–

FF Skagen A/S ved advokaterne S. Andersen og L. Kjær,

–

den danske regering ved C.A.-S. Maertens, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Søes Petersen,

–

Europa-Kommissionen ved A. Demeneix og M.-L. Ehlers Defontaine, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af kapitelbestemmelse 1, litra c), til kapitel 3, del II, i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1) i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen (herefter »KN«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Skatteministeriet (Danmark) og FF Skagen A/S, et dansk selskab, vedrørende tariferingen af fisk og fiskeafskær, som dette selskab importerer.

Retsforskrifter

Folkeretten

3

Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«) blev udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet, nu Verdenstoldorganisationen (WCO), som blev oprettet ved konventionen om oprettelse af Toldsamarbejdsrådet, undertegnet i Bruxelles den 15. december 1950. HS blev oprettet ved den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der blev undertegnet i Bruxelles den 14. juni 1983 (United Nations Treaty Series, bind 1503, s. 4, nr. 25910 (1988)), og som sammen med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 blev godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT 1987, L 198, s. 1) (herefter »HS-konventionen«).

4

Verdenstoldorganisationen godkender på de i HS-konventionens artikel 8 fastsatte betingelser de forklarende bemærkninger og de tariferingsudtalelser, som vedtages af HS-udvalget, der er oprettet i medfør af denne konventions artikel 6.

5

I henhold til HS-konventionens artikel 3, stk. 1, litra a), forpligter hver af de kontraherende parter sig til at drage omsorg for, at dens toldnomenklatur og statistiske nomenklatur er i overensstemmelse med HS, for det første ved at anvende samtlige positioner og underpositioner i HS, uden tilføjelser eller ændringer, samt de dertil knyttede koder, for det andet ved at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner uden at ændre omfanget heraf, og for det tredje ved at følge nummerordenen i HS.

EU-retten

KN

6

Som det fremgår af artikel 1, stk. 1 og 3, i forordning nr. 2658/87 regulerer KN tariferingen af varer, der indføres i Den Europæiske Union. I henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, gengiver KN HS’ positioner og sekscifrede underpositioner, idet kun det syvende og ottende ciffer er underinddelinger, der er specifikke for nomenklaturen.

7

De almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN, som er indeholdt i afsnit I, punkt A, i KN’s del I, fastsætter:

8

KN’s del II med overskriften »Toldtariffen« indeholder afsnit I, som har overskriften »Levende dyr; Animalske produkter«, hvori indgår kapitel 3 med overskriften »Fisk og krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr« og kapitel 5 med overskriften »Diverse produkter af animalsk oprindelse, ikke andetsteds tariferet«.

9

Dette kapitel 3 indeholder en kapitelbestemmelse 1, som fastsætter følgende:

10

Toldtariffen i kapitel i KN’s del II indeholder følgende positioner:

11

Kapitel 5 i KN’s del II indeholder en kapitelbestemmelse 1, som bestemmer følgende:

12

Toldtariffen i dette kapitel 5 indeholder følgende positioner:

Forordning (EF) nr. 178/2002

13

Artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT 2002, L 31, s. 1) fastsætter:

Forordning (EF) nr. 852/2004

14

Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT 2004, L 139, s. 1, berigtiget i EUT 2004, L 226, s. 3) bestemmer følgende:

15

Denne forordnings artikel 2, stk. 1, har følgende ordlyd:

16

Forordningens artikel 3 har følgende ordlyd:

Forordning (EF) nr. 853/2004

17

Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT 2004, L 139, s. 55) fastsætter følgende:

18

Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 853/2004 har følgende ordlyd:

19

Bilag III til denne forordning indeholder et afsnit VIII, som har overskriften »Fiskevarer«, der bl.a. indeholder krav til fartøjer, krav, der skal opfyldes under og efter landing af sådanne fiskevarer, krav til virksomheder, herunder fartøjer, der håndterer disse varer, sundhedsnormer for de samme varer og krav til oplagring af optøede uforarbejdede fiskevarer og ferske fiskevarer, der er tilsat fødevaretilsætningsstoffer i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

