<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1999DAA.0400187901.case.xml"><NO.CASE>C-241/97</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61997J0241</NO.CELEX><NO.SEQ>0001.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>1896</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>1918</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>23</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19990420">20.4.1999</DATE> — SAG C-241/97</LEFT><RIGHT>FÖRSÄKRINGSAKTIEBOLAGET SKANDIA</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><DATE ISO="19990420">20. april 1999</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Proccssprog: svensk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-241/97,</P><P>angående en anmodning, som Regeringsrätten (Sverige) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, der er anlagt af</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><DEFENDANTS><P>Försäkringsaktiebolaget Skandia (publ),</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 18, stk. 1, i Rådets første direktiv 73/239/EØF af <DATE ISO="19730724">24. juli 1973</DATE> om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="228" DATE.PUB="1973" PAGE.FIRST="3">EFT L 228, s. 3</REF.DOC.OJ>), som ændret ved artikel 26 i Rådets direktiv 92/49/EØF af <DATE ISO="19920618">18. juni 1992</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="228" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 228, s. 1</REF.DOC.OJ>), og fortolkningen af artikel 21, stk. 1, i Rådets første direktiv 79/267/EØF af <DATE ISO="19790305">5. marts 1979</DATE> om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="063" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="1">EFT L 63, s. 1</REF.DOC.OJ>), som ændret ved artikel 27 i Rådets direktiv 92/96/EØF af <DATE ISO="19921110">10. november 1992</DATE> om samordning af love og administrative<?PAGE NO="I-1897"?> bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/E0F og 90/619/E0F (tredje livsforsikringsdirektiv) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="360" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 360, s. 1</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af præsidenten, G. C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.-P. Puissochet, G. Hirsch og P. Jann samt dommerne J. C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), C. Gulmann, J. L. Murray, D. A. O. Edward, H. Ragnemalm, L. Sevón og M. Wathelet,</P><P>generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer</P><P>justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein,</P></PREAMBLE.INIT><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Försäkringsaktiebolaget Skandia (publ) ved advokat J.-M. Bexhed og advokat B. Berndtsson, Stockholm</P></ITEM><ITEM><P>den svenske regering ved afdelingschef L. Nordling, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget</P></ITEM><ITEM><P>den norske regering ved vicegeneraldirektør J. Bugge-Mahrt, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget</P></ITEM><?PAGE NO="I-1898"?><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent D. Gouloussis og juridisk konsulent C. Tufvesson, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af retsmøderapporten,</VISA><VISA>efter at der i retsmødet den <DATE ISO="19981110">10. november 1998</DATE> er afgivet mundtlige indlæg af Försäkringsaktiebolaget Skandia (pubi) ved advokat J.-M. Bexhed og advokat O. Linden, Stockholm, af den svenske regering ved kontorchef A. Kruse, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget, af den finske regering ved juridisk konsulent T. Pynnä, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget, og af Kommissionen ved C. Tufvesson,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19981217">17. december 1998</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19970611">11. juni 1997</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19970702">2. juli 1997</DATE>, har Regeringsrätten i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt to præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 18, stk. 1, i Rådets første direktiv 73/239/EØF af <DATE ISO="19730724">24. juli 1973</DATE> om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser<?PAGE NO="I-1899"?> om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="228" DATE.PUB="1973" PAGE.FIRST="3">EFT L 228, s. 3</REF.DOC.OJ>), som ændret ved artikel 26 i Rådets direktiv 92/49/EØF af <DATE ISO="19920618">18. juni 1992</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="228" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 228, s. 1</REF.DOC.OJ>), og fortolkningen af artikel 21, stk. 1, i Rådets første direktiv 79/267/EØF af <DATE ISO="19790305">5. marts 1979</DATE> om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="063" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="1">EFT L 63, s. 1</REF.DOC.OJ>), som ændret ved artikel 27 i Rådets direktiv 92/96/EØF af <DATE ISO="19921110">10. november 1992</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="360" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 360, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålene er blevet rejst under en sag anlagt af Försäkringsaktiebolaget Skandia (publ) (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Skandia<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), som er et forsikringsaktieselskab med hjemsted i Stockholm (Sverige). Sagen drejer sig om en forpligtelse til, i henhold til svensk lovgivning, at begrænse Skandia's kapitalandel i aktieselskabet Kungsdialysen AB (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Kungsdialysen<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) til et omfang, der svarer til 5% af stemmerne for samtlige aktier i selskabet.