|
8.6.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 155/8 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/892
af 1. april 2022
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 49, stk. 7, andet afsnit, og artikel 53, stk. 3, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 (2) ændres artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 for så vidt angår ordningen for ændring af varespecifikationer. Med virkning fra den 8. juni 2022 erstattes »væsentlige ændringer« og »ændringer af mindre omfang« med henholdsvis »EU-ændringer« og »standardændringer«, der dækker forskellige anvendelsesområder og følger forskellige procedurer. |
|
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3) fastsættes de ensartede betingelser for anvendelsen af væsentlige ændringer og ændringer af mindre omfang. For at sikre, at den nye ordning for ændring af varespecifikationer fungerer korrekt, bør de gældende regler om væsentlige ændringer og ændringer af mindre omfang i nævnte forordning erstattes af nye regler. |
|
(3) |
Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre en effektiv forvaltning af ordningen bør der fastsættes nærmere regler vedrørende de krav, formularer og frister, der gælder for ansøgninger om godkendelse af EU-ændringer og meddelelser om godkendte standardændringer eller midlertidige ændringer. |
|
(4) |
I henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 er det henholdsvis Kommissionen og medlemsstaterne, der gennemfører procedurerne for ændring af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter. Kommissionen og medlemsstaterne er hver især ansvarlige for specifikke etaper i hver type procedure. Medlemsstaterne behandler ansøgningerne om godkendelse af en EU-ændring af varespecifikationen og forelægger dem for Kommissionen. Kommissionen er ansvarlig for at foretage en nøje gennemgang af disse ansøgninger og træffe afgørelse om EU-ændringen. Ansvaret for godkendelsen af en standardændring eller en midlertidig ændring ligger hos medlemsstaterne. Godkendelsen af disse ændringer meddeles Kommissionen, der har pligt til at offentliggøre dem i Unionen. |
|
(5) |
For at sikre en korrekt forvaltning af procedurerne for Kommissionens godkendelse af en EU-ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller en garanteret traditionel specialitet er det nødvendigt at behandle henvisningerne til dem, der ansøger om godkendelse af EU-ændringer. Det samme gør sig gældende i forbindelse med forvaltningen af procedurerne for meddelelse til Kommissionen af en standardændring eller en midlertidig ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse for så vidt angår den myndighed eller de fysiske eller juridiske personer, der meddeler den godkendte standardændring eller midlertidige ændring. Nævnte procedurer er af offentlig karakter. Det er nødvendigt med åbenhed for at sikre fair konkurrence mellem de erhvervsdrivende og for offentligt at identificere de private og offentlige økonomiske interesser, der er forbundet med disse procedurer. Navnet på den ansøgende sammenslutning, der indgiver en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring i henhold til artikel 53 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør offentliggøres for at identificere den enhed, der har iværksat ændringsproceduren, og for at give potentielle indsigende parter mulighed for at påberåbe sig deres legitime interesser. Navnet på den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der meddeler en godkendt standardændring eller midlertidig ændring, bør offentliggøres for at identificere, hvem der har ansvaret for at meddele ændringen til Kommissionen og dermed offentligheden i Unionen. For at begrænse offentliggørelsen af personoplysninger til et minimum bør de dokumenter, der skal fremlægges i forbindelse med de pågældende procedurer, så vidt muligt ikke indeholde krav om, at der skal fremsendes personoplysninger. Kommissionen og medlemsstaterne kan imidlertid få brug for at behandle oplysninger, der indeholder personoplysninger såsom personnavne og kontaktoplysninger. I behørigt begrundede tilfælde kan det være nødvendigt at oplyse eller offentliggøre sådanne oplysninger. |
|
(6) |
For at sikre en effektiv administrativ forvaltning og under hensyntagen til de erfaringer, der gjort i forbindelse med de informationssystemer, som Kommissionen har oprettet, bør kommunikationen mellem medlemsstaterne og Kommissionen forenkles, og oplysningerne bør udveksles i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (5). |
