52010PC0784

/* KOM/2010/0784 endelig udg.- CNS 2010/0387 */ Forslag til RÅDETS DIREKTIV om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 4.1.2011

KOM(2010) 784 endelig

2010/0387 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

(Omarbejdning)

BEGRUNDELSE

1. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette er et minimumskrav, og at tjenestegrenene skal bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at EU-reglerne er klare og lette at forstå.

2. Kommissionen har påbegyndt kodifikationen af Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater[2], og et relevant forslag er blevet forelagt den lovgivende myndighed[3]. Det nye direktiv skulle have erstattet de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det[4].

3. Under lovgivningsproceduren gav Europa-Parlamentet og Rådet udtryk for det synspunkt, at ordlyden i artikel 4, stk. 3, andet afsnit i direktiv 90/435/EØF, sådan som den genfindes i artikel 4, stk. 5 i den foreslåede kodificerede tekst, kunne forstås som etableringen af et sekundært retsgrundlag. I lyset af Domstolens dom af 6. maj 2008 i sag C-133/96, og for at undgå enhver tvivl og af hensyn til retssikkerheden, anmodede de to institutioner om, at omformulere bestemmelsen i den foreslåede kodificerede tekst. Eftersom en sådan omarbejdning ville indebære en indholdsmæssig ændring og derfor vil gå videre end en simpel kodifikation, blev det anset for nødvendigt at anvende punkt 8[5] i Aftale mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster, jf. den fælles erklæring, der er knyttet til dette punkt[6].

4. Ændringen der skal foretages i artikel 4, stk. 5 i den foreslåede kodificerede tekst vedrører indsættelsen af ord til præcisering af, at reglerne i denne bestemmelse er vedtaget af Rådet i overensstemmelse med proceduren i traktaten.

5. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der foretages en omarbejdning af direktiv 90/435/EØF i stedet for en kodifikation med henblik på at indarbejde den nødvendige ændring.

ê 90/435/EØF (tilpasset)

2010/0387 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

(Omarbejdning)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel Ö 115 Õ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[7],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8],

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

ò ny

(1) Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater[9] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[10]. Med de nye ændringer, bør dette direktiv omarbejdes af hensyn til klarheden.

ê 2003/123/EF Betragtning 2 (tilpasset)

(2) Formålet med Ö dette Õ direktiv er at fritage udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat, og at afskaffe dobbeltbeskatning af sådanne indkomster på moderselskabets niveau.

ê 90/435/EØF Betragtning 1 (tilpasset)

(3) Sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater kan være nødvendige for at tilvejebringe hjemmemarkedslignende forhold i EU og dermed sikre, at Ö det indre Õ marked kommer til at fungere bedst muligt. Sådanne sammenslutninger bør ikke hæmmes af særlige restriktioner, forskelsbehandlinger eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes beskatningsregler. Det er derfor vigtigt at Ö fastsætte Õ konkurrenceneutrale beskatningsregler for disse sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig det Ö indre Õ markeds krav, øge deres produktivitet og styrke deres konkurrencemæssige position på internationalt plan.

ê 90/435/EØF Betragtning 2

(4) Sådanne sammenslutninger kan føre til, at der oprettes koncerner bestående af moder- og datterselskaber.

ê 90/435/EØF Betragtning 3 (tilpasset)

(5) Ö Inden direktiv 90/435/EF trådte i kraft, varierede Õ de beskatningsregler Ö , der regulerede Õ forbindelserne mellem moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og Ö de var Õ generelt mindre fordelagtige end de regler, der gælder for forbindelserne mellem moder- og datterselskaber fra samme medlemsstat. Samarbejdet mellem selskaber fra forskellige medlemsstater Ö var Õ således undergivet ringere vilkår end samarbejdet mellem selskaber fra samme medlemsstat. Ö Det var nødvendigt at fjerne Õ denne forskelsbehandling Ö gennem indførsel af Õ en fælles ordning, hvorved det bliver lettere at sammenslutte selskaber på EU-plan.

ê 90/435/EØF Betragtning 4 (tilpasset)

(6) Hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, Ö skal Õ den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende enten undlade at beskatte dette udbytte eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette udbytte.

