og som indeholder bestemmelser, der kan være i strid med miljølovgivningen som defineret i den pågældende forordnings artikel 2, stk. 1, litra f).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fremgår det af præmis 66 og 72 ovenfor, at sagsøgerne af de grunde, der er anført i punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse, påberåbte sig utilstrækkeligheden af det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005, henset til bl.a. kravene i Parisaftalen, navnlig dens artikel 2, stk. 1, litra a), vedrørende formålet om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau samt de forpligtelser, der følger af artikel 191 TEUF og forsigtighedsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i øvrigt af punkt 3.5 i den anfægtede vurdering, som udgør dens generelle konklusion, at Kommissionen afslog sagsøgernes anmodning om intern prøvelse med den hovedbegrundelse, at den beføjelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, på grundlag af hvilken denne institution vedtog gennemførelsesafgørelse 2023/1319, var bindende for fastlæggelsen af de årlige emissionstildelinger og ikke tillod den at træffe et politisk valg i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, således at de grunde, som sagsøgerne havde fremført til støtte for deres anmodning, skulle afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række skal det fastslås, at gennemførelsesafgørelse 2023/1319, der er genstand for sagsøgernes anmodning om intern prøvelse, således som det fremgår af dens henvisninger og betragtninger, blev vedtaget på grundlag af artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, som ændret ved forordning 2023/857.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremgår det af artikel 1 i forordning 2018/842, som ændret ved forordning 2023/857, at denne lovgivning fastsætter forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til deres mindstebidrag for perioden fra 2021 til 2030 med henblik på opfyldelse af det andet mål 2030/2005 og således bidrager til at nå målsætningerne i den europæiske klimalov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår navnlig af 13. betragtning til forordning 2023/857, at det andet mål 2030/2005, som vedrører de økonomiske sektorer, der er opregnet i artikel 2 i forordning 2018/842, blev fastsat med henblik på at nå det andet mål 2030/1990, som er fastsat i den europæiske klimalov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere bestemmer artikel 4, stk. 3, i forordning 2018/842, som ændret ved forordning 2023/857, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat for årene fra 2021 til 2030 i ton CO2-ækvivalenter i overensstemmelse med de lineære forløb, der er fastsat i samme artikels stk. 2, med henblik på at nå det andet mål 2030/2005.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af 19. betragtning til forordning 2018/842, har denne beføjelse, som Kommissionen er tillagt, til formål at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelse 2023/1319 udgør således en gennemførelsesretsakt til forordning 2018/842 og er derfor reguleret af artikel 291 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række bemærkes, at artikel 291, stk. 2, TEUF har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-162" title="page-19">
      »Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller – i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel 24 og 26 i traktaten om Den Europæiske Union – Rådet gennemførelsesbeføjelser.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 13, stk. 2, TEU fastsætter endvidere:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-164" title="page-20">
      »Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Princippet om den institutionelle ligevægt, princippet om loyalt samarbejde og princippet om kompetencetildeling, som er fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU, indebærer, at hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, som er fastsat i disse, og således udøver sine beføjelser under hensyntagen til de øvrige institutioners beføjelser (jf. i denne retning dom af 3.12.2020, Changmao Biochemical Engineering mod Distillerie Bonollo m.fl., C-461/18 P, EU:C:2020:979 præmis 102 og den deri nævnte retspraksis, og af 3.9.2024, Illumina og Grail mod Kommissionen, C-611/22 P og C-625/22 P, EU:C:2024:677, præmis 215 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse bemærkes, at vedtagelsen af væsentlige regler på et område er forbeholdt EU-lovgiver. Det følger heraf, at bestemmelser, der fastsætter væsentlige elementer i en grundlæggende retsforskrift, og hvis vedtagelse kræver et politisk valg, som det hører under EU-lovgivers egen kompetence at træffe, ikke kan vedtages i gennemførelsesretsakter (jf. dom af 28.2.2023, Fenix International, C-695/20, EU:C:2023:127, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis),</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har endvidere allerede fastslået, at når Kommissionen er blevet tildelt en gennemførelsesbeføjelse, skal denne præcisere indholdet af den pågældende lovgivningsmæssige retsakt for at sikre gennemførelsen heraf under ensartede betingelser i alle medlemsstaterne. Bestemmelserne i en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen skal således dels overholde de væsentlige generelle mål, som forfølges med retsakten, og som disse bestemmelser skal præcisere, dels være nødvendige eller egnede til gennemførelse af denne, uden at bestemmelserne hverken supplerer eller ændrer retsakten, selv ikke de ikkevæsentlige elementer heri (jf. dom af 28.2.2023, Fenix International, C-695/20, EU:C:2023:127, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis),</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af samtlige disse betragtninger, at den gennemførelsesbeføjelse, som Kommissionen er tillagt i henhold til artikel 291, stk. 2, TEUF, i det væsentlige indebærer beføjelsen til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige eller egnede til den ensartede gennemførelse af bestemmelserne i en lovgivningsmæssig retsakt, på grundlag af hvilken de er vedtaget, og som blot præciserer dennes indhold, under overholdelse af de væsentlige generelle mål, som forfølges med denne retsakt, uden at ændre den eller supplere hverken dens væsentlige eller ikkevæsentlige elementer (jf. dom af 28.2.2023, Fenix International, C-695/20, EU:C:2023:127, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis),</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række blev såvel det andet mål 2030/2005 som det andet mål 2030/1990 indført i Unionens retsorden ved retsakter, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, nemlig forordning 2023/857 og den europæiske klimalov, og som derfor udgør lovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i artikel 289, stk. 1 og 3, TEUF. