Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF /* KOM/2001/0452 endelig udg. - COD 2001/0176 */
EF-Tidende nr. 304 E af 30/10/2001 s. 0250 - 0259
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF 1.A. Kapitel I (Indledende bestemmelser) Direktivforslaget omfatter den overvågning, der er omhandlet i direktiv 92/117/EØF. I princippet er ingen zoonoser udelukket fra direktivets anvendelsesområde. Der er dog planlagt særskilte regler for transmissible spongiforme encephalopatier, og de er derfor ikke med i dette direktivs anvendelsesområde. Den foreslåede overvågning bør foretages i dyrepopulationer og om nødvendigt i andre led i fødevarekæden. Medlemsstaterne bør udpege en ansvarlig myndighed i forbindelse med direktivet og sikre tilfredsstillende samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvar for dyresundhed, fødevarehygiejne, overførbare sygdomme og zoonoseovervågning. 1.B. Kapitel II (Overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser) Ifølge forslaget skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til generel overvågning af zoonotiske organismer. Listen over organismer, der skal overvåges, bygger især på udtalelse af 12. april 2000 om zoonoser fra Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden. Overvågningsordningerne baseres på primært de ordninger, der i forvejen findes i medlemsstaterne. Der indføres dog procedurer vedrørende fastsættelse af fælles kriterier for dataindsamling. Et andet nyt element i forslaget er indførelsen af et grundlag for koordinerede EF-overvågningsprogrammer. Sådanne koordinerede programmer har en relevant, men begrænset varighed (1-3 år), og resultaterne af undersøgelserne kan anvendes som grundlag for eventuelle ændringer af målene for reduktion af patogener. Al kontrol baseret på sådanne overvågningsdata foregår dog principielt ifølge medlemsstaternes egne bestemmelser. Indsamling af oplysninger om zoonoser hos mennesker er af meget stor betydning, for at fødevarelovgivningen kan bygge på videnskabelig rådgivning, og for at få feedback om kontrollens effektivitet og om fornødent omlægge foranstaltningerne. Beslutning nr. 2119/98/EF [1], der trådte i kraft den 1.1.1999, opstiller regler for denne dataindsamling. Det er endvidere fastsat i beslutning 2000/96/EF [2], hvilke zoonoser der gradvis skal omfattes. Dette net for overførbare sygdomme bør samtidig anvendes som led i overvågningen og bekæmpelsen af zoonoser. Det kræves derfor i direktivforslaget, at medlemsstaternes sundheds-, veterinær- og fødevaremyndigheder arbejder tæt sammen. [1] EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1. [2] EFT L 28 af 3.2.2000, s. 50. På grund af zoonotiske organismers stigende antibiotikaresistens foreslås det, at også dette overvåges i henhold til direktivforslaget. 1.C. Kapitel III (Fødevarebårne udbrud) Som et særskilt krav foreslås det, at fødevarebårne udbrud overvåges. For øjeblikket indsamles epidemiologiske data om udbrud af et Europa-dækkende WHO-baseret system, hvilket gør dataindsamlingen langsom. Overvågningen og den dertil hørende rapportering om udbrud ville give vigtige oplysninger om hovedårsagerne til fødevarebårne sygdomme. Foranstaltninger vedrørende mistænkelige fødevarer og produktionsbetingelserne for disse ligger imidlertid uden for dette direktivs anvendelsesområde. 1.D. Kapitel IV (Udveksling af oplysninger) Fødevareproducenter får pligt til at opbevare resultaterne af zoonoseprøverne og til efter anmodning at meddele disse resultater til de ansvarlige myndigheder. Medlemsstaterne skal hvert år udarbejde en rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, som de skal sende til Kommissionen og til Den Europæiske Fødevaremyndighed, der oprettes ifølge forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af Myndigheden og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender (KOM(2000) 716 endelig). Fødevaremyndigheden skal udarbejde en sammenfattende rapport, som også kan omfatte relevante oplysninger fra andre EU-dækkende kilder, f.eks. programmer for udryddelse af dyresygdomme og net vedrørende overførbare sygdomme. 1.E. Kapitel V (Laboratorier) I forslaget fastsættes bestemmelserne om udpegning af EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier og om fastlæggelse af deres opgaver. 1.F. Kapitel VI (Gennemførelse) Der fastsættes regler om forskriftsproceduren og overgangsbestemmelser. 1.G. Kapitel VII (Afsluttende bestemmelser) Forslaget indeholder også bestemmelser om ophævelse af direktiv 92/117/EØF og om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet [3]. [3] EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Beslutningen er senest ændret ved Rådets beslutning 2001/12/EF (EFT L 3 af 6.1.2001, s. 27). Da bestemmelserne i direktiv 92/117/EØF bliver dækket af direktivforslaget og forslaget til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF, foreslås det, at det eksisterende direktiv ophæves. For at sikre en glidende overgang og løbende kontrol foreslås det imidlertid, at visse af kravene i medfør af direktiv 92/117/EØF fortsat skal gælde, indtil tilsvarende bestemmelser i den foreslåede forordning træder i kraft. Forslaget indeholder visse bestemmelser om Fællesskabets finansielle tilskud til visse aktioner i forbindelse med overvågning og bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agenser via en ændring af kapitlet om zoonoser i beslutning 90/424/EØF. 