<TI><P>Indholdet af pektin</P></TI>28.Pektin er et geleringsmiddel i henhold til bestemmelserne i direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestofferEuropa-Parlamentet og Rådets direktiv af 20.2.1995 (EFT L 61, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/85/EF af 19.12.1996 (EFT 1997 L 86, s. 4), og ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/72/EF af 15.10.1998 (EFT L 295, s. 18, herefter direktiv 95/2).
. Det drejer sig om et stof, der, når det tilsættes et levnedsmiddel, øger dets konsistens ved geldannelseArtikel 1, stk. 3, litra n), i direktiv 95/2.
.29.Anvendelsen af pektin i marmelade ekstra reguleres i det væsentlige af to fællesskabsretlige tekster: det ovennævnte direktiv 95/2 og direktiv 79/693/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om marmelade og frugtgelé samt kastanjecremeRådets direktiv af 24.7.1979 (EFT L 205, s. 5), som ændret ved Rådets direktiv 80/1276/EØF af 22.12.1980 om ændring af direktiv 76/893/EØF, 79/693/EØF og 80/777/EØF som følge af Grækenlands tiltrædelse, for så vidt angår det antal stemmer, som udgør det beslutningsdygtige flertal i forbindelse med proceduren i Den Stående Levnedsmiddelkomité (EFT L 375, s. 77), og ved Rådets direktiv 88/593/EØF af 18.11.1988 (EFT L 318, s. 44), herefter direktiv 79/693.
.I direktiv 95/2 figurerer pektin blandt de stoffer, som kan tilsættes marmelade ekstraDirektiv 79/693 definerer marmelade ekstra som en blanding af sukkerarter og pulp, med passende geléagtig konsistens [...] (bilag I, A, punkt 1).
på grundlag af quantum satis-princippetBilag I og II til direktiv 95/2.
. Ved udtrykket quantum satis forstås, at der ikke er fastsat nogen maksimumsværdi, men at de pågældende stoffer skal anvendes i overensstemmelse med god fremstillingspraksisArtikel 2, stk. 8, i direktiv 95/2.
.
I øvrigt tillader direktiv 79/693 ligeledes anvendelsen af pektin i fremstillingen af marmelade ekstraArtikel 5, sammenholdt med bilag I, A, punkt 1; III, A, punkt 1, sidste led, og III, B til direktiv 79/693.
.
30.Pektin kan have såvel flydende som fast konsistens. Det fremgår af bestemmelserne i direktiv 95/2 og 79/693, at pektin i fast form udgør et tilsætningsstof (E 440)Bilag III, B, til direktiv 79/693 og bilag I og II til direktiv 95/2.
, mens pektin i flydende form anses for en ingrediens i levnedsmidletBilag III, A, punkt 1, sidste led, til direktiv 79/693 og artikel 1, stk. 5, litra b), i direktiv 95/2.
.31.I den foreliggende sag præciseres det ikke i forelæggelseskendelsen, om den af Darbo anvendte pektin har flydende eller fast form. Men som Kommissionen med rette har fremhævet, er dette spørgsmål ikke afgørende for vurderingen af, hvorvidt den omtvistede mærkning er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 79/112.32.I henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 4, litra a), forstås ved ingrediens [...] ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af et levnedsmiddel, og som stadig forefindes i færdigvaren, eventuelt i ændret formMin fremhævelse.
.33.Det følger heraf, at den af Darbo anvendte pektin, uanset om den er i flydende form (ingrediens) eller i fast form (tilsætningsstof), skal figurere på listen over de ingredienser, der indgår i produktet.34.Mærkningen af den omtvistede marmelade opfylder imidlertid dette krav. Efter betegnelsen Ingredienser er der tydeligt anført jordbær, sukker, koncentreret citronsaft og geleringsmidlet pektin.35.Denne mærkning er således i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, punkt 2, samt med artikel 6, stk. 4, litra a), og artikel 5, litra a), i direktiv 79/112.36.Det skal tilføjes, at der i direktiv 79/693 — ud over de ifølge direktiv 79/112 obligatoriske oplysninger —er fastsat specifikke regler om mærkning af marmeladeDirektiv 79/112 fastsætter, at ved fællesskabsbestemmelser, som finder anvendelse på bestemte levnedsmidler [...] kan der foreskrives flere obligatoriske oplysninger end dem, der er opregnet i artikel 3 (artikel 4, stk. 2, første afsnit).
