2.1.

2.2.

Aftægtsjord, som den tidligere landbruger bevarer i sin besiddelse ved overdragelse af bedriften til efterfølgeren (arving, forpagter osv.),

2.3.

Følgende regnes som værende landbrugsbedrifter, hvis de opfylder de øvrige ovenfor nævnte betingelser i definitionen af en landbrugsbedrift:

2.4.

Følgende regnes ikke som landbrugsbedrifter, medmindre de udfører anden virksomhed, som indebærer, at de skal medtages:

2.5.

Særskilte bedrifter kan samle en enkelt bedriftsgren til en fælles produktionsenhed, som drives adskilt fra de deltagende bedrifter. Det kan f.eks. være fælles frugtplantager, fælles græsgange til kvæg og fælles kostalde. Der er tale om delfusioner, og disse fællesforetagender kaldes »enkeltproduktfællesskaber«. Disse enkeltproduktfællesskaber betragtes som selvstændige landbrugsbedrifter, uafhængige af de deltagende bedrifter, når de overvejende drives med egne produktionsfaktorer og ikke hovedsagelig med de deltagende bedrifters produktionsfaktorer.

II.

Bedriften og alle oplysninger i tilknytning til den angives i det område, den kommune eller det delundersøgelsesområde, hvor bedriften har sit hjemsted (A/1).

Bedriftens hjemsted defineres efter de af medlemsstaterne dokumenterede egne regler.

Er bedriften kun delvis beliggende i en bestemt type område (f.eks. et ugunstigt stillet område), klassificeres den som beliggende i dette område, hvis størstedelen af den jord, der tilhører bedriften, eller bedriftens hjemsted er beliggende i dette område. En af disse regler bør vælges og anvendes for alle bedrifter og hvert punkt under A/1 til A/3.

A/1

A/2

A/3

I.

Landbrugeren er den fysiske person, gruppe af fysiske personer eller juridiske person, for hvis regning og i hvis navn bedriften drives, og som har det retlige og økonomiske ansvar for bedriften, dvs. som har den økonomiske risiko for bedriften. Landbrugeren kan være ejer, forpagter, arvefæster, brugshaver eller kurator.

II.

Det retlige og økonomiske ansvar defineres efter de af medlemsstaterne dokumenterede egne regler.

Landbrugeren kan helt eller delvis have overdraget beføjelsen til at træffe beslutninger om den normale daglige finansielle og produktionsmæssige drift til en driftsleder.

I tilfælde af delforpagtning (jf. C/3 a)) regnes delforpagteren som landbruger og ikke som ejer.

Kun de partnere i en sammenslutning af landbrugere, som deltager i landbrugsarbejdet (jf. L/1-L/6) på bedriften, betragtes som landbrugere.

B/1 a) og b)

B/1 a)

B/1 b)

B/1 c)

I.

Den fysiske person, der har ansvaret for den daglige finansielle og produktionsmæssige ledelse af den pågældende bedrift.

II.

Driftslederen er som regel, men ikke altid, samme person som landbrugeren, som er en fysisk person.

Hvis landbrugeren ikke samtidig er driftsleder, har den pågældende overdraget eller ansat en anden til at forestå ledelsen af bedriften. Det kan f.eks. være et familiemedlem (B/2 a)) eller ægtefællen (B/2 b)), eller en person uden familiemæssig tilknytning til landbrugeren.

Der kan kun være én driftsleder pr. bedrift.

Alle de oplysninger om sammenslutninger af landbrugere, der kræves for driftsledere, angives for den partner, der betragtes som landbrugeren.

B/2 a)

I.

Erfaring erhvervet ved praktisk arbejde i en landbrugsbedrift.

I.

Enhver form for afsluttet uddannelse på en landbrugsskole for grundlæggende landbrugsuddannelse og/eller et uddannelsescenter begrænset til bestemte fag (herunder havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærmedicin, landbrugsteknologi og hermed beslægtede fag).

II.

Som elementær uddannelse betragtes også en afsluttet læretid inden for landbruget.

I.

Enhver form for uddannelse af en varighed på mindst to års fuldtidsuddannelse efter skolepligtens ophør (jf. L/1-L/6 »Alder, hvor skolepligten ophører«) på landbrugsskole, højere læreanstalt eller universitet inden for fagene landbrug, havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærmedicin, landbrugsteknologi eller hermed beslægtede fag.

I.

Det samlede areal af agerjord, varige engarealer og græsgange, områder med flerårige kulturer og køkkenhaver.

I.

Den del af den undersøgte bedrifts areal, som ejes af landbrugeren, og som dyrkes af denne. Herunder hører også jord, der dyrkes af denne i hans egenskab af brugshaver, arvefæster eller lignende.

II.

Jord, der er stillet til rådighed for landarbejdere som en del af deres løn, henregnes til den bedrift, som har stillet den til rådighed, såfremt landarbejderen ikke dyrker det med egne produktionsmidler.

