(-1)

Vand er ikke et kommercielt produkt, som ethvert andet, men snarere et fælles gode og en arv, der skal beskyttes og behandles som sådan for at sikre, at økosystemer bevares, og at alle har adgang til rent vand.

(-1a)

FN's generalforsamling anerkendte den 28. juli 2010 retten til sikkert og rent drikkevand og sanitet som en menneskerettighed, der er helt afgørende for at kunne få fuldt udbytte af livet og af alle menneskerettighederne. Efter succesen med det europæiske borgerinitiativ fra 2014 med titlen »Right2Water« vedtog Kommissionen i 2018 et forslag til revision af drikkevandsdirektivet, og det derved ændrede direktiv trådte i kraft den 12. januar 2021. Det nævnte direktiv fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at forbedre adgangen til drikkevand, idet de bl.a. læner sig op ad den indhøstede viden og de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne bør også sikre, at retten til rent vand og sanitet har den forudsete virkning, ved at forbedre kvaliteten af både overfladevand og grundvand.

(1)

Kemisk forurening af overfladevand og grundvand udgør en trussel mod vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og også mod menneskers sundhed. Fastsættelse af miljøkvalitetskrav bidrager til at gennemføre ambitionen om nulforurening for et giftfrit miljø.

(1)

Kemisk forurening af overfladevand og grundvand udgør en trussel mod vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og også mod menneskers sundhed. Fastsættelse af miljøkvalitetskrav bidrager til at gennemføre ambitionen om nulforurening med henblik på et giftfrit miljø , et af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram  (1a) .

(1a)

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er omkring 90 % af grundvandsforekomsterne rapporteret som værende i god kvantitativ tilstand, omkring 75 % af grundvandsforekomsterne er i god kemisk tilstand, 40 % af overfladevandforekomsterne er i god eller høj økologisk tilstand, og 38 % af overfladevandforekomsterne er i god kemisk tilstand, mens det i Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 4. december 2019 med titlen »The European environment — state and outlook 2020: Knowledge for transition to a sustainable Europe« konstateres, at reduceret forurening har forbedret vandkvaliteten, men at Unionen langtfra har været i stand til at opnå god økologisk tilstand for alle vandområder senest i 2020.

(1b)

Ved kvalitetskontrollen af vandrammedirektivet i 2019 (»kvalitetskontrollen«) blev det i evalueringen konkluderet, at den næste runde af programmer med foranstaltninger ville spille en central rolle i at sikre de nødvendige fremskridt med hensyn til at nå miljømålene i direktiv 2000/60/EF inden fristen i 2027, og det blev fastslået, at mere end halvdelen af alle europæiske vandområder aktuelt var undtaget i henhold til direktiv 2000/60/EF, hvilket gør medlemsstaternes udfordringer med at opfylde miljøkvalitetsnormerne for prioriterede stoffer mere end betydelige. Desuden konkluderede man ved kvalitetskontrollen, at miljømålene ikke var nået fuldt ud som følge af utilstrækkelig finansiering, langsom gennemførelse og utilstrækkelig integration af miljømål i sektorpolitikker, og ikke som følge af en mangel i lovgivningen.

(1c)

Som følge af geografiske og socioøkonomiske faktorer er nogle befolkninger, herunder oprindelige folk, mere sårbare over for vandforurening. Minesektoren i Den Europæiske Union forventes at vokse for at sikre udviklingen af nettonulindustrien. Som det fremgår af Det Europæiske Miljøagenturs rapport 09/2021  (1a) , har minesektoren direkte indvirkning på vandkvaliteten og -mængden. Det er derfor nødvendigt at gennemføre de eksisterende lovgivningsrammer bedre og at planlægge og kontrollere vandanvendelse og udledning, også i forbindelse med minedrift.

(1d)

Mange områder i Unionen er underlagt store og stigende vandbegrænsninger. De betydelige og vedvarende tørkeperioder i de senere år, navnlig i regioner i Middelhavsområdet, bringer landbrugsproduktionen i fare og forårsager et alvorligt fald i overflade- og grundvandsreserverne  (1a) .

(1e)

Vand er et offentligt gode til gavn for alle, der — som en væsentlig naturressource, der er uerstattelig og uundværlig for liv — skal tages nøje hensyn til i lyset af dets sociale, økonomiske og miljømæssige dimension. Klimaændringer, herunder den øgede hyppighed af naturkatastrofer og ekstreme vejrhændelser, og forringelsen af biodiversiteten påvirker begge vandkvaliteten og -mængden negativt, hvilket medfører pres på sektorer, der er afhængige af, at der er adgang til vand, navnlig landbruget.

(1f)

Selv om Det Europæiske Miljøagentur (EEA) i sin rapport fra 2018 om »European waters — assessment of status and pressures« udpegede visse landbrugsmetoder som hindringer for at opnå en god kemisk tilstand for grundvandet i Unionen, idet de fører til nitrat- og pesticidforurening, er der i EU i de seneste årtier konstateret et støt fald i anvendelsen af mineralgødning og i overskuddet af næringsstoffer  (1a) . Andre væsentlige forureningskilder er udledninger, der ikke er tilsluttet et kloaksystem, forurenede områder eller nedlagte industriområder.

(1g)

En god vandtilstand og effektiv forvaltning af vandressourcerne er en prioritet for landbruget, da landbrugerne er afhængige af vand for at udføre deres aktiviteter og derfor har en stærk personlig interesse i bæredygtig udnyttelse af sådanne ressourcer.

(1h)

For at lette omstillingen til en mere bæredygtig og produktiv landbrugssektor, der er modstandsdygtig med hensyn til vandbegrænsninger, bør der indføres incitamenter for landbrugerne til at forbedre vandforvaltningen og moderniseringen af vandingsanlæg og -teknikker.

(1i)

Pesticidanvendelse kan i alvorlig grad påvirke kvaliteten og mængden af vand, der er til rådighed for landbruget, hvilket fører til negativ indvirkning på både den akvatiske og terrestriske biodiversitet. Det er derfor hensigtsmæssigt at overvåge pesticiders og deres metabolitters indvirkning og økotoksikologiske skæbne i vandområder.

(1j)

Det er afgørende at tage højde for den indsats, der hidtil er gjort inden for sektorer som landbrug, hvor det allerede har været muligt at reducere plantesundhedsmæssig forurening med 14 % sammenlignet med 2015-2017 og med 26 %, hvis vi ser på de mest skadelige forurenende stoffer. Tallene viser derfor en kontinuerlig reduktion i anvendelsen af og risikoen forbundet med kemikalier, idet 2020 er andet år i træk, hvor der er sket en betydelig reduktion i anvendelsen af pesticider, især de farligste  (1a) .

(1k)

Kemisk forurening af overfladevand og grundvand udgør også en trussel for landbruget ved at begrænse tilgængeligheden af vand, der er egnet til kunstvanding i afgrødeproduktionen, og yderligere forværre vandknapheden. Unionen og medlemsstaterne bør derfor øge støtten til forskning og innovation med henblik på hurtigt at udrulle løsninger til at gøre noget ved knaphed og forurening af overflade- og grundvand, herunder digitalisering, præcisionslandbrug, optimeret kunstvanding og modernisering af kunstvanding og cirkulær ressourceanvendelse, med henblik på forbedret klimarobust vandforvaltning og en mere målrettet anvendelse af pesticider og gødningsstoffer til afgrøder, mindre forurenende og sikrere alternativer til landbrugsinput, mere modstandsdygtige og ernæringseffektive afgrødesorter og øget anvendelse af behandlet spildevand til kunstvanding i landbruget. Dette bør bidrage til at opnå et bæredygtigt og modstandsdygtigt fødevaresystem i Unionen og samtidig mindske den diffuse forurening fra landbruget og behovet for landbrugsindvinding.