ê 90/435/EØF Betragtning 5

(7) For at sikre skattemæssig neutralitet bør det udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.

ê 2003/123/EF Betragtning 8

(8) Overskud, der betales til og modtages som udbytte af et moderselskabs faste driftssted, bør have samme behandling som den, der finder anvendelse mellem et datterselskab og dets moderselskab. Dette gælder også den situation, hvor et moderselskab og dets datterselskab er beliggende i samme medlemsstat og det faste driftssted i en anden medlemsstat. På den anden side forekommer det, at i situationer, hvor det faste driftssted og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat, med forbehold af anvendelsen af traktatens principper, behandle denne situation på grundlag af sin nationale lovgivning.

ê 2003/123/EF Betragtning 9

(9) I forbindelse med behandlingen af faste driftssteder kan der opstå behov for, at medlemsstaterne fastsætter betingelser og vedtager retsakter for at beskytte den nationale skatteindtægt og forhindre omgåelse af nationale love i overensstemmelse med traktatens principper og under hensyntagen til internationalt anerkendte skattemæssige regler.

ê 2003/123/EF Betragtning 10

(10) Når koncerner organiseres i kæder af selskaber, og overskud udloddes til moderselskabet gennem kæden af datterselskaber, bør dobbeltbeskatning afskaffes, enten gennem fritagelse eller skattegodtgørelse. I tilfælde af skattegodtgørelse bør moderselskabet kunne fradrage enhver skat, der er betalt af ethvert datterselskab i kæden, forudsat at de i nærværende direktiv fastsatte betingelser er opfyldt.

ò ny

(11) I lyset af Domstolens dom af 6. maj 2008 i sag C-133/96[11], blev det anset for nødvendigt at omformulere ordlyden af artikel 4, stk. 3, andet afsnit i direktiv 90/435/EØF, med henblik på at præcisere, at reglerne i denne bestemmelse er vedtaget af Rådet i overensstemmelse med proceduren i traktaten.

ê

(12) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne –

ê 90/435/EØF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Hver medlemsstat anvender dette direktiv:

a) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater

b) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af

ê 2003/123/EF Art. 1, nr. 1

c) på overskud, som faste driftssteder, beliggende i denne medlemsstat, af selskaber i andre medlemsstater modtager som udbytte fra deres datterselskaber hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende

d) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til faste driftssteder, beliggende i en anden medlemsstat, af selskaber i samme medlemsstat, som de er datterselskaber af.

2. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug.

Artikel 2

ê 90/435/EØF (tilpasset)

Ö I dette direktiv forstås ved: Õ

ê 90/435/EØF

a) »selskab i en medlemsstat«: ethvert selskab

i) der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A

ii) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne stat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for EU

iii) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat.

ê 2003/123/EF Art. 1, nr. 2, anden del

b) »fast driftssted«: et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem aktiviteterne i et selskab i en anden medlemsstat udføres helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds overskud er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er beliggende, i henhold til den relevante bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst eller, hvis der ikke er indgået en sådan overenskomst, i henhold til national lov.

ê 2003/123/EF Art. 1, nr. 3 (tilpasset)

Artikel 3

1. I dette direktiv Ö gælder følgende: Õ

a) status som moderselskab skal tildeles:

i) mindst ethvert selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst Ö 10 % Õ

ii) på samme betingelser et selskab i en medlemsstat, som har en andel i kapitalen i et selskab i samme medlemsstat på mindst Ö 10 % Õ, der helt eller delvis besiddes af førstnævnte selskabs faste driftssted beliggende i en anden medlemsstat

ê 2003/123/EF Art. 1, nr. 3

b) Et »datterselskab« er et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den andel, der er omhandlet i punkt a).

ê 90/435/EØF

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne:

a) ved bilateral aftale erstatte kapitalandelskriteriet med stemmerettighedskriteriet

b) undlade at anvende dette direktiv på selskaber i denne medlemsstat, der ikke i en sammenhængende periode på mindst to år har besiddet en kapitalandel, der giver ret til betegnelsen moderselskab, eller på selskaber, i hvilke et selskab i en anden medlemsstat ikke i en sammenhængende periode på mindst to år har besiddet sådan kapitalandel.

