<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1987DAA.1100548901.case.xml"><NO.CASE>323/86</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61986C0323</NO.CELEX><NO.SEQ>0034.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>5496</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>5502</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>7</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA HR. DA CRUZ VILAÇA — SAG 323/86</LEFT><RIGHT>COLLINI / ONPTS</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">José Luís da Cruz Vilaça</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19871119">19. november 1987</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Oversat fra portugisisk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Høje Domstol.</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Tribunal du travail de Nivelles har forelagt Domstolen to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 46 i forordning nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1971 II, s. 366.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen, Giuseppe Collini, er italiensk statsborger; han arbejdede syv år i sit hjemland, hvorefter han emigrerede til Belgien, hvor han har arbejdet i femogtredive år.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Ifølge belgisk lovgivning gælder det, at dersom Collini's samlede beskæftigelse havde været begrænset til femogtredive arbejdsår i Belgien, ville han have haft ret til en alderspension på <FT TYPE="NUMBER">326390</FT> BFR på grundlag af en forhøjelse af de femogtredive faktiske arbejdsår med otte tillægsår for <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>fiktiv beskæftigelse<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> (artikel 11a i kongelig anordning nr. 50).</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Imidlertid beregnede den belgiske socialsikringsinstitution — nemlig <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Office national des pensions pour travailleurs salariés<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>ONPTS<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>) — Collini's pension under hensyntagen til de syv års beskæftigelse i Italien.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Da et arbejdsforløb i Belgien ikke kan overstige femogfyrre år, gjorde ONPTS brug af den nationale — såkaldt <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>eksterne<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> — antikumulationsregel, der er hjemlet ved artikel 11c i kongelig anordning nr. 50 og nedsatte de otte års fiktive beskæftigelsesperioder, som Collini havde ret til, til tre år, og nåede herved til det mulige maksimum på femogfyrre år (35 + 7 + 3).</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>ONPTS har derfor tillagt Collini en pension på <FT TYPE="NUMBER">300490</FT> BFR, hvortil kommer de <FT TYPE="NUMBER">23829</FT> BFR fra Italien, hvilket svarer til den italienske pension forholdsmæssigt beregnet efter den samlede varighed af beskæftigelsen i de to lande.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>På dette grundlag og tillige fordi han tidligere havde arbejdet i Italien, fik Collini en pension på <FT TYPE="NUMBER">324319</FT> BFR, altså mindre pension end den, han ville have haft ret til, dersom han alene havde arbejdet de femogtredive år i Belgien (<FT TYPE="NUMBER">326390</FT> BFR).</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Collini mener derfor, at han er blevet straffet i sin egenskab af vandrende arbejdstager, hvorfor han under hovedsagen har anfægtet den måde, hvorpå ONPTS har beregnet hans alderspension.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Han har for den belgiske ret anført, at han i det mindste har en erhvervet ret til det beløb, han ville have haft krav på i henhold til belgisk lovgivning, dersom hans arbejdsforløb<?PAGE NO="5497"?> havde været begrænset til femogtredive års beskæftigelse i Belgien (<FT TYPE="NUMBER">326390</FT> BFR).</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Han har endvidere hævdet, at den relevante antikumulationsregel er EF-reglen i artikel 46, stk. 3, i forordning nr. 1408/71, og at hans pension følgelig skal beregnes efter en anden formel end den, der er blevet anvendt af den belgiske institution.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Efter hans opfattelse er reglen i artikel 46, stk. 3, kun anvendelig i tilfælde af, at der foreligger sammenfald af forsikringsperioder tilbagelagt i forskellige medlemsstater; imidlertid opfylder sagsøgeren denne betingelse.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>På den baggrund har Tribunal du travail de Nivelles forelagt Domstolen to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 46, stk. 3, i forordning nr. 1408/71.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Spørgsmålene er citeret i retsmøderapporten.