(2a)

I bestræbelserne på at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse og i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for nulforurening bør Unionen tage hensyn til de mange forskellige situationer i Unionens forskellige regioner, indvirkningen på fødevaresikkerheden, fødevareproduktionen og prisoverkommeligheden af fødevarer samt sunde og bæredygtige kostvaner.

(3a)

Målene om at opnå »god tilstand for vandområder« og sikre, at der er vand til rådighed, er tværgående og forfølges ofte ikke på en tilstrækkeligt sammenhængende måde. God vandforvaltning bør integreres i alle EU-politikker, der vedrører vandforbrugende sektorer.

(3b)

I forbindelse med kvalitetskontrollen blev det påpeget, at det var nødvendigt at integrere vandmålene bedre i landbrugspolitikken. Med den nye fælles landbrugspolitik blev der indført foranstaltninger, som gør vandforvaltningen mere bæredygtig. For at få bedre sammenhæng mellem landbrugs- og vandpolitikken bør medlemsstaterne gøre fuld brug af de muligheder, der er til rådighed i den nye fælles landbrugspolitik og integrere vandrelaterede spørgsmål fuldt ud i deres strategiske planer, herunder brug af det landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS), og lette udviklingen af rådgivningstjenester for at fremme bedste praksis i forbindelse med vandforvaltning.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (45) fastlægges der en ramme for beskyttelse af Unionens vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Denne ramme omfatter identificering af prioriterede stoffer blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet på EU-plan. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF (46) fastsættes der EU-dækkende miljøkvalitetskrav (EQS) for de 45 prioriterede stoffer, der er anført i bilag X til direktiv 2000/60/EF, og otte andre forurenende stoffer, som allerede var reguleret på EU-plan, inden bilag X blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF (47). Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (48) fastsættes der EU-dækkende grundvandskvalitetskrav for nitrater og aktive stoffer i pesticider samt kriterier for fastsættelse af nationale tærskelværdier for andre forurenende stoffer i grundvandet. Det indeholder også en minimumsliste med 12 forurenende stoffer og deres indikatorer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte sådanne nationale tærskelværdier. Kvalitetskravene for grundvand er fastsat i bilag I til direktiv 2006/118/EF.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (45) er der fastlagt en ramme for beskyttelse af Unionens vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Denne ramme omfatter udpegelse af prioriterede stoffer blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet på EU-plan. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF (46) fastsættes der EU-dækkende miljøkvalitetskrav (EQS) for de 45 prioriterede stoffer, der er anført i bilag X til direktiv 2000/60/EF, og otte andre forurenende stoffer, som allerede var reguleret på EU-plan, inden bilag X blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF (47). Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (48) fastsættes der EU-dækkende grundvandskvalitetskrav for nitrater og aktive stoffer i pesticider samt kriterier for fastsættelse af nationale tærskelværdier for andre forurenende stoffer i grundvandet. Det indeholder også en minimumsliste med 12 forurenende stoffer og deres indikatorer, for hvilke medlemsstaterne skal fastsætte sådanne nationale tærskelværdier. Kvalitetskravene for grundvand er fastsat i bilag I til direktiv 2006/118/EF.

(4a)

Medlemsstaterne bør sikre, at forurening ved udledning, emission eller tab af prioriterede farlige stoffer ophører eller udfases inden for en passende tidsfrist og under alle omstændigheder senest 20 år efter, at et givet prioriteret stof er opført som farligt i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Denne tidsfrist bør finde anvendelse, uden at dette berører strengere tidsfrister i eventuel anden gældende EU-lovgivning.

(5)

Stoffer overvejes optaget i bilag X til direktiv 2000/60/EF eller i bilag I eller II til direktiv 2006/118/EF på grundlag af en vurdering af den risiko, de udgør for mennesker og vandmiljø. De vigtigste elementer i denne vurdering er viden om stoffernes miljøkoncentrationer, herunder oplysninger indsamlet fra overvågning af observationslister, og om stoffernes (øko-)toksikologi samt deres persistens, bioakkumulering, carcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksiske egenskaber og potentielt hormonforstyrrende egenskaber.

(5)

Stoffer overvejes optaget i bilag X til direktiv 2000/60/EF eller i bilag I eller II til direktiv 2006/118/EF på grundlag af en vurdering af den risiko, de udgør for mennesker og vandmiljø. De vigtigste elementer i denne vurdering er viden om stoffernes miljøkoncentrationer, herunder oplysninger indsamlet fra overvågning af observationslister, og om stoffernes (øko-)toksikologi samt deres persistens, bioakkumulering, toksicitet, mobilitet, carcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksiske egenskaber og potentielt hormonforstyrrende egenskaber.

(7)

Der er behov for en kombination af kildekontrol og end-of-pipe-foranstaltninger for effektivt at håndtere de fleste forurenende stoffer i hele deres livscyklus, herunder, hvor det er relevant, kemisk design, tilladelser eller godkendelse, begrænsning af emissioner under fremstilling og anvendelse eller andre processer og affaldshåndtering. Fastsættelsen af nye eller strengere kvalitetskrav i vandområder supplerer og er derfor i overensstemmelse med anden EU-lovgivning, der omhandler eller kan omhandle forureningsproblemet i en eller flere af disse faser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (49), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (50), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (51), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/651 (52), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (53), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (54), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (55) og Rådets direktiv 91/271/EØF (56).

(7)

Der er behov for en kombination af kildekontrol og end-of-pipe-foranstaltninger for effektivt at håndtere de fleste forurenende stoffer i hele deres livscyklus, herunder, hvor det er relevant, kemisk design, tilladelser eller godkendelse, begrænsning af emissioner under fremstilling og anvendelse eller andre processer og affaldshåndtering. Fastsættelsen af nye eller strengere kvalitetskrav i vandområder supplerer og er derfor i overensstemmelse med anden EU-lovgivning, der omhandler eller bør omhandle forureningsproblemet i en eller flere af disse faser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (49), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (50), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (51), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 (52), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (53), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (54), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (55) og Rådets direktiv 91/271/EØF (56). Hvis medlemsstaterne skal kunne nå miljømålene i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF på den bedst mulige og mest omkostningseffektive måde, bør de, når de fastlægger deres indsatsprogrammer, sikre, at foranstaltninger til bekæmpelse af forurening ved kilden prioriteres frem for end-of-pipe-foranstaltninger, og at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med relevant sektorspecifik EU-lovgivning om forurening. Hvis der er risiko for, at foranstaltningerne til bekæmpelse af forurening ved kilden ikke indfrier målet om god tilstand i vandområderne, bør der anvendes end-of-pipe-foranstaltninger. Kommissionen bør udarbejde vejledning om bedste praksis for foranstaltninger til bekæmpelse af forurening ved kilden og end-of-pipe-foranstaltningers komplementaritet.