20

Dette afsnit indeholder flere krav til fiskevarers temperatur. Blandt disse krav fastsætter afsnittets kapitel I, del I.B, punkt 1, sammenholdt med punkt 1 i kapitel VII heri, at fartøjer, der er bygget og udstyret til at opbevare ferske fiskevarer om bord i over 24 timer, skal være udstyret med anordninger til oplagring af fiskevarer ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is. Del I.B, punkt 3, i dette kapitel I bestemmer bl.a., at når fiskevarer nedkøles i kølet rent havvand, skal fartøjernes lastrum, tanke eller containere sikre en ensartet temperatur heri, og det skal ligeledes sikres, at blandingen af fiskevarer og rent havvand nedkøles til højst 3°C 6 timer efter påfyldningen og til højst 0°C efter 16 timer. I henhold til punkt 1, litra b), nr. ii), i nævnte afsnits kapitel II, sammenholdt med punkt 1 i kapitel VII heri, skal lederen af en fødevarevirksomhed, som er ansvarlig for losning og landing af navnlig ferske fiskevarer og optøede uforarbejdede fiskevarer, undgå, at fiskevarerne kontamineres under losning og landing ved hurtigst muligt at anbringe fiskevarerne under beskyttede forhold ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is. Det følger af punkt 1 i kapitel VII og punkt 1, litra a), i kapitel VIII i samme afsnit, at ved oplagring og transport af de nævnte varer skal lederen af en fødevarevirksomhed, der udfører disse processer sikre, at samme varer opbevares ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is.

21

Kapitel V, afsnit VIII, del C, i bilag III til forordning nr. 853/2004 bestemmer bl.a., at uforarbejdede fiskevarer ikke må afsættes, hvis det ved kemiske analyser afsløres, at grænseværdierne for Total Volatile Basic Nitrogen (TVB-N) er overskredet.

Forordning (EF) nr. 854/2004

22

I henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT 2004, L 139, s. 206) skulle medlemsstaterne sørge for, at der foretages offentlig kontrol af fiskevarer i henhold til forordningens bilag III, som har overskriften »Fiskevarer«.

23

Punkt 4, kapitel III, i dette bilag fastsatte, at fiskevarer skal erklæres uegnede til konsum, såfremt den kompetente myndighed finder, at de kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller af andre grunde er uegnet til konsum.

Forordning nr. 2074/2005

24

Afsnit II, kapitel I, punkt 1, i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (EUT 2005, L 338, s. 27), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1022/2008 af 17. oktober 2008 (EUT 2008, L 277, s. 18) (herefter »forordning nr. 2074/2005«), fastsætter følgende:

25

Afsnit II, kapitel II, i bilag II til denne forordning har følgende ordlyd:

Forordning nr. 1333/2008

26

Henset til tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT 2008, L 354, s. 16) anvendelse såvel i den affattelse, der følger af de ændringer, der blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2015/647 af 24. april 2015 (EUT 2015, L 107, s. 1) (herefter »forordning nr. 1333/2008«), som i den tidligere affattelse. De bestemmelser, der er relevante for denne tvist, har imidlertid ikke været genstand for væsentlige ændringer på en sådan måde, at det er relevant at gengive de bestemmelser, der følger af disse ændringer.

27

Artikel 5 i forordning nr. 1333/2008 bestemmer:

28

Denne forordnings artikel 15 har følgende ordlyd:

29

Punkt 2, del A, i bilag II til forordningen med overskriften »Generelle bestemmelser for fødevaretilsætningsstoffer på listen og anvendelsesbetingelser« har følgende ordlyd:

30

Eddikesyre er opført i del B i dette bilag. Uforarbejdede fisk og fiskevarer samt forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr, er opført i del D i nævnte bilag. I del E i samme bilag er eddikesyre ikke opført blandt de tilsætningsstoffer, der er angivet for disse fødevarekategorier.

Forordning (EF) nr. 1069/2009

31

Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT 2009, L 300, s. 1) fastsætter følgende:

32

Denne forordnings artikel 7, stk. 1, har følgende ordlyd:

33

Forordningens artikel 10 bestemmer:

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

34

FF Skagen importerede primært fisk og fiskeafskær fra Norge, hvor de indgik i selskabets produktion af fiskemel, fiskeolie og andre produkter til foderbrug.

35

Den 10. november 2016 igangsatte Toldstyrelsen (Danmark) en kontrol af importen af de hele fisk af arterne blåhvilling, lodde, tobis, strømsild, sølvtorsk og hestemakrel, som FF Skagen havde angivet som henhørende under kapitel 5 i KN’s del II.

36

I forbindelse med kontrollen anmodede Toldstyrelsen analyseinstituttet Force Technology (Danmark) om at analysere vareprøver fra visse af disse fisk og oplyse, hvorvidt de var egnede til menneskeføde med henblik på at kontrollere tariferingen heraf.