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF 2.A. Kapitel I (Indledende bestemmelser) Forslaget omfatter en gennemgribende ændring af fremgangsmåden for bekæmpelse af zoonoser. Det følger principperne i hvidbogen om fødevaresikkerhed (KOM(1999) 719 endelig udg.), som Kommissionen vedtog den 12. januar 2000. Der er også taget hensyn til udtalelse af 12. april 2000 om zoonoser fra Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden. Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF dækker i princippet alle zoonoser. Der er dog særlige krav til bekæmpelse, som kun omfatter visse salmonellatyper. Det er muligt med yderligere udvidelse, således at også andre patogener kan blive omfattet, hvis den epidemiologiske situation tilsiger det. Bekæmpelsesforanstaltningerne bør hovedsagelig gennemføres i primærproduktionen af dyr og om nødvendigt i efterfølgende led i fødevarekæden. 2.B. Kapitel II (EF-mål) I forslaget opstilles rammer for en indsats for reduktion af patogener. Indsatsen udformes i praksis som fastsættelse af EF-mål for reduktion af patogener for udvalgte zoonotiske agenser i udvalgte husdyrpopulationer. Inden der vedtages mål for reduktion af patogener, er der behov for en videnskabelig - og politisk udredning. Det foreslås derfor, at Kommissionen inden for en nærmere bestemt frist fastsætter målene. Forslaget muliggør også fremtidige ændringer af målene for reduktion af patogener. Der skal gradvis fastsættes mål for visse salmonella-serotyper hos æglæggere, slagtekyllinger, avlshøns, kalkuner og avlssvin. Der kan fastsættes mål for andre, nye patogener på grundlag af videnskabelige data og tilstrækkelig viden om midlerne til at reducere forekomsten af dem i dyrepopulationer. Det bliver også muligt at fastsætte særskilte mål for de forskellige led i fødevarekæden. 2.C. Kapitel III (Bekæmpelsesprogrammer) Forskrifterne vedrørende bekæmpelsesforanstaltninger i avlsflokke bliver mindre detaljerede i forhold til det eksisterende zoonosedirektiv. Det betyder dog ikke, at det krævede sikkerhedsniveau sænkes. Ordningerne med reduktion af patogener gennemføres i praksis ved, at der indføres nationale bekæmpelsesprogrammer. Kommissionen skal godkende programmerne, men for at de kan være effektive, bør de nationale myndigheder naturligvis påtage sig det største ansvar. Da dyreproduktionssystemerne i vore dage imidlertid er mere og mere integrerede (f.eks. styrer samme selskab eller organisation forsyningen af foder, avlsdyr og/eller brugsdyr og endda slagtningen), bør der være mulighed for en indsats på eget initiativ fra den private sektor. Det foreslås derfor, at medlemsstaterne tilskynder fødevarevirksomhederne til at indføre deres egne bekæmpelsesprogrammer. 2.D. Kapitel IV (Bekæmpelsesmetoder) Ifølge forslaget bliver det muligt for Kommissionen at vedtage, at bestemte bekæmpelsesmetoder ikke må anvendes som led i bekæmpelsesprogrammer, eller at vedtage bestemte anvendelsesbetingelser. Der kan især blive behov for yderligere overvejelser om anvendelsen af antibiotika og vacciner. Og der kan blive behov for overvejelser om yderligere bekæmpelsesmetoder. 2.E. Kapitel V (Handel) Det centrale element i forslaget er at sikre, at den, der køber levende dyr eller rugeæg, kender status for den besætning, dyrene stammer fra. Det kan i medlemsstaterne sikres ved hjælp af nationale bekæmpelsesprogrammer. Ved handel inden for Fællesskabet er det dog nødvendigt, at der anvendes en sundhedscertificeringsordning. Eftersom de eksisterende certifikater, der er baseret på dyresundhedsbestemmelserne (direktiv 64/432/EØF [4] og 90/539/EØF [5]), kan ændres efter komitéproceduren (Kommissionen har udarbejdet et forslag herom vedrørende direktiv 64/432/EØF), vil disse certifikater i rette tid blive ændret i kommissionsbeslutninger, så de får indføjet oplysninger om zoonosebekæmpelse. Efter en vis overgangsperiode bør resultaterne af salmonellakontrollen af oprindelsesflokken eller -besætningen fremgå af certifikatet. Bestemmelsesmedlemsstaten kan med Kommissionens godkendelse i en overgangsperiode beslutte, at den over for forsendelser fra andre medlemsstater kan anvende samme resultatkrav, som den anvender indenlands som led i det pågældende bekæmpelsesprogram. [4] EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2000/20/EF (EFT L 163 af 4.7.2000, s. 35). [5] EFT L 303 af 31.10.1990, s. 6. Direktivet er senest ændret ved direktiv 1999/90/EF (EFT L 300 af 23.11.1999, s. 19). Når overgangsperioden inden den komplette gennemførelse af bekæmpelsesforanstaltninger vedrørende æglæggende høns er udløbet, vil det kun være tilladt at sælge konsumæg til direkte konsum, hvis de kommer fra flokke, der er testet negative for S. Enteritidis og S. Typhimurium. For fjerkrækød vil der efter overgangsperioden gælde et krav om "ingen salmonella i 25 g". Der vil blive stillet samme krav til tredjelande med hensyn til import af levende dyr og rugeæg til Fællesskabet. Hvor det er relevant bør der kræves bekæmpelsesprogrammer. Certifikatkravene vil også gælde for import fra tredjelande, og Kommissionen vil i rette tid vedtage eller ændre beslutninger om særlige certifikater for tredjelande. Der vil ligeledes i rette tid blive fastsat certifikatkrav for produkter som konsumæg eller fjerkrækød. 