EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.2.2026
COM(2026) 75 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Irlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.2.2026
COM(2026) 75 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Irlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Irlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17,
som henviser til henstilling fra Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
GENERELLE BETRAGTNINGER
(1)EU's ramme for økonomisk styring 1 har til formål at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer desuden det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.
(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) blandt andet sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om maksimale vækstrater for nettoudgifterne 2 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer), og hvordan medlemsstaten har til hensigt at håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.
(3)Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
(4)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats maksimale vækstrater for nettoudgiftskursen og, hvis det er relevant, godkende den række reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af perioden for finanspolitisk tilpasning.
RELATEREDE PROCESSER, HERUNDER DEN TIDLIGERE ANBEFALEDE NETTOUDGIFTSKURS OG VURDERINGEN HERAF
(5)Den 15. oktober 2024 forelagde Irland sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for perioden 2025-2029. Den 21. januar 2025 vedtog Rådet en henstilling om godkendelse af planen fra oktober 2024 3 . Med hensyn til vurderingen af overholdelsen i 2025 er den ved Rådets henstilling af 21. januar 2025 fastsatte maksimale vækstrate for nettoudgifterne fortsat relevant. Kommissionen vil vurdere overholdelsen på grundlag af endelige data inden for rammerne af forårspakken om det europæiske semester 2026.
(6)Den 25. november 2025 offentliggjorde Kommissionen som led i efterårspakken om det europæiske semester 2025 sin seneste vurdering af Irlands overholdelse af de maksimale vækstrater for nettoudgifterne som henstillet af Rådet i januar 2025 4 . Ifølge Kommissionens skøn lå vækstraten for nettoudgifterne i Irland i 2025 over det anbefalede maksimum, hvilket svarer til en forventet afvigelse på 0,5 % af BNP. For 2024 og 2025 samlet set forventedes den kumulative vækstrate for nettoudgifterne også at ligge over den anbefalede maksimale kumulative vækstrate, hvilket imidlertid svarer til en mindre afvigelse på 0,2 % af BNP.
(7)I denne vurdering blev der taget hensyn til det udkast til budgetplan for 2026, som Irland forelagde den 15. oktober 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den 25. november 2025 5 . Kommissionen var af den opfattelse, at Irlands udkast til budgetplan overholdt de budgetmæssige forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, da budgetstillingen i 2026 forventedes at udvise et overskud og dermed at bidrage til en lavere offentlig gældskvote. Samtidig bemærkede Kommissionen i sin udtalelse den ovenfor beskrevne afvigelse fra og risiko for afvigelse fra de maksimale vækstrater for nettoudgifterne i Rådets henstilling af 21. januar 2025.
(8)Den 8. juli 2025 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Irland som led i det europæiske semester 6 .
BETRAGTNINGER VEDRØRENDE IRLANDS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG
(9)I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263 kan en medlemsstat i tilfælde af en nyudnævnt regering forelægge en revideret mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. Efter parlamentsvalget i november 2024 blev der dannet en ny regering den 23. januar 2025. Den 9. januar 2026 forelagde Irland en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (herefter "planen") for Rådet og Kommissionen. Planen omfatter perioden 2026-2030.
Forløb forud for forelæggelse af planen fra januar 2026
(10)Irland havde ret til at modtage tekniske oplysninger 7 fra Kommissionen, men anmodede ikke herom. Den 19. december 2025 meddelte Kommissionen Irland de væsentligste initialbetingelser og underliggende antagelser, som Kommissionen lægger til grund i sin ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld 8 som omhandlet i betragtning 25 i forordning (EU) 2024/1263, og offentliggjorde dem den 12. januar 2026 9 .
(11)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Irland og Kommissionen en teknisk dialog i oktober og december 2025. Den tekniske dialog vedrørte hovedsagelig Irlands påtænkte maksimale vækstrater for nettoudgifterne og de underliggende antagelser herfor samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapabiliteter.
(12)Ifølge de oplysninger, som Irland har givet i planen, gennemførte Irland i juni 2025 en høring af civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, de regionale myndigheder og andre relevante interessenter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3 i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge de oplysninger, som Irland har fremlagt i sin plan, er der med regeringen som vært afholdt en national dialog om økonomi , et årligt arrangement, der giver interessenterne mulighed for at udveksle synspunkter med regeringen om de økonomiske og sociale prioriteter. Der blev under den nationale dialog om økonomi 2025 sat fokus på den mellemfristede budgetplanlægning i forbindelse med Irlands forpligtelser i henhold til EU's reviderede finanspolitiske ramme.
(13)Irlands rådgivende finanspolitiske råd har afgivet udtalelse om de makroøkonomiske prognoser og de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for nettoudgiftskursen i planen. Planen er baseret på de makroøkonomiske prognoser, der ligger til grund for det nationale budget for 2026, der omfatter perioden 2025-2030, og som blev godkendt af IFAC den 26. september 2025. IFAC fandt det godtgjort, at prognoserne ligger inden for et "acceptabelt interval".