37

På grundlag af en visuel og sensorisk vurdering af vareprøverne fandt Force Technology, at fangsterne omfattet af tre ud af fire af de analyserede vareprøver var egnede til menneskeføde, mens fangsten omfattet af den fjerde vareprøve blev betegnet som uegnet til menneskeføde, bl.a. som følge af en meget ubehagelig lugt.

38

Force Technology beskrev de vareprøver, som dette analyseinstitut havde fundet at være egnede til menneskeføde, som hele uden fjernelse af indvolde eller hoveder. Force Technology beskrev endvidere visse af vareprøverne som uensartede, idet analyseinstituttet navnlig præciserede, at nogle fisk så fine ud, mens andre var blevet mast og skindet var skrabet af, og at de manglede øjne, hoved eller hale.

39

Det fremgår af de af FF Skagen indgåede slutsedler vedrørende de fangster, der blev analyseret og anset for egnede til menneskeføde, at fiskene havde været opbevaret på fangstfartøjet i op til otte dage beregnet fra første fangst til landing, idet denne opbevaring skete ved tilsætning af eddikesyre eller anden ikke nærmere præciseret syre. Endvidere var den gennemsnitlige TVB-N-værdi for fangsterne, beregnet på grundlag af flere prøveudtagninger fra de enkelte fangster, på 14-30 mg pr. 100 g. For en ud af ti prøveudtagninger, der lå til grund for den gennemsnitlige TVB-N-værdi, blev der påvist en TVB-N-værdi på 40 mg pr. 100 g, mens de ni øvrige prøveudtagninger fra samme fangst viste TVB-N-værdier på mellem 27 og 33 mg pr. 100 g.

40

Ud over de fangster, der var omfattet af de prøveudtagninger, som af Force Technology blev anset for at være egnede til menneskeføde, havde FF Skagen i kontrolperioden importeret andre fangster, hvis gennemsnitlige TVB-N-værdi, målt af FF Skagen, havde ligget på under 35 eller 60 mg pr. 100 g afhængig af fiskearten. Denne TVB-N-værdi varierede imidlertid, herunder med en højeste enkelt målt prøve på op til 82 mg pr. 100 g. Disse sidstnævnte fangster havde været konserveret om bord på fangstfartøjerne i op til 12 dage, beregnet fra første fangst til landing, ved »RFW« (refrigerated fresh water) eller »RSW« (refigerated sea water) + »syre« eller uden nærmere angivelse heraf. Temperaturen af det vand, hvori de nævnte fangster var blevet konserveret, varierede fra parti til parti og nåede op på 8,6°C på landingstidspunktet. De danske fødevaremyndigheder har til besvarelse af en henvendelse fra FF Skagen oplyst, at efter fødevaremyndighedernes opfattelse har anvendelsen af eddikesyre som konserveringsmiddel til de i hovedsagen omhandlede fangster gjort dem uegnede til menneskeføde, uanset hvilken TVB-N-værdi de måtte have.

41

Den 19. februar 2018 traf de danske toldmyndigheder afgørelse om, at de hele fisk samt fiskeafskæret importeret af FF Skagen i kontrolperioden fra den 1. januar 2015 til den 30. november 2017 skulle tariferes i kapitel 3 i KN’s del II, når de enkelte partiers gennemsnitlige TVB-N-værdi som målt af dette selskab var mindre end 35 mg pr. 100 g for så vidt angik arter tilhørende familien Gadidea, herunder fiskeafskæret, og mindre end 60 mg pr. 100 g for så vidt angik alle øvrige arter.

42

Selskabet indbragte toldmyndighedernes afgørelse for Landsskatteretten (Danmark).

43

Den 6. august 2020 traf Landsskatteretten afgørelse om, at de importerede fisk og fiskeafskær på grund af deres opbevaring i vand tilsat eddikesyre forud for fortoldningstidspunktet var uegnede til menneskeføde på grund af deres tilstand på fortoldningstidspunktet. Af denne grund fandt Landsskatteretten, at de var udelukket fra tarifering i kapitel 3 i KN’s del II i overensstemmelse med kapitelbestemmelse 1, litra c), til kapitlet. Fiskene skulle ifølge Landsskatteretten herefter tariferes i kapitel 5 i KN’s del II i underposition 0511 91 90 i overensstemmelse med almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende KN, som er indeholdt i afsnit I, punkt A, i KN’s del I.

