<TI><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Femte Afdeling)<DATE ISO="19911128">28. november 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR">Processprog: nederlandsk.</NOTE></TI>

T-158/8961989A01580027.000113421135817TDOM AF 28. 11. 1991 — SAG T-158/89VAN HECKEN MOD ØSU<TI><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Femte Afdeling)<DATE ISO="19911128">28. november 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR">Processprog: nederlandsk.</NOTE></TI>

I sag T-158/89,

Guido van Hecken, tjenestemand ved Europa-Parlamentet, bosat i Berchem (Belgien), ved advokat F. Herbert, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg på advokat N. Decker's kontor, 16, avenue Marie-Thérèse,

sagsøger,mod

De Europæiske Fællesskabers Økonomiske og Sociale Udvalg, først ved juridisk konsulent D. Brüggemann, som befuldmægtiget, bistået af advokat C. Verbraeken, Bruxelles, senere ved juridisk konsulent M. Bermejo Garde, som befuldmægtiget, bistået af advokat V. Busschaert, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos R. Hayder, Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers Juridiske Tjeneste, Centre Wagner, Kirchberg,

sagsøgt,

vedrørende dels annullation af afgørelsen fra Udvælgelseskomiteen for den almindelige udvælgelsesprøve ØSU /LA/102/8 7 om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøvens prøver og dels et af sagsøgeren fremsat erstatningskrav for påstået skade,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. P. Briët, og dommerne D. Barrington og H. Kirschner,

justitssekretær: fuldmægtig B. Pastor,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 12. juli 1991, afsagt følgende

<TI>Dom</TI><TI>Sagens baggrund</TI>1Den 26. februar 1988 offentliggjorde Det Økonomiske og Sociale Udvalg (herefter benævnt ØSU) en meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve ØSU/LA/102/87 på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af oversættere med nederlandsk som modersmål i stillingsgruppen LA7/LA6 (EFT C 55, s. 16, nederlandsk udgave).2I henhold til denne meddelelse skulle ansøgerne, for så vidt angår kvalifikations- og eksamensbeviser samt faglig erfaring, inden fristen for indgivelse af ansøgninger have bevis for kandidateksamen (moderne sprog, økonomi, sociologi, erhvervsret eller retsvidenskab etc.) eller have tilsvarende bevis for en videregående særlig sproglig uddannelse eller have en hermed ligestillet faglig erfaring i oversættelse. Ansøgerne skulle fremlægge kopier af deres bevis for deres universitetsuddannelse (eller deres særlige uddannelse), og/eller kopier af dokumentation for deres faglige erfaring (arbejds- eller praktikumattester, ansættelsesbreve eller ansættelseskontrakter, lønseddel — den første og den sidste lønseddel fra arbejdsgivere — eller andet dokument, der viste arbejdsforholdets begyndelse og afslutning samt dokumentation for det pågældende arbejdsområde). I henhold til meddelelsen om udvælgelsesprøven skulle ansøgeren endvidere beherske nederlandsk fuldkomment samt besidde indgående kundskaber i et andet og gode kundskaber i et tredje af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog. I meddelelsen angaves endvidere, at ansøgerne skulle opfylde betingelserne i artikel 28, litra a), b) og c), i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt vedtægten).3Sagsøgeren, der er tjenestemand ved Europa-Parlamentet (herefter benævnt Parlamentet), hvor han er ansat som oversætter, indgav den 15. marts 1988 en ansøgning, som indgik til ØSU den 17. marts 1988. Ansøgningen indeholdt bl.a. følgende oplysninger om sagsøgerens studier og faglige erfaring:

<TI><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/> Universitetsstudier</TI>UFSIA, Antwerpen, Belgien 1969-1971kandidat i romansk filologiUIA, Antwerpen, Belgien, 1972-1975cand. phil i romansk filologiCoimbra, Portugal, 1974-1975portugisisk sprog og kulturUIA, Antwerpen, Belgien, 1975-1977eksamen med henblik på gymnasieundervisning<TI>Studier efter universitetseksamen</TI>University of Essex (Det Forenede Kongerige) fra 1985:Master of Arts i Sociology of Development, senere ændret til studier i sociologi med henblik på doktorgrad<TI>Faglig erfaring</TI>1976-1978Centret for Moderne Sprog, Katholieke Universiteit Leuven, undervisning i portugisisk1975-1978Borgerhout Kommunale Gymnasium: undervisning i spansk og religionshistorie1978-1985Universitetet Eduardo Mondlane i Maputo, Mozambique: undervisningsassistent. Har desuden undervist i portugisisk, i oversættelse og sprogvidenskab, været vicedirektør ved Det Humanistiske Fakultet og chef for Afdelingen for Moderne Sprog, arbejdet som oversætter ved nationale og internationale konferencer og deltaget i forskningsarbejde på Centret for Afrikanske Studier

efter 1987 ansat i firmaet TXT, Antwerpen, som freelanceoversætter fra portugisisk, engelsk og nederlandsk, betalt pr. opdrag.

4Efter indgivelsen af ansøgningerne udfærdigede Udvælgelseskomiteen listen over de ansøgere, som opfyldte udvælgelsesprøvens betingelser. Komitéen udpegede herefter de ansøgere på denne liste, som fik adgang til prøverne på grundlag af bestemte forudfastsatte supplerende udvælgelseskriterier, som vedrørte ansøgernes uddannelse, faglige erfaring og eventuel uddannelse efter universitetseksamen. Disse kriterier blev tillagt en bestemt værdi. Ansøgerne skulle for at få adgang til prøverne have opnået mindst 11/4 points.5Ved skrivelse af 25. august 1989 blev sagsøgeren underrettet om, at Udvælgelseskomiteen ikke havde efterkommet hans ansøgning. I skrivelsen anførtes bl.a.:

I henhold til den i vedtægten for tjenestemænd foreskrevne procedure (artikel 5, stk. 1, i bilag III), har Udvælgelseskomiteen udfærdiget listen over ansøgere, der opfylder de betingelser, som er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Deres navn figurerede på denne liste.

Da det drejede sig om en udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver, udpegede Udvælgelseskomiteen derefter de ansøgere, der fik adgang til prøverne (artikel 5, stk. 4, i bilag III; jf. også meddelelse i nævnte EFT, afsnit II: udvælgelsesprocedure). Udvælgelseskomiteen gav herved kun de ansøgere adgang til prøverne, som den fandt mest kvalificerede og som opfyldte de af den yderligere fastsatte kriterier. De kriterier, som De ikke fandtes at have opfyldt, fremgår af den afkrydsede rubrik i vedlagte skrivelse.

6Begrundelsen for, at sagsøgeren, skønt han opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, ikke fik adgang til de skriftlige prøver efter den anden udvælgelse, var angivet i et bilag til skrivelsen, som lød således:

II. 1Ingen supplerende universitetsuddannelse vedrørende et område, der er relevant for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs virksomhed, eller vedrørende sprog og/eller oversættelse, eller ingen tilstrækkelig dokumentation,

og/eller

11.2ingen tilstrækkelig faglig erfaring i overscettelse (efter universitetseksamen, eller særlig eksamen i sprog eller efter en hermed ligestillet erfaring på otte år i oversættelse) i forhold til den ledige stillings krav, eller ingen tilstrækkelig dokumentation,

og/eller

II.3intet ophold pâ mindst ét år efier universitetseksamen på et udenlandsk universitet på grundlag af et af De Europæiske Fællesskabers sprog — bortset fra nederlandsk — eller ingen tilstrækkelig dokumentation.

(Manglende opfyldelse af blot et af disse kriterier indebærer, at ansøgere ikke kan gives adgang til prøverne).

7Ved skrivelse af 30. august 1989 anmodede sagsøgeren Udvælgelseskomiteen om at tage afslaget på hans ansøgning op til fornyet behandling eller begrunde den korrekt og oplyse ham om resultatet af denne fornyede behandling mindst en uge inden datoen for prøvernes afholdelse. Han fremhævede herved, at intet af de anførte kriterier nødvendigvis burde medføre hans udelukkelse fra prøverne, og at visse ansøgere havde fået mulighed for at fremlægge supplerende dokumentation, hvilken mulighed ikke var blevet givet ham.8Den 21. september 1989 talte sagsøgeren telefonisk med et medlem af Udvælgelseskomiteen. Sagsøgeren hævder, at vedkommende anmodede ham om inden den for afholdelsen af prøverne fastsatte dato den 4. oktober 1989 at tilsende Udvælgelseskomiteen en attest fra Essex Universitet vedrørende hans studier efter universitetseksamen, samt dokumentation fra oversættelseskontoret TXT vedrørende hans faglige erfaring.

