(1)

I 2002 forelagde virksomheden Arcelor Huta Warszawa (i det følgende benævnt »AHW«), som på dette tidspunkt stadig bar navnet Huta L.W. z o.o. (i det følgende benævnt »HLW«), en omstruktureringsplan (»individualny biznesplan« — i det følgende benævnt »IBP«) for de polske myndigheder. Planen blev revideret i 2003 (i det følgende benævnt »IBP 2003«).

(2)

Omstruktureringsprocessen for den polske jern- og stålindustri påbegyndtes i juni 1998, da Polen forelagde det første omstruktureringsprogram for jern- og stålindustrien med henblik på opfyldelse af kravene i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen med Polen (i det følgende benævn »artikel 8, stk. 4«), der undtagelsesvist tillod statsstøtte til omlægning af sektoren for stålprodukter i de første fem år efter aftalens ikrafttræden.

(3)

Den 5. november 2002 godkendte det polske ministerråd programmet for omstrukturering og udvikling af den polske jern- og stålindustri frem til 2006, og på dette grundlag vedtog ministerrådet den 25. marts 2003 den endelige udgave af det nationale omstruktureringsprogram (»krajowy program restrukturyzacji« — i det følgende benævnt »KPR«). Dette program er grundlaget for tildeling af statsstøtte på indtil 3,387 mia. PLN (846 mio. EUR) (3) til den polske stålindustri i perioden 1997-2006 med henblik på omstrukturering af denne.

(4)

KPR blev forelagt for Kommissionen. Kommissionen evaluerede programmet den 25. marts 2003. Den udarbejdede på grundlag af denne bedømmelse det forslag til Rådets afgørelse om forlængelse af den periode (oprindelig indtil 1997), inden for hvilken der kunne tildeles statsstøtte til den polske stålsektor i henhold til Europaaftalen, til slutningen af 2003, under forudsætning af, at støttemodtagerne opnåede rentabilitet i 2006. Rådet vedtog denne afgørelse i juli 2003 (4).

(5)

Således tillod EU Polen som en undtagelse fra sine bestemmelser (5) at bevilge omstruktureringsstøtte til stålsektoren. Denne ordning blev sluttelig nedfældet i protokol nr. 8 til tiltrædelsestraktaten om strukturomlægning af den polske stålindustri (i det følgende benævnt »protokol nr. 8«) (6). Protokollen bekræfter godkendelsen af statsstøtte på mere end 3 387 mio. PLN til de otte angivne virksomheder, herunder HLW, til slutningen af 2003, forudsat at omstruktureringen er gennemført senest den 31. december 2006 (7). KPR bevilger 322 mio. PLN i omstruktureringsstøtte til HLW (se tabel 8), hvilket fremgår detaljeret af virksomhedens IBP for 2003; støtten gennemføres i henhold til punkt 9, litra a) og h) i protokol nr. 8.

(6)

Med henblik på at sikre, at betingelserne i protokol nr. 8 overholdes, indeholder protokollen detaljerede bestemmelser om gennemførelse af og tilsyn med støtte. Bl.a. skulle Polen to gange om året fremlægge tilsynsrapporter, og i 2004, 2005 og 2006 foretog en uafhængig konsulent en evaluering af resultaterne af tilsynene. Indtil videre er der fremlagt rapporter for HLW/AHW i februar 2004, april 2005, maj 2006 og juni 2007. De blev diskuteret med de polske myndigheder og støttemodtagerne og godkendt af Kommissionen og de polske myndigheder.

(7)

I 2005 blev HLW's IBP ændret af AHW (i det følgende benævnes denne IBP »IBP 2005«), og der blev i overensstemmelse med punkt 10 i protokol nr. 8 ansøgt om Kommissionens godkendelse af disse ændringer.

(8)

Ved brev af 6 december 2006 underrettede Kommissionen Polen om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende eventuel misbrug af støtte.

(9)

Kommissionens beslutning om iværksættelse af proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (8). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte.

(10)

Polen svarede ved brev af 2. marts 2007. Den 19. marts 2007 modtog Kommissionen også bemærkninger fremsendt af støttemodtageren AHW, som den videresendte til de polske myndigheder sammen med en række spørgsmål. Efter et møde med de polske myndigheder og støttemodtageren i marts 2007 fremsendtes yderligere spørgsmål til Polen den 2. april 2007 og 6. august 2007. Polens svar var Kommissionen i hænde den 4. juni 2007 og den 1. oktober 2007.

(11)

Efterfølgende informerede Kommissionen den 18. oktober 2007 de polske myndigheder om sin foreløbige vurdering af sagen, og efter at endnu en række oplysninger var udvekslet mellem de polske myndigheder og Kommissionen, meddelte de polske myndigheder den 16. november 2007, at virksomheden havde til hensigt at tilbagebetale støtten »uanset den retlige situation«.

(12)

De polske myndigheder bekræftede ved brev af 22. november 2007, at AHW den 20. november 2007 havde indbetalt 2 089 768 EUR på en spærret konto tilhørende det polske finansministerium. I henhold til aftalens betingelser har ingen adgang til pengene på denne konto, før nærværende beslutning er vedtaget. På datoen for vedtagelsen af beslutningen modtager ministeriet det spærrede beløb med tillæg for renter fra og med den 20. november 2007. Hvis beslutningen ikke er vedtaget ved udgangen af februar 2008, tilfalder pengene på den spærrede konto atter AHW.

(13)

AHW er en polsk stålproducent, der fremstiller flydende stål og lange produkter, herunder især kvalitets- og specialstål (lette og tunge profiler).

(14)

I 1991 blev aktiemajoriteten i HLW overtaget af den italienske stålproducent Lucchini og i 2005 af Arcelor, som i 2006 fusionerede med Mittal Steel (9).

(15)

Kommissionen forstår, at HLW befandt sig i en alvorlig finansiel situation på tidspunktet for vedtagelsen af forretningsplanen. Virksomheden modtog ingen supplerende midler fra moderselskabet Lucchini, som i henhold til Polen befandt sig i en dyb krise, og det var ikke i stand til at sælge sine egne værdiaktiver på grund af problemer af regulatorisk karakter. Af denne grund led virksomheden mellem 1997 og 2003 af en mangel på likvide midler, hvilket afspejledes i omstruktureringsprogrammet (10).

(16)

For at genoprette HLW's rentabilitet indeholdt dens IBP 2003 derfor en række grundlæggende omstruktureringsmål (punkt 3.2), hvoraf de vigtigste var:

(17)

Af IBP 2003 (punkt 3.3) fremgår det, at virksomhedens industrielle strategi er »at koncentrere sig om gradvis forbedring af sit produktsortiment ved en omfattende begrænsning af produktionen af handelsstål og barrer og udvikling af produktionen med fokus på special- og kvalitetsstål«. I dette øjemed planlagde HLW »en gradvis investering i følgende områder af virksomheden: valseværket for mellemstore profiler, smedeværkstedet, trådtrækkeriet, blokstøbningshallen«, mens værket for koldtvalsede bånd skulle lukkes.

(18)

Med henblik på at gennemføre ovennævnte strategi planlagde virksomheden et investeringsprogram på [mellem 150 mio. PLN og 220 mio. PLN] (*1) præsenteret således i IBP 2003:

Tabel 1

Planlagte investeringer i stålproduktionen (= tabel 21 i IBP 2003

(19)

Som angivet i punkt 4.4 i IBP 2003 var investeringerne koncentreret om modernisering af varmvalseværkerne (jf. tabel 22 i IBP 2003). Dette indebar modernisering af valseværket for mellemstore profiler samt udskiftning af genopvarmningsovnene i blokvalseværket og i valseværket for svære profiler. Tidsplanen for gennemførelsen af investeringerne var angivet i tabel 23 i IBP 2003, ifølge hvilken næsten alle investeringer skulle være påbegyndt 2002.