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Inden de nærmere skal gennemgås, bør der skabes klarhed over et indledende spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Begge parter for den nationale ret nåede til sidst til enighed om, at fællesskabslovgivningen finder anvendelse, fordi den er gunstigere end belgisk lovgivning.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det følger af det princip, der er opstillet af Domstolen<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19751021">21. oktober 1975</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="24/75" YEAR="1975" PAGE.ECR="1149">24/75, Petroni mod ONPTS, Sml. s. 1149, 1160 or 1161, præmis 21</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvorefter en antikumulationsregel er uforenelig med artikel 51 og derfor uvirksom, såfremt den <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>indebærer en nedsættelse af de rettigheder, de pågældende allerede kan gøre krav på i en medlemsstat alene i medfør af dennes nationale ret<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Dette princip, som Domstolen har udviklet i forbindelse med den fællesskabsretlige antikumulationsregel i artikel 46, stk. 3, finder også anvendelse på en national antikumulationsregel.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Således har Domstolen fastslået, at <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>målet for artiklerne 48-51 ville ikke blive nået, hvis arbejdstagerne som følge af udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed skulle miste de fordele i form af social tryghed, som de under alle omstændigheder sikres, hvis kun en enkelt medlemsstats lovgivning finder anvendelse<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> <HT TYPE="ITALIC">(Petroni,</HT> Sml. 1975, s. 1149, præmis 13).</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Desuden fremgår det også af Domstolens praksis, at artikel 46 i forordning nr. 1408/71 skal anvendes, når den er mere fordelagtig for arbejdstageren end alene anvendelsen af en national lovgivning, herunder efter omstændighederne en ekstern antikumulationsregel<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19771013">13. oktober 1977</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="22/77" YEAR="1977" PAGE.ECR="1699">22/77, FROM mod Mura, Sml. s. 1699, 1708, pramis 15</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19780314">14. marts 1978</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="98/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="707">98/77, Max Schaap, Sml. s. 707, 714, præmis 10</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19810702">2. juli 1981</DATE> i de forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="116/80+117/80+119/80—121/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="1737">116, 117 og 119 til 121/80, ONPTS mod Celestre, Sml. s. 1737, 1755, præmis 15</REF.DOC.ECR>; dom af <DATE ISO="19860313">13. marts 1986</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="296/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="1047">296/84, Sinatra mod PNROM, Sml. s. 1047, præmis 20</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Der skal foretages en kort gennemgang af artikel 46, som finder anvendelse i den foreliggende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>I medfør af stk. 1, og som Domstolen har fastslået det<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. dommen i Sinatra-sagen, præmis 21.</P></NOTE>, beregner den belgiske socialsikringsinstitution det beløb, somarbejdstageren ville have haft ret til i medfør af national lovgivning, dersom han ikke havde ret til en pension i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat. En national ekstern antikumulationsregel<?PAGE NO="5498"?> kan ikke anvendes i denne forbindelse, jfr. artikel 12, stk. 2, andet punkt, i forordning nr. 1408/71.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde når man frem til et beløb på <FT TYPE="NUMBER">326389</FT> BFR, hvilket svarer til femogtredive års faktisk beskæftigelse og otte års fiktiv beskæftigelse.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>ONPTS har således beregnet den ydelse, der fremkommer på grundlag af anvendelsen af stk. 2, litra a) og b), hvorefter dette beløb er blevet sammenlignet med bestemmelsen i det foregående stykke, og der er herved alene taget hensyn til det højeste beløb.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Således beregner den belgiske institution<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den italienske institution går frem på samme vis, men jeg tænker mig, at det teoretiske beløb, som den nåede frem til, konkret er mindre end det, der følger af anvendelsen af den belgiske lovgivning.