<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ2001DAA.0100077901.case.xml"><NO.CASE>C-36/98</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61998J0036</NO.CELEX><NO.SEQ>0024.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>810</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>836</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>27</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM Af <DATE ISO="20010130">30.1.2001</DATE> — SAG C-36/98</LEFT><RIGHT>SPANIEN MOD RÅDET</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><DATE ISO="20010130">30. januar 2001</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: spansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-36/98,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Kongeriget Spanien</HT> ved S. Ortiz Vaamonde, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union</HT> ved G. Houttuin og D. Canga Fano, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><P>støttet af</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Den Franske Republik</HT> ved K. Rispal-Bellanger og R. Nadal, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><?PAGE NO="I-811"?><P><HT TYPE="BOLD">Den Portugisiske Republik</HT> ved L. Fernandes, M. Telles Romão og P. Canelas de Castro, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><P><HT TYPE="BOLD">Republikken Finland</HT> ved <HT TYPE="BOLD">H.</HT> Rotkirch og T. Pynnä, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><P>og</P><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved <HT TYPE="BOLD">R.</HT> Gosalbo Bono og F. de Sousa Fialho, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>intervenienter,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>angående en påstand om annullation af Rådets afgørelse 97/825/EF af <DATE ISO="19971124">24. november 1997</DATE> om indgåelse af konventionen om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="342" DATE.PUB="1997" PAGE.FIRST="18">EFT L 342, s. 18</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene C. Gulmann, A. La Pergola, M. Wathelet og V. Skouris samt dommerne D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, P. Jann, L. Sevón (refererende dommer), R. Schintgen og F. Macken,</P><P>generaladvokat: P. Léger</P><P>justitssekretær: afdelingschef D. Louterman-Hubeau,</P></PREAMBLE.INIT><?PAGE NO="I-812"?><GR.VISA><VISA>på grundlag af retsmøderapporten,</VISA><VISA>efter at parterne har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="20000118">18. januar 2000</DATE>, hvorunder Kongeriget Spanien var repræsenteret ved S. Ortiz Vaamonde, Rådet ved I. Díez Parra, som befuldmægtiget, Den Portugisiske Republik ved L. Fernandes og P. Canelas de Castro, Republikken Finland ved H. Rotkirch og T. Pynnä og Kommissionen ved G. Valero Jordana, som befuldmægtiget,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="20000516">16. maj 2000</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="19980216">16. februar 1998</DATE> har Kongeriget Spanien i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 1 (efter ændring nu artikel 230, stk. 1, EF), anlagt sag med påstand om annullation af Rådets afgørelse 97/825/EF af <DATE ISO="19971124">24. november 1997</DATE> om indgåelse af konventionen om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="342" DATE.PUB="1997" PAGE.FIRST="18">EFT L 342, s. 18</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>den anfægtede afgørelse<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den <DATE ISO="19980609">9. juni</DATE>, den <DATE ISO="19980715">15. juli</DATE> og den <DATE ISO="19980824">24. august 1998</DATE> har Den Franske Republik, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland fået tilladelse til at indtræde i sagen til støtte for Rådet for Den Europæiske Unions påstande.</TXT></NP><?PAGE NO="I-813"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De relevante retsregler</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>EF-traktatens artikel 130 R, stk. 1, og stk. 2, første afsnit (efter ændring nu artikel 174, stk. 1, og stk. 2, første afsnit, EF), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Fællesskabets politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten</P></ITEM><ITEM><P>beskyttelse af menneskers sundhed</P></ITEM><ITEM><P>en forsigtig og rationel udnyttelse af naturresourcerne</P></ITEM><ITEM><P>fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. Kravene med<?PAGE NO="I-814"?> hensyn til miljøbeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på andre områder.</TXT></NP><P>[...]<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Traktatens artikel 130 R, stk. 4, første afsnit, bestemmer: <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Fællesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet, for så vidt angår Fællesskabet, kan nedfældes i aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 228.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>EF-traktatens artikel 130 S, stk. 1 og 2 (efter ændring nu artikel 175, stk. 1 og 2, EF), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Rådet træffer efter fremgangsmåden i artikel 189 C og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 130 R.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde for beslutningstagning og med forbehold af bestemmelserne i artikel 100 A vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg,</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter</P></ITEM><?PAGE NO="I-815"?><ITEM><P>foranstaltninger vedrørende fysisk planlægning, arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering og foranstaltninger af generel karakter, samt forvaltning af vandressourcerne</P></ITEM><ITEM><P>foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.</P></ITEM></LIST></P><P>Rådet kan på betingelserne i det foregående afsnit fastlægge de i dette stykke nævnte spørgsmål, om hvilke der skal træffes afgørelse med kvalificeret flertal. <QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Bestemmelserne om indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer findes i EF-traktatens artikel 228 (efter ændring nu artikel 300 EF), som i stk. 2 og i stk. 3, første afsnit, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>2.</NO.P><TXT>Med forbehold af de beføjelser, som på dette område er tillagt Kommissionen, indgås aftalerne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelsen af interne regler, samt for aftaler, som er omhandlet i artikel 238.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Med undtagelse af de aftaler, der er omhandlet i artikel 113, stk. 3, indgår Rådet aftalerne efter høring af Europa-Parlamentet, herunder i tilfælde, hvor aftalen angår et område, hvor fremgangsmåden i artikel 189 B eller artikel 189 C skal følges for vedtagelsen af interne regler. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte under hensyntagen til, hvor meget sagen haster. Hvis der ikke er afgivet udtalelse ved fristens udløb, kan Rådet træffe afgørelse.<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-816"?