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Fællesskabsretten</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Adgangen til at optage og udøve forsikringsvirksomhed er på fællesskabsplan bl.a. reguleret ved direktiv 73/239 og 79/267, der angår henholdsvis direkte forsikring, bortset fra livsforsikring, og direkte livsforsikring.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1900"?><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Med hensyn til direkte forsikring, bortset fra livsforsikring, bestemmes følgende i artikel 8, stk. 1, i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 6 i direktiv 92/49:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:</ALINEA><P>...</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed</TXT></NP></ITEM></LIST><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Artikel 13 i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 9 i direktiv 92/49, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="013.001"><NO.PARAG><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="013.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Det finansielle tilsyn dækker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser og de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse<?PAGE NO="I-1901"?> med de regler og den praksis, der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsniveau.</ALINEA><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Artikel 15 i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 17 i direktiv 92/49, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="015.001"><NO.PARAG><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed.</ALINEA><ALINEA>Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter de regler, der er fastsat i direktiv 91/674/EØF.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="015.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 88/357/EØF. For så vidt angår risici, der består i Fællesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.</ALINEA><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-1902"?><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 26 i direktiv 92/49, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 15.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Ved artikel 22, stk. 5, i direktiv 92/49 tilføjes følgende bestemmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Med hensyn til direkte livsforsikring bestemmes følgende i artikel 8, stk. 1, i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 5 i direktiv 92/96:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:</P><P>...</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>begrænser deres formål til de former for virksomhed, der er fastsat i dette direktiv, og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-1903"?><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Artikel 15 i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 8 i direktiv 92/96, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="015.001"><NO.PARAG><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence. ...</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="015.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Det finansielle tilsyn dækker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, og med de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse med de regler eller den praksis, der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsniveau.</ALINEA><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Artikel 17 i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 18 i direktiv 92/96, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="017.001"><NO.PARAG><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, i forhold til dets samlede virksomhed.</ALINEA><ALINEA>Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter følgende principper:</ALINEA></PARAG><P>...</P><?PAGE NO="I-1904"?><PARAG IDENTIFIER="017.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelse med artikel 24 i direktiv 92/96/EØF. For så vidt angår virksomhed, der udøves i Fællesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.</ALINEA><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 27 i direktiv 92/96, indeholder følgende bestemmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 17.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Ved artikel 22, stk. 5, i direktiv 92/96 tilføjes følgende bestemmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>I artikel 13 i Rådets direktiv 85/611 /EØF af <DATE ISO="19851220">20. december 1985</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i<?PAGE NO="I-1905"?