2.F. Kapitel VI (Laboratorier) I forslaget fastsættes bestemmelserne om udpegning af EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier og om fastlæggelse af deres opgaver. Endvidere fastsættes kvalitetskravene til de laboratorier, der deltager i bekæmpelsesprogrammer. 2.G. Kapitel VII (Gennemførelse) Der fastsættes regler om forskriftsproceduren. 2.H. Kapitel VIII (Almindelige og afsluttende bestemmelser) Forslaget indeholder bestemmelser om EF-kontrol og om ændring af visse direktiver om sundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet og/eller for import fra tredjelande. Ifølge de foreslåede ændringer af de relevante direktiver kan certifikaterne i rette tid også indeholde resultaterne af kontrollen af zoonotiske organismer hos relevante dyr og rugeæg. 2001/0176 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, litra b), under henvisning til forslag fra Kommissionen [6], [6] EFT C ... under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [7], [7] EFT C ... under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [8], [8] EFT C ... efter proceduren i traktatens artikel 251 [9], og [9] EFT C ... ud fra følgende betragtninger: (1) Beskyttelsen af mennesker mod sygdomme og infektioner, der direkte eller indirekte kan overføres fra dyr til mennesker (zoonoser), er af meget stor betydning. (2) Zoonoser, der kan overføres med fødevarer, kan medføre menneskelige lidelser og økonomiske tab for fødevareproducenterne og levnedsmiddelindustrien. (3) Zoonoser, der overføres via andre kilder end fødevarer, navnlig via vildtlevende dyr og selskabsdyr, er også et problem, der må tages højde for. (4) Rådets direktiv 92/117/EØF af 17. december 1992 om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger [10] indeholdt bestemmelser om indførelse af et system til overvågning af bestemte zoonoser såvel på medlemsstatsplan som på fællesskabsplan. [10] EFT L 62 af 15.3.1993, s. 38. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/72/EF (EFT L 210 af 10.8.1999, s. 12). (5) Overvågningsresultaterne indhentes årligt fra medlemsstaterne og samles af Kommissionen med bistand fra EF-referencelaboratoriet for zoonose-epidemiologi. Resultaterne er blevet offentliggjort årligt siden 1995, og de danner grundlag for evalueringen af den aktuelle situation med hensyn til zoonoser og zoonotiske agenser. Dataindsamlingssystemerne er imidlertid ikke harmoniserede, og der er derfor ikke mulighed for direkte sammenligninger mellem medlemsstaterne. (6) Overvågning og bekæmpelse af visse zoonoser i dyrepopulationer er også foreskrevet i andre EF-retsakter, navnlig i Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin [11], hvad angår kvægtuberkulose og kvægbrucellose, og Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet [12], hvad angår fåre- og gedebrucellose. [11] EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2000/20/EF (EFT L 163 af 4.7.2000, s. 35). [12] EFT L 46 af 19.2.1991, s. 19. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens afgørelse 94/953/EF (EFT L 371 af 31.12.1994, s. 14). (7) Desuden indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... [om fødevarehygiejne] [13] særlige elementer, der er nødvendige for forebyggelse, bekæmpelse og overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, ligesom de fastlægger særlige krav vedrørende fødevarers mikrobiologiske kvalitet. [13] EFT L ... (8) Direktiv 92/117/EØF foreskriver indsamling af data om tilfælde af zoonoser hos mennesker. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet [14] blev vedtaget for at fremme indsamlingen af sådanne data og for at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af overførbare sygdomme i EF. [14] EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1. (9) Indsamling af data om forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser i foder, dyrepopulationer og animalske produkter og hos mennesker er nødvendig for at kunne fastslå tendenserne i og kilderne til zoonoser. (10) Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden gav i en udtalelse af 12. april 2000 om zoonoser udtryk for, at de nuværende foranstaltninger til bekæmpelse af fødevarebårne zoonotiske infektioner er utilstrækkelige, og at de epidemiologiske data, der i øjeblikket indsamles af medlemsstaterne, er ufuldstændige og ikke fuldt ud sammenlignelige. På dette grundlag anbefalede komitéen at forbedre overvågningsordningerne, ligesom den påpegede muligheder for risikostyring. Komitéen mente navnlig, at Salmonella spp., Campylobacter spp., verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC), Listeria monocytogenes, Cryptosporidium spp., Echinococcus granulosus/multilocularis og Trichinella spiralis bør prioriteres i relation til folkesundheden. (11) Det er derfor nødvendigt at forbedre de nuværende overvågnings- og dataindsamlingssystemer, som er fastlagt ved direktiv 92/117/EØF. Samtidigt vil de specifikke bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat ved direktiv 92/117/EØF, blive erstattet med de bestemmelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../.... af ..... [om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF] [15]. Direktiv 92/117/EØF bør derfor ophæves. [15] EFT L ... (12) De nye rammer for videnskabelig rådgivning og bistand vedrørende