. I henhold til dette skal emballagen for marmelade ekstra indeholde:påskriften fremstillet af [...] g frugt pr. 100 g, idet det angivne tal udtrykker de mængder pr. 100 g af det færdige produkt, hvortil der er anvendt: -pulp [...]Artikel 7, stk. 3, litra a), i direktiv 79/693.
samt
påskriften samlet mængde sukker: [...] g pr. 100 g, idet det angivne tal udtrykker den refraktometriske værdi af det færdige produkt, fastsat ved 20° C [...]Artikel 7, stk. 3, litra b), i direktiv 79/693.
.
37.Mærkningen af det omtvistede produkt opfylder ligeledes disse to supplerende krav. Det fremgår heraf, at marmeladen er fremstillet af mindst 50 g frugter pr. 100 g, og at den har et sukkerindhold [på] i alt 60 g pr. 100 g.38.Under disse omstændigheder mener jeg ikke, at betegnelsen naturrein kan vildlede køberen med hensyn til sammensætningen af det omtvistede produkt.39.I en dom af 26. oktober 1995 erkendte Domstolen, at [...] de forbrugere, hvis valg af produkt afgøres af dets sammensætning, først læser ingredienslisten, som ifølge [direktiv 79/112] skal være angivet på produktetSag C-51/94, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 3599, præmis 34 (min fremhævelse).
.I den foreliggende sag informeres en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, som undersøger ingredienslisten, straks om indholdet af geleringsmidlet pektin i Darbo-marmeladen. Den omtvistede mærkning gør det således muligt for forbrugeren at træffe sin beslutning om køb med fuldt kendskab til omstændighederne og i givet fald at vurdere det præcise omfang af betegnelsen naturrein.
40.Endvidere skal det erindres, at Domstolen har fastslået, at en medlemsstat ikke gyldigt kan gøre gældende, at en ingrediensliste, der er i overensstemmelse med direktivets [79/112] artikel 3, desuagtet må anses for vildledende i direktivets [79/112] artikel 15, stk. 2's forstand [...]Den nævnte Van der Laan-dom, præmis 37.
.41.I det omfang ingredienslisten for den omtvistede marmelade er i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 79/112 samt med bestemmelserne i direktiv 79/693, kan det ikke antages, at den kan vildlede køberen.<TI><P>forekomsten af spor eller rester af bly, cadmium og pesticider</P></TI>42.De øvrige klagepunkter, der er fremsat af Verein, vedrører spor eller rester af bly, cadmium og pesticider i Darbo's marmelade.43.Som Kommissionen med rette har fremhævet, udgør de nævnte stoffer ikke ingredienser i levnedsmidlet i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 6, stk. 4, i direktiv 79/112. De findes heller ikke på listen over de obligatoriske oplysninger, der er opregnet i direktivets artikel 3, stk. 1. Det bestemmes således ikke i direktiv 79/112, at de skal anføres på marmeladens emballage.44.Henset til forekomsten af de nævnte stoffer skal det ikke desto mindre undersøges, om betegnelsen naturrein kan vildlede køberen med hensyn til levnedsmidlets beskaffenhed i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 79/112Jf. i denne henseende den nævnte Van der Laan-dom, præmis 39 og 40.
.45.I denne henseende giver mærkningen af Darbo-marmeladen et par oplysninger om produktets fremstillingsmade. Det præciseres, at marmeladen er fremstillet af Darbo-familien siden 1879 efter en nedarvet tyrolsk opskrift. Efter denne opskrift opvarmes og omrøres marmeladen forsigtigt, således at værdifulde vitaminer og den naturlige frugtaroma bevares. Endvidere fremgår det af emballagen, at marmeladen er fremstillet af havejordbær.46.Henset til disse oplysninger mener jeg ikke, at betegnelsen naturrein kan vildlede køberen med hensyn til produktionsmetoden for så vidt angår de bær, der indgår i levnedsmidlet. Navnlig synes den nævnte betegnelse ikke at kunne give indtryk af, at den omtvistede marmelade er et økologisk produkt.47.I handelen sælges produkter fra økologiske landbrug normalt under betegnelsen økologiskJf. i denne henseende artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24.6.1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 198, s. 1).
