<TI><P>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</P></TI>15Sagsøgeren, Jean-Marie le Pen, blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet den 13. juni 1999.16Ved dom af 23. november 1999 har den franske Cour de cassation (afdelingen for straffesager) forkastet sagsøgerens appel af Cour d'appel de Versailles' dom af 17. november 1998, hvorved han var blevet kendt skyldig i vold mod en person, der var indehaver af offentlig myndighed, under udøvelsen af dennes funktioner, hvorved det var åbenbart eller kendt af ophavsmanden, at offeret havde denne egenskab, et forhold, der er optaget i og gjort strafbart ved den franske straffelovs artikel 222-13, stk. 1, nr. 4. For dette forhold blev han idømt tre måneders betinget fængsel og en bøde på 5000 franske franc (FRF). Som tillægsstraf blev der truffet bestemmelse om fortabelse af de rettigheder, der nævnes i straffelovens artikel 131-26, nr. 2, begrænset til valgbarhed, for en periode på et år.17På grund af denne straffedom og i henhold til artikel 5, stk. 2, i lov af 1977 har den franske premierminister ved dekret af 31. marts 2000 fastslået, at [sagsøgerens] tab af valgbarhed [medførte] ophør af hans mandat som repræsentant i Europa-Parlamentet.18Dekretet af 31. marts 2000 blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse fra det franske udenrigsministeriums direktør af 5. april 2000. I denne skrivelse blev det præciseret, at sagsøgeren kunne anlægge sag til prøvelse af det nævnte dekret ved det franske Conseil d'État inden for en frist på to måneder fra denne meddelelse.19Ved udateret skrivelse meddelte Europa-Parlamentets formand, Fontaine, sagsøgeren, at de franske myndigheder (åbenbart den 25.4.2000 ved skrivelse fra Den Franske Republiks faste repræsentation ved Den Europæiske Union) havde forelagt hende sagsakterne vedrørende bortfaldet af sagsøgerens mandat som medlem af Parlamentet. Hun meddelte ham, at hun ville give meddelelse om disse sagsakter på plenarmødet den 3. maj [2000], og at sagen i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 4, andet afsnit, ville blive henvist til det kompetente udvalg.20Protokollen for plenarmødet den 3. maj 2000, afsnittet om Jean-Marie Le Pen's mandat, lyder således:Formanden for [Europa-Parlamentet] meddelte [...], at sagen ville blive henvist til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 4, andet afsnit. Retsudvalget mødes i morgen tidlig kl. 9.
21Prøvelsen af Le Pen's valg blev foretaget af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (herefter Retsudvalget) for lukkede døre under dets møder den 4., 15. og 16. maj 2000.22Referatet af mødet den 4. maj 2000 viser, at Retsudvalget udsatte undersøgelsen af sagen til et senere møde, hvor det eventuelt ville kunne træffe beslutning. Det fremgår af referatet af mødet den 15. maj 2000, at Retsudvalgets formand, Palacio, foreslog, at Parlamentets beslutning blev begrænset til formalitetsspørgsmålet, om dekretet skulle tages til efterretning eller ikke tages til efterretning. Imidlertid blev dette forslag til henstilling til Parlamentets formand forkastet med 15 stemmer mod 13. Drøftelsen blev genoptaget dagen efter, og referatet af mødet den 16. maj 2000 konstaterer blot, at udvalget opretholder sin beslutning fra den foregående dag.23Under plenarmødet den 18. maj 2000 henviste formanden til, at hun havde anmodet Retsudvalget om en udtalelse om den meddelelse, som de franske myndigheder havde givet om bortfaldet af sagsøgerens mandat, og oplæste en skrivelse, som hun havde modtaget den 17. maj, og som lød således:Fru formand,
På sit møde den 16. maj 2000 genoptog [Retsudvalget] behandlingen af hr. Jean-Marie Le Pen's situation. Udvalget er klar over, at dekretet fra den franske premierminister, som blev tilstillet hr. Le Pen den 5. april 2000 og offentliggjort i det franske Statstidende den 22. april 2000, er trådt i kraft. Udvalget har imidlertid fæstet sig ved, som det nævnes i den skrivelse, der informerer den berørte part om dekretet, at denne har mulighed for at indbringe afgørelsen for [Conseil d'État]. Et sådant skridt må forventes at være ledsaget af en anmodning om opsættende virkning i forhold til dekretets effektuering.