><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Ved den anfægtede afgørelse har Rådet på Fællesskabets vegne godkendt konventionen om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau, undertegnet i Sofia (Bulgarien) den <DATE ISO="19940629">29. juni 1994</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="342" DATE.PUB="1997" PAGE.FIRST="19">EFT 1997 L 342, s. 19</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>konventionen<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>). Den anfægtede afgørelse angiver, at den er baseret på EF-traktaten, særlig artikel 130 S, stk. 1, sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, og stk. 3, første afsnit.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Realiteten</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Til støtte for sit søgsmål har Kongeriget Spanien påberåbt sig et enkelt anbringende om, at der ikke er anvendt den rette hjemmel. Ifølge Kongeriget Spanien skulle afgørelsen alene have været baseret på traktatens artikel 130 S, stk. 2, sammenholdt med traktatens artikel 228, stk. 2, andet punktum, og stk. 3, første afsnit.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Det har i denne forbindelse henvist til, at traktatens artikel 130 S, stk. 2, opregner en række handlinger på miljøområdet, herunder <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>, for hvilke alle beslutninger skal tages efter en særlig fremgangsmåde. Denne bestemmelse er en lex specialis-regel — og ikke en undtagelse — i forhold til den generelle regel i traktatens artikel 130 S, stk. 1. Den går derfor forud for den generelle regel og kan fortolkes udvidende, når dens ånd gør en sådan fortolkning ønskelig.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Foranstaltninger til forvaltning af vandressourcerne er foranstaltninger, der har til formål at forvalte og rationalisere menneskets brug af vand til bestemte formål ved at underlægge brugen fælles miljøpolitiske krav. Brug af vand omfatter såvel flodtransport af varer som udtømning af affaldsstoffer i en flod for at skaffe sig af<?PAGE NO="I-817"?> med dem. Med hensyn til foranstaltninger som deling af vandområder eller udførelse af vandbygningsarbejder er Fællesskabet kun kompetent, såfremt disse foranstaltninger er dikteret af en uafviselig miljøpolitisk nødvendighed.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Da vand er en naturressource, som er livsnødvendig for mennesket, gør særlige hensyn sig herved gældende. Derfor skal den fremgangsmåde, der er indført ved traktatens artikel 130 S, stk. 2, anvendes, så snart en fællesskabsforanstaltning har til formål direkte eller indirekte at regulere forskellige aspekter ved menneskets brug af vand, selv når den fælles miljøpolitiks almindelige formål figurerer blandt dens formål. Der kan nemlig næppe tænkes foranstaltninger til forvaltning af vand, som ikke tager hensyn til spørgsmål vedrørende beskyttelse af vandressourcerne og disses kvalitet. Desuden indgår foranstaltninger til forvaltning af vandressourcerne i traktatens afsnit om miljø.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>I traktatens artikel 130 S, stk. 1 og 2, sondres der ikke efter, om fællesskabsforanstaltningen vedrører naturressourcernes <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>kvalitet<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>kvantitet<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>, men efter det område, som foranstaltningen vedrører. Hvis den vedrører de områder, der specielt er nævnt i traktatens artikel 130 S, stk. 2, skal den være i overensstemmelse med bestemmelserne heri.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>På grundlag af en gennemgang af konventionen har den spanske regering påpeget, at der i præamblen under opregningen af de kontraherende parters formål i første afsnit nævnes <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>samarbejde om vandforvaltning med henblik på beskyttelse af vandressourcerne og udnyttelsen heraf<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> og i sjette afsnit <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>varig ... beskyttelse af Donau og af vandområderne i flodens afvandingsområde<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>bæredygtig forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>udnyttelse af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>. Konventionens artikel 2, som angiver målene for samarbejdet, nævner endvidere i stk. 1 forsvarlig vandforvaltning, i stk. 2 samarbejde om grundlæggende vandforvaltningsspørgsmål og i stk. 3 rationel, bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne til kommunale, industrielle og landbrugsmæssige formål.</TXT></NP><?PAGE NO="I-818"?><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Konventionens indhold falder også i fuldt omfang ind under begrebet forvaltning af vandressourcerne. Den spanske regering har i denne forbindelse henvist til konventionens artikel 3, som vedrører regulering af vandløb og kontrol med deres afstrømning, udnyttelse af vandet og vandbygningsanlæg, til artikel 5, stk. 1, og stk. 2, litra a), om samarbejde om bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne og ensartede metoder til registrering af tilstanden i vandressourcerne, til artikel 6, som omhandler passende foranstaltninger til bæredygtig udnyttelse og bevaring af disse ressourcer, til artikel 7, stk. 1, og stk. 5, litra b), som vedrører grænser for industriel udnyttelse af vand og udledning af spildevand, til artikel 9, stk. 1 og 3, som vedrører overvågning af forholdene på floden i Donau's afvandingsområde og harmoniserede metoder til udarbejdelse af vandbalancer, til artikel 10, litra b) og c), som vedrører gensidig rapporteringspligt om internationale aftaler eller nationale bestemmelser om beskyttelse og forvaltning af vandressourcer, og til artikel 18, stk. 5, som angår samarbejde med henblik på udarbejdelse af yderligere bestemmelser om beskyttelse og vandforvaltning af Donau.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Den spanske regering har konkluderet, at konventionen, der er godkendt ved afgørelsen, udelukkende vedrører forvaltning af vandressourcer i Donau-bækkenet og indfører foranstaltninger til rationel og ikke-forurenende udnyttelse deraf. Hvis en af dens bestemmelser falder uden for området for vandforvaltning, vil den være sekundær i forhold til hovedformålet.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Desuden er den anfægtede afgørelse truffet til gennemførelse af den fælles miljøpolitik, der omhandles i såvel stk. 1 som i stk. 2 i traktatens artikel 130 S, og ikke inden for rammerne af to eller flere forskellige fællesskabspolitikker. Der opstår følgelig intet problem om konkurrerende hjemmel. Den eneste vanskelighed, der skal løses, er valget mellem generelle regler og specielle regler inden for samme afsnit i traktaten.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Ifølge Rådet må der sondres skarpt mellem på den ene side, hvad der almindeligvis kaldes <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>forvaltning af vand<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>, og på den anden side <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> som omhandlet i traktatens artikel 130 S, stk. 2. Indførelse<?PAGE NO="I-819"?