FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
A. BIONDI
fremsat den 11. december 2025 (1)
Sag C-468/24
SR
mod
Netz Niederösterreich GmbH
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht St. Pölten (den regionale domstol i St. Pölten, Østrig))
» Præjudiciel forelæggelse – energi – levering af elektricitet – måleinstrumenter – intelligente målere – forbrugerens ret til at afslå – sikker overførsel af data fra intelligente målere «
I. Retsforskrifter
A. EU-retlige bestemmelser
1. Artikel 20, litra b) og c), om »Funktionskrav til intelligente målersystemer« i direktiv 2019/944 (2) foreskriver følgende:
»Hvis indførelsen af intelligente målersystemer bedømmes positivt som følge af cost-benefit-analysen, jf. artikel 19, stk. 2, eller hvis intelligente målersystemer indføres systematisk efter den 4. juli 2019, indfører medlemsstaterne intelligente målersystemer i overensstemmelse med europæiske standarder, bilag II og følgende krav:
[…]
b) sikkerheden i forbindelse med de intelligente målersystemer og datakommunikation skal være i overensstemmelse med relevante EU-regler om sikkerhed, idet der tages behørigt hensyn til de bedste tilgængelige teknikker til sikring af den højest mulige grad af cybersikkerhedsbeskyttelse under hensyntagen til omkostningerne og proportionalitetsprincippet
c) slutkunderne skal sikres beskyttelse af privatlivets fred, og beskyttelsen af deres data skal være i overensstemmelse med relevante EU-regler om databeskyttelse og privatlivets fred
[…]«
2. Artikel 21, stk. 1, litra a), om »ret til at få installeret en intelligent måler« i direktiv 2019/944 bestemmer følgende:
»1. Hvis indførelsen af intelligente målersystemer er blevet bedømt negativt som følge af cost-benefit-analysen, jf. artikel 19, stk. 2, og hvis intelligente målersystemer ikke bliver indført systematisk, sikrer medlemsstaterne, at alle slutkunder mod betaling af de dermed forbundne omkostninger på fair, rimelige og omkostningseffektive betingelser har ret til at få installeret eller, hvor det er relevant, opgraderet en intelligent måler, der:
a) når det er teknisk muligt, er udstyret med de funktioner, der er omhandlet i artikel 20, eller med et minimumssæt af funktioner, der fastlægges og offentliggøres af medlemsstaterne på nationalt plan, og i overensstemmelse med bilag II
[…]«
3. Direktivets artikel 22, stk. 1, om »konventionelle målere« bestemmer følgende:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, der ikke har intelligente målere, udstyres med individuelle konventionelle målere, der nøjagtigt måler deres faktiske forbrug.«
4. Direktivets artikel 23, stk. 3, om »Dataforvaltning« foreskriver:
»3. Reglerne om adgang til data og datalagring med henblik på dette direktiv skal være i overensstemmelse med relevant EU-ret.
Behandling af personoplysninger, der foretages inden for rammerne af dette direktiv, skal foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.«
5. Artikel 5, stk. 3, om »Kommunikationshemmelighed« i direktiv 2002/58/EF (3) har følgende ordlyd:
»3. Medlemsstaterne sikrer, at lagring af oplysninger eller opnåelse af adgang til oplysninger, der allerede er lagret i en abonnents eller brugers terminaludstyr, kun er tilladt på betingelse af, at abonnenten eller brugeren har givet sit samtykke hertil efter i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF at have modtaget klare og fyldestgørende oplysninger, bl.a. om formålet med behandlingen. Dette er ikke til hinder for teknisk lagring eller adgang til oplysninger, hvis det alene sker med det formål at overføre kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet eller er absolut påkrævet for at sætte udbyderen af en informationssamfundstjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkelig har anmodet om, i stand til at levere denne tjeneste.«
6. Artikel 5, stk. 1, litra f), med overskriften »Principper for behandling af personoplysninger« i forordning 2016/679 (4) har følgende ordlyd:
»1. Personoplysninger skal:
[…]
f) behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).«
7. Artikel 13, stk. 1, i forordning 2016/679 med overskriften »Oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede« bestemmer følgende:
»1. Hvis personoplysninger om en registreret indsamles hos den registrerede, giver den dataansvarlige på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles, den registrerede alle følgende oplysninger:
a) identitet på og kontaktoplysninger for den dataansvarlige og dennes eventuelle repræsentant
b) kontaktoplysninger for en eventuel databeskyttelsesrådgiver
c) formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, og retsgrundlaget for behandlingen
[…]«
8. Samme forordnings artikel 32, stk. 2, om »Behandlingssikkerhed« fastsætter følgende:
»2. Ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der er passende, tages der navnlig hensyn til de risici, som behandling udgør, navnlig ved hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.«
B. Østrigsk ret
9. § 83, stk. 3, i Elektrizitätswirtschafts- und ‑organisationsgesetz (ElWOG) (5) (lov om elektricitetssektoren og elektricitetsvæsenet, herefter »ElWOG«) har følgende ordlyd:
»3. Displayet på det intelligente målersystem skal som standard konfigureres således, at kun den aktuelle målerstand kan aflæses. Med henblik på kontrol af yderligere afregningsrelevante data, som er lagret i målersystemet, skal det intelligente målersystems display efter kundens ønske frigives således, at det er muligt at kontrollere disse data ved hjælp af selve det intelligente målersystems display. Denne frigivelse skal ske gratis og uden uforholdsmæssig ekstra indsats for slutkunden.
