L_202602401DA.000101.fmx.xml

BILAG I

1. LISTE OVER OG BESKRIVELSE AF VARIABLER

Der fremsendes tre datasæt.

—	Datasæt A: med nationale data (én datapost for hver økonomisk aktivitet i den lokale enhed på hovedafdelings- og hovedgruppeniveau i NACE-nomenklaturen). Der indberettes også følgende NACE-aggregater: NACE-hovedafdeling B til T, B til T undtagen P, B til O, B til F, G til O og P til T.

—	Datasæt B: med nationale data efter virksomhedens størrelsesklasse (én post for hver økonomisk aktivitet i den lokale enhed på hovedafdelings- og hovedgruppeniveau i NACE-nomenklaturen for hver af de virksomhedsstørrelsesklasser, som den lokale enhed tilhører).

—	Datasæt C: med regionale data på NUTS 1-niveau (én datapost for hver økonomisk aktivitet i den lokale enhed på hovedafdelings- og hovedgruppeniveau i NACE-nomenklaturen for hver region).

Datasæt C skal ikke indberettes for lande, hvor NUTS 1 svarer til det nationale niveau.

For nedenstående variabler skal enten datasæt A alene eller alle tre datasæt indberettes. Obligatorisk indberetning er angivet ved »O«, og fakultativ indberetning ved »F«.

Alle variabler skal omfatte lærlinge samt lønnede praktikanter.

»O1 %« angiver variabler for lærlinge, der skal indberettes for de lande, der er omhandlet i artikel 1, nr. 2.

Detaljeret emne	Variabelidentifikator	Variablens navn	Datasæt A	Datasæt B og C (1)
Ansatte	A1	Antal ansatte i alt	O	O
	A11	Fuldtidsansatte	O	O
	A12	Deltidsansatte	O	O
	A121	Deltidsansatte omregnet til fuldtidsækvivalenter	O	O
	A1A	Lærlinge	O1 %	O1 %
	A1A1	Deltidsansatte lærlinge omregnet til fuldtidsækvivalenter	O1 %	O1 %
Antal udførte arbejdstimer	B1	Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer i alt	O	O
	B11	Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer for fuldtidsansatte	O	O
	B12	Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer for deltidsansatte	O	O
	B1A	Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer for lærlinge	O1 %	O1 %
Betalte timer	C1	Årligt antal betalte timer i alt	O
	C11	Årligt antal betalte timer for fuldtidsansatte	O
	C12	Årligt antal betalte timer for deltidsansatte	O
	C1A	Årligt antal betalte timer for lærlinge	O1 %
Arbejdskraftomkostninger	D1	Aflønning af ansatte	O	O
	D11	Løn	O	O
	D111	Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser	O	O
	D1111	Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der betales i hver lønperiode	O
	D1112	Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der ikke betales i hver lønperiode (2)	O
	D112	Arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte	O	O
	D113	Betalte fridage	O	O
	D114	Lønninger i naturalier	O	O
	D1141	Firmaprodukter	F
	D1142	Tjenesteboliger (3)	F
	D1143	Firmabiler	F
	D1144	Aktieoptioner og aktiekøbsordninger	F
	D1145	Andet	F
	D11A	Aflønning af lærlinge	O1 %	O1 %
	D12	Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger	O	O
	D121	Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger	O	O
	D1211	Lovbefalede bidrag til sociale sikringsordninger	O
	D1212	Kollektivt aftalte, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sociale sikringsordninger, der betales af arbejdsgiveren	O
	D122	Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger	O	O
	D1221	Lønsikring ved sygdom	F
	D1222	Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensioner og sundhedspleje	F
	D1223	Fratrædelsesgodtgørelse	F
	D1224	Andre imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger	F
	D12A	Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger for lærlinge	O1 %	O1 %
	D2	Udgifter til erhvervsuddannelse, der betales af arbejdsgiveren	O	O
	D3	Andre udgifter, der betales af arbejdsgiveren	O	O
	D4	Skatter på løn, der betales af arbejdsgiveren	O	O
	D5	Løntilskud, der modtages af arbejdsgiveren	O	O
	D5A	Løntilskud, der modtages af arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelse af lærlinge	O1 %	O1 %
Lokale enheder	E1	Antal lokale enheder i populationen	O	O
Lokale enheder	E2	Antal lokale enheder i det endelige datasæt	O	O
(1) Datasæt C er kun relevant for lande med NUTS 1-regioner. (2) Ekskl. arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte. (3) Ekskl. godtgørelse af udgifter til flytning.

2. TEKNISKE SPECIFIKATIONER

A. Ansatte

Ved en ansat forstås en person, der uanset nationalitet og bopæl, og hvor længe vedkommende har arbejdet i medlemsstaten, ved en formel kontrakt eller en uformel aftale har et direkte ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, og som modtager et vederlag, uanset hvilken type arbejde vedkommende har udført, hvor mange timer vedkommende har arbejdet (fuldtid eller deltid), eller varigheden af kontrakten eller aftalen (tidsbegrænset eller tidsubegrænset, også som sæsonarbejde). En ansats vederlag kan bestå af løn, herunder bonusser, betaling for akkordarbejde og skifteholdsarbejde, godtgørelser, honorarer, provision og ydelser i naturalier.

Begrebet ansatte omfatter arbejdere, funktionærer og ledende personale i den private og den offentlige sektor.

I følgende liste gives der eksempler på kategorier af ansatte, som er omfattet:

—	tjenestemænd (4) (også i de væbnede styrker (5))

—	repræsentanter, forudsat at de er opført på lønningslisten og modtager en form for vederlag ud over en eventuel provision

—	lønnede medarbejdende virksomhedsejere

—

lærlinge

—	lønnede praktikanter (kontorelever, sygeplejeelever, forsknings- og undervisningsassistenter, turnuskandidater mv.), der som led i en formel aftale bidrager til enhedens produktion som modydelse for et vederlag

—	vikarer og midlertidigt ansatte (f.eks. sekretariatspersonale), der er rekrutteret, ansat og aflønnet af vikarbureauer til at arbejde andetsteds, ofte midlertidigt

—	sæson- og løsarbejdere, hvis de har en formel eller uformel aftale med virksomheden eller den lokale enhed, og deres arbejdstid er fastsat på forhånd

—

ansatte, for hvilke der påløb arbejdskraftomkostninger for det arbejde, der blev udført i referenceåret, men som midlertidigt ikke var i arbejde på grund af sygdom eller skade, helligdage eller ferie, strejke eller lockout, uddannelse, barsels- eller forældreorlov (6), konjunkturbetinget fald i den økonomiske aktivitet, indstilling af arbejdet på grund af dårligt vejr, tekniske problemer, mangel på materialer, brændstof eller el, eller andet midlertidigt fravær

—	personer, der arbejder i udlandet, hvis de fortsat modtager vederlag fra arbejdsgiveren

—

hjemmearbejdere (7), herunder telearbejdere, hvis der foreligger en eksplicit aftale om, at disse arbejdere modtager betaling, i det mindste delvis, for det udførte arbejde, dvs. den mængde arbejde (antal faktisk udførte arbejdstimer), hvormed der er bidraget til en produktionsproces [det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) 2010, punkt 11.13, litra g)].

Følgende kategorier er ikke omfattet:

—	repræsentanter og andre personer, hvis vederlag udelukkende består af honorarer eller provision, som ikke er opført på lønningslisten, eller som er selvstændige

—	ejere eller ledere, hvis vederlag udelukkende består af en andel i overskuddet

—	medarbejdende familiemedlemmer, der ikke er ansat (jf. definitionen ovenfor) i virksomheden eller den lokale enhed

—	selvstændige uden ansatte

—	hjemmearbejdere, der kun betales efter akkordsatser [ENS 2010, punkt 4.07, litra e)] og er bundet af en kommerciel kontrakt (i modsætning til en formel, uformel eller implicit ansættelseskontrakt)

—	ulønnede frivillige arbejdstagere (der f.eks. typisk arbejder for nonprofitinstitutioner såsom velgørende organisationer).

