(1)

Ved brev af 30. november 2005 anmeldte Italien over for Kommissionen den støtte, som Italien påtænker at yde til Nuova Mineraria Silius. Kommissionen anmodede den 21. december om yderligere oplysninger, som Italien fremsendte ved brev registreret hos Kommissionen den 7. februar 2006.

(2)

Ved brev af 26. april 2006 underrettede Kommissionen Italien om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(4)

Den 12. maj 2006 blev der afholdt et møde med de italienske myndigheder, som derefter reagerede på procedurens indledning ved brev af 14. juli og brev af 30. august 2006. Kommissionen anmodede om uddybende oplysninger ved brev af 18. september, som Italien besvarede den 3. november og den 31. december 2006.

(5)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra interesserede parter og disse bemærkninger er videresendt til Italien med anmodning om eventuelle kommentarer. De italienske myndigheder fremsendte kommentarer ved brev af 3. november 2006.

(6)

Støtten ydes til Nuova Mineraria Silius SpA (NMS), som er en virksomhed, der ejes 100 % af den selvstyrende region Sardinien (RAS). NMS udnytter en fluoritaflejring (3) i kommunen Silius på Sardinien. I 2004 (det seneste år, hvor der foreligger oplysninger) havde virksomheden en omsætning på 4,96 mio. EUR og 163 ansatte.

(7)

NMS blev oprettet i 1992 af den selvstyrende region Sardinien og Minmet Financing Company. Virksomheden blev senere afstået af den selvstyrende region Sardinien (97,5 % i 1996 og nu 100 %) til det offentlige foretagende Ente Minerario Sardo (EMSA). EMSA trådte i likvidation i 1998. Kurators opdrag var at privatisere foretagendet eller, hvis dette ikke var muligt, at afvikle det. NMS blev imidlertid ikke afviklet, da det ikke lykkedes at privatisere NMS, og EMSA indstillede arbejdet (i juni 2002).

(8)

Efter at privatiseringsforsøget var slået fejl, underrettede Italien Kommissionen om en plan om at tilføre virksomheden ca. 24 mio. EUR i ny kapital. Ifølge oplysninger fra Italien var formålet med den nye kapital at investere i udnyttelsen af dybere liggende aflejringer; tanken var at øge de udvundne mineralers fluoritindhold og at øge minens samlede produktion.

(9)

Italien gør gældende, at ordningen kun er blevet anmeldt ud fra et ønske om at sikre retlig klarhed, eftersom ordningen ikke indebærer statsstøtte, af følgende to årsager:

Skulle Kommissionen konkludere, at den påtænkte foranstaltning indebærer et statsstøtteelement, vil Italien alternativt gøre gældende, at dette element kun omfatter det gevinstoverskud, som opnås takket være investeringsprojektet. Italiens beregninger viser, at dette overskud højst andrager 26 % af investeringerne, hvilket er under det loft, der gælder for regionalstøtte i det pågældende område (4).

(10)

Ifølge oplysninger fra de italienske myndigheder har NMS, ud over den anmeldte støtte, gennem de seneste år modtaget faste overførsler af offentlige midler fra virksomhedens eneste aktionær, den selvstyrende region Sardinien (5), til dækning af de konstante tab, der har været i tidsrummet forud for konkursen. Siden 1997 er der overført 90,7 mio. EUR, med følgende fordeling.

Disse overførsler er opført i virksomhedens regnskab under posterne »RAS til dækning af fremtidige tab« og »EMSA til dækning af fremtidige tab«.

(11)

De italienske myndigheder har endvidere bekræftet, at NMS har modtaget følgende offentlige tilskud:

(12)

I beslutningen om at indlede proceduren rejste Kommissionen tvivl om, hvorvidt den anmeldte foranstaltning er forenelig med fællesmarkedet, og navnlig hvorvidt den overholder Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (8) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«).

(13)

Tre konkurrerende virksomheder reagerede på Kommissionens opfordring til at fremsætte bemærkninger.

(14)

I henhold til første virksomhed har NMS været ude i en krise gennem 20 år og overlever kun takket være konstante overførsler af offentlige midler. Markedsnoteringerne har været stigende gennem de sidste fem år, hvilket har fået andre virksomheder til at udvide deres miner og åbne nye, men det er alligevel stadig ikke lykkes for NMS at få overskud. Hertil kommer, at virksomheden ikke kunne privatiseres, fordi den ikke giver noget afkast trods den statsstøtte, den har fået. I henhold til denne konkurrent er der tale om svimlende, skandaløse og utroligt uforholdsmæssigt store støttebeløb, således som det bl.a. fremgår af, at støtten i 2004 var dobbelt så stor som virksomhedens omsætning.

