02014R0003 — DA — 16.10.2016 — 001.005
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 3/2014 af 24. oktober 2013 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om krav vedrørende køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 007 af 10.1.2014, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1824 af 14. juli 2016 |
L 279 |
1 |
15.10.2016 |
|
Berigtiget ved:
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 3/2014
af 24. oktober 2013
om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om krav vedrørende køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning opstiller en liste over FN/ECE-regulativer og ændringer hertil og fastlægger de detaljerede tekniske krav og prøvningsmetoder vedrørende funktionel sikkerhed med henblik på godkendelse og markedsovervågning af køretøjer i klasse L og systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, som er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 168/2013.
Artikel 2
Definitioner
Definitionerne i forordning (EU) nr. 168/2013 finder anvendelse. Derudover finder følgende definitioner anvendelse:
|
(1) |
»lydsignalanordning« : en anordning, som afgiver et lydsignal for at advare om et køretøjs tilstedeværelse eller manøvre i en farlig trafiksituation, bestående af en eller flere lydudgange, der aktiveres ved hjælp af en enkelt energikilde, eller af flere komponenter, som hver afgiver et lydsignal, og som fungerer samtidig, fordi de aktiveres af en enkelt betjeningsanordning |
|
(2) |
»type elektrisk lydsignalanordning« : lydsignalanordninger, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, særlig med hensyn til følgende punkter: fabriksmærke eller betegnelse, funktionsprincip, energikilde (jævnstrøm, vekselstrøm, trykluft), husets ydre form, membranens form og dimension, lydåbningens form eller type, nominelle lydfrekvenser, nominel fødespænding og — i tilfælde af lydsignalanordninger koblet direkte til eksterne trykluftkilder — nominelt driftstryk |
|
(3) |
»type mekanisk lydsignalanordning« : lydsignalanordninger, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, særlig med hensyn til følgende punkter: fabriksmærke eller betegnelse, funktionsprincip, type påvirkning, klokkens ydre form og størrelse og den interne konstruktion |
|
(4) |
»køretøjstype med hensyn til lydsignaler« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til antallet af lydsignalanordninger, som er monteret på køretøjet, den eller de typer af lydsignalanordning(er), som er monteret på køretøjet, de ophæng, der anvendes til fastgørelse af lydsignalanordningen(rene) på køretøjet, placering og orientering af lydsignalanordningen(-erne) på køretøjet, afstivningen af de dele af konstruktionen, hvorpå lydsignalanordningen(-erne) er monteret, og udformning af og materialer til karrosseriet, der udgør den del af køretøjet, som kan påvirke det lydniveau, der udsendes af lydsignalanordningen(-erne), og som kan have en maskerende effekt |
|
(5) |
»karosseri« : køretøjets ydre struktur, som omfatter fendere, døre, stolper, sidevægge, tag, gulv, forreste og bageste skilleplade og/eller andre eksterne paneler |
|
(6) |
»køretøjstype med hensyn til bremsesystemet« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til den maksimale masse, massefordeling mellem akslerne, køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed, dækdimensioner og hjuldimensioner samt udformning af bremsesystemet og dets komponenter |
|
(7) |
»køretøjstype med hensyn til elektrisk sikkerhed« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til placeringen af ledende dele og komponenter til hele det elektriske system monteret i køretøjet, monteringen af det elektriske fremdriftssystem og den galvanisk forbundne højspændingsbus samt arten og typen af elektrisk drivaggregat og galvanisk forbundne højspændingskomponenter |
|
(8) |
»indstilling, hvor aktiv kørsel er mulig« : en indstilling for køretøjet, når anvendelsen af den elektriske accelerationsstillingsføler, aktivering af en tilsvarende betjeningsanordning eller slækning af bremserne vil få det elektriske drivaggregat til at drive køretøjet |
|
(9) |
»skærm« : den del, der yder beskyttelse mod direkte kontakt med strømførende dele i enhver adgangsretning |
|
(10) |
»ledende forbindelse« : forbindelse, der ved hjælp af stik tilsluttes en ekstern strømforsyning, når det genopladelige energilagringssystem (REESS) oplades |
|
(11) |
»REESS« : det genopladelige elektriske energilagringssystem, der leverer energi til elektrisk fremdrift |
|
(12) |
»tilkoblingssystem til opladning af REESS« : det elektriske kredsløb, der anvendes til opladning af REESS fra en ekstern elektrisk strømforsyning, herunder tilkoblingen på køretøjet |
|
(13) |
»direkte kontakt« : personers kontakt med strømførende dele |
|
(14) |
»stel« : et sæt ledende dele, som er elektrisk forbundet, og hvis potentiale anvendes som reference |
|
(15) |
»elektrisk kredsløb« : en samling indbyrdes forbundne strømførende dele, som er bestemt til at føre elektrisk energi under normale driftsforhold |
|
(16) |
»system til konvertering af elektrisk energi« : et system, der genererer og leverer elektrisk energi til elektrisk fremdrift |
|
(17) |
»elektrisk drivaggregat« : det elektriske kredsløb, som omfatter drivmotor(er) og REESS, systemet til konvertering af elektrisk energi, elektroniske konvertere, tilhørende ledninger og konnektorer og tilkoblingssystemet til opladning af REESS |
|
(18) |
»elektronisk konverter« : en anordning, der muliggør styring og/eller konvertering af elektrisk energi til elektrisk fremdrift |
|
(19) |
»indkapsling« : den del, der omslutter de interne enheder og yder beskyttelse mod direkte kontakt i enhver adgangsretning |
|
(20) |
»blotlagt ledende del« : den ledende del, som kan berøres, jf. bestemmelserne om beskyttelsesgrad IPXXB, og som i tilfælde af svigtende isolering fører elektrisk energi |
|
(21) |
»ekstern elektrisk strømforsyning« : en strømforsyning med vekselstrøm (AC) eller jævnstrøm (DC) placeret uden på køretøjet |
|
(22) |
»højspænding« : klassificeringen af en elektrisk komponent eller et elektrisk kredsløb med en arbejdsspænding > 60 V og ≤ 1 500 V DC eller > 30 V og ≤ 1 000 V AC kvadratisk middelværdi (rms) |
|
(23) |
»højspændingsbus« : det elektriske kredsløb, herunder tilkoblingssystemet til opladning af REESS, som kører på højspænding |
|
(24) |
»indirekte kontakt« : personers kontakt med blotlagte ledende dele |
|
(25) |
»strømførende del« : ledende del, der ved normal brug er beregnet til at føre elektrisk energi |
|
(26) |
»bagagerum« : rummet til anbringelse af bagage, afgrænset af loft, motorhjelm, bagagerumsklap eller bagdør og gulv- og sidevægge samt af den barriere og aflukning, der skal afskærme drivaggregatet mod direkte kontakt med strømførende dele, der er adskilt fra passagerkabinen af den forreste eller bageste skillevæg |
|
(27) |
»indbygget overvågningssystem for isolationsmodstand« : den anordning, som overvåger isolationsmodstanden mellem højspændingsbusserne og stel |
|
(28) |
»traktionsbatteri af åben type« : en væskebatteritype, som kræver genpåfyldning med vand, og som genererer hydrogengas, der udledes i atmosfæren |
|
(29) |
»passagerkabine« : rummet, hvori passagerer opholder sig, afgrænset af loft, gulv, sidevægge, døre, vinduesglas, forreste og bageste skilleplade, eller bagklap samt af afskærmning og indkapsling, der skal afskærme drivaggregatet mod direkte kontakt med strømførende dele |
|
(30) |
»beskyttelsesgrad« : den beskyttelsesgrad, som en afskærmning og indkapsling yder ved en prøvesondes kontakt med strømførende dele; f.eks. en prøvefinger med led (IPXXB) eller en prøveledning med adgangssonde (IPXXD) |
|
(31) |
»serviceafbryder« : anordning til deaktivering af det elektriske kredsløb i forbindelse med vedligeholdelse eller kontrol af elektriske komponenter, f.eks. REESS og brændselscellestak |
|
(32) |
»massiv isolering« : den isolerende beklædning på ledninger, som isolerer strømførende dele mod direkte kontakt i enhver adgangsretning, omfatter isolering af konnektorers strømførende dele og lak eller maling med henblik på isolering |
|
(33) |
»arbejdsspænding« : den højeste kvadratiske middelværdi (rms) i et elektrisk kredsløb som angivet af fabrikanten for hvert særskilt og galvanisk isoleret kredsløb, som kan forekomme mellem alle ledende dele ved åbne kredsløbsforhold eller ved normale driftsforhold |
|
(34) |
»køretøjstype med hensyn til holdbarhed« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til de overordnede konstruktionsmæssige egenskaber samt køretøjets og komponenters fremstillings- og samlingsfaciliteter samt deres kvalitetskontrol- og kvalitetssikringsprocedurer |
|
(35) |
»køretøjstype med hensyn til forreste og bageste beskyttelsesstruktur« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til form og placering af strukturer, dele og komponenter placeret på køretøjets front og bagende |
|
(36) |
»projektion« : størrelse af en kant, som bestemt i overensstemmelse med punkt 2 i bilag 3 til FN/ECE-regulativ nr. 26 ( 1 ) |
|
(37) |
»gulvlinje« : en linje som defineret i punkt 2.4 i FN/ECE-regulativ nr. 26 |
|
(38) |
»køretøjets struktur« : de dele af køretøjet, herunder karrosseri, komponenter, fendere, beslag, sammenkoblinger, dæk, hjul, hjulafskærmning og vinduer, der består af materiale med en hårdhed på mindst 60 Shore (A) |
|
(39) |
»køretøjstype for så vidt angår ruder, forrudeviskere og forrudevaskere samt afrimnings- og afdugningsanordninger« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle navnlig med hensyn til form, størrelse, tykkelse og forrudens karakteristika eller montering, rudevisker- og rudevaskersystem og afrimnings- og afdugningsanordningernes karakteristika |
|
(40) |
»rudeviskersystem« : et system bestående af en anordning til viskning af forrudens yderside sammen med det nødvendige tilbehør og de nødvendige betjeningsanordninger til at tænde og slukke for systemet |
|
(41) |
»viskerfelt« : det område/de områder af forruden, der bestryges af viskerbladet/-bladene ved rudeviskersystemets normale driftsforhold |
|
(42) |
»forrudevaskersystem« : et system bestående af anordninger til opbevaring, overførsel og påføring af væske til forrudens yderside sammen med de nødvendige betjeningsanordninger til at tænde og slukke for systemet |
|
(43) |
»betjeningsanordning til forrudevaskersystem« : en anordning til manuelt at tænde og slukke for vaskersystemet |
|
(44) |
»vaskerpumpe« : en anordning til overførsel af væske fra vaskersystemets beholder til forrudens yderside |
|
(45) |
»dyse« : en anordning til påføring af væske til forruden |
|
(46) |
»fuldt spædet system« : et system, der er blevet aktiveret normalt for en bestemt periode, og hvor væsken er blevet overført gennem pumpen og rørsystemet og ud af dysen/dyserne |
|
(47) |
»rengjort område« : det tidligere tilsmudsede område, hvor der efter tørring ikke længere er spor af dråber eller smuds |
|
(48) |
»synsfelt A« : prøvningsområde A som defineret i punkt 2.2 i bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43 ( 2 ) |
|
(49) |
»køretøjets hovedkontakt« : den anordning, hvormed køretøjets indbyggede elektroniske system bringes fra at være slukket, som når køretøjet er parkeret uden fører, til normal driftsfunktion |
|
(50) |
»køretøjstype for så vidt angår identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer« : køretøjer, der ikke adskiller sig i sådanne væsentlige henseender som antal, placering og konstruktionsspecifikationer af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer samt tolerancer for hastighedsmålerens målemekanisme, hastighedsmålerens tekniske konstant, viste hastighedsinterval, total transmissionsudveksling, herunder eventuelle reduktionsdrev til hastighedsmåleren og de mindste og største dækdimensionsbetegnelser |
|
(51) |
»betjeningsanordning« : en køretøjsdel, som kan påvirkes direkte af føreren, og som fremkalder en ændring af køretøjets eller af en af dets deles tilstand eller funktion |
|
(52) |
»kontrolanordning« : et optisk signal, der angiver, at en anordning er aktiveret, eller angiver korrekt funktion eller tilstand eller mangelfuld eller manglende funktion |
|
(53) |
»indikator« : en anordning, der giver oplysning om et systems eller delsystems funktion eller tilstand, f.eks. en væskestand eller -temperatur |
|
(54) |
»hastighedsmåler« : en anordning, der oplyser føreren om køretøjets hastighed på et givet tidspunkt |
|
(55) |
»kilometertæller« : en anordning, der angiver den strækning, der er tilbagelagt af køretøjet |
|
(56) |
»symbol« : et diagram til identificering af en betjeningsanordning, en kontrolanordning eller en indikator |
|
(57) |
»fællesfelt« : et område, hvor mere end én kontrolanordning, en indikator, et symbol eller andre oplysninger kan vises |
|
(58) |
»køretøjstype med hensyn til montering af lysanordninger« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle navnlig med hensyn til køretøjets dimensioner og ydre form samt antal, placering og udformning af de monterede lys- og lyssignalanordninger |
|
(59) |
»lysanordning« : en typegodkendt lygte eller typegodkendt refleksanordning |
|
(60) |
»lyssignalanordning« : en lysanordning, der kan anvendes til signalering |
|
(61) |
»enkelt (lysanordning)« : en anordning eller del af en anordning, som har én funktion, én lysflade og en eller flere lyskilder; det kan også være en kombination af to uafhængige eller grupperede lysanordninger med samme funktion, uanset om de er identiske eller ikke, hvis de er monteret således, at lysfladernes projektion på et givet tværplan dækker mindst 60 % af det mindste rektangel, der omringer de pågældende lysfladers projektioner |
|
(62) |
»lysemitterende flade« : for en lysanordning: hele eller en del af den udvendige overflade af det gennemskinnelige materiale, som anført i ansøgningen om typegodkendelse; dette kan omfatte eller udelukkende bestå af lysfladen og kan også omfatte det område, der er fuldstændig afgrænset af lysanordningen |
|
(63) |
»lysflade« for en lysanordning : en overflade som defineret i punkt 2.7 i FN/ECE-regulativ nr. 53 ( 3 ) |
|
(64) |
»uafhængig (lysanordning)« : en lysanordning med et særskilt lysflade, lyskilde og lygtehus |
|
(65) |
»grupperede (lysanordninger)« : lysanordninger med særskilte lysflader og særskilte lyskilder, men med samme lygtehus |
|
(66) |
»kombinerede (lysanordninger)« : lysanordninger med særskilte lysflader, men med samme lyskilde og samme lygtehus |
|
(67) |
»indbyrdes indbyggede (lysanordninger)« : lysanordninger med særskilte lyskilder eller med en fælles lyskilde, som fungerer under forskellige betingelser (f.eks. optiske, mekaniske eller elektriske forskelle), helt eller delvis fælles lysflader og et fælles lygtehus |
|
(68) |
»fjernlyslygte« : en anordning, der belyser en længere vejstrækning foran køretøjet (langt lys) |
|
(69) |
»nærlyslygte« : en anordning, der har til formål at belyse vejen foran køretøjet uden at blænde eller volde unødig gene for førerne af modgående køretøjer eller andre trafikanter (nærlys) |
|
(70) |
»positionsforlygte« : en anordning, der har til formål at angive køretøjets tilstedeværelse set forfra |
|
(71) |
»kørelyslygte« : en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet mere synligt under kørsel i dagslys |
|
(72) |
»tågeforlygte« : en anordning, der skal forbedre belysningen af vejen i tilfælde af tåge, snevejr, regnvejr eller støvskyer |
|
(73) |
»retningsviserblinklygte« : en anordning, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre |
|
(74) |
»havariblink« : samtidig aktivering af alle køretøjets retningsviserblinklygter med det formål at advare andre trafikanter om, at køretøjet midlertidigt udgør en særlig fare |
|
(75) |
»stoplygte« : en anordning, der har til formål at advare andre trafikanter bag køretøjet om, at dets fører betjener driftsbremsen |
|
(76) |
»positionsbaglygte« : en anordning, der har til formål at angive køretøjets tilstedeværelse set bagfra |
|
(77) |
»tågebaglygte« : en anordning, som anvendes til at gøre køretøjet mere synligt bagfra i tilfælde af tåge, snevejr, regnvejr eller støvskyer |
|
(78) |
»baklygte« : en anordning, som tjener til at belyse vejen bag køretøjet og advare andre trafikanter om, at køretøjet bakker eller skal til at bakke |
|
(79) |
»bagnummerpladebelysning« : en anordning, der har til formål at belyse det område, hvor bagnummerpladen skal placeres; den kan bestå af en optisk del eller flere forskellige optiske dele |
|
(80) |
»refleksanordning« : en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, idet iagttageren befinder sig nær denne kilde, undtagen reflekterende nummerplader eller hastighedsbegrænsningsplader |
|
(81) |
»bagrefleksanordning« : en anordning, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse, når det ses bagfra |
|
(82) |
»siderefleksanordning« : en refleksanordning, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse, når det ses fra siden |
|
(83) |
»sidemarkeringslygte« : en anordning, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse, når det ses fra siden |
|
(84) |
»referenceakse« : en anordnings særegne akse som anført i dokumentationen for komponenttypegodkendelsen og som benyttes som referenceretning (H = 0°, V = 0°) for vinkler for fotometriske målinger og lygtens montering på køretøjet |
|
(85) |
»referencecentrum« : skæringspunktet mellem referenceaksen og den lysemitterende flade, som fastlægges af lysanordningens fabrikant |
|
(86) |
»geometrisk synlighed« : de vinkler, der afgrænser det kvadratiske område, hvor lysanordningens lysemitterende flade er fuldt synlig, når de relevante vinkler (α vertikal og β horisontal) måles ved den synlige overflades udvendige kontur og lygten observeres på afstand; hvis eventuelle hindringer ligger inden for dette område, og delvis spærrer den lysemitterende flade, kan den accepteres, hvis det bevises, at de fotometriske værdier, som er fastsat for lysanordningens komponenttypegodkendelse, selv med sådanne hindringer er opfyldt |
|
(87) |
»køretøjets midterplan i længderetningen« : køretøjets symmetriplan eller, såfremt køretøjet ikke er symmetrisk, det vertikale plan i længderetningen, som skærer midtpunktet for køretøjets aksler |
|
(88) |
»driftskontrolanordning« : en anordning, der afgiver et visuelt, auditivt eller andet tilsvarende signal til angivelse af, at en lysanordning er tændt, og at den fungerer korrekt |
|
(89) |
»tilslutningskontrolanordning« : en anordning, der angiver, at en anordning er tændt, men ikke om den fungerer korrekt eller ikke |
|
(90) |
»køretøjstype med hensyn til bagudrettet udsyn« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til deres dimensioner og ydre form samt antal, placering og udformning af de monterede anordninger til indirekte udsyn |
|
(91) |
»køretøjstype med hensyn til førerværn mod væltning« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til de strukturer i køretøjet, der hovedsagelig har til formål at mindske eller undgå risiko for alvorlig skade for køretøjets fører og passagerer ved væltning af køretøjet under normal brug |
|
(92) |
»friområde« : det område, der optages af en 50-percentil mandlig dukke repræsenteret ved den menneskelignende Hybrid III-prøvningsanordning i normal siddestilling på alle siddepladser |
|
(93) |
»køretøjstype for så vidt angår sikkerhedsseler og deres forankringer« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til de vigtigste konstruktions- og designaspekter samt sikkerhedsseleforankringerne og de monterede sikkerhedsselers antal, placering og konfigurering |
|
(94) |
»indstillingssystem« : en anordning, hvormed sædets forskellige dele kan indstilles for at opnå en siddestilling, der er tilpasset den siddende persons morfologi, herunder vertikal og horisontal tilpasning og tilpasning i bestemte vinkler |
|
(95) |
»forskydningssystem« : et system til indstilling og blokering, herunder et bevægeligt ryglæn monteret på sæder foran andre sæder, der gør det muligt for passagerer at få adgang til og udgang fra sådanne bagsæder, når der ikke forefindes døre, der giver direkte adgang til disse bagsæder |
|
(96) |
»sadel« : en siddeplads, hvor føreren eller passageren sidder overskrævs |
|
(97) |
»sæde« : en siddeplads, som ikke er en sadel og som har et ryglæn til støtte for førerens eller passagerens ryg |
|
(98) |
»ryglæn« : et konstruktionselement bag ved siddepladsens R-punkt i en højde på mere end 450 mm målt fra et vertikalt plan gennem R-punktet, hvor en siddende person kan hvile sin ryg fuldstændigt |
|
(99) |
»50-percentil mandlig dukke« : en fysisk menneskelignende prøvningsanordning, som besidder specifikke dimensioner og en specifik masse, eller en virtuel model, der begge repræsenterer en gennemsnitlig mandlig krop |
|
(100) |
»faktisk sikkerhedsseleforankring« : et punkt i køretøjets struktur eller sædets struktur eller enhver anden del af køretøjet, hvortil en sikkerhedssele fysisk kan monteres |
|
(101) |
»effektiv sikkerhedsseleforankring« : et klart defineret punkt i køretøjet, som er tilstrækkeligt solidt til at kunne ændre placeringen, forløbet og retningen af en sikkerhedssele, som anvendes af køretøjets brugere og omfatter et punkt, der befinder sig tættest på den del af selen, som er i faktisk og direkte kontakt med brugeren |
|
(102) |
»forsæde« : en siddeplads forrest i køretøjet, der kan grupperes i en række bestående af flere andre sæder |
|
(103) |
»bagsæde« : en siddeplads beliggende fuldt ud bag rækken af forsæder, og som kan grupperes i en række bestående af flere andre sæder |
|
(104) |
»torsoreferencelinje« : torsolinjen som fastsat af køretøjsfabrikanten for hver siddeplads og fastlagt i henhold til bilag 3 til FN/ECE-regulativ nr. 17 ( 4 ) |
|
(105) |
»torsovinkel« : vinklen mellem en vertikal linje og torsolinjen |
|
(106) |
»designposition« : en position, hvortil en anordning som f.eks. et sæde kan tilpasses, så alle relevante indstillinger svarer så tæt som muligt til en specifik position |
|
(107) |
»ISOFIX« : et system til forankring af barnefastholdelsesanordninger i køretøjer, som har to faste forankringer i køretøjet, to tilsvarende faste beslag på barnefastholdelsesanordningen og en anordning, som kan begrænse barnefastholdelsesanordningens rotation |
|
(108) |
»type køretøj hvad angår siddepladser« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til sæders eller sadlers form, placering og antal |
|
(109) |
»5-percentil voksenkvindedukke« : en fysisk menneskelignende prøvningsanordning, som besidder specifikke dimensioner og masse, eller en virtuel model, der begge repræsenterer en lille kvindekrop |
|
(110) |
»type køretøj hvad angår styreegenskaber, kurveegenskaber og drejeegenskaber« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til styremekanismens, bakkeanordningens og blokeringsdifferentialers designegenskaber, hvis sådanne anordninger er monteret på køretøjet |
|
(111) |
»drejecirkel« : den cirkel, inden for hvilken alle projektioner på grundplanet af alle køretøjets punkter befinder sig, med undtagelse af førerspejle, når køretøjet beskriver en cirkulær bane |
|
(112) |
»unormal vibration« : en vibration, som afviger væsentligt fra en normal og konstant vibration, og som er karakteriseret ved et eller flere utilsigtede kraftige stigninger i vibrationens amplitude og fører til øgede styrekræfter, der ikke er konstante og af forudsigelig art |
|
(113) |
»køretøjstype med hensyn til montering af dæk« : køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til dæktype, mindste og største dækdimensionsbetegnelser, hjuldimensioner og indpresningsdybder samt egnede hastigheds- og belastningsspecifikationer og hjulafskærmningens egenskaber |
|
(114) |
»indpresningsdybde« : afstanden fra fælgens anlægsflade mod hjulnavet til fælgens midterlinje |
|
(115) |
»reserveenhed til midlertidig brug« : en enhed med et dæk, der er forskelligt fra de dæk, som er beregnet til montering på et køretøj under normale kørselsforhold, men udelukkende beregnet til midlertidig brug under begrænsede kørselsforhold |
|
(116) |
»tilladt maksimal belastning« : den masse, som dækket kan bære, når det anvendes i overensstemmelse med de af fabrikanten angivne anvendelseskrav, udtrykt som et belastningsindeks |
|
(117) |
»belastningsindeks« : et tal, som er knyttet til dækkets tilladte maksimale belastning og tager udgangspunkt i definitionen i punkt 2.26 i FN/ECE-regulativ nr. 75 ( 5 ), punkt 2.28 i FN/ECE-regulativ nr. 30 ( 6 ), punkt 2.27 i FN/ECE-regulativ nr. 54 ( 7 ) og punkt 2.28 i FN/ECE-regulativ nr. 106 ( 8 ) |
|
(118) |
»hastighedskategorisymbol« : det symbol, der er defineret i punkt 2.28 i FN/ECE-regulativ nr. 75, punkt 2.29 i FN/ECE-regulativ nr. 30, punkt 2.28. i FN/ECE-regulativ nr. 54 og punkt 2.29 i FN/ECE-regulativ nr. 106 |
|
(119) |
»køretøjstype med hensyn til hastighedsbegrænsningsplade og dens placering på køretøjet« : køretøjer, der ikke udviser væsentlige forskelle med hensyn til den konstruktivt bestemte maksimale hastighed og materialet, placeringen og hastighedsbegrænsningspladens konstruktionsmæssige egenskaber |
|
(120) |
»næsten plan overflade« : overflade af et fast materiale og med en krumningsradius på mindst 5 000 mm |
|
(121) |
»køretøjstype, hvad angår indre indretning og døre« : køretøjer, der ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til konstruktionsmæssige egenskaber af køretøjets indvendige indretning samt antal og placering af sæder og døre |
|
(122) |
»instrumentbrættets niveau« : den linje, der dannes af de vertikale tangenters berøringspunkter med instrumentbrættet eller på et horisontalt plan, som er sammenfaldende med R-punktet for førerens siddeplads, hvor sidstnævnte er placeret højere end et tangent kontaktpunkt |
|
(123) |
»kontaktkanter« : kanter, som kan komme i berøring med en prøvningsanordnings overflade, og som kan bestå af strukturer, elementer eller komponenter overalt i køretøjet, herunder men ikke udelukkende kabinens gulv, sider, døre, vinduer, tag, tagstolper, tagribber, solskærme, instrumentbræt, rat, sæder, nakkestøtter, sikkerhedsseler, håndtag, knopper, dæksler, rum og lys |
|
(124) |
»dør« : en struktur eller materiale, som skal åbnes, forskydes, foldes, løsnes, skubbes væk eller på anden måde manipuleres, for at en person kan komme ind i eller ud af køretøjet |
|
(125) |
»dørmidte« : den dimensionelle placering i et vertikalt plan parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som er sammenfaldende med dørens tyngdepunkt |
|
(126) |
»køretøjstype med hensyn til maksimal kontinuerlig nominel effekt eller nettoeffekt og/eller konstruktivt bestemt hastighedsbegrænsning« : køretøjer, der ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til elektromotorens (-ernes) og/eller motorens maksimale kontinuerlige udgangseffekt, køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed og karakteristikaene for udstyr og metoder til effektivt at begrænse køretøjets opnåelige maksimale hastighed og/eller udgangseffekt |
|
(127) |
»køretøjstype med hensyn til strukturel integritet« : køretøjer, der ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til de mekaniske samlingers konstruktive karakteristika, såsom svejsninger og skrueklemmer, samt køretøjets ramme, chassis og/eller karrosseri og den måde, hvorpå det er fastgjort. |
KAPITEL II
FABRIKANTERNES FORPLIGTELSER
Artikel 3
Monterings- og demonstrationskrav vedrørende funktionel sikkerhed
Artikel 4
Anvendelse af FN/ECE-regulativer
Artikel 5
Tekniske specifikationer for funktionelle sikkerhedskrav og prøvningsprocedurer
Artikel 6
Krav vedrørende lydsignalanordninger
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav for lydsignalanordninger, der er omhandlet i bilag II (B1) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning.