A1 Antal ansatte i alt

Denne variabel dækker fuldtidsansatte (A11) og deltidsansatte (A12), herunder lærlinge samt lønnede praktikanter. Lærlinge registreres også under de særlige variabler (A1A og A1A1) for de pågældende lande. Variabel A1 skal være i overensstemmelse med variabel D1 »Aflønning af ansatte«. [ENS 2010, punkt 11.12-11.14, Europæisk erhvervsstatistik, variabel 220102 (»Antal ansatte«)]

A11 Fuldtidsansatte

Fuldtidsansatte er ansatte, hvis normale arbejdstid svarer til det overenskomstmæssige eller sædvanlige antal udførte arbejdstimer for den pågældende virksomhed eller lokale enhed, også selv om deres kontrakt gælder i mindre end et år.

Det antal ansatte, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal fuldtidsansatte, der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret.

A12 Deltidsansatte

Deltidsansatte er ansatte, hvis normale arbejdstid er mindre end det overenskomstmæssige eller sædvanlige antal udførte arbejdstimer for den pågældende virksomhed eller lokale enhed, uanset om den beregnes på dags-, uge- eller månedsbasis (halvdagsarbejde, trekvart tid, firefemtedelstid osv.). Det antal ansatte, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal deltidsansatte, der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret.

A121 Deltidsansatte omregnet til fuldtidsækvivalenter

Omregningen foretages enten direkte af den virksomhed eller lokale enhed, der indberetter dataene, eller af dataindsamlingskontoret/det nationale statistiske kontor på grundlag af den normale arbejdstid for fuldtidsansatte i den pågældende virksomhed/lokale enhed ved hjælp af den metode, de finder bedst egnet. Det antal ansatte, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal deltidsansatte (omregnet til fuldtidsækvivalenter), der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret. [ENS 2010, punkt 11.32-11.34]

A1A Lærlinge

Herved forstås alle ansatte, på fuldtid eller deltid, der endnu ikke deltager fuldt ud i produktionsprocessen, og som har en lærlingekontrakt eller arbejder i en stilling, hvor erhvervsuddannelsen er vigtigere end produktiviteten. Ud over at arbejde mod betaling i henhold til en ansættelseskontrakt bør lærlinge også deltage i et formelt uddannelsesprogram på under seks år. Lærlingekontrakten bør have en varighed på mere end seks måneder, hvor der veksles mellem praktisk uddannelse på arbejdspladsen og teoretisk uddannelse på en uddannelsesinstitution, og føre frem til en formel kvalifikation (se beslutningstræet i figur 1).

Det antal lærlinge, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal lærlinge, der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret.

A1A1 Deltidsansatte lærlinge omregnet til fuldtidsækvivalenter

Omregningen foretages enten direkte af den virksomhed eller lokale enhed, der indberetter dataene, eller af dataindsamlingskontoret/det nationale statistiske kontor ved hjælp af den metode, de finder bedst egnet. Den tid, der medgår til uddannelse i virksomheden/den lokale enhed eller på en uddannelsesinstitution, medregnes ikke. Det antal lærlinge, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal lærlinge (omregnet til fuldtidsækvivalenter), der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret (8). [ENS 2010, punkt 11.32-11.34]

Figur 1

Forskel mellem lærlinge og andre ansatte

B. Antal udførte arbejdstimer

Denne variabel dækker det samlede antal arbejdstimer, der faktisk er udført af alle ansatte i løbet af året (B1). Det samlede antal udførte arbejdstimer registreres særskilt for fuldtidsansatte (B11) og deltidsansatte (B12). Arbejdstimer, der udføres af lærlinge, registreres også under en særlig variabel (B1A) for de pågældende lande.

Det faktisk antal udførte arbejdstimer er summen af al den tid, der medgår direkte og i form af hjælpeaktiviteter til produktion af varer og tjenesteydelser.

Under antal faktisk udførte arbejdstimer medregnes:

—	arbejdstimer, der udføres i den normale arbejdstid

—	betalt overarbejde, dvs. det antal arbejdstimer, der udføres ud over normal arbejdstid, uanset hvilken timelønssats der anvendes (f.eks. anføres én time udført for det dobbelte af den normale timelønssats som én time)

—	ubetalt overarbejde (9)

—	den tid, der bruges på opgaver såsom forberedelse af arbejdet og arbejdspladsen; forberedelse, vedligeholdelse, reparation og rengøring af værktøj og maskiner; udarbejdelse af kvitteringer og fakturaer; udarbejdelse af arbejdssedler og rapporter osv.

—	den tid, hvor der på arbejdspladsen ikke udføres noget arbejde på grund af f.eks. maskinstop, ulykker eller lejlighedsvis mangel på arbejde, men som der ydes betaling for i henhold til ansættelseskontrakten

—	korte hvileperioder på arbejdspladsen, herunder kaffepauser

—	den tid, der medgår til uddannelse i virksomheden/den lokale enhed eller på en uddannelsesinstitution (medregnes ikke for lærlinge)

—	antal timer, der er brugt på forretningsrejser, som arbejdsgiveren har betalt

—	perioder af arbejde på tilkaldebasis for de timer, der er brugt på arbejdspladsen, og de timer, der er brugt uden for arbejdspladsen, fra det tidspunkt, hvor den ansatte er kaldt tilbage til tjeneste (herunder transporttid, f.eks. fra hjemmet til arbejdspladsen)

—	timer arbejdet hjemmefra, forudsat at den ansatte kan kontaktes af arbejdsgiveren i løbet af den normale arbejdstid.

Under antal faktisk udførte arbejdstimer medregnes ikke:

—	betalte, men ikke udførte arbejdstimer, f.eks.: betalt ferie, helligdage, sygefravær, barselsorlov, force majeure-hændelser såsom ekstreme vejrforhold eller naturkatastrofer osv.

—	ikke udførte og ikke betalte arbejdstimer, f.eks. i forbindelse med sygdom og barsel

—	ikke udførte arbejdstimer (betalte eller ubetalte) ved fravær i forbindelse med lægeundersøgelser, bryllupper, begravelser, flytninger, som følge af ulykke osv.

—	spisepauser i forbindelse med hovedmåltid (dvs. ikke korte hvileperioder eller arbejdsstandsninger til indtagelse af forfriskninger)

—	ikke udførte arbejdstimer (betalte eller ubetalte) i forbindelse med korttidsarbejde, arbejdskonflikter, lockout osv.

—	den tid, der medgår til transport mellem hjemmet og arbejdspladsen

—	den tid, lærlinge bruger på uddannelse i virksomheden/den lokale enhed eller på en uddannelsesinstitution.

[ENS 2010, punkt 11.27-11.29, Europæisk erhvervsstatistik, variabel 220201 (»Antal arbejdstimer udført af ansatte«)]

C. Antal betalte timer

Denne variabel dækker det samlede antal timer, arbejdsgiveren har betalt for i løbet af året (C1). Det samlede antal betalte timer registreres særskilt for fuldtidsansatte (C11) og deltidsansatte (C12). Betalte timer, der udføres af lærlinge, registreres også under en særlig variabel (C1A) for de pågældende lande.

Ved det årlige antal betalte timer forstås:

—	det antal normale arbejdstimer og overarbejdstimer, som der er ydet betaling for i løbet af året

—	det antal timer, for hvilke de ansatte er aflønnet efter en lavere sats, selv om forskellen er udlignet ved betalinger fra sociale fonde og kasser

—	betalte, men ikke udførte arbejdstimer i referenceperioden (ferie, fravær på grund af sygdom, helligdage og andre betalte timer, herunder arbejdsfrihed i forbindelse med lægeundersøgelser, barsel, bryllupper, begravelser, flytninger mv.).

Hvis visse timer betales helt eller delvist af det sociale sikringssystem eller af offentlige ordninger, der finansieres af det offentlige, f.eks. for at støtte nedsat arbejdstid eller midlertidige afskedigelser, er behandlingen af disse tilfælde beskrevet nedenfor.