Aftægtsjord (se afsnittet »Landbrugsbedrift« ovenfor, punkt 2.2) henregnes til den bedrift, hvor jorden normalt dyrkes og i almindelighed med samme arbejdsstyrke og produktionsmidler som resten af bedriften.

Græsningsrettigheder på fælleder eller andre fælles græsarealer, f.eks. kommunale eller andelsgræsarealer, skal derimod ikke tages i betragtning (disse arealer medtages ikke i denne undersøgelse, eftersom der ikke er tale om arealer, der hører ind under en bedrift).

I.

Jord, der er tilforpagtet af bedriften mod et forud aftalt fast vederlag (i kontanter, naturalier eller andre ydelser), og hvor der findes en (mundtlig eller skriftlig) forpagtningsaftale. Et areal henregnes kun til én bedrift. Er et areal bortforpagtet til flere bedrifter i referenceåret, henregnes det normalt til den bedrift, det tilhører i den længste periode i referenceåret.

II.

Forpagtningsaftalen kan omfatte:

Forpagtet jord betragtes ikke som en del af ejerens bedrift, men altid som del af forpagterens bedrift. Evt. dyr på jorden betragtes som tilhørende den bedrift, der er i besiddelse af dyrene.

Hertil hører jord eller bedrifter, som landbrugeren har forpagtet af familiemedlemmer (bortforpagtere), hvis disse arealer dyrkes som en del af den af undersøgelsen omfattede bedrift. Jord fra en anden bedrift, som landbrugeren har rådighed over som modydelse for en arbejdsydelse, er inkluderet, medmindre der er tale om jord, der er stillet til rådighed for en landarbejder som en del af hans løn. (I modsætning til jord, der er stillet til rådighed for en landarbejder som en del af hans løn, og som indgår i den anden bedrifts vekseldrift, angiver denne forpagtningsaftale ikke blot en bestemt størrelse på jorden, men også dens beliggenhed og afgrænsning).

Forpagtet jord, der er videreforpagtet, er ikke inkluderet her, eftersom den ikke hører til den pågældende bedrifts dyrkede jord.

I.

Jord (eventuelt en hel bedrift), som dyrkes i fællesskab af ejer og delforpagter på grundlag af en skriftlig eller mundtlig aftale. Outputtet (enten økonomisk eller fysisk) fordeles mellem dem på basis af en aftalt fordelingsnøgle.

II.

Hertil hører bl.a.:

I.

Driftsformer, som ikke er omtalt andetsteds under C/1, C/2 og C/3 a).

II.

Hertil hører bl.a.:

I.

Der indsamles oplysninger om, hvorvidt bedriften driver landbrug efter bestemte normer og regler som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 ( 7 ), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2002 ( 8 ), eller eventuelle senere retsforskrifter, om »økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler« og/eller tilsvarende nationale bestemmelser om økologisk produktion.

II.

Ved forordningen indføres harmoniserede regler for mærkning, produktion og kontrol af landbrugsprodukter, som er forsynet med eller skal forsynes med angivelser, som henviser til den økologiske produktionsmetode. Ifølge forordningen skal produktionen ske på en enhed, hvis parceller, produktionssteder og opbevaringssteder er klart adskilt fra enhver anden enhed, som ikke producerer efter reglerne om økologisk landbrug.

Anvendes der kun økologiske produktionsmetoder på en del af det udnyttede landbrugsareal eller på en del af bedriftens husdyrproduktion, angives på dette sted kun disse særlige områder og husdyr.

I.

Den del af det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå produktionen fuldt ud er i overensstemmelse med principperne for økologisk produktion på bedrifterne som fastsat i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91.

II.

I forordningen sondres der mellem arealer, hvor kravene i de fastsatte regler fuldt ud er opfyldt, og arealer, som stadig er omfattet af en omlægningsperiode. Kun produkter, der er dyrket på arealer, som fuldt ud er omlagt efter principperne for økologisk produktion, kan markedsføres med en mærkning, som henviser til økologiske produktionsmetoder.

Under dette punkt angives kun de områder, hvor hele omlægningsperioden er tilendebragt (jf. C/5 d)).

I.

Den del af det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, men hvor den overgangsperiode, der er nødvendig for, at produktionen kan anses for fuldt ud at opfylde principperne for økologisk produktion på bedriften som fastsat i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91, endnu ikke er tilendebragt.

II.

Under dette punkt angives kun de områder, hvor hele omlægningsperioden ikke er tilendebragt (jf. C/5 a)).

I.

Bedrifter, hvor hele eller en del af den animalske produktion fuldt ud opfylder principperne for økologisk produktion på bedrifterne som fastsat i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91 eller befinder sig i omlægningsperioden.

II.

Ifølge forordningen skal normalt al animalsk produktion på bedriften være opdrættet i overensstemmelse med reglerne om økologisk produktion. Kun hvis bygninger, parceller og arter klart er adskilte, kan en del af dyrene opdrættes efter andre metoder.

I.