fødevaresikkerhed, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... [om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af Myndigheden og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender] [16], bør anvendes til indsamling og analyse af relevante data. [16] EFT L ... (13) Der bør om nødvendigt udvikles procedurer, som på et harmoniseret grundlag kan tilvejebringe data, der giver mulighed for at evaluere tendenser i og kilder til zoonoser og zoonotiske agenser i EF. De indsamlede data bør sammen med data fra andre kilder danne grundlag for en risikovurdering af de zoonotiske organismer. (14) De zoonoser, der indebærer de største risici for folkesundheden, bør have forrang. Overvågningssystemerne bør dog også fremme påvisningen af zoonotiske sygdomme, der er under udvikling, eller som for nylig er opstået. (15) Sideløbende med udviklingen af nye zoonoser og zoonotiske agenser, kan kendte zoonotiske organismer også danne nye stammer. Udviklingen af antimikrobiel resistens er en egenskab, som bør overvåges. (16) Tilvejebringelse af data på en harmoniseret måde, så de kan danne grundlag for en risikovurdering af zoonotiske organismer af betydning på fællesskabsplan, kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne og kan derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, bedre gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, begrænser nærværende direktiv sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål. Ansvaret for oprettelsen og vedligeholdelsen af overvågningssystemerne bør ligge hos medlemsstaterne. (17) Ud over den generelle overvågning, kan der blive konstateret særlige behov, som gør det nødvendigt at indføre samordnede overvågningsprogrammer. Opmærksomheden bør især rettes mod de zoonoser, der er opført i del A i bilag I til forordning (EF) nr. .../... [om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF]. (18) Fødevarebårne udbrud af zoonoser giver, hvis de undersøges grundigt, mulighed for at identificere patogenet, den involverede fødevare og de faktorer ved tilberedningen og håndteringen, der har medvirket til udbruddet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at åbne mulighed for sådanne undersøgelser og for et nært samarbejde mellem de forskellige myndigheder. (19) Transmissible spongiforme encephalopatier er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ... af ... [om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier] [17]. [17] EFT L ... (20) For at sikre en effektiv udnyttelse af de indsamlede oplysninger om zoonoser og zoonotiske agenser bør der fastsættes passende regler om udveksling af alle relevante oplysninger. Sådanne oplysninger bør indsamles i medlemsstaterne og forelægges for Kommissionen og for Den Europæiske Fødevaremyndighed i form af rapporter, som også på passende vis bør være tilgængelige for offentligheden. (21) Rapporterne bør forelægges årligt. Yderligere rapporter kan dog være hensigtsmæssige, hvis omstændighederne kræver det. (22) Det kan relevant at udpege nationale referencelaboratorier og EF-referencelaboratorier med henblik på rådgivning og bistand i forbindelse med zoonoser og zoonotiske agenser, der er omfattet af dette direktiv. (23) Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet [18] bør ændres for så vidt angår de nærmere bestemmelser om Fællesskabets finansielle tilskud til visse aktioner i forbindelse med overvågning og bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agenser. [18] EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Beslutningen er senest ændret ved Rådets beslutning 2001/12/EF (EFT L 3 af 6.1.2001, s. 27). (24) Der bør fastlægges passende procedurer for ændring af visse bestemmelser i dette direktiv under hensyntagen til de tekniske og videnskabelige fremskridt og for vedtagelse af gennemførelses- og overgangsbestemmelser. (25) Da de nævnte foranstaltninger er generelle foranstaltninger, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [19], bør de vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse. Kommissionen bør bistås af Komitéen for Fødevaresikkerhed og Dyresundhed, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... [om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af Myndigheden og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender] - [19] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Kapitel I Indledende bestemmelser Artikel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med dette direktiv er at sikre en effektiv overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, så der i Fællesskabet kan indsamles de oplysninger, der er nødvendige for at evaluere tendenserne i og kilderne til zoonoser og zoonotiske agenser. En sådan evaluering skal danne grundlag for de foranstaltninger, der skal træffes til forebyggelse og bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agenser som er relevante for Fællesskabet. 2. Dette direktiv vedrører: a) overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser under hensyntagen til de særlige forhold som f.eks. antimikrobiel resistens, der optræder i forbindelse med zoonotiske agenser, i dyrepopulationer under primærproduktionen af dyr, og om nødvendigt i andre led i fødevarekæden, herunder ved fremstilling af foderstoffer og ved den videre tilberedning og produktion af animalske produkter b) epidemiologiske undersøgelser af fødevarebårne udbrud c) udveksling af oplysninger om zoonoser og zoonotiske agenser d) vedtagelse af særlige regler om overvågning. 