> værdipapirer (investeringsinstitutter) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="375" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="3">EFT L 375, s. 3</REF.DOC.OJ>) bestemmes det, at <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>et investeringsselskab [ikke] må ... udøve anden virksomhed end den i artikel 1, stk. 2, omhandlede<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>. Den sidstnævnte bestemmelse angår kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Endelig bestemmes følgende i artikel 25 i direktiv 85/611:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="025.001"><NO.PARAG><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Et investeringsselskab eller et administrationsselskab må for så vidt angår samtlige de investeringsfonde, de administrerer, og som henhører under dette direktivs anvendelsesområde, ikke erhverve aktiver med stemmeret, som giver det mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på administrationen af en emittent.</ALINEA><ALINEA>Med henblik på anvendelse af det i første afsnit omhandlede princip skal medlemsstaterne indtil nærmere samordning tage hensyn til de eksisterende regler i de øvrige medlemsstaters lovgivning, hvori dette princip er defineret.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="025.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Desuden kan et investeringsselskab eller en investeringsfond ikke erhverve mere end</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>10% af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent</P></ITEM><ITEM><P>10% af obligationerne fra en og samme emittent</P></ITEM><?PAGE NO="I-1906"?><ITEM><P>10% af andelene fra et og samme institut for kollektiv investering, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, første og andet led.</P></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>...<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Svensk lovgivning</P></TI></TITLE><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>I henhold til kapitel 1, § 3, stk. 1, i Försäkringsrörelselagen (1982:713) (den svenske lov af 1982 om forsikringsvirksomhed, herefter <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>FRL<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>) må et forsikringsselskab ikke drive anden virksomhed end forsikringsvirksomhed, medmindre der findes særlige grunde til det.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>FRL's kapitel 7, § 17, indeholder følgende bestemmelser:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Et forsikringsselskab må ikke uden Finansinspektionens tilladelse eje en større del af aktierne i et svensk eller udenlandsk aktieselskab (<QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="2019"/>aktiebolag<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="2019"/>) end svarende til et antal stemmer på højst 5% af stemmerne for samtlige aktier. Hører forsikringsselskabet til en koncern, skal bestemmelsen gælde for koncernen. Ved beregningen af koncernens aktiebesiddelse skal der dog, indtil en aktiebesiddelse svarende til 5% af stemmerne i aktieselskabet, ses bort fra aktier, som indehaves af bankforetagender i koncernen eller af datterselskaber til bankforetagender.</ALINEA><ALINEA>Stykke 1 finder ikke anvendelse på aktier eller ejerandele i forsikringsselskaber eller i juridiske personer, som udelukkende har til formål at eje aktier i forsikringsaktieselskaber,<?PAGE NO="I-1907"?> at indskyde garantikapital i gensidige forsikringsselskaber, at forvalte forsikringsselskabers faste ejendomme eller at bistå forsikringsselskaber ved driften af virksomheden. Stykke 1 finder dog anvendelse på aktier eller ejerandele i juridiske personer, der har til formål direkte eller indirekte at eje aktiver som omhandlet i § 10, stk. 1, hvis aktiverne ikke består af aktier eller ejerandele i forsikringsaktieselskaber (<QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="2019"/>publika försäkringsaktiebolag<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="2019"/>) eller tilsvarende udenlandske selskaber.</ALINEA><ALINEA>For så vidt angår forsikringsselskabers ret til at eje aktier eller ejerandele i foretagender, som driver nogen form for finansiel virksomhed, gælder § 17 a.<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Udtrykket <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>aktiver som omhandlet i § 10, stk. 1<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> tager sigte på aktiver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>En tilsvarende regulering som i FRL's kapitel 7, § 17, stk. 1, første og andet punktum, fandtes allerede i lagen (1948:433) om försäkringsrörelse (herefter <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>1948-loven om forsikringsvirksomhed<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>). Ifølge begrundelsen til 1948-loven om forsikringsvirksomhed var det hensigten med bestemmelserne at forhindre, at forsikringsselskaberne skaffede sig alt for stor indflydelse i virksomheder uden for forsikringssektoren.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>I henhold til FRL's kapitel 7, § 17, stk. 1, kan Finansinspektionen fritage et forsikringsselskab fra forbuddet mod at eje en større del af aktierne i et svensk eller udenlandsk aktieselskab end svarende til 5% af stemmerne for samtlige aktier.