[…]«
10. Samme lovs § 84a, stk. 1, bestemmer:
»1. Systemoperatøren må kun aflæse og anvende slutkundernes kvartersværdier efter udtrykkeligt samtykke fra slutkunden eller med henblik på at opfylde pligter i henhold til en leveringaftale, som kunden har valgt, og som er baseret på kvartersværdier. Desuden må systemoperatører i begrundede konkrete tilfælde også aflæse disse data fra det intelligente målersystem uden slutkundens samtykke, hvis dette er absolut nødvendigt for at opretholde en sikker og effektiv drift af nettet. De pågældende data skal straks slettes, når de ikke længere er nødvendige for at opfylde formålet. [...] I tilfælde af aflæsning af kvartersværdierne uden samtykke skal slutkunden oplyses herom uden unødig forsinkelse.«
11. § 1 i Intelligente Messgeräte-Einführungsverordnung (6) (bekendtgørelse om indførelse af intelligente målersystemer, herefter »IME-VO«) har følgende ordlyd:
»(1) Enhver systemoperatør skal
1. […]
2. [...] inden for det teknisk mulige inden udgangen af 2024 udstyre mindst 95% af de målepunkter, der er tilsluttet til operatørens net, som intelligente målersystemer (§ 7, stk. 1, nr. 31, i ElWOG 2010) i henhold til kravene i [...] [IMA-VO(7)], idet der skal tages hensyn til kabelbundet transmission.
[…]
(4) Systemoperatørerne skal uden unødig forsinkelse informere slutkunderne om installation af et intelligent målersystem samt de hertil knyttede rammevilkår. […]
[…]
(6) Såfremt en slutkunde afslår måling ved hjælp af et intelligent målersystem, skal systemoperatøren opfylde dette ønske. Systemoperatøren skal i så fald konfigurere målersystemer, som skal installeres eller allerede er installeret, således, at der ikke lagres og overføres måneds-, døgn- og kvartersværdier, og at afbryderfunktionen samt effektbegrænsningsfunktionen er deaktiveret, idet den respektive konfiguration af funktionerne skal være synlig for slutkunden på målersystemet. Det skal være muligt at aflæse og overføre målerstanden, som er nødvendig med henblik på afregningsformål eller forbrugsbegrænsning, og, såfremt målersystemet teknisk er i stand til dette, den højeste gennemsnitlige kvartersbelastning (effekt) inden for et kalenderår. Digitale målersystemer, som er konfigureret på denne måde, medregnes i de i stk. 1 fastsatte målforpligtelser, hvis de opfylder kravene i [IMA-VO] ved den respektive aktivering henholdsvis programmering, som efter slutkundens ønske skal foretages omgående.
[…]«
II. Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
12. Netz Niederösterreich GmbH, der er appelindstævnte, er udbyder af elnettet i Østrig. SR, appellanten, aftager elektricitet fra en tredje virksomhed via appelindstævntes elnet.
13. Appelindstævnte gjorde brug af en mekanisk elmåler, hvis kalibrering imidlertid var udløbet i december 2023. Det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at denne måler skulle erstattes med et intelligent målersystem, der var i overensstemmelse med gældende regler (herefter også »den intelligente måler«).
