Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. oktober 2009 –
Kommissionen mod Tyskland
(Sag C-275/08)
»Traktatbrud – direktiv 93/36/EØF – offentlige indkøb – indkøb af et softwareprogram til brug for indregistrering af motorkøretøjer – forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse«
1. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – forudsætter ingen særlig retlig interesse (art. 226 EF) (jf. præmis 26 og 27)
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 (art. 226 EF; Rådets direktiv 89/665) (jf. præmis 30-42)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåde for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler – direktiv 93/36 – fravigelse af de fælles regler (Rådets direktiv 93/36, art. 6, stk. 2 og 3) (jf. præmis 54-56)
Angående
| Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 6, sammenholdt med artikel 9, i Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1) – aftale om indkøb af et softwareprogram til brug for indregistreringen af køretøjer indgået uden udbudsprocedure mellem to offentligretlige juridiske personer med ansvar for tjenester vedrørende databehandling for kommunerne. |
Konklusion
1) Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, idet Datacentrale Baden-Württemberg har tildelt en kontrakt om indkøb af et softwareprogram til brug for indregistreringen af køretøjer ved forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
2) Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.