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-1908"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Hovedsagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Skandia ejer hele Livförsäkringsaktiebolaget Skandia (pubi) (herefter <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Skandia Liv<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>). Skandia og Skandia Liv ejer i fællesskab Skandia Investment AB (pubi) (herefter <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Skandia Investment<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>), som er et selskab, der investerer i små og mellemstore virksomheder.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19951229">29. december 1995</DATE> gav Skandia Finansinspektionen meddelelse om, at Skandia Investment havde forøget sin kapitalandel i Kungsdialysen, som er et selskab, de driver dialysevirksomhed. Herved havde Skandia Investment forøget sin andel af stemmerne i Kungsdialysen fra 5 til 9,2% og sin andel af selskabets kapital fra 30,8 til 33,9%. Aktiebesiddelsen efter erhvervelsen faldt inden for Skandia's og Skandia Liv's frie midler, dvs. inden for de midler, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>I skrivelsen gjorde Skandia gældende, at bestemmelsen i FRL's kapitel 7, § 17, stk. 1 (herefter <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>5%'s-reglen<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>) var i strid med artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, med senere ændringer.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Finansinspektionen fandt i sin afgørelse af <DATE ISO="19960321">21. marts 1996</DATE>, at de påberåbte fællesskabsbestemmelser ikke havde direkte virkning, idet de ikke var tilstrækkelig klare og præcise hertil. Skandia måtte derfor være forpligtet til at overholde 5%'s-reglen. Som følge heraf pålagde Finansinspektionen Skandia at drage omsorg for, at aktiebesiddelsen i Kungsdialysen senest den <DATE ISO="19960901">1. september 1996</DATE> blev nedbragt til højst 5% af stemmerne for samtlige aktier i selskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Skandia påklagede afgørelsen til den svenske regering, som afviste klagen ved afgørelse af <DATE ISO="19960815">15. august 1996</DATE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1909"?><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960906">6. september 1996</DATE> indbragte Skandia regeringens afgørelse for den forelæggende ret med henblik på en domstolsprøvelse af afgørelsens lovlighed.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Under hensyn til sagsanlægget forlængede Finansinspektionen ved afgørelse af <DATE ISO="19961010">10. oktober 1996</DATE> den frist, Skandia Investment havde fået til at afvikle sin kapitalandel i Kungsdialysen, til et tidspunkt, som skulle fastsættes nærmere, dog senest tre måneder efter Regeringsrätten's endelige afgørelse i sagen.</TXT></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Den svenske regering gjorde gældende, at artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, med senere ændringer, i modsætning til, hvad Finansinspektionen havde gjort gældende, er tilstrækkelig klare og præcise til, at de kan skabe rettigheder for borgerne. Efter regeringens opfattelse tager bestemmelserne dog først og fremmest sigte på at forhindre, at nationale regler påbyder eller forbyder forsikringsselskaber at investere deres frie midler i bestemte former for aktiver. Direktivartiklerne kan derfor ikke antages at opstille et forbud mod enhver form for regulering med hensyn til de frie midler. Intet er således til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler, der har til formål at begrænse forsikringsselskabers ejerindflydelse i andre virksomheder.</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Skandia gjorde gældende, at 5%'s-reglen udgør en kvantitativ restriktion for forsikringsselskabers investeringer af frie midler, som må være uforenelig med artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/329 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, med senere ændringer, idet disse bestemmelser har direkte virkning. Hvis en begrænsning som 5%'s-reglen var tilladt, ville svenske forsikringsselskaber blive udsat for en konkurrencefordrejning i forhold til forsikringsselskaber i andre medlemsstater. En sådan regel ville også gøre det vanskeligere at gennemføre det indre marked for forsikringstjenesteydelser inden for Den Europæiske Union, og dette ville være til skade for forbrugerne.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1910"?><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Herefter har Regeringsrätten besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er det foreneligt med artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF, som affattet ved artikel 26 i direktiv 92/49/EØF, og med artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267/EØF, som affattet ved artikel 27 i direktiv 92/96/EØF, at det i national lovgivning foreskrives, at et forsikringsselskab, for så vidt angår selskabets frie midler (dvs. for så vidt angår de af selskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser), ikke uden særlig administrativ tilladelse må eje flere aktier i et indenlandsk eller udenlandsk aktieselskab end svarende til 5% af stemmerne for samtlige aktier?