</P></NOTE> i medfør af stk. 2, litra a), det teoretiske ydelsesbeløb, som den pågældende ville have haft ret til, dersom samtlige forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til de medlemsstaters lovgivninger, som arbejdstageren har været omfattet af, var blevet tilbagelagt i Belgien.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Dersom forsikringsperioderne i Italien var blevet tilbagelagt i Belgien, ville Collini have opnået toogfyrre effektive arbejdsår, hvortil kommer ti års fiktiv beskæftigelse (artikel 11c i kongelig anordning nr. 50).</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>I henhold til bestemmelsen i litra c) og under hensyn til, at den maksimale periode, der kræves efter belgisk lovgivning for ret til fuldstændig ydelse, er femogfyrre år, er det teoretiske beløb i henhold til litra a), i vort tilfælde <FT TYPE="NUMBER">336748</FT> BFR.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>På grundlag af det teoretiske beløb har man beregnet [litra b)] det faktiske belgiske ydelsesbeløb forholdsmæssigt på grundlag af længden af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i medfør af belgisk lovgivning inden forsikringsbegivenhedens indtræden, i forhold til den samlede varighed af de forsikringsperioder, som er blevet tilbagelagt inden forsikringsbegivenhedens indtræden i henhold til lovgivningen i samtlige andre berørte medlemsstater.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Hvorledes det nu end forholder sig med den beregningsmetode for de forsikringsperioder, der her er tale om, er det beløb, man når frem til i medfør af litra a) og b) i det konkrete tilfælde konstant mindre end den ydelse, som fremkommer på grundlag af stk. 1 (<FT TYPE="NUMBER">326390</FT> BFR).</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Som krævet i stk. 1, afsnit 2, skal alene dette beløb anvendes.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>I henhold til stk. 3, afsnit 1, gælder det, at med det højeste af de i medfør af stk. 2, litra a) — der her må antages at være den belgiske ydelse (<FT TYPE="NUMBER">336748</FT> BFR) — beregnede teoretiske ydelsesbeløb som øvre grænse, har den pågældende ret til summen af de efter reglerne i stk. 1 og 2 beregnede ydelser (<FT TYPE="NUMBER">326389</FT> BFR + <FT TYPE="NUMBER">23829</FT> BFR = <FT TYPE="NUMBER">350218</FT> BFR).</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Da dette beløb overskrider ovennævnte grænse, foretager den institution, der anvender stk. 1 (i nærværende tilfælde den belgiske institution), en regulering af ydelsen efter betingelserne i artikel 46, stk. 3, afsnit 2.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Herefter skal jeg som svar på de spørgsmål, der er forelagt af den nationale ret, nærmere gennemgå de betingelser, hvorunder denne regulering skal finde sted.</TXT></NP><?PAGE NO="5499"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Det første pratjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål ønsker Tribunal du travail de Nivelles det oplyst, hvorvidt antikumulationsreglen i artikel 46, stk. 3, i forordning nr. 1408/71, finder anvendelse i alle tilfælde, hvor der sker en ugrundet sammenlægning af pensioner, altså i alle tilfælde, hvor der foreligger overskridelse af det beløb, som arbejdstageren ville have haft ret til, dersom han alene havde tilbagelagt forsikringsperioderne, ikke i forskellige medlemsstater, men i den medlemsstat, hvis lovgivning giver ham ret til den højeste pension, eller kun i tilfælde, hvor overskridelsen af beløbsgrænsen skyldes sammenfald af forsikringsperioder.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Strengt taget forekommer det kun nødvendigt at besvare dette spørgsmål med henblik på hovedsagen, dersom man finder, at der i sagen her ikke er tale om sammenfald af forsikringsperioder.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Det skyldes, at artikel 46, stk. 3, utvivlsomt finder anvendelse i tilfælde af sammenfald.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Imidlertid har den nationale ret ikke spurgt Domstolen om indholdet af begrebet <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>sammenfald af forsikringsperioder<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Jeg kan derfor begrænse mig til at foreslå Domstolen at besvare spørgsmålet direkte, idet svaret åbenbart vil være så meget mere nyttigt, dersom det er bekræftende, fordi et sådant svar gør det muligt for den forelæggende ret umiddelbart at besvare spørgsmålet om anvendeligheden af artikel 46, stk. 3, uden at det er nødvendigt forinden at fortolke noget som helst andet begreb.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse bør spørgsmålet besvares bekræftende.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Som det klart fremgår af den ottende betragtning til forordning nr. 1408/71 er det <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>for at undgå at der, <HT TYPE="ITALIC">navnlig</HT> som følge af sammenfald af forsikringsperioder og dermed ligestillede perioder, uberettiget opnås dobbeltydelser<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>, at den antikumulationsregel, der er indført ved artikel 46, stk. 3, er <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>nødvendig...