Artikel 7
Krav vedrørende bremsning, herunder eventuelle blokeringsfri bremser og kombinerede bremsesystemer
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på bremsning, herunder eventuelle blokeringsfri bremser og kombinerede bremsesystemer, som er omhandlet i bilag II (B2) og bilag VIII til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag III til denne forordning.
Artikel 8
Krav vedrørende elektrisk sikkerhed
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på elektrisk sikkerhed, og som er omhandlet i bilag II (B3) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag IV til denne forordning.
Artikel 9
Krav vedrørende fabrikanters erklæring om holdbarhedsprøvning af funktionelle sikkerhedskritiske systemer, dele og udstyr
Fabrikantens erklæring om holdbarhedsprøvning af funktionelle sikkerhedssystemer, dele og udstyr, der er omhandlet i bilag II (B4) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal opfylde kravene i bilag V til denne forordning.
Artikel 10
Krav vedrørende beskyttelsesstrukturer fortil og bagtil
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på beskyttelsesstrukturer fortil og bagtil, og som er omhandlet i bilag II (B5) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag VI til denne forordning.
Artikel 11
Krav vedrørende ruder, forrudeviskere og -vaskere samt afrimnings- og afdugningssystemer
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, som finder anvendelse på ruder, forrudeviskere og -vaskere samt afrimnings- og afdugningssystemer, og som er omhandlet i bilag II (B6) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag VII til denne forordning.
Artikel 12
Krav vedrørende førerbetjente betjeningsanordninger, herunder identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på førerbetjente betjeningsanordninger, herunder identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer, og som er omhandlet i bilag II (B7) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag VIII til denne forordning.
Artikel 13
Krav vedrørende montering af lysanordninger og lyssignalanordninger, herunder automatisk tænding/slukning af lys
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på montering af lysanordninger og lyssignalanordninger, herunder automatiske tænding/slukning af lys, og som er omhandlet i bilag II (B8) og bilag VIII til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag IX til denne forordning.
Artikel 14
Krav vedrørende bagudrettet udsyn
De prøvningsprocedurer og -målinger, der finder anvendelse med henblik på at prøve de relevante krav vedrørende bagudrettet udsyn, og som er omhandlet i bilag II (B9) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag X til denne forordning.
Artikel 15
Krav vedrørende førerværn
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på førerværn, og som er omhandlet i bilag II, afsnit (B10) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XI til denne forordning.
Artikel 16
Krav vedrørende sikkerhedsseler og deres forankringer
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på sikkerhedsseleforankringer og sikkerhedsseler, og som er omhandlet i bilag II (B11) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XII til denne forordning.
Artikel 17
Krav vedrørende siddepladser (sadler og sæder)
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på siddepladser (sadler og sæder), og som er omhandlet i bilag II (B12) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XIII til denne forordning.
Artikel 18
Krav vedrørende styreegenskaber, kurveegenskaber og drejeegenskaber
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på styreegenskaber, kurveegenskaber og drejeegenskaber, og som er omhandlet i bilag II (B13) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XIV til denne forordning.
Artikel 19
Krav vedrørende montering af dæk
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på montering af dæk, og som er omhandlet i bilag II (B14) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XV til denne forordning.
Artikel 20
Krav vedrørende pladen med køretøjets maksimale hastighed og dens placering på køretøjet
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, som finder anvendelse på pladen med køretøjets maksimale hastighed og dens placering på køretøjer i klasse L, og som er omhandlet i bilag II (B15) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XVI til denne forordning.
Artikel 21
Krav vedrørende beskyttelse af køretøjets brugere, herunder indvendigt udstyr og døre
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på beskyttelse af køretøjets brugere, herunder indvendigt udstyr og døre, og som er omhandlet i bilag II (B16) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XVII til denne forordning.
Artikel 22
Krav vedrørende maksimal kontinuerlig nominel og/eller nettoeffekt og/eller konstruktivt bestemt hastighedsbegrænsning
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav, der finder anvendelse på den konstruktivt bestemte begrænsning af den kontinuerlige samlede nominelle og/eller nettoeffekt og/eller køretøjets hastighed for køretøjer i klasse L, og som er omhandlet i bilag II (B17) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i bilag XVIII til denne forordning.
Artikel 23
Krav vedrørende køretøjskonstruktionens integritet
Kravene til køretøjskonstruktionens integritet, som er omhandlet i bilag II (B18) og bilag VIII til forordning (EU) nr. 168/2013, skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i bilag XIX til denne forordning.
KAPITEL III
MEDLEMSSTATERNES FORPLIGTELSER
Artikel 24
Typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder
I overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) nr. 168/2013 og med virkning fra de datoer, der er fastsat i bilag IV, skal de nationale myndigheder, hvis der er tale om nye køretøjer, der ikke er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 168/2013 og de i nærværende forordning fastsatte bestemmelser, anse overensstemmelsesattester for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 168/2013, og de skal under henvisning til den funktionelle sikkerhed forbyde tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af sådanne køretøjer.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 25
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAGSFORTEGNELSE
|
Bilagsnr. |
Bilagstitel |
|
I |
Liste over FN/ECE-regulativer, hvis anvendelse er obligatorisk |
|
II |
Prøvningsprocedurer og ydeevnekrav vedrørende lydsignalanordninger |
|
III |
Krav vedrørende bremsning, herunder blokeringsfri bremser og kombinerede bremsesystemer |
|
IV |
Krav vedrørende elektrisk sikkerhed |
|
V |
Krav vedrørende fabrikantens erklæring vedrørende holdbarhedsprøvning af funktionelle sikkerhedskritiske systemer, dele og udstyr |
|
VI |
Krav vedrørende beskyttelseskonstruktioner fortil og bagtil |
|
VII |
Krav vedrørende ruder, forrudeviskere og forrudevaskere samt afrimnings- og afdugningsanordninger |
|
VIII |
Krav vedrørende førerbetjente betjeningsanordninger, herunder identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer |
|
IX |
Krav vedrørende lysanordninger og lyssignalanordninger, herunder automatisk tænding/slukning af lys |
|
X |
Krav vedrørende bagudrettet udsyn |
|
XI |
Krav vedrørende styrtsikkert førerværn (ROPS) |
|
XII |
Krav vedrørende sikkerhedsseler og sikkerhedsseleforankringer |
|
XIII |
Krav vedrørende siddepladser (sadler og sæder) |
|
XIV |
Krav vedrørende styreegenskaber, kurveegenskaber og drejeegenskaber |
|
XV |
Krav vedrørende montering af dæk |
|
XVI |
Krav vedrørende køretøjets hastighedsbegrænsningsplade og dens placering på køretøjet |
|
XVII |
Krav vedrørende beskyttelse af fører og passagerer, herunder indvendigt udstyr og døre |
|
XVIII |
Krav vedrørende maksimal kontinuerlig nominel effekt eller nettoeffekt og/eller maksimal konstruktivt bestemt hastighedsbegrænsning |
|
XIX |
Krav vedrørende køretøjskonstruktionens integritet |
BILAG I
Liste over FN/ECE-regulativer, hvis anvendelse er obligatorisk
|
FN/ECE-regulativ nr. |
Emne |
Ændringsserie |
EUT-henvisning |
Anvendelse |
|
1 |
Forlygter til motorkøretøjer (R2, HS1) |
02 |
EUT L 177 af 10.7.2010, s. 1. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
3 |
Refleksanordninger |
Supplement 12 til ændringsserie 02 |
EUT L 323 af 6.12.2011, s. 1. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
6 |
Retningsviserblinklys |
Supplement 25 til ændringsserie 01 |
EUT L 213 af 18.7.2014, s. 1. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
7 |
Positionslygter fortil, baglygter og stoplygter |
Supplement 23 til ændringsserie 02 |
EUT L 285 af 30.9.2014, s. 1. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
8 |
Forlygter til motorkøretøjer (H1, H2, H3, HB3, HB4, H7, H8, H9, H11, HIR1, HIR2) |
05 |
EUT L 177 af 10.7.2010, s. 71. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
16 |
Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger og barnefastholdelsesanordninger |
Supplement 5 til ændringsserie 06 |
EUT L 304 af 20.11.2015, s. 1. |
L2e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
19 |
Tågeforlygter |
Supplement 6 til ændringsserie 04 |
EUT L 250 af 22.8.2014, s. 1. |
L3e, L4e, L5e og L7e |
|
20 |
Forlygter til motorkøretøjer (H4) |
03 |
EUT L 177 af 10.7.2010, s. 170. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
28 |
Lydsignalanordninger |
Supplement 3 til ændringsserie 00 |
EUT L 323 af 6.12.2011, s. 33. |
L3e, L4e og L5e |
|
37 |
Glødelamper |
Supplement 42 til ændringsserie 03 |
EUT L 213 af 18.7.2014, s. 36. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
38 |
Tågebaglygter |
Supplement 15 til ændringsserie 00 |
EUT L 4 af 7.1.2012, s. 20. |
L3e, L4e, L5e og L7e |
|
39 |
Ensartede forskrifter vedrørende godkendelsen af køretøjer med hensyn til speedometerudstyr, herunder montering af dette |
Supplement 5 til regulativets oprindelige udgave |
EUT L 120 af 13.5.2010, s. 40. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
43 |
Sikkerhedsglas |
Supplement 2 til ændringsserie 01 |
EUT L 42 af 12.2.2014, s. 1. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
46 |
Anordninger til indirekte udsyn (førerspejle) |
Supplement 1 til ændringsserie 04 |
EUT L 237 af 8.8.2014, s. 24. |
L2e, L5e, L6e og L7e |
|
50 |
Lyskomponenter til køretøjer i klasse L |
Supplement 16 til ændringsserie 00 |
EUT L 97 af 29.3.14, s. 1. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
53 |
Montering af lysanordninger (motorcykel) |
Supplement 14 til ændringsserie 01 |
EUT L 166 af 18.6.2013, s. 55. |
L3e |
|
56 |
Forlygter til knallerter og køretøjer, der betragtes som knallerter |
01 |
EUT L 89 af 25.3.2014, s. 1. |
L1e, L2e og L6e |
|
57 |
Forlygter til motorcykler og køretøjer, der betragtes som motorcykler |
02 |
EUT L 130 af 1.5.2014, s. 45. |
L3e, L4e, L5e og L7e |
|
60 |
Identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer |
Supplement 4 til ændringsserie 00 |
EUT L 297 af 15.10.2014, s. 23. |
L1e og L3e |
|
72 |
Forlygter til motorcykler og køretøjer, der betragtes som motorcykler (HS1) |
01 |
EUT L 75 af 14.3.2014, s. 1. |
L3e, L4e, L5e og L7e |
|
74 |
Montering af lysanordning (knallert) |
►C2 Supplement 7 til ændringsserie 01 ◄ |
EUT L 166 af 18.6.2013, s. 88. |
L1e |
|
75 |
Dæk |
Supplement 13 til ændringsserie 01 |
EUT L 84 af 30.3.2011, s. 46. |
L1e, L2e, L3e, L4e og L5e |
|
78 |
Bremsning, herunder blokeringsfri bremser og kombinerede bremsesystemer |
Korrigendum 2 til ændringsserie 03 |
EUT L 24 af 30.1.2015, s. 30. |
L1e, L2e, L3e, L4e og L5e |
|
81 |
Førerspejle |
Supplement 2 til ændringsserie 00 |
EUT L 185 af 13.7.2012, s. 1. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
82 |
Forlygter til knallerter og køretøjer, der betragtes som knallerter (HS2) |
01 |
EUT L 89 af 25.3.2014, s. 92. |
L1e, L2e og L6e |
|
87 |
Kørelyslygter |
Supplement 15 til ændringsserie 00 |
EUT L 4 af 7.1.2012, s. 24. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
90 |
Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger |
02 |
EUT L 185 af 13.7.2012, s. 24. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
98 |
Forlygter udstyret med gasudladningslyskilde |
Supplement 4 til ændringsserie 01 |
EUT L 176 af 14.6.2014, s. 64. |
L3e |
|
99 |
Gasudladningslyskilder |
Supplement 9 til ændringsserie 00 |
EUT L 285 af 30.9.2014, s. 35. |
L3e |
|
112 |
Forlygter med asymmetriske lysbundter |
Supplement 4 til ændringsserie 01 |
EUT L 250 af 22.8.2014, s. 67. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
|
113 |
Forlygter med symmetriske lysbundter |
Supplement 3 til ændringsserie 01 |
EUT L 176 af 14.6.2014, s. 128. |
L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e |
Forklarende bemærkning: At en komponent er medtaget på denne liste, gør det ikke obligatorisk at montere denne komponent. For visse komponenter er der dog fastsat obligatoriske monteringskrav i andre bilag til denne forordning.
BILAG II
Prøvningsprocedurer og ydeevnekrav vedrørende lydsignalanordninger
DEL 1
Krav vedrørende komponenttypegodkendelse af en type mekanisk eller elektrisk lydsignalanordning, som er beregnet til montering i køretøjer i klasse L1e, L2e og L6e
1. Generelle krav
1.1. Lydsignalanordninger skal afgive en kontinuerlig og ensartet lyd med et lydfrekvensspektrum, der ikke varierer hørligt i aktiveringsperioden. For lydsignalanordninger, der er tilsluttet vekselstrøm, finder dette krav kun anvendelse, når generatoren kører med konstant hastighed som specificeret i punkt 2.3.2.
1.2. Lydsignalanordninger skal have sådanne akustiske egenskaber (lydenergiens fordeling over spektret og størrelse af lydtryk) og mekaniske egenskaber, at de opfylder prøvningerne i punkt 2 til 3.4 i den anførte rækkefølge.
1.3. Elektriske lydsignalanordninger kan være forsynet med en funktion, der giver anordningen mulighed for at fungere med et betydeligt lavere lydtryksniveau.
1.4. Mekaniske lydsignalanordninger skal være udstyret med en tommelfingerbetjent vippeknap, enten af »puller bell« typen, der er sat op til hurtigt at bringe to løst monterede metalplader i rotation inde i klokkehuset, eller af enkeltslagsklokketypen.
2. Måling af lydtryk
2.1. Prøvning af lydsignalanordninger skal fortrinsvis finde sted i lyddøde omgivelser. Alternativt kan prøvningen foretages i et delvist lyddødt rum eller på et åbent område i det fri. I dette tilfælde skal der træffes passende foranstaltninger mod tilbagekastning af lyden fra jordoverfladen inden for målefeltet, f.eks. opstilling af lydabsorberende skærme. Det kontrolleres, at afvigelsen fra kugleform er mindre end 1 dB i en halvkugle med radius på mindst 5 m op til den højeste målefrekvens, især i måleretningen og i anordningens og mikrofonens højde. Omgivelsesstøjen skal være mindst 10 dB(A) lavere end det lydtryk, der skal måles.
Anordningen, der prøves, og mikrofonen skal være anbragt i samme højde, som skal være mellem 1,15 og 1,25 m. Den retning, hvor mikrofonens følsomhed er størst, skal falde sammen med den retning, hvor lydsignalanordningens støjniveau er på sit højeste.
Mikrofonen anbringes med membranen i en afstand af 2 ± 0,01 m fra det plan, hvor anordningens lydåbning findes. For anordninger med flere udgange skal denne afstand fastlægges i forhold til den åbning, der er nærmest mikrofonen.
2.2. Måling af lydtrykket finder sted med en præcisionslydmåler (klasse 1), der opfylder kravene i IEC-publikation nr. 651, første udgave (1979).
Alle målinger foretages med tidskonstanten »hurtig«. Ved måling af det samlede lydtryk benyttes der frekvensvejning »A«.