(7a)

Vandforurening er hovedsagelig resultatet af industrielle og landbrugsmæssige aktiviteter, spildevandsudledning og byafløb, herunder vand fra voldsomme uvejr. Kommissionen og medlemsstaterne bør blandt deres foranstaltninger prioritere tiltag til at reducere forurening ved kilden og håndhævelse heraf. I dette øjemed bør der sikres kohærens mellem alle dele af EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, som adresserer forurenende emissioner ved kilden, for at reducere forureningen til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og for naturlige økosystemer.

(7b)

For at sikre at den lovgivning, der har til formål at forebygge forurening af overfladevand og grundvand, er ajourført hvad angår den hurtige udvikling af nye kemikalier, der som forurenende stoffer kan medføre betydelige risici for menneskers sundhed og vandmiljøet, bør de politiske mekanismer til påvisning og vurdering af sådanne stoffer, der giver anledning til bekymring, styrkes. I den forbindelse bør der udtænkes en tilgang, som muliggør overvågning og analyse af flere af sådanne stoffer eller grupper af stoffer på observationslisterne for overfladevand og grundvand. Stofferne eller gruppen af stoffer, der skal opføres på observationslisten, bør udvælges blandt de stoffer, for hvilke de foreliggende oplysninger tyder på, at de på EU-plan kan udgøre en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet, og for hvilke overvågningsdataene er utilstrækkelige. Antallet af sådanne stoffer eller grupper af stoffer, der skal overvåges og analyseres i henhold til observationslisterne for overfladevand og grundvand, bør ikke begrænses.

(8)

Den nye videnskabelige viden peger i retning af en væsentlig risiko ved flere andre forurenende stoffer, der findes i vandområder, ud over dem, der allerede er reguleret. I grundvandet er der konstateret et særligt problem gennem frivillig overvågning af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og lægemidler. PFAS er blevet påvist ved mere end 70 % af grundvandsmålepunkterne i Unionen, og de eksisterende nationale tærskler overskrides klart på et betydeligt antal steder, og der findes også i vid udstrækning farmaceutiske stoffer. I overfladevand er perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf allerede opført som prioriterede stoffer, men andre PFAS anerkendes nu også at udgøre en risiko. Ved overvågning af observationslister i henhold til artikel 8b i direktiv 2008/105/EF er der blevet bekræftet en risiko forbundet med en række farmaceutiske stoffer i overfladevand, og de bør derfor føjes til listen over prioriterede stoffer.

(8)

Den nye videnskabelige viden peger i retning af en væsentlig risiko ved flere andre forurenende stoffer, der findes i vandområder, ud over dem, der allerede er reguleret. I grundvandet er der konstateret et særligt problem gennem frivillig overvågning af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og lægemidler. PFAS er blevet påvist ved mere end 70 % af grundvandsmålepunkterne i Unionen, og de eksisterende nationale tærskler overskrides klart på et betydeligt antal steder, og der findes også i vid udstrækning farmaceutiske stoffer. Derfor bør der tilføjes et delsæt for specifik PFAS og PFAS i alt til listen over forurenende stoffer i grundvand. I overfladevand er perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf allerede opført som prioriterede stoffer, men andre PFAS anerkendes nu også at udgøre en risiko. Derfor bør et delsæt for specifik PFAS og PFAS i alt tilføjes til listen over prioriterede stoffer. For at sikre en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilag I til direktiv 2006/118/EF ved at fastsætte et kvalitetskrav til PFAS i alt. Ved overvågning af observationslister i henhold til artikel 8b i direktiv 2008/105/EF er der også blevet bekræftet en risiko forbundet med en række farmaceutiske stoffer i overfladevand, og de bør derfor føjes til listen over prioriterede stoffer.

(8a)

Glyphosat er det mest brugte ukrudtsbekæmpelsesmiddel i Unionen til anvendelse i landbruget. Som et aktivt stof har det givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til dets indvirkning på menneskers sundhed og giftighed for vandmiljøet. I december 2022 besluttede Kommissionen at forlænge markedsføringstilladelsen for glyphosat midlertidigt med yderligere et år, indtil Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har taget aktivstoffet op til fornyet vurdering i juli 2023. Forskellige nyere videnskabelige undersøgelser  (1a) tyder imidlertid på, at en miljøkvalitetsstandard (EQS) på under 0,1 μg/l for alle overfladevandområder bør overvejes på grundlag af toksiciteten for vandmiljøet af glyphosat-, AMPA- og glyphosatbaserede ukrudtsbekæmpelsesmidler. I betragtning af de kompetente EU-tilsynsmyndigheders igangværende vurderinger og de videnskabelige resultater af relevante undersøgelser vedrørende glyphosats indvirkning på vandlevende organismer og med henblik på at sikre god kemisk tilstand i størstedelen af EU's vandområder på grundlag af forsigtighedsprincippet bør der vedtages en fælles og ensartet AA-EQS på 0,1 μg/l for vandløb og søer og, separat, for andet overfladevand, i relation til glyphosat.

(8b)

Atrazin er et herbicid, der anvendes til etårigt bredbladet ukrudt og etårige græsarter i korn. I henhold til Kommissionens beslutning 2004/248/EF  (1a) er anvendelsen af atrazin i plantebeskyttelsesmidler ikke længere tilladt i Unionen. Atrazin har vist sig at være et hormonforstyrrende stof. Der er dokumentation for, at det påvirker reproduktion og udvikling, og det kan være kræftfremkaldende. Det Europæiske Miljøagentur konstaterede i forbindelse med sin vurdering af pesticider i forhold til effekt eller kvalitetstærskler mellem 2013 og 2020, at der blev påvist overskridelser for et eller flere pesticider, primært overskridelser for atrazin og dets metabolitter, på mellem 4 % og 11 % af grundvandsovervågningsstederne. I betragtning af stoffets vedvarende forekomst i Unionens overfladevand og grundvand og for at sikre, at tærskelværdierne for atrazin ikke overskrider miljøkvalitetskravene for det samlede indhold af pesticider og metabolitter, bør tærskelværdien for atrazin i bilag I til direktiv 2008/105/EF justeres, også i overensstemmelse med den tærskelværdi for samme stof, der er fastsat i direktiv (EU) 2020/2184  (1b) .

(8c)

Ifølge SCHEER  (1a) og EMA  (1b) blev det generiske kvalitetskrav på 0,1  μg/l og 0,5  μg/l for grundvand, som blev foreslået for henholdsvis individuelle pesticider og summen af alle pesticider, jf. direktiv 2006/118/EF, fastsat i 1980'erne på grundlag af den kemisk-analytiske følsomhed, der var tilgængelig på det tidspunkt. Det er ikke påvist, at standardværdien på 0,1  μg/l for individuelle pesticider i tilstrækkelig grad beskytter menneskers sundhed og grundvandsøkosystemet, og den er undertiden væsentligt højere sammenlignet med tærskelværdierne for en lang række pesticider og fungicider på listen over prioriterede stoffer i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Kommissionen bør, også i betragtning af SCHEER's udtalelse om, at ingen tærskelværdier for grundvand bør være højere end miljøkvalitetskravet for overfladevand, gennemgå tærskelværdierne for individuelle pesticider og summen af alle pesticider, herunder deres relevante metabolitter, i bilag I til direktiv 2006/118/EF ved at anvende moderne analysemetoder og sammenligne dem i forhold til den bedste tilgængelige toksikologiske viden. Indtil denne gennemgang er foretaget — og i tråd med den forsigtighedstilgang, som drikkevandsudbyderne gav udtryk for i det europæiske memorandum om grundvand  (1c) – bør der fastsættes midlertidige tærskelværdier på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige viden.