44

Skatteministeriet har indbragt sagen for Vestre Landsret (Danmark), som er den forelæggende ret, med påstand om, at de i hovedsagen omhandlede fisk og fiskeafskær skal tariferes under KN-pos. 0302.

45

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at der er tvivl om, hvorvidt disse varer henhører under kapitel 3 i KN’s del II eller under kapitel 5 i denne del II.

46

I denne forbindelse har den forelæggende ret anført, at alle de fangster, der er omfattet af den sag, som er indbragt for den, blev købt i henhold til slutsedler indgået med henblik på anvendelse heraf til industriel produktion af fiskemel og fiskeolie og ikke til konsum. Ved underskrivelse af sådanne slutsedler forpligtede FF Skagen sig til at anvende fiskene til det formål, de var købt til.

47

Ifølge den forelæggende ret har tilsætningen af syre til formål at reducere udviklingen af TVB-N i fisk. TVB-N-værdien indikerer fordærvelsesniveauet i fisken, idet det præciseres, at jo højere TVB-N-værdi, jo mere fordærvet er fisken. Grænseværdierne for TVB-N følger af afsnit II, kapitel I, punkt 1, i bilag II til forordning nr. 2074/2005. Den forelæggende ret har ligeledes anført, at forordning nr. 178/2002 ikke tillader at markedsføre uforarbejdede fiskevarer til konsum, hvis disse er tilsat eddikesyre eller anden syre. Desuden fastsætter forordning nr. 853/2004, at der skal ske nedkøling af fiskene umiddelbart efter landing til en temperatur på omkring smeltepunktet for is.

48

Hvad angår det frosne fiskeafskær importeret af FF Skagen har den forelæggende ret præciseret, at et af de omhandlede partier fiskeafskær var ledsaget af et standard handelsdokument for transport af animalske biprodukter og bearbejdede produkter, som ikke er beregnet til konsum i henhold til forordning nr. 1069/2009. Det var i dette handelsdokument angivet, at det pågældende fiskeafskær var attesteret til foder, og at der var tale om biprodukter henhørende under KN-underposition 0511 91 10 med overskriften »Fiskeaffald«. Fiskeafskæret var i handelsdokumentet angivet som »kategori 3 a«-materiale, der omfatter »kroppe eller dele af dyr, der er nedlagt, og som i overensstemmelse med fælleskabslovgivningen er egnede til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum«, jf. denne forordnings artikel 10, litra a). Fiskeafskæret har efter fangsten af fisken og under transporten været håndteret efter reglerne i den nævnte forordning og således ikke efter reglerne i forordning nr. 852/2004.

49

På denne baggrund har Vestre Landsret besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

50

På forslag fra præsidenten og efter at have hørt vicepræsidenten og førstegeneraladvokaten har Domstolen besluttet at optage den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse i Domstolens register. Denne anmodning henhører nemlig ikke udelukkende under et særligt område, der er omhandlet i artikel 50b, stk. 1, litra d), i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Om de præjudicielle spørgsmål

51

Med disse spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om KN skal fortolkes således, at

–

hele fisk, som er blevet opbevaret om bord på fangstfartøjer i længere tid ved tilsætning af eddikesyre eller en anden syre ved en varierende temperatur, der kan overstige de grænser, der er fastsat i EU-fødevarehygiejnelovgivningen, og som har varierende TVB-N-værdier, hvoraf visse overskrider de grænseværdier, der er fastsat i denne lovgivning, som er blevet opbevaret i bulk, som ikke er blevet håndteret i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bestemmelserne i nævnte lovgivning, og hvis ledsagende handelsdokumenter angiver, at de er blevet fanget og solgt med henblik på fremstilling af dyrefoder, samt

–

fiskeafskær, der ikke er blevet håndteret i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bestemmelserne i samme lovgivning, og hvis ledsagende handelsdokumenter angiver, at det udgør animalske biprodukter, der er egnet til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum, og at det er blevet produceret og solgt med henblik på fremstilling af dyrefoder,

52

Det bemærkes indledningsvis, at når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave i højere grad at oplyse de nationale retsinstanser om de kriterier, ved anvendelse af hvilke disse retsinstanser er i stand til at tarifere de omhandlede varer korrekt i KN, end selv at foretage en sådan tarifering. Kvalificeringen af de omhandlede varer følger nemlig af en ren konstatering af faktiske omstændigheder, som det ikke tilkommer Domstolen at foretage under en præjudiciel forelæggelse (dom af 1.8.2025, Keesing Deutschland, C-375/24, EU:C:2025:624, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

53

Når dette er sagt, skal det påpeges, at i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 vedrørende KN skal tariferingen af varer ske i henhold til positionsteksterne og de til afsnit og kapitler i denne nomenklatur knyttede bestemmelser (dom af 1.8.2025, Keesing Deutschland, C-375/24, EU:C:2025:624, præmis 38).

