Kommissionens forordning (EF) nr. 1286/98 af 22. juni 1998 om genindførelse af opkrævning af normal told på visse fladvalsede produkter, af jern og ulegeret stål, med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, for hvilke der er indført et toldloft ved forordning (EF) nr. 273/98
EF-Tidende nr. L 178 af 23/06/1998 s. 0006 - 0010
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1286/98 af 22. juni 1998 om genindførelse af opkrævning af normal told på visse fladvalsede produkter, af jern og ulegeret stål, med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, for hvilke der er indført et toldloft ved forordning (EF) nr. 273/98 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 77/98 af 9. januar 1998 om visse procedurer for anvendelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (1), særlig artikel 3, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: Artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 273/98 af 2. februar 1998 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter og -lofter og indførelse af et fællesskabstilsyn af referencemængder for en række varer med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (2) fastsætter, at varer, som er opført i bilag B, skal fritages for told inden for rammerne af toldlofter; artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 77/98 fastsætter, at Kommissionen, så snart et toldloft er nået, kan udstede en forordning om genindførelse, indtil udgangen af kalenderåret, af den told, der gælder for tredjelande ved indførsel af de pågældende varer; fællesskabstilsyn, som er fastsat ved artikel 2, stk. 3 i forordning (EF) nr. 273/98 har vist, at præferenceindførsler af varer inden for toldloftet med løbenummer 25. 0230 har nået dette toldloft; situationen er til alvorlig skade for Fællesskabets marked og nødvendiggør en genindførelse af opkrævningen af told; det er nødvendigt at genindføre opkrævning af told for de pågældende varer - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 For de i bilaget anførte varer med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, for hvilke et toldloft har været åbnet ved forordning (EF) nr. 273/98, genindføres opkrævningen af normal told fra den 26. juni og indtil den 31. december 1998. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 1998. På Kommissionens vegne Mario MONTI Medlem af Kommissionen (1) EFT L 8 af 14. 1. 1998, s. 1. (2) EFT L 27 af 3. 2. 1998, s. 6. BILAG >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>