(8d)

Bisphenol A bør behandles som et prioriteret farligt stof og tilføjes til listen i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Videnskabelige rapporter viser, at også andre bisphenoler end bisphenol A har påviste potentielt hormonforstyrrende egenskaber, og blandinger af disse bisphenoler udgør en økotoksikologisk risiko. Eftersom disse videnskabelige resultater giver anledning til bekymring med hensyn til en sikker brug af alternativer til bisphenoler, som kan have en negativ indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, bør Kommissionen fastsætte en parameter for »bisphenoler i alt« og et passende miljøkvalitetskrav for det samlede indhold af bisphenolstoffer.

(8e)

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)  (1a) er grundvandsøkosystemer grundlæggende anderledes og kan derfor være mere sårbare overfor belastende faktorer end overfladevandsøkosystemer, idet de ikke kan genoprettes efter forstyrrelser. Derfor bør der anlægges en forsigtighedstilgang, når der fastsættes tærskelværdier for grundvand, for at beskytte menneskers sundhed, grundvandsøkosystemer og grundvandsafhængige økosystemer. I tråd med EMA's råd bør tærskelværdierne for grundvand som følge af denne sårbarhed normalt være ti gange lavere end de tilsvarende tærskelværdier for overfladevand. Når den faktiske risiko for grundvandsøkosystemer kan fastslås, kan det dog være hensigtsmæssigt, at fastsætte tærskelværdierne for grundvand på et andet niveau.

(9a)

I henhold til gældende EU-ret er medlemsstaterne forpligtet til at udpege berørte og udsatte vandområder, angive nitratsårbare zoner, udvikle handlingsprogrammer og gennemføre relevante foranstaltninger. I den forbindelse er der stadig behov for en forbedring af harmoniseringen af kontrolforanstaltninger og vandkvalitetsmålesystemer mellem medlemsstaterne for at muliggøre harmoniserede standarder i hele Unionen, som gør det muligt at foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne, således at man undgår konkurrenceproblemer i den europæiske landbrugssektor og forstyrrelser i det indre marked.

(10)

Der er udtrykt bekymring over risikoen for, at antimikrobiel resistens vil udvikle sig som følge af tilstedeværelsen af antimikrobielle mikroorganismer og gener for antimikrobiel resistens i vandmiljøet, men der har kun fundet begrænset overvågning sted. Relevante gener for antimikrobiel resistens bør også medtages på observationslisterne for overfladevand og grundvand og overvåges, så snart der er udviklet passende overvågningsmetoder. Dette er i overensstemmelse med den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som Kommissionen vedtog i juni 2017, og med lægemiddelstrategien for Europa, som også tager fat på dette problem.

(10)

Det anslås, at mellem 900 000 og 1,7 millioner dødsfald rundt om i verden i 2019 skyldtes infektioner med antimikrobiel resistens (AMR)  (1a) . Der er samtidig udtrykt bekymring over risikoen for, at antimikrobiel resistens vil udvikle sig som følge af tilstedeværelsen af antimikrobielle mikroorganismer og gener for antimikrobiel resistens i vandmiljøet, men der har kun fundet begrænset overvågning sted. Relevante gener for antimikrobiel resistens bør også medtages på observationslisterne for overfladevand og grundvand og overvåges, så snart der er udviklet passende overvågningsmetoder. Dette er i overensstemmelse med den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som Kommissionen vedtog i juni 2017, og med lægemiddelstrategien for Europa, som også tager fat på dette problem.

(10a)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1729 om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/652/EU1a fastsætter rammerne for at indhente sammenlignelige og pålidelige data om antimikrobiel resistens i Den Europæiske Union, herunder ved at overvåge spildevand fra slagterier som en potentiel smittebærer af antibiotikaresistente bakterier og dermed en mulig miljøforureningsvej. Der er fundet antibiotikaresistente bakterier i vand, der blev udledt af slagterier.

(10b)

Der er udtrykt bekymring over risikoen ved sulfater og xanthater i vandmiljøet. Sulfater forringer ikke bare drikkevandskvaliteten, de har også indvirkning på materialecyklusserne for kulstof, kvælstof og fosfor. Dette øger bl.a. belastningen i form af næringsstoffer i vandområder og dermed plante- og algevæksten og øger ligeledes mængden af føde for vandlevende organismer og fører til et fald i iltmængden i vandet. Sulfater og deres nedbrydningsprodukter, navnlig sulfid, kan under visse omstændigheder have en giftig virkning for vandlevende organismer. Standardtestresultater tyder på, at nogle xanthater og deres nedbrydningsprodukter er giftige for hvirvelløse vanddyr og fiskearter, og at de kan være bioakkumulerende. Sulfater er allerede opført på listen over forurenende stoffer i grundvandet, men den overvågning, der har fundet sted, har været utilstrækkelig. Derfor bør sulfater medtages på observationslisterne for overfladevand og grundvand. Xanthater bør medtages på observationslisten for overfladevand.

(10c)

Stoffer som mikroplast udgør en klar risiko for folkesundheden og miljøet, men også for grundlæggende aktiviteter som f.eks. udvikling af landbruget. Tilstedeværelsen af sådanne stoffer og andre partikler kan have konsekvenser, ikke kun for det vand, der optages af husdyr og afgrøder, men også for jordens frugtbarhed og dermed bringe sundheden og den gode udvikling af nuværende og fremtidige afgrøder i fare  (1a) .

(11)

I betragtning af den stigende bevidsthed om betydningen af blandinger og dermed af virkningsbaseret overvågning for at bestemme den kemiske tilstand og i betragtning af, at der allerede findes tilstrækkeligt robuste virkningsbaserede overvågningsmetoder for østrogene stoffer, bør medlemsstaterne anvende sådanne metoder til at vurdere de kumulative virkninger af østrogene stoffer i overfladevand over en periode på mindst to år. Dette vil gøre det muligt at sammenligne virkningsbaserede resultater med de resultater, der er opnået ved hjælp af de konventionelle metoder til overvågning af de tre østrogene stoffer, der er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Denne sammenligning vil blive anvendt til at vurdere , om virkningsbaserede overvågningsmetoder kan anvendes som pålidelige screeningsmetoder. Anvendelsen af sådanne screeningsmetoder vil have den fordel, at virkningerne af alle østrogene stoffer med tilsvarende virkninger kan være omfattet, og ikke kun dem, der er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Definitionen af miljøkvalitetskrav i direktiv 2000/60/EF bør ændres for at sikre, at den i fremtiden også kan omfatte udløsningsværdier, der kan fastsættes med henblik på at vurdere resultaterne af den virkningsbaserede overvågning.