> af foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten henhører under det førstnævnte begreb. Indførelse af foranstaltninger til kvantitativ forvaltning af vandressourcerne henhører under det andet. Rådet har erkendt, at traktatens forskellige sproglige versioner ikke er til hjælp ved fortolkningen af begrebet <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, men er dog af den opfattelse, at henvisningen til <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>ressourcer<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> taler for Rådets fortolkning.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Desuden synes forvaltning af vandressourcerne at have et element til fælles med fysisk planlægning og arealanvendelse, som er de to andre områder, der nævnes i traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, andet led, nemlig begrebet <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>arbejder<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> til forbedring af miljøet.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Rådet har anført, at konventionen har til formål på internationalt plan at fremme foranstaltninger med henblik på at imødegå et meget præcist regionalt miljøproblem, nemlig forureningen af en af de længste floder i Europa, som gennemløber to medlemsstater og flere tredjelande. Konventionen skal ligeledes tjene til at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten samt fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af Donau's ressourcer, idet de kontraherende stater har erkendt, at Donau, navnlig dens nedre løb, er stærkt forurenet, og at den bidrager føleligt til forureningen af Sortehavet. Med konventionen tilstræbes det også at beskytte menneskers sundhed.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>En fuldstændig gennemlæsning af konventionen viser ifølge Rådet, at dens formål og dens indhold går langt ud over en blot forvaltning af flodens disponible vandressourcer. Når der med et sådant instrument forfølges bredt definerede formål, indebærer det ifølge Rådet uundgåeligt, at en del deraf må dreje sig om forvaltning af ressourcer. Imidlertid er virkningen på forvaltningen af Donau's vandressourcer sekundært i forhold til konventionens formål og indhold.</TXT></NP><?PAGE NO="I-820"?><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Med henvisning til konventionens del I med overskriften <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Almindelige bestemmelser<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> har Rådet bl.a. anført, at en bæredygtig og forsvarlig vandforvaltning nævnes flere gange i artikel 2 blandt målene og principperne for samarbejdet, men ved siden af andre mål og principper.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>På grundlag af en gennemgang af konventionens del II med overskriften <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Multilateralt samarbejde<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> har Rådet gjort gældende, at denne har til formål at sikre en effektiv beskyttelse af vandkvaliteten og en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, hvorved parterne i konventionen kan forebygge, overvåge og nedbringe de grænseoverskridende virkninger. Rådet har i denne forbindelse henvist til artikel 5, stk. 2, som bestemmer, at parterne træffer foranstaltninger vedrørende bl.a. udledning af spildevand, håndtering af vandmiljøfarlige stoffer og reducering af tilledningen af næringsstoffer og pesticider og foranstaltninger for at undgå grænseoverskridende virkninger af affald, og til konventionens artikel 6 om særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandressourcerne. Det har også nævnt artikel 7, som omtaler vandkvalitetsmålsætninger og kriterier til emissionsbegrænsning, bilag II, som indeholder en liste over industrisektorer og virksomheder samt en liste over farlige stoffer og stofgrupper, og konventionens bilag III, som opregner generelle retningslinjer vedrørende vandkvalitetsmålsætninger og -kriterier.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Med hensyn til konventionens del III med overskriften <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Den Internationale Kommission<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> har Rådet anført, at det fremgår af dens bestemmelser, at Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau (herefter <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Den Internationale Kommission<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>), der oprettes ved konventionens artikel 18, stk. 1, ikke har kompetence til at forvalte Donau's vandressourcer. Den har kompetence som et organ, der hører til en konvention, som har til formål at forbedre vandkvaliteten i et flodbækken.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Rådet har konkluderet, at konventionens formål, således som det er beskrevet i tredje betragtning til den anfægtede afgørelse, er bredere end blot forvaltning af Donau's vandressourcer, og at dens indhold forfølger dette formål. De foranstaltninger, der nævnes i konventionen, har i det væsentlige til formål at forbedre Donau's vandkvalitet, og Den Internationale Kommission, der er oprettet ved denne konvention, har alene de beføjelser, der giver den mulighed for<?PAGE NO="I-821"?> at bidrage til denne forbedring. Følgelig er konventionens virkning på den kvantitative forvaltning af vandressourcerne helt sekundær.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Under henvisning til en analyse af betydningen af udtrykket <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/> på fransk, i fællesskabsretten og i folkeretten, har den franske regering gjort gældende, at udtrykket henviser til beherskelse af vandets bevægelse, energi eller afstrømning og følgelig dækker forvaltning af floder og vandløb, beherskelse og regulering af afstrømning, brug af vand samt udnyttelse af vand som ressource til kunstvanding eller energi. Fællesskabsbestemmelser, som gør direkte indgreb i medlemsstaternes beslutningskompetence med hensyn til planlægning og udnyttelse af vandressourcer, henhører derfor under traktatens artikel 130 S, stk. 2, mens alle foranstaltninger, der på den ene side vedrører havområder og på den anden side ferskvandskvalitet, bekæmpelse af forurening og beskyttelse af akvatiske økosystemer, er direkte knyttet til beskyttelse af naturog miljøressourcer, som er omfattet af proceduren efter traktatens artikel 130 S, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Hvad konventionen angår har den til formål at indføre et samarbejde mellem regeringerne, først og fremmest med henblik på at beskytte Donau's vand og akvatiske økosystem mod forurening. I denne forbindelse viser allerede konventionens titel, at dens formål er at forebygge og begrænse forureningen af Donau med henblik på at sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne i denne flod, hvilket bekræftes af tredje betragtning til den anfægtede afgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Økologisk forvaltning af en flods vand nødvendiggør ganske vist en kombination af kvalitative og kvantitative foranstaltninger, som har indbyrdes sammenhæng. De bestemmelser i konventionen, som vedrører vandressourcer og afstrømning af vand, er imidlertid af sekundær karakter og udgør ikke dens hovedformål.</TXT></NP><?PAGE NO="I-822"?