Kommissionens forordning (EF) nr. 2357/2000 af 24. oktober 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 174/1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter
EF-Tidende nr. L 272 af 25/10/2000 s. 0015 - 0015
Kommissionens forordning (EF) nr. 2357/2000 af 24. oktober 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 174/1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1670/2000(2), særlig artikel 31, stk. 14, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 5, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000(3), der træder i kraft, den 1. oktober 2000, bortfalder fra denne dato muligheden for at anvende eksportlicenser, der omfatter forudfastlæggelse af restitutionen for leverancer til de væbnede styrker, der omhandles i artikel 36, stk. 1, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999(4), ændret ved forordning (EF) nr. 1557/2000(5). Da disse leverancer har stor økonomisk betydning for mejerisektoren, bør der skabes mulighed for en undtagelse fra artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, så forudfastsættelsen af restitutionen for de omhandlede leverancer af mejeriprodukter kan genoprettes. (2) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Efter artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999(6) tilføjes følgende afsnit:"Dog kan der uanset det første afsnit anvendes eksportlicens, der omfatter forudfastlæggelse af restitutionen, til ydelse af eksportrestitution for de mejeriprodukter, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 800/1999." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2000. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 10. (3) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. (4) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11. (5) EFT L 179 af 18.7.2000, s. 6. (6) EFT L 20 af 27.1.1999, s. 8.