(11)

De nuværende og konventionelle overvågningsmetoder for vandområdernes kemiske tilstand kan generelt ikke klarlægge indvirkningen af komplekse kemikalieblandinger på vandkvaliteten. I betragtning af den stigende bevidsthed om betydningen af blandinger og dermed af virkningsbaseret overvågning for at bestemme den kemiske tilstand og i betragtning af, at der allerede findes tilstrækkeligt robuste virkningsbaserede overvågningsmetoder for østrogene stoffer, bør medlemsstaterne anvende sådanne metoder til at vurdere de kumulative virkninger af østrogene stoffer i overfladevand over en periode på mindst to år. Dette vil gøre det muligt at sammenligne virkningsbaserede resultater med de resultater, der er opnået ved hjælp af de konventionelle metoder til overvågning af de tre østrogene stoffer, der er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Denne sammenligning bør medtages i en evalueringsrapport, som Kommissionen offentliggør, hvori den vurderer , om virkningsbaserede overvågningsmetoder giver solide og nøjagtige data og kan anvendes som pålidelige screeningsmetoder. Anvendelsen af sådanne screeningsmetoder vil have den fordel, at virkningerne af alle østrogene stoffer med tilsvarende virkninger kan være omfattet, og ikke kun dem, der er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere direktiv 2008/105/EF for at pålægge medlemsstaterne at anvende de virkningsbaserede overvågningsmetoder til også at vurdere forekomsten af andre stoffer i vandområder med henblik på en eventuel fastsættelse af virkningsbaserede udløsende værdier i fremtiden. Definitionen af miljøkvalitetskrav i direktiv 2000/60/EF bør ændres for at sikre, at den i fremtiden også kan omfatte udløsningsværdier, der kan fastsættes med henblik på at vurdere resultaterne af den virkningsbaserede overvågning.

(11a)

Der bør fastsættes strengere tærskelværdier, hvor grundvandskvalitetskravene kan føre til, at miljømålene i direktiv 2000/60/EF for tilknyttede vandområder ikke nås, som krævet i direktiv 2006/118/EF. Dette krav i henhold til direktiv 2006/118/EF bør udvides yderligere for bedre at beskytte sårbare områder mod forurening.

(12)

Ved evalueringen af EU's vandlovgivning (58) (»evalueringen«) blev det konkluderet, at processen med at identificere og opstille en liste over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand, og med at fastsætte eller revidere kvalitetskrav for dem i lyset af ny videnskabelig viden kan fremskyndes. Hvis disse opgaver blev udført af Kommissionen og ikke inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure, som på nuværende tidspunkt er omhandlet i artikel 16 og 17 i direktiv 2000/60/EF og artikel 10 i direktiv 2006/118/EF, kunne funktionen af observationslistemekanismen for overfladevand og grundvand forbedres, navnlig med hensyn til tidsplan og rækkefølge for optagelse, overvågning og vurdering af resultater, forbindelserne mellem observationslistemekanismen og revisionen af listerne over forurenende stoffer, og ændringer af listerne over forurenende stoffer kunne hurtigere tage hensyn til videnskabelige fremskridt. Derfor og i betragtning af behovet for hurtigt at ændre listerne over forurenende stoffer og deres miljøkvalitetskrav i lyset af ny videnskabelig og teknisk viden bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilag I til direktiv 2008/105/EF for så vidt angår listen over prioriterede stoffer og de tilsvarende miljøkvalitetskrav i del A i nævnte bilag og ændre bilag I til direktiv 2006/118/EF for så vidt angår listen over forurenende stoffer i grundvandet og kvalitetskravene i nævnte bilag. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til resultaterne af overvågningen af stoffer på observationslisterne for overfladevand og grundvand. Følgelig bør artikel 16 og 17 i direktiv 2000/60/EF og bilag X til nævnte direktiv samt artikel 10 i direktiv 2006/118/EF udgå.

(12)

Ved evalueringen af EU's vandlovgivning (58) (»evalueringen«) blev det konkluderet, at processen med at identificere og opstille en liste over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand, og med at fastsætte eller revidere kvalitetskrav for dem i lyset af ny videnskabelig viden kan fremskyndes. Derfor, og inden for rammerne af en fremtidig gennemgang af bilag I til direktiv 2008/105/EF for så vidt angår listen over prioriterede stoffer og de tilsvarende miljøkvalitetskrav, der er opstillet i del A af dette bilag, samt af bilag I til direktiv 2006/118/EF, bør funktionen af observationslistemekanismen for overfladevand og grundvand forbedres, navnlig med hensyn til tidsplan og rækkefølge for optagelse, overvågning og vurdering af resultater, forbindelserne mellem observationslistemekanismen og revisionen af listerne over forurenende stoffer, og perioderne for gennemgang af listerne over forurenende stoffer bør justeres med henblik på hurtigere at kunne tage hensyn til videnskabelige fremskridt. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til resultaterne af overvågningen af stoffer på observationslisterne for overfladevand og grundvand. Følgelig bør artikel 16 og 17 i direktiv 2000/60/EF og bilag X til nævnte direktiv samt artikel 10 i direktiv 2006/118/EF udgå , samtidig med at forpligtelsen til at træffe foranstaltninger med sigte på at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer opretholdes .

(12a)

Overordnet set tyder konklusionerne fra kvalitetskontrollen på, at direktiverne i det store og hele er egnede til formålet, men at der er plads til forbedringer, herunder fremskyndelse af en korrekt gennemførelse af deres mål, hvilket muligvis kan opnås gennem mere EU-finansiering. Evalueringen viser, at direktiverne hidtil generelt set har ført til et højere beskyttelsesniveau for vandområder og en bedre styring af risikoen for oversvømmelse.

(13a)

Enhver beslutning om udvælgelse og bedømmelse af stoffer og fastsættelse af miljøkvalitetskrav bør være baseret på en risikovurdering og følge en forholdsmæssig, gennemsigtig og videnskabsbaseret tilgang og tage hensyn til henstillinger fra Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og relevante interessenter.

(13b)

Selv om direktiv 2000/60/EF fastsætter de regler, der er nødvendige for at gøre fremskridt med hensyn til vandmængde og -kvalitet, viste kvalitetskontrollen, at de langsomme fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i dette direktiv, bl.a. kan tilskrives manglen på tilstrækkelige finansielle ressourcer samt lovgivningsmæssig og økologisk kompleksitet, herunder mulige forsinkelser i grundvandets reaktion på foranstaltninger og forsinkelser med hensyn til rapporteringsfrister. Foranstaltninger, der forbedrer vandområders tilstand gennem genopretning af floder og økosystemtjenester, giver finansielle fordele, der mere end opvejer omkostningerne og kan mindske unødvendige udgifter for medlemsstaterne. Desuden peger evalueringen på manglende gennemførelse, et utilstrækkeligt anvendelsesområde og utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige genopretningsforanstaltninger til sikring af hydrologisk og økologisk konnektivitet  (1a) .

(15)

For at sikre en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre del B i bilag II til direktiv 2006/118/EF ved at tilpasse listen over forurenende stoffer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte nationale tærskelværdier.

(15)

For at sikre en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre del B i bilag II til direktiv 2006/118/EF ved at tilpasse listen over forurenende stoffer, for hvilke medlemsstaterne skal fastsætte nationale tærskelværdier.

(20a)

For at tilsikre tilstrækkelige beskyttelsesstandarder for områder, der er kendetegnet ved høj økologisk værdi, sårbarhed eller forurening, såsom huler og karstområder, der indeholder økosystemer, som er blandt de mest sårbare over for forurening og repræsenterer vigtig drikkevandsforsyning, samt for tidligere industriområder og andre områder med kendt historisk forurening bør Kommissionen offentliggøre en vurdering af den kemiske tilstand i sådanne områder og, hvor det er relevant, forelægge et forslag til retsakt om ændring af direktiv 2006/118/EF i overensstemmelse hermed.