Spektret af den udsendte lyd måles ved Fourier-transformation af det akustiske signal. Alternativt kan der benyttes filtre på 1/3 oktav, som opfylder kravene i IEC-publikation nr. 225, første udgave (1966), og i så fald bestemmes lydtrykniveauet inden for centralfrekvensbåndet på 2 500 Hz, ved at tilføje den kvadratiske middelværdi af lydtrykniveauet i 1/3-oktav frekvensbåndet med centerfrekvenser på 2 000 , 2 500 og 3 150 Hz.
Under alle omstændigheder kan kun metoden med Fourier-transformation betragtes som referencemetode.
2.3. Den elektriske lydsignalanordning skal forsynes med en af følgende spændinger, afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt:
For lydsignalanordninger, der forsynes med jævnstrøm, anvendes en prøvespænding på 6,5, 13,0 eller 26,0 V, målt ved spændingskildens udgangsside og svarende til en nominel spænding på henholdsvis 6, 12 eller 24 V.
Når en lydsignalanordning forsynes med jævnstrøm fra en elektrisk generator af den type, der normalt anvendes med denne type anordning, registreres anordningens akustiske karakteristika ved generatorhastigheder svarende til 50 %, 75 % og 100 % af den af generatorfabrikanten oplyste maksimumhastighed for kontinuerlig drift. Under prøvningen udsættes generatoren ikke for andre elektriske belastninger. Holdbarhedsprøvning under punkt 3 til 3.4 foretages ved den hastighed, fabrikanten foreskriver, inden for ovennævnte intervaller.
Benyttes der ensrettet strøm ved prøvning af en lydsignalanordning, der forsynes med jævnstrøm, må forskellen mellem spændingspulserne målt fra top til top ved strømkildens poler ikke være større end 0,1 V.
Modstanden i den elektriske leder for lydsignalanordninger, der forsynes med jævnstrøm, herunder modstanden i terminaler og kontakter, skal være så tæt som muligt på 0,05 Ω for en nominel spænding på 6 V, 0,10 Ω for en nominel spænding på 12 V og 0,20 Ω for en nominel spænding på 24 V.
2.4. Mekaniske lydsignalanordninger prøves som følger.
Den anordning, der skal prøves, skal betjenes af en person eller ved andre eksterne anordninger, som bevæger styrestangen som anbefalet af fabrikanten. Tilstedeværelsen af en operatør skal ikke have nogen mærkbar indflydelse på prøvningsresultaterne. Én målingssekvens består af ti på hinanden følgende bevægelser inden for styrestangens fulde bevægelsesbane inden for 4 ± 0,5 s. Der gennemføres fem sekvenser med en pause mellem hver sekvens. Den fuldstændige procedure udføres fem gange.
Det A-vægtede lydtryk registreres for hver af de 25 målingssekvenser og skal være inden for 2,0 dB(A), og der foretages et gennemsnit af hver måling til beregning af det endelige resultat.
2.5. Ved hjælp af de(t) af fabrikanten foreskrevne beslag fastgøres lydsignalanordningen uelastisk til en sokkel med en masse på mindst ti gange lydsignalanordningens, dog mindst 30 kg. Soklen skal være udformet på en sådan måde, at refleksionerne fra dens sider og vibrationerne herfra er uden nævneværdig indflydelse på måleresultaterne.
2.6. Under de ovenfor beskrevne betingelser må det A-vægtede støjniveau ikke overstige 115 dB(A) for elektriske lydsignalanordninger og 95 dB(A) for mekaniske lydsignalanordninger.
2.7. Lydtryksniveauet for elektriske lydsignalanordningers frekvensbånd i området fra 1 800 til 3 550 Hz skal være større end lydtrykket fra alle frekvenskomponenter over 3 550 Hz og under alle omstændigheder mindst 90 dB(A). Lydtryksniveauet for mekaniske lydsignalanordninger skal være mindst 80 dB(A).
2.8. Karakteristikaene i punkt 2.6 til 2.7 skal også gælde for lydsignalanordninger, der har været underkastet den holdbarhedsprøvning, der er foreskrevet i punkt 3 til 3.4.
2.8.1. Eventuelle variationer i spænding skal ligge mellem 115 % og 95 % af den nominelle værdi for elektriske lydsignalanordninger til jævnstrøm eller mellem 50 % og 100 % af den maksimale generatorhastighed, som generatorfabrikanten anbefaler til kontinuerlig drift for elektriske lydsignalanordninger til vekselstrøm.
2.9. Tidsintervallet mellem aktivering og det tidspunkt, hvor lyden når op på den minimale værdi som foreskrevet i punkt 2.6 til 2.7, må ikke overskride 0,2 sekunder målt ved en temperatur på 293 K ± 5 K (20 °C ± 5 °C). Dette krav gælder især for pneumatiske eller elektropneumatiske lydsignalanordninger.
2.10. Pneumatiske eller elektropneumatiske lydsignalanordninger skal med den af fabrikanten specificerede energiforsyning opfylde samme krav vedrørende lydafgivelse som normale elektriske lydsignalanordninger.
2.11. Den minimale værdi som krævet i punkt 2.6 til 2.7 skal opnås for hver enkelt komponent af en flertoneanordning, som eventuelt kan afgive uafhængige lyde. Maksimalværdien for det samlede lydniveau skal opnås, når alle komponenter er i funktion samtidig.
3. Holdbarhedsprøvning
3,1. Den omgivende temperatur skal være mellem 288 K og 303 K (15 °C og 30 °C).
3,2. Den elektriske lydsignalanordning skal forsynes med den nominelle spænding ved den i punkt 2.3.1 til 2.3.4 specificerede modstand, og skal være i overensstemmelse med punkt 2.8.1, og betjenes 10 000 gange, hver gang med en aktivering på 1 s efterfulgt af en ikke-aktivering på 4 s. Under prøvningen ledes der køleluft forbi lydsignalanordningen med en hastighed på 10 m/s ± 2 m/s.
3.2.1. Ved holdbarhedsprøvning i lyddødt rum skal dette være tilstrækkelig stort til, at den udviklede varme kan bortledes normalt under prøvningen.
3.3. Når halvdelen af det samlede antal operationer, der kræves, er afsluttet, kan den elektriske lydsignalanordning nulstilles, hvis lydstyrkens karakteristika har ændret siden før prøvningen. Når det samlede antal operationer, der kræves, er afsluttet, kan lydsignalanordningen nulstilles igen, og den skal derefter opfylde de prøvningskrav, der er angivet i punkt 2.8.
3.4. Fire enheder af en type mekanisk lydsignalanordning skal underkastes holdbarhedsprøvning. Hver anordning skal være i ny tilstand og må ikke smøres under prøvningen. Den skal aktiveres 30 000 gange over betjeningsarmens fulde vandring med en frekvens på 100 ± 5 aktiveringer pr. minut. De fire anordninger skal derefter underkastes en salttåge i henhold til EN ISO 9227: 2012. Tre af de fire enheder skal opfylde de prøvningskrav, der er fastsat i punkt 2.8.
DEL 2
Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til lydsignalanordninger
1. Monteringsforskrifter
1.1. Køretøjer i klasse L1e-B, L2e og L6e skal være forsynet med mindst én elektrisk lydsignalanordning, som er blevet komponenttypegodkendt i henhold til denne forordning eller FN/ECE-regulativ nr. 28 ( 9 ).
1.2. Køretøjer i klasse l1e-B med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på ≤ 25 km/t og en maksimal kontinuerlig nominel eller netto effekt på ≤ 500 W kan alternativt udstyres med en mekanisk lydsignalanordning, som er typegodkendt i henhold til denne forordning, i hvilket tilfælde de betingelser, der er anført i punkt 2.1.1 til 2.1.7, ikke finder anvendelse.
1.3. Køretøjer i klasse L3e, L4e og L5e skal opfylde alle relevante monteringskrav i FN/ECE-regulativ nr. 28.
1.3.1. Hvis ikke andet er fastsat, skal udtrykket »motorcykler« i nævnte regulativ læses som en henvisning til køretøjer i klasse L3e, L4e og L5e.
1.4. Køretøjer i klasse L7e skal opfylde alle relevante monteringskrav i FN/ECE-regulativ nr. 28 som foreskrevet for køretøjsklasse L5e.
1.5. Hvis ikke andet er fastsat i FN/ECE-regulativ nr. 28, og som fastsat i punkt 1.3 i del 1, kan akustiske advarselsanordninger eller supplerende anordninger, der er monteret på køretøjer, og som drives ved hjælp af en eller flere elektriske motorer, have en funktion, der gør det muligt for anordningen at blive periodisk aktiveret, således at den fungerer ved et betydeligt lavere lydtrykniveau end påkrævet for lydsignalanordninger, der udsender en konstant, ensartet lyd med et spektrum, der ikke varierer hørligt i aktiveringsperioden, f.eks. med henblik på at advare fodgængere om, at køretøjet nærmer sig.
|
2. |
Ydeevnekrav for installerede elektriske lydsignalanordninger 2.1. For køretøjer af klasse L1e-B, L2e og L6e:
2.1.1
Prøvespændingen skal være som angivet i punkt 2.3 til 2.3.2 i del 1.
2.1.2.
Lydtrykket måles under betingelserne i punkt 2.2 i del 1.
2.1.3.
Det A-vægtede lydtryk, som fremkaldes af lydsignalanordningen(-erne), måles på en afstand af 7,0 m foran køretøjet, som anbringes på et åbent område på så jævn en overflade som muligt, og for anordninger, der forsynes med jævnstrøm, gennemføres prøven med motoren stoppet.
2.1.4.
Mikrofonen på måleapparatet placeres i køretøjets langsgående midterplan.
2.1.5.
Lydtryksniveauet fra baggrundsstøj og vindstøj skal være mindst 10 dB(A) lavere end det lydtryk, der måles.
2.1.6.
Det maksimale lydtryk skal måles mellem 0,5 og 1,5 m over jorden.
2.1.7.
Når det måles efter betingelserne i punkt 2.1.1 til 2.1.5, skal det maksimale lydniveau, som fastsat i punkt 2.1.6, være mellem 75 dB(A) og 112 dB(A). 2.2. Køretøjer i klasse L3e, L4e og L5e skal opfylde alle relevante ydeevnekrav i FN/ECE-regulativ nr. 28. 2.2.1. Foreligger der ikke særlige anvisninger, skal udtrykket »motorcykler« i nævnte regulativ læses som en henvisning til køretøjer i klasse L3e, L4e og L5e. 2.3. Køretøjer i klasse L7e skal opfylde alle relevante ydevnekrav i FN/ECE-regulativ nr. 28 som foreskrevet for køretøjsklasse L5e. |
BILAG III
Krav vedrørende bremsning, herunder blokeringsfri bremser og kombinerede bremsesystemer
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til bremsning
1.1. Køretøjer i klasse L1e, L2e, L3e, L4e og L5e skal opfylde alle relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 78.
1.1.1. Uanset kravene i punkt 1.1, finder punkt 1.1.1.1. til 1.1.1.3. anvendelse for køretøjer i klasse L1e med en masse i køreklar stand på ≤ 35 kg, som er forsynet med følgende udstyr:
For bremseanordninger med hydraulisk transmission skal beholdere, der indeholder reservevæske, undtages fra kravene om nem kontrol af væskeniveau i ovennævnte FN/ECE-regulativ.
For fælgbremser, for så vidt angår de særlige bestemmelser om prøvning med våde bremser i ovennævnte FN/ECE-regulativ, skal vandet ledes ind i den del af hjulfælgen, hvor friktionen foregår, med dyser placeret 10 til 30 mm bag bremseklodserne.
For køretøjer med fælgebredder på 45 mm eller derunder (kode 1.75), hvad angår bremsevirkning med forhjulsbremse alene, når belastet med den teknisk tilladte totalmasse, skal standselængden eller den tilsvarende gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration (MFDD) være som foreskrevet i ovennævnte FN/ECE-regulativ. Hvis dette krav ikke kan opfyldes på grund af begrænset greb mellem dæk og vejbelægning, skal bremselængden S ≤ 0,1 + V2/115 med tilsvarende gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration på 4,4 m/s2 anvendes for en prøvning på et køretøj, der er belastet med den teknisk tilladte totalmasse ved anvendelse af begge bremseanordninger samtidig.
1.1.2. For godkendelse af en køretøjstype finder de bestemmelser, der er fastsat i bilag VIII til forordning (EU) nr. 168/2013 om obligatorisk montering af avancerede bremsesystemer anvendelse.
1.2. Køretøjer i klasse L6e skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 78 som foreskrevet for køretøjsklasse L2e.
1.3. Køretøjer i klasse L7e skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 78 som foreskrevet for køretøjsklasse L5e.
BILAG IV
Krav vedrørende elektrisk sikkerhed
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår elektrisk sikkerhed
|
1.1. |
Køretøjer, som fremdrives ved hjælp af en eller flere elektriske motorer, herunder rene og hybridelektriske køretøjer, skal opfylde kravene i dette bilag. |
|
2. |
Generelle krav vedrørende beskyttelse mod elektrisk stød og elektrisk sikkerhed for højspændingsbusser, når disse ikke er forbundet til eksterne højspændingsstrømforsyninger.
|
|
3. |
Krav vedrørende REESS
|
|
4. |
Sikkerhedskrav ved brug 4.1. Procedure for tænding og slukning af fremdriftssystem
4.2. Kørsel med reduceret effekt 4.2.1. Angivelse af reduceret effekt Hvis det elektriske fremdriftssystem er udstyret med en anordning til automatisk at reducere køretøjets fremdriftseffekt (f.eks. indstilling ved fejl i drivaggregatet), skal væsentlige reduktioner angives over for føreren. 4.2.2. Angivelse af lavt energiindhold på REESS Hvis ladningstilstanden i REESS har en betydelig indvirkning på køretøjets ydeevne (dvs. acceleration og køreegenskaber som vurderet af den tekniske tjeneste sammen med køretøjsfabrikanten), skal et lavt energiindhold angives over for føreren ved hjælp af en tydelig anordning (f.eks. et optisk eller akustisk signal). Angivelsen i punkt 4.2.1. må ikke anvendes til dette formål. 4.3. Baglæns kørsel Det må ikke være muligt at aktivere køretøjets betjeningsanordning til baglæns kørsel på en ukontrolleret måde, mens køretøjet er i fremadgående bevægelse, for så vidt som en sådan aktivering kunne medføre en pludselig og kraftig opbremsning eller blokering af hjulene. Det kan dog være muligt at aktivere køretøjets betjeningsanordning til baglæns kørsel på en sådan måde, at den kan bremse køretøjet gradvis. 4.4. Bestemmelse af hydrogenemissioner
|
Tillæg 1
Metode til måling af isolationsmodstand for køretøjbaseret prøvning
1. Generelt
Isolationsmodstanden for hver højspændingsbus på køretøjet skal måles eller bestemmes ved beregning ved hjælp af måleværdier fra hver del eller komponentenhed af en højspændingsbus (i det følgende benævnt »delt måling«).
2. Målemetode
Måling af isolationsmodstanden foretages ved at vælge en hensigtsmæssig målemetode i fortegnelsen i punkt 2.1 til 2.2, afhængigt af de strømførende deles elektriske ladning eller isolationsmodstand osv.
Området for det elektriske kredsløb, som skal måles, skal på forhånd være klarlagt ved hjælp af diagrammer over elektriske kredsløb osv.
Desuden kan der foretages ændringer, som er nødvendige for at kunne måle isolationsmodstanden, herunder fjernelse af dæksler for adgang til de strømførende dele, optegning af målelinjer, softwareændringer osv.
I tilfælde, hvor de målte værdier ikke er stabile, fordi et indbygget overvågningssystem for isolationsmodstand eller lignende er i drift, kan der foretages de ændringer, der er nødvendige for at foretage målingen, f.eks. fjernelse af anordningen eller afbrydelse af dens drift. Når anordningen fjernes, skal det desuden ved hjælp af tegninger og lignende bevises, at dette ikke medfører ændring af isolationsmodstanden mellem de strømførende dele og stel.
Der skal udvises stor forsigtighed med hensyn til kortslutninger, elektriske stød osv., idet det under denne kontrol kan være nødvendigt med direkte drift af højspændingskredsløbet.
2.1. Målemetode ved hjælp af spænding fra kilder uden for køretøjet
2.1.1. Måleinstrument
Der anvendes et instrument til isolationsmodstandsprøvning, som kan afgive en jævnstrømsspænding, der er højere end højspændingsbussens arbejdsspænding.
2.1.2. Målemetode
Et instrument til isolationsmodstandsprøvning forbindes mellem de strømførende dele og stel. Derefter måles isolationsmodstanden ved at tilslutte en jævnstrømsspænding på mindst halvdelen af højspændingsbussens arbejdsspænding.
Hvis systemet har flere spændingsområder (f.eks. pga. en boost converter) i et galvanisk forbundet kredsløb, og nogle af komponenterne ikke kan modstå arbejdsspændingen i hele kredsløbet, kan isolationsmodstanden mellem sådanne komponenter og stel måles separat ved at tilslutte mindst halvdelen af deres egen arbejdsspænding med disse komponenter afbrudt.
2.2. Målemetode ved anvendelse af køretøjets eget REESS som jævnstrømskilde
2.2.1. Prøvekøretøjsbetingelser
Højspændingsbussen skal strømfødes af køretøjets eget REESS og/eller energikonverteringssystem, og spændingsniveauet herfra skal under hele prøvningen mindst svare til den nominelle driftsspænding i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens angivelser.
2.2.2. Måleinstrument
Det til denne prøvning anvendte voltmeter skal måle jævnstrømsværdier og have en intern modstand på mindst 10 ΜΩ.
2.2.3. Målemetode
2.2.3.1. Første trin
Spændingen måles som vist i figur 4-Ap1-1, og højspændingsbussens spænding (Vb) registreres. Vb skal være lig med eller højere end den nominelle driftsspænding for REESS og/eller energikonverteringssystemet i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens angivelser.
Figur 4-Ap1-1
Måling af Vb, V1, V2
2.2.3.2. Andet trin
Spændingen (V1) mellem højspændingsbussens minusside og stel måles og registreres (se figur 4-Ap1-1).
2.2.3.3. Tredje trin
Spændingen (V2) mellem højspændingsbussens plusside og stel måles og registreres (se figur 4-Ap1-1).
2.2.3.4. Fjerde trin
Hvis V1 er større end eller lig med V2, indsættes en kendt standardmodstand (Ro) mellem højspændingsbussens minusside og stel. Med Ro anbragt måles spændingen (V1') mellem højspændingsbussens minusside og stel (se figur 4-Apl-2).
Den elektriske isolation (Ri) beregnes ved hjælp af følgende formel:
eller
Figur 4-Ap1-2
Måling af V1’
Hvis V2 er større end V1, indsættes en kendt standardmodstand (Ro) mellem højspændingsbussens plusside og stel. Med Ro anbragt måles spændingen (V2’) mellem højspændingsbussens plusside og stel (se figur 4-Ap1-3). Den elektriske isolation (Ri) beregnes ved hjælp af den viste formel. Den elektriske isolationsværdi (i Ω) divideres med højspændingsbussens nominelle driftsspænding (i volt).
Den elektriske isolation (Ri) beregnes ved hjælp af følgende formel:
eller
Figur 4-Ap1-3
Måling af V2’
2.2.3.5. Femte trin
Den elektriske isolationsværdi Ri (i Ω) divideret med højspændingsbussens arbejdsspænding (i volt) giver isolationsmodstanden (i Ω/V).
Anm.: Den kendte stardardmodstand Ro (i Ω) bør være værdien af den krævede mindste isolationsmodstand (i Ω/V) multipliceret med køretøjets arbejdsspænding plus/minus 20 % (i volt). Ro behøver ikke præcist at være denne værdi, idet ligningerne gælder for enhver Ro; en Ro inden for dette område vil dog normalt sikre en god opløsning for spændingsmålingen.
Tillæg 2
Metode til funktionskontrol af det indbyggede overvågningssystem for isolationsmodstand
1. Funktionen af det indbyggede overvågningssystem for isolationsmodstand skal efterprøves ved følgende metode:
Der indsættes en modstand, som ikke får isolationsmodstanden mellem den overvågede terminal og stel til at falde til et niveau under den krævede mindste isolationsmodstand. Advarslen skal aktiveres.
Tillæg 3
Beskyttelse mod direkte kontakt med spændingsførende dele
1. Adgangssonder
Adgangssonder til efterprøvning af beskyttelsen mod personers adgang til strømførende dele findes i tabel 4-Ap3-1.
2. Prøvningsbetingelser
Adgangssonden presses mod eventuelle åbninger i indkapslingen med den i tabel 4-Ap3-1 angivne kraft. Hvis den trænger helt eller delvis igennem, placeres den i enhver mulig position, men stopfladen må under ingen omstændigheder kunne trænge helt igennem åbningen.
Interne afskærmninger betragtes som en del af indkapslingen
En strømforsyning med lavspænding på ≥ 40 V og ≤ 50 V i serie med en passende lampe bør om nødvendigt forbindes mellem sonden og de strømførende dele inden i afskærmningen eller indkapslingen.
Signal-kredsløbsmetoden bør også anvendes til de bevægende strømførende dele i højspændingsudstyret.
Indre bevægende dele kan så vidt muligt betjenes eller bevæges langsomt.
3. Acceptkriterier
Adgangssonden må ikke berøre strømførende dele.
Hvis dette krav bekræftes ved hjælp af et signalkredsløb mellem sonden og de strømførende dele, må lampen ikke lyse.
Ved prøvning i forbindelse med IPXXB må prøvefingeren med led kunne trænge ind til sin længde på 80 mm, men stopfladen (med diameter 50 mm × 20 mm) må ikke kunne gå igennem åbningen. Med udgangspunkt i en lige position bøjes først det ene og efterfølgende det andet af prøvefingerens led i en vinkel på op til 90 grader i forhold til aksen for fingerens tilstødende del og placeres i enhver mulig position.
Ved prøvning i forbindelse med IPXXD må adgangssonden kunne trænge ind til sin fulde længde, men stopfladen må ikke kunne trænge helt igennem åbningen.