Al støtte, der betales til en bedrift gennem en national ordning i henhold til artikel 22-24 i forordning (EF) nr. 1257/1999 eller eventuelle senere retsforskrifter. Al støtte, der betales til lignende ordninger i henhold til tidligere fællesskabslovgivning, medtages også. Støtte, der kun betales til økologisk landbrug, medtages ikke.

II.

I henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999 kan der ydes støtte til produktionsmetoder inden for landbruget, som beskytter miljøet og bevarer naturen (miljøvenligt landbrug) gennem

Der kan ydes støtte til landbrugere, som forpligter sig til i mindst fem år at drive miljøvenligt landbrug (eller om nødvendigt i længere perioder). En sådan forpligtelse skal indebære mere end normal god landbrugspraksis, og den skal indebære aktiviteter, som ikke sikres gennem andre støtteforanstaltninger som f.eks. markedsstøtte eller udligningsgodtgørelse.

Støtten beregnes på basis af indkomsttabet, ekstraomkostningerne som følge af forpligtelsen og behovet for at skabe et incitament.

Der er iværksat lignende støtteordninger i henhold til tidligere fællesskabslovgivning. Da der er indgået langvarige forpligtelser i henhold til disse ordninger, kan de gælde i mange år endnu. Denne støtte skal også angives under dette punkt.

I.

Det samlede landbrugsareal (D til H) omfatter det landbrugsareal (D til G), som dyrkes af landbrugsbedriften, og andre arealer (H).

II.

Afsnit I indeholder nærmere oplysninger om, hvordan visse arealer, der allerede er angivet under D til H, udnyttes. Arealer, der allerede er angivet under I, må derfor ikke lægges til andre arealer, da de ellers vil blive angivet to gange.

Det udnyttede landbrugsareal omfatter jord med hovedkulturer, der høstes i undersøgelsesåret.

Med henblik på opdelingen af det samlede areal efter udnyttelsen af jorden skal hvert areal kun medtages én gang.

Permanente kulturer og flerårige kulturer (f.eks. asparges, jordbær eller buske) medregnes fra det år, de plantes, selv om de endnu ikke bærer afgrøder.

Champignon (I/2) medtages ikke under det samlede areal.

Ved samdyrkning af kulturer (I/5) opgøres det udnyttede areal ud fra det areal, der er afsat til hver enkelt kultur.

Landbrugsarealer, der samdyrkes med træbevoksede arealer, opgøres på samme måde.

Dette princip anvendes ikke ved blandede kulturer (samtidig dyrkning og høst på samme areal, f.eks. blandsæd) eller efterkulturer (byg med kløverudsæd til senere høst).

Hvis en af de samdyrkede kulturer ikke anvendes af bedriften, medregnes denne ikke ved opgørelsen af de dyrkede arealer.

Princippet om proportional fordeling kan fraviges i de tilfælde, hvor anvendelsen af dette princip vil kunne give utilfredsstillende resultater, dog forudsat, at de regler, som er blevet fastsat af medlemsstaterne i samråd med Kommissionen, overholdes.

Sekundære efterkulturer angives kun under I/1. Under D til G medregnes arealet for hver efterkultur ikke, men det pågældende areal medregnes kun til hovedkulturen. Hvis flere kulturer i et høstår dyrkes efter hinanden på et areal, er hovedkulturen den kultur, som giver den højeste produktionsværdi. Hvis man ikke ud fra produktionsværdien klart kan afgøre, hvilken kultur der er hovedkulturen, betragtes den kultur, som har været dyrket længst på arealet, som hovedkultur.

I.

Jord, der bearbejdes regelmæssigt (pløjes eller bearbejdes på anden måde), og som indgår i omdriften.

II.

Ved omdrift forstås, at afgrøderne på en bestemt mark følger efter andre afgrøder efter en forud fastlagt plan. Normalt veksler afgrøderne hvert år, men de kan også være flerårige. For at skelne mellem agerjord og flerårige kulturer (G) eller varige græs- og engarealer (F) anvendes en tærskel på fem år. Heraf følger, at hvis der på en mark dyrkes samme afgrøde i fem år eller derover, uden at den forudgående afgrøde i mellemtiden fjernes og en ny etableres, betragtes det ikke som agerjord.

Nogle kulturer, der normalt betragtes som grøntsager, prydplanter eller industriplanter (f.eks. asparges, roser, prydstauder, jordbær og humle), medregnes under denne kategori, selv om de gror på samme jord i mere end fem år.

▼M3

Agerjord omfatter afgrødekategorierne D/1 til D/20, D/23 til D/35, brakjord uden braklægningstilskud (D/21) samt brakjord, som er tilskudsberettiget, uden økonomisk udbytte (D/22).

▼M1

Nedlagte arealer med industriafgrøder medtages under de respektive punkter, men anføres også under I/8 b).

