Kommissionens forordning (EF) nr. 1466/95 af 27. juni 1995 om særbestemmelser for anvendelsen af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter
EF-Tidende nr. L 144 af 28/06/1995 s. 0022 - 0026
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1466/95 af 27. juni 1995 om særbestemmelser for anvendelsen af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 17, stk. 14, og ud fra følgende betragtninger: I henhold til den landbrugsaftale, der er indgået som led i Uruguay-rundens GATT-aftaler, i det følgende benævnt »aftalen«, er ydelsen af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, herunder mejeriprodukter, underkastet mængde- og værdigrænser for hver tolvmånedersperiode fra den 1. juli 1995; for at disse grænser kan blive overholdt, er det nødvendigt at overvåge udstedelsen af eksportlicenser; det er ligeledes nødvendigt at give nærmere regler for fordelingen af de mængder, der kan udføres med restitution; forordning (EØF) nr. 804/68 fastsætter generelle regler for ydelsen af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter, navnlig for at det kan overvåges, at værdi- og mængdegrænserne for restitutionerne ikke overskrides; det er nødvendigt at fastsætte gennemførelsesbestemmelser for denne ordning; som undtagelse fra Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 331/95 (4), bør det fastsættes nærmere, i hvilke tilfælde der kan ydes restitution, uden at der forelægges en eksportlicens, og det bør fastsættes, hvor længe produkterne kan være undergivet toldkontrol; der bør, især hvad angår licenser, fastsættes særbestemmelser for mælk og mejeriprodukter, som fraviger Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 (5); senest ændret ved forordning (EF) nr. 1199/95 (6); desuden er det nødvendigt at nedsætte den tolerance, der ifølge forordningen gælder for de udførte mængder i forhold til de i licensen angivne, og det må med henblik på korrekt mængdekontrol præciseres, at der ikke ydes restitution for mængder, som overstiger de i licensen angivne; det er nødvendigt, at de sikkerheder, som skal stilles, når der ansøges om licens, fastsættes til en sådan størrelse, at ansøgninger i spekulationsøjemed undgås; for at der kan blive ført nøje kontrol med de udførte produkter, så faren for spekulation bliver mindst mulig, bør der være formindsket mulighed for at ændre det produkt, som licensen er udstedt for, og der bør anvendes sanktioner, hvis varebeskrivelsen ikke svarer til varens sammensætning; for at de erhvervsdrivende kan deltage i licitationer i tredjelande, uden at mængdegrænsen i øvrigt anfægtes, bør der indføres en ordning med foreløbige licenser, som giver tilslagsmodtagerne ret til at få udstedt en endelig licens; for at sikre kontrol med licensudstedelsen, hvor medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen danner grundlag, bør der fastsættes en frist på fem arbejdsdage for licensudstedelsen; for at ordningen kan komme til at virke som tilsigtet, og navnlig for at mængderne kan blive tildelt ligeligt inden for de i aftalen fastsatte grænser, er det nødvendigt at fastlægge forskellige forvaltningsforanstaltninger; især bør der åbnes mulighed for, at licensudstedelsen suspenderes, og at der anvendes en nedsættelseskoefficient på de mængder, der er ansøgt om; for mejeriprodukter tilsat sukker, hvis pris bestemmes af prisen på produkternes bestanddele, bør det fastsættes, hvilken metode der skal anvendes for restitutionens fastsættelse; fastsættelsen bør ske i forhold til, hvor stor en del de enkelte bestanddele udgør; det bør undgås, at udførslerne afbrydes, og der bør derfor åbnes mulighed for inden den 1. juli 1995 at udstede licenser, der er gyldige fra nævnte dato; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. For al udførsel fra Fællesskabet af de i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 804/68 nævnte produkter, for hvilke der ansøges om restitution, kræves der fremlagt en eksportlicens. Restitutionsbeløbet er det beløb, der gælder den dag, der ansøges om eksportlicens. 