54

Det følger af hensynet til retssikkerheden og formålet om en lettere kontrol, at det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i KN og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit og kapitler (dom af 1.8.2025, Keesing Deutschland, C-375/24, EU:C:2025:624, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

55

Varens bestemmelse kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (dom af 22.6.2023, PR Pet, C-24/22, EU:C:2023:507, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis). Varens bestemmelse er imidlertid kun et relevant kriterium, hvis tariferingen ikke kan foretages alene på grundlag af varens objektive karakteristika og egenskaber (dom af 16.2.2017, Aramex Nederland, C-145/16, EU:C:2017:130, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

56

Det er i den foreliggende sag ubestridt, at de i hovedsagen omhandlede varer henhører under KN’s del II, afsnit I, som har overskriften »Levende dyr; Animalske produkter«.

57

Dette afsnit er underinddelt i fem kapitler, herunder kapitel 3, som har overskriften »Fisk og krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr« og indeholder pos. 0302, der har overskriften »Fisk, fersk eller kølet, undtagen filet og andet fiskekød henhørende under pos. 0304«, og kapitel 5, som har overskriften »Diverse produkter af animalsk oprindelse, ikke andetsteds tariferet« og indeholder pos. 0511, der har overskriften »Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde«. Det fremgår tydeligt af ordlyden af dette kapitel 5, at det vedrører varer, som ikke svarer til nogen af varebetegnelserne i de andre fire kapitler i dette afsnit. Desuden fremgår det af kapitelbestemmelse 1, litra a), til nævnte kapitel 5, at dette kapitel ikke omfatter spiselige produkter undtagen tarme, blærer og maver af dyr, hele eller stykker deraf, samt dyreblod (jf. analogt dom af 16.7.2009, Pärlitigu, C-56/08, EU:C:2009:467, præmis 25).

58

Det er i kapitelbestemmelse 1, litra c), til kapitel 3, afsnit I, i KN’s del II anført, at dette kapitel ikke omfatter fisk, som er uegnede til menneskeføde på grund af deres art eller tilstand. Det fremgår således af ordlyden af denne bestemmelse, at det afgørende kriterium med henblik på at afgøre, om en fisk henhører under det nævnte kapitel 3, er, om varen er egnet eller uegnet til menneskeføde. Under disse omstændigheder er det afgørende spørgsmål, om de varer, der er omhandlet i hovedsagen, på tidspunktet for fortoldningen var egnede til menneskeføde (jf. i denne retning dom af 16.7.2009, Pärlitigu, C-56/08, EU:C:2009:467, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

59

Med henblik på at fastslå, om en vare er egnet til eller uegnet til menneskeføde som omhandlet i denne bestemmelse, skal der tages hensyn til samtlige relevante forhold, der vedrører varens objektive karakteristika og egenskaber, der er knyttet til den (jf. i denne retning dom af 28.4.2016, Oniors Bio, C-233/15, EU:C:2016:305, præmis 42 og 57 og den deri nævnte retspraksis).

60

Det skal for det første fremhæves, at den forelæggende ret i den foreliggende sag har henvist til forskellige forhold vedrørende den måde, hvorpå de i hovedsagen omhandlede varer er blevet behandlet inden deres fortoldning, såsom tilsætning af eddikesyre eller anden syre, varernes opbevaring i bulk og en håndtering, der ikke overholder fødevarehygiejnereglerne, en forhøjet TVB-N, en forhøjet temperatur og en lang opbevaringstid heraf, idet den i det væsentlige har rejst tvivl om, hvorvidt der foreligger en risiko for menneskers sundhed som følge af en eventuel kontaminering eller nedbrydning af disse varer, hvilket således gør dem uegnede til menneskeføde.

61

Det bemærkes i denne henseende, at sådanne forhold vedrører de objektive karakteristika og egenskaber, der er uløseligt forbundet med de i hovedsagen omhandlede varer, og derfor kan have afgørende betydning for, om de er egnede eller uegnede til menneskeføde.

