<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?><SUMMARY.JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.SUMMARY><REF.CASE FILE="ECRCJ1954DAA.0100013301.case.xml"><NO.CASE>20/58</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61958J0020</NO.CELEX><NO.SEQ>0033.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>133</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>134</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>2</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.SUMMARY><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19590717">17. 7.1959</DATE> — SAG 20/58</LEFT><RIGHT><IE/></RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.SUMMARY.JUDGMENT><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><HT TYPE="UC">af <DATE ISO="19590717">17. juli 1959</DATE></HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Phoenix-Rheinrohr AG</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab</HT></P></TI><STI><P>Sag 20/58</P><P>Processprog: Tysk</P></STI></TITLE><PARTIES><P><IE/></P></PARTIES><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Angående:</P></TI></TITLE><P>Søgsmål om annullation af Den Høje Myndigheds beslutninger om definitionen af begrebet <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>skrot af egne ressourcer<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> i den i beslutningerne nr. 22/54, 14/55 og 2/57 angivne betydning i skrivelse af <DATE ISO="19571218">18. december 1957</DATE> til det fælles kontor for skrotforbrugere, offentliggjort i <REF.DOC.OJ COLL="A" NO.OJ="004" DATE.PUB="19580201">ABl. nr. 4 af 1. februar 1958</REF.DOC.OJ>; (findes ikke på dansk).</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Domskonklusion:</P></TI></TITLE><P>Sagen afvises fra realitetsbehandling.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Generaladvokatens forslag til afgørelse :</P></TI></TITLE><P>at sagen afvises.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Sammendrag</P></TI></TITLE><P>Annullationssøgsmål — vurdering af en beslutning — kriterier — den retlige vurdering af en foranstaltning fra Den Høje Myndighed — rækkevidden af udtalelser fra ansatte ved Den Høje Myndighed — sondring mellem en beslutning og en intern tjenesteforskrift</P><P>(EKSF-traktaten, artikel 33)</P><GR.SEQ LEVEL="2"><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Den retlige vurdering af en foranstaltning fra Den Høje Myndighed er først og fremmest afhængig af denne foranstaltnings formål og indhold.</TXT></NP><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Når Den Høje Myndighed tilstiller et hjælpeorgan, som den har overdraget gennemførelsen af bestemte opgaver, en skrivelse, hvori den opstiller generelle principper og navnlig opfordrer dette organ til at fortsætte med en bestemt, indtil da fulgt praksis, kan denne skrivelse udgøre en rent intern tjenesteforskrift, selv hvis den er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (Amtsblatt), og opfordringen vedrører foranstaltninger,<?PAGE NO="134"?> som dette organ skal træffe over for virksomheder i Fællesskabet. Dette gælder i alle tilfælde, når det fremgår af skrivelsen, at Den Høje Myndighed ikke havde til hensigt at vedtage en beslutning, men derimod blot ville bekræfte principper, som den med rette eller urette antog logisk fulgte af dens tidligere beslutninger.</TXT><P>Denne opfattelse ændres ikke af, at en ansat ved Den Høje Myndighed over for tredjemand har betegnet skrivelsen som <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>beslutning<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.SUMMARY.JUDGMENT></SUMMARY.JUDGMENT>