3. Dette direktiv finder anvendelse, uden at dette berører mere specifikke EF-bestemmelser om dyresundhed, dyrs ernæring, levnedsmiddelhygiejne, overførbare sygdomme, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og genteknologi. 4. Dette direktiv gælder ikke for transmissible spongiforme encephalopatier. Artikel 2 Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1. "zoonose": alle sygdomme og/eller infektioner, der naturligt direkte eller indirekte kan overføres fra dyr til mennesker 2. "zoonotisk agens": alle vira, bakterier, svampe, parasitter eller andre biologiske enheder, der kan fremkalde zoonoser 3. "antimikrobiel resistens": visse arter af mikroorganismers evne til at overleve eller endog udvikle sig ved tilstedeværelse af et antimikrobielt agens i en given koncentration, som normalt ville være tilstrækkelig til at hæmme samme art af mikroorganismers vækst eller dræbe dem 4. "overførbare sygdomme": sygdomme, der skyldes zoonotiske agenser og kan optræde hos mennesker, og som er omfattet af beslutning nr. 2119/98/EF 5. "fødevarevirksomhed": en virksomhed som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. .../.... [om fødevarehygiejne] 6. "fødevareproducent": den eller de personer, der har ansvaret for, at dette direktivs bestemmelser overholdes i den fødevarevirksomhed, som er under vedkommendes ledelse 7. "fødevarebåret udbrud": konstatering under bestemte forhold af en forekomst af to eller flere tilfælde af samme sygdom og/eller infektion hos mennesker eller en situation, hvor det konstaterede antal tilfælde overstiger det, der kunne forventes, og hvor de pågældende tilfælde har eller sandsynligvis har forbindelse med en og samme fødevarekilde 8. "overvågning": en ordning for indsamling, analyse og videregivelse af data om forekomsten af zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i forbindelse hermed 9. "primærproduktion": produktion som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. .../.... [om fødevarehygiejne]. Artikel 3 Generelle forpligtelser 1. Medlemsstaterne sørger for, at data om forekomst af zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i forbindelse hermed indsamles, analyseres og videregives i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og i eventuelle bestemmelser, der vedtages i henhold hertil. 2. Hver medlemsstat udpeger sin ansvarlige myndighed i forbindelse med dette direktiv og giver Kommissionen meddelelse herom. 3. Hver medlemsstat sørger for, at der etableres et løbende effektivt samarbejde baseret på fri udveksling af generelle oplysninger og om nødvendigt udveksling af specifikke data mellem medlemsstatens ansvarlige myndighed, der er udpeget i forbindelse med dette direktiv, og a) de myndigheder, der er ansvarlige med hensyn til EF-lovgivningen om dyresundhed b) de myndigheder, der er ansvarlige med hensyn til EF-lovgivningen om fødevarehygiejne c) de instanser og/eller myndigheder, der er nævnt i artikel 1 i beslutning nr. 2119/98/EF. 4. Hver medlemsstat sørger for, at det relevante personale hos den ansvarlige myndighed i forbindelse med dette direktiv har de rette kvalifikationer til at varetage deres opgaver og om nødvendigt er uddannet i mikrobiologi og epidemiologi. Kapitel II Overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser Artikel 4 Generelle bestemmelser om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser 1. Medlemsstaterne indsamler relevante data med henblik på at identificere og beskrive farekilder, at vurdere eksponeringen og at beskrive risici i forbindelse med zoonoser og zoonotiske agenser. Overvågningen foretages i dyrepopulationer, navnlig i primærproduktionen, og om nødvendigt i andre led i fødevarekæden, herunder ved fremstilling af foderstoffer og ved den videre tilberedning og produktion af animalske produkter. 2. Overvågningen skal omfatte de zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I, del 1.A. Hvis den epidemiologiske situation i en medlemsstat kræver det, skal de zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I, del 1.B, også overvåges. 3. Overvågningen baseres på de ordninger, der findes i medlemsstaterne. Om nødvendigt kan der efter proceduren i artikel 12, stk. 2, og under hensyntagen til andre EF-bestemmelser om dyresundhed, fødevarehygiejne og overførbare sygdomme fastsættes nærmere bestemmelser om overvågningen af zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I. De nærmere bestemmelser skal navnlig præcisere: a) dyrepopulation eller delpopulationer eller led i fødevarekæden, som overvågningen skal omfatte b) art og type data, der skal indsamles c) definitioner af tilfælde d) prøvetagningsmetoder, der skal anvendes e) laboratoriemetoder, der skal anvendes f) rapporteringshyppighed, herunder retningslinjer for rapportering mellem lokale, regionale og centrale myndigheder. Artikel 5 Overvågning af antimikrobiel resistens 1. Medlemsstaterne sørger for, at der ved overvågningen tilvejebringes data om antimikrobiel resistens i zoonotiske agenser i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bilag II. 2. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 efter proceduren i artikel 12, stk. 2. Artikel 6 Samordnede overvågningsprogrammer 1. Der kan efter proceduren i artikel 12, stk. 2, tilrettelægges samordnede overvågningsprogrammer for en eller flere zoonoser og/eller zoonotiske agenser, i givet fald efter høring af Den Europæiske Fødevaremyndighed. Samordnede overvågningsprogrammer kan navnlig tilrettelægges, når det fastslås, at der er et særligt behov for at vurdere risiciene, eller når der skal fastlægges basisværdier for zoonoser og/eller zoonotiske agenser i medlemsstaterne og/eller på EF-plan. 2. Når der tilrettelægges et samordnet overvågningsprogram, henvises der specielt til zoonoser og zoonotiske agenser i de dyrebestande, der er anført i del A i bilag I til forordning (EF) nr. ..../.... [om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF]. 3. Minimumsbestemmelser for tilrettelæggelsen af samordnede overvågningsprogrammer er fastlagt i bilag III. 4. Resultaterne af de samordnede overvågningsprogrammer forelægges for Den Europæiske Fødevaremyndighed. Kapitel III Fødevarebårne udbrud Artikel 7 Epidemiologisk undersøgelse af fødevarebårne udbrud 1. Medlemsstaterne sørger for, at en fødevareproducent straks underretter de ansvarlige myndigheder, hvis han bliver klar over, at en af ham produceret eller forarbejdet fødevare har forårsaget eller sandsynligvis forårsager et fødevarebåret udbrud. Den pågældende fødevare eller en prøve deraf skal opbevares på en sådan måde, at det hverken vanskeliggør dens undersøgelse på et laboratorium eller yderligere undersøgelse af det udbrud, der er mistanke om. 2. Hvis en ansvarlig myndighed modtager underretning i henhold til stk. 1 eller på anden måde får kendskab til et fødevarebåret udbrud, undersøger den udbruddet i samarbejde med de myndigheder, der er omhandlet i artikel 1 i beslutning nr. 2119/98/EF. Undersøgelsen skal give oplysninger om den epidemiologiske profil og oplysninger om de fødevarer, der kan være involveret, og om de mulige årsager til udbruddet. Undersøgelsen skal i videst muligt omfang omfatte passende epidemiologiske og mikrobiologiske undersøgelser. De ansvarlige myndigheder forelægger Kommissionen og Den Europæiske Fødevaremyndighed en sammenfattende rapport om resultaterne af de foretagne undersøgelser med de oplysninger, der er nævnt i del E i bilag IV til dette direktiv. Nærmere regler for undersøgelse af fødevarebårne udbrud kan vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2. 3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse, uden at dette berører EF-bestemmelserne om produktsikkerhed, om varslings- og reaktionssystemet til forebyggelse og bekæmpelse af overførbare sygdomme og om fødevarehygiejne. 4. Foranstaltninger vedrørende mistænkte fødevarer og deres produktionsmiljø fastlægges i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. ..../.... [om fødevarehygiejne]. Kapitel IV Udveksling af oplysninger Artikel 8 Fødevareproducenters zoonoseundersøgelser Medlemsstaterne sørger for, at fødevareproducenter i en minimumsperiode, som fastsættes af de ansvarlige myndigheder, opbevarer resultaterne af undersøgelser for tilstedeværelse af de i bilag I, del 1.A, nævnte zoonoser og meddeler de ansvarlige myndigheder disse resultater på anmodning herom. Artikel 9 Vurdering af tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens 1. Medlemsstaterne vurderer tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i forbindelse hermed på deres område. De enkelte medlemsstater forelægger hvert år inden udgangen af maj Kommissionen og Den Europæiske Fødevaremyndighed en rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i forbindelse hermed, som omfatter de data, der i henhold til artikel 4-7 er indsamlet i løbet af det foregående år. Rapporterne eller sammenfatninger heraf gøres offentligt tilgængelige. Rapporterne skal også indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. ..../.... [om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF]. Minimumskravene til rapporterne er fastlagt i bilag IV. Der kan efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastsættes nærmere bestemmelser om vurderingen af rapporterne, herunder om deres format og de oplysninger, de mindst skal indeholde. Hvis situationen kræver det, kan Kommissionen anmode om yderligere specifikke oplysninger, og medlemsstaterne skal efter en sådan anmodning eller på eget initiativ forelægge Kommissionen yderligere rapporter. 2. Den Europæiske Fødevaremyndighed gennemgår hvert år de rapporter, der er omhandlet i stk. 1, og offentliggør senest ni måneder efter at have modtaget dem en sammenfattende rapport om tendenserne i og kilderne til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i forbindelse hermed i EF. Ved udarbejdelsen af den sammenfattende rapport kan Den Europæiske Fødevaremyndighed tage hensyn til andre data om zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i forbindelse hermed, som f.eks. er tilvejebragt i henhold til EF-bestemmelserne om dyresundhed, fødevarekontrol, fødevarehygiejne og overførbare sygdomme, navnlig: - artikel 8 i direktiv 64/432/EØF - artikel 14, stk. 2, i Rådets direktiv 89/397/EØF [20] [20] EFT L 186 af 30.6.1989, s. 23. (som på et tidspunkt erstattes af en forordning om offentlig kontrol af fødevare- og fodersikkerhed, jf. aktion nr. 4 i hvidbogen om fødevaresikkerhed (KOM(1999) 719 endelig udg.)). - artikel 24 i beslutning 90/424/EØF - artikel 4 i beslutning 2119/98/EF. Kapitel V Laboratorier Artikel 10 EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier 1. Der kan efter proceduren i artikel 12, stk. 2, udpeges et eller flere EF-referencelaboratorier til analyse og undersøgelse af zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i forbindelse hermed. 