(1)

Den 15. januar 2007 indgav Koninklijke Philips Electronics N.V. (»Philips« eller »klageren«) en klage i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 (»forordningen om handelshindringer«).

(2)

Klageren påstod, at Det Særskilte Toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu (»Kinesisk Taipei«) havde:

(3)

Klageren påstod, at disse overtrædelser udgjorde handelshindringer, jf. artikel 2, stk. 1, i forordningen om handelshindringer, og at disse handelshindringer havde forvoldt negative handelsmæssige virkninger, jf. artikel 2, stk. 4, i forordningen om handelshindringer. Klageren påstod endvidere, at det var i Fællesskabets interesse at forsvare de pågældende patentrettigheder.

(4)

Kommissionen fastslog derfor efter høring af det rådgivende udvalg, der er nedsat ved forordningen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelsesprocedure med henblik på at undersøge de juridiske og faktuelle omstændigheder. Følgelig blev der indledt en undersøgelsesprocedure den 1. marts 2007.

(5)

I januar 2008 konkluderede undersøgelsen, at bestemmelserne om tvangslicens i artikel 76 og 77 i Patent Act of Chinese Taipei (patentloven i Kinesisk Taipei) var i strid med artikel 28 i TRIPS-aftalen og gav anledning til spørgsmål af generel interesse i forbindelse med beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det blev konkluderet, at artikel 76 i patentloven i Kinesisk Taipei var uforenelig med TRIPS-aftalens beskyttelse af de eksklusive rettigheder, der indrømmes ved et patent i henhold til artikel 28, da den gav mulighed for at indrømme tvangslicenser i tilfælde, hvor det ikke lykkedes at aftale betingelserne inden for en rimelig periode. Kommissionen konkluderede, at overtrædelsen af artikel 28 ikke var begrundet i artikel 31 i TRIPS-artikel. Kommissionen konkluderede endvidere, at artikel 31, litra b), c) og f), i TRIPS-aftalen ikke var blevet overholdt. Det blev konkluderet, at myndighederne i Kinesisk Taipei misfortolkede begrebet »rimelige kommercielle vilkår« i TRIPS-aftalen og patentloven i Kinesisk Taipei, hvilket betød, at de beslutninger, der blev truffet af myndighederne i Kinesisk Taipei, var i strid med artikel 31, litra b), i TRIPS-aftalen. Det blev desuden konkluderet, at Kinesisk Taipei ikke overholdt artikel 31, litra c), i TRIPS-aftalen, idet man ikke begrænsede anvendelsen af tvangslicenserne. Undersøgelsen konkluderede desuden et brud på artikel 31, litra f), i TRIPS-aftalen, idet betingelsen om, at licenserne overvejende skulle bruges til at forsyne hjemmemarkedet, ikke var blevet overholdt; Gigastorage forsynede nemlig overvejende eksportmarkedet.

(6)

Det blev konkluderet, at disse foranstaltninger udgjorde en handelshindring, jf. artikel 2, stk. 1, i forordningen om handelshindringer. Kommissionen fandt, at disse handelshindringer forvoldte negative handelsmæssige virkninger for klageren og truede med at forvolde negative handelsmæssige virkninger, der kunne gælde enhver EU-virksomhed, der søger om patentbeskyttelse i Kinesisk Taipei. Kommissionen konkluderede således, at de afgørelser, der blev truffet af myndighederne i Kinesisk Taipei på grundlag af den nationale patentlov, forvoldte negative handelsmæssige virkninger, jf. artikel 2, stk. 4, i forordningen om handelshindringer. Kommissionen konkluderede desuden, at det var i Fællesskabets interesse at anfægte de pågældende foranstaltninger.

(7)

Kommissionen besluttede derfor, at myndighederne i Kinesisk Taipei skulle ændre patentloven i Kinesisk Taipei og sikre, at foranstaltningernes eventuelle præcedens begrænses, blandt andet ved at sikre, at tvangslicenserne ophævedes i deres helhed.

(8)

Efter undersøgelsen udarbejdede myndighederne i Kinesisk Taipei en række ændringer til den nationale patentlov og en række gennemførelsesbestemmelser, som fik virkning den 1. januar 2013, da den nye patentlov trådte i kraft. Hvad angår tilbagekaldelsen af tvangslicenserne, blev klagerens specifikke problemer løst til gensidig tilfredsstillelse i 2007. Klageren fandt disse foranstaltninger tilfredsstillende.

(9)

På baggrund af ovenstående analyse skønnes det, at undersøgelsesproceduren har ført til en tilfredsstillende løsning på handelshindringerne som fremført af Philips i klagen. Undersøgelsesproceduren bør derfor afsluttes, jf. artikel 11, stk. 1, i forordningen om handelshindringer.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for handelsbarrierer —