</TXT><P>Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende:</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Er de nævnte direktivartikler af en sådan karakter — med hensyn til klarhed mv. — at de medfører, at en national domstol skal se bort fra indholdet af en national retsforskrift af det beskrevne indhold, når den skal efterprøve, om investeringen af et forsikringsselskabs frie midler er i overensstemmelse med gældende ret?<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Første spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 26 i direktiv 92/49, og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 27 i direktiv 92/96, er til hinder for en regel i national ret, hvorefter forsikringsselskaber, for så vidt angår deres frie midler, ikke uden administrativ tilladelse må eje flere aktier i et indenlandsk eller udenlandsk aktieselskab end svarende til 5% af stemmerne for samtlige aktier.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1911"?><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Den svenske, den finske og den norske regering har anført, at artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, med senere ændringer, indeholder et forbud mod, at medlemsstaterne opstiller kvalitative restriktioner med hensyn til valget af de aktiver, der udgør forsikringsselskabers frie midler. Medlemsstaterne må således ikke pålægge forsikringsselskaber at investere deres frie midler i bestemte kategorier af aktiver. Medlemsstaterne har dog ret til at pålægge selskaberne kvantitative restriktioner for investeringen af deres frie midler.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger, som begrænser den mængde aktiver, som forsikringsselskaber kan investere i andre selskaber, er formålet hermed, efter regeringernes opfattelse, i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 73/239 og 79/267, med senere ændringer, dels at undgå en koncentration af kapitalandelene og en alt for stor indflydelse fra forsikringsselskabernes side i selskaber, som driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed, dels at beskytte de forsikrede mod den økonomiske risiko ved, at forsikringsselskaber deltager i anden virksomhed end forsikringsvirksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Forbuddet mod, at forsikringsselskaber driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed, ville efter regeringernes opfattelse let kunne omgås, hvis medlemsstaterne ikke kunne forhindre forsikringsselskaberne i at have <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>betydelige<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>væsentlige<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> kapitalandele i selskaber, der driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed. Det må ifølge regeringerne tilkomme hver enkelt medlemsstat at afgrænse, hvad der skal forstås ved en <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>betydelig<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>væsentlig<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> kapitalandel i sådanne selskaber.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Den svenske regering har særlig henvist til direktiv 85/611, som i artikel 13 bestemmer, at investeringsselskaber ikke må udøve anden virksomhed end forvaltning af investeringsfonde, der investerer i værdipapirer, og som i artikel 25 nærmere bestemmer, at investeringsselskaber ikke må erhverve aktier med stemmeret, som giver dem mulighed for at udøve en <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>betydelig indflydelse<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> på administrationen af emittenterne af de værdipapirer, investeringsselskaberne forvalter. Selv<?PAGE NO="I-1912"?> om udtrykket <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>betydelig indflydelse<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> ikke afgrænses nærmere i direktiv 85/611, havde de fleste medlemsstater i forbindelse med udarbejdelsen af direktivet erklæret, at de gik ind for en udtrykkelig grænse på 5% af aktierne med stemmeret.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Den svenske regering har endelig anført, at en national retsregel som den 5%'s-regel, hovedsagen drejer sig om, forekommer at være så meget mere rimelig, når de nationale myndigheder — som i dette tilfælde — kan give et forsikringsselskab tilladelse til at overskride grænsen i særlige tilfælde.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at direktiv 73/239 og 79/267, som begge er udstedt i medfør af EØF-traktatens artikel 57, stk. 2, har til formål at lette udøvelsen af etableringsretten for foretagender, der driver virksomhed inden for henholdsvis skadesforsikring og livsforsikring (jf. anden betragtning til direktiv 73/239 og første betragtning til direktiv 79/267).