I tilfælde af sygeorlov eller barselsorlov og andre former for fravær, såsom midlertidige afskedigelser, registreres timer, der betales 100 % af arbejdsgiveren, fuldt ud som betalte timer. Hvis sådanne timer betales fuldt ud af socialsikringssystemet eller det offentlige (dvs. at ingen timer betales af arbejdsgiveren, eller de refunderes fuldt ud), medregnes de tilsvarende timer ikke.

I tilfælde, hvor en andel betales af både arbejdsgiveren (f.eks. 25 %) og den sociale sikring (75 %), registreres de tilsvarende 100 % af de betalte timer. Et eksempel på de forskellige scenarier er illustreret nedenfor.

Sygedag 1.-3. dag: Der udbetales ikke noget til den ansatte, hverken af arbejdsgiveren eller af den sociale sikring

—	der registreres nul (0) betalte timer.

Sygedag 4.-14. dag: 75 % betales af den sociale sikring, og 25 % betales på frivillig basis af arbejdsgiveren

—	hvis arbejdsgiveren betaler 25 % (dvs. 75 % af den sociale sikring + 25 % af arbejdsgiveren), registreres 100 % af de tilsvarende timer

—	hvis arbejdsgiveren ikke betaler 25 %, skal der registreres nul (0) betalte timer.

Sygedag 15 +: 100 % betales af den sociale sikring, og intet betales af arbejdsgiveren

—	der registreres nul (0) betalte timer.

Beregning af årligt antal betalte timer og årligt antal faktisk udførte arbejdstimer

Beregningerne foretages enten direkte af den arbejdsgiver, der indberetter dataene, eller af dataindsamlingskontorerne/de nationale statistiske kontorer ved hjælp af den metode, de finder bedst egnet. Følgende modeller illustrerer, hvordan antal betalte timer og antal faktisk udførte arbejdstimer kan anslås ved hjælp af de tilgængelige oplysninger.

C11 Årligt antal betalte timer for fuldtidsansatte

Hvis der foreligger oplysninger for følgende variabler:

(A11)

det gennemsnitlige månedlige antal fuldtidsansatte

a)	det gennemsnitlige årlige antal betalte timer i henhold til ansættelseskontrakten for en fuldtidsansat, ekskl. overarbejde og spisepauser (hovedmåltid)

b)	det årlige antal betalte overarbejdstimer for en fuldtidsansat

udtrykkes det samlede årlige antal betalte timer for fuldtidsansatte ved ligningen:

(C11) = (A11) × (a + b)

der bør omfatte de arbejdstimer, der helt eller delvist betales af arbejdsgiveren under f.eks. en sygeorlov. Arbejdstimer, der fuldt ud betales af den sociale sikring, medregnes ikke.

Årligt antal betalte timer for deltidsansatte (C12) og lærlinge (C1A)

Lignende modeller kan anvendes til beregning af antal betalte timer for deltidsansatte og lærlinge.

B11 Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer for fuldtidsansatte

Hvis der foreligger oplysninger for følgende variabler:

(C11)

Årligt antal betalte timer for fuldtidsansatte

c)	det gennemsnitlige årlige antal ubetalte overarbejdstimer for en fuldtidsansat

d)	det gennemsnitlige daglige antal faktisk udførte arbejdstimer af en fuldtidsansat [dvs. kontraktansat plus overarbejdstimer (både betalte og ubetalte), ekskl. spisepauser (hovedmåltid)]

(X11)

Årligt antal betalte, men ikke faktisk udførte dage for fuldtidsansatte, hvilket omfatter følgende:

e)	det gennemsnitlige årlige antal feriedage, som arbejdsgiveren indrømmer pr. fuldtidsansat

f)	det gennemsnitlige årlige antal helligdage pr. fuldtidsansat

g)	det gennemsnitlige årlige antal sygdoms- og barselsorlovsdage, som arbejdsgiveren har betalt helt eller delvist pr. fuldtidsansat

h)	det gennemsnitlige årlige antal dage, der medgår til korttidsarbejde og arbejdskonflikter pr. fuldtidsansat

i)	det gennemsnitlige antal øvrige dage, hvor der reelt ikke arbejdes, pr. fuldtidsansat (f.eks. ved fravær i forbindelse med lægeundersøgelser, barsel, bryllupper, flytninger, som følge af ulykke osv.).

det samlede årlige antal udførte arbejdstimer for fuldtidsansatte (før korrektion for dage, hvor der reelt ikke er arbejdet) er udtrykt ved ligningen [C11 + (A11 × c)].

Ved at fratrække det samlede årlige antal timer, hvor der reelt ikke er arbejdet, nemlig (A11) × d × (X11), opnår man (B11), dvs. det samlede årlige antal faktisk udførte arbejdstimer for fuldtidsansatte:

(B11) = [C11 + (A11 × c)] - (A11 × d × X11)

eller: (B11) = (A11) × [(a + b + c) – d × (X11)].

Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer for deltidsansatte (B12) og lærlinge (B1A)

Lignende modeller kan anvendes til at beregne antal udførte arbejdstimer for deltidsansatte og lærlinge.

D. Arbejdskraftomkostninger

Herved forstås de samlede udgifter, som en arbejdsgiver har til arbejdskraft. Begrebet anvendes på fællesskabsplan og stemmer i det store og hele med den internationale definition, der er vedtaget af den internationale konference om beskæftigelsesstatistik (Genève, 1966).

Arbejdskraftomkostninger omfatter aflønning af ansatte i form af lønninger i kontanter eller naturalier og arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D1), udgifter til erhvervsuddannelse (D2), andre udgifter (D3), skatter i tilknytning til arbejdskraften, der betragtes som arbejdskraftomkostninger (D4), minus eventuelle tilskud (D5).

Udgifter til personer ansat af vikarbureauer medregnes i det pågældende bureaus erhverv, og ikke i det erhverv, som den virksomhed, de rent faktisk arbejder for, tilhører.

Figur 2 giver et overblik over opdelingen af de samlede arbejdskraftomkostninger.

D1 Aflønning af ansatte

Ved aflønning af ansatte forstås de samlede vederlag i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har udført i referenceperioden. Aflønning af ansatte omfatter følgende bestanddele:

—

løn (D11)

—	arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D12), hovedsagelig bestående af faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D121) og imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D122).

[ENS 2010, punkt 4.02, kode D.1, Europæisk erhvervsstatistik, variabel 220301 (»Omkostninger vedrørende personaleydelser«)]

D11 Løn

Løn omfatter vederlag, bonusser, betaling for skifteholdsarbejde, godtgørelser, honorarer, provision og ydelser i naturalier. Betalinger til hjemmearbejdere udelukkende betalt efter akkordsatser er imidlertid ikke omfattet [ESN 2010, punkt 4.07, litra e)]. Modsat hvad der er tilfældet i nationalregnskaber, er drikkepenge ikke omfattet, da de ikke betales af arbejdsgiveren og derfor ikke registreres som arbejdskraftomkostninger i dennes regnskaber. Løn til lærlinge og praktikanter medregnes, og de registreres også under en særlig variabel (D11A) for de pågældende lande.

Løn registreres i den periode, hvor arbejdet udføres. Dog registreres ekstraordinære bonusser og udbetalinger, 13. månedsløn mv., når de forfalder til betaling. Registreringstidspunktet for aktieoptioner fordeles over perioden mellem tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet. Hvis oplysningerne er utilstrækkelige, registreres optionens værdi på retserhvervelsestidspunktet.

Figur 3 indeholder en fuldstændig opdeling af lønninger og andet vederlag.

[ENS 2010, punkt 4.03-4.07 og punkt 4.12, litra a), for så vidt angår registreringstidspunktet, kode D.11, Europæisk erhvervsstatistik, variabel 220302 (»Løn«)]

D111 Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser

Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser omfatter også alle bidrag til sociale ordninger, indkomstskat mv., som påhviler de ansatte, selv om de faktisk tilbageholdes af arbejdsgiverne og indbetales direkte til sociale forsikringsordninger, skattemyndigheder mv. på de ansattes vegne.