D/1til D/8

D/1

D/2

D/3

D/4

D/5

D/6

D/7

D/8

D/9

D/10

D/11

D/12

D/23 til D/35

D/23

D/24

D/25

D/26

D/27

D/28

D/29

D/30

D/31

D/32

D/33

D/34

D/35

D/14 og D/15

D/14

D/14 a)   Dyrket som markafgrøder

D/14 b)   Dyrket som gartneriafgrøder

D/15, D/17 og G/7

D/16

D/17

D/18

D/19

D/20

D/21 og D/22

D/21

D/22

▼M3

▼M1

I.

Arealer, som tjener til dyrkning af landbrugsprodukter bestemt til forbrug af landbrugeren og dennes husholdning.

II.

Køkkenhaver er som regel adskilt fra det øvrige landbrugsareal og fremtræder som køkkenhaver. Kun lejlighedsvis sælges overskydende produktion fra dette areal uden for bedriften. Alle arealer, på hvilke der dyrkes produkter, der regelmæssigt sælges på markedet, hører under andre punkter, selv om en del af produkterne forbruges af landbrugeren og dennes husholdning.

Arealer, hvorpå der produceres foder til dyr af enhver art hører under de pågældende punkter, selv om dyrene forbruges af landbrugeren og dennes familie.

En køkkenhave kan bestå af både agerjord og flerårige afgrøder.

Følgende medregnes ikke:

I.

Arealer, hvorpå der vedvarende (mindst fem år) dyrkes grønne foderafgrøder, hvad enten der er tale om dyrkede (tilsåede) eller naturlige (selvsåede) arealer, og som holdes uden for bedriftens vekseldrift.

II.

Arealet kan anvendes til græsning eller til ensilage eller hø.

F/1

F/2

F/3

I.

Kulturer uden for omdriften (bortset fra varige græs- og engarealer), som dyrkes på arealerne over en længere periode og giver udbytte i flere år.

II.

Hertil hører også planteskoler (med undtagelse af de ikke-kommercielt udnyttede skovplanteskoler, som medtages under skovarealer) samt de planter, som anvendes til flettearbejder (vidjer, rør, siv osv. — G/6).

Kulturer, der betragtes som grøntsager, prydplanter eller industriplanter, medregnes derimod ikke herunder (f.eks. asparges, roser, prydstauder, jordbær og humle), selv om de er vedvarende. De angives under de pågældende kategorier af agerjord.

G/1 til G/6

G/1

G/2

G/3

G/4

G/5

G/6

G/7

Med hensyn til definitionen af glas, se D/15 og D/17.

I.

Arealer, som tidligere har været udnyttet som landbrugsarealer, men som i undersøgelsens referenceår af økonomiske, sociale eller andre grunde ikke længere udnyttes til landbrugsformål, og som ikke indgår i omdriften. En landbrugsmæssig udnyttelse er således ikke tilsigtet.

II.

Disse arealer vil normalt igen kunne udnyttes med de midler, en bedrift normalt råder over.

Følgende er ikke omfattet:

I.

Arealer, der er dækket med skovtræer eller buske, inklusive poppelplantager i eller uden for skov, skovplanteskoler i skov til dækning af bedriftens egne behov samt skovfaciliteter (skovveje, lagerpladser til gavntræ osv.).

II.

Ved samdyrkning af landbrugs- og skovarealer foretages opgørelsen ud fra det areal, der er afsat til hvert formål.

Også læbælter og skovklædte skel på bedriften medregnes i det omfang, det forekommer hensigtsmæssigt at henregne disse til skovbevoksede arealer.

Juletræer samt træer og buske, der hovedsageligt dyrkes til brug ved fremstilling af energi, medregnes her, uanset hvor de dyrkes.

Følgende medregnes ikke under skovarealer:

I.

De dele af bedriftens samlede areal, som hverken hører under det udnyttede landbrugsareal, det ikke-udnyttede landbrugsareal eller under skovarealet.

II.

Hertil hører især:

I.

Afgrøder sået før eller efter hovedkulturen, som høstes i løbet af de tolv referencemåneder. Arealet angives for hver kultur, hvis der er mere end én efterfølgende (eller forudgående) kultur.

II.

Det areal, hvorpå der dyrkes efterkulturer, tælles ikke dobbelt, dvs. at arealet med hovedkulturen medtages under D-G, og arealet med efterkulturen kun medtages under I/1.

Gartneriafgrøder (D/14 b)), kulturer under glas (D/15, D/17) og køkkenhaver (E) medregnes ikke.

I.

Champignon, der dyrkes i bygninger, der er opført eller indrettet specielt med henblik på dyrkning af champignon, samt i grotter, kældre m.v.

II.

Der foretages en opgørelse af det areal, hvorpå der faktisk dyrkes champignon (bede, sække eller lignende), og som inden for referenceperioden på tolv måneder anvendes en eller flere gange.

Selv om arealet anvendes flere gange, tælles det kun med én gang.

I/3 a)

I/3 b)

I.

Samdyrkning af midlertidige kulturer (agerjordskulturer eller græsarealer) og flerårige kulturer og/eller skovvækster på samme areal; i videre betydning ligeledes samdyrkning af flerårige kulturer af forskellig art eller forskellige midlertidige kulturer på samme areal.