14. Eftersom appellanten modsatte sig afinstallationen af den nævnte mekaniske elmåler, lagde appelindstævnte sag an ved Bezirksgericht Tulln (distriktsdomstolen i Tulln, Østrig) med påstand om, at appellanten skulle lade den nævnte elmåler afinstallere. Appellanten iværksatte appel for Landesgericht St. Pölten (den regionale domstol i St. Pölten), den forelæggende ret, til prøvelse af dommen afsagt af retten i første instans.
15. Den forelæggende ret har besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen seks præjudicielle spørgsmål.
»1[)] Skal artikel 22 i [direktiv 2019/944] sammenholdt med bilag II til dette direktiv fortolkes således, at en systemoperatør skal tage hensyn til en slutkundes ønske om ikke at modtage en intelligent måler og i så fald er forpligtet til i stedet for et intelligent målersystem at udstyre slutkunden med en konventionel måler?
2[)] Skal artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (direktiv 2014/32/EU) [om måleinstrumenter)] [(8)], som nærmere definerer et »måleinstrument« som omhandlet i de instrumentspecifikke bilag III til XII (elforbrugsmålere (MI-003)) sammenholdt med artikel 20, litra b) og c), og artikel 23, stk. 3, i [direktiv 2019/944] fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en national bestemmelse ([ElWOG’s] § 7, stk. 1, nr. 31, […] som ændret ved BGBl I, nr. 17/2021[…]), som ikke stiller konkrete krav til måleinstrumenters datasikkerhed?
3[)] Skal der ved fortolkningen af artikel 20, litra b) og c), artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 23, stk. 3, i [direktiv 2019/944] også tages hensyn til artikel 6, stk. 1, i [direktiv 85/374/EØF (om produktansvar) (9)], i den affattelse, der følger af [direktiv 199/34/EF (10)]?
4[)] Skal artikel 5, stk. 3, i [direktiv 2002/58] fortolkes således, at begrebet »elektronisk kommunikationsnet« også finder anvendelse på et elnet, gennem hvilket der overføres data (forbrugsdata, metadata, personlige identifikatorer) i henhold til formålene i artikel 20, litra b) og c), artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 23, stk. 3, i [direktiv 2019/944]?
5[)] Skal artikel 5, stk. 1, litra f), artikel 13 og artikel 32, stk. 2), i [forordning 2016/679] og artikel 7 og artikel 8, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder […] fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national bestemmelse (§ 1, stk. 6, i [IME-VO]), hvorefter kun den respektive konfiguration af aflæsningsintervallet skal være synlig for slutkunden, men ikke, om systemoperatøren har [foretaget aflæsning i et »begrundet konkret tilfælde«] (ElWOG’s § 84a, stk. 1) og hentet slutkundens data forud for det fastlagte interval?
6[)] Skal retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende EMRK’s artikel 8 – henset til artikel 52, stk. 3, i og stk. 5 i præamblen til [chartret] og forklaringerne til chartrets artikel 7 – inddrages med henblik på fortolkningen af artikel 20, litra b) og c), artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 23, stk. 3, i [direktiv 2019/944]?«
16. I overensstemmelse med Domstolens anmodning behandler det foreliggende forslag til afgørelse kun det fjerde og femte præjudicielle spørgsmål.
17. Hovedsagens parter, den østrigske og den finske regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg og afgav mundtlige indlæg i retsmødet den 24. september 2025.
III. Bedømmelse
Indledende betragtninger
Om energieffektivitet og databeskyttelse
18. Sagen indgår i en specifik lovgivningsmæssig og teknologisk sammenhæng, hvor digitaliseringen af energisektoren anses for at være et uundværligt element i opfyldelsen af de mål om miljømæssig effektivitet og bæredygtighed, der er fastsat i EU-retten.
19. Direktiv 2019/944 om det indre marked for elektricitet tilskynder navnlig medlemsstaterne til at indføre intelligente målersystemer (11) (herefter også »den intelligente måler«) for at give forbrugerne adgang til oplysninger om deres energiforbrug i realtid eller næsten realtid og for at fremme aktiv deltagelse i energiomstillingen (12).