En bonus er en form for belønning eller anerkendelse fra arbejdsgiverens side. Når en ansat modtager en bonus, foreligger der ikke nogen forventning om eller antagelse af, at den vil blive brugt til at dække en bestemt udgift. Beløb og tidspunkt for bonusbetalingen kan være overladt til arbejdsgiverens skøn eller fastlagt i aftaler indgået på de enkelte arbejdspladser.

En godtgørelse er den ansattes ret til en ydelse fra arbejdsgiveren til dækning af en bestemt, ikkearbejdsrelateret udgift, den ansatte har afholdt. Godtgørelsen er ofte fastlagt i aftaler indgået på de enkelte arbejdspladser og betales almindeligvis, når retten opstår.

D1111 Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der betales i hver lønperiode

Herved forstås vederlag i form af kontanter, der udbetales regelmæssigt i hver lønperiode i løbet af året. For de fleste ansatte er lønperioden ugentlig eller månedlig. Betalinger, der modtages mindre hyppigt (hver måned i tilfælde af regelmæssige ugentlige betalinger eller hvert kvartal, hver sjette måned eller en gang om året) eller på ad hoc-basis, medregnes ikke. Arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte medregnes heller ikke her, men under D112.

Beløbene angives brutto, dvs. før fradrag af skat og bidrag til sociale sikringsordninger, som påhviler de ansatte: [ENS 2010, punkt 4.03, litra a)-c), e), g) og j), kode D.11]

Denne variabel dækker nærmere bestemt:

grundløn

b)	direkte vederlag, der beregnes på grundlag af udført arbejdstid, og betales til den ansatte for antal udførte arbejdstimer

c)	vederlag og supplerende betalinger for overarbejde, natarbejde, arbejde på søn- og helligdage samt skifteholdsarbejde, der er udført i referenceperioden

bonusser og godtgørelser, der betales regelmæssigt i hver lønperiode, herunder:

—	bonusser for støj, risici, vanskeligt arbejde, skifteholdsarbejde eller kontinuerlig drift, natarbejde eller arbejde på søn- og helligdage

—	individuelle bonusser for særlig fortjeneste, for resultater, produktion, produktivitet, ansvar, hurtighed, præcision, anciennitet, kvalifikationer og specialviden.

Betalinger, der henhører under lønomkostningsvariabel D1111, er kendetegnet ved følgende:

Der er tale om overførsel af kontanter fra en arbejdsgiver til en ansat.

De omfatter ikke:

—	ekstraordinære betalinger eller mindre hyppige betalinger end de regelmæssige udbetalinger af vederlag (henhører under D1112)

—	betalinger i naturalier (henhører under D114)

—	betalinger til en opsparingsordning for ansatte (henhører under D112)

—	betalinger til dækning af en bestemt arbejdsfri periode (henhører under D113 eller, i forbindelse med sygdom, under D1221).

Kan omfatte:

—	bonusser for arbejdsrisici eller skifteholdsarbejde

—	ugentlige eller månedlige betalinger, alt efter lønperiode

—

betalinger, der afspejler en eller flere ansattes særlige fortjeneste.

Eksempler: betalinger, der henregnes under variabel D1111

Post	Beskrivelse
Udlandstillæg/dyrtidstillæg	Betaling til ansatte, der arbejder uden for deres sædvanlige hjemland eller opholdsland eller uden for deres sædvanlige bopæl, til dækning af forskellen i leveomkostninger.
Husstandstillæg	Tilskud til boligudgifter.
Betaling for tilstedeværelses- og tilkaldevagt	Betaling til ansatte, der skal være til rådighed for arbejde uden for den normale arbejdstid.
Risikotillæg	Tillæg til ansatte, hvis arbejde er forbundet med særlige risici, f.eks. håndtering af farlige kemiske stoffer.
Korttidstillæg	Ekstra (ikkegaranteret) betaling, der helt eller delvist godtgør en nedsættelse af den normale arbejdstid (garanterede betalinger henhører under D1224).
Salgsprovision	Bonus i relation til antal solgte produkter.
Overtidsbetaling	Bonus for arbejde ud over den normale arbejdstid.
Fastholdelsestillæg	Regelmæssig betaling med henblik på at tilskynde eller forpligte ansatte til at blive i virksomheden.
Akkordløn	Bonus, der afhænger af det antal produkter, den ansatte bearbejder, f.eks. antal producerede klædningsstykker.
Skifteholdsbetaling	Bonus for arbejde uden for den normale arbejdstid, f.eks. natarbejde.

D1112 Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der ikke betales i hver lønperiode

Alle betalinger til de ansatte, der ikke udbetales regelmæssigt i hver lønperiode (ugentligt eller månedligt), inkl. bonusser og godtgørelser, der betales på faste tidspunkter, men ikke regelmæssigt i hver lønperiode, og bonusser for individuel eller kollektiv fortjeneste.

Særlig fratrædelsesgodtgørelse til ansatte medregnes, forudsat at udbetalingen ikke sker i henhold til en kollektiv overenskomst eller er lovpligtig. Hvis der ikke foreligger oplysninger om en mulig relation til en kollektiv overenskomst, eller hvis det vides, at udbetalingen sker i henhold til en kollektiv overenskomst, medregnes særlig fratrædelsesgodtgørelse ikke her, men under D1223 Fratrædelsesgodtgørelse. Arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte medregnes heller ikke her, men under D112.

Variabel D1112 dækker bruttobeløb, dvs. før fradrag af skat og bidrag til sociale sikringsordninger, som påhviler de ansatte. [ENS 2010, punkt 4.03, litra d), f) og i), kode D.11]

Betalinger, der henhører under lønomkostningsvariabel D1112, er kendetegnet ved følgende:

Der er tale om overførsel af kontanter fra en arbejdsgiver til en ansat.

De omfatter ikke:

—	betalinger, der erlægges i hver lønperiode (kan henhøre under D1111)

—	betalinger i naturalier (henhører under D114)

—	betalinger til en opsparingsordning for ansatte (henhører under D112)

—	betalinger til dækning af en bestemt arbejdsfri periode (henhører under D113 eller, i forbindelse med sygdom, under D1221).

Kan omfatte:

—	godtgørelse af bestemte omkostninger og udgifter

—	betalinger, der afspejler en eller flere ansattes særlige fortjeneste

—	betalinger, der repræsenterer kompensation for særlige opgaver eller funktioner

—	en obligatorisk betaling i henhold til ansættelseskontrakten, den kollektive overenskomst eller lovpligtig (bortset fra fratrædelses- eller pensionstillæg)

—	en skønsmæssig betaling

—

en betaling, der erlægges på varierende eller faste tidspunkter i løbet af året.