2. I licensansøgningen og i licensen skal i rubrik 7 være anført koden for bestemmelseslandet, jf. bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 3079/94 (7). 3. Licensansøgninger, hvis indleveringsdag ifølge artikel 15 i forordning (EØF) nr. 3719/88 er en torsdag, anses som indgivet den førstfølgende arbejdsdag. Artikel 2 Restitutionen ydes kun, hvis der fremlægges en eksportlicens. Dog kræves der som undtagelse fra artikel 2a i forordning (EØF) nr. 3665/87 ingen licens: - hvis restitutionsbeløbet pr. udførselsangivelse, beregnet på grundlag af restitutionssatsen den første dag i udførselsmåneden, er på 60 ECU eller derunder - i de tilfælde, der er nævnt i artikel 34, 38, 42, 43, og 44, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3665/87. Artikel 3 1. I ansøgningen om eksportlicens og i licensen skal i rubrik 16 være anført den ellevecifrede produktkode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter. Licensen gælder kun for det således angivne produkt. For produkter under KN-kode 0402, 0403, 0404 og 0405 kan den pågældende dog, hvis restitutionssatsen er ens for flere koder i samme kategori, på anmodning få koden ændret. I denne forordning forstås ved kategorier følgende produktgrupper: smør og butteroil, skummetmælkspulver, ost og andre mejeriprodukter. 2. Hvis det udførte produkt ikke svarer til varebeskrivelsen i licensen, men forbliver tariferet under samme KN-kode, gælder følgende: a) hvis den restitutionssats, der svarer til den faktiske varebeskrivelse, er højere end satsen for varebeskrivelsen i licensen, anvendes sidstnævnte sats b) hvis den restitutionssats, der svarer til den faktiske varebeskrivelse, er lavere end satsen for varebeskrivelsen i licensen, anvendes artikel 11 i forordning (EØF) nr. 3665/87. Artikel 4 Eksportlicensen gælder fra udstedelsesdagen, jf. artikel 21, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3719/88 indtil: a) udgangen af den tredje måned efter udstedelsesmåneden, for så vidt angår produkter under KN-kode 0406 b) udgangen af den fjerde måned efter udstedelsesmåneden, for så vidt angår de andre produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 804/68 c) den dato, hvor forpligtelserne i forbindelse med en licitation som nævnt i artikel 6 skal være opfyldt, dog senest udgangen af den ottende måned efter udstedelsesmåneden for den endelige licens, jf. artikel 6, stk. 3. På anmodning af den pågældende kan licensens gyldighedsperiode dog forlænges en måned for de produkter, der er nævnt i litra a), to måneder for de produkter, der er nævnt i litra b), og tre måneder i det tilfælde, der er nævnt i litra c). Artikel 5 Som undtagelse fra artikel 27, stk. 5, og artikel 28, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3665/87 er den periode, hvor de i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 804/68 nævnte produkter kan være undergivet den ordning, som er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 (8), lig med den resterende del af eksportlicensens gyldighedsperiode. Artikel 6 1. I forbindelse med en licitation, som er åbnet af et af de i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2730/81 (9) nævnte organer, undtagen licitationer over produkter under KN-kode 0406, kan de pågældende ansøge om en foreløbig eksportlicens for den mængde, deres bud omfatter, mod at der stilles en sikkerhed. Sikkerheden for foreløbige eksportlicenser er på 75 % af den sats, der er fastsat i artikel 7. 2. Foreløbige licenser udstedes den femte arbejdsdag efter ansøgningens indlevering, hvis der ikke inden for denne frist er truffet særforanstaltninger efter artikel 8, stk. 3. 3. Som undtagelse fra artikel 44, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3719/88 gælder der i stedet for fristen på 21 dage en frist på 60 dage. Inden denne frists udløb ansøger den handlende om den endelige eksportlicens, som straks udstedes ham mod forelæggelse af bevis for, at han er tilslagsmodtager. Forelægges der bevis for, at buddet ikke er antaget, eller at den tildelte mængde er mindre end den mængde, der er anført i den foreløbige licens, frigives sikkerheden alt efter tilfældet i sin helhed eller delvis. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte licensansøgninger indgives ifølge artikel 13 i forordning (EØF) nr. 3719/88. 5. Bestemmelserne i denne forordning gælder for de endelige licenser, undtagen artikel 8. Artikel 7 1. Den sikkerhed, der er nævnt i artikel 14, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3719/88, fastsættes i forhold til den restitution, som gælder den dag, ansøgningen om eksportrestitution indleveres, og udgør: a) 5 % af restitutionsbeløbet for produkter under KN-kode 0402 10 og 0405 b) 20 % af restitutionsbeløbet for produkter under KN-kode 0406 c) 10 % af restitutionsbeløbet for de andre produkter. 2. Hvis eksportlicensens gyldighedsperiode forlænges efter artikel 4, stk. 2, forhøjes den ifølge stk. 1 fastsatte sikkerhed med 30 %. Artikel 8 1. Eksportlicenserne udstedes den femte arbejdsdag efter den dag, ansøgningen er indleveret, hvis der ikke inden for denne frist er truffet særforanstaltninger efter stk. 3. 2. Hvis: a) udstedelsen af de licenser, der er ansøgt om, vil medføre eller risikerer at medføre en overskridelse af de til rådighed værende budgetmidler eller en overskridelse af de maksimale mængder, der kan udføres med restitution, for den pågældende tolvmåneders periode eller for en kortere periode, som skal fastlægges efter artikel 9 b) udstedelsen af de licenser, der er ansøgt om, ikke kan sikre kontinuiteten i udførslerne i den resterende del af den pågældende periode - i hvilket tilfælde der for det berørte produkt navnlig tages hensyn til: - samhandelens sæsonbestemte karakter, markedssituationen og især udviklingen i markedspriserne og de heraf følgende eksportbetingelser - nødvendigheden af at undgå, at ansøgninger i spekulationsøjemed skaber konkurrenceforvridning mellem eksportørerne - kan det besluttes at træffe en eller flere af de i stk. 3 fastsatte særforanstaltninger. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde: a) kan Kommissionen for det eller de berørte produkter beslutte: - at suspendere licensudstedelsen i indtil fem arbejdsdage - at anvende en nedsættelseskoefficient på de mængder, der er ansøgt om. Hvis der anvendes en koefficient på under 0,8 % på de mængder, der er ansøgt om, kan den pågældende inden for en frist på tre arbejdsdage efter den dag, beslutningen om koefficientens fastsættelse offentliggøres, anmode om, at hans licensansøgning annulleres, og at sikkerheden frigives. b) kan Kommissionen efter proceduren i artikel 30 i forordning (EØF) nr. 804/68 beslutte: - at suspendere licensudstedelsen for det eller de berørte produkter i en periode på over fem arbejdsdage - efter suspensionsperioden at foretage restitutionsfastsættelsen ved licitation for produkterne under KN-kode 0402 10 19, 0405 00 90 og 0405 00 19. Licensudstedelsen sker i overensstemmelse hermed. 4. Licensansøgninger, der indgives i suspensionsperioden, afvises. Artikel 9 Hvis licensansøgningerne er af et sådant omfang, at der er fare for en for tidlig udnyttelse af de maksimale mængder, der kan udføres med restitution i den pågældende tolvmånedersperiode, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 30 i forordning (EØF) nr. 804/68 beslutte, at de maksimale mængder fordeles over perioder, som skal fastlægges nærmere. Artikel 10 1. Mængder, der udføres inden for den tolerance, der er nævnt i artikel 8, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3719/88, giver ikke ret til restitutionsbetaling. I rubrik 22 »Særlige betingelser« i licensen anføres en af følgende angivelser: - Restitución válida por . . . (cantidad por la que se expida el certificado), - Restitution gyldig for . . . (den mængde, som licensen er udstedt for), - Erstattung anwendbar für . . . (Menge, für die die Lizenz erteilt wurde), - ÅðéóôñïöÞ ðïõ éó÷ýåé ãéá . . . (ðïóüôçôá ãéá ôçí ïðïßá åêäüèçêå ôï ðéóôïðïéçôéêü), - Refund valid for . . . (quantity for which the licence is issued), - Restitution valable pour . . . (quantité pour laquelle le certificat est délivré), - Restituzione valida per . . . (quantitativo per cui è rilasciato il titolo), - Restitutie geldig voor . . . (hoeveelheid waarvoor het certificaat wordt afgegeven), - Restituição válida para . . . (quantidade em relação à qual é emitido o certificado), - Tuki on voimassa . . . (määrä, jolle todistus myönnetään), - Bidrag giltigt för . . . (den kvantitet som licensen är utfärdad för). 