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal følgelig fastslås, at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt såsom gennemførelsesafgørelse 2023/1319 i overensstemmelse med de principper i retspraksis, der er nævnt i præmis 102-104 ovenfor, ikke var beføjet til at fastsætte medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden 2023-2030 på grundlag af Unionens mål om reduktion af drivhusgasemissioner, der ville have været forskellige fra det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen var nemlig forpligtet til at træffe de foranstaltninger, der tilsigter at præcisere gennemførelsen af det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 uden at kunne fravige disse. Såfremt Kommissionen i forbindelse med gennemførelsesafgørelse 2023/1319 havde støttet sig på mål for reduktion af drivhusgasemissioner i EU, der var forskellige fra det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005, med den begrundelse, at den anså disse mål for utilstrækkelige i forhold til de krav, der følger af bestemmelser i den primære ret eller international ret, ville den have overskredet sin gennemførelsesbeføjelse og gjort indgreb i EU-lovgivers kompetence. Herved ville den have tilsidesat artikel 291 TEUF og dermed princippet om institutionel ligevægt, princippet om loyalt samarbejde og princippet om kompetencetildeling, således som de er fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I fjerde række skal det undersøges, om Århusforordningens artikel 10 efter en anmodning om intern prøvelse rettet mod en forvaltningsakt vedtaget af Kommissionen under udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, såsom gennemførelsesafgørelse 2023/1319, giver denne institution mulighed for at imødekomme denne anmodning med den begrundelse, at den grundlæggende lovgivning, i henhold til hvilken denne forvaltningsakt er vedtaget, er i strid med miljøretlige bestemmelser, der følger af den primære EU-ret eller folkeretten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det fastslås, at i overensstemmelse med ordlyden af Århusforordningens artikel 10, stk. 1, skal anmodningen om intern prøvelse af en forvaltningsakt, der er baseret på dens eventuelle uforenelighed med miljølovgivningen, indgives »til den EU-institution eller det EU-organ, der har vedtaget forvaltningsakten«, og som følgelig havde kompetence hertil.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at anmodningen om intern prøvelse af en forvaltningsakt tilsigter at få fastslået, at denne retsakt angiveligt er retsstridig eller mangler grundlag, af den institution, der har udstedt den, og som følgelig har kompetence til at ændre den, såfremt denne retsakt er i strid med miljølovgivningen (jf. i denne retning dom af 12.9.2019, TestBioTech m.fl. mod Kommissionen, C-82/17 P, EU:C:2019:719, præmis 37 og 38).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af de principper i retspraksis, der er nævnt i præmis 102-104 ovenfor, er Kommissionen imidlertid ikke berettiget til i medfør af sin gennemførelsesbeføjelse at ændre den grundlæggende lovgivning for en forvaltningsakt, som den er ophavsmand til, såsom gennemførelsesafgørelse 2023/1319, når denne grundlæggende lovgivning som i det foreliggende tilfælde henhører under andre institutioners kompetence og under en anden vedtagelsesprocedure end den, der er fastsat i artikel 291 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På samme måde kan det ikke lægges til grund, at Århusforordningens artikel 10, stk. 1, giver Kommissionen mulighed for, når den modtager en anmodning om intern prøvelse af en forvaltningsakt, som den har vedtaget i henhold til sin gennemførelsesbeføjelse i henhold til artikel 291 TEUF, at undersøge, om begrundelsen vedrørende den grundlæggende lovgivning i denne forvaltningsakt er velbegrundet, når den ikke har beføjelse til at vedtage denne grundlæggende lovgivning i medfør af sin gennemførelsesbeføjelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis det forholdt sig anderledes, ville Kommissionen nemlig i forbindelse med behandlingen af en anmodning om intern prøvelse kunne rejse tvivl om den grundlæggende lovgivning, der er vedtaget af andre EU-institutioner, og som den er forpligtet til at anvende i henhold til sin gennemførelsesbeføjelse, hvilket ikke blot ville være i strid med princippet om institutionel ligevægt, princippet om loyalt samarbejde og princippet om kompetencetildeling, men også med retssikkerhedsprincippet, som bl.a. kræver, at anvendelsen af retsregler skal være forudsigelig for borgerne (jf. i denne retning dom af 16.2.2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet, C-156/21, EU:C:2022:97, præmis 223 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I femte række gælder konstateringen i præmis 112 ovenfor så meget desto mere i den foreliggende sag, som det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 er fastsat i bestemmelser af lovgivningsmæssig karakter, således som Kommissionen har anført i den anfægtede vurdering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at det andet mål 2030/1990 er fastsat i artikel 4, stk. 1, i den europæiske klimalov om Unionens mellemliggende klimamål, mens det andet mål 2030/2005 er fastsat i artikel 1 i forordning 2018/842, som affattet ved forordning 2023/857.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere blev den europæiske klimalov og forordning 2018/842 og 2023/857 vedtaget af Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, således som denne er defineret i artikel 289, stk. 1, TEUF, således at det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 er fastsat i lovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i såvel artikel 289, stk. 1 og 3, TEUF som Århuskonventionen og Århusforordningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-institutionernes lovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i artikel 289, stk. 3, TEUF henhører nemlig under udøvelsen af de lovgivningsmæssige beføjelser, der er fastsat i Århuskonventionens artikel 2, stk. 2, sidste afsnit, og i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra c) (jf. i denne retning kendelse af 15.9.2022, CNMSE m.fl. mod Parlamentet og Rådet, C-749/21 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:699, præmis 24-26 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal for det første bemærkes, at Århusforordningens artikel 10 skal sammenholdes med samme forordnings artikel 2, stk. 1, litra c). I henhold til denne sidstnævnte bestemmelse omfatter begrebet »EU-institutioner eller ‑organer«, som denne forordning i henhold til sin artikel 1, stk. 1, finder anvendelse på, »offentlige institutioner, organer, kontorer eller agenturer, som er oprettet ved eller på grundlag af traktaten, medmindre de handler som dømmende eller lovgivende myndighed« (jf. i denne retning dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 71).