|
(7) |
Kommissionen har oprettet informationssystemet »eAmbrosia« med henblik på forvaltningen af ansøgninger om beskyttelse af geografiske betegnelser for fødevarer, vin, spiritus og aromatiserede vine. Medlemsstaterne og Kommissionen har pligt til udelukkende at anvende dette system til kommunikation vedrørende procedurerne for ansøgning om registrering af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og for godkendelse af ændringer af varespecifikationen for sådanne betegnelser i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012. På grund af den strenge akkrediteringsordning bør nævnte system imidlertid ikke benyttes til kommunikation med medlemsstaterne vedrørende indsigelsesproceduren eller proceduren for anmodning om annullering, og det bør heller ikke bruges til kommunikation med tredjelande, før de nødvendige garantier for digital sikkerhed foreligger. I forbindelse med indsigelsesproceduren og proceduren for anmodning om annullering bør medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og producenter fra tredjelande samt fysiske og juridiske personer, der har en legitim interesse i henhold til nævnte forordning, i stedet kommunikere med Kommissionen pr. e-mail. |
|
(8) |
For at øge gennemsigtigheden, effektiviteten og ensartetheden på tværs af medlemsstaterne bør registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser oprettes i elektronisk form. Registret bør være en elektronisk database, der forvaltes inden for digitale systemer, som Kommissionen stiller til rådighed, og det bør være tilgængeligt for offentligheden og løbende ajourføres af Kommissionen. |
|
(9) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (6) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger i forbindelse med procedurerne for ændring af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter i fødevaresektoren. Det bør præciseres, at Kommissionen skal betragtes som den dataansvarlige, jf. nævnte forordning, i forbindelse med behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af de procedurer, som den er kompetent for i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(10) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med de relevante procedurer for ændring af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter i fødevaresektoren. Det bør derfor præciseres, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal betragtes som de dataansvarlige, jf. nævnte forordning, i forbindelse med behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af de procedurer, som de er kompetente for i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(11) |
Anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1151/2012 er blevet ændret ved forordning (EU) 2021/2117. Aromatiserede vine, andre alkoholholdige drikkevarer med undtagelse af spiritus og vinavlsprodukter samt bivoks bør derfor tilføjes til de varekategorier, som forordning (EU) nr. 1151/2012 finder anvendelse på. |
|
(12) |
Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at der er tilstrækkelig tid til at lette overgangen fra de regler om indgivelsesmetoder, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014. Der bør indføres overgangsordninger for ansøgninger om godkendelse af væsentlige ændringer og ændringer af mindre omfang af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der blev indgivet til Kommissionen før den 8. juni 2022. |
|
(13) |
Eftersom de regler om ændringer af varespecifikationer, der blev indført ved forordning (EU) 2021/2117, finder anvendelse fra den 8. juni 2022, bør nærværende forordning finde anvendelse fra samme dato. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Procedurekrav til ansøgninger om registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter 1. Det enhedsdokument vedrørende en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag I til nærværende forordning. Henvisningen til offentliggørelsen af den varespecifikation, der er offentliggjort sammen med enhedsdokumentet, skal føre til den foreslåede udgave af varespecifikationen. 2. Hvis ansøgningen indgives til Kommissionen af en medlemsstat, udfærdiges enhedsdokumentet i overensstemmelse med den formular, der stilles til rådighed i de digitale systemer, der er henvist til i artikel 12, stk. 1, første afsnit, litra a). Hvis ansøgningen indgives til Kommissionen af en myndighed i et tredjeland eller en ansøger, der er etableret i et tredjeland, udfærdiges enhedsdokumentet i overensstemmelse med formularen i bilag I. De oplysninger, der meddeles således, kan blive indlæst af Kommissionen i dennes digitale systemer. 3. Enhedsdokumentet skal være kortfattet og må undtagen i behørigt begrundede tilfælde ikke overstige 2 500 ord. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på et enhedsdokument, der er omfattet af en ansøgning om offentliggørelse i henhold til artikel 8, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014. 5. Varespecifikationen for en garanteret traditionel specialitet, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag II til nærværende forordning. Den udfærdiges i overensstemmelse med formularen i samme bilag.« |