(14)Planen blev vedtaget af regeringen den 19. december 2025 og forelagt det nationale parlament den 9. januar 2026.
SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF
(15)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen fra januar 2026:
Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter
(16)Det reale BNP i Irland steg i 2024 med 2,6 % som følge af vækst i eksporten, hovedsagelig i specifikke sektorer, der er domineret af multinationale selskaber. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2025 forventes økonomien at være vokset med 10,7 % i 2025 som følge af en kraftig eksport af lægemidler, hvilket til dels afspejler fremrykkede leveringer forud for de forventede ændringer i USA's toldpolitik. Den ændrede indenlandske efterspørgsel, der er en bedre afspejling af den indenlandske økonomiske aktivitet i Irland, forventes at være steget med 3,4 %. Det reale BNP forventes i 2026 at stige med 0,2 %, idet det svækkes af virkningerne af de fremrykkede leveringer i 2025, men understøttes af væksten i eksporten af tjenesteydelser og den indenlandske efterspørgsel. I 2027 forventes det reale BNP at stige med 2,9 %, da både eksporten og den indenlandske efterspørgsel vil yde et positivt bidrag. Væksten i det potentielle BNP i Irland forventes i prognoseperioden (dvs. 2025-2027) at falde gradvist fra 4,5 % i 2025 til 3,5 % i 2027, primært som følge af et aftagende bidrag fra arbejdskraften. Arbejdsløsheden lå på 4,3 % i 2024. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2025 anslås den at have ligget på 4,6 % i 2025 og forventes at ligge på 4,7 % i 2026 og 2027. Inflationen (BNP-deflatoren) skønnes at være faldet fra 4,5 % i 2024 til 2,1 % i 2025 og forventes at ligge på 2,0 % i 2026 og 1,8 % i 2027.
(17)Hvad angår den finanspolitiske udvikling udgjorde Irlands offentlige overskud i 2024 4,0 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2025 vil overskuddet i 2025 udgøre 1,5 % af BNP, falde yderligere til 1,0 % af BNP i 2026 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 0,8 % i 2027. I Europa-Kommissionens efterårsprognose 2025 tages der hensyn til Irlands budgetforslag for 2026, som regeringen fremlagde forslag om i oktober 2025, og som i mellemtiden er blevet vedtaget af det nationale parlament. Den offentlige gæld udgjorde 38,3 % af BNP ved udgangen af 2024. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2025 forventes gældskvoten at være faldet til 33,1 % af BNP ved udgangen af 2025. Den forventes at falde yderligere til 32,5 % af BNP ved udgangen af 2026 og 31,3 % ved udgangen af 2027.
Maksimale vækstrater for nettoudgifterne og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen fra januar 2026
(18)Planen omfatter perioden 2026-2030 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over fire år.
(19)Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.
(20)Planen indeholder et tilsagn om maksimale vækstrater for nettoudgifterne som angivet i tabel 1 nedenfor, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst i nettoudgifterne på 6,7 % i perioden 2026-2030.
Tabel 1: Maksimal vækst i nettoudgifterne og vigtigste antagelser i Irlands plan
|
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
Gennem–snit i planens løbetid 2026-2030 |
Gennem–snit i tilpas–nings–perioden 2026-2029 |
|
|
Vækst i nettoudgifterne
|
6,6 |
6,0 |
7,6 |
6,7 |
6,4 |
6,7 |
6,7 |
|
Vækst i nettoudgifterne
|
16,5 |
23,5 |
32,9 |
41,7 |
50,9 |
– |
– |
|
Vækst i potentielt BNP (i %) |
1,0 |
4,6 |
3,6 |
3,6 |
3,6 |
3,3 |
3,2 |
|
Inflation (vækst i BNP-deflator, i %) |
2,0 |
2,1 |
2,2 |
2,2 |
2,3 |
2,2 |
2,1 |
Kilde: Irlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (januar 2026) og Kommissionens beregninger.
(*) De kumulative vækstrater beregnes med udgangspunkt i referenceåret 2024, som er det seneste år, for hvilket det nationale statistiske kontor og Eurostat har offentliggjort endelige finanspolitiske data. Ifølge planen forventes der en vækst i nettoudgifterne på 9,3 % i 2025. Den kumulative saldo på kontrolkontoen for det første år (2026) og de efterfølgende år i planen fra januar 2026 vil omfatte forskellen mellem denne fremskrivning og de endelige data for 2025.
