52008PC0685(01)

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Fællesskabets vegne og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter /* KOM/2008/0685 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 7.11.2008

KOM(2008) 685 endelig

2008/0202 (AVC)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Fællesskabets vegne og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om godkendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "landbrugsaftalen") trådte i kraft den 1. juni 2002.

Det Schweiziske Forbund har forpligtet sig til i sin nationale lovgivning at indarbejde bestemmelserne i Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF, Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet, Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, og samtlige gennemførelsesbestemmelser vedrørende kontrol af import fra tredjelande til Den Europæiske Union .

Det Schweiziske Forbund har forpligtet sig til i sin nationale lovgivning at indarbejde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF.

Bestemmelserne i bilag 11 til landbrugsaftalen bør tilpasses i overensstemmelse hermed. Den 25. oktober 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om at ændre landbrugsaftalen ved ajourføring og tilpasning af dens bestemmelser (SEK(2004)1043 F af 12. august 2004). I henhold til landbrugsaftalens artikel 5, stk. 2, finder ændringsproceduren i artikel 11 ikke anvendelse på bilag 11. Ændringer af bilag 11 godkendes således ved en procedure, som svarer til landbrugsaftalens.

Den foreløbige anvendelse af denne afgørelse, indtil parternes interne procedurer er tilendebragt, gør det muligt at tage hensyn til de ændringer, der indføres ved ændringen af appendikserne til bilag 11 og afskaffelsen af veterinærkontrol ved grænserne fra den 1. januar 2009.

Derfor forelægger Kommissionen Rådet forslag til to afgørelser om henholdsvis undertegnelse med foreløbig anvendelse og om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af bilag 11 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund af 21. juni 1999 om handel med landbrugsprodukter, jf. bilag.

Afgørelsen har ingen finansielle virkninger for Det Europæiske Fællesskabs budget.

Ændringen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

* * *

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

af

om undertegnelse på Fællesskabets vegne og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 og 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

1. Den 25. oktober 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om at ændre landbrugsaftalen ved ajourføring og tilpasning af dens bestemmelser (SEK(2004)1043 F af 12. august 2004).

2. Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund har ført forhandlinger om en aftale om ændring af bilag 11 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund af 21. juni 1999 om handel med landbrugsprodukter.

3. Aftalen finder foreløbig anvendelse fra den 1. januar 2009, indtil parternes interne procedurer er tilendebragt.

4. Aftalen, som findes i bilaget, bør undertegnes med forbehold af senere indgåelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter godkendes herved på Fællesskabets vegne med forbehold af senere indgåelse af nævnte aftale.

Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen på Fællesskabets vegne med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Aftalen finder foreløbig anvendelse fra den 1. januar 2009, indtil de procedurer, der er nødvendige for indgåelsen, er tilendebragt, jf. bestemmelserne i artikel 3 i den aftale, der er tilknyttet som bilag.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

2008/0202 (AVC)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

af

om godkendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 og 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 3, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

5. Kommissionen har på Det Europæiske Fællesskabs vegne ført forhandlinger om en aftale om ændring af bilag 11 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund af 21. juni 1999 om handel med landbrugsprodukter.

6. Aftalen blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den xx.xx.2008 med forbehold af senere indgåelse i overensstemmelse med Rådets afgørelse xx/xxx/EF af xx.xx.2008.

7. Aftalen bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af bilag 11 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund af 21. juni 1999 om handel med landbrugsprodukter

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz",

i det følgende benævnt "parterne",

som tager følgende i betragtning:

(1) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund af 21. juni 1999 om handel med landbrugsprodukter, i det følgende benævnt "aftalen", trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2) Bilag 11 til aftalen vedrører sundhedsmæssige og zootekniske foranstaltninger for handelen med levende dyr og animalske produkter, i det følgende benævnt "bilag 11".

(3) Det Schweiziske Forbund har forpligtet sig til i sin nationale lovgivning at indarbejde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF [1] . Parterne bør derfor ændre aftalen for at tage hensyn til, at dens anvendelsesområde udvides til at omfatte ikke-kommerciel transport af selskabsdyr.

(4) Det Schweiziske Forbund har forpligtet sig til i sin nationale lovgivning at indarbejde bestemmelserne i Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF[2], Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet[3], Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum[4], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes[5], og samtlige gennemførelsesbestemmelser vedrørende kontrol af import fra tredjelande til Den Europæiske Union, og parterne bør derfor tilpasse bestemmelserne i aftalen.

(5) Ændringerne og tilpasningerne som følge af udviklingen i de respektive lovgivninger ligger uden for Den Blandede Veterinærkomités kompetenceområde. Det er derfor nødvendigt at ajourføre og ændre bilag 11 til aftalen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

1. I slutningen af artikel 1, stk. 1, i bilag 11 tilføjes følgende som tredje led:

"( ikke-kommerciel transport af selskabsdyr.”.

2. Titlen på afsnit I i bilag 11 affattes således:

"Handel med levende dyr samt sæd, æg og embryoner herfra og ikke-kommerciel transport af selskabsdyr" .

3. Afsnit I, artikel 3, i bilag 11 affattes således:

"Artikel 3

Parterne aftaler, at handel med levende dyr samt sæd, æg og embryoner herfra og ikke-kommerciel transport af selskabsdyr skal foregå i henhold til de retsforskrifter, der står i Appendiks 2. Anvendelsen af disse retsforskrifter er underkastet de særlige bestemmelser i samme appendiks."

Artikel 2

Artikel 15 i bilag 11 affattes således:

"Artikel 15 Animalske produkter: Grænsekontrol og gebyrer

Kontrollen af samhandelen mellem EF og Schweiz med animalske produkter foregår i henhold til bestemmelserne i Appendiks 10."

Artikel 3

Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres interne procedurer.

Parterne underretter hinanden, når disse procedurer er tilendebragt.

Aftalen finder foreløbig anvendelse fra den 1. januar 2009, indtil disse procedurer er tilendebragt.

Artikel 4

Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i ..., den …

For Det Europæiske Fællesskab For Det Schweiziske Forbund

[1] EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1.

[2] EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

[3] EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

[4] EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

[5] EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.