Artikel 4

ê 2003/123/EF Art. 1, nr. 4, litra a) (tilpasset)

1. Hvis et moderselskab eller dets faste driftssted som følge af moderselskabets forbindelse med sit datterselskab modtager overskud, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, skal moderselskabets stat og det faste driftssteds stat:

a) enten undlade at beskatte dette overskud; eller

b) beskatte dette overskud, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau Ö er omfattet af definitionerne i artikel 2 og Õ opfylder kravene i artikel 3 på ethvert niveau.

ê 2003/123/EF Art. 1, nr. 4, litra b) (tilpasset)

2. Intet i dette direktiv er til hinder for, at den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, på grundlag af denne stats vurdering af datterselskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et datterselskab som skattemæssigt transparent og derfor beskatter moderselskabet på grundlag af dets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som dette overskud opstår. I så fald skal den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, undlade at beskatte overskud udloddet af datterselskabet.

Når den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, medregner moderselskabets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som det opstår, skal den enten fritage dette overskud eller give moderselskabet tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører moderselskabets andel i overskuddet, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau Ö er omfattet af definitionerne i artikel 2 og Õ opfylder kravene i artikel 3 på ethvert niveau.

ê 90/435/EØF

è1 2003/123/EF Art. 1, nr. 4, litra c)

3. Enhver medlemsstat bevare muligheden for at fastsætte, at udgifter i forbindelse med kapitalandelen og kapitaltab, der er et resultat af udlodningen af datterselskabets udbytte, ikke kan fradrages i moderselskabets skattepligtige overskud.

Hvis forvaltningsudgifterne i forbindelse med kapitalandelen i dette tilfælde fastsættes til et fast beløb, kan dette faste beløb ikke overstige 5 % af det udbytte, som datterselskabet udlodder.

4. è1 Stk. 1 og 2 finder anvendelse indtil datoen for den faktiske iværksættelse af en fælles selskabsbeskatning ç.

ê 90/435/EØF (tilpasset)

ð ny

5. Rådet ðvil, når tiden er inde, med enstemmighed fastsætte de nødvendige bestemmelser, efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, der skal gaelde fra ikrafttrædelsen af en fælles selskabsskatteordningï, når tiden er inde, vedtage de bestemmelser, der skal gælde fra Ö iværksættelsen af en fælles selskabsbeskatning Õ.

Artikel 5

ê 2003/123/EF Art. 1, nr. 5, litra a)

Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.

ê 90/435/EØF (tilpasset)

Artikel 6

Den medlemsstat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, kan ikke opkræve kildeskat af det udbytte, som dette selskab modtager fra datterselskabet.

Artikel 7

1. Udtrykket »kildeskat«, således som det anvendes i dette direktiv, omfatter Ö ikke Õ den forskudsbetaling eller forudbetaling af selskabsskat, der foretages til den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, i forbindelse med udlodning af udbytte til moderselskabet.

2. Ö Dette Õ direktiv berører Ö ikke Õ anvendelsen af interne bestemmelser eller bestemmelser i henhold til overenskomster, der har til formål at ophæve eller lempe økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter, især bestemmelser om betaling af skattegodtgørelse til udbyttemodtagerne.

Artikel 8

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

ê

Artikel 9

Direktiv 90/435/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 10

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 90/435/EØF Art. 9

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i […]

På Rådets vegne

Formand

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag, pkt. 7, litra b) (tilpasset)

BILAG I

Ö Del A Õ

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag, pkt. 7, litra b)

è1 Berigtigelse, EFT L 16af 18.1.1997, s. 98

LISTE OVER DE SELSKABER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 2, LITRA a), nr. i)

a) De selskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE)[12] og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE), for så vidt angår medarbejderindflydelse[13], og andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)[14] og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab, for så vidt angår medarbejderindflydelse[15].