20. EU-lovgiver har ligeledes til hensigt at gøre forbrugerne mere ansvarlige for deres energiforbrug, således at de i højere grad kan engagere sig i markedet, samtidig med at de sikres frit valg af leverandører (13). For at forbrugerne kan blive mere engagerede, er der behov for teknologi såsom intelligente målesystemer. Disse systemer gør det bl.a. muligt for operatørerne at få et bedre overblik over deres net og bedre mulighed for at reducere drifts- og vedligeholdelsesudgifterne (14). I denne henseende fastsætter direktiv 2019/944 rettigheder og forpligtelser for distributionssystemoperatørerne (15).
21. Det intelligente målingssystem indsamler forskellige typer data, lige fra forbrugsdata til persondata. Dette er grunden til, at EU-lovgiver har fremhævet betydningen af, at behandlingen af persondata foretages i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (16).
22. Det er på denne baggrund, at den foreliggende sag giver mulighed for at undersøge, hvordan medlemsstaterne håndterer forholdet mellem energieffektivitet og databeskyttelse.
Om formaliteten
23. Appelindstævnte og den østrigske regering har bestridt, at det fjerde og det femte præjudicielle spørgsmål kan antages til realitetsbehandling. De har gjort gældende, at disse præjudicielle spørgsmål er af hypotetisk karakter, eftersom de vedrører det tilfælde, hvor den intelligente måler er blevet installeret, mens tvisten i hovedsagen vedrører afinstallation af den tidligere analoge måler.
24. I denne henseende nævnes, at der er en formodning for, at »de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge – og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve – er relevante« (17). Denne formodning kan kun afkræftes under særlige omstændigheder, når det klart fremgår, at det forelagte spørgsmål savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en saglig korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål (18).
25. Desuden indebærer den samarbejdsånd, som ligger til grund for ordningen med præjudiciel forelæggelse, at det tilkommer den nationale ret på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, som den forelægger Domstolen (19).
26. I det foreliggende tilfælde fremgår det af sagsakterne, at den forelæggende ret ønsker en afklaring af rækkevidden af visse EU-retlige bestemmelser med henblik på at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten. Den forelæggende ret har begrundet spørgsmålenes relevans for tvistens genstand, idet den har forklaret, hvorledes Domstolens besvarelse kan have betydning for udfaldet af tvisten i hovedsagen.
27. Det følger heraf, at de forelagte spørgsmål ikke kan anses for at være rent hypotetiske.
A. Det fjerde præjudicielle spørgsmål
28. Med det fjerde præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om de betingelser for lagring af eller adgang til oplysninger, der er lagret i terminaludstyret i et elektronisk kommunikationsnet, som fastsat i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/58, kan finde anvendelse på et elektricitetsnet, hvorigennem personoplysninger kan overføres i overensstemmelse med artikel 20, litra b) og c), artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 23, stk. 3, i direktiv 2019/944.
29. Jeg tillader mig indledningsvis at præcisere, at artikel 21, stk. 1, i direktiv 2019/944 efter min opfattelse ikke er relevant i den foreliggende sag, for så vidt som bestemmelsen vedrører det tilfælde, hvor indførelsen af intelligente målere er blevet bedømt negativt i en given medlemsstat. Af sagsakterne fremgår det, at indførelsen af disse systemer blev bedømt positivt i Østrig som følge af den cost-benefit-analyse (20), på hvilket grundlag IME-VO efterfølgende blev vedtaget.
30. Under disse omstændigheder skal det med henblik på at besvare dette præjudicielle spørgsmål nærmere bestemt efterprøves, om begrebet »elnet« kan henhøre under begrebet »elektronisk kommunikationsnet« (21).
31. Det skal i denne forbindelse nævnes, at kravene i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/58 alene vedrører oplysninger, der er lagret i en abonnents eller brugers terminaludstyr (22).
32. Det skal ligeledes nævnes, at artikel 1, nr. 1), litra a), i direktiv 2008/63 (23) om terminaludstyr definerer terminaludstyr som alt udstyr, der direkte eller indirekte er tilsluttet et offentligt telekommunikationsnets grænseflade med henblik på at transmittere, behandle eller modtage informationer (24).
33. Ganske vist bestemmer gennemførelsesforordning 2023/1162 om interoperabilitetkrav (25), at »[d]a intelligente målere betragtes som terminaludstyr, finder [direktiv 2002/58] desuden også anvendelse[...] herunder dets artikel 5, stk. 3« (26). Forordningen konkretiserer imidlertid ikke, hvorvidt sidestillingen af intelligente målere med terminaludstyr også gælder i forbindelse med et offentligt elnet. Kommer man til den fortolkning, at intelligente målere er terminaludstyr, uanset om elnettet er offentligt eller ej, risikerer man efter min opfattelse, at dette ikke er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i EU-retten, der er nævnt ovenfor.