ØSU har anført, at formålet med denne telefoniske samtale var at henlede sagsøgerens opmærksomhed på to særlige forhold: nemlig dels spørgsmålet, om hans stilling på Maputo Universitet også indebar oversættelse fra eller til nederlandsk, hvilket sagsøgeren besvarede benægtende, og dels kravet om, at han skulle fremsende dokumentation for sit arbejde for firmaet TXT. Ifølge ØSU erklærede sagsøgeren, at han kunne opnå og tilstille Udvælgelseskomiteen den pågældende dokumentation inden 8 dage. ØSU hævder, at sagsøgeren havde nævnt, at hans studier i sociologi ved Essex Universitet var relevante, og var blevet oplyst om, at hans ansøgning ikke indeholdt dokumentation for, at han havde gennemført en sådan uddannelse.

9Ved skrivelse af 22. september 1989 tilstillede sagsøgeren ØSU en fotokopi af en skrivelse fra Essex Universitet, hvoraf det fremgik, at han fra oktober 1985 havde været indskrevet ved universitetet og studeret udviklingssociologi på tredje studietrin. Sagsøgeren anmodede i samme skrivelse endnu engang Udvælgelseskomiteen om at tage afslaget på hans ansøgning op til fornyet overvejelse eller begrunde den korrekt og officielt oplyse ham om resultatet mindst en uge inden datoen for afholdelse af prøverne.10Dokumentation vedrørende virksomhed i firmaet TXT blev tilstillet sagsøgeren den 4. oktober 1989. Sagsøgeren tilstillede ØSU også denne dokumentation.11Ved skrivelse af 5. oktober 1989 gav ØSU en række yderligere forklaringer og svar på de spørgsmål, som sagsøgeren havde rejst i skrivelserne af 30. august og 22. september 1989:

Vedrørende kriteriet under II. 1 (jf. ovenfor præmis 6) anførte ØSU, at sagsøgeren kun havde fremlagt dokumentation for at være indskrevet, hvilket på ingen måde beviste, at han havde gennemført sine studier ved Essex Universitet, og at de pågældende studier desuden ikke efter de af Udvælgelseskomiteen anvendte kriterier kunne anses for at være en forlængelse af hans grundstudium.

Vedrørende kriteriet under II.2 anførte ØSU, at undervisning i oversættelse, uden oversættelse fra eller til nederlandsk, ikke kunne anses for en oversættelsesvirksomhed, der opfyldte de med den ledige stilling forbundne krav.

Vedrørende kriteriet under II.3 anførte ØSU, at opholdet ved Maputo Universitet var blevet anset for ophold efter universitetsuddannelse.

ØSU konstaterede, at sagsøgerens samlede points ikke var tilstrækkelig til, at han kunne gives adgang til prøverne.

ØSU tilføjede, at kun de ansøgere, som henset til ansøgningen opfyldte kravene for adgang til prøverne, men som havde fremlagt utilstrækkelig dokumentation, modtog en skrivelse, hvori de blev anmodet om at tilstille Udvælgelseskomiteen yderlige dokumentation. Sagsøgerens virksomhed fra 1986 til 1988 kunne endvidere kun i bedste fald delvis tages i betragtning, idet denne virksomhed var udøvet samtidig med, at sagsøgeren studerede ved Essex Universitet. ØSU anførte endvidere, at den omstændighed, at en ansøger havde bestået en almindelig udvælgelsesprøve ved en anden institution — som sagsøgeren, der var oversætter ved Parlamentet — ikke indgik i de af Udvælgelseskomiteen fastsatte kriterier.