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-institutionernes handlinger er således udelukket fra Århusforordningens anvendelsesområde, når de udøver lovgivningsmæssige beføjelser (jf. i denne retning kendelse af 15.9.2022, CNMSE m.fl. mod Parlamentet og Rådet, C-749/21 P, ikke trykt i Sml. EU:C:2022:699, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis, og dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 72).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Navnlig kan en lovgivningsmæssig retsakt som omhandlet i artikel 289, stk. 3, TEUF ikke gøres til genstand for en anmodning om intern prøvelse, eftersom en sådan prøvelse i henhold til Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), sammenholdt med dens artikel 10, stk. 1, kun kan vedrøre en »forvaltningsakt«, der i den første af disse bestemmelser defineres som enhver ikkelovgivningsmæssig retsakt vedtaget af en EU-institution eller et EU-organ, som har retsvirkning og ekstern virkning, og som indeholder bestemmelser, der kan være i strid med miljølovgivningen som omhandlet i samme forordnings artikel 2, stk. 1, litra f) (jf. i denne retning dom af 15.9.2022, CNMSE m.fl. mod Parlamentet og Rådet, C-749/21 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:699, præmis 26).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det bemærkes, at Århusforordningen har til formål at gennemføre bestemmelserne i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, i forhold til EU-institutionerne (jf. dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, således som det fremgår af undersøgelsen af det andet led, ikke kan påberåbes med henblik på at vurdere lovligheden af en EU-retlig bestemmelse eller retsakt, er en sådan konstatering i denne henseende ikke til hinder for, at bestemmelserne i Århusforordningen så vidt muligt fortolkes i lyset af denne konvention (jf. dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal de EU-retlige forskrifter nemlig så vidt muligt fortolkes i lyset af international ret, navnlig når disse forskrifter har til formål at gennemføre en international aftale indgået af Unionen (jf. dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet kan virkningerne i Unionens retsorden af bestemmelserne i en aftale, som Unionen har indgået med tredjelande, såsom Århuskonventionen, ikke afgøres uden at tage den internationale oprindelse af disse konventioners bestemmelser i betragtning (jf. i denne retning dom af 13.1.2015, Rådet m.fl. mod Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht, C-401/12 P – C-403/12 P, EU:C:2015:4, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En fortolkning af Århusforordningen i lyset af Århuskonventionen udgør derfor et vigtigt middel til i overensstemmelse med tredje betragtning til den nævnte forordning at sikre, at EU-rettens bestemmelser forbliver i overensstemmelse med konventionens bestemmelser (jf. dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 69 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger imidlertid af fast retspraksis, at EU-institutionernes retsakter, der er vedtaget under udøvelse af lovgivende myndighed, er udelukket fra Århuskonventionens anvendelsesområde. Konventionens artikel 9, stk. 3, omhandler nemlig offentlige myndigheders handlinger, hvis definition i konventionens artikel 2, stk. 2, ikke omfatter organer eller institutioner, der handler som lovgivende myndighed (jf. i denne retning kendelse af 15.9.2022, CNMSE m.fl. mod Parlamentet og Rådet, C-749/21 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:699, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis, og dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 70).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til udelukkelsen af lovgivningsmæssige retsakter fra anvendelsesområdet for Århuskonventionen og Århusforordningen kan det i øvrigt ikke være til hinder for anvendelsen af de principper, der er nævnt i præmis 118-120 og 126 ovenfor, alene af den grund, at sagsøgerne i det foreliggende tilfælde ikke direkte anmodede Rådet og Parlamentet om intern prøvelse af det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005, men at de i forbindelse med en anmodning om intern prøvelse, der formelt var rettet mod gennemførelsesafgørelse 2023/1319, påberåbte sig, at disse formål var utilstrækkelige, og dermed at de var i strid med visse miljøstandarder. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at sagsøgerne indgav deres anmodning om intern prøvelse til Kommissionen, idet de formelt henviste til en ikkelovgivningsmæssig retsakt såsom gennemførelsesafgørelse 2023/1319, er nemlig uden betydning for indholdet af grundene til denne anmodning, der, således som det fremgår af undersøgelsen af det tredje led, reelt er rettet mod de lovgivningsmæssige bestemmelser i den europæiske klimalov, der fastsætter det andet mål 2030/1990, og følgelig de lovbestemmelser, der fastsætter det andet mål 2030/2005.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder kan det ikke lægges til grund, at Kommissionen begik en retlig fejl, henset til Århusforordningens artikel 10, ved i den anfægtede afgørelse at afvise grundene til anmodningen om intern prøvelse, som sagsøgerne havde fremført i forhold til det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005, som følge af den omstændighed, at disse er defineret i lovgivningsmæssige bestemmelser, som gennemførelsesafgørelse 2023/1319 havde til formål at gennemføre, uden at Kommissionen kunne ændre eller supplere dem i sine væsentlige og ikkevæsentlige elementer, henset til grænserne for enhver gennemførelsesbeføjelse i henhold til artikel 291, stk. 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje skal den eventuelle indvirkning af artikel 277 TEUF på løsningen af tvisten undersøges. Selv om sagsøgerne i deres skriftlige indlæg for Retten har bestridt at have fremsat en ulovlighedsindsigelse som omhandlet i denne bestemmelse, har de ikke desto mindre som svar på et spørgsmål fra Retten i retsmødet anført, at de implicit har påberåbt sig den til støtte for deres argumentation. Kommissionen har endvidere gjort gældende, at sagsøgerne inden for rammerne af det andet anbringende søgte at opnå en vurdering fra Retten af, om det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 var i overensstemmelse med visse miljøretlige bestemmelser, der henhører under den primære EU-ret eller international ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den henseende fastsætter artikel 277 TEUF:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-196" title="page-25">