. De kan ligeledes være forsynet med angivelser, som på den ene eller den anden måde henviser til en økologisk produktionsmetodeJf. i denne henseende den tredje betragtning samt artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2092/91.
. Men som vi har set, indeholder mærkningen af Darbo's marmelade ingen sådanne angivelser.48.Derimod skal det afgøres, om en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger forventer at finde spor eller rester af bly, cadmium og pesticider i en naturrein marmelade.49.Kommissionen har i sine skriftlige indlægS. 9, 10 og 11 i den franske oversættelse.
foreslået Domstolen at opstille et præcist kriterium for besvarelsen af dette spørgsmål. Den har fremhævet, at flere fællesskabsretlige tekster fastsætter maksimalgrænseværdier for rester af bly, cadmium og pesticider i levnedsmidler. Den har derfor foreslået, at der foretages en sammenligning af de af den forelæggende ret angivne værdier og de maksimalgrænseværdier, der er fastsat på fællesskabsplan. Kommissionen finder, at betegnelsen naturrein kun kan vildlede køberen i det tilfælde, hvor de målte værdier i den omtvistede marmelade i væsentlig grad overstiger de af Fællesskabet fastsatte grænseværdier.50.Den finske regeringJf. navnlig punkt 13 i dens skriftlige indlæg.
mener derimod ikke, at et sådant kriterium er relevant. Den har understreget, at samtlige de levnedsmidler, der opfylder de i fællesskabsretten fastsatte renhedskrav, nødvendigvis skal betegnes som rene. Såfremt den omtvistede marmelade viser sig at opfylde disse krav, må betegnelsen naturrein derfor anses for at være i strid med bestemmelseme i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iii), i direktiv 79/112. Betegnelsen antyder nemlig i dette tilfælde, at det pågældende levnedsmiddel har en særlig beskaffenhed, skønt alle lignende levnedsmidler har samme beskaffenhed.51.I den foreliggende sag mener jeg, at betegnelsen naturrein i to tilfælde kan vildlede forbrugeren med hensyn til levnedsmidlets beskaffenhed.For det første kan betegnelsen naturrein vildlede køberen, såfremt denne betegnelse viser sig at være uforenelig med forekomsten af spor eller rester af bly, cadmium og pesticider i den omtvistede marmelade. I dette tilfælde indeholder levnedsmidlet stoffer, der er sundhedsfarlige eller forurenende, hvilket naturligvis er til hinder for anvendelsen af betegnelsen naturrein.
For det andet ville betegnelsen naturrein — selv hvis man gik ud fra, at den omtvistede marmelade med rimelighed kunne indeholde spor eller rester af bly, cadmium og pesticider — stadig kunne vildlede køberen, såfremt mængden af disse stoffer viste sig at være særlig høj. I dette tilfælde ville levnedsmidlet have et sådant indhold af rester af bly, cadmium og pesticider, at det tydeligvis ikke længere kunne betegnes som naturrein. I et sådant tilfælde ville den omstændighed, at mærkningen af marmeladen ikke indeholdt oplysninger om forekomsten af disse rester endvidere være en vildledning af forbrugeren i bestemmelserne i direktiv 79/112's forstand.