2. Uden at bestemmelserne i beslutning 90/424/EØF derved tilsidesættes, fastlægges EF-referencelaboratoriernes ansvarsområder og opgaver, efter proceduren i artikel 12, stk. 2, navnlig hvad angår samordningen af deres aktiviteter med de nationale referencelaboratoriers aktiviteter. 3. Medlemsstaterne udpeger nationale referencelaboratorier for hvert af de områder, for hvilke der oprettes et EF-referencelaboratorium, og underretter Kommissionen herom. 4. Der kan efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastlægges nogle af de nationale referencelaboratoriernes ansvarsområder og opgaver, navnlig hvad angår samordningen af deres aktiviteter med de relevante referencelaboratorier i medlemsstaterne. Kapitel VI Gennemførelse Artikel 11 Ændringer af bilag og overgangsforanstaltninger Bilagene kan ændres, eller der kan vedtages relevante overgangsbestemmelser efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i givet fald efter høring af Den Europæiske Fødevaremyndighed. Artikel 12 Komité 1. Kommissionen bistås af Komitéen for Fødevaresikkerhed og Dyresundhed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... [om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af Myndigheden og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender]. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7 og 8. 3. Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder. Artikel 13 Gennemførelse af direktivet 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. november 2002 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underetter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2003. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne sender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, de udsteder på direktivets område. Kapitel VII Afsluttende bestemmelser Artikel 14 Ophævelse Direktiv 92/117/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2003. Foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte direktiv og gennemført i overensstemmelse med dets artikel 10, stk. 1, samt planer, der er godkendt i overensstemmelse med direktivets artikel 8, stk. 3, forbliver dog gældende, indtil der er godkendt tilsvarende kontrolprogrammer i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. ..../.... [om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF]. Artikel 15 Ændring af beslutning 90/424/EØF I beslutning 90/424/EØF foretages følgende ændringer: 1. Artikel 29 affattes således: "1. Medlemsstaterne kan anmode om finansielt tilskud fra Fællesskabet til overvågning og bekæmpelse af de zoonoser, der er anført i bilagets gruppe 2 inden for rammerne af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2-11. 2. Fællesskabets finansielle tilskud til bekæmpelse af zoonoser skal indgå som en del af en national plan, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. ..../.... [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF] [*]. Fællesskabets finansielle tilskud til de foranstaltninger, der er nævnt i bilag II, del C, til forordning (EF) nr. ..../.... [om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF] må højst udgøre 50 % af de udgifter, medlemsstaten har afholdt til kompensation af ejere for slagtning og destruktion af avlsflokke af Gallus gallus som følge af den pågældende infektion. - - - * EFT L ...". 2. Følgende indsættes som artikel 29a: "Artikel 29a Medlemsstaterne kan anmode om det finansielle tilskud fra Fællesskabet, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2, til en national plan, der er godkendt i overensstemmelse med direktiv 92/117/EØF, indtil der er godkendt tilsvarende kontrolprogrammer i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. ..../.... [om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF]." 3. Følgende led indsættes i bilaget i listen under gruppe 2: " - Campylobacteriose - Cryptosporidiose - Listeriose - Salmonellose (zoonotisk salmonella) - Trikinose - Verotoksinproducerende Escherichia coli." Artikel 16 Ikrafttrædelse Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 17 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG I Del 1. Zoonoser og zoonotiske agenser, der skal overvåges i henhold til artikel 4 A. Zoonoser og zoonotiske agenser, der skal indgå i overvågningen Brucellose og agenser heraf Campylobacteriose og agenser heraf Cryptosporidiose og agenser heraf Echinococcose og agenser heraf Listeriose og agenser heraf Salmonellose og agenser heraf Trikinose og agenser heraf Tuberkulose forårsaget af Mycobacterium bovis Verotoksinproducerende Escherichia coli. B. Liste over zoonoser og zoonotiske agenser, der skal overvåges alt efter den epidemiologiske situation 1. Virale zoonoser Calicivirus Hepatitis A virus Influenzavirus Rabies Tægebårne vira 2. Bakteriefremkaldte zoonoser Borreliose og agenser heraf Botulisme og agenser heraf Leptospirose og agenser heraf Psittacose og agenser heraf Andre former for tuberkulose end den under punkt A anførte Vibriose og agenser heraf