(20)

Det fremgår af IBP 2003 (punkt 4.11), at virksomheden planlagde at reducere antallet af ansatte fra 1 249 til 850. Ifølge IBP 2005 vil arbejdsstyrken nu blive reduceret til 700 ansatte. I IBP 2003 var der afsat 4,03 mio. PLN til reorganisering af arbejdsstyrken, heraf 1,5 mio. PLN fra særligt afsat statsstøtte, 1,17 mio. PLN fra Phare-programmet og 1,34 mio. PLN fra virksomheden selv (11).

(21)

IBP 2003 omhandlede også finansiel omstrukturering og omstrukturering af aktiver, hvilket ifølge planen omfattede (punkt 3.2): »betaling af kortfristede lån og salg af overskydende aktiver, som ikke er forbundet med produktionen«.

(22)

I IBP 2003 er der (punkt 4.7) planlagt omstrukturering af gæld for 513 369 mio. PLN (i henhold til virksomhedens balance drejede det sig om langsigtede og kortsigtede forpligtelser i alt). Finansieringen heraf skulle komme fra fremtidige indtægter og omstrukturering af aktiver. Fra sidstnævnte forventedes indtægter på 363 mio. PLN i 2004 og 2005, hvoraf 60 mio. PLN skulle dække nye gældsforpligtelser.

(23)

Kommissionen har forstået, at IBP 2003 især omhandlede følgende foranstaltninger til finansiel omstrukturering. For det første blev der eftergivet offentligretlig gæld svarende til en statsstøtte på 21,5 mio. PLN (jf. 4.12.2). For det andet havde HLW siden 2000 løbende foretaget en vis omstrukturering ved salg af ikke-produktive aktiver, og dette skulle skaffe midler til finansiering af investeringsprogrammet.

(24)

Omstruktureringen af aktiver skal ses på den baggrund, at HLW's aktiver allerede havde været genstand for en finansiel transaktion beskrevet af HLW som »salg og returleje«. I 2000 havde virksomheden indhentet et lån på 250 mio. PLN, som der hovedsagelig var givet sikkerhed for ved pant i virksomhedens ejendomme og bygninger. Dette vedrørte såvel aktiver knyttet til som uden for produktionen. Tilbagebetalingen skulle ske i to betalinger om året indtil 2010. Transaktionen var nødvendig, fordi HLW behøvede likvide midler, men ikke omgående kunne frasælge sine ikke-produktive aktiver. Salget skulle finde sted i løbet af de kommende år og ville resultere i tilvejebringelse af likvide midler og reducering af finansielle omkostninger.

(25)

Ifølge IBP 2003 skulle omstruktureringen af aktiver omfatte de ikke-produktive aktiver (punkt 4.7 og 4.8). Tilsyneladende blev den første del af de 100 hektarer (et areal på 53 hektarer) solgt i slutningen af 2001. Dog blev salget af ikke-produktive aktiver forsinket, fordi AKR (Agencja Kapitałowo Rozliczeniowa S.A. — kapitalagenturet), hvis aktionærer består af ARP (Agencja Rozwoju Przemysłu - det industrielle udviklingsagentur) og staten, havde problemer med definitionen af den retlige status for den ikke-produktive del af arealet.

(26)

Da midlerne fra salget af jord ikke var tilgængelige, planlagdes et statsgaranteret overgangslån på 300 mio. PLN. Dette lån skulle anvendes til investeringer og dækning af kortsigtede forpligtelser (i alt 219 mio. PLN). Desuden blev der afsat 53 mio. PLN til gennemførelse af investeringer, som i den første udgave af planen var planlagt til efter 2006 (disse 219 + 53 mio. PLN giver med 10 % finansieringsomkostninger — dvs. 27 mio. PLN — tilsammen 299 mio. PLN). Således bør beløbet på 219 mio. PLN dække mindst […] mio. PLN ([…] mio. PLN – 53 mio. PLN) af det samlede beløb på [mellem 150 og 220] mio. PLN afsat til investeringer. Det resterende beløb på […] mio. PLN (219 mio. PLN – […] mio. PLN) må derfor udgøre de kortsigtede omkostninger ved den finansielle omstrukturering.

(27)

IBP 2003 (punkt 4.9) omfattede også et særligt miljørelateret investeringsprogram, der bestod i gennemførelsen af et miljøforvaltningssystem i overensstemmelse med ISO 14001 (0,5 mio. PLN), en række investeringer med henblik på genanvendelse af områder (50 mio. PLN) og modernisering af energiafdelingen (som ikke blev tildelt nogen midler). Disse investeringer skulle indledes i 2002.

(28)

Af undersøgelsen fremgik det, at nogle men ikke alle de i IBP 2003 anførte foranstaltninger blev gennemført efter tidsplanen. Især blev opførelsen af en skrotbearbejdningsfabrik udsat til 2007-2008, og den blev først påbegyndt i 2007. Desuden blev opførelsen af en fabrik til affaldsbehandling opgivet, idet en underleverandør har påtaget sig affaldsbehandlingen (12), og dette er en mere omkostningseffektiv løsning.

(29)

Undersøgelsen bekræftede også Polens påstand om, at udgifterne til miljømæssig omstrukturering ikke skulle betales i forbindelse med omstruktureringsplanen, men dækkes af egne midler såsom indtægterne fra omstruktureringen af aktiver.

(30)

I IBP 2003 (punkt 4.12) påpegedes et finansieringsbehov på 300 mio. PLN (jf. også likviditetsopgørelsen i punkt 5.1). Da der ikke er fundet indikation for andet, må det antages, at dette var den eneste finansiering, der krævedes.

(31)

Af punkt 4.12 fremgår det, at omstruktureringen krævede finansiering af 113,6 mio. PLN i 2002 og 105,3 mio. PLN i 2003, samt 21,9 i finansieringsomkostninger ved lån af disse midler. Desuden var der specificeret yderligere 53 mio. PLN til dækning af omkostninger. Det var dog ikke angivet, hvad denne finansiering skulle anvendes til.

(32)

Der var ikke angivet yderligere finansieringsbehov ud over 2003. I sin IBP for 2005 bekræfter AHW i forbindelse med sin beskrivelse af IBP 2003, at »[…] omstruktureringsprogrammet forudsatte iværksættelsen af en række foranstaltninger af strategisk og operationel karakter, og at dette forventedes at resultere i en betydelig forbedring af aktiviteternes rentabilitet og dermed af den finansielle likviditet. Det vedtagne omstruktureringsprogram tilstræbte en gradvis forbedring af indikatorerne for finansiel likviditet fra begyndelsen af 2003«.

(33)

Den i IBP'en beskrevne omstrukturering, som krævede ekstraordinær støtte, omfatter investeringer for ([mellem 150 og 220] mio. PLN, herunder de fremskyndede investeringer for 53 mio. PLN), reorganisering af arbejdsstyrken (4,03 mio. PLN), eftergivelse af visse offentligretlige gældsforpligtelser (21,5 million), et vist omfang af finansiel omstrukturering (81,5 mio. PLN) og finansieringsomkostninger i forbindelse med lånene (27,1 mio. PLN), i alt 324,63 mio. PLN.

(34)

Omstruktureringen skulle hovedsagelig finansieres med et statsgaranteret lån, som skulle dække det finansieringsbehov, der skyldtes forsinkelsen af midlerne fra omstruktureringen af aktiver. For at gøre det muligt for virksomheden at gennemføre den finansielle omstrukturering og investeringerne i 2002-2003 eventuelt også i 2004 blev virksomheden bevilget et overgangslån garanteret af staten. Omstruktureringsprojektet blev derfor knyttet direkte til en tidsplan.