><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Den portugisiske regering har indledningsvis anført, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner af traktatens artikel 130 S, stk. 2, med hensyn til udtrykket <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Den har dernæst gjort gældende, at der i folkeretten er tendens til at give dette udtryk en mere og mere begrænset betydning, navnlig i sammenhæng med den voksende miljøbevidsthed. Denne tendens forstærkes af den doktrin, hvorefter man foretrækker at forbeholde udtrykket <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>vand<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> for situationer, som involverer aktiviteter til beskyttelse eller aktiviteter hovedsagelig til beskyttelse, og kun tale om <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>vandressourcer<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>, når der hentydes til vandforbrug eller aktiviteter vedrørende økonomisk udnyttelse af vand.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Med hensyn til fællesskabsretten har den portugisiske regering anført, at traktaten om Den Europæiske Union bestemmer, at aktioner og foranstaltninger til gennemførelse af den fælles miljøpolitik for fremtiden i almindelighed skal vedtages efter den forenklede fremgangsmåde i traktatens artikel 130 S, stk. 1. Traktatens artikel 130 S, stk. 2, er i det højeste udtryk for en vilje til at fastholde en normativ ligevægt i det potentielt dynamiske forhold mellem fællesskabskompetencerne og de kompetencer, som i princippet tilkommer medlemsstaterne. <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>Forvaltning af vand<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, dvs. alle parametre, aktioner eller foranstaltninger til beskyttelse af miljøet eller til opbremsning af forringelsen deraf eller til beskyttelse og forbedring af vandkvaliteten, har længe henhørt under Fællesskabets kompetence, mens <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> ikke hører til dette område og ikke er et fællesskabsanliggende, men er forblevet under medlemsstaternes ansvarsområde. Der er dog ingen tendens til, at enhver aktion på området for vand tages ud af det fælles projekt til forsvar og beskyttelse af miljøet, som er fastslået i traktatens artikel 130 S, stk. 1, men derimod tale om en fordeling af kompetencerne. Denne løsning med hensyn til forvaltning af vandressourcerne, ligesom for fysisk planlægning og arealanvendelse, der ligeledes nævnes i traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, andet led, giver udtryk for og hviler på et princip om suverænitet, der omfatter disse kompetencer, som er fastslået og berettiget ved deres tilknytning til et område.</TXT></NP><?PAGE NO="I-823"?><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Den portugisiske regering er af den opfattelse, at hvis en fællesskabsretsakt i overvejende grad indgår i bestræbelserne på at drage omsorg for miljøet og er rettet mod spørgsmål af kvalitativ art, skal denne retsakt, selv når den har visse kvantitative virkninger eller indeholder bestemmelser af kvantitativ art, have hjemmel i traktatens artikel 130 S, stk. 1, og ikke i artikel 130 S, stk. 2, da sidstnævnte finder anvendelse i tilfælde, hvor der overvejende behandles spørgsmål af kvantitativ art.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Hvad angår konventionens formål og indhold har den portugisiske regering understreget, at de kontraherende parter taler om beskyttelse, og at selv når de behandler spørgsmålet om brug af vand, hvori kunne indgå forvaltning af vandressourcer, gør de det ud fra et synspunkt, der er meget forskelligt fra det fysiske synspunkt, som hviler på en grundlæggende antagelse om, at der er ubegrænset adgang til at regulere vandressourcerne, hvilket er synspunktet i traktatens artikel 130 S, stk. 2. I konventionen ses reglerne om brug af vand nemlig ud fra et samlet miljøperspektiv, hvilket giver sig udslag i, at brug af vand er underlagt princippet om bæredygtighed, som det i øvrigt udtrykkes i konventionens titel.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Den finske regering har anført, at traktatens artikel 130 S, stk. 1, skal vælges som hjemmel for en fællesskabsretsakt, når denne retsakts indhold og formål er knyttet til beskyttelse af Fællesskabets overfladevand eller grundvand, og når bestemmelserne om kvantitet og brug af vand skal fremme formål vedrørende vandets kvalitet.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Konventionerne om internationale vandområder opdeles traditionelt strengt mellem konventioner om forvaltning af vandressourcer og konventioner om beskyttelse af vandområder. Som en nyere fase i lovgivningen tages der hensyn til en bæredygtig udvikling, som er karakteriseret ved et forsøg på at forene interessen i beskyttelse af vandområder med brugernes interesser, således at udnyttelsen af vandområder sker ud fra et ønske om bæredygtig udvikling.</TXT></NP><?PAGE NO="I-824"?><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde tilsigter konventionen en bæredygtig udnyttelse, således som selve dens titel viser. Ifølge konventionens præambel og artikel 2 har den til formål en samlet vandforvaltning på grundlag af princippet om bæredygtig udvikling. Reglerne om forvaltning af vandressourcer har imidlertid en sekundær betydning i konventionen, der i det væsentlige drejer sig om beskyttelse af vandområder.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Ifølge den finske regering er konventionens formål således både beskyttelse af vandområder og den bæredygtige udnyttelse heraf, men set på baggrund af traktatens artikel 130 S, stk. 1 og 2, er konventionens væsentlige indhold og formål beskyttelse af Donau's vand og ikke forvaltning af dens vandressourcer.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at udtrykket <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcer<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> udelukkende henviser til vandforvaltningens kvantitative aspekter i analogi med de øvrige udtryk i traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, andet led, nemlig <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>fysisk planlægning<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>arealanvendelse<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>, som ifølge Kommissionen direkte angår den måde, hvorpå staterne anvender deres område til infrastrukturprojekter. Udtrykket <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> må altså forstås således, at det omfatter de kvantitative spørgsmål vedrørende distribution og udnyttelse af vand.</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Med hensyn til den anfægtede afgørelses formål og indhold er Kommissionen af den opfattelse, at konventionens bestemmelser klart afspejler forhandlernes hovedinteresser, nemlig at forhindre forurening af Donau's vandområder forårsaget af de berørte staters industrielle udvikling og at afhjælpe den ved at fremme samarbejde, udveksling af oplysninger og gensidig bistand mellem disse stater.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen viser en gennemgang af konventionen, at beskyttelsen af kvaliteten af Donau's vandområder er et gennemgående tema i præamblen og i størstedelen af dens bestemmelser. Selv om konventionen også indeholder nogle<?PAGE NO="I-825"?