<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> (min understregning). Sammenfaldet er således blot et karakteristisk eksempel, der er valgt af forordningsgiver for at illustrere situationer, der kan give anledning til uberettigede dobbeltydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Kommissionen har i sine indlæg henvist til artikel 76 og artikel 79, stk. 3, i forordning nr. 1408/71, samt til samme bestemmelses stk. 2, litra b), og til artikel 10 i forordning nr. 574/72; Kommissionen har givet et andet konkret eksempel på anvendelsen af antikumulationsreglen, uden at der foreligger sammenfald af forsikringsperioder, nemlig sammenlægning af invalidepensioner, hvoraf en er erhvervet i medfør af en national lovgivning, hvorefter der ved fastsættelsen ikke tages hensyn til forsikringsperiodens længde.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>I øvrigt er dette spørgsmål allerede blevet undersøgt i dommen af <DATE ISO="19860313">13. marts 1986</DATE> i Sinatra-sagen:</TXT><P>... <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>artikel 46 i forordning nr. 1408/71 finder anvendelse, når det ydelsesbeløb, som skal udbetales i henhold til en national lovgivning, er uafhængigt af de tilbagelagte perioder, og når den mindsteperiode, som ifølge denne lovgivning giver ret til ydelser, er tilbagelagt<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I samme retning og i meget talende vendinger går præmis 5 til dommen af <DATE ISO="19790619">19. juni 1979</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="180/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="2111">180/78, Brouwer-Kaune, Sml. s. 2111, 2119</REF.DOC.ECR>; jfr. ligeledes dom i Mura-sagen, cit., Smi. 1977, s. 1699, og dom i Grcco-sagen af <DATE ISO="19771013">13. oktober 1977</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="37/77" YEAR="1977" PAGE.ECR="1711">37/77, Sml. s. 1711</REF.DOC.ECR>. Jfr. ligeledes forslag til af-ferelse fra generaladvokat Carl Otto Lenz i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="197/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="3855">197/85, tefanutti, dom af <DATE ISO="19871006">6. oktober 1987</DATE>, Sml. s. 3855, primis 19</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</P></NP><?PAGE NO="5500"?><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Endvidere er artikel 46, stk. 3, anvendelig i tilfælde, hvor overskridelsen af den således fastsatte grænse skyldes det forhold, at de faktiske beskæftigelsesperioder er blevet suppleret med nogle fiktive tillægsperioder, som det ikke er muligt at tidsfæste, og som kun vanskeligt — lad det være sagt straks — kan antages at medføre sammenfald.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Det andet præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Med det andet spørgsmål ønsker Tribunal du travail de Nivelles at få oplyst, hvorledes man konkret fastsætter den reguleringsfaktor, der er hjemlet ved artikel 46, stk. 3, i forordning nr. 1408/71.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Den nationale rets tvivl skyldes særligt den omstændighed, at førnævnte stk. 3, afsnit 1, henviser til bestemmelserne i stk. 1 og 2, medens afsnit 2 alene henviser til bestemmelserne i stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder spørger den nationale ret, hvorledes man fastsætter reguleringsfaktoren, når en af de omhandlede ydelser er blevet fastsat i overensstemmelse med stk. 1, dvs. når arbejdstageren kun har ret til en af ydelserne i medfør af gældende national lovgivning, uden at det er nødvendigt i medfør af artikel 45 at tage hensyn til de forsikringsperioder, der er blevet tilbagelagt i medfør af nogen anden medlemsstats lovgivning (<QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>selvstændig<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> ydelse).</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Dette er i hovedsagen tilfældet for den belgiske pensions vedkommende, men ikke for den italienske pensions, der kan anses som en <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>forholdsmæssigt<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> ydelse i henhold til artikel 46, stk. 2, litra b).</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Som det allerede fremgår af parternes indlæg, må der her afklares to spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det første spørgsmål er, om den forholdsmæssigt beregnede pension (i det konkrete tilfælde den, der er tillagt af Italien) kan nedsættes; det andet spørgsmål vedrører fastsættelsen af den reduktionsmetode, der skal anvendes.