      »Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 263, stk. 6, kan hver part i en retstvist, der angår en almengyldig retsakt vedtaget af en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionen, over for Den Europæiske Unions Domstol påberåbe sig de i artikel 263, stk. 2, nævnte grunde og gøre gældende, at retsakten ikke kan finde anvendelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge fast retspraksis er artikel 277 TEUF udtryk for et almindeligt princip, hvorefter hver part i en retssag, med henblik på at opnå annullation af en afgørelse, som er rettet til vedkommende, er berettiget til at anfægte gyldigheden af de almengyldige retsakter, som ligger til grund for en sådan afgørelse eller har retlig sammenhæng med denne afgørelse (jf. i denne retning dom af 16.3.2023, Kommissionen mod Calhau Correia de Paiva, C-511/21 P, EU:C:2023:208, præmis 44 og 46 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv hvis det antages, at sagsøgerne implicit havde til hensigt at påberåbe sig artikel 277 TEUF i selve deres anmodning om intern prøvelse, skal det imidlertid i første række bemærkes, at det ifølge denne bestemmelses udtrykkelige ordlyd kun er i forbindelse med en tvist, der er indbragt for Unionens retsinstanser, at det er muligt at gøre gældende, at en almengyldig retsakt, der udgør retsgrundlaget for en anfægtet bestemmelse, er ulovlig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med vurderingen af en anmodning om intern prøvelse, der er indgivet i henhold til Århusforordningens artikel 10, stk. 1, er den institution, der behandler sagen, og som på ingen måde udøver de retslige beføjelser, der særligt er tillagt Unionens retsinstanser i henhold til den primære ret, forpligtet til at overholde princippet om, at eftersom Unionen bygger på retsstatsprincippet, gælder der en formodning om, at dens institutioners retsakter er lovlige. Eftersom den europæiske klimalov og forordning 2018/842 og 2023/857 var trådt i kraft, var Kommissionen således i det foreliggende tilfælde forpligtet til at overholde og gennemføre dem i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling, princippet om institutionel ligevægt samt princippet om loyalt samarbejde og retssikkerhedsprincippet (jf. i denne retning og analogt dom af 27.3.2019, Kommissionen mod Tyskland, C-620/16, EU:C:2019:256, præmis 85 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom Kommissionen under disse omstændigheder var retligt forpligtet til i henhold til sin gennemførelsesbeføjelse at anvende den europæiske klimalov og forordning 2018/842 og 2023/857, og eftersom den følgelig ikke på nogen måde kunne imødekomme grundene til sagsøgernes anmodning om intern prøvelse, der var rettet mod disse bestemmelser, kan den ikke anses for at have begået en retlig fejl ved at afvise disse grunde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række skal det fastslås for det første, at sagsøgerne til støtte for det første anbringende, der blev fremsat for Retten, hverken har godtgjort eller gjort gældende, at fortolkningen af Århusforordningens artikel 10, stk. 1, som udgør retsgrundlaget for den anfægtede afgørelse, er i strid med en bestemmelse i den primære EU-ret, navnlig artikel 277 TEUF eller retten til effektive retsmidler, der er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), for så vidt som Kommissionen ved denne afgørelse afviste de grunde, der var anført i deres anmodning om intern prøvelse af de lovbestemmelser, der fastsatte det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005. Sagsøgerne har således ikke for Retten fremsat en ulovlighedsindsigelse som omhandlet i artikel 277 TEUF, der kan medføre annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den afviste deres anmodning om intern prøvelse. Selv hvis det antages, at den argumentation, som sagsøgerne har fremført til støtte for det andet anbringende, kan anses for en ulovlighedsindsigelse som omhandlet i artikel 277 TEUF, er det for det andet tilstrækkeligt at konstatere, at denne argumentation ikke er rettet mod den anfægtede afgørelses begrundelse, hvorved Kommissionen afviste den nævnte anmodning om intern prøvelse. Under disse omstændigheder er sagsøgernes påberåbelse af artikel 277 TEUF til støtte for deres argumentation irrelevant og må forkastes. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Kommissionen ved at afvise grundene i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse vedrørende det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 ikke tilsidesatte Århusforordningens artikel 10, stk. 1, og følgelig skal det første leds første klagepunkt forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første leds andet og tredje klagepunkt</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede vurderings punkt 3.1, der indeholdt indledende bemærkninger om, at argumentationen rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020 ikke kunne antages til realitetsbehandling, fandt, at de grunde i punkt IV i anmodningen om intern prøvelse, der var fremsat mod denne konsekvensanalyse, ikke kunne antages til realitetsbehandling af tre grunde. For det første anførte Kommissionen, at for så vidt som det andet mål 2030/1990, der er fastsat i den europæiske klimalov, fulgte af konklusionerne i den nævnte konsekvensanalyse, forelå der en væsentlig forbindelse mellem gennemførelsesafgørelse 2023/1319 og denne konsekvensanalyse, som indgik i et lovgivningsinitiativ, således at sagsøgerne ikke med føje kunne gøre gældende, at den angivelige utilstrækkelighed af de mål om reduktion af drivhusgasemissioner, der var nævnt i konsekvensanalysen, udgjorde en mangel, der adskilte sig fra utilstrækkeligheden af de mål, der blev taget i betragtning i gennemførelsesafgørelse 2023/1319. For det andet fandt Kommissionen, at sagsøgerne ikke havde påberåbt sig mangler ved gennemførelsesafgørelse 2023/1319, sammenholdt med forordning 2018/842, som ifølge Kommissionen udgjorde den relevante miljølovgivning med henblik på at vurdere lovligheden af denne afgørelse i overensstemmelse med Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f). For det tredje udgjorde konsekvensanalysen af 17. september 2020 ifølge Kommissionen et arbejdsdokument uden bindende retsvirkninger, således at den ikke havde karakter af en forvaltningsakt som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra g), og selv hvis det modsatte antages, ville sagsøgerne være afskåret fra at anfægte den, henset til den frist på otte uger, der er fastsat i denne forordnings artikel 10, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har sagsøgerne til støtte for det andet klagepunkt påberåbt sig, at Kommissionen begik en retlig fejl i forhold til Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), da den afviste grundene i punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse, der var rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020, for så vidt som den begrænsede den miljølovgivning, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, til alene at omfatte forordning 2018/842.