Tabel 4-Ap3-1
Adgangssonder til prøvning af beskyttelsen mod personers adgang til farlige dele
|
Første tal |
Yderl. tegn |
Adgangssonde |
Prøvnings kraft |
|
2 |
B |
Prøvefinger med led |
10 N ± 10 % |
|
4, 5, 6 |
D |
Prøveledning 1,0 mm diameter, 100 mm lang |
1 N ± 10 % |
Figur 4-Ap3-1
Prøvefinger med led
BILAG V
Krav vedrørende fabrikantens erklæring vedrørende holdbarhedsprøvning af funktionelle sikkerhedskritiske systemer, dele og udstyr
|
1. |
Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til holdbarhedsprøvning
|
BILAG VI
Krav vedrørende beskyttelsesstrukturer fortil og bagtil
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til beskyttelsesstrukturer fortil og bagtil
1.1. Hvis kravene i FN/ECE-regulativ nr. 26 med hensyn til udragende dele finder anvendelse på hele køretøjet som fastsat i medfør af de relevante bestemmelser i bilag II (C) (7) til forordning (EU) nr. 168/2013, anses kravene i dette bilag for at være opfyldt.
1.2. Hvis kravene i FN/ECE-regulativ nr. 26 hvad angår udragende dele ikke finder anvendelse eller kun finder delvis anvendelse på køretøjet som tilladt i medfør af de relevante bestemmelser i bilag II (C) (7) til forordning (EU) nr. 168/2013, skal følgende forskrifter være opfyldt:
Køretøjer, hvis relevante struktur fortil er blevet fuldt vurderet i overensstemmelse med FN/ECE-regulativ nr. 26, anses for at opfylde kravene for beskyttelsesstrukturer fortil.
Køretøjer, der har ét forhjul, og hvis udragende dele foran forakslen er blevet vurderet ved hjælp af prøvningsanordningen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bilag II (C) (7) til forordning (EU) nr. 168/2013, anses for at være i overensstemmelse med kravene til beskyttelsesstrukturer fortil.
Køretøjer, der har flere end ét forhjul, og hvoraf den relevante struktur fortil ikke er vurderet fuldt ud i overensstemmelse med FN/ECE-regulativ nr. 26, skal opfylde følgende krav:
Mindst to tredjedele af den maksimale bredde af det forreste afsnit af køretøjet, målt ved den forreste aksel eller foran denne, skal bestå af køretøjsstrukturen foran den tværgående linje, som går midt mellem den forreste aksel og det forreste punkt på køretøjet (dvs. den relevante struktur, se figur 6-1). Placeringen af denne struktur, for så vidt angår højde, er kun relevant over gulvet og under 2,0 m.
Figur 6-1
Relevant struktur af køretøjets forreste afsnit
Anm.: I dette eksempel er fordækkene omfattet af vurderingszonen, og de respektive bredder indgår i den samlede relevante struktur.
Ingen del af køretøjets struktur foran den linje, der er beskrevet i punkt 1.2.3.1, skal have spidse eller skarpe dele eller udragende dele, som er drejet udad, og som eventuelt vil kunne fange eller i betydelig grad øge risikoen for alvorlige skader eller flænger for bløde trafikanter i tilfælde af kollision, mens køretøjet kører fremad. Strukturen skal under alle omstændigheder ikke frembyde kanter, som kan komme i berøring med en cirkel på Ø 100 mm, og som har en krumningsradius på mindre end 2,5 mm. Kanterne kan dog være afrundede, hvor deres fremspring er mindre end 5,0 mm, og der er ingen specifikke krav vedrørende kanter med fremspring på under 1,5 mm.
Køretøjer, som ikke er udstyret med en bakanordning, er undtaget fra kravene vedrørende beskyttelsesstrukturer bagtil i punkt 1.2.5 til 1.2.6.2.1.
Køretøjer, der er udstyret med en bakanordning, og hvoraf den relevante struktur bagtil er blevet fuldt vurderet i overensstemmelse med FN/ECE-regulativ nr. 26, anses for at være i overensstemmelse med kravene til beskyttelsesstrukturer bagtil.
Køretøjer, der er udstyret med en bakanordning, og hvoraf den relevante struktur bagtil på køretøjet ikke er blevet vurderet fuldt ud i overensstemmelse med FN/ECE-regulativ nr. 26, skal opfylde følgende krav:
Mindst to tredjedele af køretøjets bredde, målt ved bagakslen, skal bestå af køretøjets struktur (dvs. den relevante struktur, se figur 6-2). Placeringen af denne struktur, for så vidt angår højde, er kun relevant over gulvet og under 2,0 m.
Figur 6.2
Intet af strukturen bag bagakslen skal have spidse eller skarpe dele eller udragende dele, som er drejet udad, og som eventuelt vil kunne fange eller i betydelig grad øge risikoen for alvorlige skader eller flænger for bløde trafikanter i tilfælde af kollision, mens køretøjet kører bagud. Strukturen skal under alle omstændigheder ikke frembyde kanter, som kan komme i berøring med en cirkel på Ø 100 mm, og som har en krumningsradius på mindre end 2,5 mm. Kanterne kan dog være afrundede, hvor deres fremspring er mindre end 5,0 mm, og der er ingen specifikke krav vedrørende kanter med fremspring på under 1,5 mm.
I tilfælde af køretøjer i kategori L2e-U, L5e-B, L6e-BU og L7e-CU skal kanter, som kan komme i berøring med en cirkel på Ø 100 mm mindst være afrundede, når deres fremspring er 1,5 mm eller derover.
1.3. Hvis materialets hårdhed måles på anmodning af den tekniske tjeneste, skal målingen foretages med materialet som monteret på køretøjet. Når det er umuligt at udføre en sådan måling korrekt, kan den tekniske tjeneste acceptere alternative vurderingsmetoder.
BILAG VII
Krav vedrørende ruder, forrudeviskere og forrudevaskere samt afrimnings- og afdugningsanordninger
DEL 1
Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til ruder
|
1. |
Monteringskrav 1.1. Køretøjer skal udelukkende være udstyret med sikkerhedsruder. 1.1.1. Alle sikkerhedsruder på køretøjet skal være typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 43 ( 11 ). 1.1.2. Sikkerhedsruder skal monteres på en sådan måde, at de til trods for de påvirkninger, som køretøjet udsættes for under normale kørselsforhold, forbliver på plads og fortsætter med at sikre førerens og passagerernes udsyn og sikkerhed i køretøjet. 1.1.3. Plastforruder, der er monteret på køretøjer uden karrosseri og som ikke støttes i toppen, betragtes ikke som sikkerhedsruder og er undtaget fra kravene i dette bilag. 1.1.3.1. Uanset artikel 2, stk. 5, og med henblik på dette bilag anses et køretøj for at have et karrosseri, hvis der er tale om strukturelle elementer såsom A-stolper eller en stiv ramme omkring forruden, i kombination med andre elementer, såsom sidedøre, sideruder og/eller et tag, der skaber et lukket eller delvist lukket rum, og den tekniske tjeneste skal give klare begrundelser for bedømmelseskriterierne i prøvningsrapporten. |
|
2. |
Særlige bestemmelser 2.1. Køretøjer i klasse L skal opfylde alle de relevante krav i bilag 21 til FN/ECE-regulativ nr. 43 som foreskrevet for køretøjsklasse M1. 2.1.1. Punkt 4.2.1.2 og 4.2.2.2 i bilag 21 til FN/ECE-regulativ nr. 43 finder ikke anvendelse. Der kan som sikkerhedsruder i stedet monteres fleksible plastruder med godkendelsesmærke »IX«, bortset fra forruder. 2.1.2. Stive sikkerhedsruder i plast, forudsat at de er typegodkendt og forsynet med godkendelsesmærke »VIII/A/L« eller »X/A/L«, kan monteres som forrude på køretøjer i klasse L1e, L2e, L3e, L4e og L5e. 2.1.3. Køretøjer i klasse L5e-B, L6e-B og L7e-C skal være udstyret med en forrude, der udgør en del af den lukkede fører- og passagerkabine. |
DEL 2
Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til forrudeviskere og forrudevaskere
1. Monteringsforskrifter
|
1.1. |
Alle køretøjer, der er udstyret med en forrude af sikkerhedsglas, skal være udstyret med et forrudeviskersystem, der kan fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, uden at føreren behøver foretage andet end at tænde for betjeningsanordningen for at starte og standse forrudeviskersystemet.
|
|
1.2. |
Alle køretøjer, der er forsynet med en forrude af sikkerhedsglas, skal være udstyret med et forrudevaskersystem, der er i stand til at fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, og som er i stand til at modstå de belastninger og tryk, der opstår, når dyserne er tilkoblet og systemet er aktiveret i overensstemmelse med proceduren i punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.1.2.
|
2. Prøvningskrav
|
2.1. |
Prøvningsbetingelser for forrudeviskersystem
|
|
2.2. |
Prøvningsbetingelser for forrudevaskersystemet
|
Tillæg 1 til del 2
Fremgangsmåde for bestemmelse af synsfelterne på køretøjers forruder
Synsfelt A bestemmes i overensstemmelse med bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43.
Tillæg 2 til del 2
Specifikationer for blandingen til prøvning af forrudevisker- og forrudevaskersystemer
Den prøveblanding, der er henvist til i punkt 2.1.9 i del 2, skal være i overensstemmelse med tillæg 4 til bilag III til forordning (EU) nr. 1008/2010.
Tillæg 3 til del 2
Fremgangsmåde for kontrol af R-punkt eller sædets referencepunkt
R-punktet eller sædets referencepunkt bestemmes i henhold til bilag 3 til FN/ECE-regulativ nr. 17.
Tillæg 4 til del 2
Fremgangsmåde for bestemmelse af primære referencemærker i det tredimensionale referencesystem
De dimensionelle forhold mellem primære referencemærker på tegninger og deres placering på køretøjet bestemmes i henhold til bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 125 ( 13 ).
DEL 3
Krav vedrørende godkendelse af en type køretøj for så vidt angår afrimnings- og afdugningssystemer
1. Monteringsforskrifter
1.1. Alle køretøjer, der er udstyret med en forrude fremstillet af sikkerhedsglas, undtagen køretøjer i klasse L2e og L6e samt alle køretøjer, der ikke er udstyret med sidedøre, der kan dække døråbningen med mindst 75 %, som enten standard- eller ekstraudstyr, skal være udstyret med et system, som gør det muligt at fjerne rim og is fra forrudens udvendige overflade og gør det muligt at fjerne dug fra forrudens indvendige overflade. Systemet til afrimning og afdugning af forruden skal være virkningsfuldt nok til at sikre et tilstrækkeligt udsyn gennem forruden i koldt vejr.
1.1.1. Køretøjer med en maksimal effekt under 15 kW skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 122 ( 14 ) som foreskrevet for køretøjsklasse M1.
1.1.2. Køretøjer med en maksimal effekt under 15 kW skal opfylde alle de relevante krav i Kommissionens forordning (EU) nr. 672/2010 ( 15 ) som foreskrevet for køretøjsklasse M1.
1.2. Hvis forruden er monteret på en sådan måde, at køretøjets struktur, der er fastgjort til vindspejlet, ikke strækker sig bagud med mere end 100 mm, med aftagelige eller indfoldelige døre eller tag installeret og i lukket stilling, er afrimnings- og afdugningssystem ikke påkrævet.
BILAG VIII
Krav vedrørende førerbetjente betjeningsanordninger, herunder identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer
1. Krav vedrørende godkendelse af en type køretøj for så vidt angår identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer
1.1. Identificering af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer
|
1.1.1. |
Køretøjer i klasse L1e-B og L3e skal opfylde alle forskrifterne i FN/ECE-regulativ nr. 60, undtagen dem i bilag 3 til dette regulativ. Kravene i punkt 1.1.1.1 og 1.1.1.2 skal ligeledes tages i betragtning.
|
|
1.1.2. |
Køretøjer i klasse L4e skal opfylde alle relevante forskrifter i punkt 1.1.1 til 1.1.1.2. for køretøjer i klasse L3e. |
|
1.1.3. |
Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e skal opfylde kravene i punkt 2 til 2.2.1.6 eller alternativt de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 121 ( 16 ) som foreskrevet for køretøjsklasse M1. |
1.2. Hastighedsmåler og kilometertæller
|
1.2.1. |
Køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 25 km/t skal være udstyret med en hastighedsmåler og en kilometertæller.
|
|
1.2.2. |
Forklarende bemærkninger til FN/ECE-regulativ nr. 39
|
2. Specifikke krav
|
2.1. |
Betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer, som er monteret på køretøjet og oplistet i punkt 2.1.10, skal opfylde kravene vedrørende placering, identificering, farve og belysning. For funktioner, for hvilke intet symbol er fastsat i denne forordning, kan fabrikanten anvende et symbol efter de relevante standarder i ISO 6727:2012 eller 2575:2010/Amd1:2011. Hvis der ikke foreligger noget ISO-symbol, kan fabrikanten anvende et symbol af egen udformning. Under alle omstændigheder må et sådant symbol ikke kunne forveksles med de foreskrevne symboler.
|
|
2.2. |
Fællesområde til visning af flere informationer
|
BILAG IX
Krav vedrørende lysanordninger og lyssignalanordninger, herunder automatisk tænding/slukning af lys
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til montering af lygter
|
1.1. |
Køretøjer i klasse L1e skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 74 ( 17 ). Kravene i punkt 1.8 til 1.12 skal ligeledes tages i betragtning.
|
|
1.2. |
Køretøjer i klasse L2e skal opfylde kravene i punkt 1.10. til 2.5. |
|
1.3. |
Køretøjer i klasse L3e skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 53. Kravene i punkt 1.8 til 1.12 skal ligeledes tages i betragtning. |
|
1.4. |
Køretøjer i klasse L4e skal opfylde kravene i punkt 1.10 til 1.12 og i punkt 3 til 3.2.8.1. |
|
1.5. |
Køretøjer i klasse L5e skal opfylde kravene i punkt 1.10 til 2.5. |
|
1.6. |
Køretøjer i klasse L6e skal opfylde kravene i punkt 1.10 til 2.5. |
|
1.7. |
Køretøjer i klasse L7e skal opfylde kravene i punkt 1.10 til 2.5. |
|
1.8. |
Køretøjer i klasse L1e-A kan udstyres med retroreflekterende bånd på dæksiderne eller fælge, for således at give et visuelt indtryk af cirkler af hvidt lys og gøre sådanne køretøjer let genkendelige. |
|
1.9. |
Køretøjer i klasse L1e og L3e kan udstyres med ekstra retroreflekterende udstyr og materialer bagud og til siden, forudsat at de ikke forringer effektiviteten af de obligatoriske lysanordninger og lyssignalanordninger. Navnlig kan bagagerum og sadeltasker være udstyret med retroreflekterende materialer, forudsat at disse har samme farve som lysanordninger det pågældende sted. |
|
1.10. |
Køretøjer må ikke være udstyret med supplerende lyskilder, hvorfra lyset kan observeres enten direkte eller indirekte under normale kørselsforhold, bortset fra lyskilder til belysning af betjeningsanordninger, kontrolanordninger og indikatorer eller passagerkabinen. |
|
1.11. |
Køretøjer må ikke være udstyret med lysanordninger som, på grund af en mangel på specifikke formuleringer i de respektive bestemmelser om komponenttypegodkendelse, viser eller giver et indtryk af bevægelse eller udvidelse af sit lys på den synlige overflade eller enhver stroboskopisk eller blinkende virkning, medmindre de udtrykkeligt er tilladt i henhold til disse bestemmelser. Hvis størrelsen af den synlige overflade af en belysningsfunktion er reduceret som følge af aktiveringen af en anden belysningsfunktion med en anden farve, skal den resterende synlige overflade af førstnævnte funktion fortsat opfylde de relevante kolorimetriske og passende lysstyrkekrav (f.eks. baglygterne i venstre og højre side bestående af to positionsbaglygteringe med LED-lamper, hvis ydre ring kan blive en retningsviserblinklygte og den inderste ring forbliver en kombineret positionsbag- og stoplygte). Alle funktionsmåder skal være behørigt omfattet af lysanordningens komponenttypegodkendelse. |
|
1.12. |
Når aktiveringen af forlygter eller kørelyslygter, der tændes automatisk, afhænger af om en motor er i gang, skal dette for køretøjer med elektriske eller andre alternative fremdriftssystemer og køretøjer udstyret med automatisk stop/start-system for fremdriftsenheden betragtes som værende knyttet til aktivering af hovedkontakten med køretøjet i normal driftstilstand. |
2. Krav vedrørende køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e.
2.1. Generelle forskrifter
|
2.1.1. |
Alle lysanordninger skal være typegodkendt og monteret i overensstemmelse med komponentproducentens specifikationer og installeret således, at de ved normal brug og til trods for de vibrationer, som de kan blive udsat for, bevarer de foreskrevne egenskaber og sætter køretøjet i stand til at opfylde kravene i dette bilag. Navnlig skal enhver utilsigtet fejlindstilling af lygterne være udelukket. |
|
2.1.2. |
Lygter til belysning skal være monteret således, at deres retning let kan indstilles. |
|
2.1.3. |
Lysningsanordningens referenceakse skal monteres på køretøjet, således at den er vinkelret på køretøjets længdemidterplan for så vidt angår siderefleksanordningerne og parallel med dette plan for så vidt angår alle andre lysanordninger, med en tilladt tolerance på 3°. |
|
2.1.4. |
Lysanordningernes højde og alignering kontrolleres med køretøjet med dets masse i køreklar stand plus massen for eventuelle fremdriftsbatterier, der er anbragt på en plan og horisontal overflade, med de(t) styrende hjul i ligeud position og dæktrykket justeret til de af fabrikanten angivne værdier. |
|
2.1.5. |
Foreligger der ikke særlige forskrifter, skal lysanordninger, der udgør et par:
—
være monteret symmetrisk i forhold til midterplanet i længderetningen
—
være indbyrdes symmetriske i forhold til midterplanet i længderetningen (også stablet)
—
have samme kolorimetriske forskrifter, og
—
have samme fotometriske egenskaber.
|
|
2.1.6. |
Hvis ikke andet er fastsat, kan lysanordninger med forskellige funktioner være uafhængige eller grupperede, kombinerede eller sammenbyggede i samme anordning, såfremt hver af disse lygter opfylder de relevante forskrifter. |
|
2.1.7. |
Den maksimale højde over jorden måles fra det højeste punkt af lysfladen, og den mindste højde fra det laveste punkt. |
|
2.1.8. |
Hvis ikke andet er fastsat, må ingen andre lygter end retningsviserblinklygter, havariblink og nødbremsesignal udsende et blinkende lys. |
|
2.1.9. |
Ingen lysemitterende flade af en rød lygte, med undtagelse af bageste sidemarkeringslygter, må være synlig fremad, og ingen lysemitterende flade af en hvid lygte, bortset fra baklygter, må være synlig bagud. Der tages ikke hensyn til nogen indvendig belysning eller instrumentbelysning, og det kontrolleres på følgende måde:
2.1.9.1.
Intet rødt lys må være direkte synligt for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 1 i et tværplan 25 m foran køretøjets forreste punkt (se figur 9-1).
2.1.9.2.
Intet hvidt lys må være direkte synligt for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m bag køretøjets bageste punkt (se figur 9-2).
2.1.9.3.
Zone 1 og 2 er i deres respektive planer begrænset som følger (se figur 9-1 og 9-2):
2.1.9.3.1.
to horisontale planer, der ligger hhv. 1,0 m og 2,2 m over jorden;
2.1.9.3.2.
to vertikale planer i en vinkel på 15° med henholdsvis køretøjets front og bagende, og ud fra køretøjet i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen. Disse planer indeholder de vertikale skæringslinjer mellem henholdsvis de vertikale planer, der er parallelle med midterplanet i længderetningen og afgrænser køretøjets største bredde, og tværplanerne gennem køretøjets største længde. Figur 9-1 Direkte udsyn til forkanten af den lysemitterende flade af en lygte, som afgiver rødt lys Figur 9-2 Direkte udsyn til bagkanten af den lysemitterende flade på en lygte, der afgiver hvidt lys |
|
2.1.10. |
De elektriske forbindelser skal være således udført, at positionsforlygter, positionsbaglygter samt bagnummerpladelygten kun kan tændes og slukkes samtidig. |
|
2.1.11. |
Køretøjerne skal være udstyret med enten:
—
kørelyslygter eller
—
nærlyslygter, som automatisk tændes, når køretøjets hovedkontakt aktiveres.
|
|
2.1.12. |
Medmindre der foreligger særlige anvisninger, skal de elektriske forbindelser være således udført, at fjernlys, kørelys og tågeforlygter kun kan tændes, hvis de i punkt 2.1.10 anførte lygter ligeledes er tændt. Dette krav finder ikke anvendelse i tilfælde af fjernlys og/eller nærlys, når de anvendes til at give optisk advarselssignal ved en kort og intermitterende aktivering. |
|
2.1.13. |
Kontrolanordninger
|
|
2.1.14. |
De farver, der udsendes af lysanordninger, skal være som følger:
|
2.2. Generelle krav
|
2.2.1. |
Køretøjer i klasse L2e og L6e skal være udstyret med følgende lysanordninger:
—
nærlyslygte
—
positionsforlygte
—
retningsviserblinklygter
—
positionsbaglygte
—
stoplygte
—
bagnummerpladelygte
—
bagrefleksanordning (ikke-trekantet) og
—
siderefleksanordninger (ikke-trekantet)
|
|
2.2.2. |
Køretøjer i klasse L2e og L6e kan være udstyret med følgende supplerende lysanordninger:
—
fjernlyslygte
—
kørelyslygte
—
tågeforlygte
—
havariblink
—
tågebaglygte
—
baklygte og
—
sidemarkeringslygter.
|
|
2.2.3. |
Der må på køretøjer i klasse L2e og L6e ikke monteres andre lysanordninger eller lyssignalanordninger end dem, der er omhandlet i punkt 2.2.1 og 2.2.2. |
|
2.2.4. |
Køretøjer i klasse L5e og L7e skal være udstyret med følgende lysanordninger:
—
fjernlyslygte
—
nærlyslygte
—
positionsforlygte
—
retningsviserblinklygter
—
positionsbaglygte
—
stoplygte
—
bagnummerpladelygte
—
bagrefleksanordning (ikke-trekantet) og
—
siderefleksanordninger (ikke-trekantet).
|
|
2.2.5. |
Køretøjer i klasse L5e og L7e kan være udstyret med følgende supplerende lysanordninger:
—
kørelyslygte
—
tågeforlygte
—
havariblink
—
tågebaglygte
—
baklygte og
—
sidemarkeringslygter.
|
|
2.2.6. |
Der må på køretøjer i klasse L5e eller L7e ikke monteres andre lysanordninger end dem, der henvises til i punkt 2.2.4 og 2.2.5. |
|
2.2.7. |
Kun lysanordninger og lyssignalanordninger, som er typegodkendt til køretøjer i klasse L, må være monteret på køretøjet. Lysanordninger og lyssignalanordninger, der er typegodkendt til montering på køretøjer i klasse M1 eller N1 i overensstemmelse med FN/ECE-regulativ nr. 48, kan dog også monteres.
|
2.3. Specifikke krav
2.3.1. Fjernlyslygte
|
2.3.1.1. |
Antal:
—
en eller to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde ikke overstiger 1 300 mm;
—
to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde overstiger 1 300 mm.
|
|
2.3.1.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.1.3. |
Placering:
2.3.1.3.1.