</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Endvidere bemærkes, at ændringsdirektiverne 92/49 og 92/96 til henholdsvis direktiv 73/239 og 79/267 ligeledes er udstedt i medfør af EØF-traktatens artikel 57, stk. 2, samt i medfør af samme traktats artikel 66, og at de har til formål at gennemføre det indre marked inden for skadesforsikring og livsforsikring på grundlag af såvel reglerne om fri etableringsret som reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Med henblik på at nå disse mål, har man i direktiv 92/49 og 92/96 valgt den fremgangsmåde <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>at gennemføre en harmonisering på de vigtigste punkter og i det omfang, det er nødvendigt og tilstrækkeligt for at nå frem til en gensidig anerkendelse af tilladelser og forsigtighedstilsynsordninger, som vil gøre det muligt at udstede en enkelt tilladelse, som dækker hele Fællesskabet, og at anvende princippet om hjemlandstilsyn<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> (jf. femte betragtning til de to direktiver).</TXT></NP><?PAGE NO="I-1913"?><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Hjemlandet er således i henhold til artikel 13 i direktiv 73/239 og artikel 15 i direktiv 79/267, med senere ændringer, enekompetent til at føre det finansielle tilsyn med forsikringsselskabernes samlede virksomhed, herunder navnlig kontrol med selskabernes solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser og de aktiver, der medgår til dækning heraf.</TXT></NP><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>I artikel 15 i direktiv 73/239 og i artikel 17 i direktiv 79/267, med senere ændringer, bestemmes det endvidere, at hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed i kongruente aktiver og, for så vidt angår risici, der består i Fællesskabet, i aktiver, der befinder sig dér. I artikel 22, stk. 5, i direktiv 92/49 og 92/96 tilføjes det, at medlemsstaterne ikke kan kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>I artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, med senere ændringer, bestemmes derimod følgende i en klar og kategorisk affattelse: <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser ...<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Det fremgår således af selve ordlyden af artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, med senere ændringer, at medlemsstaterne ikke må foretage nogen regulering af valget af de aktiver, der udgør forsikringsselskabernes frie midler, hvad enten der måtte være tale om en regulering af aktivernes art eller mængde.</TXT></NP><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Endvidere bemærkes, at det forhold, at en medlemsstat over for de forsikringsselskaber, der er undergivet medlemsstatens tilsyn, anvender en national retsregel som 5%'s-reglen, i forhold til forsikringsselskaber, der er undergivet andre medlemsstaters tilsyn, hvis lovgivning ikke indeholder en sådan regel, vil kunne medføre konkurrencefordrejninger, der er uforenelige med det indre marked, som direktiv<?PAGE NO="I-1914"?> 92/49 og 92/96 netop har til formål at gennemføre på skadesforsikringsområdet og livsforsikringsområdet.</TXT></NP><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>En sådan regel kan heller ikke være begrundet i, at medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 73/239 og 79/267, med senere ændringer, skal kræve, at forsikringsselskaber begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Det må for det første konstateres, at en bestemmelse som den nævnte efter sin ordlyd ikke indebærer et forbud mod, at forsikringsselskaber, for så vidt angår deres frie midler, ejer aktier i et selskab, der driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Det skal desuden fremhæves, at forbuddet i artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 73/239 og 79/267, med senere ændringer, mod, at forsikringsselskaber driver anden erhvervsmæssig virksomhed end forsikringsvirksomhed, særlig tager sigte på at beskytte de forsikredes interesser mod de risici, som en sådan virksomhed kunne give anledning til med hensyn til forsikringsselskabernes solvens. Heraf følger, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at forsikringsselskaber ejer aktier i selskaber, som driver erhvervsmæssig virksomhed uden for forsikringsområdet, idet de økonomiske risici derved er begrænset til de sidstnævnte selskabers midler.</TXT></NP><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Med hensyn til den del af den svenske regerings argumentation, som støttes på direktiv 85/611, bemærkes, at hvis fællesskabslovgiver havde ønsket at indføre en begrænsning på forsikringsområdet, svarende til den, der for investeringsselskaber følger af det nævnte direktivs artikel 25, kunne dette være sket i forbindelse med ændringerne af direktiv 73/239 og 79/267, herunder de ændringer, der er foretaget ved direktiv 92/49 og 92/96.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1915"?><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Af det anførte følger, at den omstændighed, at der blot ejes kapitalandele i et selskab, som driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed, ikke i sig selv er i strid med ordlyden af artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 73/239 og 79/267, med senere ændringer, eller med bestemmelsens formål.