> henvisninger til kvantitative kriterier for Donau-bækkenet, er disse kriterier i de fleste tilfælde uadskillelige fra de kvalitetsmæssige kriterier og foranstaltninger.</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Kommissionen har konkluderet, at konventionens tyngdepunkt er beskyttelsen af Donau's miljø, navnlig kvaliteten af dens vandområder, og at konventionen som noget rent sekundært indeholder kvantitative kriterier for vandforvaltning, hvilket i de fleste tilfælde skyldes, at disse kriterier ikke kan adskilles fra beskyttelsen af miljøet og flodens kvalitet.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Domstolens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at Rådet, som det bestemmes i traktatens artikel 130 R, stk. 4, ved den anfægtede afgørelse i overensstemmelse med artikel 228 har godkendt en aftale indgået mellem Fællesskabet og tredjelande.</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Med hensyn til fremgangsmåden for indgåelse af en sådan aftale fremgår det af traktatens artikel 228, stk. 2, at når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelsen af interne regler, eller hvis der er tale om en aftale, som er omhandlet i EF-traktatens artikel 238 (nu artikel 310 EF), træffer Rådet afgørelse med enstemmighed. I andre tilfælde træffer det afgørelse med kvalificeret flertal.</TXT></NP><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Det må derfor undersøges, om interne fællesskabsregler svarende til konventionens bestemmelser vedtages i henhold til traktatens artikel 130 S, stk. 1, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (nu artikel 252 EF), dvs. med kvalificeret flertal, eller i henhold til traktatens artikel 130 S, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.</TXT></NP><?PAGE NO="I-826"?><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>I denne forbindelse må det først fastslås, hvad der er anvendelsesområdet for henholdsvis stk. 1 og stk. 2 i traktatens artikel 130 S, og for det andet må det undersøges, med hvilken hjemmel konventionen er blevet godkendt.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Anvendelsesområdet for henholdsvis stk. 1 og stk. 2 i traktatens artikel130 S</P></TI></TITLE><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>I henhold til traktatens artikel 130 S, stk. 1, træffer Rådet afgørelse efter den deri fastsatte fremgangsmåde, når det beslutter, hvilke aktioner der skal iværksættes af Fællesskabet med henblik på at gennemføre målene for den fælles miljøpolitik, således som de er anført i traktatens artikel 130 R. Ifølge traktatens artikel 130 S, stk. 2, anvendes den deri fastsatte fremgangsmåde for beslutningstagning uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde, når Rådet vedtager de deri opregnede bestemmelser og foranstaltninger.</TXT></NP><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Det fremgår altså af selve ordlyden af de to bestemmelser, at traktatens artikel 130 S, stk. 1, i princippet er hjemmel for retsakter, der vedtages af Rådet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført traktatens artikel 130 R. Derimod er traktatens artikel 130 S, stk. 2, affattet således, at den finder anvendelse, når de foranstaltninger, der skal vedtages, vedrører de deri angivne områder, herunder forvaltning af vandressourcerne.</TXT></NP><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Med hensyn til begrebet <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/> fremgår det af Domstolens faste praksis, at fortolkningen af en fællesskabsretlig bestemmelse indebærer en sammenligning af de sproglige versioner (jf. dom af <DATE ISO="19961024">24.10.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-72/95" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-5403">C-72/95, Kraaijeveld m.fl., Sml. I, s. 5403, præmis 28</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="I-827"?><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Vedrørende den foreliggende sag bemærkes, at anvendelsen i den franske version af udtrykket <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>hydrauliques<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>, som betyder <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>vedrørende cirkulation og distribution af vand<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>, indebærer, at det, der sigtes til i traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, andet led, er forvaltning af vandressourcer i fysisk henseende, hvilket taler til fordel for den af Rådet og intervenienterne hævdede fortolkning. Den nederlandske version (<QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>kwantitatief waterbeheer<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>) peger i samme retning, idet den anvender udtryk, som indebærer forvaltning af vand i dettes kvantitative aspekter i modsætning til de kvalitative aspekter. De tyske udtryk (<QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>der Bewirtschaftung der Wasserressourcen<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>), de spanske (<QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>la gestion de los recursos hídricos<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/>), de italienske (<QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>la gestione delle risorse idriche<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>), de portugisiske (<QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>gestão dos recursos hídricos<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/>), de finske (<QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>vesivarojen hoitoa<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>), de svenske (<QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>förvaltning av vattenresurser<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/>), de danske (<QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>), de engelske (<QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>management of water resources<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>), de irske (<QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>bainisteoireacht acmhainní uísce<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/>) og de græske (<QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>τη διαχείριοη των υδάτινων πόρων<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00BB"/>) kan ikke blot omfatte de kvantitative aspekter ved forvaltning af vand, men også de kvalitative aspekter.</TXT></NP><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Når der er uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner af en fællesskabsretsakt, skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med det regelsæt, som den indgår i (jf. hertil bl.a. dom af <DATE ISO="20000413">13.4.