52.I det første tilfælde må man rejse spørgsmålet om forekomsten af bly, cadmium og pesticider i det omgivende miljø.53.Det andet tilfælde ligner det af Kommissionen foreslåede kriterium, for så vidt som det forudsætter en sammenligning af de mængder, den forelæggende ret har angivet, og de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i fællesskabsretten.54.Før disse to tilfælde undersøges, skal jeg — ved hjælp af nogle domme — erindre om den kontrol, som Domstolen udøver, når den udtaler sig om en eventuel vildledende karakter af en betegnelse, et varemærke eller en reklameangivelse.55.Den nævnte Pall-sag vedrørte anvendelsen af bogstavet (r) — afledt af det engelske ord registered — sammen med et varemærke for at angive, at det drejede sig om et registreret varemærke. I den pågældende sag var det i henhold til tysk lovgivning muligt at forbyde, at et produkt påført bogstavet (r) blev bragt i omsætning, når produktets varemærke ikke var registreret i denne medlemsstat, men i en anden medlemsstat. Det blev gjort gældende, at et sådant forbud var begrundet, da bogstavet (R) vildledte forbrugeren, hvis varemærket ikke var registreret i det land, hvor varerne blev bragt i omsætning.Domstolen tilbageviste dette argument med den begrundelse, at: [...] selv om forbrugerne eller en del af disse kunne blive vildledt på dette punkt, kan denne risiko ikke begrunde en så væsentlig hindring for de frie varebevægelser [...]Den nævnte Pall-dom, præmis 19 (min fremhævelse).
.
56.På samme måde anfægtedes i den nævnte Mars-sag en tysk lovgivning, der forbød import af isbarrer, som lovligt var bragt i omsætning i Frankrig, og hvis emballage var forsynet med angivelsen + 10%, og hvis volumen var blevet forøget i forbindelse med en reklamekampagne. Den nationale ret stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt angivelsen + 10% var vildledende, navnlig i det tilfælde, hvor forhandlerne måtte have forhøjet priserne på isbarrerne tilsvarende.På dette punkt fastslog Domstolen, at [...] Mars ikke har benyttet reklamekampagnen til at forhøje sine salgspriser, og at der intet foreligger i sagen, hvoraf det fremgår, at detailhandlerne selv skulle have forhøjet deres priserDen nævnte Mars-dom, præmis 19.
. Domstolen tilføjede imidlertid, at [...] under alle omstændigheder [...] [er] den blotte omstændighed, at der består en risiko for, at importørerne og detailhandlerne forhøjer prisen på den pågældende vare, således at forbrugerne vil kunne blive vildledt [...] ikke tilstrækkeligt til at begrunde et generelt forbud, der vil kunne indebære hindringer for samhandelen inden for FællesskabetDen nævnte Mars-dom, præmis 19 (min fremhævelse). Domstolen anførte imidlertid: Dette udelukker ikke, at medlemsstaterne i givet fald ved passende forholdsregler kan gribe ind over for behørigt dokumenterede forhold, hvorved forbrugerne vildledes (præmis 19).
.
57.Endelig vedrørte ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod Tyskland — blandt andre produkter — hollandaise- og bearnaisesauce. I Tyskland var salget af færdige saucer, der var fremstillet på grundlag af plantefedt, betinget af, at etiketten på produktet — ud over ingredienslisten — skulle være forsynet med en oplysning om, at produktet indeholdt plantefedt. Under sagen om tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til traktatens artikel 30 forklarede den tyske regering, at den omtvistede betingelse havde til formål at gøre forbrugerne opmærksomme på, at der fandtes ingredienser i produkterne, som de ikke forventede, da de pågældende saucer ikke var fremstillet i overensstemmelse med de traditionelle fremstillingsforskrifter i Tyskland.I den pågældende sag fandt Domstolen, at forbrugeroplysningen var sikret ved produkternes ingrediensliste. Den tilføjede, at selv om forbrugerne i visse tilfælde kan blive vildledt, er denne risiko minimal, hvorfor den ikke kan begrunde den hindring for de frie varebevægelser, som beror på de anfægtede betingelserDen nævnte dom i sagen Kommissionen mod Tyskland, præmis 34 (min fremhævelse).
.
58.Af disse domme kan det udledes, at Domstolen med henblik på at afgøre, hvorvidt en betegnelse, et varemærke eller en reklameangivelse kan vildlede forbrugeren, anvender et de minimis-ræsonnementJf. ligeledes i denne retning de nævnte domme i Cliniquesagen, præmis 20-23, og Van der Laan-sagen, præmis 41 og 42.
