T-74/9161991B00740017.00011646116549TKENDELSE AF 6. 4. 1992 — SAG T-74/91TANCREDI MOD PARLAMENTET<TI><P><HT TYPE="UC">Rettens kendelse</HT> (Tredje Afdeling)</P><P><DATE ISO="19920406">6. april 1992</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI>

I sag T-74/91,

Rocco Tancredi, Taranto (Italien), ved advokat Giuseppe Semeraro, advokat med møderet for Corte di cassazione, 3, via Mazzini, I-74100 Taranto,

sagsøger,mod

Europa-Parlamentet ved juridisk konsulent Jorge Campinos og Kieran Bradley, Parlamentets Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af meddelelsen om udvælgelsesprøve PE/52/A og/eller annullation eller ændring af den liste over egnede ansøgere, som blev udfærdiget af udvælgelseskomiteen,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, B. Vesterdorf, og dommerne C. Yeraris og J. Biancarelli,

justitssekretær: H. Jung,

afsagt følgende

<TI><P>Kendelse</P></TI><TI><P>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</P></TI>1Den 23. november 1990 offentliggjorde Europa-Parlamentet (herefter benævnt Parlamentet) en meddelelse om udvælgelsesprøve i den italienske udgave af De Europæiske Fællesskabers Tidende (C 293, s. 15), som skulle afholdes på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver med henblik på besættelse af stillingen som chef for Informationskontoret i Rom (PE/52/A). Tancredi ansøgte om at deltage i udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomiteen holdt sit første møde den 6. marts 1991 og opstillede under sine møder den 21. marts, den 8. og 17. april 1991 en liste over 46 ansøgere, som opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Sagsøgerens navn figurerede ikke på denne liste. Han modtog efterfølgende meddelelse fra formanden for udvælgelseskomiteen om, at hans ansøgning ikke kunne imødekommes, da han ikke havde godtgjort at have tilstrækkelig erhvervserfaring i presse- og informationsvirksomhed og journalistik og/eller kommunikation [afsnit III, punkt B.1. b) i meddelelsen om udvælgelsesprøven]. Sagsøgeren indgav en klage over denne afgørelse, som efter en fornyet gennemgang af akterne blev taget til følge.2Under sine møder den 17. april og den 6. maj 1991 fastsatte udvælgelseskomitéen skalaen for karaktergivningen ved bedømmelsen af kvalifikationsbeviserne for de ansøgere, som havde fået adgang til udvælgelsesprøven. På grundlag heraf udfærdigede udvælgelseskomitéen en liste over de ansøgere, som fik adgang til de mundtlige prøver og som også omfattede sagsøgeren. De mundtlige prøver fandt sted den 27. og 28. juni 1991 i Bruxelles og den 17. og 19. juli 1991 i Rom.3På grundlag af de mundtlige prøver udfærdigede udvælgelseskomiteen en liste over egnede ansøgere, hvorpå var opført fire navne, herunder A. som den første, men ikke sagsøgeren. Det fremgår af de karakterer, udvælgelseskomitéen gav ved prøverne, at sagsøgeren under den mundtlige prøve kun opnåede 22 point, men at minimum efter meddelelsen om udvælgelsesprøven var 24 point. Sagsøgeren opnåede 53 point i alt og var dermed den sidste på listen over de ansøgere, som havde fået adgang til de mundtlige prøver.4Ved skrivelse af 19. september 1991, som sagsøgeren modtog den 26. september, fik han meddelelse om, at han ikke under samtalen med udvælgelseskomiteen havde opnået de 24 point, som mindst kræves efter betingelserne i punkt V i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at han dermed var udelukket.5Ved stævning registreret på Rettens Justitskontor den 23. oktober 1991 har Tancredi anlagt sag, hvorunder han har rejst indsigelse mod meddelelsen om udvælgelsesprøven og over den liste over egnede ansøgere, som udvælgelseskomiteen udfærdigede.<TI><P>Parternes påstande og anbringender</P></TI>6Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af den anfægtede meddelelse om udvælgelsesprøve og/eller annulation eller ændring af udvælgelseskomiteens afgørelse om resultaterne af prøven, og den i forbindelse hermed udfærdigede liste, med alle de heraf følgende konsekvenser, også for så vidt angår sagens omkostninger.

7Parlamentet har nedlagt følgende påstande:

Sagen afvises i det omfang, den vedrører den omhandlede meddelelse om udvælgelsesprøve.

Sagen afvises i det omfang, den vedrører udfærdigelsen af listen over egnede ansøgere.

I øvrigt frifindes sagsøgte.

Afgørelsen vedrørende sagens omkostninger træffes i overensstemmelse med gældende regler.