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-420/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-2847">C-420/98, W.N., Sml. I, s. 2847, præmis 21</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>I denne forbindelse må det straks bemærkes, at det fremgår af formålene med den fælles miljøpolitik og af traktatens artikel 130 R sammenholdt med dens artikel 130 S, stk. 1 og 2, at anvendelsen af udtrykket <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/> i artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, ikke har til formål at udelukke enhver foranstaltning, som vedrører menneskets brug af vand, fra traktatens artikel 130 S, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Dernæst bemærkes, at ud over foranstaltninger vedrørende forvaltning af vandressourcerne omhandler traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, andet led, foranstaltninger vedrørende fysisk planlægning og arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering og foranstaltninger af generel karakter. Det drejer sig om foranstaltninger, der ligesom de foranstaltninger, der har hjemmel i traktatens<?PAGE NO="I-828"?> artikel 130 S, stk. 1, har til formal at gennemføre de mål, der er anført i traktatens artikel 130 R, men som regulerer medlemsstaternes arealanvendelse, herunder foranstaltninger vedrørende regionalplanlægning, byplanlægning eller landzoneplanlægning eller planlægning af forskellige projekter vedrørende en medlemsstats infrastruktur.</TXT></NP><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Medlemsstaternes område og arealer samt deres vandressourcer er begrænsede ressourcer, og traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, andet led, angår følgelig de foranstaltninger, der vedrører dem som sådanne, dvs. foranstaltninger, som regulerer de kvantitative spørgsmål vedrørende udnyttelsen af disse ressourcer, eller med andre ord foranstaltninger, som angår de kvantitative spørgsmål ved forvaltningen af begrænsede ressourcer, men ikke de spørgsmål, der vedrører forbedring og beskyttelse af disse ressourcers kvalitet.</TXT></NP><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>Denne fortolkning støttes af, at affaldshåndtering og foranstaltninger af generel karakter falder uden for anvendelsesområdet for traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, andet led. Foranstaltninger af generel karakter er f.eks. foranstaltninger, som, skønt de generelt vedrører medlemsstaternes fysiske planlægning og arealanvendelse, ikke indeholder bestemmelser om gennemførelse af specielle infrastrukturprojekter, eller, skønt de sætter visse grænser for den måde, hvorpå medlemsstaternes arealer kan anvendes, ikke indeholder bestemmelser om, hvad de skal anvendes til.</TXT></NP><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Desuden bemærkes, at de foranstaltninger, der nævnes i de tre led i traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, alle indebærer, at fællesskabsinstitutionerne griber ind på områder som skattepolitik, energipolitik eller fysisk planlægning, hvor Fællesskabet, bortset fra den fælles miljøpolitik, enten ikke har lovgivningskompetence, eller hvor der kræves enstemmighed i Rådet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-829"?><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>Det fremgår af gennemgangen af disse forskellige omstændigheder tilsammen, at begrebet <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>forvaltning af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/> ikke dækker enhver foranstaltning vedrørende vand, men kun sigter til foranstaltninger, som angår regulering af udnyttelsen af vandområder og disses forvaltning i kvantitativ henseende.</TXT></NP><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>Med hensyn til argumentet om, at vand er en naturressource, der er så livsnødvendig, at der herved gør sig særlige hensyn gældende, bemærkes blot, at denne grund i sig selv ikke kan berettige, at vand udelukkes fra anvendelsesområdet for traktatens artikel 130 S, stk. 1. Under alle omstændigheder bestemmer traktatens artikel 130 R, stk. 2 og 3, at Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder af Fællesskabet, den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den afbalancerede udvikling i dets områder. Desuden bestemmes i traktatens artikel 130 S, stk. 5, at såfremt en foranstaltning, der bygger på traktatens artikel 130 S, stk. 1, indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, fastsætter Rådet i den retsakt, hvorved den pågældende foranstaltning vedtages, passende bestemmelser i form af undtagelser af midlertidig karakter og/eller finansiel støtte fra Samhørighedsfonden.</TXT></NP><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>Det følger heraf, at blandt de foranstaltninger vedrørende vand, der har til formål at nå de i traktatens artikel 130 R nævnte mål, er det kun foranstaltninger, der vedrører regulering af udnyttelsen af vandområder og disses forvaltning i kvantitativ henseende, der kan træffes med hjemmel i traktatens artikel 130 S, stk. 2.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Hjemmelen for godkendelsen af konventionen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>58</NO.P><TXT>Det følger af fast retspraksis, at valget af hjemmel for en retsakt efter kompetencefordelingen i Fællesskabet skal ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter<?PAGE NO="I-830"?> navnlig retsaktens formål og indhold (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="20000404">4.4.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-269/97" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-2257">C-269/97, Kommissionen mod Rådet, Sml. I., s. 2257, præmis 43</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>59</NO.P><TXT>Hvis en gennemgang af en fællesskabsretsakt viser, at den har et dobbelt formål eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som principielt eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det principielle eller fremherskende formål eller led (jf. i denne retning dom af <DATE ISO="19990223">23.2.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-42/97" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-869">C-42/97, Parlamentet mod Rådet, Sml. I, s. 869, præmis 39 og 40</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>60</NO.P><TXT>Med hensyn til den anfægtede afgørelses formål bemærkes, at skønt den konvention, som den godkender, også drejer sig om reguleringen af udnyttelsen af Donau-bækkenets vandområder og disses forvaltning i kvantitativ henseende, fremgår det af betragtningerne til den anfægtede afgørelse og af konventionens præambel, at sidstnævnte principalt har til formål at beskytte og forbedre disse vandområders kvalitet.