(35)

I IBP 2003 var omstruktureringen af aktiver imidlertid ikke angivet som forbundet med omstruktureringsomkostninger. Denne omstrukturering var snarere en proces, som forløb uafhængigt af den statsstøttede omstruktureringsplan, og som tydeligvis ikke krævede yderligere statsstøtte. Desuden blev visse foranstaltninger, som ikke var direkte forbundet med en genoprettelse af rentabiliteten, såsom de miljømæssige foranstaltninger, finansieret ved omstrukturering af aktiver og rakte dermed — således som understreget af Polen — ud over omstruktureringen.

(36)

Den eneste grund til at omstruktureringen af aktiver nævnes, er, at den havde til formål at sikre finansiering ved salg af ikke-produktive aktiver. Afregning for salgs- og returlejetransaktionen nævnes imidlertid ikke.

(37)

Ud af støtten på 322 mio. PLN (beregnet som nettosubventionsækvivalenter), som oprindelig blev godkendt i KPR-regi, modtog AHW de støttebeløb, der er anført i nedenstående tabel fremlagt af de polske myndigheder:

Tabel 2

Statsstøtte godkendt og modtaget i 2002-2003 (*2)

(38)

Støtten tildeltes tre forskellige mål:

(39)

Det statsgaranterede lån blev ydet HLW af Bank Pekao S.A. på basis af en aftale mellem HLW og banken den 10. december 2003. I henhold til låneaftalen skal lånet være indfriet fem år efter undertegnelsen af aftalen, dvs. den 10. december 2008.

(40)

AHW havde ansøgt om garantien i august 2003. Den blev bevilget af ministerrådet den 31. december 2003 med en nominel værdi på 46,3 mio. EUR foruden renter og andre omkostninger på indtil 58,3 mio. PLN. Ministerrådets fastslog i sin beslutning, at HLW først og fremmest har behov for hjælp til finansiering af investeringerne i varmtvalseværket og omkostninger ved køb og salg af ejendom samt returleje af det solgte, og fastsatte, at støtten skulle anvendes til dette formål. Nærmere bestemt:

(41)

Virksomheden opgav i alt at have betalt et samlet rentebeløb på 1 132 788,35 EUR i rater. I dette øjemed fandtes det, at den første rate, som blev betalt den 30. december 2004, burde tilskrives de respektive dele af lånet, der var trukket på, mens renterne fra dette punkt og fremover kunne fordeles mellem de respektive totaler. De polske myndigheder oplyste følgende fordeling mellem rentebetalingerne:

Tabel 3

Interest paid

(42)

AHW havde desuden følgende udgifter i forbindelse med det garanterede lån:

(43)

Ifølge HLW's låneansøgning i 2003 var nedsættelsen af lånet (i forhold til det beløb, der var godkendt i henhold til IBP 2003) sket på HLW's eget initiativ, fordi lånet allerede var forhandlet. HLW forbeholdt sig dog ret til at ansøge om den resterende støtte indtil loftet på 75 mio. PLN, men benyttede sig dog ikke af denne ret.

(44)

Det er en ubestridt kendsgerning, at IBP kun blev delvist gennemført. I årene 2002-2004 brugte HLW kun 58,7 mio. PLN på omstrukturering. Der anvendtes kun [ca. 25 % af de samlede investeringer vist i tabel 1] mio. PLN af de […] mio. PLN, der efter planen var afsat til investeringer i modernisering af varmvalseværket i 2002-2004. Investeringerne omfattede kun modernisering af valseværket for mellemstore profiler, mens der ikke blev investeret i blokvalseværkets genopvarmningsovne eller i valseværket for svære profiler. Desuden blev der investeret mindre end en halv mio. PLN af de […] mio. PLN i stålværket og […] mio. PLN i andre generelle investeringer (jf. spalterne for 2002, 2003 og 2004 i tabel 4 nedenfor).

(45)

Kommissionen har ikke modtaget oplysninger om, hvorvidt den finansielle omstrukturering blev gennemført. Det fremgår imidlertid af IBP 2005, at HLW's gældsætning den 30. juni 2005 var nogenlunde den samme som i slutningen af 2001 (jf. punkt 18 i IBP 2005). Desuden var HLW allerede i 2004 i stand til at nå et positivt driftsresultat. Derfor antager Kommissionen, at virksomheden har fuldendt sin kortsigtede finansielle omstrukturering.

(46)

Rapporterne fra den uafhængige konsulent med ansvar for tilsynet bekræfter, at HLW ikke var rentabel i 2004 eller ved udgangen af 2005. Imidlertid var AHW rentabel ved udgangen af omstruktureringsperioden (ultimo 2006).

(47)

Det er ubestrideligt, at opnåelsen af rentabilitet ved udgangen af 2006 kan tilskrives en række faktorer, som bortset fra den delvise modernisering af valseværket først og fremmest skyldes højkonjunkturen i stålsektoren, som influerede positivt på virksomhedens omsætning. Desuden forsvandt alle HLW's likviditetsproblemer, da virksomheden blev overtaget af Arcelor, en stærk investor. Virksomheden var imidlertid ikke i stand til at underbygge sin generelle påstand om, at den faktiske anvendelse af garantien til refinansiering var årsagen til, at virksomheden opnåede rentabilitet.

(48)

I 2005 medførte indtrædelsen af en ny ejer betragtelige ændringer i investeringsstrategien. I stedet for at modernisere eksisterende varmtvalseværker planlægger AHW nu at bygge et nyt varmtvalseværk til produktion af lange profiler til anvendelse i bygge- og anlægsformål. Tilsyneladende vil der i valseværket blive anvendt kvadratiske 160 mm-blokke som emner, og der vil blive fremstillet kulstofbetonstål, runde og flade profiler, lette profiler og krydsprofiler. Polen forklarer, at denne tilpasning skyldes udviklingen på bygge- og anlægsmarkedet, hvor der for Warszawa-områdets vedkommende forventes betragtelig vækst i mange år, hvilket vil kunne give AHW en fordel som førsttilkomne på grund af virksomhedens beliggenhed i Warszawa.

(49)

Det nye valseværk vil være fuldt operationelt i midten af 2008, og det vil erstatte de eksisterende varmtvalseværker, i hvis modernisering der allerede er investeret [ca. 25 % det samlede investeringsbeløb ifølge tabel 1] mio. PLN. De samlede udgifter for investeringsprogrammet fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 4

Udgifterne i det nye investeringsprogram ifølge IBP 2005

(50)

Derfor vil de samlede investeringsudgifter nu blive [ca. 140 % af det samlede investeringsbeløb ifølge tabel 1] mio. PLN, ud af hvilket det planlægges at afsætte [ca. 120 % af det samlede investeringsbeløb i henhold til tabel 1] mio. PLN til varmtvalseværket, dvs. […] mio. PLN mere end oprindelig afsat til investeringer. Disse udgifter omfatter imidlertid de […] mio. PLN til valseværket for mellemstore profiler, som er allerede er foretaget. Hvis disse udgifter blev fratrukket beløbet på […] mio. PLN, ville udgifterne til det nye valseværk være på [mindre end 200] mio. PLN.

(51)

Udviklingen i AHW’s kapacitet er illustreret i nedenstående tabel:

Tabel 5

Maksimal produktionskapacitet pr. år i tusind ton

(52)

Når det nye valseværk er fuldt operationelt i 2008, vil det gamle valseværk blive lukket. Virksomhedens samlede produktion oversteg på intet tidspunkt før 2007 dens maksimale kapacitet på […] tons. Således vil ændringen af investeringsprogrammet resultere i en yderligere kapacitetsreduktion for virksomheden på […] ton.

(53)

I sit brev af 6. december 2006 henviste Kommissionen til, at AHW's omstruktureringsplan ikke var blevet gennemført, og erklærede, at den havde til hensigt at undersøge, om dette udgjorde misbrug af omstruktureringsstøtte. Især påpegede Kommissionen, at en stor del af støtten ikke var anvendt i overensstemmelse med forskrifterne.

(54)

Desuden betvivlede Kommissionen, at den kunne godkende den ændrede forretningsplan i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8, da den vedrører nye investeringer, som — til trods for at de er nyttige — ikke er nødvendige i forbindelse med omstruktureringen af virksomheden.

