Sagens genstand
Afgørelse

Sagens genstand

Angående

Dels principalt påstand om, at Kommissionen har udvist passivitet ved ulovligt at afstå fra at ændre visse bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2000 af 7. september 2000 om den første fase i det program, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om biocidholdige produkter (EFT L 228, s. 6), og i Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4. november 2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF, og om ændring af forordning nr. 1896/2000 (EUT L 307, s. 1), og subsidiært påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 20. juli 2004, hvori den afviser at efterkomme sagsøgernes anmodninger, dels principalt påstand om erstatning for tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af Kommissionens manglende handling, og subsidiært påstand om erstatning for tab lidt som følge af Kommissionens skrivelse af 20. juli 2004.

Afgørelse

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Arch Chemicals, Inc., Arch Timber Protection Ltd, Rhodia UK Ltd, Sumitomo Chemical (UK) plc og Troy Chemical Co. BV bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.