2. Som undtagelse fra artikel 8, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3719/88 anses eksportforpligtelsen som opfyldt, når den udførte mængde er højst 2,00 % mindre end den i licensen anførte mængde. Artikel 11 Artikel 21 i forordning (EØF) nr. 3665/87 anvendes kun for licenser, der er udstedt: - for produkter, for hvilke der gælder restitutioner, som er differentierede efter destination - i medfør af artikel 6, stk. 3. Artikel 12 1. For mejeriprodukter, der er tilsat sukker, er restitutionen lig med summen af følgende delbeløb: a) et delbeløb, hvorved der tages hensyn til mængden af mejeriprodukter b) et delbeløb, hvorved der tages hensyn til mængden af tilsat sakkarose. Dette delbeløb anvendes dog kun, hvis sakkarosen er produceret af sukkerroer eller sukkerrør, som er høstet i Fællesskabet. 2. For koncentrerede mejeriprodukter, tilsat sukker, med et vægtindhold af fedt på 9,5 % eller derunder, fastsættes det i stk. 1, litra a), nævnte delbeløb for 100 kg helt produkt. For de andre produkter, der er nævnt i stk. 1, beregnes det i stk. 1, litra a), nævnte delbeløb, ved at basisbeløbet multipliceres med indholdet af mejeriprodukter i det pågældende produkt. Det i foregående afsnit nævnte basisbeløb fastsættes for 1 kg mejeriprodukt i det hele produkt. 3. Det i stk. 1, litra b), nævnte delbeløb beregnes, ved at basisbeløbet for restitutionen på dagen for ansøgningen om licens for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 (10), multipliceres med sakkaroseindholdet i det hele produkt. 4. Ved anvendelse af stk. 1, litra b), sidestilles sakkarose, der alt efter tilfældet er: a) indført til Fællesskabet i medfør af: - protokol nr. 3 om sukker, der er knyttet til Lomé-konventionen AVS/EØF - aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Indien om rørsukker b) fremstillet af et af de produkter, som er indført i medfør af de i litra a) nævnte bestemmelser, med sakkarose, som er produceret af sukkerroer eller sukkerrør, der er høstet i Fællesskabet. Artikel 13 Forordning (EØF) nr. 3665/87 og nr. 3719/88 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. Artikel 14 Kommissionens forordning (EØF) nr. 1098/68 (11) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2729/81 (12) ophæves. De anvendes dog fortsat for licenser, der er udstedt på grundlag af ansøgninger, som er indleveret inden den 1. juli 1995. Artikel 15 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 1995. Der kan dog anmodes om licenser i henhold til nærværende forordning fra dens ikrafttrædelsesdato. I så tilfælde er licenserne uanset artikel 4, første punktum, først gyldige fra den 1. juli 1995 og påføres i rubrik 22 angivelsen: - Certificado GATT utilizable a partir del 1 de julio de 1995, - GATT-licens kan anvendes fra den 1. juli 1995, - GATT-Lizenz, gültig ab 1. Juli 1995, - Ðéóôïðïéçôéêü ôçò GATT ôï ïðïßï ìðïñåß íá ÷ñçóéìïðïéçèåß ìåôÜ ôçí 1ç Éïõëßïõ 1995, - GATT licence valid from 1 July 1995, - Certificat GATT utilisable à partir du 1er juillet 1995, - Titolo GATT utilizzabile a partire dal 1° luglio 1995, - GATT-certificaat op of na 1 juli 1995 te gebruiken, - Certificado GATT utilizável a partir de 1 de Julho de 1995, - GATT-todistus voimassa 1 päivästä heinäkuuta 1995, - GATT-licens giltigt från och med den 1 juli 1995. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13. (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. (3) EFT nr. L 351 af 14. 12. 1987, s. 1. (4) EFT nr. L 38 af 18. 2. 1995, s. 1. (5) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1. (6) EFT nr. L 119 af 30. 5. 1995, s. 4. (7) EFT nr. L 325 af 17. 12. 1994, s. 17. (8) EFT nr. L 62 af 7. 3. 1980, s. 5. (9) EFT nr. L 272 af 26. 9. 1981, s. 25. (10) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4. (11) EFT nr. L 184 af 29. 7. 1968, s. 10. (12) EFT nr. L 272 af 26. 9. 1981, s. 19.