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har sagsøgerne til støtte for det tredje klagepunkt kritiseret den tredje afvisningsgrund, der er nævnt i præmis 138 ovenfor, og har i det væsentlige foreholdt Kommissionen, at den forkastede grundene til deres anmodning om intern prøvelse rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020, selv om de årlige emissionstildelinger, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse 2023/1319, ifølge sagsøgerne muliggør betydelige drivhusgasemissioner uden at være ledsaget af en konsekvensanalyse eller en vurdering, der kan godtgøre, at disse tildelinger er tilstrækkelige. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har navnlig gjort gældende, at Kommissionen var forpligtet til at undersøge deres argumentation rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020 i overensstemmelse med Århusforordningens artikel 10, eftersom den var en integrerende del af den retlige ramme, som gennemførelsesafgørelse 2023/1319 fulgte af.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i første række for så vidt angår det tredje klagepunkt, at i henhold til Århusforordningens artikel 10, stk. 1, kan enhver ikkestatslig organisation, der opfylder kriterierne i denne forordnings artikel 11, indgive en skriftlig og begrundet anmodning om intern prøvelse af en forvaltningsakt til den EU-institution eller det EU-organ, som har udstedt forvaltningsakten i henhold til miljølovgivningen. Den pågældende forordnings artikel 2, stk. 1, litra g), definerer i denne forbindelse begrebet »forvaltningsakt« som enhver ikkelovgivningsmæssig retsakt vedtaget af en EU-institution eller et EU-organ, som har retsvirkning og ekstern virkning, og som indeholder bestemmelser, der kan være i strid med miljølovgivningen som defineret i forordningens artikel 2, stk. 1, litra f).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal således for det første fastslås, at hverken ordlyden af Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), som definerer den forvaltningsakt, som der anmodes om intern prøvelse af, eller andre bestemmelser i denne forordning er til hinder for, at den, der anmoder om intern prøvelse, til støtte for sin anmodning indirekte påberåber sig ulovligheden af en retsakt, der ikke har retlig og ekstern virkning, og som den forvaltningsakt, der er omhandlet i denne anmodning, er baseret på, forudsat dels, at denne forudgående retsakt ikke er blevet vedtaget under udøvelse af lovgivende myndighed i overensstemmelse med de principper, der er nævnt i præmis 119 og 126 ovenfor, dels at den påberåbte ulovlighed gør det muligt at fastslå, at den forvaltningsakt, for hvilken der anmodes om intern prøvelse, er i strid med miljølovgivningen som omhandlet i samme forordnings artikel 2, stk. 1, litra f).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet følger det af fast retspraksis, at selv om der ikke kan anlægges annullationssøgsmål vedrørende foranstaltninger af rent forberedende art som sådanne, kan de mangler, som foranstaltningerne måtte være behæftet med, gøres gældende under en sag vedrørende den endelige retsakt, som foranstaltningerne er et led i forberedelsen af (jf. dom af 22.4.2021, thyssenkrupp Electrical Steel og thyssenkrupp Electrical Steel Ugo mod Kommissionen, C-572/18 P, EU:C:2021:317, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis, og af 11.12.2024, FFPE section Conseil mod Rådet, T-179/23, EU:T:2024:897, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger imidlertid ikke af nogen bestemmelse i Århusforordningen, sammenholdt med Århuskonventionen, at den ordning for intern prøvelse, der er fastsat i disse instrumenter, udelukker anvendelsen af den retspraksis, der er nævnt i præmis 144 ovenfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">146</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved at afvise grundene til sagsøgernes anmodning om intern prøvelse af konsekvensanalysen af 17. september 2020 med den begrundelse, at der var tale om en retsakt uden bindende og eksterne virkninger som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), tilsidesatte Kommissionen følgelig denne bestemmelse og samme forordnings artikel 10 og behæftede den anfægtede afgørelse med en retlig fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">147</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række hvad angår det andet klagepunkt bemærkes, at begrebet »miljølovgivning« er defineret i artikel 2, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1367/2006 som omfattende »[EU-]lovgivning, der uanset retsgrundlaget bidrager til forfølgelse af målene for [Unionens] politik på miljøområdet som anført i [EUF-]traktaten: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer«. Som det fremgår af tiende betragtning til denne forordning, er henvisningen til disse mål berettiget, idet »miljølovgivningen er i konstant udvikling«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">148</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger således af selve ordlyden af Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), sammenholdt med tiende betragtning til denne forordning, at EU-lovgiver har haft til hensigt at give begrebet »miljølovgivning« en bred rækkevidde (jf. i denne retning dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 84). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">149</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse har Domstolen fastslået, at begrebet »miljølovgivning«, der fortolkes bredt, omfatter enhver EU-retsakt, der uanset retsgrundlaget bidrager til opfyldelsen af målene for denne politik, således som defineret i artikel 191, stk. 1, TEUF. Den omstændighed, at retsgrundlaget for vedtagelsen af en retsakt ifølge selve ordlyden af artikel 2, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1367/2006 ikke er et relevant kriterium med henblik på dens kvalificering som »miljølovgivning«, gør det muligt heraf at udlede, at proceduren for vedtagelse af en sådan retsakt – som i overensstemmelse med artikel 289 TEUF afgør, om retsakten er lovgivningsmæssig eller ej – heller ikke er et relevant kriterium med henblik på denne kvalificering (jf. dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 87 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">150</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal imidlertid sikres, at fortolkningen af begrebet »miljølovgivning« som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), fortsat er forenelig med de principper, der er nævnt i punkt 99-104 ovenfor, vedrørende den strenge afgrænsning af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, der følger af artikel 291 TEUF og af princippet om kompetencetildeling, princippet om institutionel ligevægt samt princippet om loyalt samarbejde og retssikkerhedsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">151</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal følgelig fastslås, at når Kommissionen er blevet forelagt en anmodning om intern prøvelse af en gennemførelsesretsakt, der er reguleret ved artikel 291 TEUF, kan ophavsmanden til denne anmodning ikke påberåbe sig miljøretlige bestemmelser, som, hvis en sådan anmodning blev taget til følge, ville have til virkning, at den grundlæggende lovgivning for denne gennemførelsesretsakt blev fraveget, og dermed at denne lovgivning blev ændret ved at supplere eller modificere den, herunder ikkevæsentlige bestemmelser heri.