Yersiniose og agenser heraf 3. Parasitfremkaldte zoonoser Anisakiase og agenser heraf Cysticercose og agenser heraf Toxoplasmose og agenser heraf 4. Andre zoonoser og zoonotiske agenser. Del 2. Kriterier for indsættelse eller slettelse af zoonoser i listen i del 1 Om nødvendigt kan zoonoser eller zoonotiske agenser indsættes eller slettes i listen i del 1, idet der navnlig tages hensyn til: - deres forekomst i populationer af dyr og mennesker, i foder og i fødevarer - hvor alvorlige de er for mennesker - deres økonomiske virkninger for sundhedspleje og fødevarevirksomheder - de epidemiologiske tendenser i populationer af dyr og mennesker, i foder og i fødevarer. BILAG II Krav vedrørende overvågning af antimikrobiel resistens i henhold til artikel 5 A. Generelle krav Overvågningen af antimikrobiel resistens bør give relevante oplysninger til påvisning af og identifikation af tendenserne i antimikrobiel resistens hos zoonotiske agenser. Overvågningen bør være et supplement til den overvågning af humanisolater, der gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF. Medlemsstaterne sørger for, at systemet til overvågning af antimikrobiel resistens i henhold til artikel 5 mindst giver følgende oplysninger: 1. dyrearter, der er omfattet af overvågningen 2. bakteriearter og/eller -stammer, der er omfattet af overvågningen 3. prøvetagningsmetode, der er anvendt ved overvågningen 4. antimikrobielle stoffer, der er omfattet af overvågningen 5. laboratoriemetoder, der er anvendt til påvisning af resistens 6. laboratoriemetoder, der er anvendt til identifikation af mikroorganismeisolater 7. metoder, der er anvendt til indsamling af data. B. Særlige krav Medlemsstaterne sikrer, at der ved overvågningen tilvejebringes relevante oplysninger om mindst følgende: - Resistensmønstre for et repræsentativt antal isolater af Salmonella spp., Campylobacter jejuni og Campylobacter coli fra kvæg, svin og fjerkræ. BILAG III SAMORDNEDE OVERVÅGNINGSPROGRAMMER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6 Ved tilrettelæggelsen af et samordnet overvågningsprogram bør der mindst fastlægges følgende programelementer: - formål - løbetid - det geografiske område - de pågældende zoonoser og/eller zoonotiske agenser - prøvernes art og andre nødvendige dataenheder - minimumsordninger for prøvetagning - anvendte laboratoriemetoder - myndighedernes ansvarsområder - ressourcer, der skal tildeles - de skønnede omkostninger og midlerne til dækning heraf - metoden og tidspunktet for rapporteringen af resultaterne til Kommissionen og de øvrige medlemsstater. BILAG IV Krav til de rapporter, der forelægges i henhold til artikel 9 Den i artikel 9, stk. 1, nævnte rapport skal mindst indeholde følgende oplysninger: A. I den første rapport beskrives følgende for hver zoonose og zoonotisk agens (senere skal kun ændringer rapporteres): a) Overvågningssystemer (prøvetagningsmetoder, prøvetagningshyppighed, prøvens art, definition af tilfælde, anvendte diagnosemetoder) b) Vaccinationspolitik og andre forebyggende foranstaltninger c) Bekæmpelsesprogrammer d) Foranstaltninger i tilfælde af positive prøver eller enkelttilfælde e) Systemerne for meddelelse af oplysninger f) Den hidtidige udvikling for så vidt angår sygdommen og/eller infektionen i det pågældende land. B. Årligt rapporteres: a) Den relevante modtagelige dyrepopulation (og den dato, tallene vedrører) - Antal besætninger eller flokke - Samlet antal dyr b) Laboratorier og institutioner, der deltager i rapporteringen. C. Årligt beskrives følgende oplysninger for hver zoonotisk agens og datakategori samt deres konsekvenser: a) Ændringer af de allerede beskrevne systemer b) Ændringer af de allerede beskrevne metoder c) Resultater af undersøgelserne og af yderligere typebestemmelse eller anden karakteriseringsmetode på laboratorierne (særskilt for hver rapporteret kategori) d) Medlemsstatens evaluering af den aktuelle situation, tendensen og kilderne til infektion e) Betydning som zoonotisk sygdom f) Den relevans, fundene i dyr og fødevarer har for tilfælde hos mennesker, kilden til infektion hos mennesker g) Anerkendte bekæmpelsesstrategier, der kan anvendes til forebyggelse eller minimering af overførslen af det zoonotiske agens til mennesker h) Behovet for specifikke indgreb i medlemsstaten eller på EU-plan på grundlag af den aktuelle situation D. Rapportering af undersøgelsesresultater Ved meddelelsen af resultater oplyses antallet af undersøgte epidemiologiske enheder (flokke, besætninger, prøver, partier) og antallet af positive prøver ud fra definitionen af tilfældet. Resultaterne forelægges om nødvendigt på en sådan måde, at de viser den geografiske fordeling for zoonosen eller den zoonotiske agens. E. Data om fødevarebårne udbrud: a) Det samlede antal udbrud i løbet af et år. b) Antallet af syge og døde personer i forbindelse med udbruddet. c) De agenser, der har forårsaget udbruddene, herunder så vidt muligt serotype eller enhver anden udtømmende beskrivelse af agensen. Hvis det ikke er muligt at identificere det pågældende agens, bør dette begrundes. d) De implicerede fødevarer og andre potentielle smittebærere. e) Angivelse af arten af det sted, hvor den mistænkte fødevare er produceret/indkøbt/erhvervet/indtaget. f) Medvirkende faktorer, f.eks. mangelfuld hygiejne ved forarbejdning af fødevaren.