. Den fastslår kun, at der er tale om en vildledning af forbrugeren, hvis den finder, at denne risiko er tilstrækkelig alvorlig eller kvalificeret.59.I øvrigt fastslog Domstolen i dom af 26. november 1996, Graffione:at kun en vis større risiko for vildledning af forbrugeren kan sætte de krav, der følger af princippet om frie varebevægelser, ud af kraft og således begrunde handelshindringer [...]Sag C-313/94, Sml. I, s. 6039, præmis 24(min fremhævelse).
.
60.Kravet om en vis større risiko for vildledning af forbrugeren er således et fast element i Domstolens praksis.61.Henset til dette krav mener jeg, at Domstolen i den foreliggende sag vil kunne opstille et dobbelt kriterium med henblik på vurderingen af, om betegnelsen naturrein kan vildlede forbrugeren. Ifølge dette dobbelte kriterium:- a)kan betegnelsen naturrein vildlede forbrugeren, såfremt anvendelsen heraf klart er uforenelig med forekomsten af spor eller rester af bly, cadmium og pesticider i den omtvistede marmelade
- b)hvis dette ikke er tilfældet, vil betegnelsen naturrein imidlertid kunne vildlede forbrugeren, såfremt anvendelsen af denne betegnelse klart er uforenelig med forekomsten af de nævnte rester på grund af de mængder heraf, der er målt i den omtvistede marmelade.
62.Dette dobbelte kriterium er i overensstemmelse med de to muligheder for vildledning af forbrugeren, som jeg har nævnt ovenforJf. punkt 51 ovenfor.
.Spørgsmålet om, hvorvidt betegnelsen naturrein klart er uforenelig med forekomsten af spor eller rester af bly, cadmium og pesticider i den omtvistede marmelade
63.Bly og cadmium kan beskrives som forurenende stoffer i henhold til bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidlerRådets forordning af 8.2.1993 (EFT L 37, s. 1).
. Det drejer sig om ethvert stof, som ikke forsætligt er tilsat levnedsmidlet, men som er til stede heri som et restprodukt fra produktion [...] eller som følge af forurening via miljøetArtikel 1, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 315/93.
.64.Bly og cadmium udgør tungmetaller, der på grund af forurening findes i luften og på jordoverfladenJorden indeholder ligeledes bly og cadmium i naturlig form i form af salte.
.65.Flere fællesskabsretlige tekster bekræfter i øvrigt forekomsten af disse to stoffer i det omgivende miljø.Hvad angår bly nævner f.eks. direktiv 82/884/EØFRådets direktiv af 3.12.1982 om grænseværdi for bly i luften (EFT L 378, s. 15).
, at den stigende anvendelse af bly fører for tiden til en forøgelse af blyforureningen / mange miljøerAnden betragtning til direktiv 82/884 (min fremhævelse).
. I dette direktiv har Rådet fastsat en grænseværdi for bly i luften for at bidrage konkret til at beskytte mennesket mod virkningerne af bly i miljøetArtikel 1, stk. 1, i direktiv 82/884 (min fremhævelse).
.
Et andet eksempel gives i Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999Direktiv om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og netrogenoxider, partikler og bly i luften (EFT L 163, s. 41).
. Ligesom direktiv 82/884 har dette til formål at fastsætte grænseværdier [...] for koncentrationerne i luften af [...] bly [...]Artikel 1, første led, i direktiv 1999/30 (min fremhævelse).
.
I øvrigt nævnes det i direktiv 80/778/EØFRådets direktiv af 15.7.1980 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 229, s. 11).
, at vandmiljøet ligeledes kan indeholde et sådant stof. Bestemmelserne i dette direktiv viser, at vand beregnet til drikkevand, uanset om det leveres til drikkevandsformål eller anvendes i virksomheder, der fremstiller levnedsmidler, ligeledes har et vist blyindholdJf. navnlig artikel 2 og 3 samt bilag I, D, punkt 51, til direktiv 80/778.
.