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">152</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde påhviler det Retten at undersøge, om sagsøgerne til støtte for deres anmodning om intern prøvelse kunne påberåbe sig andre standarder end forordning 2018/842 med henblik på at godtgøre, at gennemførelsesafgørelse 2023/1319 er i strid med miljølovgivningen, navnlig med formålene med Unionens politik på miljøområdet, således som disse er defineret i artikel 191, stk. 1, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">153</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at artikel 4, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, i forordning 2018/842, som ændret ved forordning 2023/857, pålægger Kommissionen for så vidt angår årene 2023-2030 at fastsætte medlemsstaternes årlige tildelinger af drivhusgasemissioner på grundlag af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne indberetter i henhold til enten artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT 2013, L 165, s. 13) eller artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT 2018, L 328, s. 1).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">154</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden fastsætter artikel 4, stk. 5, i forordning 2018/842, som ændret ved forordning 2023/857, at gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag af denne artikel, vedtages efter undersøgelsesproceduren i samme forordnings artikel 14. Det fremgår af denne sidstnævnte bestemmelse, at »Kommissionen bistås af det udvalg for klimaændringer, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 525/2013«, »[d]ette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011«, og »[n]år der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">155</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af de principper, der er nævnt i præmis 147-149 ovenfor, og af de bestemmelser, der er nævnt i præmis 153 og 154 ovenfor, at sagsøgerne til støtte for deres anmodning om intern prøvelse kunne påberåbe sig ulovligheder, som gennemførelsesafgørelse 2023/1319 var behæftet med, henset til visse bestemmelser i forordning nr. 525/2013 og 2018/1999 samt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT 2011, L 55, s. 13), der finder anvendelse gennem henvisning til de nævnte forordninger med henblik på at godtgøre, at denne afgørelse er i strid med miljølovgivningen, uden at denne anmodning, såfremt den finder det begrundet, kan foranledige Kommissionen til at fravige bestemmelserne i den europæiske klimalov og forordning 2018/842 og forordning 2023/857, som gennemførelsesafgørelse 2023/1319 gennemfører.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">156</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal følgelig fastslås, at Kommissionen ved i den anfægtede afgørelse at anføre, at forordning 2018/842 udgjorde »miljølovgivningen« med henblik på at vurdere lovligheden af gennemførelsesafgørelse 2023/1319, behæftede den anfægtede afgørelse med en retlig fejl i forhold til Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), og artikel 10.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">157</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række skal det imidlertid bemærkes, at det følger af retspraksis, at når der findes flere begrundelser, kan dette ikke, selv om en eller flere af begrundelserne for den retsakt, der påstås annulleret, er ulovlige, føre til annullation af denne retsakt, hvis en eller flere andre grunde er tilstrækkelige til lovligt at begrunde den nævnte retsakt, uafhængigt af de ulovlige grunde (jf. dom af 21.6.2023, UG mod Kommissionen, T-571/17 RENV, EU:T:2023:351, præmis 145 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 130).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">158</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette er imidlertid tilfældet i den foreliggende sag. Det skal nemlig fastslås, at Kommissionen i henhold til den første afvisningsgrund, som Kommissionen gjorde gældende over for sagsøgernes argumentation rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020, og som disse sidstnævnte ikke anfægtede for Retten, henviste til den væsentlige forbindelse mellem denne konsekvensanalyse, den europæiske klimalov og gennemførelsesafgørelse 2023/1319.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">159</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen anførte navnlig i den anfægtede vurdering, at konsekvensanalysen af 17. september 2020 indgik i et lovgivningsinitiativ, der havde til formål at integrere det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 i Unionens retsorden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">160</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i denne henseende korrekt, at Kommissionen, når den forbereder konsekvensanalysedokumenter, ikke selv optræder som lovgivende myndighed. Når konsekvensanalyseproceduren som i det foreliggende tilfælde afvikles inden lovgivningsproceduren i snæver forstand, begynder den nemlig først formelt med Kommissionens fremlæggelse af et lovgivningsforslag (jf. i denne retning dom af 4.9.2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16 P, EU:C:2018:660, præmis 86).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">161</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal imidlertid bemærkes, at i henhold til artikel 17, stk. 2, TEU kan EU’s lovgivningsmæssige retsakter kun vedtages på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Den initiativret, som Kommissionen har i henhold til denne bestemmelse, indebærer dels, at det tilkommer denne institution at beslutte, om den skal fremlægge et forslag til en retsakt, ud over i de tilfælde, hvor den er forpligtet til at fremlægge et sådant forslag. Dels indebærer Kommissionens initiativret retten til at fastlægge genstanden for, formålet med og indholdet af et eventuelt forslag, idet det bemærkes, at Rådet i henhold til artikel 293, stk. 1, TEUF, bortset fra i de tilfælde, der er nævnt i denne bestemmelse, kun kan ændre dette forslag med enstemmighed, når det i medfør af traktaterne træffer afgørelse på forslag af Kommissionen (jf. i denne retning dom af 4.9.2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16 P, EU:C:2018:660, præmis 87 og 88 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">162</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har sagsøgerne således ikke bestridt, at konsekvensanalysen af 17. september 2020 blev foretaget med henblik på Kommissionens vedtagelse af et lovgivningsinitiativ, der førte til den europæiske klimalov og ændringen af forordning 2018/842.