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Hvad angår det første spørgsmål, har ONPTS anført, at nedsættelsen ligeledes kan bringes i anvendelse over for den italienske pension, idet man dog har medgivet, at Den Administrative Kommissionen for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring har udtalt sig i modsat retning (afgørelse nr. 91 af <DATE ISO="19730712">12. juli 1973</DATE><NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="086" DATE.PUB="19740720">EFT C 86 af 20. 7. 1974</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>).</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>ONPTS har til støtte for denne opfattelse hovedsageligt henholdt sig til Domstolens dom i Sinatra-sagen, hvori Domstolen antog, at <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>det højeste beløb, jfr. den i henhold til artikel 46, stk. 1, afsnit 2, foreskrevne sammenligning, nedsættes om fornødent i henhold til artikel 46, stk. 3<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>. Efter ONPTS's opfattelse gælder det, at da de to afsnit i stk. 1 er omfattet af artikel 46, stk. 3, skal den forholdsmæssigt beregnede pension ligeledes undergives den reduktion, der er foreskrevet ved denne bestemmelse.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Derimod antager Collini og Kommissionen, at kun den <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>selvstændige<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> (belgiske) ydelse skal reguleres, eftersom alene denne ydelse er blevet fastsat i medfør af artikel 46, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Jeg mener, at den sidste opfattelse er den rigtige.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Det skal anføres, at den nedsættelse, der er hjemlet ved artikel 46, stk. 3, foretages<?PAGE NO="5501"?> af den <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>institution, som anvender stk. 1<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, og som <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>regulerer sin ydelse<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>Her er den institution, hvem det påhviler at anvende stk. 1, den belgiske institution ONPTS, idet det er den, der tildeler en <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>selvstændig<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> pension, altså en ydelse, som arbejdstageren har ret til uafhængig af betingelserne i artikel 45.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Ganske vist henviser artikel 46, stk. 1, afsnit 2, til litra a) og b) i stk. 2; imidlertid sker dette blot med henblik på den sammenligning, der skal foretages mellem beløbene inden for den samlede ydelse beregnet i henhold til de nationale regler og fællesskabsreglerne med henblik på at finde det beløb, der er det højeste, og som alene skal finde anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Det er således ikke den forholdsmæssigt beregnede ydelse, som stk. 3, afsnit 2, kræver reguleret; i øvrigt er det vanskeligt at se, hvorledes den belgiske socialsikringsinstitution (den <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>institution, som anvender stk. 1<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>) kan nedsætte et beløb, der udbetales af den italienske socialsikringsinstitution.</TXT></NP><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Netop det har lovgiver villet udtrykke ved at foreskrive regulering af <HT TYPE="ITALIC">institutionens</HT> ydelse, dvs. den, som det påhviler denne institution at udbetale. Som af Kommissionen fremhævet, har lovgiver villet undgå, at de forholdsmæssigt beregnede pensioner bliver nedsat<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. i samme retning forslag til afgorclsc fra generaladvokat Jean-Pierre Warner i Petroni-sagen, Sml. 1975, s. f 165, og førnævnte afgorelse nr. 91 truffet af Den Administrative Kommission.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Derefter vender jeg mig til et andet problem, altså spørgsmålet om, hvilken reguleringsmetode der finder anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Stk. 3, afsnit 2, bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>hver institution, som anvender stk. 1, [skal] regulere sin ydelse med <HT TYPE="ITALIC">et beløb svarende til forholdet mellem den omhandlede ydelses beløb og summen af de i henhold til bestemmelserne i stk. 1 fastsatte ydelser</HT><QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> (min understregning).</TXT></NP><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>Vedrørende fortolkningen af dette stykke, mener jeg, at det er hævet over enhver tvivl, at blandt de forskellige fremsatte opfattelser, er alene Kommissionens den rigtige.