Hvad angår cadmium bekræftes dette stofs tilstedeværelse i vandmiljøet af flere fællesskabstekster.
Således fremgår det af præamblen til direktiv 83/513/EØFRådets direktiv af 26.9.1983 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af cadmium (EFT L 291, s. 1).
, at
eftersom den forurening, der skyldes udledninger af cadmium i vandmiljøet, hidrører fra et stort antal industrier, er det nødvendigt at fastsætte specifikke grænseværdier afhængigt af industritypen og at fastsætte kvalitetsmålsætninger for det vandmiljø, i hvilke disse industrier udleder cadmiumFjerde betragtning til direktiv 83/513 (min fremhævelse).
.
I dette direktiv fastsatte Rådet grænseværdierne for emissionsnormer for cadmium i udledninger fra industrianlæg [...]Artikel 1, stk. 1, første led, i direktiv 83/513.
og fastsatte kvalitetsmålsætninger for så vidt angår cadmium for vandmiljøerArtikel 1, stk. 1, andet led, i direktiv 83/513 (min fremhævelse).
.
Endvidere bekræfter bestemmelserne i direktiv 80/778, at vand beregnet til drikkevand, uanset om det leveres til drikkevandsformål eller anvendes i virksomheder, der fremstiller levnedsmidler, også kan indeholde en vis mængde cadmiumJf. navnlig artikel 2 og 3 i direktiv 80/778 samt dets bilag I, D, punkt 46.
.
66.Det fremgår af samtlige disse direktiver, at et betydeligt antal industrier udleder eller har udledt bly og cadmium i miljøet. Hvor beklageligt dette end er, er tilstedeværelsen af disse to stoffer i miljøet således et faktumI denne henseende er blyforureningen af luften ikke særlig overraskende. Bilindustrien har længe, da brændstof til biler endnu ikke var blyfrit, udledt dette stof i atmosfæren.
.67.I det omfang havefrugter — pr. definition — dyrkes i et sådant miljø, bliver de uundgåeligt udsat for forurenende stoffer, som påvirker miljøet. Under disse omstændigheder er det ikke usædvanligt at finde spor eller rester af bly og cadmium i havejordbær, der er dyrket på naturlig måde.68.Jeg vil således fastholde, at det ikke på forhånd er givet, at betegnelsen naturrein er uforenelig med forekomsten af de nævnte rester i den omtvistede marmelade.69.Hvad angår pesticider skal der henvises til direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990Rådets direktiv om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EFT L 350, s. 71), som sidst ændret ved Kommissionens direktiv 99/71/EF af 14.7.1999, om ændring af bilagene til Rådets direktiver 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF (EFT L 194, s. 36), herefter direktiv 90/642.
. Præamblen til denne tekst giver en relevant fremstilling af, hvorfor der anvendes pesticider. Det anføres, at:Den vegetabilske produktion indtager en meget betydningsfuld plads i Fællesskabet.
Udbyttet af nævnte produktion påvirkes til stadighed af skadegørere og ukrudt.
Det er absolut nødvendigt at beskytte planter og planteprodukter mod disse skadegørere, ikke blot for at undgå nedgang i udbyttet eller skade på de høstede produkter, men også for at øge landbrugets produktivitet.
Kemiske pesticider er et af de vigtigste midler til beskyttelse af planter og planteprodukter mod virkningerne af disse skadegørere; det er imidlertid ønskeligt, at der fastsættes obligatoriske maksimalgrænseværdier på et så lavt niveau, som god landbrugspraksis berettiger tilFørste til fjerde betragtning til direktiv 90/642 (min fremhævelse).
.
70.Det fremgår af denne tekst, at brugen af pesticider er et af de mest almindelige midler til at bekæmpe organismer, der er skadelige for vegetabilske produkter og landbrugsprodukterDomstolen har i øvrigt gentagne gange fastslået, at pesticider er stoffer, der er nødvendige for landbruget [...] (dom af 19.9.1984, sag 94/83, Heijn, Sml. s. 3263, præmis 15, og af 13.3.1986, sag 54/85, Mirepoix, Sml. s. 1067, præmis 14).