<TI>Retsforhandlinger</TI>12Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 27. november 1989 anlagde sagsøgeren denne sag. Den skriftlige forhandling er forløbet forskriftsmæssigt.13På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisoptagelse. På Rettens anmodning har sagsøgte fremlagt rapporten fra den Udvælgelseskomite, som blev nedsat med henblik på den almindelige udvælgelsesprøve ØSU/LA/102/87 vedrørende oprettelse af en ansættelsesreserve af oversættere med nederlandsk som modersmål, samt bilagene til rapporten.14Parterne har afgivet indlæg i retsmødet den 12. juli 1991. Afdelingsformanden erklærede ved retsmødets slutning den mundtlige forhandling afsluttet.<TI>Parternes påstande</TI>15Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte pålægges at fremlægge alle de referater og dokumenter fra Udvælgelseskomiteen, som viser, hvorledes denne fastsatte og anvendte udvælgelseskriterierne på de forskellige ansøgere, samt ethvert dokument, der specielt vedrører sagsøgerens ansøgning og klage.

Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig

1)annulleres Udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til den almindelige udvælgelsesprøve ØSU/LA/102/87 og således ikke at tage hans ansøgning til den stilling, meddelelsen om udvælgelsesprøven vedrørte, i betragtning.2)ØSU tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning, som efter billighed kan fastsættes til 50000 BFR.3)ØSU tilpligtes at betale sagens omkostninger, jf. artikel 69, stk. 2, i Domstolens procesreglement.

Subsidiært

Såfremt ØSU frifindes, tilpligtes det alligevel at betale sagens omkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, i Domstolens procesreglement, da sagsanlægget er fremkaldt af Udvælgelseskomiteens forsømmelighed samt mangelfulde og sene orientering af sagsøgeren.

Mest subsidiært

Såfremt sagsøgte frifindes, anvendes artikel 70 i Domstolens procesreglement.

16ØSU har nedlagt følgende påstande :

Begæringen om bevisoptagelse tages ikke til følge.

Sagen fremmes til realitetsbehandling, men sagsøgte frifindes med den virkning, at annullation ikke finder sted.

Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger.

<TI>Realiteten</TI><TI>Sagsøgerens første påstand om annullation af Udvælgelseskomiteens afgørelse</TI>17Sagsøgeren har til støtte for annullationspåstanden fremført fem anbringender, først tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven og overtrædelse af artikel 5 i vedtægtens bilag III; dernæst tilsidesættelse af pligten til at give en objektiv begrundelse; endvidere overtrædelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, endelig krænkelse af det almindelige princip om god forvaltning; og til sidst, at afgørelsen ikke er begrundet.18Sagsøgeren har til støtte for sit første anbringende gjort gældende, at Udvælgelseskomitéen ved kun at give de ansøgere adgang til prøven, som den fandt mest kvalificerede, og som opfyldte de af Udvælgelseskomiteen fastsatte supplerende kriterier, har gennemført en dobbelt udvælgelse, som hverken var fastsat i meddelelsen om prøven eller er forenelig med bestemmelserne i vedtægtens bilag III. Sagsøgeren har anført, at i henhold til artikel 5 i vedtægtens bilag III fastlægger Udvælgelseskomiteen først bedømmelseskriterierne og udvælger derefter på grundlag af disse de mest kvalificerede ansøgere, som automatisk vil få adgang til prøverne. Der kan ikke foretages en anden udvælgelse alene på grundlag af supplerende kriterier. Sagsøgeren har her henvist til forslag til afgørelse, fremsat af generaladvokat Van Gerven i sagen Belardinelli mod Domstolen (dom af 12.7.1989, sag 225/87, Sml. s. 2353, på s. 2364), hvorefter en sådan praksis indebærer, at Udvælgelseskomiteen samtidig fastsætter normer og anvender dem, idet ansøgerne først senere bliver oplyst om adgangsbetingelser, som ikke fremgår af en læsning af meddelelsen om udvælgelsesprøven. Sagsøgeren har tilføjet, at den bindende karakter af en meddelelse om udvælgelsesprøve også er blevet fremhævet af Domstolen i dom af 18. februar 1982 (sag 67/81, Ruske mod Kommissionen, Sml. s. 661).19ØSU har anført, at udfærdigelsen af listen over ansøgerne ved en udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver sker i flere stadier:

Ansættelsesmyndigheden opstiller listen over de ansøgere, der opfylder betingelserne efter artikel 28, litra a), b), og c), i vedtægten, og fremsender den til formanden for Udvælgelseskomiteen (artikel 4 i vedtægtens bilag III).