Eksempler: betalinger, der henregnes under variabel D1112

Post	Beskrivelse
Præmie for særlig lang anciennitet	Betales én gang, når en ansat har arbejdet et bestemt antal år for arbejdsgiveren.
Bonus ved pensionering	Betaling ved pensionering, der ikke er knyttet til pensionsrettigheder, hvis disse betalinger ikke er knyttet til en kollektiv overenskomst eller er lovpligtige (i modsat fald, eller hvis der ikke foreligger oplysninger om en mulig forbindelse til en kollektiv overenskomst, henhører disse betalinger under D1223).
Fratrædelsesgodtgørelse (»gyldent håndtryk«)	Særlig fratrædelsesgodtgørelse til ansatte, når udbetalingen ikke sker i henhold til en kollektiv overenskomst eller er lovpligtig (i modsat fald, eller hvis der ikke foreligger oplysninger om en mulig forbindelse, henføres ekstraordinære fratrædelsesgodtgørelser til D1223).
Tiltrædelsesbonus	Engangsbetaling til en nyansat
Efterbetalinger	Betalinger svarende til stigninger i det direkte vederlag med tilbagevirkende kraft
Fusionsbonus	Engangsbetaling til ansatte som følge af en fusion
Belønning	Særlig betaling, som arbejdsgiveren tildeler en eller flere ansatte som en særlig anerkendelse
Produktivitetsbonus/præmie for opfyldelse af præstationsmål	Betalinger, der beror på, om en eller flere ansatte har opfyldt forudfastsatte mål, f.eks. i forbindelse med salg, kundeservice eller budgetter
Særlig højtidsbonus	Udbetales i forbindelse med visse højtider, f.eks. jul
Overskudsdeling og udbytterettigheder	Betaling i kontanter, der afhænger af virksomhedens overskud. Udbytterettigheder er en form for overskudsdeling, hvorved en ansat får ret til en fremtidig kontantudbetaling på grundlag af stigningen i virksomhedens aktier fra et bestemt niveau over en nærmere bestemt periode. Udbytterettigheder skal evalueres og opgøres på tidspunktet for kontantudbetalingen, uanset hvad de var værd på tildelingsdatoen, og uanset varigheden af optjeningsperioden
Kvartalsbonus	Udbetales hvert kvartal på grundlag af arbejdsgiverens overskud eller resultater (lønperioden antages ikke at være hvert kvartal)
Årlig bonus	Udbetales én gang om året og afhænger af arbejdsgiverens overskud eller resultater.
13. eller 14. månedsløn	Årlige ekstra betalinger (dvs. ekskl. 13. eller 14. månedsløn, der betales månedligt).

D112 Arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte

Beløb, der indbetales til opsparingsordninger for ansatte (firmaopsparingsordninger, aktiekøbsordninger osv.). De beløb, der indbetales til en særlig fond med henblik på køb af aktier i virksomheden eller andre finansielle aktiver til fordel for de ansatte, selv om de ikke har direkte adgang til disse aktiver, skal oplyses efter fradrag af eventuelle skattefritagelser.

Gratis uddeling af aktier eller salg af aktier til nedsat pris til personalet eller til særlige fonde kan kun betragtes som udgifter, hvis de pågældende aktier er købt til markedspriser. Virksomhedens udgifter svarer til forskellen mellem købsprisen og salgs- eller overførselsprisen.

Hvis betalinger til medarbejdernes opsparingskonto foretages regelmæssigt i hver lønperiode (f.eks. hver måned), bør de betragtes som regelmæssige betalinger og registreres på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.

Hvis betalinger til medarbejdernes opsparingskonto alternativt foretages på ad hoc-basis (f.eks. hvis arbejdsgiveren beslutter at omfordele en del af virksomhedens overskud til medarbejdernes opsparingskonto), skal de registreres, når de forfalder til betaling. [ENS 2010, punkt 4.03, litra h) kode D.11]

D113 Betalte fridage

Vederlag, der betales i forbindelse med lovbefalede, kontraktmæssige eller frivilligt indrømmede orlovs- og helligdage og andre betalte fridage.

Eksempler: betalinger, der henregnes under variabel D113

Post	Beskrivelse
Betaling for feriedage	Betalinger til de ansatte til dækning af fridage, der skyldes ferie eller nationale eller lokale helligdage (arbejdsgiverens betalinger til dækning af de ansattes fravær på grund af sygdom eller barsel behandles som arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger og henregnes under D.1221)
Særlige fridage	Betalinger til de ansatte til dækning af fridage, der skyldes særlige personlige forhold, f.eks. bryllup, dødsfald i familien, deltagelse i fagforeningsarbejde, aftjening af værnepligt og indkaldelse som nævning. (Arbejdsgiverens betalinger til dækning af de ansattes fravær på grund af sygdom eller barsel behandles som arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger og henregnes under D1221).

D114 Lønninger i naturalier

Dette henviser til alle varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiverne stiller til rådighed gratis eller til nedsat pris for arbejdstagerne gennem arbejdsgiveren. Det omfatter bl.a. firmaprodukter, tjenesteboliger, firmabiler, aktieoptioner og aktiekøbsordninger. Hvis der foreligger oplysninger om indkomstskat på lønninger i naturalier, kan disse anvendes som approksimation. [ENS 2010, punkt 4.04, punkt 4.05 og punkt 4.06, kode D.11]

Eksempler: lønninger, der henregnes under variabel D114

Post	Beskrivelse	Underopdeling
Rabatter på produkter	Arbejdsgiveren sælger produkter til de ansatte til nedsatte priser. Indtægten i naturalier er lig med forskellen mellem markedsprisen og den nedsatte pris.	D1141
Gratis eller subventioneret bolig	Arbejdsgiveren betaler alle eller en del af de ansattes boligudgifter. Indtægten i naturalier opnås også her ved at sammenligne med markedsprisen.	D1142
Firmabil	Arbejdsgiveren betaler de løbende udgifter til en af ham ejet bil, som han stiller til rådighed for den ansatte til både privat- og firmakørsel (indtægten i naturalier er værdien af anvendelsen af bilen til privatkørsel).	D1143
Gratis eller subventioneret brændstof	Arbejdsgiveren betaler alle eller en del af den ansattes udgifter til brændstof i forbindelse med privatkørsel i firmabilen. Indtægten i naturalier er lig med kontantværdien af denne fordel.	D1143
Aktiekøbsordninger	Aktiebaserede betalinger i naturalier, hvor de ansatte tildeles aktier som en del af deres lønpakke. Den ansatte får overdraget aktierne uden opsættelse til under markedsprisen (udbytterettigheder er aktiebaseret aflønning med kontantafregning, der henregnes under D1112).	D1144
Aktieoptioner	Aktiebaserede betalinger i naturalier, hvor de ansatte tildeles aktier som en del af deres lønpakke. Den ansatte får ret til at købe aktier på et bestemt tidspunkt i fremtiden til en på forhånd aftalt pris (udbytterettigheder er aktiebaseret aflønning med kontantafregning, der henregnes under D1112).	D1144
Gratis eller subventioneret parkering på arbejdspladsen	Arbejdsgiveren stiller parkeringsfaciliteter til rådighed for de ansatte, gratis eller til nedsat pris. Indtægten i naturalier er lig med kontantværdien af denne fordel.	D1145
Gratis eller subventioneret anvendelse af mobiltelefon	Arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed til erhvervsmæssig og privat brug og afholder alle udgifterne hertil. Indtægten svarer til kontantværdien af denne fordel.	D1145
Gratis eller subventioneret transport til og fra arbejde	Arbejdsgiveren betaler alle eller en del af de ansattes udgifter til transport til og fra arbejde. Indtægten i naturalier er lig med kontantværdien af denne fordel.	D1145
Gratis eller subventionerede måltider	Arbejdsgiveren stiller måltider til rådighed, gratis eller til nedsat pris. Indtægten i naturalier er lig med kontantværdien af denne fordel.	D1145
Gratis eller subventionerede omkostninger i forbindelse med telearbejde	Arbejdsgiveren betaler medarbejdernes omkostninger i forbindelse med telearbejde (kun hvis de fulde omkostninger dækkes via internetabonnement, opvarmning, elektricitet), hvis dette også gavner medarbejderen som privat bruger. Indtægten i naturalier er lig med kontantværdien af denne fordel. Delvis refusion, som ikke kommer den ansatte til gode, registreres i D3.	D1145

D1141 Firmaprodukter (fakultativ)

Produkter, der stilles gratis til rådighed for personalet til privat konsum eller sælges under kostprisen, f.eks. levnedsmidler og drikkevarer (bortset fra udgifter til kantiner og spisebilletter), kul, gas, el, fyringsolie, varme, fodtøj og tøj (bortset fra arbejdstøj), pc'er osv.

Det er virksomhedens nettopris, der skal oplyses, dvs. prisen på de produkter, der stilles gratis til rådighed, eller forskellen på produkternes værdi og den pris, hvortil de sælges til personalet. Ikke anvendte erstatninger og ydelser i naturalier skal også oplyses.