(55)

De polske myndigheder anfører, at AHW brugte statsgarantien i overensstemmelse med betingelserne for dens tildeling, idet de bemærker, at:

(56)

De polske myndigheder anfører desuden, at salgs- og returlejetransaktionen også bidrog til virksomhedens rentabilitet, men underbygger ikke dette.

(57)

De polske myndigheder understreget, at tidsplanen for støttens tildeling var af grundlæggende betydning. Faktisk mener de, at »der kun var behov for statsstøtte i 2003/2004«, hvor der var et grundlæggende behov for finansiering (13).

(58)

De polske myndigheder gentager, at AHW har tilbagebetalt støtten. Statsgarantien skulle kun supplere de andre former for lånesikkerhed. Faktisk modtog banken sikkerhed i form af pant i ejendom og alle faste aktiver samt syv veksler. Desuden fremlagde Polen detaljerede oplysninger om forskellige andre finansieringsinstrumenter, som HLW også brugte på dette tidspunkt, og hævder på dette grundlag, at HLW uden statsgarantien kunne have indhentet finansiering på markedsvilkår.

(59)

De polske myndigheder minder om, at Arcelor ikke ville have købt virksomheden, medmindre man var sikker på, at HLW var »berettiget til den statsstøtte, virksomheden havde modtaget med henblik på omstrukturering«.

(60)

De polske myndigheder understreger, at ændringen af planen vil medføre et bredere investeringsprogram end oprindeligt planlagt, og at alle investeringer var uigenkaldeligt foretaget ved udgangen af 2006 (dvs. ved udgangen af omstruktureringsperioden). De polske myndigheder er således af den opfattelse, at støtten ikke bør betragtes som misbrugt, og at den foreslåede ændring af planen bør betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(61)

De polske myndigheder oplyste, at de i henhold til IBP 2005 påtænkte investeringer, dvs. udskiftningen af valseværket for mellemstore profiler, blev diskuteret allerede i 1997. Imidlertid var virksomhedens likviditet i årene 1997-2003 ikke tilstrækkelig til at finansiere denne investering. Først da Arcelor overtog virksomheden var der tilstrækkelige midler til finansieringen (14). Desuden anfører Polen, at produktsortimentet var meget bredt defineret i IBP 2003 og ikke var optimalt i betragtning af den ændrede efterspørgselsstruktur på det polske marked, som krævede tilpasning af produktsortimentet.

(62)

De polske myndigheder anfører, at ændringerne i IBP 2005 ikke har negative virkninger med hensyn til protokol nr. 8. Den nye plan er nødvendig med henblik på at opnå »varig rentabilitet«. Den nuværende rentabilitet ved udgangen af omstruktureringsperioden skyldtes alene det gunstige marked og pris-, indtægts- og omkostningsstrukturen. I denne forstand hævder Polen, at blokvalseteknologien ikke ville kunne garantere virksomhedens konkurrenceevne på længere sigt og burde udskiftes med en moderne kontinuerlig støbningsproces.

(63)

De polske myndigheder antyder, at selv om den modtagne støtte blev betragtet som supplerende driftsstøtte, bør den betragtes som opvejet af kompenserende modydelser såsom virksomhedens fortsatte kapacitetsreduktion i medfør af den ændrede strategi. De polske myndigheder bekræfter også, at HLW ikke gennemførte alle sine investeringer, hvilket skyldtes forsinkelsen af omstruktureringen af aktiver.

(64)

Polen oplyste også Kommissionen om de rentesatser, der var anvendt i forbindelse med de i betragtning 41 beskrevne lån, og de andre omkostninger i forbindelse med lånet og garantien, som er beskrevet i betragtning 42.

(65)

Støttemodtageren fremsatte bemærkninger vedrørende indledningen af proceduren og er siden blevet holdt informeret om udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og de polske myndigheder.

(66)

AHW anfører, at en stor del af støtten blev anvendt til at tilbagekøbe visse lejede aktiver for at reducere de finansielle omkostninger. Da investeringerne desuden vedrørte lejede aktiver, kunne tilbagekøb af aktiverne betragtes som en del af omstruktureringen.

(67)

Støttemodtageren hævder også, at garantien blev udstedt før Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union (Ministerrådets resolution blev vedtaget i december 2003), og det var derfor op til den polske regering at fastlægge støttens formål. Desuden anfører virksomheden, at den har anvendt støtten i nøje overensstemmelse med beslutningen om dens bevilling.

(68)

AHW gentager, at den nye plan har samme mål som den gamle, og at den ændrede strategi er nødvendig med henblik på sikring af virksomhedens langsigtede overlevelse.

(69)

I punkt 1 i protokol nr. 8 fastsættes det, at »uanset artikel 87 og 88 i EF-traktaten anses statsstøtte, som Polen yder til bestemte dele af den polske stålindustri til strukturomlægningsformål, for at være forenelig med det fælles marked« forudsat bl.a., at betingelserne i denne protokol er overholdt.

(70)

Den periode, inden for hvilken der kunne tildeles statsstøtte til den polske stålsektor i henhold til Europaaftalen, blev af Rådet forlænget til tidspunktet for Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Denne ordning er optaget i protokol nr. 8 som en del af grundlaget for Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union. For at opfylde denne målsætning indeholder protokollen en tidsramme, der dækker tiden før såvel som efter tiltrædelsen. Mere præcist tillader protokol nr. 8 et begrænset omfang af omstruktureringsstøtte i perioden 1997-2003, og den forbyder yderligere statsstøtte til omstrukturering af den polske stålindustri i perioden 1997-2006. I denne henseende afviger den klart fra de andre bestemmelser i tiltrædelsestraktaten, såsom interimmekanismen i bilag IV (»procedurerne vedrørende eksisterende støtte«), som udelukkende vedrører statsstøtte, som er tildelt inden tiltrædelsesdatoen, og som »fortsat gælder« efter tiltrædelsesdatoen. Protokol nr. 8 kan derfor betragtes som lex specialis, som på de områder, den dækker, går forud for tiltrædelsesaktens øvrige bestemmelser (15).

(71)

Mens artikel 87 og 88 normalt ikke finder anvendelse på støtte tildelt før tiltrædelsen, som ikke gælder efter tiltrædelsen, udvider bestemmelserne i protokol nr. 8 således kontrollen vedrørende statsstøtte i henhold til EF-traktaten til enhver støtte bevilget til omstrukturering af den polske stålindustri i perioden 1997-2006.

(72)

Der kan træffes beslutning i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, efter Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union, da de normale regler og principper anvendes, fordi der ikke findes specifikke bestemmelser i protokol nr. 8. Derfor finder Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (i det følgende benævnt »procedureforordningen«) (16) ligeledes anvendelse.

(73)

I henhold til punkt 18, litra a), i protokol nr. 8 træffer Kommissionen »de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at virksomheder, der måtte være berørt, tilbagebetaler al støtte, der er ydet i modstrid med de i denne protokol fastlagte betingelser«, hvis kontrollen viser, »at betingelserne for de i denne protokol omhandlede overgangsordninger ikke er opfyldt«.

(74)

Efter den formelle undersøgelse har Kommissionen konkluderet, at Polen ikke kan bortvejre tvivlen med hensyn til Polens eventuelle tildeling af ulovlig omstruktureringsstøtte. Kommissionen konkluderer, at virksomheden ikke har gennemført sin omstruktureringsplan korrekt i henhold til punkt 9, litra a) og h), i protokol nr. 8. Kommissionen bemærker, at der ud af de tilvejebragte finansielle midler (ca. 34 mio. EUR) kun blev anvendt en ubetydelig del til finansiering af investeringer i henhold til IBP 2003, mens resten, dvs. 31,2 mio. EUR, blev anvendt til formål, der ikke var omfattet af planen.