(15)

Den anden konkurrent har erklæret sig målløs over forholdene. NMS og andre europæiske producenter led kraftigt under de ugunstige markedsforhold i 1990'erne som følge af Kinas dumping; disse forhold har først bedret sig efter år 2000. Også selv om det var en kendt sag, at NMS modtog offentlige midler, var den konkurrerende virksomhed ikke underrettet om støttens størrelse, som efter dens opfattelse lå urimeligt højt. Denne konkurrent har beregnet, at NMS gennem de seneste 5-6 år har modtaget tilskud af en størrelse, som er ca. 10 gange større end det beløb, som ifølge sektorens normale standarder må betragtes som en normal investering pr. ton. Denne konkurrerende virksomhed konkluderer i sin egenskab af europæisk producent af fluorit på markedet, at den ikke kan acceptere en situation, hvor en enkelt virksomhed holdes i live i årevis ved en lind tilførsel af statsmidler.

(16)

Den tredje konkurrent protesterer på det kraftigste mod, at der ydes NMS en støtte, som efter dens mening har et både stort og uforholdsmæssigt omfang. Ifølge denne virksomhed er der et ekstremt dårligt forhold mellem omkostninger og resultater ved at yde så store beløb til en virksomhed, hvis minedrift har så ringe et omfang, idet der er risiko for, at tilskuddet blot går til opretholde beskæftigelsen i en urentabel mine.

(17)

De italienske myndigheder har i deres bemærkninger til indledningen af proceduren meddelt, at den selvstyrende region Sardinien har besluttet ikke at iværksætte den anmeldte støtteordning og at afvikle virksomheden på grund af dennes finansielle vanskeligheder. De italienske myndigheder bekræftede ved brev af 30. august 2006, at det er korrekt, at det blev besluttet at afvikle NMS på den ekstraordinære generalforsamling, der blev afholdt den 28. juli.

(18)

Italien har endvidere anført, a) at afviklingen af NMS' aktiviteter ikke ville gøre det muligt at tilbagebetale de finansieringsbeløb, der er udbetalt af den selvstyrende region Sardinien, b) at der efter virksomhedens udtræden af markedet ikke ville være andre påvirkninger på Fællesskabets interne samhandel, og c) at en eventuel beslutning om tilbagebetaling af støtte på denne baggrund ikke ville munde ud i konkrete resultater. Italien anmoder i konklusionen Kommissionen om ikke at udstede et påbud om tilbagesøgning af støtten.

(19)

For så vidt angår de bemærkninger, der er fremsat af NMS-konkurrenter, finder Italien dem ikke længere relevante, eftersom anmeldelsen er trukket tilbage og virksomheden afvikles.

(20)

Det hedder i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelige med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(21)

Kommissionen konstaterer, at de under punkt 8 og 10 omhandlede foranstaltninger indebærer, at der ydes statslige midler, som kan tilskrives de offentlige myndigheder. Dette offentlige tilskud begunstiger én enkelt virksomhed, og det opfylder derfor selektivitetskriteriet. Eftersom NMS har været aktiv på fluoritmarkedet, dvs. inden for en sektor, hvor der er samhandel mellem medlemsstaterne, er kriteriet vedrørende påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne også opfyldt. De italienske myndigheders argument om, at samhandelen ikke påvirkes, må afvises, da det følger af fast retspraksis, at en støtte, der ydes af en stat eller ved hjælp af statsmidler, og som styrker en virksomheds stilling i forhold til andre virksomheder (9), som konkurrerer inden for Fællesskabets interne samhandel, påvirker konkurrenterne negativt. At der er samhandel mellem medlemsstaterne, fremgår i øvrigt klart af de bemærkninger, som fluoritproducerende konkurrenter i forskellige medlemsstater har indsendt som reaktion på procedurens indledning.

(22)

Med hensyn til argumentet i den oprindelige anmeldelse om, at den selvstyrende region Sardinien kan sidestilles med en markedsøkonomisk operatør, skal Kommissionen bemærke, at NMS på baggrund af virksomhedens økonomiske resultater gennem de seneste år og udviklingen i dens finansielle indikatorer (10) må betragtes som »en kriseramt virksomhed«, som defineret i afsnit 2.1 i rammebestemmelserne.

(23)

På baggrund heraf og eftersom det gennem de sidste år har været nødvendigt at dække NMS' underskud, mener Kommissionen, at det er meget usandsynligt, at en investor i en markedsbaseret økonomi ville afsætte yderligere midler — 24 mio. EUR — til et projekt, som har vist sig urentabelt. Dette underbygges yderligere af, at de forsøg på at privatisere virksomheden, som blev indledt i 1999 og løb indtil 2002, slog fejl. Endnu en bekræftelse herpå er de reaktioner, som konkurrerende virksomheder har givet udtryk for.

(24)

Den selvstyrende region Sardinien har ikke tidligere vist nogen interesse for at måle, hvordan omkostningerne i forbindelse med en afvikling forholder sig til omkostningerne ved at fortsætte NMS' aktiviteter. Tværtimod fravalgte man eksplicit afvikling i juni 2002, da det stod klart, at privatiseringsforsøget var slået fejl.

(25)

Det fremgår klart af anmeldelsen, at den selvstyrende region Sardinien i vid udstrækning har givet NMS tilskud af sociale årsager, fordi virksomheden er et af de få tilbageværende industriforetagender i regionen. Argumenter af denne art, har imidlertid ingen relevans for investorer, som er aktive inden for en markedsbaseret økonomi.