Endvidere har Parlamentet i duplikken nedlagt påstand om, at det nye anbringende, som sagsøgeren har fremsat i replikken, afvises.

<TI><P>Formaliteten</P></TI>8Til støtte for sine påstande har Tancredi gjort gældende, at den ansøger, som blev ansat i stillingen efter at have bestået udvælgelsesprøven, ikke opfyldte de særlige betingelser i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Endvidere anfører han, at der foreligger en overtrædelse af princippet om den indbyrdes uafhængighed mellem medlemsstaternes regeringer og De Europæiske Fællesskabers institutioner. Endelig anfører sagsøgeren, at proceduren for udvælgelsen af ansøgerne var ulovlig.9Ifølge procesreglementets artikel 111 kan Retten, når det er åbenbart, at sagen må afvises, uden at fortsætte sagens behandling, træffe afgørelse ved begrundet kendelse. Da Retten (Tredje Afdeling) har fundet, at den ved sin gennemgang af akterne er tilstrækkeligt oplyst om sagen, findes det ufornødent at afholde mundtlig forhandling.<TI><P>Formalitetsprøvelse af påstandene vedrørende meddelelsen om udvælgelsesprøven</P></TI>10Parlamentet har gjort gældende, at sagen må afvises i det omfang, den vedrører meddelelsen om udvælgelsesprøven. For det første har sagsøgeren ingen retlig interessé i at anfægte en meddelelse om en udvælgelsesprøve. Formålet med sådanne meddelelser er nærmere fastlagt ved Rettens dom af 16. oktober 1990 (sag T-132/89, Gallone mod Rådet, Sml. II, s. 549). For det andet er sagen anlagt efter fristernes udløb. Ifølge fast praksis kan en tjenestemand ikke til støtte for et søgsmål anlagt til prøvelse af en beslutning, truffet af en udvælgelseskomite, gøre gældende, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er behæftet med mangler, når han ikke rettidigt har anfægtet de dele af meddelelsen, der efter hans opfattelse indeholder et klagepunkt imod ham (Rettens dom af 16.10.1990 i førnævnte sag, Gallone, præmis 20). Ganske vist kan en tjenestemand, som gør gældende, at selve ordlyden af en meddelelse om udvælgelsesprøve er behæftet med mangler, som medfører, at meddelelsen er ulovlig, anfægte den. Dette har sagsøgeren imidlertid ikke gjort i den foreliggende sag, ligesom han ikke har påvist, at der er nogen mangler i meddelelsen om udvælgelsesprøven, som kan anfægte dens lovlighed. I øvrigt skulle meddelelsen om udvælgelsesprøven i så fald have været anfægtet inden tre måneder efter dens offentliggørelse, således som det er fastsat i artikel 90, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt vedtægten). Fristen herfor udløb imidlertid i den foreliggende sag den 25. februar 1991. Sagen er derfor åbenbart for sent anlagt hvad angår meddelelsen om udvælgelsesprøven.11Sagsøgeren har ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende denne del af afvisningspåstanden.12Retten skal vedrørende det anførte bemærke, med henvisning til fast praksis, at en tjenestemand ikke under et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om ikke at give ham adgang til udvælgelsesprøven kan påberåbe sig anbringender vedrørende mangler ved meddelelsen om udvælgelsesprøven, når han ikke rettidigt har anfægtet bestemmelserne i den meddelelse, som han mener indeholder et klagepunkt imod ham. I modsat fald ville det nemlig være muligt at anfægte en meddelelse om udvælgelsesprøve længe efter dens offentliggørelse og efter, at de fleste eller alle etaper i forbindelse med udvælgelsesprøven allerede er afsluttet, hvilket strider mod retssikkerhedsprincippet samt mod princippet om den berettigede forventning og god forvaltningsskik. Der foreligger derimod en anden situation, når de mangler, som den pågældende påberåber sig, ganske vist har deres oprindelse i ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven, men først er kommet for dagen i forbindelse med selve afholdelsen af udvælgelsesprøven (jf. Domstolens dom af 8.3.1988, forenede sager 64/86, 71/86, 72/86, 73/86 og 78/86, Sergio mod Kommissionen, Sml. s. 1399, præmis 13, 14 og 15, se endvidere Domstolens dom af 11.3.1986, sag 294/84, Adams mod Kommissionen, Sml. s. 977, og Rettens dom af 20.6.1990, sag T-133/89, Burban mod Parlamentet, Smi. II, s. 245). Samme betragtninger må anlægges i tilfælde, hvor sagen vedrører en anden afgørelse end afslaget på at give den pågældende adgang til udvælgelsesprøven (Rettens dom af 16.10.1990 i førnævnte sag, Gallone). Det gælder blandt andet tvister vedrørende afslag på at optage nogen på en egnethedsliste (Domstolens domme af 6.7.1988, sag 164/87, Simonella mod Kommissionen, Sml. s. 3807, og sag 181/87, Agazzi Léonard mod Kommissionen, Sml. s. 3823).13Af disse betragtninger følger, at den første del af påstanden vedrørende meddelelsen om udvælgelsesprøven må afvises fra realitetspåkendelse, da Tancredi ikke anfægtede meddelelsen om udvælgelsesprøven inden for den foreskrevne søgsmålsfrist, regnet fra tidspunktet for meddelelsens offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og da han ikke har påberåbt sig, at selve meddelelsen om udvælgelsesprøven er behæftet med mangler, som først viste sig i forbindelse med afholdelsen af prøverne.<TI><P>Formalitetsprøvelse af påstandene vedrørende egnethedslisten</P></TI>14Parlamentet anfører, at sagen også må afvises i det omfang, den vedrører den af udvælgelseskomitéen udfærdigede egnethedsliste, da sagsøgeren mangler retlig interesse. Det fremgår nemlig af Domstolens og Rettens faste praksis, at en ansøger kun har retlig interesse i at anfægte følgerne af en udvælgelsesprøve, som han har deltaget i, såfremt han har bestået den (Rettens dom af 20.9.1990, sag T-37/89, Hanning mod Parlamentet, Sml. II, s. 463). Denne betingelse opfylder sagsøgeren imidlertid ikke, da han under den mundtlige samtale med udvælgelseskomitéen ikke opnåede det minimum af point, som kræves efter meddelelsen om udvælgelsesprøven. Efter Parlamentets opfattelse er den eneste afgørelse fra udvælgelseskomitéen, som i givet fald kan tænkes at indeholde et klagepunkt for sagsøgeren, hans placering ved udvælgelsesprøven efter afholdelsen af de mundtlige prøver og den omstændighed, at han på grund af denne placering ikke kunne optages på egnethedslisten. I den forbindelse er det kun det sidste af de tre anbringender, som sagsøgeren har gjort gældende, der har nogen relevans, nemlig anbringendet om, at proceduren for udvælgelsen af ansøgerne var behæftet med en mangel, som gjorde denne ulovlig.15Sagsøgeren fastholder, at han har den fornødne retlige interesse, da han under sagen har rejst krav om annullation af udvælgelseskomiteens afgørelse om resultaterne af prøven og den heraf følgende placering, idet afgørelsen lider af åbenbar mangel på uvildighed og gennemskuelighed i afviklingen af selve udvælgelsesprøven.16Det bemærkes med henvisning til Domstolens praksis, at udvælgelseskomiteens foranstaltninger principielt ikke kan anfægtes under en retssag, da udvælgelseskomiteen ikke er nogen ansættelsesmyndighed, som kan træffe afgørelser i forhold til tjenestemænd. Disse foranstaltninger har alene karakter af forberedende akter, hvorfor påberåbelsen af deres ulovlighed kun kan ske under en retssag vedrørende den afgørelse, hvortil de udgør et forberedende skridt (Domstolens dom af 14.12.1965, sag 21/65, Morina mod Parlamentet, Sml. 1965-1968, s. 159, org. réf.: Rec. s. 1279). Denne praksis har eksisteret længe (Domstolens dom af 6.2.1986, sag 143/84, Vlachou mod Revisionsretten, Sml. s. 459, præmis 11), i hvert fald for så vidt angår ansøgere, som er optaget på en egnethedsliste. For disse ansøgeres vedkommende kan anbringendet om, at listen er retsstridig, følgelig kun... påberåbes i forbindelse med et søgsmål, der rettes mod den afgørelse, som listen... er en forberedelse til (jf førnævnte dom i Vlachou-sagen), dvs. den afgørelse om udnævnelse af en ansøger, som ansættelsesmyndigheden træffer på grundlag af udvælgelseskomiteens rapport.17Endvidere har ansøgere, der i lighed med sagsøgeren ikke er blevet optaget på den egnethedsliste, som udfærdiges af udvælgelseskomiteen, mulighed for at anfægte udvælgelseskomitéens afgørelse herom (Domstolens domme af 6.7.1988 i førnævnte sager og Domstolens dom af 14.3.1989 i sag 133/88, Martinez mod Parlamentet, Sml. s. 689). Herom har Retten fastslået, at en egnethedsliste er resultatet af to forskellige afgørelser truffet af udvælgelseskomiteen. På den ene side beslutter udvælgelseskomiteen at opføre visse ansøgere på listen. På den anden side beslutter den ikke at opføre ansøgere, som har deltaget i udvælgelsesprøven, herpå. Med hensyn til på listen opførte ansøgere er afgørelsen en forberedende akt i forhold til afgørelsen