b) De selskaber, der i belgisk ret benævnes »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société privée à responsabilité limitée«/»besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité limitée«/»coöperatieve vennootschap met beperkte aansprakelijkheid« og »société coopérative à responsabilité illimitée«/»coöperatieve vennootschap met onbeperkte aansprakelijkheid«, »société en nom collectif«/»vennootschap onder firma«, »société en commandite simple«/»gewone commanditaire vennootschap« samt offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte retlige former og andre selskaber oprettet i henhold til belgisk ret, der er omfattet af belgisk selskabsskat.

c) De selskaber, der i bulgarsk ret benævnes »събирателно дружество«, »командитно дружество«, »дружество с ограничена отговорност«, »акционерно дружество«, »командитно дружество с акции«, »неперсонифицирано дружество«, »кооперации«, »кооперативни съюзи«, »държавни предприятия«, der er oprettet i henhold til bulgarsk ret og driver handelsvirksomhed.

d) De selskaber, der i tjekkisk ret benævnes »akciová společnost«, »společnost s ručením omezeným«.

e) De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.

f) De selskaber, der i tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«, »Gesellschaft mit beschränkter Haftung«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaft« og »Betriebe gewerblicher Art von juristischen Personen des öffentlichen Rechts« og andre selskaber oprettet i henhold til tysk ret, der er omfattet af tysk selskabsskat.

g) De selskaber, der i estisk ret benævnes »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts«, »tulundusühistu«.

h) De selskaber, der er registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i henhold til Industrial and Provident Societies Act, »building societies« registreret i henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks« i henhold til Trustee Savings Banks Act, 1989.

i) De selskaber, der i græsk ret benævnes »ανώνυμη εταιρεία«, »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης (Ε.Π.Ε.)«, og andre selskaber oprettet i henhold til græsk ret, der er omfattet af græsk selskabsskat

j) De selskaber, der i spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por acciones« og »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser. Andre enheder oprettet i henhold til spansk ret, der er omfattet af spansk selskabsskat (»impuesto sobre sociedades«.

k) De selskaber, der i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions« »société à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«, »sociétés d'assurances mutuelles«, »caisses d'épargne et de prévoyance«, »sociétés civiles«, som automatisk er omfattet af selskabsbeskatning, »coopératives« og »unions de coopératives« samt offentlige industri- og handelsvirksomheder og -foretagender og andre enheder oprettet i henhold til fransk ret, der er omfattet af fransk selskabsskat.

l) De selskaber, der i italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per azioni«, »società a responsabilità limitata«, »società cooperative« og »società di mutua assicurazione« samt offentlige og private virksomheder, der helt eller overvejende driver handelsvirksomhed.

m) De selskaber, der i cypriotisk ret benævnes »εταιρείες« som defineret i indkomstskattelovgivningen.

n) De selskaber, der i lettisk ret benævnes »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«.

o) Selskaber registreret i henhold til litauisk ret.

p) De selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société coopérative organisée comme une société anonyme«, »association d'assurances mutuelles«, »association d'épargne-pension« og »entreprise de nature commerciale, industrielle ou minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes, des établissements publics et des autres personnes morales de droit public« og andre selskaber oprettet i henhold til luxembourgsk ret, der er omfattet af luxembourgsk selskabsskat.

q) De selskaber, der i ungarsk ret benævnes »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös vállalat«, »korlátolt felelősségű társaság«, »részvénytársaság«, »egyesülés«, »szövetkezet«.

r) De selskaber, der i maltesisk ret benævnes »Kumpaniji ta' Responsabilita' Limitata«, »Soċjetajiet en commandite li l-kapital tagħhom maqsum f'azzjonijiet«.

s) De selskaber, der i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennnootschap«, »besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«, »Coöperatie«, »onderlinge waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene rekening«, »vereniging op coöperatieve grondslag«, »vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre selskaber oprettet i henhold til nederlandsk ret, der er omfattet af nederlandsk selskabsskat.

t) De selskaber, der i østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Gesellschaft mit beschränkter Haftung«, »Versicherungsvereine auf Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaften«, »Betriebe gewerblicher Art von Körperschaften des öffentlichen Rechts«, »Sparkassen« og andre selskaber oprettet i henhold til østrigsk ret, der er omfattet af østrigsk selskabsskat.