I bredden:
—
én uafhængig fjernlyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte; anbringes lygterne over hinanden, skal fjernlyslygtens referencecentrum være placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; anbringes lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske omkring køretøjets midterplan i længderetningen
—
én fjernlyslygte, som er indbygget med en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; hvis der på køretøjet tillige er monteret en anden forlygte sammen med fjernlyslygten, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
to fjernlyslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at lygternes referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
2.3.1.3.2.
I højden:
—
ingen særlige krav.
2.3.1.3.3.
I længden:
—
foran på køretøjet; denne forskrift skal anses for overholdt, såfremt det udsendte lys ikke er til gene for føreren, hvilket gælder såvel direkte som indirekte gennem førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet.
2.3.1.3.4.
Afstand:
—
i tilfælde af en enkelt uafhængig fjernlyslygte må afstanden mellem kanten af den lysemitterende flade og en enkelt uafhængig nærlyslygte ikke overstige 200 mm.
|
|
2.3.1.4. |
Geometrisk synlighed:
—
den lysemitterende flades synlighed, herunder i uoplyste områder i den pågældende iagttagelsesretning, skal sikres inden for et kegleformet rum afgrænset af linjer, som udgår fra lysfladens omkreds og danner en vinkel på mindst 5° med fjernlyslygtens referenceakse.
|
|
2.3.1.5. |
Orientering:
—
fremad: kan være drejelig sammen med styrebevægelserne af et styr.
|
|
2.3.1.6. |
Elektriske forbindelser:
—
alle fjernlyslygter skal tænde og slukke samtidig
—
alle fjernlyslygter skal tændes, når lysmodus fortil skifter fra nærlys til fjernlys
—
alle fjernlyslygter skal slukke samtidigt, når lysmodus fortil skifter fra fjernlys til nærlys
—
nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne.
|
|
2.3.1.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
obligatorisk, hvis fjernlyslygten er monteret i (blå, ikke blinkende kontrolanordning).
|
|
2.3.1.8. |
Andre krav:
—
den samlede værdi af den maksimale intensitet af alle fjernlyslygter, som kan aktiveres på samme tid, må ikke overstige 430 000 cd, hvilket svarer til en referenceværdi på 100.
|
2.3.2. Nærlyslygte
|
2.3.2.1. |
Antal:
—
en eller to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde ikke overstiger 1 300 mm
—
to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde overstiger 1 300 mm.
|
|
2.3.2.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.2.3. |
Placering:
2.3.2.3.1.
I bredden:
—
én uafhængig nærlyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte; anbringes lygterne over hinanden, skal nærlyslygtens referencecentrum være placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; anbringes lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske omkring køretøjets midterplan i længderetningen
—
én uafhængig nærlyslygte, som er indbygget med en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; hvis køretøjet imidlertid er udstyret med en anden forlygte sammen med nærlyslygten, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
to fjernlyslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
hvis der findes to nærlyslygter, skal den tværgående afstand mellem de lysemitterende fladers udvendige kanter og køretøjets yderste kanter ikke være større end 400 mm.
2.3.2.3.2.
I højden:
—
mindst 500 mm, højst 1 200 mm over jorden.
2.3.2.3.3.
I længden:
—
foran på køretøjet; dette krav anses for overholdt, såfremt det udsendte lys ikke er til gene for føreren, hvilket gælder såvel direkte som indirekte gennem førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet.
2.3.2.3.4.
Afstand:
—
afstanden mellem kanten af den lysemitterende flade på en enkel uafhængig nærlyslygte og enhver enkel uafhængig fjernlyslygte må ikke overstige 200 mm.
|
|
2.3.2.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 15° opefter og 10 ° nedefter
—
β = 45° til venstre og til højre, såfremt der kun er en enkelt nærlyslygte
—
β = 45° udefter og 10° indefter, såfremt der er to nærlyslygter.
|
|
2.3.2.5. |
Orientering:
—
fremad: kan være drejelig sammen med styrebevægelserne af et styr.
|
|
2.3.2.6. |
Elektriske forbindelser:
—
alle nærlyslygter skal tændes og slukkes samtidig
—
alle nærlyslygter skal tændes, når lysmodus fortil skifter fra fjernlys til nærlys
—
alle nærlyslygter skal slukke samtidigt, når lysmodus fortil skifter fra nærlys til fjernlys. Nærlyslygten kan være tændt samtidig med fjernlyslygten.
|
|
2.3.2.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
valgfrit (ikke-blinkende grøn kontrolanordning).
|
|
2.3.2.8. |
Andre krav:
—
nærlyslygter skal, hvor det laveste punkt af den lysemitterende flade er højst 0,8 m over jorden, justeres til den oprindelige indstilling af lysets fald på mellem – 1,0 % og – 1,5 %; den præcise værdi kan angives af fabrikanten
—
nærlyslygter skal, hvor det laveste punkt af den lysemitterende flade er mellem 0,8 m og 1,0 m over jorden, justeres til den oprindelige indstilling af lysets fald på mellem – 1,0 % og – 2,0 %; den præcise værdi kan angives af fabrikanten
—
nærlyslygter skal, hvor det laveste punkt af den lysemitterende flade er mindst 1,0 m over jorden, justeres til den oprindelige indstilling af lysets fald på mellem – 1,5 % og – 2,0 %; den præcise værdi kan angives af fabrikanten
—
for nærlyslygter med en lyskilde med en objektiv lystrøm på ikke over 2 000 lumen og en oprindelig indstilling af lysets fald på mellem – 1,0 % og – 1,5 %, skal det vertikale fald forblive mellem – 0,5 % og – 2,5 % under alle lastforhold; det vertikale fald skal forblive mellem – 1,0 % og – 3,0 %, hvis den oprindelige indstilling af lysets fald er sat til mellem – 1,5 % og – 2,0 %; en anordning til justering udefra kan anvendes til at opfylde kravene, forudsat at ingen andre instrumenter end dem, der leveres med køretøjet, er nødvendige
—
for nærlyslygter med en lyskilde med en objektiv lystrøm på over 2 000 lumen og en oprindelig indstilling af lysets fald på mellem – 1,0 % og – 1,5 %, skal det vertikale fald forblive mellem – 0,5 % og – 2,5 % under alle lastforhold; det vertikale fald skal forblive mellem – 1,0 % og – 3,0 %, hvis den oprindelige indstilling af lysets fald er sat til mellem – 1,5 % og – 2,0 %; der kan anvendes en lygteindstillingsanordning til at opfylde kravene i dette punkt, forudsat at den er fuldstændig automatisk og svartiden er mindre end 30 sekunder.
|
2.3.3. Positionsforlygter
|
2.3.3.1. |
Antal:
—
en eller to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde ikke overstiger 1 300 mm;
—
to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde overstiger 1 300 mm.
|
|
2.3.3.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.3.3. |
Placering:
2.3.3.3.1.
I bredden:
—
én uafhængig positionsforlygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte; anbringes lygterne over hinanden, skal positionsforlygtens referencecentrum være placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; anbringes lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske omkring køretøjets midterplan i længderetningen
—
én uafhængig positionsforlygte, som er indbygget med en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; hvis køretøjet imidlertid er udstyret med en anden forlygte sammen med positionsforlygte, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
to positionsforlygter, hvoraf den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
hvis der findes to positionsforlygter, må den tværgående afstand mellem de lysemitterende fladers udvendige kanter og køretøjets yderste kanter ikke være større end 400 mm.
2.3.3.3.2.
I højden:
—
mindst 350 mm, højst 1 200 mm over jorden.
2.3.3.3.3.
I længden:
—
foran på køretøjet.
|
|
2.3.3.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 15° opefter og 15° nedefter; den faldende vinkel kan reduceres til 5°, hvis positionsforlygten er beliggende mindre end 750 mm over jorden
—
β = 80° til venstre og til højre, såfremt der er én positionsforlygte
—
β = 80° udefter og 45° indefter, hvis der er to positionsforlygter.
|
|
2.3.3.5. |
Orientering:
—
fremad: kan være drejelig sammen med styrebevægelserne af et styr.
|
|
2.3.3.6. |
Elektriske forbindelser:
—
skal lyse i overensstemmelse med punkt 2.1.10.
|
|
2.3.3.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
obligatorisk (en grøn, ikke blinkende kontrolanordning eller køretøjets instrumentbelysning kan bruges til at signalere aktivering af lygterne som beskrevet i punkt 2.1.10).
|
2.3.4. Kørelyslygte
|
2.3.4.1. |
Antal:
—
en eller to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde ikke overstiger 1 300 mm,
—
to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde overstiger 1 300 mm.
|
|
2.3.4.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.4.3. |
Placering:
2.3.4.3.1.
I bredden:
—
én uafhængig kørelyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte; anbringes lygterne over hinanden, skal kørelyslygtens referencecentrum være placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; anbringes lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske omkring køretøjets midterplan i længderetningen
—
én enkel uafhængig kørelyslygte, som er indbygget med en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; hvis køretøjet imidlertid er udstyret med en anden forlygte sammen med kørelyslygten, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
to kørelyslygter, hvoraf den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at lygternes referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
de indvendige kanter af de lysemitterende flader skal være mindst 500 mm, undtagen for køretøjer med et samlet bredde over 1 300 mm.
2.3.4.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm, højst 1 500 mm over jorden.
2.3.4.3.3.
I længden:
—
foran på køretøjet; dette krav anses for overholdt, såfremt det udsendte lys ikke er til gene for føreren, hvilket gælder såvel direkte som indirekte gennem førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet.
2.3.4.3.4.
Afstand:
—
hvis afstanden mellem forblinklygten og kørelyslygten er lig med eller under 40 mm, skal kørelyslygtens elektriske forbindelser i den pågældende side af køretøjet være udført således, at
—
den slukkes, eller
—
dens lysintensitet nedsættes til et niveau, der ikke overstiger 140 cd
i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor den relevante forblinklygte er aktiveret.
|
|
2.3.4.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 10° opefter og 10° nedefter
—
β = 20° til venstre og til højre, såfremt der kun er en enkelt kørelyslygte
—
β = 20° udefter og 20° indefter, hvis der er to kørelyslygter.
|
|
2.3.4.5. |
Orientering:
—
fremad: kan være drejelig sammen med styrebevægelserne af et styr.
|
|
2.3.4.6. |
Elektriske forbindelser:
—
alle kørelyslygter skal lyse, når hovedkontakten aktiveres; de kan dog være slukket under følgende forhold:
—
automatgearet er i parkeringsposition
—
parkeringsbremsen er aktiveret, eller
—
i perioden, før køretøjet bringes i bevægelse første gang efter hver manuel aktivering af hovedkontakt og køretøjets fremdriftssystem;
—
kørelyslygter kan deaktiveres manuelt; det skal dog kun være muligt ved en hastighed på højst 10 km/t; lygterne skal genaktiveres automatisk, når køretøjets hastighed overstiger 10 km/t eller når køretøjet har kørt over 100 m
—
kørelyslygter skal i hvert enkelt tilfælde deaktiveres automatisk, når:
—
køretøjet er standset ved hjælp af hovedkontakten
—
tågeforlygterne er aktiveret
—
forlygterne er aktiveret, undtagen når de anvendes til at give korte advarselsblink, og
—
i lysforhold under 1 000 lux, hvor den foreskrevne hastighed på køretøjets hastighedsmåler stadig er let læselig (f.eks. når hastighedsmålerbelysningen er aktiveret) og køretøjet ikke er udstyret med en ikke-blinkende grøn kontrolanordning i overensstemmelse med punkt 2.3.3.7 eller en dedikeret grøn tilslutningskontrolanordning for kørelyslygten, der angives med det relevante symbol; i et sådant tilfælde skal nærlyslygterne og de lysanordninger, der kræves i punkt 2.1.12 automatisk aktiveres samtidigt senest 2 s efter, at lysforholdene falder til under 1 000 lux; hvis lysforholdene efterfølgende når et niveau på mindst 7 000 lux, skal kørelyslygterne automatisk aktiveres igen, mens nærlyslygterne og de lysanordninger, der kræves i punkt 2.1.12 deaktiveres samtidigt inden for 5 til 300 s (dvs. at der kræves fuldautomatisk lyskontrol, hvis føreren ikke har nogen tydelig angivelse og incitament til at aktivere normal belysning, når det er mørkt).
|
|
2.3.4.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
valgfri
|
2.3.5. Tågeforlygte
|
2.3.5.1. |
Antal:
—
en eller to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde ikke overstiger 1 300 mm
—
to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde overstiger 1 300 mm.
|
|
2.3.5.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.5.3. |
Placering:
2.3.5.3.1.
I bredden:
—
én uafhængig tågeforlygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte; anbringes lygterne over hinanden, skal tågeforlygtens referencecentrum være placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; anbringes lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske omkring køretøjets midterplan i længderetningen
—
én uafhængig tågeforlygte, som er indbygget med en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen; hvis køretøjet imidlertid er udstyret med en anden forlygte sammen med tågeforlygten, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
to tågeforlygter, hvoraf den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
hvis der findes to tågeforlygter, må den tværgående afstand mellem de lysemitterende fladers udvendige kanter og køretøjets yderste kanter ikke være større end 400 mm.
2.3.5.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm og højst 800 mm over jorden
—
ingen del af den lysemitterende flade må befinde sig over den øvre del af den lysemitterende flade på den højest placerede nærlyslygte.
2.3.5.3.3.
I længden:
—
foran på køretøjet; dette krav anses for overholdt, såfremt det udsendte lys ikke er til gene for føreren, hvilket gælder såvel direkte som indirekte gennem førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet.
|
|
2.3.5.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 5° opefter og 5° nedefter
—
β = 45° til venstre og til højre, hvis der kun er én tågeforlygte
—
β = 45° udefter og 10° indefter, hvis der er to tågeforlygter.
|
|
2.3.5.5. |
Orientering:
—
fremad: kan være drejelig sammen med styrebevægelserne af et styr.
|
|
2.3.5.6. |
Elektriske forbindelser:
—
alle tågeforlygter skal tænde og slukke samtidigt
—
det skal være muligt at tænde og slukke tågeforlygten uafhængigt af fjernlyslygten, nærlyslygten eller enhver kombination af disse forlygter.
|
|
2.3.5.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
obligatorisk (grøn, ikke-blinkende kontrolanordning).
|
2.3.6. Retningsviserblinklygter
|
2.3.6.1. |
Antal:
—
fire
—
seks, hvis der er monteret to supplerende sideblinklygter i overensstemmelse med alle relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 48 som foreskrevet for køretøjsklasse M1.
|
|
2.3.6.2. |
Arrangement:
—
to retningsviserblinklygter fortil af kategori 11, 1, 1a eller 1b og to retningsviserblinklygter bagtil af kategori 12, 2a eller 2b (dvs. to indikatorer på hver side).
—
to sideretningsviserblinklygter af kategori 5 eller 6 (dvs. en supplerende sideretningsviserbliklygte på hver side) kan monteres som supplement til de obligatoriske retningsviserblinklygter, forudsat at deres montering opfylder alle relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 48 som foreskrevet for køretøjsklasse M1.
|
|
2.3.6.3. |
Placering:
2.3.6.3.1.
I bredden:
—
den tværgående afstand mellem de lysemitterende fladers udvendige kanter og køretøjets yderste kanter må ikke være større end 400 mm;
—
de indvendige kanter af de lysemitterende flader af retningsviserblinklygterne fortil skal have en indbyrdes afstand på mindst 240 mm for køretøjer med ét forhjul eller en bredde på højst 1 000 mm
—
de indvendige kanter af de lysemitterende flader af retningsviserblinklygterne fortil skal have en indbyrdes afstand på mindst 500 mm for køretøjer med mere end ét forhjul og en bredde over 1 000 mm
—
de indvendige kanter af de lysemitterende flader på retningsviserblinklygterne bagtil skal have en indbyrdes afstand på mindst 180 mm for køretøjer med ét baghjul eller en bredde på højst 1 000 mm
—
de indvendige kanter af de lysemitterende flader på retningsviserblinklygterne bagtil skal have en indbyrdes afstand på mindst 500 mm for køretøjer med mere end ét baghjul og en bredde over 1 000 mm
—
der skal være en minimumsafstand mellem den lysemitterende flade på en retningsviserblinklygte fortil og de nærmeste nærlyslygter på:
—
75 mm, hvis blinklysets lysstyrke er mindst 90 cd
—
40 mm, hvis blinklysets lysstyrke er mindst 175 cd
—
20 mm, hvis blinklysets lysstyrke er mindst 250 cd
—
≤ 20 mm, hvis blinklysets lysstyrke er mindst 400 cd.
2.3.6.3.2.
I højden:
—
mindst 500 mm, højst 1 500 mm over jorden.
2.3.6.3.3.
I længden:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.6.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 15° opefter og 15° nedefter; den faldende vinkel kan imidlertid reduceres til 5°, hvis retningsviserblinklygterne er placeret mindre end 750 mm over jorden
—
β = 80° udefter og 45° indefter (se figur 9-3).
Figur 9-3 Geometrisk synlighed af højre sideretningsviserblinklygter fortil og bagtil |
|
2.3.6.5. |
Orientering:
—
fremad: kan være drejelig sammen med styrebevægelserne af et styr samt bagud.
|
|
2.3.6.6. |
Elektriske forbindelser:
—
retningsviserblinklygter skal tænde uafhængigt af de øvrige lygter; alle retningsviserblinklygter på samme side af køretøjet skal tændes og slukkes ved hjælp af samme kontrolenhed.
|
|
2.3.6.7. |
Driftskontrolanordning:
—
obligatorisk og kan være optisk, akustisk eller begge
—
hvis den er optisk, skal kontrolanordningen bestå af en grøn blinkende lampe, som i tilfælde af mangelfuld funktion af en enkelt retningsviserblinklygte fortil eller bagtil skal være slukket, forblive tændt uden at blinke eller vise et tydeligt frekvensskifte
—
hvis den er akustisk, skal den kunne høres tydeligt og vise samme funktionsforhold som den optiske kontrolanordning.
|
|
2.3.6.8. |
Andre krav:
—
følgende egenskaber kontrolleres uden belastning af det elektriske system, bortset fra den, der er nødvendig for motorens drift (eventuelt) efter aktivering af hovedkontakten og aktivering af de lysanordninger, der tændes som følge af dette.
|
2.3.7. Havariblink
|
2.3.7.1. |
Antal:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.6.1.
|
|
2.3.7.2. |
Arrangement:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.6.2.
|
|
2.3.7.3. |
Placering:
2.3.7.3.1.
I bredden:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.6.3.1.
2.3.7.3.2.
I højden:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.6.3.2.
2.3.7.3.3.
I længden:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.6.3.3.
|
|
2.3.7.4. |
Geometrisk synlighed:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.6.4.
|
|
2.3.7.5. |
Orientering:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.6.5.
|
|
2.3.7.6. |
Elektriske forbindelser:
—
havariblinket skal aktiveres ved hjælp af en separat betjeningsanordning og skal afgives i form af samtidig drift af alle retningsvisningslygter; havariblinket skal kunne fungere, selv når hovedkontakten er blevet deaktiveret og køretøjets indbyggede elektroniske system er afbrudt.
|
|
2.3.7.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
obligatorisk, hvis havariblinket forefindes (blinkende rød kontrolanordning);
—
hvis to separate grønne kontrolanordninger forefindes for retningsviserblinklygterne i venstre og højre side, kan disse kontrolanordninger blinke samtidig i stedet for kun én rød kontrolanordning.
|
|
2.3.7.8. |
Andre krav:
—
kravene i punkt 2.3.6.8 finder anvendelse.
|
2.3.8. Positionsbaglygte
|
2.3.8.1. |
Antal:
—
en eller to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde ikke overstiger 1 300 mm;
—
to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde overstiger 1 300 mm.
|
|
2.3.8.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.8.3. |
Placering:
2.3.8.3.1.
I bredden:
—
én positionsbaglygte skal være monteret på køretøjet, således at positionsbaglygtens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen
—
to positionsbaglygter skal være monteret på køretøjet, således at positionsbaglygternes referencecentrum er symmetrisk om køretøjets midterplan i længderetningen
—
på køretøjer med to baghjul og en samlet bredde på over 1 300 mm må den tværgående afstand mellem de lysemitterende fladers udvendige kanter og de udvendige kanter af køretøjets største bredde ikke være større end 400 mm.
2.3.8.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm, højst 1 500 mm over jorden.
2.3.8.3.3.