|
2) |
I artikel 8 tilføjes følgende stykke: »Medlemsstaten, tredjelandets myndighed eller en ansøger, der er etableret i et tredjeland, og som indgiver en fælles ansøgning til Kommissionen som omhandlet i stk. 1, er modtager af enhver meddelelse eller afgørelse, som Kommissionen sender eller træffer.« |
|
3) |
Artikel 10 affattes således: »Artikel 10 Ansøgninger om EU-ændringer af en varespecifikation 1. En ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af en varespecifikation som omhandlet i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 skal indeholde følgende oplysninger:
Den beskrivelse og begrundelse, der er nævnt i første afsnit, litra e), og det enhedsdokument, der er nævnt i første afsnit, litra f), må, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hver især ikke overstige 2 500 ord. 2. En ansøgning om godkendelse af en EU-ændring skal være kortfattet og må, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke indeholde mere end 5 000 ord. 3. En ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse fra en medlemsstat udfærdiges i overensstemmelse med den formular, der stilles til rådighed i de digitale systemer, der er henvist til i artikel 12, stk. 1, første afsnit, litra a). En ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af varespecifikationen for en garanteret traditionel specialitet fra en medlemsstat udfærdiges i overensstemmelse med formularen i bilag VI. De oplysninger, der meddeles således, kan blive indlæst af Kommissionen i dennes digitale systemer. Ansøgere fra tredjelande anvender formularen i bilag V med henblik på indgivelse af en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse og formularen i bilag VI med henblik på indgivelse af en ansøgning om godkendelse af varespecifikationen for en garanteret traditionel specialitet. De oplysninger, der meddeles således, kan blive indlæst af Kommissionen i dennes digitale systemer. 4. Det ændrede enhedsdokument for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse og den ændrede varespecifikation for en garanteret traditionel specialitet udfærdiges i overensstemmelse med artikel 6. En ansøgning om en EU-ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse fra et tredjeland må indeholde den konsoliderede udgave af varespecifikationen i stedet for den elektroniske henvisning til den offentliggjorte varespecifikation. 5. Med henblik på artikel 53, stk. 2, femte afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 sammenholdt med artikel 50, stk. 2, i nævnte forordning skal Kommissionen i tillæg til de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet deri, som ændret, offentliggøre ansøgningen om godkendelse af en EU-ændring af en varespecifikation i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis ansøgningen indeholder personoplysninger, offentliggøres de som en del af ansøgningen.« |
|
4) |
Følgende artikel 10a og 10b indsættes: »Artikel 10a Meddelelse om en standardændring 1. Meddelelsen om en godkendt standardændring af varespecifikationen, jf. artikel 6b, stk. 2, andet afsnit, og artikel 6b, stk. 3, 7 og 8, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014, skal indeholde følgende oplysninger:
2. Hvis meddelelsen foretages af en medlemsstat, skal den indeholde en erklæring fra den pågældende medlemsstat om, at den godkendte ændring efter dens opfattelse opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012 og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil. 3. Hvis det drejer sig om ansøgninger vedrørende produkter med oprindelse i tredjelande, skal meddelelsen fra tredjelandets myndigheder eller fra en ansøger i et tredjeland, der har en legitim interesse, indeholde navnet på det pågældende tredjeland eller den ansøger, der fremsender meddelelsen, og den skal indeholde bevis for, at ændringen finder anvendelse i tredjelandet. Den kan indeholde den offentliggjorte varespecifikation i stedet for den elektroniske henvisning til offentliggørelsen heraf. 