(21)

For at sikre en effektiv og sammenhængende beslutningstagning og udvikle synergier med det arbejde, der udføres inden for rammerne af anden EU-lovgivning om kemikalier, bør Det Europæiske Kemikalieagentur (»ECHA«) tildeles en permanent og klart afgrænset rolle i forbindelse med prioriteringen af stoffer, der skal optages på observationslisterne og på listerne over stoffer i bilag I og II til direktiv 2008/105/EF og bilag I og II til direktiv 2006/118/EF, og i forbindelse med udarbejdelsen af passende videnskabeligt baserede kvalitetskrav. ECHA's Udvalg for Risikovurdering (RAC) og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) bør lette udførelsen af visse opgaver, der er pålagt ECHA, ved at afgive udtalelser. ECHA bør også sikre bedre koordinering mellem forskellige dele af miljølovgivningen gennem øget gennemsigtighed med hensyn til forurenende stoffer på en observationsliste eller udarbejdelse af EU-dækkende eller nationale miljøkvalitetskrav eller tærskelværdier ved at gøre relevante videnskabelige rapporter offentligt tilgængelige.

(21)

For at sikre en effektiv og sammenhængende beslutningstagning og udvikle synergier med det arbejde, der udføres inden for rammerne af anden EU-lovgivning om kemikalier, bør Det Europæiske Kemikalieagentur (»ECHA«) tildeles en permanent og klart afgrænset rolle i forbindelse med prioriteringen af stoffer, der skal optages på observationslisterne og på listerne over stoffer i bilag I og II til direktiv 2008/105/EF og bilag I og II til direktiv 2006/118/EF, og i forbindelse med udarbejdelsen af passende videnskabeligt baserede kvalitetskrav. ECHA's Udvalg for Risikovurdering (RAC) og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) bør lette udførelsen af visse opgaver, der er pålagt ECHA, ved at afgive udtalelser. ECHA bør også sikre bedre koordinering mellem forskellige dele af miljølovgivningen gennem øget gennemsigtighed med hensyn til forurenende stoffer på en observationsliste eller udarbejdelse af EU-dækkende eller nationale miljøkvalitetskrav eller tærskelværdier ved at gøre relevante videnskabelige rapporter offentligt tilgængelige. I forbindelse med vurderingen af tærskelværdier for farmaceutiske stoffer bør ECHA samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (»EMA«).

(23)

Bedre integration af datastrømme, der indberettes til EEA i henhold til Unionens vandlovgivning, og navnlig af de emissionsoversigter, der kræves i henhold til direktiv 2008/105/EF, med de datastrømme, der indberettes til portalen for industrielle emissioner i henhold til direktiv 2010/75/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006  (61) , vil gøre rapporteringen af oversigter i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2008/105/EF enklere og mere effektiv. Samtidig vil dette mindske den administrative byrde og spidsbelastningen i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne. Kombineret med afskaffelsen af statusrapporten om indsatsprogrammerne, som ikke har vist sig at være effektiv, vil denne forenklede rapportering give medlemsstaterne mulighed for at gøre en større indsats for at rapportere emissioner, der ikke er omfattet af lovgivningen om industrielle emissioner, men som er omfattet af emissionsrapporteringen i henhold til artikel 5 i direktiv 2008/105/EF.

(31)

Det er nødvendigt at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for overvågning af vandområders tilstand i overensstemmelse med overvågningskravene i bilag V til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende data og tjenester fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling.

(31)

Det er nødvendigt at tage hensyn til status for den videnskabelige og tekniske udvikling og de bedste tilgængelige metoder inden for overvågning af vandområders tilstand i overensstemmelse med overvågningskravene i bilag V til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende data og tjenester fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling.

(31a)

Industrielle aktiviteter i forbindelse med energiomstillingen kan øge de negative indvirkninger på vandkvaliteten. Afbødning af sådanne fremtidige indvirkninger, som f.eks. ændringer i naturlige strømningsmønstre og temperatur, og vandforurening kræver en vurdering af hele viften af potentielle faktorer, samt at der træffes foranstaltninger for at opnå og opretholde god vandkvalitet. Medlemsstaterne bør derfor regelmæssigt evaluere indvirkningen på vandkvaliteten af industrielle aktiviteter i forbindelse med energiomstillingen og underrette Kommissionen om nyligt identificerede trusler med henblik på at ajourføre observationslisten i overensstemmelse hermed. Evalueringen bør være let tilgængelig for offentligheden, og det bør muliggøres, at ajourføringen kan finde sted uafhængigt af de generelle ajourføringscyklusser for at sikre en løbende forbedring af vandkvalitetsvurderingen.

(31b)

Kommissionen forpligtede sig i sin meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt og sin meddelelse af 14. oktober 2020 om forbedret adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet til at træffe foranstaltninger til at forbedre adgangen til domstolsprøvelse ved de nationale domstole i alle medlemsstater for borgere og ikkestatslige miljøorganisationer, der har særlige betænkeligheder med hensyn til foreneligheden med miljølovgivningen af forvaltningsakter, der har indvirkning på miljøet. I sidstnævnte meddelelse bekræfter Kommissionen, at adgangen til domstolsprøvelse i miljøanliggender — både via Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) og de nationale domstole som Unionens retsinstanser — udgør en vigtig støtteforanstaltning, der skal være med til at gøre omstillingen til den europæiske grønne pagt til virkelighed og styrke den rolle, som civilsamfundet kan spille som vagthund i det demokratiske samfund. Disse forpligtelser bør også gennemføres i henhold til direktiv 2000/60/EF.

(31c)

Som bekræftet af EU-Domstolens retspraksis  (1a) bør ikkestatslige miljøorganisationer og direkte berørte enkeltpersoner gives partsstatus for at kunne anfægte en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, som er i strid med de miljømål, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF. Med henblik på at forbedre adgangen til domstolsprøvelse i de pågældende sager ved nationale domstole i hele Unionen og for at ikkestatslige miljøorganisationer og direkte berørte enkeltpersoner kan påberåbe sig national lovgivning, når de anfægter afgørelser, der er i strid med direktiv 2000/60/EF, bør der i direktiv 2000/60/EF fastsættes bestemmelser, der sikrer adgang til domstolsprøvelse.

(32)

I betragtning af stigningen i uforudseelige vejrforhold, navnlig ekstreme oversvømmelser, langvarig tørke eller væsentlige forureningsuheld, der resulterer i eller forværrer grænseoverskridende utilsigtet forurening, bør medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at der straks gives oplysninger om sådanne hændelser til andre potentielt berørte medlemsstater, og til at samarbejde effektivt med potentielt berørte medlemsstater for at afbøde virkningerne af hændelsen eller uheldet. Det er også nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og strømline procedurerne for grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af mere strukturelle, dvs. langsigtede grænseoverskridende problemer, som ikke har karakter af uheld, og som ikke kan løses på medlemsstatsniveau, jf. artikel 12 i direktiv 2000/60/EF. Hvis der er behov for europæisk bistand, kan de kompetente nationale myndigheder sende anmodninger om bistand til Kommissionens katastrofeberedskabskoordineringscenter, som vil koordinere mulige tilbud om bistand og deres indsættelse gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013  (64).