Udvælgelseskomiteen udfærdiger listen over ansøgere, der opfylder de betingelser, som er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven (artikel 5, stk. 1, i vedtægtens bilag III).

Udvælgelseskomiteen bestemmer på grundlag af de af den fastsatte kriterier, hvilke af de på listen opførte ansøgere, der skal have adgang til prøverne (artikel 5, stk. 4, i vedtægtens bilag III.

20Sagsøgte har anført, at man ved en udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver altid først må kontrollere, om ansøgerne opfylder adgangsbetingelserne, og dernæst, om de opfylder de fastsatte kriterier. Udtrykket efter en anden udvælgelse, der anvendes i bilaget til ØSU's skrivelse af 25. august 1989 vedrører således pr. definition den første udvælgelse, der foretages på grundlag af betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, som bestemt i stk. 1 i artikel 5 i vedtægtens bilag III. Efter udfærdigelsen af listen over de ansøgere, som opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, blev der kun yderligere foretaget én udvælgelse på grundlag af de af Udvælgelseskomiteen fastsatte kriterier. ØSU har understreget, at Domstolen i dom af 14. juni 1972 (sag 44/71, Marcato mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 105), anerkendte, at en praksis, der går ud på at fastsætte kriterier, som ikke er indeholdt i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og som ansøgerne altså ikke er vidende om, er lovlig.21Retten skal udtale, at artikel 5 i vedtægtens bilag III bestemmer, at Udvælgelseskomiteen efter at have set de ansøgeres akter, der opfylder de betingelser, som er fastsat i henhold til artikel 28, litra a), b), og c), i vedtægten udfærdiger listen over ansøgere, der opfylder de betingelser, som er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. I henhold til artiklens stk. 4 bestemmer Udvælgelseskomiteen ved udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver, hvilke af de på denne liste opførte ansøgere der skal have adgang til prøverne.22Det bemærkes endvidere, at det i de konkrete tilfælde tilkommer Udvælgelseskomiteen at vurdere, om de indgivne kvalifikations- og eksamensbeviser samt den af ansøgerne angivne faglige erfaring er i overensstemmelse med det niveau, som kræves efter vedtægten og meddelelsen om udvælgelsesprøven (jf. bl.a. Domstolens domme af 14.7.1972, Marcato, Smi. 1972, s. 105, og af 12.7.1989, sag 225/87, Belardinelli, jf. ovenfor).23Retten bemærker, at Udvælgelseskomiteen trods sin skønsbeføjelse er bundet af ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven, som den er blevet offentliggjort. Den væsentlige rolle, meddelelsen om udvælgelsesprøven spiller efter vedtægten, består netop i at give ansøgerne så nøjagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklæde den stilling, som skal besættes, for at sætte dem i stand til dels at afgøre, om det har noget formål for dem at indgive ansøgning (Domstolens domme hhv. af 28.6.1979, sag 255/78, Anselme mod Kommissionen, Sml. s. 2323, af 18.2.1982, sag 67/81, Ruske, nævnt ovenfor, og af 19.5.1983, sag 289/81, Mavridis mod Parlamentet, Sml. s. 1731), og dels, hvilken dokumentation der er relevant for Udvælgelseskomiteens arbejde og som derfor bør vedlægges ansøgningsakterne.24Den i artikel 5, stk. 1, i vedtægtens bilag III foreskrevne fremgangsmåde ville blive tilsidesat, hvis Udvælgelseskomiteen for en udvælgelsesprøve i medfør af bestemmelsens stk. 4 havde mulighed for at anvende betingelser, som ikke fremgår af meddelelsen om udvælgelsesprøven, og altså går ud over sammenligningen af ansøgerne på grundlag af de nødvendige kvalifikations- og eksamensbeviser. En sådan fortolkning er endvidere uforenelig med kompetencefordelingen mellem ansættelsesmyndigheden og Udvælgelseskomiteen, som indebærer, at ansættelsesmyndigheden