Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde - SJETTE DEL: INSTITUTIONELLE OG FINANSIELLE BESTEMMELSER - AFSNIT I: BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE - Kapitel 2: Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre bestemmelser - 2. afdeling: Procedurer for vedtagelse af retsakter og andre bestemmelser - Artikel 296 (tidl. artikel 253 i TEF)
EU-Tidende nr. 115 af 09/05/2008 s. 0175 - 0176
Artikel 296 (tidl. artikel 253 i TEF) Når det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt der skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet. Retsakter skal begrundes og henvise til de forslag, initiativer, henstillinger, anmodninger og udtalelser, der kræves i henhold til traktaterne. Når Europa-Parlamentet og Rådet får forelagt et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt, kan de ikke vedtage retsakter, der ikke er omhandlet i den lovgivningsprocedure, der gælder på det pågældende område. --------------------------------------------------