(75)

Denne konklusion nåede Kommissionen til efter først at have vurderet, hvilken type foranstaltninger der var planlagt i den oprindelige IBP, og herefter om de foranstaltninger, virksomheden gennemførte, på nogen måde var uforenelige med fællesmarkedet, hvorefter virkningerne af den ulovlige støtte blev fastslået under hensyntagen til den samlede plan og støttebeløbet bestemt. Spørgsmålet om, hvorvidt den nye plan kan ændre denne konklusion, diskuteres i det følgende kapitel (3).

(76)

Kommissionen klarlagde først omstruktureringens omfang i IBP 2003 og fastslog om denne omfattede afregning i forbindelse med salgs- og returlejeaftalen for produktionsaktiver, i forbindelse med hvilken der hovedsagelig anvendtes støtte tildelt til omstruktureringsformål.

(77)

Som anført i betragtning 34 var den vigtigste opgave i omstruktureringsplanen at sikre en rettidig gennemførelse af visse foranstaltninger, der var nødvendige for, at HLW kunne genvinde sin rentabilitet. Disse opgaver bestod først og fremmest i investering og finansiel omstrukturering. Planen lagde vægt på at muliggøre omstruktureringen af virksomheden i 2002 og 2003.

(78)

For det første skulle HLW i henhold til IBP 2003 investere [150-220] mio. PLN. Såvel støttemodtageren som de polske myndigheder drager tilsyneladende den slutning, at erhvervelsen af produktionsaktiverne kunne betragtes som en del af investeringsplanen. Polen anfører, at investeringerne er beskrevet som generelle foranstaltninger uden angivelse af detaljer. Desuden anfører støttemodtageren, at erhvervelsen var nødvendig for omstruktureringsprocessen, »da fabrikken ikke kunne have fungeret under omstruktureringen uden disse aktiver«.

(79)

Kommissionen kan ikke acceptere disse argumenter. Investeringerne i IBP 2003 er tydeligt angivet med hensyn til udgifter (tabel 21 i IBP 2003, gengivet som tabel 1 i betragtning 18 ovenfor), indhold (tabel 22 i IBP 2003) og tidsramme (tabel 23 i IBP 2003). Der var ikke planlagt nogen afregning i forbindelse med salgs- og lejeaftalen for produktionsaktiver. Dette eksempel viser i realiteten, at hverken de polske myndigheder eller støttemodtageren ser nogen grund til at afregne for salgs- og lejeaftalen. I modsat fald ville denne disposition have fremgået af planen.

(80)

For det andet er der i IBP 2003 planlagt en begrænset finansiel omstrukturering. I de informationer, de polske myndigheder senest har fremlagt, hævder de, at afregningen for tilbagekøb af produktionsaktiver bør indgå i den finansielle omstrukturering (17). De anfører, at den finansielle omstrukturering også omfattede eksisterende tab på 150 mio. PLN og betalingshenstand for en gæld på 513 mio. PLN, og når dermed frem til, at de samlede omstruktureringsomkostninger andrager ca. 858 mio. PLN.

(81)

Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere, at de eksisterende tab på 150 mio. PLN og en ændring af tidsplanen for tilbagebetaling af en gæld på 513 mio. PLN er omstruktureringsomkostninger. Som angivet i betragtning 22 bestrider Kommissionen ikke, at det i punkt 4.7 i IBP 2003 fastslås, at »virksomheden har til hensigt at omstrukturere forpligtelser for 513 mio. PLN«. Det er imidlertid ikke tilkendegivet, at dette nødvendigvis udgør en del af omstruktureringstiltagene. Faktisk er det i punkt 3.2 kun »betaling af kortfristede lån og salg af overskydende aktiver, som ikke er forbundet med produktionen«, der betegnes som omstruktureringsopgaver.

(82)

Desuden er det ikke normalt at betragte alle tab som omstruktureringsomkostninger, således som Polen hævder. Passiver på balancen er ikke nødvendigvis omstruktureringsomkostninger, idet sådanne forpligtelser er en del af normal virksomhedsdrift. Det er sandt, at store forpligtelser kan give problemer, men i så fald må omstruktureringen identificere specifikke foranstaltninger, såsom kapitaltilførsler, lån eller aftaler om betalingshenstand. Planen omfatter ikke sådanne foranstaltninger til finansiel omstrukturering (punkt 4.7, femte afsnit).

(83)

Faktisk er der i henhold til punkt 4.7 i IBP 2003 kun behov for 363 mio. PLN til finansiering af omstruktureringen, hvilket er mindre end den samlede gæld, der er på 513 mio. PLN. Ydermere vedrører de 60 mio. PLN, der nævnes i punkt 4.7, tilsyneladende fremtidig driftskapital. Der var således højst afsat 300 mio. PLN til omstrukturering (jf. betragtning 30).

(84)

Imidlertid er anvendelsen af de 300 mio. PLN forklaret i punkt 4.12.1 i IBP 2003 vedrørende planens udgifter og indtægtskilder, hvor det anføres, at det samlede finansieringsbehov i 2002-2003 var 219 mio. PLN. I betragtning af, at dette beløb som nævnt i betragtning 23 også skulle dække investeringer, ville der kun være […] mio. PLN tilbage til finansiel omstrukturering.

(85)

De 81,5 mio. EUR ville end ikke være nok til at dække afregningen vedrørende salgs- og returlejeaftalen. Det fremgår klart af punkt 3.2 i IBP 2003, at den finansielle omstrukturering kun skulle omfatte kortfristet gæld. Derfor begrænsedes den finansielle omstrukturering i planen til 81,5 mio. PLN, idet dette beløb dog ikke omfattede afregning for salgs- og lejeaftalen, der som langfristet forpligtelse skulle betales i årene indtil 2010. Derfor kan afregningen for salgs- og returlejeaftalen ikke betragtes som en del af den finansielle omstrukturering, som skulle støttes.

(86)

Endelig accepterer de polske myndigheder tilsyneladende, at afregningen for salgs- og returlejeaftalen ikke var en del omstruktureringen af aktiver, idet de ikke fremfører, at dette er tilfældet. Imidlertid henviser de indirekte til omstruktureringen af aktiver, når de citerer en passage vedrørende omstruktureringen: »ovennævnte salg vil gøre det muligt for Huta L.W at indfri en del af sine lån og opretholde finansiel likviditet« (punkt 64, brev af 4. juni).

(87)

De polske myndigheder er imidlertid ikke opmærksomme på, at det ingen steder er anført, at den ændrede tidsplan for indfrielse af gælden skal omfatte alle forpligtelser vedrørende salgs- og returlejeaftalen, og at det flere steder i planen er anført, at den kun vedrører de ikke-produktive aktiver. Dette er anført to gange i det kapitel, hvorfra den af de polske myndigheder citerede passage er hentet. Faktisk er det her tydeligt angivet, at visse gældsposter i henhold til salgs- og returlejeaftalen - nærmere bestemt gældsposterne vedrørende ikke-produktive aktiver (jf. punkt 4.12.1 i IBP 2003) skal være omfattet af omstruktureringen af aktiver. Dette gælder også for »100 hektar-projektet« og »88 hektar«-projektet. Målet for denne omstrukturering af aktiver var at frigøre kontante midler til gennemførelse af investeringer med nedsatte finansieringsomkostninger. Der er imidlertid ingen indikationer for, at afregningen for hele salgs- og returlejeaftalen skulle finde sted forud for terminen og de finansielle omkostninger dermed begrænses. I stedet tilsigter omstruktureringen af aktiver alene en »reduktion« af de finansielle omkostninger frem for en fjernelse af disse.