(32)

I betragtning af stigningen i uforudseelige vejrforhold, navnlig ekstreme oversvømmelser, langvarig tørke eller væsentlige forureningsuheld, der resulterer i eller forværrer grænseoverskridende forurening, bør medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at der straks gives oplysninger om sådanne hændelser til andre potentielt berørte medlemsstater, og til at samarbejde effektivt med potentielt berørte medlemsstater for at afbøde virkningerne af hændelsen eller uheldet. Det er også nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og strømline procedurerne for grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af mere strukturelle, dvs. langsigtede grænseoverskridende problemer, som ikke har karakter af uheld, og som ikke kan løses på medlemsstatsniveau, jf. artikel 12 i direktiv 2000/60/EF. Hvis der er behov for europæisk bistand, kan de kompetente nationale myndigheder sende anmodninger om bistand til Kommissionens katastrofeberedskabskoordineringscenter, som vil koordinere mulige tilbud om bistand og deres indsættelse gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU  (64). I betragtning af at vandområdedistrikter også kan strække sig uden for Unionens område, vil det også bidrage til de mål, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF for disse specifikke vandområdedistrikter, jf. artikel 3, stk. 5, i direktiv 2000/60/EF, hvis det sikres, at der sker en effektiv gennemførelse af de relevante bestemmelser om vandbeskyttelse i henhold til direktiv 2000/60/EF i de relevante tredjelande og en passende koordinering med dem. Desuden bør væbnede konflikter, der finder sted i umiddelbar geografisk nærhed af Unionen, også betragtes som ekstraordinære begivenheder på grund af deres massive og grænseoverskridende negative miljømæssige indvirkning, som omfatter forurening af luft, jord og vand. Da de vandområder, der er berørt af sådanne konflikter, kan strække sig inden for Unionens grænser, bør Kommissionen og medlemsstaterne øge deres bestræbelser på at etablere en passende koordinering med relevante tredjelande som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2000/60/EF.

(32a)

I Revisionsrettens særberetning af 19. maj 2021 med titlen »Princippet om, at forureneren betaler: inkonsekvent anvendelse på tværs af EU's miljøpolitikker og foranstaltninger« bemærker Revisionsretten, at medlemsstaterne allerede bruger omkring 100 mia. EUR om året på vandforsyning og sanitet, og at stigningerne i disse udgifter forventes at beløbe sig til over 25 % for at opfylde målene i EU-lovgivningen om rensning af spildevand og drikkevand, uden at de investeringer, der er nødvendige for at forny eksisterende infrastruktur eller opfylde målene i vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet, er medregnet. Endvidere betaler brugerne i Unionen gennem vandafgifter i gennemsnit omkring 70 % af omkostningerne ved at levere vandforsyning, mens de offentlige kasser finansierer de resterende 30 %, selv om der er betydelige forskelle mellem regioner og medlemsstater. Husholdningerne i Unionen betaler som regel hovedparten af omkostningerne til vandforsynings- og sanitetstjenester, selv om de kun forbruger 10 % af vandet, mens de økonomiske sektorer, der lægger størst pres på fornybare ferskvandsressourcer, bidrager mindst til at dække disse omkostninger.

(32b)

Omkostningerne ved overvågningsprogrammer til bestemmelse af overfladevandets og grundvandets status finansieres udelukkende via medlemsstaternes budgetter. I betragtning af at antallet af kemikalier, der påvises i vandmiljøet, konstant ændrer sig, at der er et stigende antal nye forurenende stoffer, der først for nylig er dukket op i vandmiljøet, at der er behov for konstant forbedring af kemiske analysemetoder for at påvise disse nye forurenende stoffer og vurdere deres økologiske virkninger korrekt, og at det også er nødvendigt at udvikle nye overvågningsmetoder for bedre at kunne vurdere virkningerne af blandinger, forventes disse overvågningsomkostninger at stige endnu mere. For at dække disse omkostninger og i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, som er nedfældet i artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er det afgørende, at producenter, der markedsfører produkter i Unionen, som indeholder stoffer, der har en påvist eller potentielt negativ indvirkning på menneskers sundhed og vandmiljøet, påtager sig det finansielle ansvar for de foranstaltninger, der er nødvendige for at kontrollere stoffer, der genereres i forbindelse med deres kommercielle aktiviteter og findes i overfladevand og grundvand. Et system med udvidet producentansvar er formentlig det mest hensigtsmæssige middel til at opnå dette, da det vil begrænse den finansielle byrde for skatteyderne og samtidig give et incitament til at udvikle grønnere produkter. Kommissionen bør derfor udarbejde en konsekvensanalyse, der undersøger indføjelsen i direktiv 2006/118/EF og direktiv 2008/105/EF af en mekanisme for udvidet producentansvar, som gælder for prioriterede stoffer som defineret i direktiv 2006/118/EF og direktiv 2008/105/EF samt for nye forurenende stoffer som defineret i observationslisterne i direktiv 2006/118/EF og direktiv 2008/105/EF. Konsekvensanalysen bør, hvis det er relevant, ledsages af et forslag til retsakt om ændring af direktiv 2006/118/EF og direktiv 2008/105/EF.

(32c)

Overvågning af et øget antal stoffer eller grupper af stoffer indebærer øgede omkostninger, men også behovet for styrket administrativ kapacitet i medlemsstaterne, navnlig dem med knappere ressourcer. I lyset af ovenstående bør Kommissionen oprette en fælles europæisk overvågningsfacilitet til at varetage overvågningskravene, når medlemsstaterne anmoder herom, og dermed lette deres finansielle og administrative byrder. Kommissionen bør fastlægge overvågningsfacilitetens funktionsmåde. Brugen af en sådan facilitet bør være frivillig og bør ikke berøre ordninger, som allerede er indført af medlemsstaterne.

(32d)

Evidensen viser, at der er behov for investeringer i vandsektoren, og EU-finansiering er afgørende for, at nogle medlemsstater kan overholde de retlige forpligtelser, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF, direktiv 2008/105/EF og direktiv 2006/118/EF. Alle medlemsstater er nødt til at forøge deres udgifter med mindst 20 % for at nå op på Unionens vandstandarder, og der er et samlet finansieringsunderskud på 289 mia. EUR frem til 2030  (1a) . Det er derfor nødvendigt at sikre, at der stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed med henblik på at foretage overvågning og tilsyn med vandområder i alle medlemsstater, bl.a. gennem relevante EU-strukturfonde og -programmer og via bidrag fra den private sektor, bl.a. under mekanismen for udvidet producentansvar, når den er blevet oprettet.

(34a)

Medlemsstaterne bør fremme synergier mellem de relevante direktivers krav både vedrørende dataindsamling og udbredelse af digitale værktøjer såsom telemålingsteknologier eller jordobservation (Copernicustjenester).

(34b)

De kompetente myndigheder bør støtte uddannelse, programmer for udvikling af færdigheder og investeringer i menneskelig kapital for at støtte en effektiv indførelse af de bedste teknologier og innovative løsninger inden for rammerne af direktiverne. Oplysningerne bør være tilgængelige på de forskellige nationale sprog for at styrke adgangen til de relevante data i hele Europa for de relevante lokale aktører og borgere.

(1)

Artikel 1, fjerde led, affattes således:

1)

Artikel 1, litra e), fjerde led, affattes således:

30a)

»Prioriterede farlige stoffer«: prioriterede stoffer, der er markeret som »farlige«, fordi de i videnskabelige rapporter, relevant EU-lovgivning eller relevante internationale aftaler anerkendes som stoffer, der er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, eller som stoffer, der giver anledning til tilsvarende bekymring, hvis denne bekymring er relevant for vandmiljøet.