om udnævnelse... Med hensyn til de ikke opførte ansøgere ændrer den ene omstændighed, at andre ansøgere er opført på listen, ikke ved deres retsstilling, som først påvirkes, når der faktisk udnævnes en anden person til den stilling, udvælgelsesprøven blev afholdt for. Derimod er afgørelsen om ikke at opføre en ansøger på egnethedslisten en akt, som indeholder et klagepunkt. Følgelig kan påstanden om annullation af udvælgelsesprøve(n) ... kun antages til realitetsbehandling, for så vidt den vedrører udvælgelseskomiteens afslag på at opføre sagsøgeren på egnethedslisten (Rettens dom af 27.6.1991, sag T-156/89, Valverde Mordt mod Domstolen, Sml. II, s. 407).18Af det anførte følger, at sagsøgeren principielt er berettiget til at anfægte udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at opføre ham på egnethedslisten. Det andet led af påstanden om annullation eller ændring af den af udvælgelseskomiteen udfærdigede egnethedsliste kan derfor principielt, i det anførte omfang, tages under realitetspåkendelse.19Begrundelsen for, at sagsøgeren ikke blev optaget på den af udvælgelseskomiteen udfærdigede egnethedsliste, er imidlertid i den foreliggende sag, at han ved den mundtlige prøve, som bestod i en samtale med udvælgelseskomiteen, ikke opnåede det minimum af point, som kræves efter meddelelsen om udvælgelsesprøven. Det eneste anbringende, som sagsøgeren med nogen virkning vil kunne fremføre til støtte for sin påstand om annullation af udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at opføre ham på egnethedslisten er derfor, at udvælgelseskomiteen gjorde sig skyldig i et åbenbart urigtigt skøn ved bedømmelsen af hans kvalifikationer og navnlig, at den fejlagtigt tildelte ham en karakter for den mundtlige prøve, som indebar, at han blev udelukket. Afslaget på hans ansøgning, som fremgår af afgørelsen om ikke at opføre ham på egnethedslisten, og hvorom han modtog meddelelse den 19. september 1991 fra udvælgelseskomiteens formand, var nemlig alene begrundet i, at hans karakter for den mundtlige prøve udelukkede ham fra videre deltagelse i udvælgelsesprøven. Så længe sagsøgeren imidlertid ikke har gjort gældende, at udvælgelseskomiteen begik en fejl, da den tildelte ham en sådan karakter for den mundtlige prøve, må det andet led af hans påstand om annullation eller ændring af den af udvælgelseskomiteen udfærdigede egnethedsliste afvises.20Det fremgår imidlertid af en gennemgang af sagsøgerens anbringender og argumenter, at han ikke har gjort gældende, at afgørelsen om ikke at opføre ham på egnethedslisten er behæftet med en faktisk eller retlig vildfarelse, eller at udvælgelseskomiteen ved bedømmelsen har gjort sig skyldig i en åbenbar vildfarelse. Også selv om Retten anlægger en velvillig bedømmelse af stævningen og replikken, må den konstatere, at sagsøgerens argumentation i det hele vedrører udvælgelseskomitéens afgørelse om at opføre A. som den første på listen over egnede ansøgere, men at dette forhold på ingen måde kan berøre sagsøgerens egen retlige og faktiske stilling, så længe han ikke selv var opført på egnethedslisten. Også selv om man antager, at de i stævningen indeholdte påstande kan fortolkes som et krav om annullation af hele udvælgelsesprøven, må påstandene under alle omstændigheder afvises, da sagsøgeren ikke med rette kan gøre gældende, at hele udvælgelsesprøven indeholder et klagepunkt for ham (Domstolens dom af 6.7.1988, i førnævnte sag, Simonella), eftersom han selv bestod de to første etaper af udvælgelsesprøven.21Af samtlige de anførte betragtninger følger, at sagsøgerens påstande åbenbart må afvises, uden at det er nødvendigt at træffe afgørelse om den anden afvisningspåstand, som er fremsat af Parlamentet.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>22I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, første afsnit, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Ifølge procesreglementets artikel 88 betaler institutionerne imidlertid selv deres egne omkostninger i tvister mellem Fællesskaberne og deres ansatte. Hver part må derfor betale sine omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Tredje Afdeling)

1)Sagen afvises.2)Hver part betaler sine omkostninger.

Således bestemt i Luxembourg, den 6. april 1992.

H. Jung

Justitssekretær

B. Vesterdorf

Afdelingsformand