|
16.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 382/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1703
af 13. november 2020
om ensartede betingelser for meddelelse af tidsrækker for den nye regionale opdeling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (1), særlig artikel 5, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1059/2003 udgør retsgrundlaget for den regionale nomenklatur med henblik på at muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af harmoniseret regionalstatistik i Unionen. |
|
(2) |
Kommissionen har ændret den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS) ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1755 (2) med virkning fra den 1. januar 2021. |
|
(3) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen (Eurostat) tidsrækkerne for den nye regionale opdeling, jf. bilaget, senest den 1. januar 2023.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1755 af 8. august 2019 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 270 af 24.10.2019, s. 1).
BILAG
År, hvor indberetningen skal påbegyndes, opdelt efter statistisk område
|
Område |
NUTS 2-niveau |
NUTS 3-niveau |
|
Landbrug |
2016 |
|
|
Demografi — befolkning, levende fødsler, dødsfald |
1990 (1) |
1990 (2) |
|
Arbejdsmarked — beskæftigelse, arbejdsløshed |
2016 |
2016 (3) |
|
Uddannelse |
2013 |
|
|
Miljø — affaldsbehandlingsanlæg |
2018 |
|
|
Sundhed — dødsårsager |
2011 |
|
|
Sundhed — infrastruktur |
1996 (4) |
|
|
Sundhed— patienter |
2003 (5) |
|
|
Informationssamfundet |
2016 (6) |
|
|
Regionalregnskaber — husholdningernes konti efter region |
2000 |
|
|
Regionalregnskaber — konti efter erhverv og efter region |
2000 |
2000 |
|
Videnskab og teknologi — FoU-udgifter og FoU-personale |
2016 |
|
|
Turisme |
2018 |
|
(1) Indberetning er ikke obligatorisk for referenceårene 1990-2012.
(2) Indberetning er ikke obligatorisk for referenceårene 1990-2012.
(3) Indberetning er ikke obligatorisk.
(4) Indberetning er ikke obligatorisk.
(5) Indberetning er ikke obligatorisk.
(6) Indberetning er ikke obligatorisk.