. I øvrigt bruges pesticider ikke udelukkende til industrielt brug eller til stordrift. Privatpersoner, der har stueplanter, eller som dyrker frugt og grøntsager i haven, anvender ligeledes sådanne stoffer for at beskytte deres planter.71.Den omstændighed, at havejordbær dyrkes på naturlig måde, synes derfor ikke at kunne udelukke forekomsten af rester af pesticider i bærrene. Det er korrekt, at forordning nr. 2092/91 med hensyn til økologiske produkter har fastsat bestemmelser, der indebærer væsentlige begrænsninger med hensyn til anvendelsen af gødningsstoffer og pesticider, som kan [...] medføre restkoncentrationer [...]Niende betragtning til forordning nr. 2092/91.
. Jeg har imidlertid allerede fastslået, at Darbo-marmeladen ikke er et økologisk produkt i den nævnte forordnings forstand, og at produktet ikke er forsynet med nogen angivelser, der giver anledning til at tro, at det er fremstillet økologiskJf. punkt 45, 46 og 47 ovenfor.
.72.Under disse omstændigheder synes det ikke på forhånd givet, at betegnelsen naturrein er uforenelig med forekomsten af spor eller rester af pesticider i den omtvistede marmelade.Spørgsmålet om, hvorvidt betegnelsen naturrein er uforenelig med mængden af de rester af bly, cadmium og pesticider, der er målt i den omtvistede marmelade
73.Jeg mangler imidlertid at undersøge indholdet af de rester af bly, cadmium og pesticider, der er målt i den omtvistede marmelade. Betegnelsen naturrein kan nemlig ikke desto mindre vildlede forbrugeren, hvis levnedsmidlet har et særligt højt indhold af disse sundhedsfarlige eller forurenende stofferBetegnelsen naturrein ville så meget desto mere kunne vildlede forbrugeren, såfremt levnedsmidlet, på grund af det særlig høje indhold af de omtvistede stoffer, ville udgøre en fare for forbrugerens sundhed.
.74.Med henblik herpå er det hensigtsmæssigt at sammenligne det af den forelæggende ret angivne indhold med de i fællesskabsretten fastsatte maksimalgrænseværdier.75.Hvad angår bly og cadmium har jeg ikke fremdraget noget specifikt dokument om forekomsten af disse to stoffer i frugt. Kommissionen har imidlertid fremlagt dokumenter, der viser, at der er foretaget flere internationale og europæiske undersøgelser på dette område.I december 1998 vedtog Codex Alimenta- rium-udvalget under FAO [Food and Agriculture Organization (of the United Nations)] og WHODet skal fremhæves, at Domstolen jævnligt henviser til arbejdet i Codex altmentarius-udvalget under FAO og WHO: jf. f.eks dom af 12.3.1987, sag 178/84, Kommissionen mod Tyskland, kaldet Reinheitsgebot for øl, Sml. s. 1227, præmis 44, af 13.12.1990, sag C-42/90, Bellon, Sml. I, s. 4863, præmis 14, og af 4.6.1992, forenede sager C-13/91 og C-113/91, Debus, Sml. I, s. 3617, præmis 17.
dokumenter, der anbefalede vedtagelsen af internationale grænseværdier for bly og cadmium i visse levnedsmidler. Hvad angår frugt foreslog det en grænse på 0,3 mg/kg for rester af bly og 0,01 mg/kg for cadmiumBilag I til Kommissionens indlæg (s. 8 og 5).
.
Kommissionens Generaldirektorat for Industri (GD III) har i øvrigt foretaget en undersøgelse af medlemsstaternes lovgivning om maksimalgrænseværdier for bly og cadmium i levnedsmidler. I februar 1995 udarbejdede det et dokument benævnt Sammendrag af medlemsstaternes lovgivninger om grænseværdier for skadelige stoffer i levnedsmidlerBilag 2 til Kommissionens indlæg.