4. En meddelelse om en godkendt standardændring, der foretages af en medlemsstat, udfærdiges i overensstemmelse med den formular, der stilles til rådighed i de digitale systemer, der er henvist til i artikel 12, stk. 1, første afsnit, litra a). Ved meddelelser fra tredjelande anvendes formularen i bilag VI. De oplysninger, der meddeles således, indlæses af Kommissionen i dennes digitale systemer. 5. Med henblik på artikel 6b, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 skal navnet på den medlemsstat eller det tredjeland eller den fysiske eller juridiske person, der fremsender en meddelelse om en godkendt standardændring af varespecifikationen for en geografisk betegnelse, offentliggøres som en del af meddelelsen. Artikel 10b Meddelelse om en midlertidig ændring 1. Meddelelsen om en godkendt midlertidig ændring af varespecifikationen, jf. artikel 6d, stk. 1-4, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014, skal indeholde følgende oplysninger:
2. Hvis meddelelsen foretages af en medlemsstat, skal den indeholde en erklæring fra den pågældende medlemsstat om, at den godkendte ændring efter dens opfattelse opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012 og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil. 3. Hvis det drejer sig om ansøgninger vedrørende produkter med oprindelse i tredjelande, skal meddelelsen fra tredjelandets myndigheder eller fra den ansøger i et tredjeland, der har en legitim interesse, indeholde navnet på det pågældende tredjeland eller den ansøger, der fremsender meddelelsen, og den skal indeholde bevis for, at ændringen finder anvendelse i tredjelandet. Den kan indeholde den offentliggjorte nationale afgørelse om godkendelse af den midlertidige ændring i stedet for den elektroniske henvisning til offentliggørelsen heraf. 4. En meddelelse om en godkendt midlertidig ændring, der foretages af en medlemsstat, udfærdiges i overensstemmelse med den formular, der stilles til rådighed i de digitale systemer, der er henvist til i artikel 12, stk. 1, første afsnit, litra a). Ved meddelelser fra tredjelande anvendes formularen i bilag VII. De oplysninger, der meddeles således, indlæses af Kommissionen i dennes digitale systemer. 5. Med henblik på artikel 6d, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 skal navnet på den medlemsstat eller det tredjeland eller den fysiske eller juridiske person, der fremsender en meddelelse om en godkendt midlertidig ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, offentliggøres som en del af meddelelsen.« |
|
5) |
Artikel 12 affattes således: »Artikel 12 Udveksling af meddelelser mellem Kommissionen, medlemsstaterne, tredjelande og andre erhvervsdrivende 1. De dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for implementeringen af afsnit II og III i forordning (EU) nr. 1151/2012 og de dertil knyttede bestemmelser, meddeles Kommissionen som følger:
De principper og krav, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 (*1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (*2), finder anvendelse på meddelelser, der foretages i henhold til første afsnit, litra a). 2. Uanset stk. 1, første afsnit, litra a), sender medlemsstaternes kompetente myndigheder følgende dokumenter pr. e-mail:
3. Kommissionen meddeler medlemsstaternes kompetente myndigheder oplysningerne og gør dem tilgængelige via de digitale systemer, som Kommissionen stiller til rådighed, jf. stk. 1, første afsnit, litra a). Kommissionen meddeler medlemsstaterne, tredjelandes kompetente myndigheder og ansøgende sammenslutninger samt fysiske eller juridiske personer, der har en legitim interesse i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, oplysningerne i forbindelse med de procedurer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), og stk. 2, pr. e-mail. 4. Med henblik på officielle tekniske meddelelser vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter meddeler hver medlemsstat Kommissionen ét kontaktpunkt med angivelse af afdelingens navn og postadresse, en funktionel e-mailadresse og dens telefonnummer. Medlemsstaterne holder disse kontaktpunkter ajour. Disse oplysninger må kun vedrøre officielle funktioner, kontorer og afdelinger. Oplysningerne må ikke identificere fysiske personer eller personoplysninger, der måtte fremgå af adresser, kontaktnumre eller andre dataelementer. Kommissionen fører, opbevarer, deler, offentliggør og udsender regelmæssigt den fuldstændige liste over sådanne kontaktpunkter, herunder til sine egne tjenestegrene, andre EU-institutioner og -organer og til alle kontaktpunkter på listen. Kommissionen kan kræve, at disse oplysninger fremsendes via digitale systemer, som Kommissionen stiller til rådighed. (*1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 100)." (*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).« " |