(88)

Endelig kan Kommissionen i betragtning af HLW's begrænsede finansielle formåen ikke forstå, hvorfor virksomheden tilstræbte at købe sine produktionsaktiver, når tilbagebetalingen først skulle ske på et senere stadium. Det er faktisk ingen steder angivet, at lejeaftalen ville udgøre en forhindring for omstruktureringen. Især punkt 4.12 i IBP 2003 støtter ikke dette, idet det her alene anføres, at HLW ved salg af nogle aktiver, der tidligere var defineret som ikke-produktive, kunne reducere omkostningerne ved overholdelsen af lejekontrakten. Dette er kun logisk, når det tages i betragtning, at aktiverne skulle sælges med henblik på (delvis) betaling af lånet, samtidig med at HLW dermed blev fritaget for betaling af renterne på lånet. Dette vedrører imidlertid ikke tilbagekøbet af de produktionsaktiver, der ikke kunne indbringe kontante midler, idet virksomheden ville beholde disse.

(89)

Tilbagekøb af produktionsaktiver indgik derfor ikke i IBP 2003. HLW brugte således støtten til et formål, der ikke indgik i omstruktureringsplanen, hvilket ellers var grundlaget for dens godkendelse; det betyder at støtten ikke anvendtes i overensstemmelse med KPR og den godkendende beslutning og dermed ikke var i overensstemmelse med protokol nr. 8. I henhold til artikel 1, litra g), i procedureforordningen er dette misbrug af støtte, idet der herved forstås støtte, som støttemodtageren har anvendt i strid med en beslutning om godkendelse af statsstøtte (18).

(90)

Efter at det er fastslået, at den tildelte statsstøtte ikke er anvendt i overensstemmelse med planen, henstår det at påvise, at den også er uforenelig med fællesmarkedet.

(91)

Rent formelt kan dette allerede udledes af den omstændighed, at virksomheden ikke anvendte støtten i overensstemmelse med omstruktureringsplanen, som den i henhold til protokol nr. 8 var forpligtet til at gennemføre korrekt, og desuden er al anden statsstøtte, som falder uden for IBP, KRP og protokol nr. 8, i henhold til punkt 18 i protokol nr. 8, uforenelig med fællesmarkedet.

(92)

Desuden finder Kommissionen ikke, at den ville finde den faktiske anvendelse af støtten forenelig, selv om AHW genvandt sin rentabilitet. I denne sammenhæng vil Kommissionen gerne præcisere, at selv om støttemodtageren betvivler, at hans nuværende likviditet er tilstrækkelig, må det fastslås, at denne fortolkning af rentabilitet adskiller sig fra definitionen af rentabilitet i bilag 3 til protokol nr. 8. Denne fortolkning af rentabilitet blev vedtaget for protokol nr. 8, blev observeret af begge kontraherende parter og kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft af støttemodtageren.

(93)

Kommissionen gentager imidlertid, at forenelighed med fællesmarkedet for det første ikke uden videre følger af den omstændighed, at HLW opnåede rentabilitet i 2006. Rentabilitet er ikke i sig selv tilstrækkeligt til gøre et omstruktureringsprojekt foreneligt med fællesmarkedet. Desuden skal det sikres, at der opnås rentabilitet ved den mindst mulige statsstøtte i forhold til omstruktureringsmålene, og at der gennemføres kompenserende modydelser. Kommissionen minder om, at disse betingelser nævnes i artikel 8, stk. 4, i Europaaftalen, som der refereres til i punkt 1 i protokol nr. 8. Især indebærer konceptet mindst mulig statsstøtte, at støtten ikke bør bruges til at finansiere investeringer eller foranstaltninger, der ikke har grundlæggende betydning for omstruktureringen (19).

(94)

For det andet minder Kommissionen om, at planen, dvs. omstruktureringsmålene og foranstaltningerne til finansiering heraf, skal sikre opnåelsen af rentabilitet i et ex ante-perspektiv. I IBP 2003 lagdes der især vægt på gennemførelse og fremskyndelse af investeringer ved anvendelse af statsstøtte. For det første skulle investeringerne i planen takket være overgangslånet føres frem til 2003 Desuden var det angivet, at omstruktureringen af aktiver forventedes at finde sted i 2004 og 2005, hvilket tydeligvis var for sent med henblik på gennemførelsen af investeringsprogrammet. Derfor blev lånet ydet for at dække dette kreditbehov. Faktisk gentages det i introduktionen til planen, at »gennemførelsen af omstruktureringsplanen i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan samt fortsættelsen af virksomhedens aktiviteter vil kræve et overgangslån«. Sammenfattende kan det siges, at overgangslånet blev betragtet som nødvendigt for at gennemføre investeringerne i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan.

(95)

Den omstændighed, at HLW tilbød at afregne for salgs- og returlejeaftalen og ikke gennemførte investeringerne i tide, viser, at HLW's dispositioner i et ex ante-perspektiv bragte virksomhedens chancer for at genvinde sin rentabilitet i fare. Faktisk har de polske myndigheder ikke fremlagt nogen grunde til, at situationen i august 2003, hvor HLW ansøgte om garantien, skulle kunne ændre sig, i betragtning af at der kun var gået fem måneder siden den sidste opdatering af planen i marts 2003. En sådan anvendelse af støtten var derfor ikke en gennemførelse af planen, men snarere — i betragtning af at investeringerne var knyttet til en tidsplan — en forhindring af en korrekt gennemførelse af planen. I ex ante-perspektiv bragte virksomheden tydeligvis sin rentabilitet i fare, selv om den senere genvandt den.

(96)

Det er sandt, at finansielle midler kan afsættes til forskellige formål, og den omstændighed, at statsstøtten ikke blev anvendt i overensstemmelse med planen, kan forklares ved, at omstruktureringen blev finansieret ved andre midler, som i begyndelsen skulle anvendes til de andre formål, som støtten nu anvendes til. En sådan argumentation er imidlertid ikke acceptabel i forbindelse med et omstruktureringsprojekt, hvor en virksomheds finansielle midler bør anvendes til omorientering af virksomheden, og hvor der på grund af virksomhedens vanskeligheder ikke bør være midler til rådighed for projekter, der ikke er omfattet af planen. Således er anvendelsen af det statsgaranterede lån til indfrielse af lånet i forbindelse med produktionsaktiverne en årsag til begrænsning af omstruktureringsindsatsen på andre områder, herunder især rettidig gennemførelse af ovennævnte investeringer.

(97)

Desuden kan Kommissionen ikke se relevansen af de polske myndigheders og støttemodtagerens argument om, at virksomheden i 2003 befandt sig i en så svær finansiel situation, at den ikke var i stand til at foretage nogen investeringer. Kommissionen kan således ikke indse, hvorfor en virksomhed i sådan en situation ville vælge at indfri et langfristet lån frem for at gennemføre andre tiltag, der var påpeget som nødvendige for genvindelse af rentabiliteten.

(98)

Desuden er det ikke relevant, at virksomheden nu tilbyder at indhente de investeringer, der ikke gennemførtes i 2004, da gennemførelsen af disse var knyttet til en bestemt tidsplan, som var anerkendt som det eneste middel med hensyn til genopnåelse af rentabiliteten ved udgangen af 2006. Denne overtrædelse er endelig, og den kan heller ikke ændres ved en ændring i IBP. Dette er tilfældet til trods for, at der i IBP 2005 er specificeret yderligere investeringer, idet disse ikke kan rette op på misbruget af støtten.

(99)

For det tredje ville selv den omstændighed, at HLW i august antog, at investeringerne ikke længere var nødvendige med henblik på genoprettelse af rentabiliteten, indebære, at HLW havde angivet for høje omstruktureringsomkostninger i IBP 2003, og at den modtagne støtte ikke var nødvendig for omstruktureringen. Kommissionen finder det imidlertid usandsynligt, at virksomheden kun fem måneder efter vedtagelsen af IBP 2003 (marts 2003) ændrede mening og i august 2003 ansøgte om statsgaranti med henvisning til, at størstedelen af denne skulle anvendes til indfrielse af lånet i produktionsaktiverne. For at underbygge en sådan påstand burde virksomheden under alle omstændigheder i tide have underrettet Kommissionen, hvilket ikke skete.