34. På grundlag af disse betragtninger kan det udledes, at for at artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/58 finder anvendelse i den foreliggende sag, skal to betingelser først og fremmest være opfyldt: a) Den intelligente måler skal være ejet af kunden, og b) den skal tilsluttes et offentligt net (27), for at den intelligente måler kan betragtes som terminaludstyr.
35. I retsmødet viste det sig, at elnettet i Østrig ikke er offentligt, og at den intelligente måler ikke ejes af kunden.
36. Som den østrigske regering har anført, er hovedformålet med elektricitetsnettet i den foreliggende sag i øvrigt at levere elektricitet og ikke at overføre signaler, således som det er tilfældet med et elektronisk kommunikationsnet (28).
37. På den baggrund følger det, at de to ovennævnte betingelser, der er krævet for at kunne anvende betingelserne til lagring som foreskrevet i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/58, ikke er opfyldt i den foreliggende sag. Det tilkommer under alle omstændigheder den forelæggende ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt i det foreliggende tilfælde.
38. Med forbehold for den forelæggende rets prøvelse finder artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/58 således ikke anvendelse i det tilfælde, hvor måleren ikke er ejet af kunden samt tilsluttet et privat net.
B. Det femte præjudicielle spørgsmål
39. Med det femte præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f), artikel 13 og artikel 32, stk. 2, samt chartrets artikel 7 og artikel 8, stk. 1 og 2, er til hinder for den østrigske bestemmelse (i den foreliggende sag § 1, stk. 6, i IME-VO samt ElWOG’s § 84a, stk. 1), hvorefter kun det fastlagte aflæsningsinterval skal være synligt for slutkunden, men ikke, om systemoperatøren har foretaget aflæsning i et »begrundet konkret tilfælde« og hentet slutkundens data forud for det fastlagte interval?
40. Indledningsvis nævnes, at både appelindstævnte og den østrigske regering i retsmødet har fremhævet, at ElWOG’s § 84a, stk. 1, om operatørers adgang til data i intelligente målere i begrundede konkrete tilfælde ikke finder anvendelse, hvis måleren er indstillet til »opt-out« (29). Eftersom energiforbruget ikke registreres, bliver det således umuligt at aflæse data i det tilfælde, der er omhandlet i ElWOG’s § 84a.
41. Under disse omstændigheder vil jeg foretage en vurdering af det femte præjudicielle spørgsmål ved at undersøge, om databeskyttelsesforordningens bestemmelser er til hinder for ElWOG’s § 84a, stk. 1.
42. Det skal indledningsvis nævnes, at således som det fremgår af 91. betragtning til direktiv 2019/944, respekterer »[d]ette direktiv […] de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i chartret«. Desuden er »[d]et […] afgørende, at behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv foregår i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen [...]« (30).
43. I henhold til artikel 23 i direktiv 2019/944, der har overskriften »Dataforvaltning«, er medlemsstaterne forpligtede til i forbindelse med opstilling af regler for forvaltning og udveksling af data at fastsætte regler om berettigede parters adgang til slutkunders data og til at tilrettelægge dataforvaltningen, således at adgang til disse data samt udveksling heraf er effektiv og sikker,
samtidig med at dataene beskyttes og sikres.
44. Hvad angår databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f), artikel 13 og artikel 32, stk. 2, som den forelæggende ret har anmodet om en fortolkning af i sit femte præjudicielle spørgsmål, er jeg ikke helt overbevist om, at artikel 5, stk. 1, litra f), og artikel 32, stk. 2, er relevante i den foreliggende sag.
45. Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f), fastsætter principperne om integritet og fortrolighed, i henhold til hvilke den dataansvarlige skal gennemføre foranstaltninger, der sikrer et sikkerhedsniveau, der står i rimeligt forhold til risikoen (31). Artikel 32 i databeskyttelsesforordningen præciserer den dataansvarliges forpligtelser med hensyn til behandlingssikkerheden. Det fremgår ligeledes af den nævnte artikels stk. 2, at der ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der er passende, skal tages hensyn til »de risici, som behandling udgør, navnlig ved hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger [...]« (32).