. Det fremgår af dette dokument, at medlemsstaterne for frugt og grøntsagers vedkommende tillader et blyindhold, der varierer mellem 0,1 mg/kg og 0,5 mg/kg og et cadmiumindhold mellem 0,02 mg/kg og 0,2 mg/kg. Endvidere fremgår det, at den tyske lovgivning i de fleste frugter tolererer en værdi på 0,5 mg/kg bly og en værdi på 0,2 mg/kg cadmium.
76.I det præjudicielle spørgsmål anfører Oberlandesgericht Köln, at Darbo-marmeladen indeholder følgende spor: < 0,01 mg/kg bly og 0,008 mg/kg cadmium.77.Heraf følger, at de målte rester i den omtvistede marmelade klart ligger under samtlige de ovenfor nævnte nationale og internationale værdier. Det omtvistede produkt har et blyindhold, som er 30 gange mindre end de grænseværdier, der — f.eks. — anbefales af Codex alimentariusudvalget under FAO og WHO. Endvidere — for at tage et andet eksempel — er produktets cadmiumindhold 25 gange mindre end de maksimalgrænseværdier, der er tilladt i henhold til den tyske lovgivning.78.Hvad angår pesticider må man henholde sig til bestemmelserne i direktiv 90/642 af 27. november 1990. Heri har Rådet udtrykkeligt opregnet maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsagerSom det fremgår af selve titlen på direktiv 90/642.
.Det fremgår af bilag II til direktiv 90/642, at maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i jordbær (undtagen vildtvoksende) er fastsat til 5 mg/kg såvel for procymidon som for vinclozolinHvad angår vinclozolin if. bilag II, punkt 1, litra v). til direktiv 90/642, som ændret ved artikel 2 i Rådets direktiv 93/58/EØF af 29.6.1993 om ændring af bilag II til direktiv 76/895/EØF samt bilaget til direktiv 90/642/EØF (EFT L 211, s. 6). Hvad angår procymidon jf. bilag II, punkt 1, litra v), b), til direktiv 90/642, som ændret ved artikel 3 i Kommissionens direktiv 98/82/EF af 27.10.1998 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF (EFT L 290, s. 25).
.
79.I det præjudicielle spørgsmål anfører den forelæggende ret imidlertid, at Darbo-marmeladen indeholder følgende rester: 0,016 mg/kg procymidon og 0,005 mg/kg vinclozolin.80.De mængder pesticider, der er målt i den omtvistede marmelade, er således væsentlig lavere end de i fællesskabsretten tilladte grænseværdierKommissionen betegner endda disse værdier som forbavsende lave (s. 11 i den franske oversættelse af Kommissionens indlæg).
. Indholdet af procymidon er mere end 300 gange mindre end den i direktiv 90/642 tilladte maksimalgrænseværdi. Endvidere er indholdet af vinclozolin 1000 gange mindre end de i fællesskabsretten tilladte maksimalgrænseværdier.81.Under disse omstændigheder mener jeg ikke, at betegnelsen naturrein kan vildlede forbrugeren med hensyn til den omtvistede marmelades beskaffenhed, og navnlig om dens kvalitet, sammensætning eller fremstillingsmåde. Navnlig er det på ingen måde godtgjort, at Darbo-marmeladen, på grund af spor eller rester af bly, cadmium og pesticider, ikke kan betegnes som naturlig eller forsynes med betegnelsen naturrein.Endvidere skal det fremhæves, at den omstændighed, at køberen ikke på produktets etikette informeres om forekomsten af de nævnte rester, ikke kan udgøre en vildledning af forbrugeren i den forstand, hvori udtrykket anvendes i bestemmelserne i direktiv 79/112, når henses til det meget lille indhold af de nævnte rester i forhold til de af de kompetente myndigheder (det være sig internationale, nationale eller fællesskabsmyndigheder) tilladte værdier.
82.Derfor skal jeg foreslå Domstolen at svare Oberlandesgericht Köln, at anvendelsen af betegnelsen naturrein på en jordbærmarmelade, som indeholder geleringsmidlet pektin samt spor eller rester af bly, cadmium og pesticider i de i forelæggelseskendelsen angivne mængder, ikke kan vildlede køberen med hensyn til levnedsmidlets beskaffenhed i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 79/112.