30a)

»Prioriterede farlige stoffer«: prioriterede stoffer, der er markeret som »farlige«, fordi de i videnskabelige rapporter, relevant EU-lovgivning eller relevante internationale aftaler anerkendes som stoffer, der er toksiske, persistente og bioakkumulerbare (PBT) eller meget persistente og meget akkumulerbare (vPvB) eller persistente, mobile og toksiske (PMT) eller meget persistente og meget mobile (vPvM) eller som stoffer, der giver anledning til tilsvarende bekymring, hvis denne bekymring er relevant for vandmiljøet , og for hvilke der er behov for at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), punkt iv .

35)

»Miljøkvalitetskrav«: den koncentration af et bestemt forurenende stof eller en bestemt gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, eller en udløsningsværdi for de skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet for et sådant forurenende stof eller en sådan gruppe af forurenende stoffer målt ved hjælp af en passende virkningsbaseret metode.

35)

»Miljøkvalitetskrav«: den koncentration af et bestemt forurenende stof eller en bestemt gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, eller en udløsningsværdi for de skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet for et sådant forurenende stof eller en sådan gruppe af forurenende stoffer målt ved hjælp af en passende og videnskabeligt anerkendt virkningsbaseret metode.

da)

Nr. 37 affattes således:

37.

»Drikkevand«: samme betydning som i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF .

db)

Artikel 2, nr. 40, første afsnit, affattes således:

40.

»Emissionsgrænseværdi«: massen udtrykt i relation til bestemte parametre, koncentrationen og/eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i et eller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for de stoffer, der er omhandlet i artikel 16 .

iv)

medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for gradvis at reducere forureningen fra prioriterede stoffer og vandområdespecifikke forurenende stoffer og for at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer.

iv)

medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for gradvis at reducere forurening, udledning, emissioner og tab fra prioriterede stoffer og vandområdespecifikke forurenende stoffer og for at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer inden for en passende tidsfrist og under alle omstændigheder senest 20 år efter, at et givet prioriteret stof er opført som farligt i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF . Denne tidsfrist finder anvendelse med forbehold af anvendelsen af strengere tidsfrister i anden gældende EU-lovgivning.

ba)

Følgende afsnit 1a tilføjes i litra c):

aa)

Følgende nye stykke tilføjes:

7a)

7b)

c)

foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse, således at opnåelsen af målene i artikel 4 ikke bringes i fare

»c)

foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse , herunder i landbruget, således at opnåelsen af målene i artikel 4 ikke bringes i fare«

8a)

—

at relevante tilladelser og godkendelser undersøges og eventuelt revideres

»—

at relevante tilladelser og godkendelser undersøges og eventuelt revideres og i behørigt begrundede tilfælde suspenderes «

9a)

9a)

a)

planer og projekter, som kan være i strid med kravene i artikel 4, herunder for at forhindre en forringelse af vandområdernes tilstand og for at opnå en god vandtilstand, et godt økologisk potentiale og/eller en god kemisk tilstand for vand, i det omfang disse krav ikke allerede er fastsat i artikel 11 i direktiv 2011/92/EU

b)

indsatsprogrammer, der er omhandlet i artikel 11, medlemsstaternes vandområdeplaner, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og medlemsstaternes supplerende programmer eller områdeplaner, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5.

(10)

10a)

(b)

Stk. 4 udgår.

18a)

20)

Bilag X udgår.

20)

Bilag IX og X udgår.

ba)

kriterier for vurdering af grundvandets gode økologiske tilstand.

aa)

i stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

aa)

i stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

4a)

f)

forskningsprojekter og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger om tendenser og prognoser baseret på modeller eller andre prognostiske vurderinger samt data og oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling

f)

forskningsprojekter og videnskabelige publikationer og videnskabelig dokumentation , herunder oplysninger om indvirkningen af materielle og termiske forurenende stoffer samt indvirkningen af udvindings-og infrastrukturprojekter over og under jorden på grundvandets økosystemer og grundvandsafhængige økosystemer og deres biodiversitet, oplysninger om tendenser og prognoser baseret på modeller eller andre prognostiske vurderinger samt oplysninger og data , som er indsamlet fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling

6a)

6b)

6c)

6d)

a)

den frivillige karakter af anvendelsen af overvågningsfaciliteten, som ikke berører ordninger, som medlemsstaterne allerede har indført

b)

de operationelle procedurer for medlemsstater, der har til hensigt at gøre brug af overvågningsfaciliteten, og de operationelle procedurer skal bl.a. omfatte den påkrævede meddelelse til Kommissionen om deres nøjagtige overvågningsbehov eller -kapacitet, de nøjagtige protokoller for forvaltning af prøver og den periode, de agter at forblive en del af mekanismen

c)

finansieringskilderne, som kan omfatte relevante EU-strukturfonde og -programmer, og bidrag fra den private sektor, herunder inden for rammerne af mekanismen for udvidet producentansvar, når den er indført i overensstemmelse med artikel 6ac.«

f)

Unionens forskningsprogrammer og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling

f)

Unionens forskningsprogrammer og videnskabelige publikationer, herunder ajourførte oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i de bedste tilgængelige teknikker, som kan omfatte kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling

(g)

bemærkninger og oplysninger fra relevante interessenter.

g)

bemærkninger og oplysninger fra relevante interessenter , herunder nationale tilsynsmyndigheder og andre relevante organer .

1a)

4a)

(a)

den risiko, som de forurenende stoffer udgør, herunder deres fare, deres miljøkoncentrationer og den koncentration, over hvilken der kan forventes virkninger

a)

den risiko, som de forurenende stoffer udgør, herunder deres fare, deres miljøkoncentrationer og den koncentration, over hvilken der kan forventes virkninger , herunder deres kumulative virkninger

(e)

forskningsprojekter og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger om tendenser og prognoser baseret på modeller eller andre prognostiske vurderinger samt data og oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling.

e)

forskningsprojekter og videnskabelige publikationer og videnskabelig dokumentation , herunder oplysninger om tendenser og prognoser baseret på modeller eller andre prognostiske vurderinger samt oplysninger og data indsamlet af telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling.

7a)

7b)

a)

den frivillige karakter af anvendelsen af overvågningsfaciliteten, som ikke berører ordninger, som medlemsstaterne allerede har indført

b)

de operationelle procedurer for medlemsstater, der har til hensigt at gøre brug af overvågningsfaciliteten, og de operationelle procedurer skal bl.a. omfatte den påkrævede meddelelse til Kommissionen, deres nøjagtige overvågningsbehov eller -kapacitet, de nøjagtige protokoller for forvaltning af prøver og den periode, de agter at forblive en del af mekanismen

c)

finansieringskilderne, som kan omfatte relevante EU-strukturfonde og -programmer, og bidrag fra den private sektor, herunder inden for rammerne af mekanismen for udvidet producentansvar, når den er indført i overensstemmelse med artikel 8ba.«

8a)

8b)

8c)

8d)

10a)

10.

Opslæmmede stoffer, herunder mikro-/nanoplast.

10.

Opslæmmede stoffer, herunder mikro-/nanoplast , og materialer, der er kendt for at føre til mikro- eller nanoplast

1a)

10.

Opslæmmede stoffer, herunder mikro-/nanoplast.

10.

Opslæmmede stoffer, herunder mikro-/nanoplast , og materialer, der er kendt for at føre til mikro-/nanoplast

da)

Ved fastsættelsen af kvalitetskrav for metaller bør der tages hensyn til biotilgængelighedsmodeller for at tage højde for forskellige vandkvalitetsparametre, der påvirker metallers biotilgængelighed.