<TI><IE/></TI>

117/7861978J01170007.000116141162310CJDOM AFSAGT 5. 4. 1979 — SAG 117/78ORLANDI / KOMMISSIONEN<TI><IE/></TI>

I sag 117/78

WILLY ORLANDI, tjenestemand ved Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, boende Bertrange (Storhertugdømmet Luxembourg), 95, rue de Mamer, repræsenteret af advokat Victor Biel, Luxembourg, og med valgt adresse på dennes kontor, 18-A, rue des Glacis,

sagsøger,mod

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER, repræsenteret af Alain Van Solinge, medlem af Kommissionens juridiske tjeneste, bistået af advokat Daniel Jacob, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos sin juridiske konsulent, Mario Cervino. båtiment Jean Monnet, Kirchberg,

sagsøgt,

angående annullation af den af udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøven KOM/B/155 trufne beslutning om ikke at lade sagsøger få adgang til at deltage i de skriftlige prøver ved denne udvælgelsesprøve, der er bekendtgjort i EF-Tidende C 128 af 1. juni 1977, s. 10,

afsiger

DOMSTOLEN (anden afdeling)

sammensat af afdelingsformanden Mackenzie Stuart, dommerne M. Sørensen og A. Touffait,

generaladvokat: F. Capotorti

justitssekretær: J. A. Pompe, assisterende justitssekretær

følgende

<TI>DOM</TI><TI>Sagsfremstilling</TI>

Sagens faktiske omstændigheder, retsforhandlingernes forløb, parternes påstande og anbringender kan sammenfattes således:

<TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>De faktiske omstændigheder og retsforhandlingerne</TXT></NP></TI>1.Sagsøger begyndte at arbejde hos Kommissionen for De europæiske Fællesskaber i 1974. I 1975 blev han udnævnt til tjenestemand i kategori C, lønklasse 3.2.Ved to lejligheder indgav han ansøgning til generelle udvælgelsesprøver på grundlag af prøver med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assi- stenter i kategori B, lønklasserne 4 og 5. Til den første prøve valgte han regnskab, offentlige finanser, forsyninger og anvendelse af beregninger navnlig med henblik på statistik, til den anden prøve kun det første af de to nævnte områder.

Ved den første udvælgelsesprøve (KOM/B/139, offentliggjort i EFT C 223 af 30. 9. 1975, s. 7) fik han ikke adgang til den mundtlige del, idet han ikke havde fået tilstrækkelig points ved den skriftlige. Ved den anden udvælgelsesprøve (KOM/B/155, EFT C 128 af 1. 6 1977, s. 10), der ligger til grund for nærværende søgsmål, fik han end ikke adgang til de skriftlige prøver.

3.Meddelelsen om udvælgelsesprøven KOM/B/155 indeholdt følgende særlige betingelser for at måtte deltage i udvælgelsesprøven. Ansøgere skulle:

—kunne dokumentere, at de har fuldført en skoleuddannelse på gymnasieniveau, der afsluttes med et eksamensbevis (udvælgelseskomiteen vil ved vurderingen af eksamensbeviset tage hensyn til forskellige undervisningsstrukturer i medlemsstaterne);—på den for indgivelse af ansøgninger fastsatte dato have mindst et års faglig erfaring efter afsluttet skolegang inden for det af ansøgeren valgte område.

4.Udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøven KOM/B/155 gennemgik ansøgningerne fra 2773 personer, der opfyldte de almindelige betingelser efter artikel 28, litra a), b) og c), i tjenestemandsvedtægten. Af disse fik 1287 adgang til at deltage i de skriftlige prøver.

Ved brev af 20. september 1977 fik sagsøger meddelelse om, at hans ansøgning ikke kunne komme i betragtning, idet hans eksamens-og kvalifikationsbeviser ikke opfyldte kravene. På en af sagsøger indgivet klage fastholdt formanden for udvælgelseskomiteen ved meddelelse af 30. september 1977 den trufne beslutning.

Sagsøger er indehaver af et belgisk certificat d'études moyennes commerciales og et diplôme d'aide-comptable, der begge er udstedt af Ecole de commerce de degré moyen, Tournai. Endvidere besidder han et diplome des cours techniques secondaires supérieurs, section comptabilité, udstedt af Institut d'enseignement technique de l'Etat, Tournai.

Den 14. december 1977 indgav sagsøger en administrativ klage til Kommissionen, som dog blev afvist ved skrivelse af 20. marts 1978.