46. I den foreliggende sag vedrører den forelæggende rets spørgsmål operatørens forpligtelse til at informere kunden, såfremt operatøren aflæser dataene i »begrundede konkrete tilfælde«. Da databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f), og artikel 32, stk. 2, efter min opfattelse ikke er relevante i den foreliggende sag, vil jeg derfor i min bedømmelse behandle artikel 13.
47. Den nævnte artikel opregner imidlertid de oplysninger, som den dataansvarlige (i det foreliggende tilfælde systemoperatøren) skal give den registrerede (kunden) »på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles«. Blandt de oplysninger, der skal gives, er også formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, og retsgrundlaget for behandlingen (33). I henhold til artikel 13, stk. 4, i databeskyttelsesforordningen finder ovennævnte oplysningspligt dog ikke anvendelse, hvis og i det omfang den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne.
48. Hvad angår den østrigske lovgivning fastsætter ElWOG’s § 84a, stk. 1, udtrykkeligt de formål, hvormed systemoperatører kan få adgang til disse data via den intelligente måler i »begrundede konkrete tilfælde«. Formålet er, at der opretholdes en sikker og effektiv drift af nettet, når dette er nødvendigt. Desuden fastslår bestemmelsen, at »[d]e pågældende data […] straks [skal] slettes, når de ikke længere er nødvendige for at opfylde formålet. [...] I tilfælde af aflæsning af kvartersværdierne uden samtykke skal slutkunden oplyses herom uden unødig forsinkelse«.
49. Som appelindstævnte har anført i sit indlæg, er ElWOG’s § 84a, stk. 1, gengivet i de almindelige betingelser for adgang til Netz Niederösterreich GmbH’s distributionsnet (34), og bestemmelsen kan således anses for at være gengivet i kontrakten, som indgås med kunden på tidspunktet for installationen af den intelligente måler eller før denne dato.
50. Efter min opfattelse fastsætter ElWOG’s § 84a, stk. 1, forpligtelsen i artikel 23 i direktiv 2019/944 til at forvalte data med henblik på at sikre effektiv og sikker adgang hertil samt udveksling heraf.
51. § 84a fastsætter nemlig udtrykkeligt det formål, på grundlag af hvilket der vil kunne blive givet adgang, samt fastslår, at dataene slettes, hvis de ikke længere er nødvendige. I den forstand sikrer § 84a således, at adgangen til dataene og udvekslingen heraf er sikker. Paragraffen sikrer ligeledes beskyttelsen af selve dataene, eftersom den fastslår, at kunden skal underrettes hurtigt muligt herom, hvis denne ikke har givet sit samtykke.
52. Det følger heraf, at den østrigske lovgivning, i det foreliggende tilfælde ElWOG’s § 84a, stk. 1, ikke er i strid med databeskyttelsesforordningen, forudsat at kunden oplyses om det specifikke formål, der er omhandlet i § 84a, stk. 1. Af samme grund er jeg af den opfattelse, at den østrigske lovgivning ikke er i strid med chartrets artikel 7 og artikel 8, stk. 1 og 2.
53. Som det også blev fremhævet i retsmødet, er jeg klar over, at kunden kan have betænkeligheder med hensyn til den effektive beskyttelse af personoplysninger, navnlig når de overføres ved hjælp af anordninger såsom energimålere. I denne henseende mener jeg, at det kan være relevant at nævne, at EU-lovgiver for nylig har styrket beskyttelsesniveauet for forbrugernes personoplysninger ved vedtagelsen af forordning (EU) 2023/2854 (35), der, selv om den først fandt anvendelse fra den 12. september 2025, stadig sikrer brugere af »relaterede produkter« (36) rettidig adgang til de produkter, der genereres af disse måleinstrumenter.
54. Afslutningsvis er jeg af den opfattelse, at databeskyttelsesforordningens artikel 13 samt chartrets artikel 7 og artikel 8, stk. 1 og 2, ikke er til hinder for den nationale lovgivning, hvorefter kun den respektive konfiguration af aflæsningsintervallet skal være synlig for slutkunden, men ikke, om systemoperatøren har foretaget aflæsning i et »begrundet konkret tilfælde« (ElWOG’s § 84a, stk. 1) og hentet slutkundens data forud for det fastlagte interval, hvis blot kunden ligeledes er blevet informeret på forhånd om dette specifikke formål.