I længden:
—
bag på køretøjet.
|
|
2.3.8.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 15° opefter og 15° nedefter, men den faldende vinkel kan imidlertid reduceres til 5°, hvis positionsbaglygten er placeret mindre end 750 mm over jorden
—
β = 80° til venstre og til højre, såfremt der er én enkelt positionsbaglygte
—
β = 80° udefter og 45° indefter, hvis der er to positionsbaglygter.
|
|
2.3.8.5. |
Orientering:
—
bagudrettet.
|
|
2.3.8.6. |
Elektriske forbindelser:
—
skal lyse i overensstemmelse med punkt 2.1.10.
|
|
2.3.8.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.3.7.
|
2.3.9. Stoplygte
|
2.3.9.1. |
Antal:
—
en eller to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde ikke overstiger 1 300 mm
—
to i tilfælde af køretøjer, hvor den største bredde er over 1 300 mm
—
der kan monteres en supplerende stoplygte i kategori S3 eller S4 (dvs. centralt og højt placeret stoplygte), forudsat at alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 48, som gælder for montering af sådanne stoplygter på køretøjer af klasse M1, er opfyldt.
|
|
2.3.9.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.9.3. |
Placering:
2.3.9.3.1.
I bredden:
—
én enkelt stoplygte skal være monteret på køretøjet, således at stoplygtens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen
—
der skal monteres to stoplygter på køretøjet, således at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
de indvendige kanter af de lysemitterende flader skal have en indbyrdes afstand på mindst 600 mm for køretøjer med to baghjul og en samlet bredde på over 1 300 mm
—
de indvendige kanter af de lysemitterende flader skal have en indbyrdes afstand på mindst 400 mm for køretøjer med to baghjul, en samlet bredde på ikke over 1 300 mm og to stoplygter.
2.3.9.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm, højst 1 500 mm over jorden.
2.3.9.3.3.
I længden:
—
bag på køretøjet.
|
|
2.3.9.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 15° opefter og 15° nedefter; den faldende vinkel kan imidlertid reduceres til 5°, hvis stoplygten er beliggende mindre end 750 mm over jorden
—
β = 45° til venstre og til højre, hvis der kun er én stoplygte
—
β = 45° udefter og 10° indefter, hvis der er to stoplygter.
|
|
2.3.9.5. |
Orientering:
—
bagudrettet.
|
|
2.3.9.6. |
Elektriske forbindelser:
—
skal lyse ved enhver aktivering af driftsbremsen.
|
|
2.3.9.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
forbudt.
|
|
2.3.9.8. |
Andre krav:
—
køretøjer kan udstyres med et nødstopsignal som defineret i punkt 2.28 i FN/ECE-regulativ nr. 48, forudsat at alle de relevante krav i dette regulativ, som finder anvendelse på sådanne signaler, er opfyldt, og signalet aktiveres og deaktiveres under de betingelser og/eller de decelerationer, som er foreskrevet for køretøjer af klasse M1
—
køretøjer kan udstyres med alarmsignal for påkørsel bagfra (RECAS — Rear-end collision signal) som defineret i punkt 2.33 i FN/ECE-regulativ nr. 48, forudsat at alle de relevante krav i dette regulativ, som finder anvendelse på RECAS, er opfyldt.
|
2.3.10. Tågebaglygte
|
2.3.10.1. |
Antal:
—
en eller to.
|
|
2.3.10.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.10.3. |
Placering:
2.3.10.3.1.
I bredden:
—
i tilfælde af køretøjer, der er bestemt og udstyret til højrekørsel, skal der forefindes én tågebaglygte, der monteres således, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen eller til venstre herfor
—
i tilfælde af køretøjer, der er bestemt og udstyret til venstrekørsel, skal der forefindes én tågebaglygte, der monteres således, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen eller til højre herfor
—
i tilfælde af køretøjer, der er bestemt og udstyret til både venstre- og højrekørsel, skal der forefindes én tågebaglygte, der monteres således, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen
—
i tilfælde af køretøjer, der er bestemt og udstyret til venstre- og/eller højrekørsel, skal der forefindes to tågebaglygter, der monteres således, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
2.3.10.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm og højst 1 000 mm over jorden; denne værdi kan dog hæves til 1 200 mm, hvis tågebaglygten er sammenbygget med en anden lygte.
2.3.10.3.3.
I længden:
—
bag på køretøjet.
2.3.10.3.4.
Afstand:
—
afstanden mellem kanten af tågebaglygtens lysemitterende flade og enhver stoplygte skal være mindst 100 mm.
|
|
2.3.10.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 5° opefter og 5° nedefter
—
β = 25° til venstre og til højre.
|
|
2.3.10.5. |
Orientering:
—
bagudrettet.
|
|
2.3.10.6. |
Elektriske forbindelser:
—
alle tågebaglygter skal tænde og slukke samtidigt
—
det skal kun være muligt at aktivere tågebaglygten, når fjernlyslygten, nærlyslygten eller tågeforlygten er aktiveret
—
det skal være muligt at slukke tågebaglygten uafhængigt af alle andre lygter
—
tågebaglygten skal deaktiveres automatisk, når:
—
positionsforlygten slukkes, og
—
køretøjet er standset ved hjælp af hovedkontakten
—
når tågebaglygten er blevet afbrudt eller deaktiveret, skal den ikke automatisk eller uafhængigt genaktiveres, medmindre betjeningsanordningen til aktivering deraf er blevet manuelt betjent.
|
|
2.3.10.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
obligatorisk (ikke-blinkende gul kontrolanordning).
|
2.3.11. Baklygter
|
2.3.11.1. |
Antal:
—
en eller to.
|
|
2.3.11.2. |
Arrangement:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.11.3. |
Placering:
2.3.11.3.1.
I bredden:
—
hvis der kun er én baklygte: ingen specifikke krav
—
hvis der er to baklygter, skal disse være således monteret på køretøjet, at baklygternes referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
2.3.11.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm, højst 1 200 mm over jorden.
2.3.11.3.3.
I længden:
—
bag på køretøjet.
|
|
2.3.11.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 15° opefter og 5° nedefter
—
β = 45° til venstre og til højre, såfremt der er én enkelt baklygte
—
β = 45° udefter og 30° indefter, hvis der er to baklygter.
|
|
2.3.11.5. |
Orientering:
—
bagudrettet.
|
|
2.3.11.6. |
Elektriske forbindelser:
—
baklygten skal afgive lys, når bakgear er indrykket, og når hovedkontakten er blevet aktiveret
—
baklygten må ikke afgive lys, medmindre begge ovennævnte betingelser er opfyldt.
|
|
2.3.11.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
valgfri.
|
|
2.3.11.8. |
Andre forskrifter:
—
hvis ikke andet er foreskrevet for baklygteanordninger, der kan typegodkendes for køretøjer i klasse L, skal baklygten typegodkendes i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 23 (
19
).
|
2.3.12. Bagnummerpladelygte
|
2.3.12.1. |
Antal:
—
en eller flere.
|
|
2.3.12.2. |
Arrangement og placering:
—
således at det sikres, at bagnummerpladelygten belyser det område, der er beregnet for bagnummerpladen.
|
|
2.3.12.3. |
Elektriske forbindelser:
—
skal lyse i overensstemmelse med punkt 2.1.10.
|
|
2.3.12.4. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
kravene i punkt 2.3.3.7 finder anvendelse.
|
2.3.13. Bagrefleksanordninger (ikke-trekantede)
|
2.3.13.1. |
Antal:
—
en eller to
—
to for køretøjer med en samlet bredde over 1 000 mm
—
der tillades supplerende bagrefleksanordninger og reflekterende materiale, forudsat at de ikke forringer de obligatoriske lysanordningers og lyssignalanordningers effektivitet.
|
|
2.3.13.2. |
Arrangement:
—
en eller to bagrefleksanordninger i klasse IA eller klasse IB.
|
|
2.3.13.3. |
Placering:
2.3.13.3.1.
I bredden:
—
hvis der er én bagrefleksanordning, skal denne monteres således på køretøjet, at dens referencecentrum ligger inden for køretøjets midterplan i længderetningen
—
hvis der er to bagrefleksanordninger, skal disse være monteret således på køretøjet, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen
—
hvis der er to bagrefleksanordninger, må afstanden mellem de lysemitterende fladers udvendige kanter og køretøjets yderste kanter ikke være større end 400 mm.
2.3.13.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm og højst 900 mm over jorden.
2.3.13.3.3.
I længden:
—
bag på køretøjet.
|
|
2.3.13.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 10° opefter og 10° nedefter; den faldende vinkel kan imidlertid reduceres til 5°, hvis bagrefleksanordningen er beliggende mindre end 750 mm over jorden
—
β = 30° til venstre og til højre, hvis der kun er én refleksanordning
—
β = 30° udefter og 30° indefter, hvis der er to refleksanordninger.
|
|
2.3.13.5. |
Orientering:
—
bagudrettet.
|
|
2.3.13.6. |
Andre krav:
—
den lysemitterende flade på en refleksanordning kan have dele fælles med enhver anden rød lygte, der er monteret bagtil på køretøjet.
|
2.3.14. Siderefleksanordninger (ikke-trekantede)
|
2.3.14.1. |
Antal:
—
en eller to i hver side.
|
|
2.3.14.2. |
Arrangement:
—
der skal monteres en siderefleksanordning af klasse IA eller IB inden for den første tredjedel og/eller den sidste tredjedel af hele køretøjets længde
—
supplerende siderefleksanordninger og reflekterende materiale er tilladt, forudsat at de ikke forringer de obligatoriske lysanordningers og lyssignalanordningers effektivitet.
|
|
2.3.14.3. |
Placering:
2.3.14.3.1.
I bredden:
—
ingen særlige krav.
2.3.14.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm og højst 900 mm over jorden; denne værdi kan dog hæves til 1 200 mm, hvis siderefleksanordningen er sammenbygget med en anden lysanordning.
2.3.14.3.3.
I længden:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.14.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 10° opefter og 10° nedefter; den faldende vinkel kan imidlertid reduceres til 5°, hvis siderefleksanordningen er placeret mindre end 750 mm over jorden
—
β = 45° fremad og bagud.
|
|
2.3.14.5. |
Orientering:
—
til siden.
|
2.3.15. Sidemarkeringslygter
|
2.3.15.1. |
Antal:
—
en eller to i hver side.
|
|
2.3.15.2. |
Arrangement:
—
der kan monteres en sidemarkeringslygte af klasse SM1 og SM2 inden for den første tredjedel og/eller den sidste tredjedel af køretøjets længde overalt.
|
|
2.3.15.3. |
Placering:
2.3.15.3.1.
I bredden:
—
ingen særlige krav.
2.3.15.3.2.
I højden:
—
mindst 250 mm, højst 1 500 mm over jorden.
2.3.15.3.3.
I længden:
—
ingen særlige krav.
|
|
2.3.15.4. |
Geometrisk synlighed:
—
α = 10° opefter og 10° nedefter; den faldende vinkel kan imidlertid reduceres til 5°, hvis siderefleksanordningen er placeret mindre end 750 mm over jorden
—
β = 30° fremad og bagud.
|
|
2.3.15.5. |
Orientering:
—
til siden.
|
|
2.3.15.6. |
Elektriske forbindelser:
—
skal tændes sammen med de lysanordninger, der er omhandlet i punkt 2.1.10
—
kan være udformet således, at sidemarkeringslygterne blinker med samme frekvens og i fase og enten synkront eller skiftevis med de retningsviserblinklys, der er monteret på samme side af køretøjet.
|
|
2.3.15.7. |
Tilslutningskontrolanordning:
—
i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.3.3.7.
|
|
2.3.15.8. |
Andre forskrifter:
—
hvis ikke andet er foreskrevet for sidemarkeringslygter, der kan godkendes til køretøjer i klasse L, skal lygterne være typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 91 (
20
).
|
|
2.4. |
Som et alternativ til kravene i punkt 2 til 2.3.15.8, kan køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e overholde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 48 som foreskrevet for køretøjsklasse M1. I dette tilfælde kan særlige krav i FN/ECE-regulativ nr. 48 ikke substitueres eller frafaldes på grundlag af forskelle i eller et fravær af specifikke bestemmelser i dette bilag (f.eks. installering af lygteviskere, manual forlygteniveauindstillingsanordning). |
|
2.5. |
I betragtning af de mange forskellige former for konstruktion af køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e kan fabrikanten efter aftale med den tekniske tjeneste og den godkendende myndighed vælge at anvende alle relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 53, der er fastsat for køretøjer i klasse L3e, som et alternativ til kravene i punkt 2 til 2.3.15.8. I dette tilfælde kan særlige krav i FN/ECE-regulativ nr. 53 ikke substitueres eller frafaldes på grundlag af forskelle i eller et fravær af specifikke bestemmelser i dette bilag, og det skal kun accepteres i tilfælde af køretøjer med en bredde overalt på mindre end 1 300 mm, som har en tendens til at hælde ved svingning (f.eks. for en type køretøj, som overordnet set er udformet som en motorcykel, men som er udstyret med tre hjul, således at det klassificeres som et køretøj i klasse L5e). |
3. Krav vedrørende køretøjer i klasse L4e.
|
3.1. |
Hvis sidevognen kan frigøres fra motorcyklen, således at motorcyklen kan anvendes uden sidevogn, skal motorcyklen opfylde kravene for motorcykler i punkt 1.3 i tillæg til dem, der er nævnt i punkt 3.2 til 3.2.8.1 nedenfor. Kravene i punkt 1.9 kan ligeledes tages i betragtning.
|
|
3.2. |
Når sidevognen er tilsluttet motorcyklen, enten permanent eller på aftagelig vis, skal motorcykel med sidevogn opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 53 som foreskrevet for køretøjer i klasse L3e og de yderligere bestemmelser, der er angivet nedenfor. 3.2.1. Positionsforlygter
3.2.2. Kørelyslygter
3.2.3. Retningsviserblinklygter
3.2.4. Havariblink
3.2.5. Positionsbaglygter
3.2.6. Stoplygter
3.2.7. Bagrefleksanordninger (ikke-trekantede)
|
BILAG X
Krav vedrørende bagudrettet udsyn
1. Køretøjer i klasse L1e-b, L3e og L4e skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 81.
1.1. Køretøjer i klasse L1e-B, L3e og L4e kan udstyres med klasse II eller III anordninger til indirekte udsyn, som er typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 46.
2. Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 81 eller 46.
2.1. Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e, som opfylder de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 81, kan være udstyret med klasse II eller III anordninger til indirekte udsyn, som er typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 46.
2.2. Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e kan eventuelt være udstyret med en supplerende anordning i klasse I.
BILAG XI
Krav vedrørende styrtsikkert førerværn (ROPS)
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til styrtsikkert førerværn
|
1.1. |
Køretøjer i klasse L7e-B2 skal være udstyret med styrtsikkert førerværn (ROPS) og være således konstrueret og bygget, at de opfylder det væsentlige formål som fastsat i dette bilag. Dette krav anses for opfyldt, hvis forskrifterne i punkt 2 til 4.9 er opfyldt, hvis ingen del af førerværnet er trængt ind i friområdet og ingen del af friområdet er blevet eksponeret uden for førerværnet på et hvilket som helst tidspunkt under de tre prøvninger. |
2. Prøvningskrav
2.1. Generelle prøvningsbestemmelser
|
2.1.1. |
Prøvningerne, der udføres med brug af særligt udstyr, har til formål at simulere de belastninger, som påføres førerværnet, når køretøjet vælter. Disse prøvebelastninger vedrører derfor skubkræfter. Prøvningerne, der er beskrevet i bilag III, gør det muligt at bestemme styrken af førerværnet og af de holdere, ved hvilke det er fastgjort på køretøjet, og af enhver del af køretøjet, som overfører prøvningskraften. |
2.2. Klargøring af prøvningen
|
2.2.1. |
Det førerværn, der er indleveret til typegodkendelse, skal være i overensstemmelse med specifikationerne for serieproduktion. Det skal i overensstemmelse med den af fabrikanten foreskrevne metode være fastgjort til det køretøj, som det er konstrueret til. Der kræves ikke et komplet køretøj til prøvningen. Dog skal køretøjets førerværn og delene, hvorpå det er fastgjort til prøvningerne, udgøre en brugsklar enhed, der i det følgende benævnes »montagen«. |
|
2.2.2. |
Montagen skal fastgøres til prøvningsbænken således, at de dele, som fastholder montagen til prøvebænken, under belastning kun udsættes for en ubetydelig formændring i forhold til førerværnet. Metoden for fastgørelse af montagen på prøvningsbænken må ikke ændre selve montagens styrke. |
|
2.2.3. |
Montagen skal understøttes og fastgøres eller ændres, så hele prøvningsenergien optages af førerværnet og dets befæstelsesdele til køretøjets stive komponenter. 2.2.3.1. For at efterkomme de i punkt 2.2.3 fastsatte krav skal ændringen blokere hjul og affjedringssystem, således at denne ikke optager en del af prøvningsenergien. |
|
2.2.4. |
Køretøjet skal med henblik på prøvningerne være udstyret med alle strukturelle komponenter fra serieproduktionen, som kan have indflydelse på førerværnets styrke, eller som kan være nødvendige for styrkeprøvningen. Komponenter, som kan frembyde risikomomenter i friområdet, skal også være monteret således, at det kan undersøges, om kravene i punkt 1.1 er opfyldt. 2.2.4.1. Alle komponenter, som føreren selv kan aftage, skal fjernes ved prøvningen. Hvis det er muligt at holde døre og vinduer åbne eller at aftage dem fuldstændigt, mens køretøjet er i brug, skal disse holdes åbne eller fjernes under prøvningen, således at de ikke øger førerværnets styrke. |
3. Apparatur og udstyr
3.1. Vertikal belastningsprøvning (tværgående og langsgående)
|
3.1.1. |
Materiale, udstyr og surringsanordninger skal arrangeres således, at det sikres, at montagen er sikkert fastgjort til prøvningsbænken, uafhængigt af eventuelle hjul og aksler (dvs. monteringen skal tilsidesætte enhver hjul- eller akselaffjedring). Se figur 11-1 og 11-2. Figur 11-1 Figur 11-2 |
|
3.1.2. |
De vertikale kræfter på førerværnet skal påføres skiftevis igennem en tværgående orienteret stiv bjælke og en længdegående orienteret stiv bjælke på separate uafprøvede montager. Bjælkens vertikale midterplan i længderetningen i forhold til køretøjet skal anbringes 300 mm foran førersædets R-punkt for den tværgående prøvning. Bjælkens vertikale midterplan i længderetningen i forhold til køretøjet skal anbringes inden for det vertikale længdegående plan gennem det bredeste punkt på den øvre tredjedel af førerværnet ved en afstand svarende til en sjettedel af den samlede bredde af den øvre tredjedel. Venstre eller højre side af førerværnet af køretøjet til prøvning skal udvælges i overensstemmelse med punkt 4.3, og den tekniske tjeneste skal give en klar begrundelse for de i prøvningsrapporten anvendte bedømmelseskriterier. 3.1.2.1. Bjælken skal være tilstrækkelig stiv, have en nedre vertikal fladebredde på 150 ± 10 mm og være lang nok til at dække hele førerværnet, selv når dette bøjer under belastning. 3.1.2.2. Der skal træffes sådanne forholdsregler, at belastningen kan fordeles jævnt, vinkelret på belastningsretningen. 3.1.2.3. Bjælkekanterne, der berører førerværnet, kan have en krumningsradius på højst 25 mm. 3.1.2.4. Der skal indlægges kardanled eller tilsvarende for at sikre, at belastningsanordningen ikke tvinger montagen ind i en drejning eller bevægelse i anden retning end belastningsretningen. 3.1.2.5. Når førerværnets horisontale længde, hvortil belastningen skal påføres, ikke udgør en ret linje vinkelret på belastningsretningen, skal rummet pakkes eller udfyldes på en sådan måde, at belastningen fordeles horisontalt over denne længde. |
|
3.1.3. |
Der skal forefindes udstyr til måling af den energi, der absorberes af førerværnet og af de stive dele af køretøjet, hvorpå det er fastgjort, f.eks. ved at måle kraften, der påføres langs den vertikale påførselsretning og den tilsvarende vertikale udbøjning af bjælken i forhold til det horisontale plan, der går gennem førersædets R-punkt. |
|
3.1.4. |
Der skal forefindes midler til visuelt at vurdere enhver indtrængning i eller eksponering af friområdet under belastning. |
4. Prøvningskrav
|
4.1. |
Hvis en del af prøveopstillingens fastgørelses- og fastholdelsesudstyr bevæger sig betydeligt under prøvningen, erklæres den ugyldig. |
|
4.2. |
Det førerværn, der skal prøves, behøver ikke at være udstyret med for-, side- og bagruder af sikkerhedsglas eller aftagelige paneler, beslag og tilbehør, der ikke har nogen indflydelse på den strukturelle styrke, og som ikke medfører fare i tilfælde af, at køretøjet vælter. |
|
4.3. |
Når førersædet ikke er på køretøjets midterplan i længderetningen og/eller når førerværnets styrke er asymmetrisk, skal den vertikale belastning i længderetningen være på den side, der mest sandsynligt vil føre til indtrængning i eller eksponering af friområdet under prøvningen. |
|
4.4. |
Førerværnet skal være forsynet med det nødvendige udstyr til at opnå de oplysninger, der kræves til at aftegne kraft-formændringsdiagrammet. |
|
4.5. |
Indbøjningshastigheden ved belastning fra den vertikale kraft skal ikke overstige 5 mm/s. Når belastningen påføres, skal værdierne Fv (N) (dvs. den statiske belastningskraft, som bjælken påfører) og Dv (mm) (dvs. bjælkens vertikale indbøjning ved belastningspunktet og på linie hermed) registreres samtidigt ved indbøjningsværdier på 15 mm eller derunder for at sikre en passende nøjagtighed. Når prøvningen er påbegyndt, må belastningen ikke formindskes, før prøvningen er slut. Stigningen i belastning kan dog stoppes, f.eks. for at registrere målinger. |
|
4.6. |
Hvis der ikke findes nogen tværgående strukturel del på belastningspunktet, kan der til prøvningen anvendes en erstatningsbjælke, som ikke forøger førerværnets modstandsdygtighed. |
|
4.7. |
Energien (J), der absorberes af strukturen ved hver vertikal belastningsprøvning, skal mindst være lig med |
|
4.8. |
Den længdegående vertikale belastningstilstand gentages, idet der tages hensyn til en samtidig horisontal kraftkomponent. Først påføres en horisontal tværgående belastning svarende til |
|
4.9. |
Efter hver prøvning skal den endelige blivende formændring af førerværnet registreres i prøvningsrapporten. |
BILAG XII
Krav vedrørende sikkerhedsseler og sikkerhedsseleforankringer
DEL 1
Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til sikkerhedsseler og sikkerhedsseleforankringer
1. Generelle krav
1.1. Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e med en masse i køreklar stand på > 270 kg skal være udstyret med sikkerhedsseler og sikkerhedsseleforankringer på sæder (dvs. ikke påkrævet i tilfælde af sadler), der opfylder kravene i dette bilag.