</TXT></NP><NP><NO.P>61</NO.P><TXT>Det fremgår således af tredje betragtning til den anfægtede afgørelse, at formålet med konventionen er at <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>beskytte vandmiljøet<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/>, at <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>forebygge og begrænse forureningen af Donau<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/> og at <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne i de berørte lande<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/>. Mens det fremgår af første afsnit i konventionens præambel, at de kontraherende parter er <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>fast besluttet på at øge deres samarbejde om vandforvaltning med henblik på beskyttelse af vandressourcerne og udnyttelsen heraf<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/>, fremgår det af andet og tredje afsnit, at de er betænkelige ved <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>ændringer i tilstanden i vandløbene i Donau-bækkenet<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/> og understreger det presserende behov for at <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>forebygge, overvåge og mindske alvorlige negative grænseoverskridende virkninger fra udledningen af farlige stoffer og næringsstoffer i vandmiljøet i Donau-bækkenet, idet der også tages skyldigt hensyn til Sortehavet<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/>. I fjerde afsnit henvises der til de foranstaltninger, der allerede er taget for at fremme samarbejdet med henblik på <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>at forebygge og overvåge grænseoverskridende forurening, bæredygtig vandforvaltning og rationel udnyttelse og bevaring af vandressourcerne<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/>. Ifølge det sjette afsnit stræber de kontraherende parter mod <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>varig forbedring og beskyttelse af Donau og af vandområderne i flodens afvandingsområde ... og mod bæredygtig forvaltning af vandressourcerne, idet de samtidig tager skyldigt hensyn til Donau-staternes interesser, hvad<?PAGE NO="I-831"?> angår udnyttelse af vandressourcerne, og samtidig at bidrage til beskyttelse af havmiljøet i Sortehavet<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>62</NO.P><TXT>Det resultat, at konventionen principalt drejer sig om beskyttelse og forbedring af vandkvaliteten i Donau-bækkenet, støttes af dens artikel 2, stk. 1, 2 og 3, som definerer de kontraherende parters mål.</TXT></NP><NP><NO.P>63</NO.P><TXT>Hvad angår konventionens indhold har dens bestemmelser, som regulerer udnyttelsen af vandområderne i Donau-bækkenet og deres forvaltning i kvantitativ henseende, sekundær karakter.</TXT></NP><NP><NO.P>64</NO.P><TXT>I denne forbindelse angiver konventionens artikel 3, som definerer konventionens anvendelsesområde, de projekter og igangværende foranstaltninger, der navnlig dækkes af konventionen, nemlig <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>udledning af spildevand, tilledning af næringsstoffer og farlige stoffer... såvel som varmetilledning<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>projekter og foranstaltninger inden for vandbygningsarbejder<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>andre projekter og foranstaltninger til udnyttelse af vandet, såsom vandkraft og bortledning og indvinding af vand<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>drift af bestående vandbygningsanlæg, f.eks. reservoirer og vandkraftanlægs foranstaltninger til forebyggelse af miljøvirkninger, herunder forringelse af de hydrologiske forhold, erosion, abrasion, oversvømmelser og sedimenttransport; foranstaltninger til beskyttelse af økosystemerne<QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0061" REF.END="QE0061" CODE="00BB"/>håndtering af vandmiljøfarlige stoffer og forebyggelse af uheld<QUOT.END ID="QE0061" REF.START="QS0061" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>65</NO.P><TXT>Disse projekter og foranstaltninger er dog kun omfattet af konventionens bestemmelser, <QUOT.START ID="QS0062" REF.END="QE0062" CODE="00BB"/>såfremt de har eller kan få grænseoverskridende virkninger<QUOT.END ID="QE0062" REF.START="QS0062" CODE="00AB"/>. Ifølge konventionens artikel 1, litra c), <QUOT.START ID="QS0063" REF.END="QE0063" CODE="00BB"/>betegner udtrykket <QUOT.START ID="QS0064" REF.END="QE0064" CODE="2019"/>grænseoverskridende virkning<QUOT.END ID="QE0064" REF.START="QS0064" CODE="2019"/> enhver betydelig negativ virkning på flodmiljøet, der skyldes en ændring i tilstanden i et vandområde som følge af menneskelig aktivitet, og som strækker sig ud over et område, der henhører under en kontraherende parts jurisdiktion<QUOT.END ID="QE0063" REF.START="QS0063" CODE="00AB"/>. Ligeledes præciseres det i konventionens artikel 3, stk. 3, at<?PAGE NO="I-832"?> konventionen finder anvendelse på spørgsmål i forbindelse med fiskeri og flod- og kanalskibsfart, <QUOT.START ID="QS0065" REF.END="QE0065" CODE="00BB"/>for så vidt angår problemer med beskyttelse af vandet mod forurening som følge af disse aktiviteter<QUOT.END ID="QE0065" REF.START="QS0065" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>66</NO.P><TXT>De foranstaltninger, som er fastsat i konventionens artikel 5, stk. 2, for at forebygge, overvåge og nedbringe de grænseoverskridende virkninger, omfatter ganske vist <QUOT.START ID="QS0066" REF.END="QE0066" CODE="00BB"/>registrering af tilstanden i de naturlige vandressourcer i Donau's afvandingsområde på grundlag af vedtagne kvantitative og kvalitative parametre<QUOT.END ID="QE0066" REF.START="QS0066" CODE="00AB"/>, men de øvrige foranstaltninger, der er fastsat i dette stykke, angår alene beskyttelse og forbedring af Donau's vandressourcers kvalitet, herunder vedtagelse af retsforskrifter, <QUOT.START ID="QS0067" REF.END="QE0067" CODE="00BB"/>som indeholder de krav, udledning af spildevand skal opfylde<QUOT.END ID="QE0067" REF.START="QS0067" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0068" REF.END="QE0068" CODE="00BB"/>om håndtering af vandmiljøfarlige stoffer<QUOT.END ID="QE0068" REF.START="QS0068" CODE="00AB"/>, såvel som retsforskrifter, <QUOT.START ID="QS0069" REF.END="QE0069" CODE="00BB"/>der tager sigte på at reducere tilledningen af næringsstoffer og farlige stoffer fra diffuse kilder<QUOT.END ID="QE0069" REF.START="QS0069" CODE="00AB"/>, samt <QUOT.START ID="QS0070" REF.END="QE0070" CODE="00BB"/>passende foranstaltninger for at undgå grænseoverskridende virkninger af affald og farlige stoffer<QUOT.END ID="QE0070" REF.START="QS0070" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>67</NO.P><TXT>Tilsvarende angår konventionens artikel 6, 7 og 8 principalt beskyttelse og forbedring af kvaliteten af Donau's vandområder.</TXT></NP><NP><NO.P>68</NO.P><TXT>I artikel 6, som indeholder særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandressourcerne, præciseres det, at <QUOT.START ID="QS0071" REF.END="QE0071" CODE="00BB"/>de kontraherende parter træffer passende foranstaltninger til forebyggelse eller nedbringelse af grænseoverskridende virkninger og til bæredygtig og forsvarlig udnyttelse af vandressourcerne, såvel som bevaring af de økologiske ressourcer<QUOT.END ID="QE0071" REF.START="QS0071" CODE="00AB"/>. I bestemmelsen hedder det, at de navnlig sørger for at <QUOT.START ID="QS0072" REF.END="QE0072" CODE="00BB"/>udarbejde opgørelser over de grundvandsressourcer, der er genstand for langsigtet beskyttelse, såvel som over beskyttede områder, der er vigtige for nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyninger<QUOT.END ID="QE0072" REF.START="QS0072" CODE="00AB"/>, at <QUOT.START ID="QS0073" REF.END="QE0073" CODE="00BB"/>forebygge forurening af grundvandsressourcerne<QUOT.END ID="QE0073" REF.START="QS0073" CODE="00AB"/>, at <QUOT.START ID="QS0074" REF.END="QE0074" CODE="00BB"/>minimere risikoen for uforsigtig forurening<QUOT.END ID="QE0074" REF.START="QS0074" CODE="00AB"/>, at <QUOT.START ID="QS0075" REF.END="QE0075" CODE="00BB"/>tage hensyn til de mulige virkninger på vandkvaliteten fra projekter og igangværende foranstaltninger, som omhandlet i artikel 3, stk. 2<QUOT.END ID="QE0075" REF.START="QS0075" CODE="00AB"/>, og at <QUOT.START ID="QS0076" REF.END="QE0076" CODE="00BB"/>vurdere<?PAGE NO="I-833"?