Med henvisning til den tidligere trufne beslutning om ikke på nuværende tidspunkt at anbefale, at Parlamentet formelt tager dekretet vedrørende hr. Le Pen til efterretning, undersøgte udvalget mulige måder at gå videre med sagen på. Til støtte for denne beslutning blev sagen omkring hr. Tapie fremholdt som en mulig vej at gå, hvilket ville få til følge, at Europa-Parlamentet først skulle tage dekretet om fortabelse af mandatet formelt til efterretning, når fristen for at indbringe afgørelsen for [Conseil d'État] er udløbet, eller, dersom det måtte blive aktuelt, til dette har truffet en beslutning.
Dernæst udtalte Europa-Parlamentets formand, at hun havde i sinde at følge Retsudvalgets udtalelse.
24Under debatten mellem flere medlemmer af Parlamentet, som fulgte på denne udtalelse, sagde Parlamentets formand bl.a., at det [var] Parlamentet, der tager noget til efterretning, ikke dets formand.25Ifølge referatet af dette plenarmøde mente Parlamentets formand ved debattens afslutning, at Barón Crespo, som havde anmodet om, at udtalelsen fra Retsudvalget blev sat under afstemning, tilsluttede sig Hänsch's opfattelse, hvorefter Parlamentet ikke kunne stemme, bl.a. fordi der ikke forelå et formelt forslag fra Retsudvalget. Parlamentets formand konkluderede, at i mangel af et egentligt forslag fra Retsudvalget var denne opfattelse den bedste løsning for alle.26Den 5. juni 2000 indbragte sagsøgeren sagen for Conseil d'État med påstand om annullation af dekretet af 31. marts 2000.27Ved skrivelse af 9. juni 2000 til Védrine og Moscovici, henholdsvis den franske regerings udenrigsminister og viceminister med ansvar for Europaspørgsmål, anførte Europa-Parlamentets formand følgende:Efter udtalelse fra Parlamentets [Retsudvalg] finder jeg det passende, da mandatbortfaldet er irreversibelt, at Europa-Parlamentet først formelt tager dekretet [af 31. marts 2000] til efterretning ved udløbet af fristen for at indbringe sagen [for] Conseil d'État, eller i givet fald efter at dette har truffet afgørelse.
28I skrivelse af 13. juni 2000 underrettede Moscovici Parlamentets formand om, at den franske regering udtrykkeligt bestred Parlamentets stillingtagen under mødet den 18. maj samme år, hvorved det afslog at tage til efterretning, at sagsøgerens mandat var bortfaldet som fastslået ved dekretet af 31. marts 2000. Han fastslog, at Parlamentet ved denne stillingtagen tilsidesatte akten af 1976, og at den påberåbte begrundelse ikke kunne berettige en sådan tilsidesættelse. Parlamentet blev derefter opfordret til at tage dette bortfald til efterretning snarest muligt.29Parlamentets formand svarede ved skrivelse af 16. juni 2000, at Parlamentet først [ville tage] til efterretning, at [sagsøgerens] mandat var bortfaldet, når [dekretet af 31. marts 2000 var] blevet endeligt, hvilket endnu ikke var tilfældet. Hun begrundede denne stillingtagen med henvisning til Bernard Tapie's fortilfælde og hensynet til retssikkerheden.30Den 6. oktober 2000 besluttede Conseil d'État ikke at give sagsøgeren medhold.31En skrivelse fra Védrine og Moscovici af 12. oktober 2000 blev den 17. oktober 2000 tilsendt Parlamentet af Den Franske Republiks faste repræsentation ved Den Europæiske Union. De to ministre fremhævede, at den franske regering stadig på det bestemteste bestred Parlamentets stillingtagen, nemlig at afvente Conseil d'État's afgørelse i den af sagsøgeren anlagte sag til prøvelse af dekretet af 31. marts 2000, som regeringen anså for en tilsidesættelse af ordlyden af og ånden i akten af 1976. De tilføjede følgelig:Vi forventer, at Parlamentet bringer sig i overensstemmelse med fællesskabsretten og gennem Dem hurtigst muligt tager til efterretning, at Le Pen's mandat er bortfaldet.