u) De selskaber, der i polsk ret benævnes »spółka akcyjna«, »spółka z ograniczoną odpowiedzialnością«.

v) è1 De handelsselskaber eller almindelige, borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt kooperativer og offentlige virksomheder, der er registreret i henhold til portugisisk ret ç.

w) De selskaber, der i rumænsk ret benævnes »societăţi pe acţiuni«, »societăţi în comandită pe acţiuni«, »societăţi cu răspundere limitată«.

x) De selskaber, der i slovensk ret benævnes »delniška družba«, »komanditna družba«, »družba z omejeno odgovornostjo«.

y) De selskaber, der i slovakisk ret benævnes »akciová spoločnos«, »spoločnosť s ručením obmedzeným«, »komanditná spoločnosť«.

z) De selskaber, der i finsk ret benævnes »osakeyhtiö«/»aktiebolag«, »osuuskunta«/ »andelslag«, »säästöpankki«/»sparbank« og »vakuutusyhtiö«/»försäkringsbolag«.

aa) De selskaber, der i svensk ret benævnes »aktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska föreningar«, »sparbanker« og »ömsesidiga försäkringsbolag«.

ab) De selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret.

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag, pkt. 7, litra b) (tilpasset)

Ö Del B Õ

Ö LISTE OVER DE FORMER FOR SKAT, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 2, LITRA a), nr. iii) Õ

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), første led

- impôt des sociétés/vennootschapsbelasting i Belgien

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag pkt. 7, litra a)

- корпоративен данък i Bulgarien

ê Tiltrædelsesakten af 2003 Art. 20 og bilag II, pkt. 8, s. 560

- aň z příjmu˚ právnických osob i Den Tjekkiske Republik

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), andet led

- selskabsskat i Danmark

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), tredje led

- Körperschaftssteuer i Tyskland

ê Tiltrædelsesakten af 2003 Art. 20 og bilag II, pkt. 8, s. 560

- Tulumaks i Estland

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), syvende led

- corporation tax i Irland

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), fjerde led

- φόρος εισοδήματος νομικών προσώπων κερδοσκοπικού χαρακτήρα i Grækenland

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), femte led

- impuesto sobre sociedades i Spanien

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), sjette led

- impôt sur les sociétés i Frankrig

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), ottende led

- imposta sul reddito delle persone giuridiche i Italien

ê Tiltrædelsesakten af 2003 Art. 20 og bilag II, pkt. 8, s. 560

- φόρος εισοδήματος i Cypern

- uzņēmumu ienākuma nodoklis i Letland

- pelno mokestis i Litauen

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), niende led

- impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg

ê Tiltrædelsesakten af 2003 Art. 20 og bilag II, pkt. 8, s. 560

- társasági adó, osztalékadó i Ungarn

- taxxa fuq l-income i Malta

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), tiende led

- vennootschapsbelasting i Nederlandene

ê Tiltrædelsesakten af 1994 Art. 29 og bilag I, s. 196

- Körperschaftssteuer i Østrig

ê Tiltrædelsesakten af 2003 Art. 20 and bilag II, pkt. 8, s. 560

- podatek dochodowy od osób prawnych i Polen

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), elvte led

- imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas i Portugal

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag pkt. 7, litra a)

- impozit pe profit i Rumænien

ê Tiltrædelsesakten af 2003 Art. 20 og bilag II, pkt. 8, s. 560

- davek od dobička pravnih oseb i Slovenien

- daň z príjmov právnických osôb i Slovakiet

ê Tiltrædelsesakten af 1994 Art. 29 og bilag I, s. 196

- yhteisöjen tulovero/inkomstskatten för samfund i Finland

- statlig inkomstskatt i Sverige

ê 90/435/EØF Art. 2, litra c), tolvte led

- corporation tax i Det Forenede Kongerige.