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">163</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af meddelelsen af 17. september 2020, hvortil konsekvensanalysen af samme dato var vedlagt som bilag, at Kommissionen anførte, at den i forbindelse med denne konsekvensanalyse havde foretaget en grundig undersøgelse af indvirkningen på Unionens økonomi, samfund og miljø af en reduktion af drivhusgasemissionerne på 50-55% senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne og nøje undersøgte kombinationen af tilgængelige politiske instrumenter og den måde, hvorpå hver enkelt økonomisk sektor kunne bidrage til at nå disse mål, således at den fandt, at en afbalanceret, realistisk og forsigtig kurs for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 krævede et emissionsreduktionsmål på 55% senest i 2030. Kommissionen anførte desuden i denne meddelelse, at den som følge heraf påtænkte at iværksætte revisioner af de vigtigste retsakter, navnlig forordning 2018/842, med henblik på at virkeliggøre denne øgede ambition.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">164</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig fremgår det af 26. betragtning til den europæiske klimalov, at det andet mål 2030/1990 svarer til det mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030, som Kommissionen havde foreslået i konsekvensanalysen af 17. september 2020, og som EU-lovgiver anså for at være udtømmende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">165</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom konsekvensanalysen af 17. september 2020 blev fremlagt af Kommissionen med henblik på at ændre lovgivningsmæssige standarder med henblik på at integrere det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 i Unionens retsorden, svarer denne konsekvensanalyse til et lovgivningsinitiativ og viser således en udøvelse af lovgivningsmæssige beføjelser som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra c).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">166</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var følgelig uden at begå en retlig fejl, henset til bestemmelserne i Århusforordningen og de principper, der er nævnt i præmis 119 og 126 ovenfor, at Kommissionen afviste sagsøgernes udsagn rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020 på grund af den væsentlige forbindelse mellem denne konsekvensanalyse og den europæiske klimalov og forordning 2018/842, som ændret ved forordning 2023/857.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">167</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom den anfægtede afgørelse, for så vidt som den afviser sagsøgernes argumenter rettet mod konsekvensanalysen af 17. september 2020, i det mindste indeholder en grund, der ikke er ulovlig, og som kan understøtte den afvisningskonstatering, som Kommissionen nåede frem til, er de retlige fejl, der er nævnt i præmis 146 og 156 ovenfor, og som påvirker de øvrige begrundelser for den anfægtede afgørelse, uden betydning for dens gyldighed og kan ikke medføre dens annullation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">168</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl, henset til Århusforordningens artikel 10, ved at afvise sagsøgernes udsagn om, at konsekvensanalysen af 17. september 2020, der lå til grund for det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005, var utilstrækkelig, således at det første leds andet og tredje klagepunkt ligeledes skal forkastes, og følgelig skal det første anbringendes første led og dette anbringende i sin helhed ligeledes forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende om retlige fejl eller åbenbart urigtige skøn, for så vidt som Kommissionen ved den anfægtede afgørelse forkastede anmodningen om intern prøvelse som ugrundet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">169</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende består i det væsentlige af følgende fire led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">170</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det første led har sagsøgerne påberåbt sig retlige fejl med hensyn til Unionens forpligtelse til at basere sin politik for reduktion af drivhusgasemissioner på det niveau for reduktion af de globale emissioner, der er nødvendigt for at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau. De har navnlig påberåbt sig Parisaftalens artikel 2-4, princippet om forebyggelse af miljøskader, artikel 191 TEUF og chartrets 2-4, 7, 17, 21 og 24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">171</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det andet led er sagsøgerne af den opfattelse, at Kommissionen har behæftet den anfægtede afgørelse med retlige fejl eller åbenbart urigtige skøn, idet den afviste at anerkende Unionens forpligtelse til at fastsætte sine emissionsmål for 2030 ved at påtage sig en rimelig andel af emissionsreduktionsniveauet på verdensplan. De har navnlig påberåbt sig Parisaftalens artikel 2 og 4, UNCAC, princippet om forebyggelse af miljøskader og forsigtighedsprincippet, der følger af artikel 191 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">172</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det tredje led har sagsøgerne påberåbt sig et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som Kommissionen forkastede grundene til anmodningen om intern prøvelse som ugrundede, hvorved de gjorde gældende dels, at denne institution var forpligtet til at vurdere muligheden for at gennemføre reduktioner af drivhusgasemissioner, der oversteg det andet mål 2030/1990, dels at dette mål var åbenbart utilstrækkeligt, selv om det var muligt at opnå et højere emissionsreduktionsniveau. De har navnlig påberåbt sig Parisaftalens artikel 4, princippet om forebyggelse af miljøskader og artikel 191 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">173</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det fjerde led er sagsøgerne af den opfattelse, at Kommissionen ligeledes behæftede den anfægtede afgørelse med et åbenbart urigtigt skøn, idet den forkastede grundene til anmodningen om intern prøvelse, hvorved de havde gjorde gældende, at konsekvensanalysen af 17. september 2020 ikke havde vurderet indvirkningen af det andet mål 2030/1990 og klimaændringernes indvirkning på de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 2-4, 7, 17, 21 og 24, som ugrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">174</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at det andet anbringende skal afvises, for så vidt som sagsøgerne med deres argumentation har søgt at opnå en vurdering af, om