62

Domstolen har således allerede fastslået, at den omstændighed, at det på grund af særtrækkene ved fremstillingsprocessen ikke er muligt at udelukke tilstedeværelsen af stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker, i et produkt, udgør et relevant forhold, som kan begrunde, at et sådant produkt kvalificeres som ikke-spiseligt, henset til dets objektive karakteristika og egenskaber (jf. i denne retning dom af 28.4.2016, Oniors Bio, C-233/15, EU:C:2016:305, præmis 43 og 48).

63

Det skal endvidere bemærkes, at de oplysninger, som er angivet af producenten af det omhandlede produkt, principielt kan godtgøre dette produkts objektive karakteristika og egenskaber (jf. i denne retning dom af 28.4.2016, Oniors Bio, C-233/15, EU:C:2016:305, præmis 44, 47 og 50).

64

Domstolen har ligeledes fastslået, at nedbrydning eller fordærv af animalsk materiale medfører, at der dannes giftstoffer, som principielt gør materialet uegnet til konsum og desuden indebærer en risiko for folkesundheden (jf. i denne retning dom af 2.9.2021, Toropet, C-836/19, EU:C:2021:668, præmis 60).

65

For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, om det med henblik på at afgøre, om de i hovedsagen omhandlede fangster er »uegnede til menneskeføde«, er tilladt at tage hensyn til EU-lovgivningen om fødevarer og fødevarehygiejne.

66

Det skal i denne henseende præciseres, således som det er anført i nærværende doms præmis 55, at det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i KN og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit eller kapitler. Domstolen har således haft lejlighed til for så vidt angår relevansen af EU-fødevarelovgivningen og navnlig forbuddet mod markedsføring af »farlige fødevarer« i artikel 14 i forordning nr. 178/2002 med henblik på tarifering af varer at præcisere, at tariferingen af varerne på tidspunktet for deres toldklarering påhviler de nationale toldmyndigheder, som i denne forbindelse anvender bl.a. bestemmelserne i KN (jf. i denne retning dom af 28.4.2016, Oniors Bio, C-233/15, EU:C:2016:305, præmis 52).

67

Det følger heraf, at EU-lovgivningen om fødevarer og fødevarehygiejne ikke i sig selv kan være afgørende for tariferingen af en vare i en given position i KN, men alligevel udgør et blandt flere forhold, der skal tages i betragtning med henblik herpå (jf. i denne retning dom af 4.3.2015, Oliver Medical, C-547/13, EU:C:2015:139, præmis 53, af 28.4.2016, Oniors Bio, C-233/15, EU:C:2016:305, præmis 56, og af 15.12.2016, LEK, C-700/15, EU:C:2016:959, præmis 36).

68

I den foreliggende sag kan der således tages hensyn til for det første den omstændighed, der er nævnt i forelæggelsesafgørelsen, bl.a. i det andet spørgsmål, litra a) og f), hvorefter der til de i hovedsagen omhandlede fangster, som er uforarbejdede fisk, er blevet tilsat eddikesyre eller anden syre, som, ifølge producentens oplysninger, ikke er godkendt til konsum, og idet det fremgår af artikel 5 og 15 i forordning nr. 1333/2008 samt bilag II hertil, at denne forordning ikke tillader markedsføring som fødevarer af uforarbejdede fisk og fiskevarer, hvor sådanne tilsætningsstoffer forekommer.

69

Det samme gælder den omstændighed, som den forelæggende ret har anført bl.a. i forbindelse med det andet spørgsmål, litra f), hvorefter de danske fødevaremyndigheder fandt, at tilsætningen af eddikesyre til de i hovedsagen omhandlede fangster havde gjort dem »uegnede til menneskeføde«. Det fremgår således af punkt 4, kapitel III, i bilag III til forordning nr. 854/2004, at fiskevarer skal erklæres uegnede til konsum, såfremt den kompetente myndighed finder, at de kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller af andre grunde er uegnet til konsum.

70

For det andet kan der ligeledes tages hensyn til den omstændighed, der er anført i det andet spørgsmål, litra b), hvorefter visse af de i hovedsagen omhandlede fangsters TVB-N niveau gennemsnitligt oversteg de grænseværdier, der er fastsat i punkt 1, kapitel I, afsnit II, i bilag II til forordning nr. 2074/2005.