II.

Der anføres det samlede areal, som rent faktisk anvendes til samdyrkede kulturer. Opdelingen af det samlede areal i de forskellige kulturer er angivet under D til H »Samlet areal«.

I.

»Fast gødning« : ekskrementer (med eller uden strøelse) fra husdyr, inklusive en eventuel mindre urinmængde.

»Ajle« : urin fra husdyr, inklusive en mindre mængde ekskrementer eller vandmængde.

»Gylle« : flydende gødning, der er en blanding af ekskrementer og urin af husdyr, evt. inklusive vand og/eller en mindre mængde strøelse.

I/7 a)

I/7 b)

I.

Arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, og for hvilke bedriften har ret til finansiel støtte. Dette omfatter også arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, og som bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand og er berettigede til enkeltbetalingen eller til udtagningsrettigheder, jf. forordning (EF) nr. 1782/2003 (eller eventuelle senere retsforskrifter). Hvis der findes nationale ordninger af lignende art, medtages disse arealer også under dette kendetegn.

II.

Her medregnes kun arealer, for hvilke bedriften har ret til en finansiel støtte, som vedrører undersøgelsens referenceår.

Arealer for hvilke der ydes finansiel støtte efter lignende ordninger i henhold til ældre retsforskrifter, medtages også her.

I/9 a)

I.

Antal produktionsdyr, som på undersøgelsesdagen er i bedriftens direkte besiddelse eller under dens administration. Dyrene er ikke nødvendigvis landbrugerens ejendom. Dyrene kan befinde sig på bedriften (på arealer eller i stalde, som benyttes af bedriften) eller uden for bedriften (fælles arealer, vandrende i flokke osv.).

II.

Kæledyr og andre dyr bortset fra heste, som ikke anvendes i produktionen eller med henblik på fortjeneste, dvs. kun til landbrugerens og dennes families egne fritidsformål, medtages ikke (undtagen heste).

Her skal også anføres dyr (undtagen heste), som er taget i græsning på bedriften, men som ejes af et andet foretagende uden for landbruget (f.eks. en foderhandel, en mølle, et slagteri).

Vandrende dyreflokke, som ikke hører til bedrifter, der udnytter landbrugsarealer, betragtes som uafhængige bedrifter.

Følgende dyr medtages ikke:

I.

Husdyr tilhørende Equus-familien

II.

Væddeløbs- og rideheste samt heste, der kun anvendes til landbrugerens og dennes families egne fritidsformål, medtages.

I.

Husdyr af arten Bos taurus og Bubalus bubalis.

II.

Inklusive andre typer bøffelkøer.

II.

Kvier, som allerede har kælvet, medtages ikke her (J/7 og J/8).

I.

Kvier på to år og derover, som endnu ikke har kælvet.

II.

Kvier på to år og derover, som endnu ikke har kælvet, men som er drægtige på tællingsdagen, medtages her.

I.

Køer, kvier, som allerede har kælvet (herunder eventuelt også kvier under to år).

I.

Køer, som på grund af deres race eller specielle anlæg udelukkende eller hovedsageligt holdes for at producere mælk til brug for mennesker eller til forarbejdning til mejeriprodukter. Herunder regnes også udsætterkøer (køer, taget ud af produktionen) (hvad enten de er fedet op eller ej mellem sidste malkeperiode og slagtningen).

II.

Omfatter også udsætterkøer — uanset om de er fedet op før slagtningen eller ej.

I.

Husdyr af arten Ovis.

J/9 a)

J/9 b)

I.

Husdyr af arten Capra.

J/10 a)

J/10 b)

I.

Husdyr af arten Sus scrofa.

I.

Søer til avlsformål, uanset om de har faret eller ej.

II.

Undtagen udsættersøer.

I.

Svin med en levende vægt på fra 20 kg til under 50 kg, slagtedyr, inklusive orner til slagtning og udsættersøer, med en levende vægt på 50 kg og derover (uanset om de er fedet op før slagtningen eller ej) samt avlsorner med en levende vægt på 50 kg og derover.

I.

Husdyr af arten Gallus domesticus, som holdes med henblik på produktion af kød.

II.

Undtagen hønekyllinger og læggehøns samt læggehøns, der overgår til slagtehøns.

I.

Husdyr af arten Gallus domesticus, som holdes med henblik på produktion af æg.

II.

Her medregnes hønekyllinger, som endnu ikke lægger æg, og læggehøns, der er overgået til slagtehøns. Desuden medregnes alle æglæggende høns, uanset om æggene anvendes til konsum eller som rugeæg. Endelig medregnes avlshaner til avl af læggehøns.

I.

Fjerkræ, der ikke er nævnt under J/14 eller J/15.

J/16 a)

J/16 b)

J/16 c)

J/16 d)

I.

Hunkaniner (af arten Oryctolagus) til produktion af kaniner til opfedning. De skal have haft unger.