(26)

Kommissionen fastholder således den konklusion, den var nået til i beslutningen om at indlede proceduren, om at den investering, der var foreslået i den oprindelige anmeldelse, sammen med aktieindehaverens overførsler til dækning af tab, i alt 114,7 mio. EUR, udgør statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede forstand. Den anden støtte (dækningen af tab) er ulovlig, fordi den er en overtrædelse af traktatens artikel 88, stk. 3. Hvad angår den foranstaltning, der omhandledes i den oprindelige anmeldelse, har de italienske myndigheder bekræftet, at en del af midlerne allerede er udbetalt til støttemodtageren med henblik på varetagelse af »visse uopsættelige hastearbejder«. Det vil sige, at denne del af støtten, hvis omfang er ukendt, også er ulovlig.

(27)

Det bestrides ikke, at de nationale foranstaltninger, der omhandles under punkt 11, er statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede forstand. Italien har imidlertid erklæret, at der endnu ikke er ydet støtte på grundlag af lov nr. 752/82.

(28)

Hovedformålet med de under punkt 8 og 10 omhandlede foranstaltninger skulle således være at yde støtte til en kriseramt virksomhed. Sådanne tilfælde kan — under forudsætning af, at de relevante kriterier er opfyldt — henføres under undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvori der åbnes mulighed for at yde statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når dette ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(29)

Støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder omfattes af rammebestemmelserne.

(30)

Ifølge overgangsbestemmelserne finder rammebestemmelserne anvendelse ved vurderingen af rednings- og omstruktureringsstøtte, der er ydet uden godkendelse fra Kommissionen (ulovlig støtte) i tilfælde, hvor støtten eller en del af denne er ydet efter den 1. oktober 2004, dvs. den dag, hvor de nye rammebestemmelser blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (punkt 104). Det vil således sige, at de nye rammebestemmelser er gældende i dette tilfælde, eftersom anmeldelsen blev indsendt i 2005, og der er blevet udbetalt mindst 11 mio. EUR i offentlige tilskud (af de 90,7 mio. EUR til dækning af underskuddet) siden den 1. oktober 2004.

(31)

Spørgsmålet om, hvorvidt den støtte, der er ydet i medfør af lov nr. 488/92 og eventuelt lov nr. 752/82, er forenelig med det fælles marked, skal også vurderes på grundlag af rammebestemmelserne; Kommissionen fastslår nemlig, at støtte til kriseramte virksomheder kan bidrage til at fremme økonomiske aktiviteter, uden at det får negativ indflydelse på samhandelen i et omfang, der strider mod den fælles interesse, men kun hvis de i rammebestemmelserne (11) fastsatte krav hertil overholdes. Eftersom lov nr. 488/92 eksplicit udelukker kriseramte virksomheder, konkluderer Kommissionen, at NMS ikke kunne komme i betragtning for regionalstøtte på grundlag af nævnte lov, da virksomheden allerede var kriseramt på det tidspunkt, hvor støtten blev vedtaget (i maj 2002) (12).

(32)

Af samme årsag må man afvise det argument, de italienske myndigheder subsidiært har anført til støtte for det standpunkt, at en eventuel støtte ville ligge under de lofter, der gælder for regionalstøtte på Sardinien.

(33)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt NMS kan komme i betragtning til omstruktureringsstøtte, mener Kommissionen, at de i rammebestemmelserne fastsatte forenelighedskrav ikke er opfyldt. Nærmere betegnet:

(34)

Kommissionen noterer sig Italiens oplysning om, at den selvstyrende region Sardinien har besluttet ikke at iværksætte den anmeldte støtte (24 mio. EUR), men har besluttet at afvikle NMS på baggrund af virksomhedens finansielle vanskeligheder. Uanset Italiens argumenter mener Kommissionen under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (14), at den effektive konkurrence skal genetableres; til det formål er det nødvendigt, at støtten, inklusive renter, omgående tilbagebetales.

(35)

Kommissionen konstaterer, at Italien har overtrådt traktatens artikel 88, stk. 3, ved ulovligt at iværksætte forskellige foranstaltninger, nærmere betegnet gentagen dækning af NMS' tab, ydelse af støtte på grundlag af lov nr. 488/92 og et ministerdekret af 28. december 2000 og potentielt delvis ydelse af den ekstrastøtte, der er genstand for anmeldelsen. Kommissionen konstaterer ydermere, at den i den oprindelige anmeldelse omhandlede støtte og den støtte, som er ydet i medfør af ministerdekret af 28. december på grundlag af artikel 9 i den italienske lov nr. 752/82, ikke er forenelige med fællesmarkedet, og at de i EF-traktaten fastsatte undtagelsesbestemmelser ikke kan bringes i anvendelse herpå. Den del af ovennævnte støtte, som endnu ikke er udbetalt (15), må derfor ikke udbetales, og den allerede udbetalte støtte, der i alt andrager 98,3 mio. EUR inklusive 90,7 mio. EUR til dækning af virksomhedens tab (se punkt 10), plus yderligere 7,66 mio. EUR, der er udbetalt på grundlag af ministerdekretet af 9. maj (se punkt 11), skal tilbagesøges —