71

I denne henseende fastsætter denne bestemmelse, at uforarbejdede fiskevarer anses for uegnede til konsum som omhandlet i forordning nr. 853/2004, efter at der ved den organoleptiske bedømmelse er rejst tvivl om deres friskhed, og den kemiske kontrol viser, at de grænseværdier, der er fastsat for TVB-N, er overskredet. Punkt 1, litra a)-c), afsnit II, kapitel I, i bilag II til forordning nr. 2074/2005 fastsætter disse grænseværdier for TVB-N til henholdsvis 25, 30 og 35 mg nitrogen pr. 100 g fiskekød alt efter de fiskearter, der er omhandlet i afsnit II, kapitel II, i bilag II til denne forordning.

72

Det fremgår af de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, at der blandt de i hovedsagen omhandlede varer er konstateret fisk, hvis indhold af TVB-N oversteg disse grænser, hvilket tyder på en fremskreden nedbrydningstilstand og dermed en risiko for menneskers sundhed ved konsum.

73

For det tredje udgør den omstændighed, der er nævnt i det andet spørgsmål, litra c), hvorefter de i hovedsagen omhandlede fisk, herunder de enkelte fisk, hvis indhold af TVB-N overskred de grænser, der er fastsat i afsnit II, kapitel I, punkt 1, i bilag II til forordning nr. 2074/2005, var blevet opbevaret i bulk, ligeledes et relevant forhold, der kan indikere, at der foreligger en risiko for menneskers sundhed, nemlig risikoen for mikrobiologisk kontaminering eller anden kontaminering af samtlige fisk, navnlig af fisk i fremskreden nedbrydningstilstand.

74

For det fjerde er den omstændighed, der er nævnt i bl.a. det andet spørgsmål, litra d), hvorefter den i hovedsagen omhandlede behandling af fisk og fiskeafskær ikke var i overensstemmelse med EU-fødevarehygiejnelovgivningen, for så vidt som denne netop vedrører de sundhedsrisici, som fødevarer kan udgøre, ligeledes relevant.

75

Det fremgår navnlig af artikel 1, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 3 i forordning nr. 852/2004, at der ved denne forordning fastsættes generelle »hygiejnebestemmelser« for fødevarer, dvs. de foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for at kontrollere risici og sikre, at en fødevare er egnet til konsum, hvis den anvendes som tilsigtet, som ledere af fødevarevirksomheder skal overholde i alle led i produktionen, forarbejdningen og distributionen af fødevarer, som er under deres kontrol. Det fremgår desuden af artikel 2, stk. 1, litra f), og flere bestemmelser i bilagene til denne forordning, at den bl.a. vedrører beskyttelse mod »kontaminering« af fødevarer, dvs. forekomst eller opståen af en risiko.

76

Endvidere fremgår det af artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 853/2004, at denne forordning for ledere af fødevarevirksomheder fastsætter særlige bestemmelser for animalske fødevarer ud over dem, der er fastsat i forordning nr. 852/2004, og som finder anvendelse på uforarbejdede og forarbejdede animalske produkter. I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 853/2004 skal lederen af en fødevarevirksomhed bl.a. overholde de relevante bestemmelser i bilag III til denne forordning.

77

Afsnit VIII med overskriften »Fiskevarer« i dette bilag III indeholder bl.a. krav til fartøjer, krav, der skal opfyldes under og efter landing af sådanne varer, krav til virksomheder, herunder fartøjer, der håndterer disse varer, sundhedsnormer for de samme varer og krav til oplagring heraf. Dette afsnit VIII indeholder ligeledes flere krav vedrørende fiskevarers temperatur, herunder dem, der er fastsat i del I.B, punkt 1, og del I.B, punkt 3, i kapitel I, heri og punkt 1, litra b), nr. ii), i kapitel II heri samt i punkt 1 i kapitel VII og punkt 1, litra a), i kapitel VIII heri, som i det væsentlige har til formål bl.a. at sikre, at ferske fiskevarer og optøede uforarbejdede fiskevarer ved oplagring og transport, herunder ved losning og landing, opbevares ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is.

78

I øvrigt forbyder afsnit VIII, kapitel V, del C, i bilag III til forordning nr. 853/2004 markedsføring af produkter, der overskrider de grænseværdier for TVB-N, der er fastsat i forordning nr. 2074/2005.

79

Under disse omstændigheder skal det fastslås, at den manglende overholdelse af EU-fødevarehygiejnelovgivningen kan have betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et produkt, bl.a. på grund af en eventuel kontaminering eller på grund af dets nedbrydningstilstand, udgør en risiko for menneskers sundhed og derfor er uegnet til menneskeføde.