32Den 20. oktober 2000 underrettede Parlamentets formand ved skrivelse Le Pen om, at hun dagen før havde modtaget Den Franske Republiks myndigheders officielle meddelelse om, at Conseil d'État ikke havde givet sagsøgeren medhold i den sag, som denne havde anlagt til prøvelse af dekretet af 31. marts 2000, og at hun i henhold til forretningsordenen og akten af 1976 ville tage dekretet af [31. marts 2000] til efterretning ved plenarmødets genoptagelse den 23. oktober samme år.33Sagsøgeren svarede ved skrivelse af 23. oktober 2000. Han meddelte Parlamentets formand, at Conseil d'État's dom af 6. oktober 2000 kun var blevet afsagt af to forenede underafdelinger, skønt artikel 25 i loven af 1977 krævede, når der var tale om mandatet for et medlem af Europa-Parlamentet, at en sådan afgørelse træffes i plenum. Han underrettede hende også om, at der ville blive indgivet en benådningsansøgning til præsidenten for Den Franske Republik, og at der ville blive anlagt sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Han anmodede derfor om, at der blev holdt et nyt møde i Retsudvalget, og at der blev givet tilladelse til, at han og hans advokater blev hørt under dette.34Under Parlamentets plenarmøde den 23. oktober 2000 henviste sagsøgeren og andre medlemmer af hans politiske parti under punktet på dagsordenen Erklæringer fra formanden på ny til de angivelige uregelmæssigheder, som de franske myndigheder skulle have begået under den procedure, der havde ført til Conseil d'Étaťs dom af 6. oktober 2000 af. De anmodede om, at Parlamentet ikke tog det pågældende bortfald af mandat til efterretning, i hvert fald ikke før sagen på ny var blevet henvist til Retsudvalget.35Ifølge mødereferatet for forhandlingerne under dette møde den 23. oktober 2000 under punktet på dagsordenen Meddelelse om ophævelse af Le Pen's mandat fremsatte formanden for Parlamentet først følgende erklæring:Jeg skal oplyse Dem om, at jeg torsdag den 19. oktober 2000 fik officiel meddelelse fra den franske stats kompetente myndigheder om en kendelse, dateret den 6. oktober 2000, fra [Conseil d'État], som afviser den [sag], hr. Jean-Marie Le Pen havde indbragt mod den franske premierministers dekret af 31. marts 2000, gående ud på at nedlægge hans mandat i Europa-Parlamentet.
Jeg skal oplyse Dem om, at jeg siden da har modtaget kopi af den benådningsansøgning, som d'herrer Charles de Gaulle, Carl Lang, Jean-Claude Martinez og Bruno Gollnisch har indbragt for hr. Jacques Chirac, Frankrigs præsident, til fordel for hr. Le Pen.
36Hun gav dernæst ordet til formanden for Retsudvalget, som udtalte:Fru formand, [Retsudvalget] besluttede efter at have drøftet det på mødet den 15. og 16. maj at anbefale at suspendere meddelelsen på plenarmødet om Parlamentets svar vedrørende nedlæggelsen af hr. Jean-Marie Le Pen's mandat. Jeg understreger, at Udvalget om Retlige Anliggender anbefalede at suspendere denne meddelelse indtil udløbet af den frist, hr. Le Pen havde til at indgive appel til det franske [Conseil d'État] eller appellere dets beslutning. Og jeg citerer fra det brev af den 17. maj, som De selv, fru formand, læste op for plenarforsamlingen.
[Conseil d'État] har — som De har sagt — afvist denne appel, og vi er blevet behørigt orienteret om denne afvisning. Der er således ikke nogen berettiget grund til at udsætte denne meddelelse på plenarmødet, som er korrekt i henhold til den primære ret, nærmere bestemt artikel 12, stk. 2, i [akten af 1976].