I.

Antal bistader med bier (Apis mellifera) til fremstilling af honning.

II.

Ved bistade forstås de bier, som udgør en koloni (bisværm), uanset bistadets art.

I.

Dyr til produktion af de i bilag II, afsnit A, nævnte landbrugsprodukter, bortset fra de i bilag II, afsnit B, nævnte produkter.

I.

De maskiner, der er anvendt af bedriften inden for de seneste tolv måneder forud for undersøgelsesdagen.

I.

Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, som tilhører bedriften på undersøgelsesdagen.

II.

Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, som er blevet lånt ud til andre landbrugsbedrifter for en kortere periode, anføres også.

I.

Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, der ejes af en anden landbrugsbedrift, og som midlertidigt er lånt af den adspurgte bedrift (f.eks. i henhold til en aftale om gensidig hjælp eller inden for rammerne af en maskinring).

I.

Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, der tilhører andelsselskaber, og som anvendes af den adspurgte bedrift.

I.

Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, der ejes i fællesskab med andre landbrugsbedrifter (maskinfællesskaber).

I.

Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, som tilhører en maskinstation.

II.

Maskinstationer er foretagender, som erhvervsmæssigt udfører arbejde på bedrifterne ved hjælp af maskiner osv. Denne aktivitet kan udøves som hovederhverv eller som bierhverv, f.eks. af virksomheder, der hovedsageligt beskæftiger sig med handel og reparation af landbrugsmaskiner, som handler med og forarbejder landbrugsprodukter, som driver landbrugsbedrifter, samt af offentlige institutioner, f.eks. til landskabspleje.

I.

Alle traktorer med mindst to aksler, der anvendes af landbrugsbedrifter, samt andre motorkøretøjer, der anvendes som landbrugstraktorer (f.eks. »Jeeps«, »Unimogs«).

Alle former for motorkøretøjer, som i løbet af de pågældende tolv måneder udelukkende er blevet anvendt ved skovbrug, fiskeri, grøftegravning og vejbyggeri samt ved andre jordarbejder, medtages ikke.

I.

Enakslede og tilsvarende motorkøretøjer, som anvendes i landbruget, ved havedyrkning og ved dyrkning af vin.

II.

Maskiner, som kun anvendes i parker og på græsplæner, medtages ikke.

I.

Maskiner, der enten er selvkørende eller trækkes af traktorer, og som anvendes til mejning og tærskning af korn (inklusive ris og kernemajs), moden bælgsæd og olieholdige frugter, græsfrø osv.

II.

Herunder regnes ikke specialmaskiner til høst af ærter.

I.

Maskiner, bortset fra mejetærskere (K/3), der enten er selvkørende eller trækkes af traktorer, og som anvendes til høst af sukkerroer, kartofler og foderafgrøder.

II.

Høsten af en afgrøde kan foretages ved hjælp af én maskine eller ved hjælp af flere maskiner (f.eks. når maskiner med forskellige funktioner kombineres i én ubrudt arbejdsgang). I sidstnævnte tilfælde regnes det samlede system som én maskine.

I.

Alle former for materiel, der anvendes til kunstvanding, uanset om vandet spredes på afgrøderne eller ledes ud i grøfter eller rør på jorden.

II.

Materiel, der udelukkende anvendes i handelsgartnerier eller drivhuse, medtages ikke. Derimod medtages materiel, der anvendes til dyrkning af markgrøntsager.

K/10 a)

K/10 b)

I.

Alle personer over den skolepligtige alder, som i de tolv måneder, der ligger forud for undersøgelsesdagen, har udført landbrugsarbejde på den adspurgte bedrift.

Følgende medtages i undersøgelsen, men tælles ikke med i den samlede arbejdskraft inden for landbruget:

Partnere i en sammenslutning af bedrifter, som ikke deltager i landbrugsarbejdet på bedriften, medtages ikke i undersøgelsen.

Undersøgelsesperioden kan være kortere end tolv måneder, hvis de givne oplysninger er baseret på en 12-måneders periode.

Personer, som har nået pensionsalderen, men som fortsat arbejder på bedriften, medregnes som arbejdskraft inden for landbruget.

I Belgien, Tyskland og Nederlandene er der fuldtidsskolepligt indtil en bestemt alder og derpå deltidsskolepligt (som regel i form af lærlingeuddannelse) i yderligere 2 eller 3 år. I Tyskland findes der forskellige regler i de forskellige delstater.

NB:Disse aldersklasser skal ikke fortolkes meget strengt, da der i flere medlemsstater ikke findes regler om nogen bestemt aldersgrænse, men om et bestemt antal års skoleundervisning. En person, som påbegyndte sin skolegang i en usædvanlig alder, vil derfor også kunne afslutte den i en usædvanlig alder.

Arbejdskraft, som arbejder på bedriften, men som er ansat af tredjemand eller som led i aftaler om gensidig hjælp (f.eks. arbejdskraft fra maskinstationer eller andelsselskaber), medtages ikke.