har et vidt skøn ved fastsættelsen af udvælgelsesprøvens betingelser, mens Udvælgelseskomiteen ved udøvelsen af det hverv, som påhviler den i henhold til vedtægtens artikel 30, er bundet af disse betingelser.25Det fremgår af det anførte, at en Udvælgelseskomite for en udvælgelsesprøve ikke kan afvise en ansøger fra deltagelse i prøverne under henvisning til, at vedkommende ikke opfylder et krav, som ikke var angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Retten må derfor i dette tilfælde afgøre, om de supplerende kriterier, som Udvælgelseskomiteen fastsatte for at give ansøgerne adgang til prøverne, udgør en tilføjelse til de i meddelelsen om udvælgelsesprøven angivne eller alene udgør en præcisering heraf.26Det må fastslås, at det af rapporten fra den for den almindelige udvælgelsesprøve ØSU/LA/102/87 nedsatte Udvælgelseskomite fremgår, at denne havde fastsat supplerende kriterier for udvælgelsen på tre områder: uddannelse, faglig erfaring og ophold efter universitetsuddannelse.27For så vidt angår uddannelsen, bestod det af Udvælgelseskomiteen fastsatte pointssystem i at give forskellige points for en specifik universitetsuddannelse som oversætter eller tolk, for særlige supplerende universitetsstudier, for supplerende universitetsstudier i sprog, for særlige supplerende universitetsstudier inden for et område, der er relevant for ØSU's virksomhed, for en doktorgrad eller for kurser vedrørende oversættelsesvirksomhed i forbindelse med en humanistisk universitetseksamen i Nederlandene.28Med hensyn til den faglige erfaring gav Udvælgelseskomiteen points for en erfaring i oversættelse eller tolkning, såfremt den var erhvervet efter universitetsuddannelse, afsluttet med et eksamensbevis, eller efter en hermed ligestillet faglig erfaring.29Udvælgelseskomiteen gav et halvt point for et års ophold i udlandet efter endt universitetsuddannelse eller på Europakollegiet i Brugge, eller for så vidt angår de nederlandsksprogede flamlændere i Wallonien, såfremt opholdet fandt sted i forlængelse af gennemførte universitetsstudier afsluttet med eksamensbevis.30De supplerende kriterier, som Udvælgelseskomiteen fastsatte og anvendte, går ud over de adgangsbetingelser, som var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Ifølge denne meddelelse om udvælgelsesprøve krævedes der nemlig alene kandidateksamen, men ingen specifik universitetsuddannelse i oversættelse eller tolkevirksomhed, eller særlige universitetsstudier eller supplerende sprogstudier, ligesom der heller ikke krævedes særlige supplerende universitetsstudier på et område, der var relevant for ØSU's virksomhed, eller en doktorgrad eller et kursus i oversættervirksomhed i forbindelse med en kandidateksamen inden for humaniora i Nederlandene.31Retten fastslår endvidere, at med hensyn til det andet område, hvor Udvælgelseskomitéen fastsatte supplerende kriterier, nemlig med hensyn til den faglige erfaring, fremgår det af meddelelsen om udvælgelsesprøven, at den faglige erfaring efter udvælgelsesprøven alene udgør et alternativ til bevis for afsluttet universitetseksamen eller tilsvarende bevis for en sproglig uddannelse, hvilket indebærer, at der ikke, som Udvælgelseskomiteen har gjort, kan tages hensyn til en faglig erfaring efter erhvervelsen af et sådant bevis.32Det fremgår af det anførte, at afgørelsen fra Udvælgelseskomiteen for den almindelige udvælgelsesprøve ØSU/LA/102/187 om ikke at give sagsøgeren adgang til at deltage i prøverne og afslå hans ansøgning til den i meddelelsen om udvælgelsesprøven annoncerede stilling under henvisning til, at sagsøgeren ikke opfyldte de af Udvælgelseskomiteen fastsatte supplerende kriterier, tilsidesætter artikel 5, stk. 1, i vedtægtens bilag III, hvorfor afgørelsen bør annulleres. Det findes derfor ikke nødvendigt at behandle de øvrige anbringender, sagsøgeren har fremsat til støtte for denne påstand.