80

Hvad for det femte angår betydningen af handelsdokumenter såsom de i hovedsagen omhandlede slutsedler til køb af fangster, der er nævnt i det andet spørgsmål, litra e), hvoraf det fremgår, at disse fangster var bestemt til industriel produktion af dyrefoder og ikke til konsum, skal det fastslås, at sådanne handelsdokumenter kan udgøre relevante forhold vedrørende de i hovedsagen omhandlede varers objektive karakteristika og egenskaber, som skal tages i betragtning ved tariferingen af disse i den relevante KN-position (jf. i denne retning dom af 28.4.2016, Oniors Bio, C-233/15, EU:C:2016:305, præmis 57).

81

Hvad for det sjette angår den omstændighed, at det i hovedsagen omhandlede fiskeafskær er blevet importeret til EU som animalske biprodukter henhørende under kategori 3 i overensstemmelse med artikel 3, nr. 1), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i forordning nr. 1069/2009, hvortil der henvises i det andet spørgsmål, litra d), nr. vi), skal det bemærkes, at denne kategori omfatter materiale, som EU-lovgiver har anset for at udgøre en »lav risiko« for folke- og dyresundheden, navnlig slagtekroppe og dele af dyr, der er slagtet, og som er »egnede til konsum«, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum (jf. i denne retning dom af 2.9.2021, Toropet, C-836/19, EU:C:2021:668, præmis 41 og 47).

82

Den omstændighed, at dette fiskeafskær henhører under den nævnte kategori, såfremt denne omstændighed anses for godtgjort, hvilket det tilkommer den forelæggende ret, der er enekompetent til at bedømme de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, at efterprøve, kan således indikere, at disse varer er uegnede til menneskeføde på grund af deres tilstand som omhandlet i kapitel 3, kapitelbestemmelse 1, litra c), i KN’s del II, afsnit I, og skal ligeledes tages i betragtning med henblik på tariferingen af de nævnte varer i den relevante KN-position.

83

På grundlag af samtlige ovenstående forhold vedrørende de i hovedsagen omhandlede varers objektive karakteristika og egenskaber påhviler det den forelæggende ret at bedømme, om disse varer skal anses for uegnede til menneskeføde, således at de i overensstemmelse med kapitelbestemmelse 1, litra c), til kapitel 3 i KN’s del II, afsnit I, ikke henhører under dette kapitel 3 og derfor skal tariferes i pos. 0511 med overskriften »Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde« i KN.

84

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de præjudicielle spørgsmål besvares med, at KN skal fortolkes således, at

–

hele fisk, som er blevet opbevaret om bord på fangstfartøjer i længere tid ved tilsætning af eddikesyre eller en anden syre ved en varierende temperatur, der kan overstige de grænser, der er fastsat i EU-fødevarehygiejnelovgivningen, og som har varierende TVB-N-værdier, hvoraf visse overskrider de grænseværdier, der er fastsat i denne lovgivning, som er blevet opbevaret i bulk, som ikke er blevet håndteret i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bestemmelserne i nævnte lovgivning, og hvis ledsagende handelsdokumenter angiver, at de er blevet fanget og solgt med henblik på fremstilling af dyrefoder, samt

–

fiskeafskær, der ikke er blevet håndteret i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bestemmelserne i samme lovgivning, og hvis ledsagende handelsdokumenter angiver, at det udgør animalske biprodukter, der er egnet til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum, og at det er blevet produceret og solgt med henblik på fremstilling af dyrefoder,

Sagsomkostninger

85

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

–

hele fisk, som er blevet opbevaret om bord på fangstfartøjer i længere tid ved tilsætning af eddikesyre eller en anden syre ved en varierende temperatur, der kan overstige de grænser, der er fastsat i EU-fødevarehygiejnelovgivningen, og som har varierende TVB-N-værdier, hvoraf visse overskrider de grænseværdier, der er fastsat i denne lovgivning, som er blevet opbevaret i bulk, som ikke er blevet håndteret i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bestemmelserne i nævnte lovgivning, og hvis ledsagende handelsdokumenter angiver, at de er blevet fanget og solgt med henblik på fremstilling af dyrefoder, samt

–

fiskeafskær, der ikke er blevet håndteret i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bestemmelserne i samme lovgivning, og hvis ledsagende handelsdokumenter angiver, at det udgør animalske biprodukter, der er egnet til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum, og at det er blevet produceret og solgt med henblik på fremstilling af dyrefoder,