1.2. Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e med en masse i køreklar stand på ≤ 270 kg kan være udstyret med sikkerhedsseleforankringer og/eller sikkerhedsseler, hvis disse er i overensstemmelse med kravene i dette bilag.
1.3. Antallet af sikkerhedsseleforankringer skal være tilstrækkeligt for at sikre korrekt anbringelse af den obligatorisk, frivilligt eller valgfrit monterede sikkerhedssele ved et givent sæde.
1.4. Sikkerhedsseleforankringer skal være i overensstemmelse med 7/16-20 UNF 2B specifikationer for gevinddiameter og -tolerance.
1.4.1. Hvis køretøjsfabrikanten imidlertid har monteret sikkerhedsseler som standardudstyr til bestemte siddepladser, kan sikkerhedsseleforankringerne for disse siddepladser have andre karakteristika end som specificeret i punkt 1.4.
1.4.2. Forankringspunkter, der opfylder de særlige bestemmelser for montering af en særlig type sikkerhedsseler (f.eks. H-type), kan have andre karakteristika end som anført i punkt 1.4.
1.5. Det skal være muligt at afmontere en sikkerhedssele uden at beskadige sikkerhedsseleforankringspunktet.
1.6. R-punktet for en siddeplads bestemmes som følger:
R-punktet for en saddel er det, som erklæres af køretøjsfabrikanten, og som er behørigt begrundet ved hjælp af passende kriterier for køretøjskonstruktion under hensyntagen til karakteristikaene for en 50-percentil mandlig dukke (dvs. Hybrid III menneskelignende prøvningsanordning) og dens hoftedrejepunkt.
R-punktet af et sæde bestemmes i overensstemmelse med bestemmelserne i tillæg 3 til del 2 i bilag VII til nærværende forordning.
DEL 2
Krav vedrørende sikkerhedsseleforankringer
1. Specifikke krav vedrørende sikkerhedsseleforankringer
|
1.1. |
Sikkerhedsseleforankringerne kan indbygges i chassis, karrosseri, sæde eller enhver anden struktur af køretøjet. |
|
1.2. |
Et enkelt sikkerhedsseleforankringspunkt kan anvendes til fastgørelse af sikkerhedsseler for to tilstødende siddepladser. |
|
1.3. |
De tilladte placeringer af de effektive sikkerhedsseleforankringspunkter for alle siddepladser er angivet i figur 11-P2-1 og 11-P2-2 og præciseret nedenfor. |
|
1.4. |
Placering af de nedre effektive sikkerhedsseleforankringer
|
|
1.5. |
Placering af de øvre effektive sikkerhedsseleforankringer
|
2. Sikkerhedsseleforankringernes styrke
|
2.1. |
Hvert sikkerhedsseleforankringspunkt skal kunne modstå prøvningerne i punkt 3 til 3.5.1. Der kan tillades en varig formændring, herunder et delvist brud, af en forankring eller i det omgivende område, såfremt den foreskrevne kraft kan opretholdes i den fastsatte tid. Under prøvningen skal de foreskrevne minimumsafstande for de nedre effektive sikkerhedsseleforankringspunkter som fastsat i punkt 1.4.3 og den mindste højde af de øvre effektive sikkerhedsseleforankringspunkter som fastsat i punkt 1.5.3.5 bibeholdes. |
|
2.2. |
Eventuelle sædeforskydningsanordninger skal kunne aktiveres manuelt, når trækkraften ikke længere anvendes. |
3. Prøvningskrav
3.1. Generelle prøvningsbestemmelser
|
3.1.1. |
Med forbehold af bestemmelserne i punkt 3.2 til 3.2.3 og i henhold til fabrikantens anvisninger:
3.1.1.1.
Prøvningerne kan udføres enten på køretøjets struktur eller et fuldt færdigt køretøj.
3.1.1.2.
Vinduer og døre kan være monteret og anbragt i åben eller lukket stilling.
3.1.1.3.
Enhver normalt monteret komponent, der kan bidrage til at øge den samlede strukturmæssige integritet, må være monteret. |
|
3.1.2. |
Alle sæder skal være justeret til en brugsstilling ved normal kørsel, som udvælges af den tekniske tjeneste, som forestår typegodkendelsesprøvningerne, og det skal sikres, at de mindst gunstige (dvs. worst-case) sædepositioner vurderes under prøvningen. 3.1.2.1. Sædernes position skal registreres nøjagtigt i rapporten. Hvis vinklen kan justeres, skal ryglænet fastlåses efter fabrikantens anvisninger eller, i mangel heraf, i en position svarende til en torsovinkel så tæt som muligt på 25°. |
3.2. Bestemmelser for fastgørelse og fastholdelse af køretøjet under prøvning
|
3.2.1. |
Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under prøvning, må ikke virke forstærkende på forankringen eller forankringsområderne eller forstyrre den normale formændring af strukturen. |
|
3.2.2. |
Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under prøvning, anses for tilfredsstillende, såfremt den ikke har nogen indvirkning på en overflade, der dækker hele strukturens bredde, og såfremt køretøjet eller strukturen er låst eller fastgjort fortil i en samlet afstand på mindst 500 mm fra det faktiske forankringspunkt, der skal prøves, og låst eller fastgjort bagtil i en samlet afstand på mindst 300 mm fra det faktiske forankringspunkt, der skal prøves. |
|
3.2.3. |
Det anbefales at lade strukturen hvile på støtter, som er placeret direkte under hjulakslerne, eller, hvis dette ikke er muligt, direkte under fastgørelsespunkterne for hjulophænget. |
3.3. Generelle prøvningskrav
|
3.3.1. |
Alle forankringer inden for samme gruppe af sæder skal afprøves samtidigt. |
|
3.3.2. |
Der skal anvendes en fremadrettet trækkraft i en vinkel på 10° ± 5° over horisontal i planet parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen. |
|
3.3.3. |
Kraften skal starte så hurtigt som muligt. Forankringerne skal kunne modstå den specificerede kraft i mindst 0,2 s. |
|
3.3.4. |
Trækanordningerne, som skal anvendes til prøvningerne i punkt 3.4 til 3.4.5.2, skal overholde de specifikationer, der er fastsat i bilag 5 til FN/ECE-regulativ nr. 14 ( 21 ). Trækanordningens bredde udvælges således, at den svarer til eller ligger så tæt som muligt på designværdien af bredden mellem de nedre effektive sikkerhedsseleforankringer. |
|
3.3.5. |
Sikkerhedsseleforankringerne for sæder, som er forsynet med øvre forankringer, skal prøves under følgende betingelser:
3.3.5.1.
Yderste siddepladser foran: For sikkerhedsseler med en retraktor, der er fastgjort til et særskilt undersideforankringspunkt:
—
forankringerne skal underkastes den prøvning, som er beskrevet i punkt 3.4.1 til 3.4.1.3, i hvilken kræfterne påføres med en anordning, der har samme geometri som en 3-punktssele med en retraktor, der er fastgjort til en undersideforankring og en D-ring, der virker gennem den øvre forankring.
I tilfælde af sikkerhedsseler, der ikke omfatter en retraktor, der er fastgjort til et særskilt undersideforankringspunkt:
—
forankringerne skal underkastes prøvningen i punkt 3.4.2 til 3.4.2.2, hvor kræfterne påføres med en anordning, der har samme geometri som en 3-punktssele uden retraktor;
—
de nedre forankringer skal desuden underkastes prøvningen i punkt 3.4.3 til 3.4.3.1, hvor kræfterne påføres til de nedre forankringer ved hjælp af en anordning, der repræsenterer en hoftesele;
—
de to prøvninger kan på fabrikantens anmodning udføres på to forskellige strukturer.
Hvis højden på det øvre sikkerhedsseleforankringspunkt kan justeres manuelt uden brug af værktøj, skal den justeres til den mest ugunstige (dvs. worst-case) position som fastsat af den tekniske tjeneste.
I tilfælde af flere øvre sikkerhedsseleforankringspunkter til brug med en særlig type sikkerhedssele (f.eks. H-type), skal alle disse underkastes den i punkt 3.4.5 til 3.4.5.2 anførte prøvning, hvor kræfterne påføres med en anordning, der har samme geometri som den type sikkerhedssele, der er beregnet til fastgørelse til disse forankringer.
3.3.5.2.
Bageste yderste og/eller centrale siddepladser: I tilfælde af trepunktssikkerhedsseler med en retraktor, der er fastgjort til et særskilt undersideforankringspunkt:
—
forankringerne skal underkastes den prøvning, som er beskrevet i punkt 3.4.1 til 3.4.1.3, hvor kræfterne påføres med en anordning, der har samme geometri som en 3-punktssele med retraktor, der er fastgjort til en undersideforankring og en D-ring, der virker gennem den øvre forankring.
Ved trepunktssikkerhedsseler uden retraktor, som er fastgjort til et særskilt undersideforankringspunkt:
—
skal forankringerne underkastes prøvningen i punkt 3.4.2 til 3.4.2.2, hvor kræfterne påføres med en anordning, der har samme geometri som en 3-punktssele uden retraktor
—
skal de nedre forankringer desuden underkastes prøvningen i punkt 3.4.3 til 3.4.3.1, hvor kræfterne påføres til de nedre forankringer ved hjælp af en anordning, der repræsenterer en hoftesele
—
kan de to prøvninger på fabrikantens anmodning udføres på to forskellige strukturer.
Hvis højden på det øvre sikkerhedsseleforankringspunkt kan justeres manuelt uden brug af værktøj, skal den justeres til den mest ugunstige position (dvs. worst-case) som fastsat af den tekniske tjeneste.
Hvis der forefindes flere øvre sikkerhedsseleforankringspunkter til brug med en særlig type sikkerhedssele (f.eks. H-type), skal de alle underkastes den i punkt 3.4.5 til 3.4.5.2 fastsatte prøve, hvor kræfterne påføres med en anordning, der har samme geometri som den type sikkerhedssele, der skal anvendes i forbindelse med de pågældende forankringer.
|
|
3.3.6. |
Forankringerne for siddepladser, som ikke er forsynet med øvre forankringer, skal prøves under følgende betingelser:
3.3.6.1.
Ydre siddepladser foran: I tilfælde af topunkts- eller hoftesikkerhedsseler:
—
ikke tilladt.
3.3.6.2.
Bageste ydre og/eller centrale siddepladser: I tilfælde af topunkts- eller hoftesikkerhedsseler:
—
de nedre forankringer skal underkastes den prøvning, som er beskrevet i punkt 3.4.3 til 3.4.3.1, hvor kræfterne påføres de nedre forankringer ved hjælp af en anordning, der repræsenterer en hoftesele.
|
|
3.3.7. |
Hvis de sikkerhedsselesystemer, der skal monteres i køretøjet, kræver anvendelse af særligt udstyr, såsom holdere, ruller, supplerende forankringer eller styreindretninger, uden hvilke prøvningsspændbånd eller kabler ikke kan fastgøres direkte til forankringerne, skal dette udstyr være monteret og anvendt under samtlige prøver, når det er relevant. |
3.4. Særlige krav vedrørende prøvninger af køretøjer med en masse i køreklar stand på ≤ 600 kg
3.4.1. Prøvning med anvendelse af 3-punktssele med retraktor og D-ring, forbindelsesgjord eller selestyr ved den øvre faktiske sikkerhedsseleforankring
3.4.1.1. En retningsvender, en rulle eller en styreanordning til kablet eller forbindelsesgjorden med de karakteristika, som er nødvendige for at overføre de kræfter, der kommer fra trækanordningen, er fastgjort til de øvre forankringer. Der kan anvendes et normalt sikkerhedsselesystem i stedet.
3.4.1.2. En prøvebelastning på 675 daN ± 20 daN anbringes på en skulderseletrækanordning, der er fastgjort til sikkerhedsseleforankringerne ved hjælp af et kabel eller en forbindelsesgjord, der har samme geometri som den pågældende sikkerhedsseles øvre diagonalsele.
3.4.1.3. Samtidig påføres en trækkraft på 675 daN ± 20 daN på en hofteseletrækanordning, der er fastgjort til de to nedre forankringer.
3.4.2. Prøvning med anvendelse af 3-punktssele uden retraktor eller med retraktor monteret direkte til det øvre faktiske forankringspunkt
3.4.2.1. En prøvebelastning på 675 daN ± 20 daN påføres på en skulderseletrækanordning, der er fastgjort til den øvre forankring og den modstående nedre seleforankring til samme sikkerhedssele, og — hvis det er monteret som standardudstyr af fabrikanten — en retraktor fastgjort til den øvre faktiske seleforankring.
3.4.2.2. Samtidig påføres en trækkraft på 675 daN ± 20 daN til en hofteseletrækanordning, der er fastgjort til de to nedre forankringer.
3.4.3. Prøvning med anvendelse af hoftesele
3.4.3.1. Der påføres en prøvebelastning på 1 110 daN ± 20 daN til en hofteseletrækanordning, der er fastgjort til de to nedre forankringer.
3.4.4. Supplerende krav vedrørende prøvning af sikkerhedsseleforankringspunkter, der befinder sig helt i sædets struktur eller er fordelt mellem køretøjets struktur og sædets struktur.
3.4.4.1. De tre specifikke konfigurationer for sikkerhedsseleprøvning i punkt 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 skal foretages med en supplerende kraft som angivet nedenfor, der påføres for hvert sæde og/eller hver gruppe af sæder.
3.4.4.2. Den supplerende vertikale og horisontale kraft skal svare til 10 gange vægten af det komplette sæde og påføres direkte til den pågældende sædestrukturs tyngdepunkt gennem en særskilt kraftpåføringsanordning.
3.4.5. Prøvning med en særlig selekonfiguration (andet end for trepunktssele eller hoftesele)
3.4.5.1. Der påføres en prøvebelastning på 675 daN ± 20 daN til en skulderseletrækanordning, der er fastgjort til de seleforankringer, som er beregnet til en særlig type sikkerhedssele, ved hjælp af kabler eller spændbånd, der har samme geometri som det eller de øvre diagonale spændbånd for den pågældende sikkerhedssele.
3.4.5.2. Samtidig påføres en trækkraft på 675 daN ± 20 daN på en hofteseletrækanordning, der er fastgjort til de to nedre forankringer.
3.5. Særlige krav vedrørende prøvninger, der skal udføres på køretøjer med en masse i køreklar stand på > 600 kg eller hvor køretøjsfabrikanten frivilligt vælger at opfylde disse krav.
3.5.1. Køretøjer, der er omfattet af kriterierne i punkt 3.5, skal opfylde alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 14, for så vidt angår forankringer for sikkerhedsseler for voksne, som foreskrevet for køretøjsklasse M1.
3.6. Hvis et ISOFIX-forankringssystem eller et system, som svarer til ISOFIX, frivilligt monteres på køretøjet, skal alle relevante krav vedrørende placeringer, mærkning og styrke for sådanne systemer i FN/ECE-regulativ nr. 14 være opfyldt.
3.6. Krav vedrørende prøvningsrapport
3.6.1. Den formændring af sikkerhedsseleforankringspunkter og de belastningsstøttestrukturer, der følger af påføringen af de belastninger, som fastsat i punkt 3.4 til 3.5.1, skal registreres korrekt efter prøvningerne og indgå i prøvningsrapporten.
DEL 3
Krav vedrørende montering af sikkerhedsseler
1. Medmindre andet foreskrives for køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e i FN/ECE-regulativ nr. 16, skal køretøjer af disse klasser, som er udstyret med sikkerhedsseler, opfylde alle relevante krav i nævnte regulativ som foreskrevet for køretøjsklasse N1 samt følgende:
1.1. Med forbehold af kravene i punkt 1.1 og 1.2 i del 1 vedrørende masse i køreklar stand skal der monteres sikkerhedsseler på alle siddepladser bestående af sæder.
1.1.1. Førerens siddeplads (herunder hvis dette er centralt placeret) skal i så fald altid være forsynet med trepunktssele eller H-type sikkerhedssele.
1.2. Køretøjer i klasse L7e-A2, L7e-B2 og L7e-C skal være udstyret med trepunktssikkerhedsseler eller H-type-sikkerhedsseler på alle siddepladser, uanset køretøjets masse i køreklar stand.
1.3. Enhver henvisning i FN/ECE-regulativ nr. 16 til FN/ECE-regulativ nr. 14 skal i givet fald forstås som en henvisning til del 2.
1.4. Sikkerhedsseler kan monteres på siddepladser bestående af sadler. Disse kan være topunkts- eller hoftesikkerhedsseler snarere end trepunktsseler, men skal opfylde alle resterende relevante krav.
1.5. Alle sikkerhedsseler skal være typegodkendt og monteret i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer.
BILAG XIII
Krav vedrørende siddepladser (sadler og sæder)
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til siddepladser
1.1. Køretøjer skal være forsynet med mindst ét sæde eller én sadel.
1.1.1. Alle siddepladser skal vende fremad.
1.2. Køretøjer uden karrosseri kan have sadler.
1.3. Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e, som er udstyret med karrosseri, skal have sæder.
1.3.1. Uanset artikel 2, stk. 5, i denne forordning og med henblik på dette bilag anses et køretøj for at have et karrosseri, hvis der er tale om strukturelle elementer ved siden af og/eller bag den laveste siddeplads, som overstiger højden af R-punktet for den pågældende siddeplads. Det pågældende område er således beliggende i og bag det vertikale tværplan gennem R-punktet for den pågældende siddeplads. Andre siddepladser, ryglæn, bagagerum og -stativer samt andre beslag eller komponenter, der er monteret på disse, betragtes ikke som strukturelle elementer i denne forbindelse (dvs. sidedøre, B-stolper og/eller tag betragtes som karosseri). Den tekniske tjeneste skal give en klar begrundelse for bedømmelseskriterierne i prøvningsrapporten.
1.4. R-punktet for en siddeplads bestemmes som følger:
R-punktet for en sadel er det, som erklæres af køretøjsfabrikanten, og som er behørigt begrundet ved hjælp af passende kriterier for køretøjskonstruktion under hensyntagen til karakteristikaene af en 50-percentil mandlig dukke (dvs. Hybrid III menneskelignende prøvningsanordning) og dens hoftedrejepunkt.
Et sædes R-punkt skal bestemmes i overensstemmelse med tillæg 3 til del 2 i bilag VII til nærværende forordning.
1.5. Alle sæder skal have ryglæn.
1.5.1. For at vurdere, om et ryglæn fungerer efter hensigten, skal det være muligt at foretage mindst én af de nedenstående procedurer for hvert sæde.
1.5.1.1. Proceduren for bestemmelse af H-punktet efter forskrifterne i bilag 3 til FN/ECE-regulativ nr. 17 skal gennemføres med succes (dvs. at der skal ses bort fra de undtagelser, der er fastsat i samme forordning).
1.5.1.2. Hvis proceduren i punkt 1.5.1.1 ikke kan foretages korrekt for et specifikt sæde, skal dette påvises på tilfredsstillende vis, og der kan efterfølgende i stedet anbringes en 50-percentil mandlig dukke (dvs. Hybrid III menneskelignende prøvningsanordning) på sædet, som skal indstilles til den konstruktivt bestemte position som angivet af køretøjsfabrikanten. I dette tilfælde skal det pågældende sædes R-punkt anses som det, der angives af køretøjsfabrikanten, som er behørigt berettiget ved hjælp af passende kriterier for køretøjskonstruktion, hvori der tages hensyn til de særlige kendetegn for en 50-percentil mandlig dukke og dens hoftedrejepunkt. Den tekniske tjeneste skal give en klar begrundelse for bedømmelseskriterierne i prøvningsrapporten.
1.5.1.3. Hvis ingen af procedurerne kan gennemføres korrekt, anses sædet og ryglænet for ikke at opfylde kravene i dette bilag.
1.6. Områder, der ligner siddepladser, men ikke er beregnet hertil, er ikke tilladt.
1.6.1. Områder, der ligner sæder og på hvilke en 5-percentil voksen kvindedukke kan sidde, betragtes som sæder og skal derfor opfylde alle relevante forskrifter i dette bilag.
1.7. Højden af R-punktet for førerens siddeplads skal være ≥ 540 mm for køretøjer i klasse L1e og L3e og L4e og ≥ 400 mm for køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e, målt fra jorden.
1.7.1. Hvis køretøjet er udstyret med systemer, der kan ændre køretøjets kørselshøjde, skal disse indstilles i den normale driftsindstilling som foreskrevet af køretøjsfabrikanten.
1.8. Alle sæder og sadler, som er udstyret med sikkerhedsseleforankringspunkter og/eller sikkerhedsseler, skal kunne modstå en deceleration på 10 g i 20 ms i fremadgående retning uden brud. Eventuelle låse-, justerings- og forskydningssystemer må ikke fungere forkert eller udløses. Forskydningssystemer, som sæder er udstyret med, skal kunne aktiveres manuelt efter at have gennemgået denne deceleration.
1.8.1. Overensstemmelse med punkt 1.8 dokumenteres på følgende måde:
2. Barnefastholdelsesanordninger
2.1. Barnefastholdelsessystemer, der opfylder FN/ECE-regulativ nr. 44 ( 22 ), kan anbefales af køretøjsfabrikanterne til brug i køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e, der er udstyret med sikkerhedsseler og/eller ISOFIX.