det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005, som er af lovgivningsmæssig karakter, og som Kommissionen ikke har beføjelse til at anfægte, er i overensstemmelse med visse miljøretlige bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">175</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgerne i punkt V i deres anmodning om intern prøvelse påberåbte sig »proceduremæssige og væsentlige mangler ved gennemførelsesafgørelse 2023/1319«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">176</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette punkt V består af tre afsnit, hvori sagsøgerne har anført to grunde til den interne prøvelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">177</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne er for det første af den opfattelse, at eftersom det andet mål 2030/1990 fulgte af konsekvensanalysen af 17. september 2020, burde Kommissionen, henset til manglerne ved denne konsekvensanalyse, have foretaget nye vurderinger inden vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse 2023/1319.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">178</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har sagsøgerne anført, at for så vidt som de årlige emissionstildelinger, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2023/1319, var blevet fastsat ud fra det andet mål 2030/1990, som var åbenbart utilstrækkeligt, skulle disse tildelinger ligeledes anses for utilstrækkelige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">179</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af grundene i punkt V i anmodningen om intern prøvelse, som er sammenfattet i præmis 175-178 ovenfor, at de proceduremæssige og materielle mangler, som sagsøgerne har fremført i dette punkt, ikke udgør fejl, der er særegne for gennemførelsesafgørelse 2023/1319, og som adskiller sig fra de mangler, der i samme anmodnings afsnit IV er påberåbt til prøvelse af de lovbestemmelser, der fastsætter det andet mål 2030/1990 og konsekvensanalysen af 17. september 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">180</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal følgelig fastslås, at hele den argumentation, som sagsøgerne formelt har fremført mod gennemførelsesafgørelse 2023/1319, i realiteten vedrører de bestemmelser, der regulerer det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 samt konsekvensanalysen af 17. september 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">181</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger imidlertid for det første af undersøgelsen af det første anbringende, at Kommissionen ikke behæftede den anfægtede afgørelse med en retlig fejl ved at afvise de af sagsøgerne fremførte argumenter til støtte for punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse mod det andet mål 2030/1990 og det andet mål 2030/2005 samt konsekvensanalysen af 17. september 2020. For det andet fremgår det af præmis 36 ovenfor, at det var for fuldstændighedens skyld, at Kommissionen i den anfægtede vurderings punkt 3.4 vedrørende de proceduremæssige og materielle mangler, som sagsøgerne havde fremført i punkt IV i deres anmodning om intern prøvelse, forkastede deres argumentation som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">182</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at et anbringende, der er rettet mod en overflødig begrundelse i en anfægtet retsakt, er uvirksomt (jf. i denne retning dom af 12.11.2024, D’Agostino og Dafin mod ECB, C-566/23 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2024:743, præmis 77 og den deri nævnte retspraksis, og af 26.7.2023, Troy Chemical Company mod Kommissionen, T-662/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:442, præmis 93-96).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">183</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I et sådant tilfælde kan Unionens retsinstanser nemlig bl.a. af hensyn til en effektiv retspleje afholde sig fra at undersøge, om et sådant anbringende er begrundet (jf. i denne retning dom af 29.9.2022, HIM mod Kommissionen, C-500/21 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:741, præmis 73).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">184</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at det andet anbringende skal forkastes som irrelevant, uden at det er fornødent at tage stilling til Kommissionens formalitetsindsigelse. Kommissionen skal som følge heraf frifindes i det hele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">185</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. I henhold til procesreglementets artikel 135, stk. 1, kan Retten, når det er påkrævet af rimelighedshensyn, imidlertid beslutte, at en part, der taber sagen, ud over at bære sine egne omkostninger alene skal betale en brøkdel af modpartens omkostninger, eller at parten slet ikke skal afholde disse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">186</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har sagsøgerne tabt sagen. Det blev imidlertid konstateret, at Kommissionen havde behæftet visse begrundelser i den anfægtede afgørelse med retlige fejl, hvilket kunne tilskynde sagsøgerne til at anlægge nærværende søgsmål med henblik på at få fastslået disse ulovligheder. Under disse omstændigheder finder Retten det rimeligt at pålægge sagsøgerne at bære deres egne omkostninger og at betale en tredjedel af Kommissionens omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-255" title="page-35">
      På grundlag af disse præmisser
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-256" title="page-35">
      udtaler og bestemmer
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-257" title="page-35">
      RETTEN (Niende Afdeling, sat med fem dommere):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen frifindes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Global Legal Action Network og Climate Action Network Europe (CAN-Europe) bærer deres egne sagsomkostninger og betaler en tredjedel af Kommissionens sagsomkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-260" title="page-35">
<span class="signatory">Truchot</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Kanninen</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Nihoul</span>
</p>
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-261" title="page-35">
<span class="signatory">Sampol</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Pucurull</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Perišin</span>
</p>
<p class="C77SignaturesAlinea" id="para-262" title="page-35">
<span class="signatory">Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 2. september 2026.</span>
</p>
<p class="C77Signatures" id="para-263" title="page-35">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    
    
    
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