I.

Alt arbejde udført på den adspurgte bedrift, som bidrager til produktionen af de produkter, som er opført i bilag II, og til opretholdelse af denne produktionskapacitet eller til aktiviteter, der direkte er afledt af denne produktionsvirksomhed.

II.

»Arbejde, som bidrager til produktionen«, omfatter bl.a. følgende opgaver:

Følgende betragtes ikke som arbejde på bedriften:

I.

Den arbejdstid, som faktisk er anvendt til landbrugsarbejde på bedriften, eksklusive arbejde i landbrugerens eller driftslederens husholdning.

II.

Ved »fuldtidsarbejde« forstås det mindstetimeantal, der er fastsat i de nationale overenskomster. Hvis timetallet ikke er fastsat i disse aftaler, regnes der med 1 800 timer om året (225 arbejdsdage à 8 timer).

L/1 og L/1 a)

II.

Der indsamles data for eneindehaveres ægtefæller, herunder også dem, der ikke arbejder på bedriften. Er ægtefællen partner i en sammenslutning af landbrugere, anføres han/hun under L/4. Er ægtefællen driftsleder, anføres han/hun under L/1 a)).

I.

Herved forstås medlemmer af eneindehaverens familie, undtagen ægtefællen, som udfører landbrugsarbejde på bedriften, men som ikke nødvendigvis bor på bedriften.

II.

Ved »familiemedlemmer« forstås i almindelighed landbrugerens ægtefælle, beslægtede i op- eller nedstigende linje (herunder ved ægteskab og adoption) og landbrugerens eller dennes ægtefælles brødre og søstre (jf. B/2 a)). Det har ingen betydning, om disse er lønnet eller ej, eller om de arbejder fast eller ej.

Er et medlem af landbrugerens familie driftsleder, anføres han/hun under L/1 a). Er han/hun partner i en sammenslutning af bedrifter, anføres den pågældende under L/4.

I.

Alle personer, der lønnes for arbejde for landbrugsbedriften, med undtagelse af landbrugeren og medlemmer af dennes familie.

II.

Andre partnere i en sammenslutning af bedrifter end den, der betragtes som landbruger (jf. B/1 b)), alle ægtefæller og andre familiemedlemmer til partnere i en sammenslutning af landbrugere, som udfører landbrugsarbejde på bedriften, medtages her. De behandles som fremmed arbejdskraft, men det har ingen betydning, om de er lønnet eller ej.

I.

Personer, som i de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har udført landbrugsarbejde på den adspurgte bedrift hver uge, uanset længden af den ugentlige arbejdstid.

Herunder hører også de personer, som har arbejdet fast i en del af den pågældende periode, men som af en af nedenstående grunde ikke har været i stand til at arbejde i hele perioden:

II.

Under bedrifter med særlige produktionsforhold (jf. punkt 1) hører f.eks. bedrifter, som ensidigt er lagt an på dyrkning af oliven, vin, frugt, grøntsager eller har specialiseret sig i opfedning af kvæg på græs, og som derfor kun har brug for arbejdskraften i nogle få måneder om året.

Under punkt 3 hører også arbejdskraft, som inden for de seneste 12 måneder før undersøgelsesdagen skifter fra en bedrift til en anden.

Sæsonarbejdere, som kun er korttidsbeskæftigede, f.eks. ved plukning af frugt eller optagning af grøntsager, medregnes ikke her, men i stedet under L/5 og L/6, hvor antal arbejdsdage anføres.

I.

»Midlertidig arbejdskraft« er personer, som inden for de seneste 12 måneder før undersøgelsesdagen ikke har arbejdet hver uge på landbrugsbedriften af andre årsager end de under L/4 nævnte.

I.

En arbejdsdag af en sådan længde, at den ansatte lønnes for en hel dags arbejde, i løbet af hvilken der udføres det arbejde, som normalt udføres af en fuldtidsbeskæftiget ansat. Ferieperioder og sygdomsperioder regnes ikke som arbejdsdage.

II.

Ved en hel arbejdsdag forstås en fuldtidsbeskæftiget fast ansats normale arbejdsdag. En midlertidig ansats arbejdstid omregnes til hele arbejdsdage, selv om det følger af ansættelseskontrakten, at arbejdsdagene er længere eller kortere end for fast arbejdskraft.

I.

Enhver beskæftigelse, med undtagelse af beskæftigelse i forbindelse med landbrugsarbejde som defineret under L, udført mod vederlag (alt efter beskæftigelsens art kan det være i form af løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier).

II.

Dette omfatter ikke-landbrugsmæssig erhvervsarbejde, som udføres på bedriften (campingplads, indkvartering af turister osv.) eller på en anden landbrugsbedrift samt erhvervsarbejde i et foretagende uden for landbruget. Landbrugsarbejde udført på en anden landbrugsbedrift er omfattet.

Ikke-separabel ikke-landbrugsmæssig erhvervsmæssig bibeskæftigelse på bedriften medtages ikke.