IV. Forslag til afgørelse
55. På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af Landesgericht St. Pölten (den regionale domstol i St. Pölten, Østrig) forelagte spørgsmål således:
»Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor skal fortolkes således:
Begrebet »elektronisk kommunikationsnet« finder ikke anvendelse på et elnet, gennem hvilket der overføres data (forbrugsdata, metadata, personlige identifikatorer) i henhold til formålene i artikel 20, litra b) og c), og artikel 23, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, når elnettet ikke er offentligt, og den intelligente måler ikke ejes af kunden.
Artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF skal i lyset af artikel 7 og artikel 8, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at
disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter kun den respektive konfiguration af aflæsningsintervallet skal være synlig for slutkunden, men ikke, om systemoperatøren har foretaget aflæsning i et »begrundet konkret tilfælde« og hentet slutkundens data forud for det fastlagte interval, hvis blot kunden ligeledes er blevet informeret på forhånd om dette specifikke formål.«
1 – Originalsprog: italiensk.
2 – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5.6.2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omarbejdning) (EUT 2019, L 158, s. 125).
3 – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.7.2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT 2002, L 201, s. 37), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25.11.2009 (EUT 2009, L 337, s. 11).
4– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1, herefter »databeskyttelsesforordningen«).
5 – Bundesgesetz, mit dem die Organisation auf dem Gebiet der Elektrizitätswirtschaft neu geregelt wird (Elektrizitätswirtschafts- und ‑organisationsgesetz 2010 – ElWOG 2010) (forbundslov om ny regulering af organiseringen af elektricitetsindustrien/elektricitetsvæsenet (lov om organisering af elektricitetsindustrien og elektricitetsvæsenet – ElWOG 2010), BGBl. I Nr. 110/2010.
6 – Verordnung des Bundesministers für Wirtschaft, Familie und Jugend, mit der die Einführung intelligenter Messgeräte festgelegt wird (Intelligente Messgeräte-Einführungsverordnung – IME-VO) (bekendtgørelse fra forbundsministeren for erhverv, familie og ungdom om indførelse af intelligente måleenheder (bekendtgørelse om intelligente målere), BGBl. II Nr. 138/2012.
7– Verordnung der E-Control, mit der die Anforderungen an intelligente Messgeräte bestimmt werden (Intelligente Messgeräte-AnforderungsVO 2011 – IMA-VO 2011) (bekendtgørelse om E-kontrol, hvormed kravet om anvendelse af intelligente målere fastsættes) (bekendtgørelse om intelligente målere 2011 – IMA-VO 2011), BGBl. II Nr. 339/2011 (herefter »IMA-VO«).
8 – EUT 2014, L 96, s. 149.
9 – Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.7.1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT 1985, L 210, s. 29).
10 – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10.5.1999 om ændring af Rådets direktiv 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT 1999, L 141, s. 20).
11 – Artikel 2, nr. 23), i direktiv 2019/944 definerer »intelligent målersystem« som »et elektronisk system, som kan måle den elektricitet, der leveres til nettet, eller den elektricitet, der forbruges, og give flere oplysninger end en konventionel måler, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation«. Det intelligente målersystem adskiller sig fra en »konventionel måler« derved, at der som defineret i samme direktivs artikel 2, nr. 22), er tale om »en analog eller elektronisk måler, der ikke både kan sende og modtage data«.
12 – Jf. bl.a. 10., 49., 52. og 54. betragtning til direktiv 2019/944.
13 – Jf. 11. og 12. betragtning til direktiv 2019/944.
14 – Jf. 52. betragtning til direktiv 2019/944.
15 – Jf. 45. betragtning til direktiv 2019/944.
16 – Jf. 91. betragtning til direktiv 2019/944.
17 – Jf. dom af 17.5.2023, BK og ZhP (Delvis udsættelse af hovedsagen) (C-176/22, EU:C:2023:416, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).
18 – Jf. dom af 22.12.2008, Régie Networks (C-333/07, EU:C:2008:764, præmis 46).
19 – Jf. dom af 25.6.2024, Ilva m.fl. (C‑626/22, EU:C:2024:542, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).