</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>Det forhold, at de kompetente nationale myndigheder efter et skøn kan tillade, at 5%'s-reglen fraviges, kan ikke i sig selv bringe reglen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239 eller artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267 (jf. dom af <DATE ISO="19830208">8.2.1983</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="124/81" YEAR="1983" PAGE.ECR="203">124/81, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. s. 203, præmis 10</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Der kan ganske vist være risiko for, at visse investeringer bringer et forsikringsselskabs solvens i fare. For at imødegå denne risiko må det påhvile de nationale tilsynsmyndigheder i hjemlandet at føre finansielt tilsyn med forsikringsselskaberne i overensstemmelse med artikel 13 ff. i direktiv 73/239 og artikel 15 ff. i direktiv 79/267, med senere ændringer.</TXT></NP><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder fremgår det — som Skandia og Kommissionen med rette har anført — af det forhold, at 5%'s-reglen bygger på stemmeprocenten og ikke den kapitalandel, forsikringsselskaberne ejer i aktieselskaber, at en sådan regel ikke har til formål at sikre forsikringsselskabernes finansielle stabilitet, men at begrænse den indflydelse, forsikringsselskaberne vil kunne udøve i sådanne selskaber.</TXT></NP><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>Det første spørgsmål skal herefter besvares med, at artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 26 i direktiv 92/49, og artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 27 i direktiv 92/96, er til hinder for en regel i national ret, hvorefter forsikringsselskaber, for så vidt angår deres frie midler, ikke uden administrativ tilladelse må eje flere aktier i et indenlandsk eller udenlandsk aktieselskab end svarende til 5% af stemmerne for samtlige aktier.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-1916"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Andet spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 26 i direktiv 92/49, og i artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 27 i direktiv 92/96, er tilstrækkelig præcise og ubetingede til, at de kan påberåbes for en national domstol over for forvaltningen, og til, at de kan medføre, at en modstridende regel i national ret ikke rinder anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>Det bemærkes, at den forpligtelse, der i de nævnte bestemmelser pålægges medlemsstaterne til ikke at udstede regler for valget af aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser, er affattet klart og ubetinget og ikke kræver nogen særlig gennemførelsesforanstaltning.</TXT></NP><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>Heraf følger, at sådanne bestemmelser kan påberåbes for en national domstol over for forvaltningen, og at de kan medføre, at en modstridende regel i national ret ikke finder anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>Det andet spørgsmål skal herefter besvares med, at bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 26 i direktiv 92/49, og i artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 27 i direktiv 92/96, er tilstrækkelig præcise og ubetingede til, at de kan påberåbes for en national domstol over for forvaltningen, og til, at de kan medføre, at en modstridende regel i national ret ikke finder anvendelse.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-1917"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>58</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af den svenske, den finske og den norske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>kender</P><P>DOMSTOLEN</P><P>vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Regeringsrätten ved kendelse af <DATE ISO="19970611">11. juni 1997</DATE>, for ret:</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Artikel 18, stk. 1, i Rådets første direktiv 73/239/EØF af <DATE ISO="19730724">24. juli 1973</DATE> om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, som ændret ved artikel 26 i Rådets direktiv 92/49/EØF af <DATE ISO="19920618">18. juni 1992</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv), og artikel 21, stk. 1, i Rådets første direktiv 79/267/EØF af <DATE ISO="19790305">5. marts 1979</DATE> om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og<?PAGE NO="I-1918"?> udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed, som ændret ved artikel 27 i Rådets direktiv 92/96/EØF af <DATE ISO="19921110">10. november 1992</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv), er til hinder for en regel i national ret, hvorefter forsikringsselskaber, for så vidt angår deres frie midler, ikke uden administrativ tilladelse må eje flere aktier i et indenlandsk eller udenlandsk aktieselskab end svarende til 5% af stemmerne for samtlige aktier.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, i direktiv 73/239, som ændret ved artikel 26 i direktiv 92/49, og i artikel 21, stk. 1, i direktiv 79/267, som ændret ved artikel 27 i direktiv 92/96, er tilstrækkelig præcise og ubetingede til, at de kan påberåbes for en national domstol over for forvaltningen, og til, at de kan medføre, at en modstridende regel i national ret ikke finder anvendelse.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Rodríguez Iglesias</P><P>Puissochet</P><P>Hirsch</P><P>Jann</P><P>Moitinho de Almeida</P><P>Gulmann</P><P>Murray</P><P>Edward</P><P>Ragnemalm</P><P>Sevón</P><P>Wathelet</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19990420">20. april 1999</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>G. C. Rodríguez Iglesias</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>