5.Nærværende søgsmål, der er anlagt ved Domstolen den 17. maj 1978, har det formål, at udvælgelseskomiteens beslutning om at nægte sagsøger adgang til at deltage i prøverne annulleres.

På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.

<TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Parternes påstande</TXT></NP></TI>1.Sagsøger har i stævningen nedlagt følgende påstand

sagsøgers udelukkelse fra udvælgelsesprøven KOM/B/155 kendes ulovlig,

ansættelsesmyndigheden kendes skyldig i magtfordrejning,

følgelig:

annulleres afslaget på sagsøgers ansøgning til den pågældende udvælgelsesprøve,

annulleres det udtrykkelige afslag på sagsøgers klage,

er enhver udnævelse som følge af denne udvælgelsesprøve, der bør annulleres i det hele, ulovlig og skal som sådan annulleres,

tilpligtes Kommissionen at afholde sagsomkostningerne.

I replikken har sagsøger endvidere nedlagt. påstand om, at udvælgelseskomiteens beslutning erklæres ulovlig som stridende mod:

vedtægtens artikel 25 og artikel 5 i vedtægtens bilag III,

sagens faktiske omstændigheder, idet udvælgelseskomiteen ikke har tillagt sagsøgers eksamensbeviser den værdi, der tilkommer dem,

princippet om tjenestemandens mulighed for opstigning inden for stillingsgruppen,

reglen om, at adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven skal meddeles alle interesserede på passende vis,

subsidiært:

med hensyn til sagsomkostningerne er det artikel 69, stk. 3, i Domstolens procesreglement, der skal finde anvendelse.

2.Kommissionen har nedlagt følgende påstand:

frifindelse,

sagsøger tilpligtes at afholde sagsomkostningerne.

<TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Parternes anbringender</TXT></NP></TI><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Vedrørende formaliteten</TXT></NP></TI>1.Kommissionen har først rejst det spørgsmål, om sagen overhovedet kan tages under realitetsbehandling, hvilket spørgsmål den dog overlader til Domstolens skøn. Kommissionen anerkender, at sagen er blevet anlagt rettidigt inden for den frist, der efter vedtægten begynder at løbe fra besvarelsen af den administrative klage, men Kommissionen har dog henvist til, at Domstolen i dommen af 16. marts 1978 i sag 7/77, von Wüllerstorff und Urbair mod Kommissionen (Sml. s. 769) har statueret, at en sag, anlagt mod en beslutning fra en udvælgelseskomité, ikke nødvendigvis er betinget af, at der forinden er indgivet en administrativ klage i medfør af vedtægtens artikel 90. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at søgsmålsfristen bør regnes fra det tidspunkt, hvor udvælgelseskomiteens beslutning blev meddelt sagsøger.2.Sagsøger har anført, at Kommissionen har svaret på hans klage inden for fristerne, hvorfor han er af den opfattelse, at han er forpligtet til at følge den i vedtægtens artikel 91 indeholdte fremgangsmåde i det omfang, denne bestemmelse ikke er blevet ændret.<TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Vedrørende realiteten</TXT></NP></TI>1.a)Sagsøger har gjort gældende, at ved afgørelsen af, om et eksamensbevis opfyldte kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven, burde udvælgelseskomiteen, som udtrykkeligt foreskrevet i meddelelsen, have taget hensyn til strukturelle forskelle i de forskellige medlemsstaters undervisningssystemer. Det er derfor sagsøgers opfattelse, at udvælgelseskomiteen burde have anerkendt hans diplôme des cours techniques secondaires, som også anerkendes af det belgiske Secrétariat permanent au Recrutement ved prøver til stillinger på niveau II, hvilket efter sagsøgers oplysninger svarer til Fællesskabets kategori B.b)Kommissionen har svaret, at selv om denne sidste oplysning skulle være korrekt, forpligter den omstændighed, at sagsøgers eksamensbevis er tilstrækkeligt i Belgien, ikke udvælgelseskomiteen til at anlægge samme kriterium ved bedømmelsen af, om sagsøger kunne få adgang til den her omhandlede udvælgelsesprøve, idet Kommissionen er berettiget til at fastsætte strengere kriterier ud fra de forpligtelser, der følger af vedtægtens artikel 27. Kommissionen har anført, at som meddelelsen om udvælgelsesprøven var affattet, skulle udvælgelseskomiteen efterprøve, om niveauet for ansøgerens skoleuddannelse opfyldte de krav, der stilledes for adgang til deltagelse i meddelelsen om udvælgelsesprøven og efter vedtægtens artikel 5, stk. 1. Det er Kommissionens opfattelse, at udtrykket skoleuddannelse på gymnasieniveau, der afsluttes med et eksamensbevis skal forstås som en sådan afsluttet højere uddannelse, der giver adgang til universitetet. Denne fortolkning svarer til opbygningen af vedtægtens artikel 5, stk. 1. Beviset for cours techniques secondaires supérieurs er efter Kommissionen et bevis for en aftenundervisning med henblik på social opstigning, der ikke kan betragtes som en sådan afsluttet højere undervisning.2.a)Sagsøger har dernæst anført, at hans eksamensbeviser blev fundet tilstrækkelige ved udvælgelsesprøven KOM/B/ 139.b)Kommissionen har herved anført, at ganske vist skal udvælgelseskomiteen bedømme hver enkelt ansøgers papirer, men hvor grundigt dette sker afhænger uundgåeligt af, hvor mange ansøgere der er, og hvor kvalificerede disse er, hvorved antallet af ansøgere såvel som disses kvalifikationer også er vokset med årenes løb. Da hver enkelt udvælgelsesprøve er en procedure for sig, kan den mere gunstige vurdering af sagsøger i 1975 ikke i 1977 binde en udvælgelseskomite.3.a)Sagsøger har dernæst kritiseret udvælgelseskomiteen for ikke at have taget hensyn til hans faglige erfaring. Dette strider ikke blot mod de betingelser, der opstilles i meddelelsen om udvælgelsesprøven, men også mod vedtægtens artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, såvel som mod artikel 1, stk. 1, litra d), i vedtægtens bilag III.b)Kommissionen har svaret, at kravet om faglig erfaring i forhold til den forlangte skoleuddannelse er en kumulativ og ikke nogen alternativ betingelse, hvilket helt klart er tilladt efter vedtægten. Kommissionen anfører, at den første af de af sagsøger anførte bestemmelser fra vedtægten ikke er nogen præcis definition af de betingelser, der kræves for at kunne blive ansat i kategori B. Bestemmelsen omhandler helt generelt de mindstekrav, der må stilles til en tjenestemand i denne kategori. Ingen bestemmelse i vedtægten forbyder Kommissionen at fastsætte strengere kriterier for deltagelse i en bestemt udvælgelsesprøve, for så vidt der ikke bliver stillet krav om en uddannelse, der ligger over gymnasieniveau, eller en faglig erfaring, der ligger over det niveau, der svarer til en gymnasieuddannelse.4.a)Sagsøger har anført, at Kommissionen også har gjort sig skyldig i en anden ulovlighed derved, at der i udvælgelsesprøven ikke blev anført, at det kun var sådanne eksamensbeviser, der gav adgang til universitetet, der var tilstrækkelige. Sagsøger har i denne sammenhæng henvist til Domstolens dom af 22. marts 1972 i sag 78/71, Costacurta mod Kommissionen (Sml. 1972, s. 63).b)Kommissionen har herved anført, at Domstolen ved dom af 14. juni 1972 i sag 44/71, Marcato mod Kommissionen (Sml. 1972, s. 105) har statueret, at en udvælgelseskomité på grundlag af en meddelelse om en udvælgelsesprøve, der er holdt i almindelige vendinger, i det enkelte tilfælde skal vurdere, om ansøgerens kvalifikationsbeviser er i overensstemmelse med det i vedtægten og med det i meddelelsen om udvælgelsesprøven krævede niveau.5.a)Sagsøger har dernæst gjort gældende, at beslutningen fra udvælgelseskomiteen var utilstrækkelig begrundet. Sagsøger har henvist til den netop nævnte dom af 14. juni 1972.b)Kommissionen har i så henseende henvist til Domstolens dom i sag 7/77, von Wüllerstorff, hvoraf det fremgår, at en udvælgelseskomité har begrundet sin beslutning tilstrækkeligt, såfremt den betingelse angives, som ansøgeren ikke opfyldte.6.a)Sagsøger har endelig anført, at udvælgelseskomiteens beslutning er i strid med det princip om opstigning inden for stillingsgruppen, der findes udtrykt i vedtægtens artikel 5, stk. 3, idet sagsøger nemlig har udført arbejde i kategori B.b)Kommissionen har herved gjort gældende, at selv om en person har udført arbejde, der omfattes af en højere stillingsgruppe, er han ikke dermed berettiget til at blive indplaceret i denne, eftersom ingen kan komme over i en anden stillingsgruppe uden at have bestået en udvælgelsesprøve.<TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Mundtlig forhandling</TXT></NP></TI>

I det mundtlige retsmøde den 25. januar 1979, er der afgivet indlæg af Orlandi, repræsenteret af advokat V. Biel, og af Kommissionen, repræsenteret af advokat D. Jacob.

Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 15. marts 1979.

<TI>Præmisser</TI>1I nærværende sag, der er anlagt den 17. maj 1978, er der nedlagt påstand om annullation af den af udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøven KOM/ B/155 trufne og sagsøgeren den 26. september 1977 meddelte beslutning om ikke at give ham adgang til prøverne i forbindelse med udvælgelsesprøven, samt påstand om annullation af de i henhold hertil foretagne udnævnelser;2Kommissionen afholdt udvælgelsesprøven med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assistenter i lønklasserne 5 og 4 i kategori B;3de forskellige opgaver i de stillinger, der skulle besættes, var delt op i fire forskellige områder, hvoraf et omfattede regnskab, offentlige finanser, idet ansøgere skulle angive, hvilke områder de valgte;4under de særlige adgangsbetingelser bestemte meddelelsen om udvælgelsesprøven, at ansøgerne skulle kunne dokumentere, at de havde fuldført en skoleuddannelse på gymnasieniveau, der var afsluttet med et eksamensbevis, og have mindst et års faglig erfaring efter afsluttet skolegang inden for det valgte område;5sagsøgeren, der i sin ansøgning havde valgt området regnskab, offentlige finanser, blev nægtet adgang til udvælgelsesprøven med den begrundelse, at hans eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser ikke opfyldte de fastsatte betingelser.<TI>Vedrørende formaliteten</TI>6Sagøger har anlagt sag ved Domstolen, efter at han den 14. december 1977 havde indgivet en klage til ansættelsesmyndigheden i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, over udvælgelseskomiteens beslutning;7ved skrivelse af 20. marts 1978 meddelte Kommissionen sagsøger, at den måtte afvise hans klage, idet Kommissionen ikke kunne annullere eller ændre en beslutning fra en udvælgelseskomité, og at der i øvrigt ikke forelå noget forhold, der kunne danne grundlag for, at udvælgelseskomiteen tog sin afgørelse op til fornyet overvejelse;8Kommissionen har for Domstolen rejst det spørgsmål, om sagen bør afvises som for sent anlagt, når henses til vedtægtens artikel 91, stk. 3, idet den i denne bestemmelse fastsatte frist på tre måneder under de foreliggende omstændigheder efter Kommissionens opfattelse bør beregnes fra det tidspunkt, hvor udvælgelseskomiteens beslutning meddeltes, og ikke fra det tidspunkt, hvor Kommissionens svar på sagsøgers klage blev afgivet.9Som Kommisionen med rette har anført, er det Domstolens faste praksis, at en administrativ klage til ansættelsesmyndigheden over en beslutning fra en udvælgelseskomité falder uden for rammerne af tjenestemandsvedtægten, idet ansættelsesmyndigheden ikke kan annullere eller ændre beslutninger truffet af en udvælgelseskomité;10såfremt den pågældende ikke desto mindre påberåber sig vedtægtens bestemmelser og indgiver en administrativ klage til ansættelsesmyndigheden, i stedet for direkte at anlægge sag ved Domstolen, kan et sådant skridt, uanset hvilken retlig betydning, der skal tillægges det, ikke medføre, at fristen udløber, mens der afventes svar fra ansættelsesmyndigheden;11en sådan vildfarelse med hensyn til spørgsmålet om, hvornår artikel 90, stk. 2, finder anvendelse, er i dette tilfælde undskyldelig, således som bestemmelserne for tiden er affattet, og kan i mangel af vægtigere modstående hensyn ikke medføre, at søgsmålsadgangen forældes, og at vedkommende således berøves sin ret til en domstolskontrol;12søgsmålet vil herefter være at tage under realitetspåkendelse.<TI>Vedrørende realiteten</TI>13Sagsøger har gjort gældende, at udvælgelseskomiteen ved sin beslutning tilsidesatte meddelelsen om udvælgelsesprøven og artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, i vedtægten, idet den ikke har taget hensyn til sagsøgers faglige erfaring.14Den nævnte bestemmelse lyder således:

Kategori B omfatter fem lønklasser fordelt på stillingsgrupper, som i almindelighed omfatter to lønklasser, svarende til sagsbehandlende funktioner, der kræver gymnasieuddannelse eller hermed ligestillet uddannelse eller faglige kundskaber.;

15denne bestemmelse har til formål generelt at definere, hvilke mindstekrav der stilles til en tjenestemand i den pågældende kategori, hvorved den ikke udelukker, at skoleuddannelse og faglig erfaring kan opstilles som to kumulative betingelser, såfremt den pågældende stillings art kræver det, hvilket var tilfældet ved den pågældende udvælgelsesprøve;16da kravet om faglig erfaring i meddelelsen om den omhandlede udvælgelsesprøve var opstillet som en kumulativ betingelse sammen med skoleuddannelsen, kunne udvælgelseskomiteen ikke tage hensyn til den første betingelse, såfremt den som i dette tilfælde fandt, at den anden betingelse ikke var opfyldt;17sagsøgers anbringende på dette punkt kan derfor ikke tages til følge.18Dernæst har sagsøger gjort gældende, at udvælgelseskomiteen fejlagtigt har antaget, at hans eksamensbeviser ikke opfyldte den betingelse i meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvorefter ansøgere skulle have afsluttet en skoleuddannelse på gymnasieniveau.19Kommissionen har ikke bestridt, at de af sagsøger i Belgien gennemførte studier svarer til en skoleuddannelse på gymnasieniveau, men Kommisionen har dog anført, at de ikke opfylder kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven, fordi de ikke giver sagsøger adgang til universitetet.20I meddelelsen om udvælgelsesprøven defineres betingelsen vedrørende eksamensbeviser eller kvalifikationsbeviser med ordene skoleuddannelse på gymnasieniveau, og det tilføjes, at udvælgelseskomiteen … ved vurderingen af eksamensbeviset [vil] tage hensyn til de forskellige undervisnings-strukturer i medlemsstaterne;21selv om Kommissionen frit kan fastsætte strengere betingelser i en udvælgelsesprøve, end det har været tilfældet her, eksempelvis stille krav om et eksamensbevis, der giver sin indehaver adgang til universitetet, skal et sådant krav dog fremgå af selve ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven, når henses til, at der i de forskellige medlemsstater findes talrige former for højere undervisning, hvoraf nogle ikke kan betragtes som en forberedelse til et universitetsstudium og derfor ikke automatisk giver adgang til en sådan undervisning;22Ifølge ordlyden af den pågældende meddelelse om udvælgelsesprøve var udvælgelseskomiteen derfor ikke beføjet til at afvise sagsøgers ansøgning med den begrundelse, at hans eksamensbeviser ikke gav ham adgang til universitetet;23dette er i øvrigt så meget desto mere tilfældet i denne sag, som det ved en tidligere udvælgelsesprøve (KOM/B/139) blev antaget, at sagsøger opfyldte adgangsbetingelserne, der var formuleret på samme måde som i den her omhandlede udvælgelsesprøve;24da beslutningen fra udvælgelseskomiteen derfor vil være at annullere, er det ikke nødvendigt at komme ind på sagsøgers anbringende om, at afgørelsen var utilstrækkeligt begrundet;25da der er tale om en generel udvælgelsesprøve med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, vil sagsøgers rettigheder være tilstrækkeligt beskyttet, hvis udvælgelseskomiteen tager sin beslutning op til fornyet overvejelse, uden at der er anledning til at anfægte udvælgelsesprøvens resultat som helhed eller at annullere de i henhold hertil foretagne udnævnelser.<TI>Vedrørende sagsomkostninger</TI>26Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 2, skal den part, der taber sagen, afholde sagsomkostningerne;27sagsøgte har tabt sagen og vil derfor være at idømme sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (anden afdeling)

1.Den Willy Orlandi ved skrivelse af 20. september 1977 meddelte beslutning, hvorved udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøve KOM/ B/155 nægtede at give ham adgang til prøverne i forbindelse med denne udvælgelsesprøve, annulleres.2.Kommissionen idømmes sagsomkostningerne.

Mackenzie Stuart

Sørensen

Touffait

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 5. april 1979

A. Van Houtte

Justitssekretær

A. J. Mackenzie Stuart

Formand for første afdeling