> forskellige biotopelementers vandløbsøkologiske betydning og fremsætte forslag om foranstaltninger til forbedring af de akvatiske og litorale økologiske vilkår<QUOT.END ID="QE0076" REF.START="QS0076" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>69</NO.P><TXT>Konventionens artikel 7 bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0077" REF.END="QE0077" CODE="00BB"/>de kontraherende parter fastsætter [...] emissionsgrænser for forureningsbelastning og koncentrationer for individuelle industrisektorer eller virksomheder<QUOT.END ID="QE0077" REF.START="QS0077" CODE="00AB"/>, og at de <QUOT.START ID="QS0078" REF.END="QE0078" CODE="00BB"/>udarbejder [...] supplerende bestemmelser til forebyggelse eller begrænsning af tilførslen af farlige stoffer og næringsstoffer fra diffuse kilder<QUOT.END ID="QE0078" REF.START="QS0078" CODE="00AB"/>. <QUOT.START ID="QS0079" REF.END="QE0079" CODE="00BB"/>Herudover fastsætter de [...] i givet fald vandkvalitetsmålsætninger og anvender vandkvalitetskriterier med henblik på at forebygge, overvåge og mindske de grænseoverskridende virkninger<QUOT.END ID="QE0079" REF.START="QS0079" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>70</NO.P><TXT>Ifølge konventionens artikel 8 udarbejder de kontraherende parter <QUOT.START ID="QS0080" REF.END="QE0080" CODE="00BB"/>regelmæssigt opgørelser over vigtige punktkilder og diffuse kilder til forurening<QUOT.END ID="QE0080" REF.START="QS0080" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0081" REF.END="QE0081" CODE="00BB"/>opstiller [...] trinvis en liste over yderligere forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger<QUOT.END ID="QE0081" REF.START="QS0081" CODE="00AB"/>, idet denne opgørelse og denne liste danner grundlag for udvikling af fælles handlingsprogrammer. Disse programmer tager navnlig sigte på <QUOT.START ID="QS0082" REF.END="QE0082" CODE="00BB"/>nedbringelse af forureningsbelastninger og -koncentrationer<QUOT.END ID="QE0082" REF.START="QS0082" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>71</NO.P><TXT>Med hensyn til konventionens artikel 9 bemærkes, at selv om de overvågningsprogrammer og metoder, som omhandles i stk. 1, ganske vist angår oversvømmelsesprognoser, vandbalance og vandmængde, står det dog fast, at de også angår vandløbskvalitet, emissionsbekæmpelse, sedimenter og flodøkosystemer. Der henvises desuden i bestemmelsen til udvikling af metoder til <QUOT.START ID="QS0083" REF.END="QE0083" CODE="00BB"/>overvågning og vurdering af spildevandsudledninger<QUOT.END ID="QE0083" REF.START="QS0083" CODE="00AB"/>, udarbejdelse af <QUOT.START ID="QS0084" REF.END="QE0084" CODE="00BB"/>opgørelser over vigtige punktkilder, herunder over de udledte forureningsstoffer (emissionsopgørelser)<QUOT.END ID="QE0084" REF.START="QS0084" CODE="00AB"/> og vurdering af <QUOT.START ID="QS0085" REF.END="QE0085" CODE="00BB"/>vandforureningen fra de diffuse kilder<QUOT.END ID="QE0085" REF.START="QS0085" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>72</NO.P><TXT>Det er også rigtigt, at artikel 9, stk. 3, foreskriver, at der opstilles nationale vandbalancer såvel som den globale vandbalance for Donau-bækkenet, og at det<?PAGE NO="I-834"?> fremgår af konventionens artikel 1, litra g), at der ved <QUOT.START ID="QS0086" REF.END="QE0086" CODE="00BB"/>vandbalance<QUOT.END ID="QE0086" REF.START="QS0086" CODE="00AB"/> forstås <QUOT.START ID="QS0087" REF.END="QE0087" CODE="00BB"/>forholdet mellem den naturlige vandtilførsel og vandafgivelse i et samlet flodbækken gennem de forskellige komponenter (nedbør, fordampning, overfladeafstrømning og underjordisk afstrømning)<QUOT.END ID="QE0087" REF.START="QS0087" CODE="00AB"/>. Det står dog fast, at konventionens artikel 9, stk. 2, fremhæver de kontraherende parters forpligtelse til regelmæssigt at enes om, <QUOT.START ID="QS0088" REF.END="QE0088" CODE="00BB"/>hvilke målpunkter, karakteristika ved flodvandets kvalitet og forureningsparametre for Donau der skal vurderes regelmæssigt og tilstrækkelig hyppigt, under hensyntagen til det pågældende vandløbs økologiske og hydrologiske egenart såvel som til typiske emissioner af forureningsstoffer, der udledes i det pågældende afvandingsområde<QUOT.END ID="QE0088" REF.START="QS0088" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>73</NO.P><TXT>Med hensyn til de kontraherende parters forpligtelse til at underrette Den Internationale Kommission om internationale aftaler og nationale bestemmelser om beskyttelsen og vandforvaltningen af Donau og vandområderne i dens afvandingsområde i henhold til artikel 10, litra b) og c), og Den Internationale Kommissions forberedelse af grundlaget for udarbejdelse af yderligere bestemmelser i henhold til konventionens artikel 18, stk. 5, som den spanske regering har henvist til, må det nødvendigvis konstateres, som denne regering selv har påpeget, at de love og administrative bestemmelser, der henvises til i disse bestemmelser, angår såvel beskyttelsen som forvaltningen af Donau's vandområder.</TXT></NP><NP><NO.P>74</NO.P><TXT>Det fremgår af denne gennemgang, at konventionen efter sit formål og sit indhold har til hovedformål at beskytte og forbedre kvaliteten af vandområderne i Donau-bækkenet, selv om den også, men sekundært, angår udnyttelsen af disse vandområder og deres forvaltning i kvantitativ henseende.</TXT></NP><NP><NO.P>75</NO.P><TXT>Det følger af det ovenfor anførte, at interne fællesskabsregler, som svarer til konventionens bestemmelser, vedtages med hjemmel i traktatens artikel 130 S, stk. 1. Det er derfor med rette, at Rådet har godkendt konventionen under henvisning til traktatens artikel 228, stk. 2, første punktum, og artikel 228, stk. 3, første afsnit.</TXT></NP><?PAGE NO="I-835"?><NP><NO.P>76</NO.P><TXT>Rådet vil derfor være at frifinde.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>77</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Rådet har påstået Kongeriget Spanien dømt til at betale sagens omkostninger, og da dette har tabt sagen, bør det pålægges at betale sagens omkostninger. I henhold til artikel 69, stk. 4, første afsnit, bærer Den Franske Republik, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland og Kommissionen, der er indtrådt i sagen, deres egne omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>DOMSTOLEN</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Rådet for Den Europæiske Union frifindes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-836"?><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Den Franske Republik, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Rodríguez Iglesias</P><P>Gulmann</P><P>La Pergola</P><P>Wathelet</P><P>Skouris</P><P>Edward</P><P>Puissochet</P><P>Jann</P><P>Sevón</P><P>Schintgen</P><P>Macken</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20010130">30. januar 2001</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>G.C. Rodríguez Iglesias</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>