2.1.1. I dette tilfælde skal alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 16 vedrørende montering af barnefastholdelsessystemer være opfyldt, herunder vedrørende de oplysninger, der gives i køretøjets instruktionsbog.
2.2. Barnefastholdelsessystemer, der opfylder FN/ECE-regulativ nr. 44, kan anbefales af køretøjsfabrikanterne til brug i sidevogne af køretøjer i klasse L4e, der er udstyret med sikkerhedsseler og/eller ISOFIX.
2.2.1. I dette tilfælde skal sikkerhedsseleforankringer opfylde kravene i punkt 1.3 til 1.6.2 i del 1 i bilag XII og punkt 1 til 3.6.1 i del 2 i bilag XII. Sæder i sidevogne kan dog udstyres med topunktshoftesele.
2.2.2. Alle relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 16 vedrørende montering af barnefastholdelsessystemer skal opfyldes, herunder vedrørende de oplysninger, der skal gives i køretøjets instruktionsbog.
BILAG XIV
Krav vedrørende styreegenskaber, kurveegenskaber og drejeegenskaber
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til styreegenskaber, kurveegenskaber og drejeegenskaber
1.1. Køretøjer i klasse L1e og L3e skal prøves i henhold til bestemmelserne i punkt 2 til 2.6 og opfylde de relevante krav.
1.2. Køretøjer i klasse L2e, L4e, L5e, L6e og L7e skal prøves i henhold til bestemmelserne i punkt 2 til 2.8 og opfylde de relevante krav. Sådanne køretøjer skal desuden overholde de særlige krav vedrørende konstruktion i punkt 1.2.1 til 1.2.2.2.
1.2.1. Køretøjer skal konstrueres således, at alle hjul er i stand til at rotere ved forskellige hastigheder på alle tidspunkter. Der kan eventuelt installeres en anordning, f.eks. et differentiale. Disse kan fastlåses automatisk eller ved ydre midler, men skal normalt være ulåst.
1.2.1.1. Fastlåsningsfunktionen på en sådan anordning må ikke anvendes for at opfylde særlige bremsekrav i bilag III, navnlig når der kræves bremsning på alle køretøjets hjul.
1.2.2. Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e, som er udstyret med karrosseri, skal være forsynet med en bakanordning, som kan betjenes fra førerpladsen.
1.2.2.1. Uanset artikel 2, stk. 5, i denne forordning og med henblik på dette bilag anses et køretøj for at have et karrosseri, hvis der er tale om strukturelle elementer ved siden af og/eller bag den laveste siddeplads, som overstiger højden af R-punktet for den pågældende siddeplads. Det pågældende område er således beliggende i og bag det vertikale tværplan gennem R-punktet for den pågældende siddeplads. Andre siddepladser, ryglæn, bagagerum og -stativer samt andre beslag eller komponenter, der er monteret på disse, betragtes ikke som strukturelle elementer i denne forbindelse (dvs. sidedøre, B-stolper og/eller tag betragtes som karosseri). Den tekniske tjeneste skal give en klar begrundelse for bedømmelseskriterierne i prøvningsrapporten.
1.2.2.2. Køretøjer i klasse L2e med en største teknisk tilladt totalmasse ≤ 225 kg, som ikke er udstyret med sikkerhedssele på førerens siddeplads, og som ikke kan udstyres med sidedøre, er fritaget fra kravet om at være forsynet med en bakanordning.
2. Prøvningskrav
2.1. Prøvningerne skal udføres på en plan overflade med god friktion.
2.2. Køretøjet skal under prøvningerne være læsset til den teknisk tilladte totalmasse.
2.3. Dæktrykket justeres til de værdier, der er angivet af fabrikanten for den pågældende lastningsgrad.
2.4. Det skal være muligt at styre et køretøj fra en retning ligeud ind i en spiral med en afsluttende drejeradius på 12 m med en hastighed på mindst 6 km/t. For at påvise overensstemmelse skal der foretages en styrebevægelse mod højre og en mod venstre.
2.5. Det skal være muligt at forlade en kurve med en drejeradius på ≤ 50 m ad tangenten uden unormale vibrationer fra styretøjet ved 50 km/t eller ved den konstruktivt bestemte maksimalhastighed, såfremt denne er lavere. For at dokumentere overholdelsen skal der foretages en styrebevægelse mod venstre og en mod højre.
2.5.1. Prøvningshastigheden kan nedsættes til 45 km/t, hvis radius er 40 m, 39 km/t, hvis radius er 30 m, 32 km/t, hvis radius er 20 m og 23 km/t, hvis radius er 10 m.
2.6. Det skal være muligt at køre langs en lige vejstrækningsoverflade, uden at føreren foretager større korrektioner eller uden usædvanlige vibrationer i styretøjet ved 160 km/t for køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på ≥ 200 km/t, ved 0,8 × Vmax for køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed < 200 km/t eller den faktiske største hastighed, som køretøjet kan opnå ved prøvningsbelastningen, hvis dette er lavere.
2.7. Når et køretøj i klasse L2e, L4e, L5e, L6e eller L7e køres i en cirkulær bane ved omtrent halvt styreudslag af de styrende hjul og en konstant hastighed på mindst 6 km/t, skal drejecirklen forblive uændret eller øges, såfremt styrekontrollen slippes.
2.8. Køretøjer i klasse L4e, hvorfra sidevogn kan afmonteres, således at motorcyklen kan anvendes uden, skal opfylde kravene for anvendelse af solemotorcykler i punkt 1.1 og 1.2.
BILAG XV
Krav vedrørende montering af dæk
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af dæk
|
1.1. |
Med forbehold af bestemmelserne i punkt 1.1.1-1.1.2 skal alle dæk, som monteres på et køretøj, herunder eventuelle reservedæk, være typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 75.
|
▼M1 —————
2. Dækmontering
|
2.1. |
Alle dæk, som normalt er monteret på samme aksel, undtagen for sidevogne til køretøjer i klasse L4e, skal være af samme type. |
|
2.2. |
Køretøjets fabrikant kan begrænse anvendelseskategorien for originale dæk og udskiftningsdæk, der kan monteres på køretøjet. I dette tilfælde skal anvendelseskategorierne for dæk, som kan monteres på køretøjet klart fremgå af køretøjets instruktionsbog. ▼M1 ————— |
|
2.3. |
Det rum, hjulet har at dreje rundt i, skal være så stort, at bevægelsen kan foregå uhindret ved brug af den maksimalt tilladte dækstørrelse og fælgbredde under hensyntagen til mindste og største indpresningsdybde og ved overholdelse af de minimums- og maksimumskrav vedrørende ophæng og styring, som køretøjsfabrikanten har angivet. Dette kontrolleres ved at gennemføre prøvningerne med de største og bredeste dæk i hvert rum under hensyntagen til den gældende fælgdimension og den maksimalt tilladte dækbredde og udvendige diameter af dækket i forhold til dækdimensionsbetegnelser som fastsat i den gældende lovgivning. Kontrollen udføres ved at foretage rotationer med en repræsentation af dækkets tilladte dimensioner i form af en maksimumstolerance, ikke blot det faktiske dæk, i rummet for det pågældende hjul.
|
|
2.4. |
Den tekniske tjeneste kan tillade en alternativ prøvningsprocedure (f.eks. virtuel prøvning) for at kontrollere, om kravene i punkt 2.3 til 2.3.2 er opfyldt, såfremt afstanden mellem dækkets maksimumtolerance og køretøjets struktur overstiger 10 mm i alle punkter. |
3. Belastningsindeks
|
3.1. |
Den tilladte maksimale belastning for hvert dæk, som køretøjet er udstyret med, skal mindst svare til følgende:
—
hvor der kun er monteret ét dæk pr. aksel: det tilladte maksimale akseltryk
—
hvor der er monteret to enkeltdæk: halvdelen af det tilladte maksimale akseltryk
—
hvor der er monteret et sæt tvillingdæk: 0,54 gange det tilladte maksimale akseltryk
—
hvor der er monteret to sæt tvillingdæk: 0,27 gange det tilladte maksimale akseltryk
—
idet det tilladte maksimale akseltryk er det, som køretøjsfabrikanten har angivet.
|
|
3.2. |
De relevante informationer skal klart fremgå af køretøjets instruktionsbog med henblik på at sikre, at der, når dette er nødvendigt, monteres passende udskiftningsdæk med korrekt belastningsindeks, når køretøjet er taget i brug. |
4. Hastighedskategori
|
4.1. |
På alle dæk, som køretøjet normalt er monteret med, skal der være angivet et symbol for hastighedskategori.
|
|
4.2. |
Kravene i punkt 4.1.1 til 4.1.3 finder ikke anvendelse i følgende situationer:
|
|
4.3. |
Den relevante information skal klart fremgå af køretøjets instruktionsbog med henblik på at sikre, at der, når dette er nødvendigt, monteres passende udskiftningsdæk med korrekt hastighedskategori, når køretøjet er taget i brug. |
5. Dæktryk
|
5.1. |
Køretøjsfabrikanten skal anbefale det kolde dæktryk for hvert dæk til normal brug på vej. Det er tilladt at angive mere end et dæktryk eller en række dæktryk, afhængigt af køretøjets belastningsforhold. Det er ikke tilladt at angive mange dæktryk med henblik på at undgå slid eller at øge brændstofeffektiviteten til skade for komfort eller ethvert andet lignende formål. |
|
5.2. |
De(t) angivne kolde dæktryk i overensstemmelse med punkt 5.1 skal angives på køretøjet (f.eks. på én eller flere etiketter). Oplysningerne skal være let læselige uden at det er nødvendigt at fjerne dele med brug af værktøj og være anbragt på en sådan måde, at det ikke er let at fjerne. |
|
5.3. |
De relevante oplysninger skal også tydeligt anføres i køretøjets instruktionsbog for at tilskynde køretøjets bruger til hyppigt at kontrollere dæktryk og at justere dem, hvis det er nødvendigt. |
BILAG XVI
Krav vedrørende køretøjets hastighedsbegrænsningsplade og dens placering på køretøjet
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til hastighedsbegrænsningsplade og dens placering på køretøjet
|
1.1. |
Køretøjer i klasse L7e-B1 og L7e-B2 skal være forsynet med en plade, på hvilken den konstruktivt bestemte maksimale hastighed er angivet. |
|
1.2. |
Køretøjer i klasse L1e, L3e, L4e og l5e-A kan være forsynet med en plade, på hvilken den konstruktivt bestemte maksimale hastighed er angivet, hvis kravene i dette bilag er opfyldt. |
2. Særlige krav vedrørende pladen
|
2.1. |
Alle tegn på pladen skal være af et retroreflekterende materiale, der er typegodkendt som klasse D, E eller D/E i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 104 ( 25 ). |
|
2.2. |
Overfladen skal bestå af en rund, hvid ikke-reflekterende plade med en diameter på 200 mm.
|
|
2.3. |
Det nummer, der er anført på pladen, skal være påført med orange cifre.
|
|
2.4. |
I tilfælde af køretøjer, der er indrettet og udstyret til drift i områder, hvor der anvendes metriske værdier, skal der stå »km/t« ved hastighedsvisningen.
|
|
2.5. |
I tilfælde af køretøjer, der er indrettet og udstyret til drift i områder, hvor der anvendes imperial måleenheder, skal der stå »mph« ved hastighedsvisningen.
|
|
2.6. |
Hvis køretøjer er bestemt og udstyret til drift i områder, hvor både der anvendes både metriske og imperial måleenheder, skal begge udgaver af hastighedsbegrænsningspladen være monteret og være i overensstemmelse med alle forskrifterne i dette bilag. |
3. Pladens placering, synlighed og egenskaber
|
3.1. |
Pladen skal bestå af et praktisk taget plant underlag. |
|
3.2. |
Pladens placering i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen:
|
|
3.3. |
Pladens placering i forhold til køretøjets vertikalplan i længderetningen:
|
|
3.4. |
Pladens placering i forhold til det vertikale tværgående plan:
|
|
3.5. |
Pladens højde over jorden:
|
|
3.6. |
Geometrisk synlighed.
|
4. Prøvningsprocedure
4.1. Bestemmelse af nummerpladens vertikale hældning og dens højde fra vejbanen:
|
4.1.1. |
Før målingerne foretages, skal køretøjet placeres på en jævn overflade med dets masse justeret til den af fabrikanten angivne masse i køreklar stand plus massen for eventuelle fremdriftsbatterier. |
|
4.1.2. |
Hvis køretøjet er udstyret med systemer, der kan ændre køretøjets kørselshøjde, skal disse indstilles i den normale driftsindstilling som foreskrevet af køretøjsfabrikanten. |
|
4.1.3. |
Hvis pladens forside vender nedad, udtrykkes målingen af hældningen som et negativt (minus) tal. |
BILAG XVII
Krav vedrørende beskyttelse af fører og passagerer, herunder indvendigt udstyr og døre
DEL 1
Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til indre indretning
1. Generelle krav
|
1.1. |
Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e, som er udstyret med karrosseri, skal opfylde følgende krav:
|
2. Særlige forskrifter og prøvninger
|
2.1. |
Indvendig zone 1:
|
|
2.2. |
Indvendig zone 2:
|
|
2.3. |
Indvendig zone 3:
|
|
2.4. |
Den indvendige zone 1, 2 og 3
|
Tillæg 1
Prøvningsapparater
1. Knæformet prøvningsapparat
|
1.1. |
Diagram over prøvningsapparat: Figur 16-P1-Ap1-1 |
|
2. |
Procedure for anvendelse:
|
DEL 2
Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til døre
1. Krav og prøvninger
|
1.1. |
Køretøjer i klasse L2e, L5e, L6e og L7e, som er udstyret med døre, skal opfylde følgende krav:
|
BILAG XVIII
Krav vedrørende maksimal kontinuerlig nominel effekt eller nettoeffekt og/eller maksimal konstruktivt bestemt hastighedsbegrænsning
1. Krav ved godkendelse af en køretøjstype med hensyn til maksimal kontinuerlig nominel effekt eller nettoeffekt og/eller maksimal konstruktivt bestemt hastighedsbegrænsing
|
1.1. |
Køretøjer i de anførte kategorier skal overholde kravene til køretøjets maksimale hastighed og, hvis det er relevant, den maksimale kontinuerlige nominelle effekt eller nettoeffekt som fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 168/2013.
|
2. Krav vedrørende typegodkendelse
|
2.1. |
Køretøjsfabrikanten skal påvise overensstemmelse med de specifikke krav i punkt 1.1-1.1.2.9 ved at påvise, at to eller flere af de anvendte metoder — ved at integrere specifikke anordninger og/eller funktioner i køretøjets fremdriftssystem — sikrer den krævede maksimale kontinuerlige nominelle effekt eller nettoeffekt og/eller den maksimale kørehastighedsbegrænsning, og at hver metode gør dette på fuldstændig uafhængig vis.
|
BILAG XIX
Krav vedrørende køretøjskonstruktionens integritet
1. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype med hensyn til strukturel integritet
1.1. Køretøjer skal være konstrueret og fremstillet således, at de er tilstrækkeligt robuste til at modstå den tilsigtede anvendelse i deres normale levetid under hensyntagen til regelmæssig og planlagt vedligeholdelse og specifik justering af udstyr, som klart og utvetydigt er angivet i den brugsanvisning, der leveres med køretøjet. Køretøjsfabrikanten skal forelægge en underskrevet erklæring herom.
1.1.1. Køretøjer i klasse L1e-A og pedalcykler i køretøjsklasse L1e-B skal være konstrueret og fremstillet, så de er i overensstemmelse med alle forskrifter vedrørende krav og prøvningsmetoder, der er fastsat for samling af styrstamme, saddelpind, forgafler og rammer som indeholdt i ISO-standard 4210: 2014, uanset eventuelle misforhold mellem anvendelsesområder i den tekniske standard. Den mindste værdi af de krævede prøvningskræfter skal være i overensstemmelse med tabel 19-1 i punkt 1.1.1.1.
1.1.1.1.
Tabel 19-1
Prøvnings- og mindstestyrker eller antal prøvningscyklusser for køretøjer i klasse L1e-A og pedalcykler i køretøjsklasse L1e-B
|
Emne |
Prøvningens betegnelse |
Reference til prøvning, der skal anvendes |
Minimumsværdi for krævet prøvningskraft eller mindste antal prøvningscyklusser |
|
Styr og styrstamme |
Sideværts bøjningsprøve (statisk prøvning) |
ISO 4210-5:2014, prøvningsmetode 4.3 |
800 N (= Kraft, F2) |
|
Udmattelsesprøvning (trin 1 — faseforskudt belastning) |
ISO 4210-5:2014, prøvningsmetode 4.9 |
270 N (= Kraft, F6) |
|
|
Udmattelsesprøvning (trin 2 — faset belastning) |
ISO 4210-5:2014, prøvningsmetode 4.9 |
370 N (= Kraft, F7) |
|
|
Ramme |
Udmattelsesprøvning med pedalkræfter |
ISO 4210-6:2014, prøvningsmetode 4.3 |
1 000 N (= Kraft, F1) |
|
Udmattelsesprøvning med vandrette kræfter |
ISO 4210-6:2014, prøvningsmetode 4.4 |
Fremadrettet kraft F2 = 850 N Bagudrettet kraft F3 = 850 N C1 = 100 000 (= antal prøvningscyklusser) |
|
|
Udmattelsesprøvning med lodrette kræfter |
ISO 4210-6:2014, prøvningsmetode 4.5 |
1 100 N (= Kraft, F4) |
|
|
Forgaffel |
Statisk bøjningsprøve |
ISO 4210-6:2014, prøvningsmetode 5.3 |
1 500 N (= Kraft, F5) |
|
Saddelpind |
Fase 1, udmattelsesprøvning |
ISO 4210-9:2014, prøvningsmetode 4.5.2 |
1 100 N (= Kraft, F3) |
|
Fase 2, statisk styrkeprøvning |
ISO 4210-9:2014, prøvningsmetode 4.5.3 |
2 000 N (= Kraft, F4) |
1.1.2. Pedalcykler i køretøjsklasse L1e-B skal have en masse i køreklar stand på ≤ 35 kg og skal være forsynet med pedaler, der tillader fremdrift af køretøjet udelukkende ved hjælp af cyklistens benkræfter. Køretøjet skal være udstyret med en justerbar siddeplads til føreren for at fremme en ergonomiske arbejdsstilling for føreren, når denne pedallerer. Hjælpefremdriftseffekten skal føjes til førerens pedaleffekt og skal være mindre end eller lig med fire gange den faktiske pedaleffekt.
1.2. Samling og konstruktion af køretøjer på samlefabrik(ker), navnlig de processer, der vedrører køretøjets chassis, stel og/eller hus og ►M1 drivlinjen ◄ , skal være omfattet af et kvalitetsstyringssystem for at sikre, at vigtige mekaniske samlinger, som f.eks. svejsninger og skrueklemmer, samt andre relevante væsentlige egenskaber, kontrolleres og verificeres efter behov.
1.2.1. Kravene i punkt 1.2 skal være omfattet af køretøjsfabrikanternes forpligtelser med hensyn til sikring af produktionens overensstemmelse, der er omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 168/2013.
1.3. I overensstemmelse med bilag VIII til forordning (EU) nr. 168/2013 skal den typegodkendende myndighed kontrollere, at der i tilfælde af tilbagekaldelse på grund af en alvorlig sikkerhedsrisiko kan stilles specifikke analyser af køretøjets strukturer, komponenter og/eller dele på grundlag af ingeniørmæssige beregninger, virtuelle prøvningsmetoder og/eller struktureret prøvning til rådighed for den typegodkendende myndighed og Europa-Kommissionen på disses anmodning.
1.4. Der skal ikke meddelelse typegodkendelse af et køretøj, hvis der er grund til at tvivle på, at køretøjsfabrikanten er i stand til at stille den analyse, der er omhandlet i punkt 1.3, til rådighed. Denne tvivl kan vedrøre enten tilgængeligheden eller eksistensen af sådanne analyser (f.eks. ansøgning om typegodkendelse af en begrænset gruppe af køretøjer fra en ikke-etableret fabrikant, hvis repræsentant sandsynligvis ikke har nogen meningsfuld adgang til en sådan analyse).
( 1 ) EUT L 215 af 14.8.2010, s. 27.
( 2 ) EUT L 230 af 31.8.2010, s. 119.
( 3 ) EUT L 166 af 18.6.2013, s. 55.
( 4 ) EUT L 230 af 31.8.2010, s. 81.
( 5 ) EUT L 84 af 30.3.2011, s. 46.
( 6 ) EUT L 307 af 23.11.2011, s. 1.
( 7 ) EUT L 307 af 23.11.2011, s. 2.
( 8 ) EUT L 257 af 30.9.2010, s. 231.
( 9 ) EUT L 323 af 6.12.2011, s. 33.
( 10 ) EUT L 57 af 2.3.2011, s. 54.
( 11 ) EUT L 42 af 12.2.2014, s. 1.
( 12 ) EUT L 292 af 10.11.2010, s. 2.
( 13 ) EUT L 200 af 31.7.2010, s. 38.
( 14 ) EUT L 164 af 30.6.2010, s. 231.
( 15 ) EUT L 196 af 28.7.2010, s. 5.
( 16 ) EUT L 177 af 10.7.2010, s. 290.
( 17 ) EUT L 166 af 18.6.2013, s. 88.
( 18 ) EUT L 323 af 6.12.2011, s. 46.
( 19 ) EUT L 237 af 8.8.2014, s. 1.
( 20 ) EUT L 4 af 7.1.2012, s. 27.
( 21 ) EUT L 109 af 28.4.2011, s. 1.
( 22 ) EUT L 233 af 9.9.2011, s. 95.
( 23 ) Rådets direktiv 92/23/EØF af 31. marts 1992 om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer samt om montering heraf (EFT L 129 af 14.5.1992, s. 95).
( 24 ) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
( 25 ) EUT L 75 af 14.3.2014, s. 29.
( 26 ) EUT L 188 af 16.7.2008, s. 32.