|
6) |
Følgende artikel 12a indsættes: »Artikel 12a Fremsendelse og modtagelse af meddelelser 1. De meddelelser og oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, anses for at være fremsendt på den dato, hvor de modtages af Kommissionen. 2. Kommissionen bekræfter over for medlemsstaternes kompetente myndigheder modtagelsen af alle meddelelser, der er modtaget, og alle dossierer, der er fremsendt via de informationssystemer, der er henvist til i artikel 12, stk. 1, første afsnit, litra a), via nævnte informationssystemer. Kommissionen tildeler hver ny ansøgning om registrering, ansøgning om godkendelse af en EU-ændring, meddelelse om godkendte standardændringer og meddelelse om godkendte midlertidige ændringer et sagsnummer. Bekræftelsen af modtagelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
Kommissionen giver meddelelse om og gør bemærkninger vedrørende sådanne meddelelser og oplysninger tilgængelige via de digitale systemer, der er henvist til i artikel 12, stk. 1, første afsnit, litra a). 3. Meddelelser og oplysninger, der er sendt pr. e-mail, bekræftes af Kommissionen pr. e-mail. Den tildeler hver ny ansøgning om registrering, ansøgning om godkendelse af en EU-ændring, meddelelse om godkendte standardændringer og meddelelse om godkendte midlertidige ændringer et sagsnummer. Bekræftelsen af modtagelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
Kommissionen giver meddelelse om og gør oplysninger og bemærkninger vedrørende sådanne meddelelser og oplysninger tilgængelige pr. e-mail. 4. Artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2017/1183 og artikel 1-5 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 finder med de fornødne ændringer anvendelse på den meddelelse om og tilrådighedsstillelse af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.« |
|
7) |
I artikel 14 tilføjes følgende stk. 5: »5. Registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 1 skal være offentligt tilgængeligt og oprettet i elektronisk form. Det baseres på digitale systemer, som forvaltes af Kommissionen, og ajourføres i overensstemmelse med denne artikel.« |
|
8) |
Følgende artikel 14a indsættes: »Artikel 14a Databeskyttelse 1. Kommissionen og medlemsstaterne behandler og offentliggør de personoplysninger, de modtager i henhold til denne forordning i forbindelse med procedurerne for godkendelse af EU-ændringer og for meddelelse af standardændringer og midlertidige ændringer, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*3) og (EU) 2016/679 (*4). 2. Kommissionen betragtes som den dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af den procedure, som den er kompetent for i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 og nærværende forordning. 3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes som de dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2016/679, i forbindelse med behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af de procedurer, som de er kompetente for i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 og nærværende forordning. (*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39)." (*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).« " |
|
9) |
Bilag V-VIII og XI ændres i overensstemmelse med bilag I til denne forordning. |
Artikel 2
Overgangsbestemmelser
1. Artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 i den udgave, der er gældende inden den dato, hvorfra nærværende forordning finder anvendelse, finder fortsat anvendelse på ansøgninger om væsentlige ændringer og ændringer af mindre omfang og på meddelelser af midlertidige ændringer af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der blev indgivet til Kommissionen før den 8. juni 2022.
2. Artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 i den udgave, der er gældende inden den dato, hvorfra nærværende forordning finder anvendelse, finder fortsat anvendelse på medlemsstaterne indtil den 7. december 2022 for så vidt angår ansøgninger om registrering og om godkendelse af EU-ændringer og på meddelelser af standardændringer og midlertidige ændringer af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.