</TXT></NP><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>Det pågældende afsnit tager nemlig sigte på at regulere fordelingen af det beløb, der overstiger det højeste teoretiske ydelsesbeløb mellem de forskellige nationale institutioner, som anvender stk. 1, når arbejdstageren har været undergivet forskellige lovgivninger, der giver ret til selvstændige ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT>Heraf fremgår det, at det overskydende beløb (altså forskellen mellem, på den ene side, summen af de selvstændige og forholdsmæssigt beregnede ydelser og, på den anden side det højeste teoretiske ydelsesbeløb) skal reguleres med en faktor, der svarer til forholdet mellem den <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>omhandlede ydelses beløb<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>, (dvs. det højeste beløb, der skal lægges til grund i medfør af den sammenligning, som skal foretages i overensstemmelse med stk. 1, afsnit 2 — i vort tilfælde <FT TYPE="NUMBER">326389</FT> BFR — og ikke det højeste teoretiske beløb, således som Collini mener) og <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>summen af de i henhold til bestemmelserne i stk. 1 fastsatte ydelser<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> (dvs. summen af samtlige selvstændige ydelser og ikke summen af de selvstændige og forholdsmæssigt beregnede ydelser, således som Collini har hævdet).</TXT></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Som Kommissionen har antaget, gør denne metode det muligt for hver institution, der tillægger en selvstændig ydelse, at nedsætte denne med forskelsbeløbet for den<?PAGE NO="5502"?> dels vedkommende, hvormed ydelsen indgår i summen af de selvstændige ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Dersom en enkelt institution tildeler en selvstændig ydelse, er <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>summen af de i henhold til bestemmelserne i stk. 1 fastsatte ydelser<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> givetvis lig med denne ydelse (i vort tilfælde <FT TYPE="NUMBER">326389</FT> BFR).</TXT></NP><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT>Den faktor, der skal anvendes på forskelsbeløbet (i vort tilfælde <FT TYPE="NUMBER">13470</FT> BFR) er lig med 1 (<FT TYPE="NUMBER">326389</FT>/<FT TYPE="NUMBER">326389</FT>) og forskellen er altså fuldt ud fradraget i den selvstændige ydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at kun en enkelt af de berørte institutioner anvender stk. 1, skaber altså ikke nogen særlig stilling, fordi beregningsmetoden ganske er den samme, dersom flere institutioner havde været berørt.</TXT></NP><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>Kommissionens opfattelse kan derfor tiltrædes, således at den rigtige beregningsmetode er den, der anvendes i formular E 209, som Kommissionen har fremlagt som bilag til sine indlæg (man kan endog sige, at den beregningsmetode, jeg har valgt for at nå frem til det samme resultat, yderligere klargør beskaffenheden af det forhold, der er omtalt i stk. 3, afsnit 2).</TXT></NP><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>Følgelig har Collini ret til <FT TYPE="NUMBER">312919</FT> BFR fra Belgien (et beløb, som er større end de <FT TYPE="NUMBER">300490</FT> BFR, der svarer til ydelsen beregnet i henhold til belgisk lovgivning, herunder den eksterne antikumulationsregel) og <FT TYPE="NUMBER">23829</FT> BFR fra Italien, i alt <FT TYPE="NUMBER">336748</FT> BFR.</TXT></NP><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>Resultatet er, at <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>det højeste af de beregnede teoretiske ydelsesbeløb<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, der præceptivt er fastsat ved stk. 3, afsnit 1, nøje er iagttaget<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I samme retning dommen i Sinatra-sagen, præmis 23.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at der gives Tribunal du travail de Nivelles følgende svar:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den regulering, der er hjemlet ved artikel 46, stk. 3, afsnit 2, i forordning nr. 1408/71, finder anvendelse i alle tilfælde, hvor det højeste af de teoretiske ydelsesbeløb beregnet i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 2, litra a), er mindre end summen af ydelserne fastsat i henhold til bestemmelserne i artiklens stk. 1 og 2, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger sammenfald af forsikringsperioder.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Når der skal foretages den regulering, som er hjemlet ved artikel 46, stk. 3, afsnit 2, og kun en af de omhandlede ydelser er fastsat i henhold til bestemmelserne i artiklens stk. 1, foretager den institution, som det påhviler at udrede denne ydelse, fradrag af det fulde beløb, som udgør forskellen mellem det højeste af de teoretiske ydelsesbeløb og summen af ydelser fastsat i henhold til artikel 46, stk. 1 og 2.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>