20 – PWC Østrig på grundlag af de nationale bestemmelser om elenerig E-control Studie zur Analyse der Kosten Nutzen einer österreichweiten Einführung von Smart Metering, juni 2010, tilgængelig på: https://www.e-control.at/documents/1785851/1811528/pwc-austria-smart-metering-e-control-06-2010.pdf/b68eb019-b6bf-444d-b4fb-95f3d05727ca?t=1413906565472b68eb019-b6bf-444d-b4fb-95f3d05727ca
21 – Begrebet »elektronisk kommunikationsnet« stammer fra artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.12.2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT 2018, L 321, s. 36).
22 – Min fremhævelse. Som Domstolen fastslog i dom af 1.10.2019, Planet49 (C-673/17, EU:C:2019:80), finder den beskyttelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, bl.a. anvendelse på alle oplysninger, der er lagret på terminaludstyret, uafhængigt af om der er tale om personoplysninger eller ej (præmis 68-70).
23 – Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20.6.2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EUT 2008, L 162, s. 20).
24 – Min fremhævelse.
25 – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1162 af 6.6.2023 om interoperabilitetskrav og ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige procedurer for adgang til måler- og forbrugsdata (EUT 2023, L 154, s. 10).
26 – Jf. 16. betragtning til gennemførelsesforordning 2023/1162.
27 – Artikel 2, nr. 8), i direktiv 2018/1972 definerer »offentligt elektronisk kommunikationsnet« som følger: »et elektronisk kommunikationsnet, som udelukkende eller overvejende bruges til udbud af elektroniske kommunikationstjenester, der er tilgængelige for offentligheden, og som danner grundlag for overførsel af information mellem nettermineringspunkter«.
28 – Jf. artikel 2, nr. 1), i direktiv 2018/1972.
29 – For fuldstændighedens skyld fremgår det af sagsakterne, at overførslen af forbrugsværdierne kan foregå, når en af følgende tre indstillinger benyttes: »standard«, »opt-in« eller »opt-out«. Ved brug af »standard«-konfigurationen overføres daglige forbrugsværdier. Ved brug af »opt-in«-konfigurationen overføres forbrugsværdierne med intervaller på 15 minutter ud over de daglige forbrugsværdier. »Opt-out«-konfigurationen er derimod det modsatte af de to andre konfigurationer, idet målere, der benytter denne indstilling, alene lagrer og overfører de årlige forbrugsværdier. Hvis måleren indstilles til »opt-out«, stopper den med at måle elektricitet som en intelligent måler, men fungerer som en digital måler i stedet for.
30 – Jf. ligeledes artikel 23, stk. 3, i direktiv 2019/944.
31 – Jf. dom af 21.12.2023, Krankenversicherung Nordrhein (C-667/21, EU:C:2023:1022, præmis 68).
32 – Jf. dom af 25.1.2024, MediaMarktSaturn (C-687/21, EU:C:2024:72, præmis 37).
33 – Jf. ligeledes dom af 11.6.2024, Meta Platforms Ireland (Gruppesøgsmål) (C-757/22, EU:C:2024:598, præmis 54).
34 – Som anført af Netz Niederösterreich GmbH i sit indlæg for Domstolen fremgår det udtrykkeligt af punkt XIV i Allgemeine Bedingungen für den Zugang zum Verteilernetz der Netz Niederösterreich GmbH (de almindelige betingelser for adgang til Netz Niederösterreich GmbH’s distributionsnet), at »[f]or at sikre, at nettet fungerer sikkert og effektivt, kan forbrugsværdierne i begrundede konkrete tilfælde måles hvert kvarter selv uden samtykke fra kunden, i hvilket tilfælde kunden underrettes rettidigt herom. Desuden kan kvartersværdierne måles efter ordre fra Bundesministerium für Wissenschaft, Forschung und Wirtschaft [(forbundsministeriet for videnskab, forskning og erhverv)] eller tilsynsmyndigheden i henhold til § 84a, stk. 1, i ElWOG 2010, forudsat at de straks aggregeres efter læsning og anonymiseres«. (Frit oversat). Netz Niederösterreich GmbH har ligeledes gjort gældende, at den med kunden indgåede kontrakt er i overensstemmelse med de almindelige betingelser, som er godkendt af de regulerende myndigheder for elektricitet, E-Control, den 18.6.2014.
35 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 af 13.12.2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU) 2020/1828 (dataforordningen) (EUT L 2023/2854).
36 – Jf. artikel 2, nr. 5), i forordning 2023/2854 for så vidt angår definitionen af »forbundet produkt«.