3. Indtil den 7. december 2022 anvender de medlemsstater, der fortsat giver meddelelse i henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 i den udgave, der er gældende inden datoen for nærværende forordnings anvendelse, følgende:
|
a) |
bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 for ansøgninger om registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser |
|
b) |
bilag II til nærværende forordning for ansøgninger om godkendelse af EU-ændringer af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser |
|
c) |
bilag III til nærværende forordning for meddelelse af en standardændring af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser |
|
d) |
bilag IV til nærværende forordning for meddelelse af en midlertidig ændring af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. |
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 8. juni 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. april 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 262).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 100).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
BILAG I
I bilag V-VIII og XI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag V-VIII affattes således: »BILAG V Ansøgning om en EU-ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse (forordning (EU) nr. 1151/2012) 1. Produktets betegnelse [som registreret] 2. Type geografisk betegnelse [Sæt »X« i den relevante rubrik] BOB ☐ BGB ☐ 3. Ansøger og legitim interesse [Der angives navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse for den ansøger, der foreslår ændringen. Hvis adresse, telefonnummer og e-mailadresse vedrører en fysisk person, tages disse oplysninger ikke med i denne formular, men sendes særskilt til Kommissionen. Der forelægges desuden en erklæring med en nærmere redegørelse for den ansøgende sammenslutnings legitime interesse.] 4. Tredjeland, som det geografiske område tilhører ... 5. Afsnit i varespecifikationen og i enhedsdokumentet, som berøres af ændringen/ændringerne
6. Type ændring/ændringer [Der fremlægges en erklæring, hvori der gøres rede for, hvorfor ændringen/ændringerne er omfattet af definitionen på en »EU-ændring« som omhandlet i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.] 7. Ændring(er) [Der fremlægges en beskrivelse af og en begrundelse for hver ændring som krævet i henhold til artikel 6a, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 og artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014.] 8. Bilag
BILAG VI Ansøgning om en EU-ændring af varespecifikationen for en garanteret traditionel specialitet (forordning (EU) nr. 1151/2012) 1. Produktets betegnelse [som registreret] 2. Ansøger og legitim interesse [Der angives navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse for den ansøger, der foreslår ændringen. Hvis adresse, telefonnummer og e-mailadresse vedrører en fysisk person, tages disse oplysninger ikke med i denne formular, men sendes særskilt til Kommissionen. Der forelægges desuden en erklæring med en nærmere redegørelse for den ansøgende sammenslutnings legitime interesse.] 3. Medlemsstat eller tredjeland, som det geografiske område tilhører ... 4. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen/ændringerne
5. Ændring(er) [Der fremlægges en beskrivelse af og en begrundelse for hver ændring som krævet i henhold til artikel 6a, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 og artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014.] 6. Bilag 6.1. (Medlemsstater)
6.2. (Tredjelande) Den offentliggjorte konsoliderede udgave af varespecifikationen udfærdiget i overensstemmelse med formularen i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014. BILAG VII Meddelelse om godkendelse af en standardændring (forordning (EU) nr. 1151/2012) 1. Produktets betegnelse [som registreret] 2. Tredjeland, som det geografiske område tilhører ... 3. National myndighed eller ansøgende sammenslutning, der meddeler standardændringen [Navne og referencer til den enkeltproducent eller sammenslutning af producenter med en legitim interesse eller myndighederne i det tredjeland, som det geografiske område tilhører, der meddeler ændringen (jf. artikel 49, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1151/2012). Hvis navne eller referencer vedrører fysiske personer, tages disse oplysninger ikke med i denne formular, men sendes særskilt til Kommissionen.] 4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer [Der fremlægges en beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer samt en erklæring med en nærmere redegørelse for, hvorfor ændringen/ændringerne er omfattet af definitionen på en »standardændring« som omhandlet i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Det angives, hvorvidt ændringen fører til en ændring af enhedsdokumentet.] 5. Bilag
BILAG VIII Meddelelse om godkendelse af en midlertidig ændring (forordning (EU) nr. 1151/2012) 1. Produktets betegnelse [som registreret] 2. Tredjeland, som det geografiske område tilhører ... 3. National myndighed eller ansøgende sammenslutning, der meddeler den midlertidige ændring [Navne og referencer til den enkeltproducent eller sammenslutning af producenter med en legitim interesse eller de myndighederne i det tredjeland, som det geografiske område tilhører, der meddeler ændringen (jf. artikel 49, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1151/2012). Hvis navne eller referencer vedrører fysiske personer, tages disse oplysninger ikke med i denne formular, men sendes særskilt til Kommissionen.] 4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer [Der fremlægges en beskrivelse af og de specifikke begrundelser for den eller de midlertidige ændringer, herunder en henvisning til de kompetente myndigheders formelle anerkendelse af naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold eller til indførelsen af obligatoriske sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger. Der fremlægges desuden en erklæring med en nærmere redegørelse for, hvorfor ændringen/ændringerne er omfattet af definitionen på en »midlertidig ændring« som omhandlet i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012]. 5. Bilag
|
|
2) |
I bilag XI, afsnit 2, foretages følgende ændringer:
|
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).« «
BILAG II
Ansøgning om en EU-ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse med oprindelse i en medlemsstat
(forordning (EU) nr. 1151/2012)
(anvendes kun i perioden fra den 8. juni 2022 til den 7. december 2022)
1. Produktets betegnelse
[som registreret]
2. Type geografisk betegnelse
[Sæt »X« i den relevante rubrik] BOB ☐ BGB ☐
3. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse
[Der angives navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse for den ansøgende sammenslutning, der foreslår ændringen. Hvis adresse, telefonnummer og e-mailadresse vedrører en fysisk person, tages disse oplysninger ikke med i denne formular, men sendes særskilt til Kommissionen.