_____________

é

BILAG II

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer (jf. artikel 9)

Rådets direktiv 90/435/EØF (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6) |

Tiltrædelsesakten af 1994, bilag I, punkt XI.B.I.3 (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 196) |

Rådets direktiv 2003/123/EF (EUT L 7 af 13.1.2004, s. 41) |

Tiltrædelsesakten af 2003, bilag II, punkt 9.8 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 555) |

Rådets direktiv 2006/98/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 129) | Udelukkende bilag, pkt. 7 |

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 9)

Direktiv | Gennemførelsesfrist |

90/435/EØF | 31. december 1991 |

2003/123/EF | 1. januar 2005 |

2006/98/EF | 1. januar 2007 |

_____________

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 90/435/EØF | Nærværende direktiv |

Artikel 1, stk. 1, første til fjerde led | Artikel 1, stk. 1, litra a) til d) |

Artikel 1, stk. 2 | Artikel 1, stk. 2 |

Artikel 2, stk. 1, første del af indledende tekst | Artikel 2, indledende stykke |

Artikel 2, stk. 1, anden del af indledende tekst | Artikel 2, litra a), indledende tekst |

Artikel 2, stk. 1, litra a) | Artikel 2, litra a), nr. i) |

Artikel 2, stk. 1, litra b) | Artikel 2, litra a), nr. ii) |

Artikel 2, stk. 1, litra c), indledende tekst af første afsnit, og andet afsnit | Artikel 2, litra a), nr. iii) |

Artikel 2, stk. 1, litra c), første afsnit, første til syvogtyvende led | Bilag I, del B, første til syvogtyvende led |

Artikel 2, stk. 2 | Artikel 2, litra b) |

Artikel 3, stk. 1, indledende tekst | Artikel 3, stk. 1, indledende tekst |

Artikel 3, stk. 1, litra a), første afsnit, indledende ord | Artikel 3, stk. 1, litra a), indledende tekst |

Artikel 3, stk. 1, litra a), første afsnit, afsluttende ord | Artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i) |

Artikel 3, stk. 1, litra a) andet afsnit | Artikel 3, stk. 1, litra, nr. ii) |

Artikel 3, stk. 1, litra a), tredje afsnit | - |

Artikel 3, stk. 1, litra a), fjerde afsnit | - |

Artikel 3, stk. 1, litra b) | Artikel 3, stk. 1, litra b) |

Artikel 3, stk. 2, første og andet led | Artikel 3, stk. 2, litra a) og b) |

Artikel 4, stk. 1, første og andet led | Artikel 4, stk. 1, litra a) og b) |

Artikel 4, stk. 1a | Artikel 4, stk. 2 |

Artikel 4, stk. 2, første punktum | Artikel 4, stk. 3, første afsnit |

Artikel 4, stk. 2, andet punktum | Artikel 4, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 4, stk. 3, første afsnit | Artikel 4, stk. 4 |

Artikel 4, stk. 3, andet afsnit | Artikel 4, stk. 5 |

Artikel 5, 6 og 7 | Artikel 5, 6 og 7 |

Artikel 8, stk. 1 | - |

Artikel 8, stk. 2 | Artikel 8 |

- | Artikel 9 |

- | Artikel 10 |

Artikel 9 | Artikel 11 |

Bilag | Bilag I, del A |

- | Bilag II |

- | Bilag III |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodifikation af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig udg.

[3] KOM(2008) endelig udg.

[4] Se del A i bilag II til dette forslag.

[5] ” Skulle det under den lovgivningsmæssige procedure vise sig nødvendigt at foretage indholdsmæssige ændringer og ikke blot en kodifikation, forelægger Kommissionen i givet fald det eller de nødvendige forslag med henblik herpå. ”

[6] ” Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen tager til efterretning, at Kommissionen, såfremt det skulle vise sig nødvendigt at foretage indholdsmæssige ændringer og ikke blot en kodifikation, i hvert enkelt tilfælde kan vælge, om den vil foreslå en omarbejdelse eller i stedet forelægge et særskilt forslag om ændring under opretholdelse af forslaget om kodifikation, hvori ændringen så efter sin vedtagelse vil blive indarbejdet .”

[7] EUT C [...] af [...], s. [...].

[8] EUT C [...] af [...], s. [...].

[9] EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6.

[10] Se bilag II, del A.

[11] Samling af Afgørelser 2008, s. I-03189.

[12] EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

[13] EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.

[14] EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

[15] EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.