(100)

Selv hvis investeringerne ikke havde været nødvendige, ville omdirigeringen af midler til afregning for salgs- og returlejekontrakten vedrørende produktionsaktiverne ikke kunne retfærdiggøres som omstruktureringsomkostninger. Finansieringen af afregningen for salgs- og returlejeaftalen var arrangeret, og afregningen kunne have fundet sted efter omstruktureringsperiodens udløb. Det kan godt være, at den resulterede i finansielle byrder, men disse var tilsyneladende inddraget i prognoserne i IBP 2003. Da aktiverne ikke kunne sælges, ville den eneste virkning af indfrielsen være, at finansieringsbyrden ville være mindre, hvilket ville have givet HLW øget likviditet. Det betyder, at HLW fik flere kontante midler til sin rådighed, og dette kan betragtes som driftsstøtte, hvilket endda kan forårsage urimelig konkurrenceforvridning. Kommissionen kan således ikke forestille sig, at sådanne foranstaltninger kunne være godkendt, hvis de var blevet anmeldt til Kommissionen. Hvis investeringerne i virkeligheden ikke var påkrævede, ville den faktiske anvendelse af støtten også være uforenelig med fællesmarkedet.

(101)

Kommissionen bestrider desuden ikke støttemodtagerens argument om, at garantien blev anvendt i overensstemmelse med regeringens beslutning, og at denne var kompetent med hensyn til at kunne bestemme støttens formål. Kommissionen bemærker dog, at dette ikke berører garantiens forenelighed med fællesmarkedet, idet denne skal bestemmes i overensstemmelse med protokol nr. 8 og IBP 2003, som ikke indeholder bestemmelser om støtte til de formål, regeringen har vedtaget at støtte i sin beslutning.

(102)

På denne baggrund finder Kommissionen, at støtten er anvendt i strid med punkt 9 og 18 i protokol nr. 8. Støtten er således uforenelig med fællesmarkedet.

(103)

Endelig skal virkningerne af den misbrugte støttes uforenelighed fastslås.

(104)

I dette øjemed ønsker Kommissionen først at påpege, at denne undersøgelse ikke har vist, at visse omstruktureringsomkostninger var unødvendige, men at en del af statsmidlerne blev misbrugt. Det kan være tilfældet, at visse investeringer kunne annulleres — ideelt set efter Kommissionens godkendelse heraf. Dette ville betyde, at de faktiske omstruktureringsomkostninger var lavere, og at den relevante andel af støtten måtte tilbagesøges — en fremgangsmåde, Kommissionen har accepteret i tidligere omstruktureringssager inden for stålsektoren (20). I den foreliggende sag drejer det sig imidlertid ikke kun om, at nogle omstruktureringsomkostninger har vist sig at være unødvendige, men, som nævnt ovenfor, at hele finansieringen af en del af omstruktureringen (31,2 mio. EUR) forfejlede sit mål, idet overgangslånet i ex ante-perspektiv næsten udelukkende blev anvendt til formål, der ikke var i overensstemmelse med IBP, og som truede genvindelsen af rentabiliteten, eller set i det perspektiv, hvor ændringen indtraf, gav virksomheden overskydende kontante midler, som bør returneres. Desuden kan der ikke rettes op på et sådant misbrug med tilbagevirkende kraft ved, at virksomheden senere gennemfører investeringer, eftersom støtten blev tildelt til finansiering af investeringer og finansiel omstrukturering på et bestemt tidspunkt. Dette mål var uaktuelt allerede i 2005. Hvis omstruktureringen var blevet organiseret på et senere tidspunkt, ville der ikke have været behov for støtte, især ikke overgangslånet. Derfor vedrører misbruget al støtte tildelt i forbindelse med overgangslånet, som blev anvendt til finansiering af salg og returleje af produktionsaktiver.

(105)

Desuden er Kommissionen klar over, at det ikke er unormalt at have overskydende finansielle midler ved udgangen af en omstrukturering, og at en virksomhed ikke bør straffes for at opnå bedre resultater end forventet. En sådan situation bør imidlertid anspore virksomheden til bedre resultater, som kan give virksomhederne en større handlingsmargin, f.eks. når det gælder fremrykning af gældsindfrielse. Dette betyder ikke, at virksomheden kan omdirigere næsten al støtte til formål, der ikke er angivet i forretningsplanen.

(106)

Desuden skal der huskes på, at virksomheden også modtog adskillige andre former for statsstøtte såsom gældseftergivelse og den del af lånegarantien, der anvendtes til finansiering af investeringer. Disse foranstaltninger blev gennemført efter planen, og de hjalp virksomheden med at opnå rentabilitet.

(107)

Ikke desto mindre kan hele omstruktureringen betragtes som mislykket, eftersom planen kun blev delvist gennemført, og kun fuldstændig gennemførelse i ex ante-perspektiv ville have sikret genoprettelse af rentabiliteten. I denne sammenhæng kan det være af væsentlig betydning, at virksomheden opnåede rentabilitet (21). Dette er kun tilfældet, så længe virksomheden ikke modtog overflødig støtte, som ikke var nødvendig for opnåelsen af rentabilitet. Med andre ord ville udligningen af denne fordel have genoprettet ex ante-situationen, dvs. kompenseret for modtagelsen af overflødig støtte. I dette tilfælde kan gennemførelsen af de resterende foranstaltninger i overensstemmelse med planen betragtes som havende bidraget til genoprettelsen af rentabiliteten. Derfor kan disse foranstaltninger betragtes som forenelige med forskrifterne, hvis den overskydende støtte tilbagesøges.

(108)

Da de resterende foranstaltninger sikrede genoprettelsen af rentabiliteten med et minimum af støtte, kan Kommissionen konkludere, at kun den omdirigerede del af det statsgaranterede lån og ikke hele omstruktureringsstøtten blev misbrugt, og at de andre foranstaltninger i henhold til IBP 2003 blev anvendt i overensstemmelse med formålet.

(109)

Endelig skal støtteelementet i det statsgaranterede lån på 31 245 684 EUR bestemmes. I princippet kan støtteintensiteten for en garanti være på indtil 100 % (22).

(110)

Kommissionen erkender imidlertid, at garantien som støtte i dette tilfælde havde begrænset konkurrenceforvridende virkning, idet det lån, HLW fik garanti for, blev indfriet et år senere af Arcelor. Således finder Kommissionen, at det med henblik på udligning af den fordel, virksomheden har opnået, kun er nødvendigt at udligne det rentetilskud, som virksomheden modtog i kraft af garantiens sikkerhed i den periode, hvor virksomheden havde adgang til lånemidlerne. Desuden bemærker Kommissionen, at virksomheden stadig havde visse muligheder, når det gjaldt adgangen til finansiering, og at den var i stand til at stille tilfredsstillende sikkerhed, hvilket bekræftes af garantiaftalen, hvori der stilles krav om sikkerhed.

(111)

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis var rentetilskuddet forskellen mellem den rente, der ville være blevet betalt, hvis der var blevet anvendt markedsrentesatser, og den rente, virksomheden faktisk betalte. Markedsrenten ville i dette tilfælde blive udregnet på basis af referencerentesatsen på det tidspunkt, hvor pengene blev stillet til rådighed (august 2004) plus 400 basispoint, idet HLW ikke var rentabel i 2004 (jf. betragtning 46), men kriseramt (23). I henhold til Kommissionens praksis kan der ikke anvendes mindre end 400 basispoint (24). Der er imidlertid ikke behov for en forhøjelse af denne sats, da virksomheden stillede sikkerhed, og konjunkturerne var gunstige i stålsektoren i 2004.