<TI>Den anden påstand om tildeling af erstatning</TI>33Sagsøgeren har gjort gældende, at de retsstridige forhold, han har fremført til støtte for annullationspåstanden, udgør en tjenestefejl og har skadet ham. Han har anført, at Udvælgelseskomiteens tilsidesættelse af sin omsorgspligt har forhindret ham i at forsvare sine interesser, navnlig med hensyn til karriere og stilling som sådan. Han har nærmere anført, at han har lidt en ideel skade, idet afslaget på at give ham adgang til udvælgelsesprøven, berøvede ham muligheden for en ansættelse i Belgien, hvor hans familie er bosat. Han finder desuden sit omdømme skadet. Han har henvist til Domstolens dom af 12. juli 1973 (forenede sager 10/72 og 47/72, Di Pillo mod Kommissionen, Sml. s. 763) og krævet en samlet erstatning efter billighed på 50000 BFR.34Sagsøgeren har i svarskriftet anført, at selv om det ikke sikkert kan bevises, at han ville have bestået udvælgelsesprøven, består der efter hans mening en vis formodning herfor. Han har her bl.a. henvist til de resultater, som opnåedes af hans oversætterkolleger fra Parlamentet, som deltog i udvælgelsesprøven.35ØSU har gjort gældende, at selv om den anfægtede afgørelse udgør en tjenestefejl, har sagsøgeren ikke bevis for nogen skade. Sagsøgeren har bl.a. ikke med tilstrækkelig sandsynlighed godtgjort, at han, hvis han havde fået adgang til prøverne, ville have bestået dem. For så vidt angår hans hustrus og børns bopæl, er denne en følge af familiens eget valg. Di Pillo-dommen er ifølge ØSU ganske irrelevant i denne sag, idet den vedrørte en for sent foretaget afskedigelse, som beroede på en udtalelse om prøvetidens forløb, hvor vedkommende blev erklæret uegnet, og hvor den pågældende havde måttet afholde betydelige udgifter inden en endelig udnævnelse. ØSU har endelig anført, at sagsøgeren ikke har ført bevis for, at hans omdømme er blevet skadet.36ØSU har i replikken anført, at skønt visse af sagsøgerens tidligere kolleger havde fået adgang til de skriftlige prøver og endog havde bestået udvælgelsesprøven, udgør dette ikke noget bevis for, at også sagsøgeren ville have bestået, såfremt han havde fået adgang til de skriftlige prøver. ØSU har hævdet, at man med føje kan antage, at den omstændighed, at sagsøgeren ikke opfyldte de af Udvælgelseskomiteen fastsatte kriterier, netop tyder på, at det absolut ikke er sikkert, at han ville have bestået de skriftlige prøver.37Med hensyn til sagsøgerens påstand om erstatning for ideel skade, som han mener at have lidt, bemærkes, at ifølge Domstolens praksis udgør annullation af en forvaltningsakt, som tjenestemanden har anfægtet, en passende genoprettelse og er i princippet tilstrækkelig til at genoprette enhver ideel skade, tjenestemanden måtte have lidt. Derfor må annullation af afgørelsen fra Udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøve ØSU/LA/102/87 anses for i sig selv at være en passende genoprettelse for den ideelle skade, sagsøgeren har lidt (jf Domstolens dom af 9.7.1987, forenede sager 44/85, 77/85, 204/85 og 295/85, Hochbaum og Rawes mod Kommissionen, Sml. s. 3259 og Rettens dom af 20.9.1990, sag T-37/89, Hanning mod Parlamentet, Sml. II, s. 463).<TI>Sagens omkostninger</TI>38I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. ØSU har i det væsentlige tabt sagen og pålægges derfor at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1)Udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til den almindelige udvælgelsesprøve ØSU/LA/102/87 annulleres.2)I øvrigt frifindes sagsøgte.3)Det Økonomiske og Sociale Udvalg betaler sagens omkostninger.

Briet

Barrington

Kirschner

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 28. november 1991.

H. Jung

Justitssekretær

C. P. Briët

Afdelingsformand