Den benådningsansøgning, De nævner, fru formand, ændrer ikke ved denne situation, da det ikke drejer sig om et søgsmål. Som navnet antyder, er det en retsakt fra statsoverhovedet, der ikke berører den franske regerings dekret, som i overensstemmelse med Udvalget om Retlige Anliggenders anbefaling skal meddeles på plenarmødet.
37Derefter erklærede Parlamentets formand:Som følge heraf tager Europa-Parlamentet, i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i [akten af 1976] meddelelsen fra den franske regering om bortfaldet af hr. Jean-Marie Le Pen's mandat til efterretning.
38Hun opfordrede herefter Le Pen til at forlade mødesalen og udsatte mødet, for at gøre hans opbrud lettere.39Ved skrivelse af 23. oktober 2000 anmodede generaldirektøren for Parlamentets Generaldirektorat for Administration Ratti, generalsekretær for Den Tekniske Gruppe for Uafhængige Medlemmer, om at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de kontorer, som sagsøgeren benyttede i Strasbourg og Bruxelles, blev ryddet for dennes personlige effekter, senest henholdsvis den 27. oktober og den 31. november 2000.40Ved skrivelse af 27. oktober 2000 underrettede Parlamentets formand den franske udenrigsminister om, at Europa-Parlamentet havde taget dekretet af 31. marts 2000 til efterretning, og anmodede ham om i henhold til artikel 12, stk. 1, i [akten af 1976] at meddele navnet på den person, der skulle besætte [sagsøgerens] ledige mandat.41Védrine svarede ved skrivelse af 13. november 2000, at Marie France Stirbois [skulle] efterfølge [sagsøgeren] på Front national's liste til Europa-valgene.42Ifølge referatet af Parlamentets plenarmøde den 17. november 2000 underrettede næstformanden Onesta, som førte forsædet under mødet, Parlamentet om, at de franske myndigheder havde udpeget Stirbois som medlem af denne forsamling i stedet for sagsøgeren med virkning fra den 13. november 2000.43Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 21. november s.a. anlagde sagsøgeren sag med påstand om annullation af den beslutning, der er truffet i form af en erklæring fra Parlamentets formand den 23. oktober 2000 (herefter den anfægtede retsakt).44Ved særskilt dokument indleveret samme dag til Rettens Justitskontor har sagsøgeren indgivet begæring om udsættelse af den anfægtede retsakt.45Ved skrivelse af 14. december 2000 har Den Franske Republik i henhold til artikel 37 i protokollen vedrørende EF-statutten for Domstolen og i henhold til artikel 115 i Rettens procesreglement fremsat begæring om at måtte indtræde i sagen om foreløbige forholdsregler til støtte for sagsøgtes påstande.46Under retsmødet i sagen om foreløbige forholdsregler den 15. december 2000 er Den Franske Republiks intervention formelt blevet tilladt.47Som svar på en anmodning fra Retten under retsmødet til den sagsøgte institution har generaldirektøren for Parlamentets Generaldirektorat for Finansforvaltning og Kontrol i en attestation af 18. december 2000 bekræftet, at Le Pen havde modtaget rejsepenge, dagpenge og alle andre fastsatte godtgørelser [...] indtil sit mandats ophør. Det er ligeledes blevet bekræftet, at han har modtaget pension fra Caisse de pensions de l'Assemblée nationale siden den 21. oktober 2000 og en godtgørelse ved mandatets ophør fra den 1. november 2000. Desuden har generaldirektøren fastslået, at halvdelen af godtgørelsen for generelle udgifter er blevet betalt i tre måneder fra den 1. november 2000, og at der kan betales sekretariatstillæg i tre måneder, såfremt betingelserne [...] vedrørende medlemmernes udgifter og godtgørelser stadig er opfyldt.48Ved skrivelse af 5. januar 2001 har de franske myndigheder, ligeledes som svar på en anmodning fremsat under retsmødet af Retten, bekræftet, at de fortsat har betalt sagsøgerens vederlag indtil den 24. oktober 2000.