D1142 Tjenesteboliger(fakultativ)

Herved forstås virksomhedens udgifter til boliger til fordel for de ansatte, herunder: i) udgifter til boliger, der ejes af virksomheden (udgifter til vedligeholdelse og administration af boliger samt skatter og forsikringer i forbindelse med disse) ii) lavrentelån til den ansattes opførelse eller køb af bolig (forskellen mellem markedsrentesatsen og den af virksomheden bevilgede sats), iii) samt godtgørelser og tilskud til de ansatte i forbindelse med deres bolig og bosættelse, bortset fra godtgørelse af udgifter til flytning. Det omfatter ikke husstandstillæg, der udbetales til ansatte til dækning af en del af deres boligudgifter, og som registreres under D1111.

D1143 Firmabiler (fakultativ)

Virksomhedens udgifter til firmabiler, der stilles til rådighed for de ansatte til privat brug. Denne variabel omfatter virksomhedens løbende nettoomkostninger (de årlige udgifter til leasing og rentebetalinger - afskrivning, forsikring, vedligeholdelse og reparationer samt parkeringsudgifter). Den omfatter ikke investeringsudgifter til køb af køretøjer, indtægter fra salg af køretøjer og heller ikke den del af omkostningerne, der kan tilskrives brug i arbejdssammenhæng.

Der foretages skøn ud fra de oplysninger, der er til rådighed i virksomhederne, f.eks. optegnelser over firmabilparken, vurderingen af de gennemsnitlige omkostninger pr. køretøj og den skønsmæssige beregning af den del, der kan tilskrives den ansattes private brug af køretøjet.

D1144 Aktieoptioner og aktiekøbsordninger (fakultativ)

Denne fakultative variabel dækker alle former for betaling i naturalier, der kan betegnes som aktiebaseret vederlæggelse. Aktieoptioner, aktiekøbsordninger og andre egenkapitalinstrumenter, der måtte udvikles fremover, hører til denne kategori. Disse instrumenter kendetegnes typisk ved, at de afregnes i egenkapital, dvs. at der overføres egenkapitalinstrumenter fra arbejdsgiveren til den ansatte. De former for aflønning, der er omfattet af D1144, er de samme som dem, der er omhandlet under overskriften »Aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital« i den internationale regnskabsstandard (IFRS) 2 »Aktiebaseret vederlæggelse«.

Aktiekøbsordninger består typisk i overdragelse af aktier i en virksomhed til dennes ansatte. Overdragelsen finder sted uden opsættelse (tildelingstidspunktet) og baseres på en pris, der ligger under dagens markedspris (»strike-prisen«) Omkostningerne for virksomheden svarer til det samlede antal aktier ganget med forskellen mellem markedsprisen og »strike-prisen«.

Ved aktieoptionsordninger får de ansatte typisk overdraget retten til at købe aktier i deres virksomhed til en favorabel allerede (på tildelingstidspunktet) fastsat »strike-pris« på et bestemt tidspunkt i fremtiden (retserhvervelsestidspunktet). De ansatte vil kun udnytte denne rettighed, hvis markedsprisen på eller efter retserhvervelsestidspunktet ligger over »strike-prisen«. Også i dette tilfælde svarer omkostningerne for virksomheden til det samlede antal aktier ganget med forskellen mellem markedsprisen og »strike-prisen«. Både i forbindelse med arbejdskraftomkostningsstatistikker og på regnskabsområdet henføres omkostningerne til og fordeles på »optjeningsperioden«, der er perioden mellem tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet. Disse beløb er usikre i optjeningsperioden og skal derfor ansættes skønsmæssigt.

Et skøn over variablen D1144 i referenceåret opnås bedst ved hjælp af retningslinjerne i IFRS 2-standarden »Aktiebaseret vederlæggelse«. Hvis et sådant skøn ikke foreligger, kan der anvendes data baseret på regnskabsstandarder eller medlemsstatens skattesystem, forudsat at de dækker egenkapitalinstrumenterne under D1144 og henviser til referenceperioden for emnet »arbejdskraftomkostningernes struktur«.

De beløb, der indbetales til en særlig fond med henblik på køb af aktier i virksomheden til fordel for de ansatte, selv om de ikke har direkte adgang til disse aktiver, skal oplyses efter fradrag af eventuelle skattefritagelser. Aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning som f.eks. udbytterettigheder er ikke omfattet af variablen D1144, men af D1112.

D1145 Andet (fakultativ)

Denne variabel dækker især indirekte ydelser, der påhviler arbejdsgiveren, bl.a.:

—	kantiner og spisebilletter

—	faciliteter og tjenesteydelser i forbindelse med kulturelle aktiviteter, sport og fritid

—	børnehaver og vuggestuer

—	personalebutikker

—	udgifter til transport mellem hjemmet og den normale arbejdsplads

—	betalinger til fagforeningskasser og omkostninger i forbindelse med samarbejdsudvalg.

Alle disse udgifter omfatter også mindre reparationer og regelmæssig vedligeholdelse af de bygninger og installationer, der anvendes til ovennævnte faciliteter og tjenesteydelser i forbindelse med sociale og kulturelle aktiviteter eller fritid. Lønninger, som virksomheden betaler direkte til det personale, der er beskæftiget med disse tjenesteydelser og faciliteter, henhører ikke under variabel D1145.

D11A Aflønning af lærlinge

Denne variabel omfatter alle de bestanddele af løn, der er anført under D11, og som vedrører lærlinge.

D12 Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

Denne variabel dækker et beløb svarende til de bidrag til sociale ordninger, arbejdsgiverne skal betale til sociale sikringsordninger eller andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger til sikring af de ansattes ret til sociale ydelser. Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger kan være faktiske eller imputerede. [ENS 2010, punkt 4.08, kode D.12, Europæisk erhvervsstatistik, variabel 220303 (»Udgifter til social sikring«)]

De dækker følgende risici og behov:

sygdom

invaliditet, handicap

erhvervsulykke og -sygdom

høj alder

efterlevende

barsel

familie

fremme af beskæftigelsen

arbejdsløshed

bolig

uddannelse

generelle behov.

[ENS 2010, punkt 4.84]

De omfatter arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, der betales til lærlinge, og som også registreres for de pågældende lande under en særlig variabel (D12A).

Figur 4 viser en fuldstændig opdeling af bestanddelene i arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger.

D121 Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

Disse bidrag består i arbejdsgivernes betalinger til fordel for de ansatte til sikringsinstitutionerne (sociale sikringsordninger og andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger). Disse betalinger dækker lovbefalede, kollektivt aftalte, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sikring mod sociale risici og til opfyldelse af sociale behov. Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger registreres i den periode, hvor arbejdet udføres. [ENS 2010, punkt 4.09, kode D.121 og punkt 4.12, litra b), for så vidt angår registreringstidspunktet]

Eksempler: betalinger, der henregnes under variabel D121

Post	Beskrivelse	Underopdeling
Arbejdsgiverens betalinger til en forsikringsordning for personer med handicap	Arbejdsgiverens regelmæssige fondsbaserede betalinger til forsikringsordningen.	D1211
Arbejdsgiverens lovbefalede betalinger til pensionskasser	Arbejdsgiveren indbetaler i ansættelsesperioden bidrag til en pensionsordning, der administreres af en social kasse eller fond, et forsikringsselskab eller en selvstændig pensionskasse.	D1211
Ekstra arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger	Arbejdsgiveren betaler et ekstra bidrag til den ansattes pensionsordning.	D1212

D1211 Lovbefalede bidrag til sociale sikringsordninger

Bidrag, der betales til sociale sikringsinstitutioner eller forsikringsordninger til dækning af de risici og behov, der er anført under D12, og som betales af arbejdsgiveren og er lovpligtige. De pågældende lovbefalede beløb skal oplyses netto (minus eventuelle tilskud).

De omfatter navnlig lovbefalede bidrag til:

a)	bidrag til sikringsordninger for alderspension, sygdom, barsel og invaliditet

b)	arbejdsløshedsforsikringsordninger

c)	sikringsordninger for arbejdsulykker og erhvervssygdomme

d)	familietillægsordninger.

