|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/202 |
16.1.2025 |
Indkaldelse af forslag til udpegelse af et nyt videns- og innovationsfællesskabunder Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
Indkaldelses-ID: HORIZON-EIT-2025-KIC-WATER
(C/2025/202)
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/819 af 20. maj 2021 om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) gives der hermed meddelelse om iværksættelse af en indkaldelse af forslag til et nyt EIT-videns- og innovationsfællesskab (VIF) om vand-, hav- og søfartssektorerne og økosystemerne (»EIT Water«). Der kan indsendes forslag til indkaldelsen.
I overensstemmelse med artikel 9 i EIT-forordningen vedrører indkaldelsen af forslag ansøgerkonsortier bestående af førende erhvervs-, uddannelses- og forskningsorganisationer.
Det nye VIF vil tage fat på følgende udfordringer:
|
— |
vandknaphed, tørke og oversvømmelser |
|
— |
forringelse af hav- og ferskvandsøkosystemer |
|
— |
den cirkulære og bæredygtige blå økonomi. |
Det kommende VIF vil samle innovatorer på vand-, hav- og søfartsområdet og opbygge et institutionaliseret europæisk partnerskab, der tager fat på de mest presserende udfordringer, som vandrelaterede innovationsøkosystemer står over for, ved at kommercialisere innovative løsninger og skabe gode kår for talent og nystartede virksomheder. VIF vil tilbyde uddannelse inden for iværksætteri og fagmæssig kunnen, gennemføre innovationsprojekter og kommercialisere resultaterne heraf samt yde omfattende støtte til iværksættere og nystartede virksomheder.
Alle relevante oplysninger om indkaldelsen, herunder frist for indsendelse af forslag, beskrivelse af VIF-modellen, de nærmere bestemmelser for indkaldelsen, evalueringskriterier og vejledning til ansøgerne om, hvordan de indsender et forslag, findes i indkaldelsesteksten og på udbudssiden på EIT's websted:
https://eit.europa.eu/our-activities/call-for-eit-communities/eit-water
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/202/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)