Der forelægges desuden en erklæring med en nærmere redegørelse for den ansøgende sammenslutnings legitime interesse.]
4. Medlemsstat, som det geografiske område tilhører
...
5. Afsnit i varespecifikationen og i enhedsdokumentet, som berøres af ændringen/ændringerne
|
☐ |
Produktets betegnelse |
|
☐ |
Tilknytning |
|
☐ |
Restriktioner for afsætningen |
6. Type ændring/ændringer
[Der fremlægges en erklæring, hvori der gøres rede for, hvorfor ændringen/ændringerne er omfattet af definitionen på en »EU-ændring« som omhandlet i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.]
7. Ændring(er)
[Der fremlægges en beskrivelse af og en begrundelse for hver ændring som krævet i henhold til artikel 6a, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 og artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014].
8. Bilag
|
8.1. |
Det konsoliderede enhedsdokument som ændret udfærdiget i overensstemmelse med formularen i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014. |
|
8.2. |
Den elektroniske henvisning til den offentliggjorte konsoliderede udgave af varespecifikationen. |
|
8.3. |
Erklæringen om, at ansøgningen opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012 og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil. |
BILAG III
Meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse med oprindelse i en medlemsstat
(forordning (EU) nr. 1151/2012)
(anvendes kun i perioden fra den 8. juni 2022 til den 7. december 2022)
1. Produktets betegnelse
[som registreret]
2. Medlemsstat, som det geografiske område tilhører
...
3. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen
[Hvis navne eller referencer vedrører fysiske personer, tages disse oplysninger ikke med i denne formular, men sendes særskilt til Kommissionen.]
4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer
[Der fremlægges en beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer samt en erklæring med en nærmere redegørelse for, hvorfor ændringen/ændringerne er omfattet af definitionen på en »standardændring« som omhandlet i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Det angives, hvorvidt ændringen fører til en ændring af enhedsdokumentet.]
5. Bilag
|
5.1. |
Afgørelsen om godkendelse af standardændringen. |
|
5.2. |
Det konsoliderede enhedsdokument som ændret, hvis relevant. |
|
5.3. |
Den elektroniske henvisning til den offentliggjorte konsoliderede varespecifikation som ændret. |
|
5.4. |
Erklæringen om, at den godkendte standardændring opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012 og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil. |
BILAG IV
Meddelelse om godkendelse af en midlertidig ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse med oprindelse i en medlemsstat
(forordning (EU) nr. 1151/2012)
(anvendes kun i perioden fra den 8. juni 2022 til den 7. december 2022)
1. Produktets betegnelse
[som registreret]
2. Medlemsstat, som det geografiske område tilhører
...
3. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler den midlertidige ændring
[Hvis navne eller referencer vedrører fysiske personer, tages disse oplysninger ikke med i denne formular, men sendes særskilt til Kommissionen.]
4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer
[Der fremlægges en beskrivelse af og de specifikke begrundelser for den eller de midlertidige ændringer, herunder en henvisning til de kompetente myndigheders formelle anerkendelse af naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold eller til indførelsen af obligatoriske sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger. Der fremlægges desuden en erklæring med en nærmere redegørelse for, hvorfor ændringen/ændringerne er omfattet af definitionen på en »midlertidig ændring« som omhandlet i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012].
5. Bilag
|
5.1. |
De kompetente myndigheders afgørelse om formelt at anerkende naturkatastrofen eller at pålægge obligatoriske sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger eller de respektive elektroniske offentliggørelseshenvisninger. |
|
5.2. |
Afgørelsen om godkendelse af den midlertidige ændring eller den elektroniske offentliggørelseshenvisning. |
|
5.3. |
Erklæringen om, at den godkendte midlertidige ændring opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012 og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil. |