De omfatter ikke familietillæg og andre kontante drikkepenge, der er fastsat ved kollektive overenskomster eller aftalt frivilligt, og som registreres som imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D122).

D1212 Kollektivt aftalte, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sociale sikringsordninger, der betales af arbejdsgiveren

Herved forstås alle bidrag, der betales af arbejdsgiveren til sociale sikringsinstitutioner eller forsikringsordninger til dækning af de risici og behov, der er anført under D12, som supplerer de ordninger, der er lovpligtige. Der skal tages hensyn til eventuelle skattefritagelser.

Disse bidrag omfatter navnlig:

a)	supplerende pensionsordninger, arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger (forsikringsplaner, selvadministrerede fonde, bogføringstekniske reserver og hensættelser samt alle andre udgifter til finansiering af supplerende pensionsordninger)

b)	supplerende sygesikringsordninger

c)	supplerende arbejdsløshedsforsikringsordninger

D122 Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

Der er behov for oplysninger om imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger for at komplettere opgørelsen over arbejdskraftomkostninger på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres. Disse bidrag er modstykket til obligatoriske direkte sociale ydelser i den periode, hvor arbejdet udføres, og modstykket til frivillige direkte sociale ydelser på det tidspunkt, hvor disse ydelser udbetales.

Ikkefondsbaserede sociale ydelser betales direkte af arbejdsgiverne til deres ansatte eller tidligere ansatte samt andre ydelsesberettigede uden om sociale kasser eller fonde, forsikringsselskaber eller selvstændige pensionskasser og uden at oprette særlige fonde eller separate reserver til formålet. Arbejdsgivere, der administrerer ikkefondsbaserede ordninger, betaler ydelserne af egne midler. Det forhold, at visse sociale overførsler betales direkte af arbejdsgiverne og ikke gennem sociale fonde eller kasser eller sikringsinstitutioner, ændrer intet ved deres karakter af sociale ydelser. D122 kan være særlig relevant, når arbejdsgiveren er en ikkemarkedsproducent (sektoren offentlig forvaltning og service).

Beløbet under D122 fastsættes på grundlag af arbejdsgiverens fremtidige forpligtelser til at betale sociale ydelser. Aktuarmæssige skøn er det bedste grundlag for beregningen af D122 for arbejdsgivere, der administrerer ikkefondsbaserede sociale forsikringsordninger. Foreligger der ikke sådanne skøn, skal der anvendes andre beregningsmetoder. Nogle lande anvender f.eks. faktisk udbetalte ikkefondsbaserede sociale ydelser, minus eventuelle lønmodtagerbidrag til sociale ordninger, til skønsmæssig ansættelse af D122.

Variabel D122 dækker især imputerede arbejdsgiverbidrag til pensioner og sundhedspleje. Den omfatter også modværdien af den løn, som arbejdsgiverne midlertidigt fortsætter med at betale i tilfælde af sygdom, barsel, arbejdsskade, invaliditet, afskedigelse osv., forudsat at dette beløb kan skilles ud. [ENS 2010, punkt 4.10, kode D.122 og punkt 4.12, litra c), for så vidt angår registreringstidspunktet]

Eksempler: betalinger, der henregnes under variabel D122

Post	Beskrivelse	Underopdeling
Betalinger under barselsorlov	Arbejdsgiveren direkte betalinger til den ansatte på barselsorlov som godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.	D1221
Imputerede arbejdsgiverbidrag til tjenestemandspension	Arbejdsgiveren indbetaler ikke bidrag til en pensionsordning under den pågældende persons ansættelse. Pensionen udbetales senere af arbejdsgiverens egne midler	D1222
Betalinger til førtidspensionsordninger for deltidsansatte	Arbejdsgiverens tillægsbetalinger til førtidspensionsordninger for deltidsansatte.	D1222
Fratrædelsesgodtgørelse i henhold til en kollektiv overenskomst	Arbejdsgiveren foretager betalingerne direkte til ansatte, der forlader virksomheden.	D1223
Familietillæg, der er fastsat ved kollektive overenskomster eller aftalt frivilligt	Familietillæg og drikkepenge betalt af arbejdsgiveren ud over de lovbestemte krav.	D1224
Uddannelsestilskud	Arbejdsgiveren betaler alle eller en del af udgifterne til ikkearbejdsrelateret uddannelse uden for virksomheden	D1224
Præmie i forbindelse med bryllup eller barsel	Beløb, der udbetales til den ansatte i anledning af begivenheden.	D1224
Gratis eller subventioneret skolegang	Arbejdsgiveren betaler alle eller en del af udgifterne til de ansattes børns skolegang.	D1224
Korttidstillæg	Garanteret betaling, der helt eller delvist godtgør en nedsættelse af den normale arbejdstid (ekstra betalinger, der erlægges i hver lønperiode, henhører under D1111).	D1224

D1221 Lønsikring ved sygdom (fakultativ)

Denne variabel dækker beløb, der betales direkte af arbejdsgiveren til de ansatte, for at de fortsat kan oppebære et vederlag i tilfælde af sygdom, barsel eller arbejdsulykke, minus eventuelle godtgørelser, der betales af socialsikringsinstitutioner.

D1222 Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensioner og sundhedspleje (fakultativ)

Denne bestanddel af D122 dækker imputerede betalinger til ikkefondsbaserede pensions- og sundhedsplejeordninger, særlig i sektoren for offentlig forvaltning og service. I nogle lande administrerer arbejdsgivere i sektoren for offentlig forvaltning og service ikkefondsbaserede pensionsordninger for alle ansatte eller for bestemte grupper af ansatte (»tjenestemænd«). I så fald hensætter arbejdsgiveren ikke særlige reserver eller akkumulerer aktiver for at kunne betale fremtidige pensioner. For disse ansatte skal der tages højde for imputerede arbejdsgiverbidrag til pensions- og sundhedsplejeordninger.

D1223 Fratrædelsesgodtgørelse (fakultativ)

Denne bestanddel svarer til beløb, der betales til afskedigede arbejdstagere (fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for opsigelsesperiode), hvis udbetalingen er lovpligtig eller sker i henhold til en kollektiv overenskomst, eller hvis det ikke vides, om der foreligger en kollektiv overenskomst. Betalinger, der foretages efter arbejdsgiverens skøn, dvs. som hverken er reguleret ved lov eller knyttet til en kollektiv overenskomst, er omfattet af D1112.

Beløb, der betales til de ansatte ved pensionering, f.eks. som en del af deres pensionsrettigheder, medregnes ikke under D1223.

D1224 Andre imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (fakultativ)

Denne post dækker alle andre imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger i.a.n., f.eks. uddannelsestilskud til de ansatte og deres familier og lønsikring ved korttidsarbejde. Ved sidstnævnte forstås beløb, der betales direkte af arbejdsgiveren til de ansatte, for at de fortsat kan oppebære et vederlag i tilfælde af korttidsarbejde, minus eventuelle godtgørelser, der betales til arbejdsgiveren af socialsikringsinstitutioner.

D12A Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger for lærlinge

Denne variabel er summen af faktisk betalte bidrag (D121) og eventuelle imputerede bidrag (D122) for delpopulationen lærlinge. [ENS 2010, punkt 4.09, kode D.121, punkt 4.10, kode D.122 og punkt 4.12, litra b) og c), for så vidt angår registreringstidspunktet]

D2 Udgifter til erhvervsuddannelse, der betales af arbejdsgiveren

Disse omfatter udgifter til erhvervsuddannelsestjenester og -faciliteter (også for lærlinge og lønnede praktikanter, men ikke disses løn), mindre reparationer og vedligeholdelse af bygninger og anlæg, ekskl. personaleomkostninger; udgifter til deltagelse i kurser; honorarer til eksterne undervisere; udgifter til undervisningsmateriale og værktøjer til brug i undervisningen; beløb, der betales af virksomheden til erhvervsuddannelsesorganisationer osv. Tilskud i tilknytning til erhvervsuddannelse trækkes fra. [ENS 2010: Forbrug i produktionen]

Eksempler: betalinger, der henregnes under variabel D2

Post	Beskrivelse
Honorarer til eksterne undervisere	Udgifter til erhvervsuddannelse for ansatte, f.eks. i form af interne seminarer (eventuelle tilskud fratrækkes).
Udgifter til undervisningsmateriale	Udgifter til erhvervsuddannelse, f.eks. i form af internetbaserede e-kurser udviklet af specialiserede firmaer (eventuelle tilskud fratrækkes).

