31995H0112

95/112/EF: Rådets henstilling af 20. marts 1995 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1984) (sjette EUF) for regnskabsåret 1993

EF-Tidende nr. L 080 af 08/04/1995 s. 0044 - 0044


RÅDETS HENSTILLING af 20. marts 1995 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1984) (sjette EUF) for regnskabsåret 1993 (95/112/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 206,

som henviser til tredje AVS-EØF-konvention, undertegnet den 8. december 1984 i Lomé,

som henviser til Rådets afgørelse 86/283/EØF af 30. juni 1986 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1),

som henviser til den interne aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand (2), undertegnet den 19. februar 1985 i Bruxelles, ændret ved afgørelse 86/281/EØF (3), særlig artikel 29, stk. 3,

som henviser til finansforordningen af 11. november 1986 vedrørende Den Sjette Europæiske Udviklingsfond (4), særlig artikel 66 til 73,

som har gennemgået forvaltningsregnskabet og status pr. 31. december 1993 vedrørende transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1984) (sjette EUF) samt Revisionsrettens beretning vedrørende regnskabsåret 1993 med Kommissionens tilhørende svar (5),

som tager i betragtning, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 29, stk. 3, i den interne aftale meddeler Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af Den Europæiske Udviklingsfond (1984) (sjette EUF) efter henstilling fra Rådet, og

som tager i betragtning, at Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under Den Europæiske Udviklingsfond (1984) (sjette EUF) i regnskabsåret 1993 har været tilfredsstillende,

HENSTILLER til Europa-Parlamentet, at det meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1984) (sjette EUF) for regnskabsåret 1993.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 1995.

På Rådets vegne

E. ALPHANDÉRY

Formand

(1) EFT nr. L 175 af 1. 7. 1986, s. 1.

(2) EFT nr. L 86 af 31. 3. 1986, s. 210.

(3) EFT nr. L 178 af 2. 7. 1986, s. 13.

(4) EFT nr. L 325 af 20. 11. 1986, s. 42.

(5) EFT nr. C 327 af 24. 11. 1994, s. 264-300 og 421-435.