European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2024/1349

5.2.2024

Bekendtgørelse til den fysiske person og den enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2024/254 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/457 og Rådets forordning (EU) 2024/287 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/455 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guatemala

(C/2024/1349)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for den person og den enhed, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2024/254 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/457 (2), og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2024/287 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/455 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guatemala.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at den berørte person og den berørte enhed skal opføres på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse (FUSP) 2024/254 og forordning (EU) 2024/287 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guatemala. I de relevante afsnit i disse bilag gives en begrundelse for opførelsen af den berørte person og den berørte enhed på listen.

Personen og enheden gøres opmærksom på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) 2024/287, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. artikel 3 i forordningen).

Den berørte person og den berørte enhed kan senest den 1. september 2024 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at beslutningen om at optage dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Den berørte person og den berørte enhed gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)   EUT L, 2024/254, 15.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/254/oj

(2)   EUT L, 2024/457, 2.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/457/oj

(3)   EUT L, 2024/287, 15.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/287/oj

(4)   EUT L, 2024/455, 2.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/455/oj


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1349/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)