L/7: der indsamles data vedrørende de landbrugere, der også er driftsledere.

L/8: der indsamles kun data vedrørende ægtefæller (uanset om de deltager i landbrugsarbejdet på bedriften eller ej), når der er tale om bedrifter, hvor landbrugeren er eneindehaver.

L/9: der indsamles kun data vedrørende bedrifter, hvor landbrugeren er eneindehaver.

Er landbrugeren en juridisk person, indsamles der ikke oplysninger vedrørende driftsledere.

I.

Den beskæftigelse, som respondenten anfører som hovedbeskæftigelse.

II.

Normalt den beskæftigelse, hvortil der anvendes mere tid end til landbrugsarbejdet for den adspurgte landbrugsbedrift. Hvis respondenten faktisk ikke arbejder på bedriften, vil en eventuel erhvervsmæssig beskæftigelse som beskrevet ovenfor blive betragtet som hovedbeskæftigelse.

I.

Enhver anden beskæftigelse, der angives af en respondent, som anfører landbrugsarbejdet på den adspurgte bedrift som hovedbeskæftigelsen.

II.

Normalt den beskæftigelse, hvortil der anvendes mindre tid end til landbrugsarbejdet for den adspurgte landbrugsbedrift.

I.

Enhver form for landbrugsarbejde (jf. bemærkningerne til L/1 til L/6 »Landbrugsarbejde«) udført på bedriften for bedriften af personer, som ikke er direkte ansat af den pågældende bedrift, men som arbejder for egen regning, eller som er ansat af tredjemand, f.eks. underleverandørarbejde eller andelsselskaber. Det udførte antal arbejdstimer skal omregnes til hele arbejdsdage eller -uger.

II.

Arbejdsdage udført af arbejdskraft beskæftiget på bedriften for en anden persons eller et andet selskabs regning medregnes. Landbrugsregnskabsfirmaers aktiviteter og ikke-lønnet arbejde i forbindelse med gensidig hjælp medregnes ikke.

I.

Aktiviteter, hvor enten bedriftens ressourcer (areal, bygninger, maskiner osv.) eller bedriftens produkter anvendes.

II.

Anvendes kun bedriftens fremmede arbejdskraft og ikke andre af bedriftens ressourcer, anses arbejdskraften for at arbejde for to forskellige bedrifter, og disse aktiviteter anses ikke for at have direkte tilknytning til bedriften.

Aktiviteter uden direkte tilknytning til bedriften, f.eks. en butik, hvor der ikke sælges egne produkter, medregnes ikke.

M/1 a)

M/1 b)

M/1 c)

M/1 d)

M/1 e)

M/1 f)

M/1 g)

M/1 h)

I.

Den vandkilde til kunstvanding på bedriften, hvorfra al vand eller størstedelen af vandet kommer.

II.

En bedrift kan alt efter vejr- eller prisforholdene anvende en eller flere vandkilder til kunstvanding. Her angives oplysninger om den vandkilde, der anvendes i et normalt eller tørt år. Hvis det år, der går forud for undersøgelsen, var usædvanlig regnfuldt, bør dataene vedrøre et andet år.

N/1 a)

N/1 b)

N/1 c)

N/1 d)

II.

Kunstvandingsmetoder, der anvendes til afgrøder under glas eller anden høj overdækning eller til køkkenhaver, medtages ikke her.

N/2 a)

N/2 b)

N/2 c)

I.

Ikke-dyrkede randzoner eller dele af marker, som vedligeholdes af landbrugeren af hensyn til beskyttelsen af miljøet som led i særlige landbrugsmiljøforpligtelser, der er godkendt i det nationale eller regionale program for udvikling af landdistrikterne, og for hvilke landbrugeren modtager støtte i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999. Sådanne arealer er bredere end påkrævet efter sædvanlig god landbrugspraksis eller ifølge de forpligtelser, der følger af den relevante lovgivning herom. Disse arealer angives under H/1 eller I/8, alt efter hvilke regler der gælder for forpligtelserne.

II.

De hernævnte støtteordninger tager normalt sigte på at øge biodiversiteten på bedriften eller beskytte grund- eller overfladevand. Her medtages især arealer, som er taget ud af landbrugsproduktionen i længere tid (mindst 10 år), samt områder, hvor der gennemføres foranstaltninger til beskyttelse af biotoper.

Reglerne for brugen og vedligeholdelsen af sådanne arealer varierer alt efter de nationale eller regionale ordninger, men det kan eventuelt være fastsat, at de kan bruges til meget ekstensiv græsning eller til fjernelse af græs, der er slået. Det er normalt ikke tilladt at anvende pesticider eller gødning.

Normale arealer til brug for vending af maskiner i forbindelse med såning og anden jordbearbejdning og de forholdsvis smalle randzoner, der betragtes som en del af god landbrugspraksis og således er påkrævet, for at der kan opnås støtte i henhold til forordning (EF) nr. 1251/1999, behandles som en del af markafgrøderne og medtages derfor ikke her.