(112)

Da lånet blev udstedt i EUR og ikke PLN, anvender Kommissionen referencerentesatsen for euroen, dvs. 4,43 %. I denne sammenhæng bør der huskes på, at den fordel, der rent faktisk er opnået, skal bedømmes ved sammenligning af de betingelser, virksomheden har opnået, med de betingelser, den kunne opnå på det frie marked (uden statsgaranti). Det er normal markedspraksis at fastlægge kreditrenten på basis af referencerentesatsen (normalt den relevante interbankrente) for lånets valuta, idet de pengeværdimæssige udsving er relateret til den økonomi, hvor en bestemt valuta anvendes. Derfor bør den rente, en markedsøkonomisk kreditor anvender i forbindelse med et lån udstedt i euro, anvendes, selv om lånet blev udstedt i Polen.

(113)

Således burde renten have været på 8,43 % p.a., hvilket ville have givet et rentebeløb på 2 807 206 EUR. Dette beløb skal sammenlignes med de renteudgifter, virksomheden faktisk havde. Disse udgifter består af selve renten på 1 061 050 EUR samt afgifter for garantien (som angivet i betragtning 42, litra a) og b)), som ifølge Kommissionens praksis skal anvendes ved beregning af garantistøtten (25).

(114)

Garantiomkostningerne skal fordeles på hele garantibeløbet og relateres til den misbrugte støtte plus de renter, der er omfattet af garantien. Dette skyldes, at den begrænsede anvendelse af det garanterede lån til investeringer var en forretningsbeslutning, som endnu ikke var kendt på det tidspunkt, hvor det garanterede lån blev udformet som et lån på 46 mio. EUR samt renter i fem år. Ellers ville det garanterede lån være blevet udformet anderledes. Derfor bør der foretages en beregning af den proportionelle andel af betalingerne, der vedrører henholdsvis garanteret og misbrugt støtte. Desuden bør betalingerne af samme grund beregnes proportionelt med hensyn til den del af garantiperioden, der reelt udnyttedes, i forhold til den samlede periode på fem år, idet garantien i denne periode var omfattet af en teoretisk afskrivning. En tidligere opsigelse udgør en ændring af en forretningsbeslutning, som er uafhængig af tidligere ordninger.

(115)

Dette betyder, at Kommissionen accepterer fradrag for betalingsomkostninger vedrørende afgift til staten og den i betragtning 42 nævnte provision, men på basis af en proportional beregning baseret på a) forholdet mellem det faktisk garanterede beløb (32,3 (=31,24 + 1,06 (hovedstol + betalte renter)) og det samlede garantibeløb (58 330 000 EUR), og b) den forventede andel af garantiperioden på fem år (dvs. 388 dage ud af potentielt 1 826 dage).

(116)

Den i betragtning 42, litra c) nævnte afgift kan dog efter Kommissionens opfattelse ikke fradrages, idet ethvert lån på markedsvilkår vil indebære lignende omkostninger, som i nogle tilfælde endda kan være højere.

(117)

Dette fører til nedenstående beregning indeholdende akkumulerede renter for den opnåede fordel fra den 24. august 2004 indtil indfrielsen ved en rentabilitet på 7,62 % p.a.:

(118)

Kommissionen konkluderer, at afregningen for salgs- og returlejeaftalen for produktionsaktiverne ikke var omfattet af IBP 2003, og at den bragte genoprettelsen af virksomhedens rentabilitet i fare, i det mindste på det tidspunkt, hvor der var behov for støtten. Da virksomheden imidlertid genvandt sin rentabilitet, påvirker den misbrugte støtte ikke foreneligheden af den resterende støtte. Da garantien desuden er inddraget, og lånet er indfriet, er det kun nødvendigt tilbagesøge det rentetilskud, HLW havde fordel af i den periode, hvor pengene var til rådighed (dvs. fra tidspunktet for overførslen af midler til tidspunktet for tilbagebetalingen). Dette rentetilskud beløber sig til 1 645 682 EUR.

(119)

Polen har anmodet Kommissionen om at godkende en ændret IBP i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8.

(120)

Kommissionen har tidligere beskæftiget sig med lignende sager og har i den anledning præciseret: »Kommissionen kan kun godkende ændringer af en IBP ud fra en konstatering af, at ændringernes overensstemmelse med målsætningerne i protokol nr. 8 ikke kan drages i tvivl. Dette er tilfældet, når de vigtige oplysninger, der refereres til i protokollen, vedrørende statsstøtte, produktionskapacitet og tidsplan, forbliver uændrede, og statsstøttens andel i henhold til protokollen forbliver den samme, uden at målet vedrørende rentabiliteten drages i tvivl« (26).

(121)

Kommissionen præciserede i sin beslutning om iværksættelse af proceduren, at ændringerne i denne sag ikke vedrørte hverken en forøgelse af den samlede statsstøtte eller en forøgelse af produktionskapaciteten (27) i omstruktureringsperioden, men at den ændrede IBP indebar en væsentlig ændring af virksomhedens investeringsstrategi, at den tildelte statsstøtte tilsyneladende var misbrugt som driftsstøtte, og at fuldendelsen af investeringerne ikke krævede yderligere statsstøtte (jf. betragtning 54 og 56). Undersøgelsen bekræftede grundlæggende, at denne tvivl ikke var ubegrundet, idet støtten rent faktisk var blevet misbrugt således som nævnt og er uforenelig med fællesmarkedet.

(122)

I IBP 2005 er denne fejl — for megen statsstøtte — ikke rettet, og planen kan derfor ikke godkendes i denne form. Den omstændighed, at AHW i mellemtiden har fornyet sit investeringsprogram, er ikke tilstrækkelig til at rette op på denne fejl. Som påvist ville dette have været tilfældet, selv hvis virksomheden havde gennemført investeringerne i omstruktureringsplanen. Det nye investeringsprogram vil tydeligvis blive gennemført på et langt senere stadium end det, der er angivet i planen. Det er ligeledes tydeligt, at den oprindelige støtte blev tildelt for sikre, at tidsplanen i omstruktureringsplanen blev overholdt. Således var det et mål for støtten at tilskynde HLW til i overensstemmelse med planen at gennemføre disse investeringer rettidigt i perioden 2003-2004. Hvis tidsplanen for omstruktureringen var blevet forskudt ex ante til 2004 og 2005, ville der ikke have været behov for et overgangslån og således heller ikke for støtte.

(123)

Uanset misbruget af støtten bemærker Kommissionen, at hvis den misbrugte støtte tilbagebetales, vil Kommissionen kunne godkende en ny plan. I sin beslutning om at iværksætte proceduren bemærkede Kommissionen, at den var parat til at acceptere den nye forretningsstrategi ud fra en erhvervsmæssig synsvinkel, idet den antydede, at den nye investering ville være befordrende for virksomhedens fremtidige økonomiske resultater og ville kunne have andre positive virkninger med hensyn til miljøbeskyttelse og omkostningsreduktion.

(124)

Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at ændringen af planen ikke kræver yderligere støtte, men finansieres fuldt ud med investors egne midler. Derfor ser Kommissionen ikke nogen grund til at gøre indsigelser over for den ændrede plan, selv om der er tale om en ændret strategi (28).

(125)

Kommissionen konkluderer, at HLW i henhold til punkt 9 og 18 i protokol nr. 8 misbrugte lånegarantien på 31,2 mio. EUR og tilsidesatte gældende regler. I betragtning af, at statsgarantien er inddraget og lånet tilbagebetalt, havde HLW en fordel svarende til et rentetilskud på 1 645 682 EUR, som bør kræves tilbagebetalt. I betragtning af, at AHW den 20. november 2007 frivilligt indbetalte 2 089 768 EUR på den spærrede konto svarende til det beløb, der skal tilbagebetales, plus påløbne renter, til de polske myndigheder på ikrafttrædelsesdatoen for denne beslutning, er yderlige tilbagesøgning ikke påkrævet.

(126)

For så vidt at støtten er tilbagebetalt, kan Kommissionen desuden i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8 godkende den ændrede plan, jf. IBP 2005, idet denne ikke indebærer yderligere støtte og styrker virksomhedens rentabilitet —