D3 Andre udgifter, der betales af arbejdsgiveren

Disse omfatter især:

ansættelsesomkostninger [beløb, der betales til rekrutteringsbureauer, udgifter til stillingsannoncer i pressen, betaling af rejseudgifter for ansøgere, der indkaldes til samtale, bosættelsesgodtgørelse for nyansatte osv., men omfatter ikke løbende administrative omkostninger (kontorudgifter, personalelønninger mv.)]

b)	arbejdstøj, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren.

c)	dagpenge til ansatte til dækning af udgifter i forbindelse med forretningsrejser (diæter) (10)

d)	medarbejdernes omkostninger i forbindelse med telearbejde (f.eks. kun delvis refusion af internetabonnement, delvis refusion af varme- eller elregningen), hvis de ikke gavner medarbejderen som privat bruger. Fuld refusion til den ansatte som privat bruger registreres i D1145.

[ENS 2010: Forbrug i produktionen]

Eksempler: betalinger, der henregnes under variabel D3

Post	Beskrivelse
Beklædningsgodtgørelse	Betales i job, der kræver særlig beklædning, f.eks. til beskyttelse eller repræsentation, men ikke til privat brug.
Ansættelsesomkostninger	Udgifter til rekrutteringsbureauer eller stillingsannoncer.
Bosættelses- eller flyttegodtgørelse	Betales, når den ansatte er nødt til at bosætte sig andetsteds.
Gratis eller subventionerede omkostninger i forbindelse med telearbejde	Delvist internetabonnement, delvis tilbagebetaling af varme- eller elregningen.

D4 Skatter på løn, der betales af arbejdsgiveren

Denne variabel dækker alle skatter på den samlede udbetalte lønsum eller på arbejdskraft. Disse skatter betragtes som arbejdskraftomkostninger.

Variabel D4 omfatter også den strafskat, der i nogle lande pålægges arbejdsgivere, der har for få personer med et handicap blandt de ansatte, og lignende skatter og afgifter.

Den inkluderer ikke sociale bidrag, der skal betales af arbejdsgiveren, de beløb, som arbejdsgiveren har tilbageholdt for at betale sociale bidrag eller indkomstskat på vegne af den ansatte. [ENS 2010, punkt 4.23, litra c), kode D.29]

D5 Løntilskud, der modtages af arbejdsgiveren

Herved forstås alle beløb, der modtages i form af tilskud, og som skal dække alle eller en del af udgifterne til direkte vederlag, men ikke omkostningerne i forbindelse med sociale sikringsordninger eller erhvervsuddannelse. De omfatter ikke socialsikringsinstitutioners og supplerende forsikringsfondes tilbagebetalinger til arbejdsgiveren. De omfatter løntilskud, der skal dække udgifterne til aflønning af lærlinge samt lønnede praktikanter. Løntilskud vedrørende lærlinge registreres også for de pågældende lande under en særlig variabel (D5A). [ENS 2010, punkt 4.37, litra a), kode D.39]

D5A Løntilskud, der modtages af arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelse af lærlinge

Det drejer sig om de tilskud, der er opført under post D5, og som helt eller delvis refunderer det vederlag, der er udbetalt til lærlinge.

E. Lokale enheder

E1 Antal lokale enheder i populationen

Denne variabel angiver det samlede antal lokale enheder i hele populationen af hjemmehørende virksomheder.

E2 Antal lokale enheder i det endelige datasæt

Denne variabel angiver det samlede antal lokale enheder, for hvilke der indsamles data for variablen »arbejdskraftomkostningernes struktur«, dvs. efter fradrag af bortfald og eliminering af de lokale enheder, der ikke tilhører den statistiske population.

Figur 2

Arbejdskraftomkostninger og disses hovedbestanddele

*	Heraf: »Løntilskud, der modtages af arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelse af lærlinge« (D5A)

Figur 3

Opdeling af bestanddelen »Løn« (D11)

*	Heraf: »Aflønning af lærlinge« (D11A)

Figur 4

Opdeling af bestanddelen »Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger« (D12)

*	Heraf: »Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger for lærlinge« (D12A)

(4) Denne kategori omfatter »tjenestemænd og andre offentligt ansatte under tjenestemandslignende aftaler« [ENS 2010, punkt 11.13, litra b)].

(5) »Medlemmer af de væbnede styrker er de personer, der aktuelt er i tjeneste i de væbnede styrker, herunder hjælpetjenester, uanset om det er på frivillig eller tvungen basis, og som ikke frit kan acceptere civil beskæftigelse og er underlagt militær disciplin. Omfattet er regulære medlemmer af hæren, flåden, luftvåbnet og andre militære tjenester, såvel som værnepligtige, der er indskrevet til militær træning eller anden tjeneste i en bestemt periode« (den internationale stillingsklassifikation - ISCO-08).

(6) Ansatte på forældreorlov skal medtages, forudsat at arbejdsgiveren betalte den ansatte for mindst én time i referencemåneden. Hvis der vikarieres for en ansat under dennes forældreorlov, skal følgende registreres:

a)	kun én ansat i det samlede antal ansatte, hvorved dobbelttælling af både jobindehaveren og vikaren undgås

b)	arbejdskraftomkostninger afholdt af arbejdsgiveren for både jobindehaveren og vikaren i referenceperioden

c)	arbejdstimer, der er udført/betalt for både jobindehaveren og vikaren.

(7) En hjemmearbejder er en person, som indvilliger i at arbejde for en bestemt virksomhed eller levere en bestemt mængde varer eller tjenesteydelser til en bestemt virksomhed efter forudgående aftale eller kontrakt med samme virksomhed, men hvis arbejdsplads ikke er inden for virksomheden.

(8) Hvis man foretrækker det, kan man indberette det gennemsnitlige ugentlige (eller daglige) antal ansatte i referenceåret/-perioden. Et gennemsnit baseret på kvartalstal accepteres også.

(9) Ubetalt overarbejde, der indgår i »antal faktisk udførte arbejdstimer«, skal ofte ansættes skønsmæssigt, f.eks. på grundlag af data fra husstandsundersøgelser.

(10) Diæter skal dække udgifter til mad (måltider), billetter til offentlig transport på det sted, hvor forretningsrejsen finder sted (f.eks. sporvogn, bus, tog, taxi, med undtagelse af det første transportmiddel, der blev anvendt ved ankomsten, og det sidste, der blev anvendt ved hjemkomsten til beskæftigelseslandet), men betalt som et fast beløb, der skal anvendes efter den ansattes skøn. I virksomhedsregnskaber registreres diæter som godtgørelse af arbejdsrelaterede udgifter (f.eks. rejseudgifter til og fra arbejde). I nationalregnskabet indgår de i aflønningen af ansatte. I lønomkostningsstatistikken registreres de under variabel D3 »Andre udgifter, der betales af arbejdsgiveren«.

Rejseomkostninger under forretningsrejsen vedrører normalt udgifter til tog-, fly- eller busbilletter eller gebyrer for brug af en privat bil til arbejdsformål. De refunderes mod forelæggelse af de tilhørende fakturaer (f.eks. for tog-/fly-/busbilletter eller brændstofudgifter). De registreres som forbrug i produktionen i nationalregnskabet og bør derfor ikke registreres.

Indkvarteringsomkostninger dækker de ansattes udgifter til overnatning på f.eks. hoteller. De godtgøres mod forelæggelse af gyldige dokumenter, der beviser, at den ansatte har måttet afholde disse udgifter. De registreres som forbrug i produktionen i nationalregnskabet og bør derfor ikke registreres.