(21)Ifølge planen anslås vækstraten for nettoudgifterne i 2025 at have været på 9,3 %. Denne vækstrate er relevant for fastlæggelsen af de kumulative vækstrater for nettoudgifterne for 2026-2030, der fremgår af tabel 1, da planens referenceår er 2024, som er det seneste år, for hvilket det nationale statistiske kontor og Eurostat har offentliggjort endelige data. Hvis de endelige data for 2025, der foreligger i foråret 2026, er i overensstemmelse med den vækstrate for nettoudgifterne, der er anslået i planen, indebærer det, at Irland i forhold til Rådets henstilling af 21. januar 2025 vil udvise en årlig afvigelse på 0,8 % af BNP og en kumulativ afvigelse på 0,5 % af BNP (se tabel 2). Hvis den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, ikke overstiger referenceværdien på 60 % af BNP i 2025 som anført i planen, vil Kommissionen endvidere ikke udarbejde en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF 10 . Ifølge myndighederne skyldes den højere vækst i nettoudgifterne i 2025 i forhold til Kommissionens skøn, som er offentliggjort i Kommissionens udtalelse om Irlands udkast til budgetplan for 2026, de seneste resultater af de anslåede udgifter i 2025 som offentliggjort i "Revised Estimates Volume for Public Services 2026".
Tabel 2: Vækst i nettoudgifterne i 2025
|
|
Vækstrate for nettoudgifterne (i %) |
Forventede afvigelser i forhold til henstillingen fra januar 2025 (i % af BNP) |
|
|
|
2024 |
2025 |
2025 |
|
Maksimal vækstrate, årlig (Rådets henstilling af 21. januar 2025) |
9,8(*) |
5,1 |
– |
|
Maksimal vækstrate, kumulativ (Rådets henstilling af 21. januar 2025) |
– |
15,4 |
– |
|
Årlig (Kommissionens efterårsprognose 2025) |
8,0 |
7,7 |
0,5 |
|
Kumulativ (Kommissionens efterårsprognose 2025) |
– |
16,3 |
0,2 |
|
Årlig (skøn i den reviderede plan fra januar 2026) |
7,9 |
9,3 |
0,8 |
|
Kumulativ (baseret på skønnet over væksten i nettoudgifterne i den reviderede plan fra januar 2026) |
– |
17,9 |
0,5 |
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2025, Irlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (januar 2026) og beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.
(*) Den vækstrate for 2024, der implicit indgår i den kumulative vækstrate.
(22)De maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er givet tilsagn om i planen, forventes at føre til en strukturel primær saldo på 0,9 % af BNP ved udgangen af den fireårige tilpasningsperiode (2029) og på 1,1 % af BNP i 2030. Dette er højere end andelen af BNP for den strukturelle primære saldo i 2029, som på grundlag af Kommissionens antagelser ville sikre overholdelse af kravene i forordning (EU) 2024/1263 11 .
(23)I planen antages det, at væksten i det potentielle BNP vil stige fra 1 % i 2026 til 4,6 % i 2027 og stabilisere sig på 3,6 % fra 2028. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at stige gradvist til 2,3 % i 2030 fra 2,0 % i 2026.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo
(24)Baseret på de maksimale vækstrater for nettoudgifterne og antagelserne i planen vil det offentlige overskud falde gradvist fra 1,5 % af BNP i 2025 til 0,5 % af BNP i 2029. Ifølge planen vil der således ikke være tale om et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden i 2029. Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de 10 år efter tilpasningsperioden (dvs. indtil 2039). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er de maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld
(25)Hvis de maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen falde gradvist fra 33,0 % af BNP i 2025 til 30,0 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2029), jf. nedenstående tabel. Efter den fireårige tilpasningsperiode forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. indtil 2039) fortsat at falde, ligge et godt stykke under 60 % af BNP og udgøre 23,7 % af BNP i 2039. Ifølge planen vil den offentlige gæld således forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er de maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Irlands plan
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2039 |
|
|
Offentlig gæld (i % af BNP) |
38,3 |
33,0 |
32,4 |
31,5 |
30,7 |
30,0 |
28,8 |
23,7 |
|
Offentlig saldo (i % af BNP) |
4,0 |
1,5 |
0,8 |
1,0 |
0,7 |
0,5 |
0,5 |
-0,8 |
Kilde: Irlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (januar 2026)
Makroøkonomiske antagelser i planen
(26)Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser, som blev meddelt Irland den 19. december 2025. Planen bygger navnlig på andre antagelser vedrørende otte variabler, nemlig udgangspunktet (den strukturelle primære saldo i 2025), væksten i det potentielle BNP, væksten i det reale BNP og lukning af produktionsgabet, væksten i BNP-deflatoren, indkomstelasticiteten i forhold til det potentielle nominelle BNP, stock-flow-tilpasningen og den nominelle implicitte rente. Det er nødvendigt at foretage en omhyggelig vurdering af disse forskelle i antagelserne, navnlig da den gennemsnitlige maksimale vækst i nettoudgifterne i planen er højere, end hvad der ville følge af Kommissionens antagelser. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på loftet for den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført og vurderes nedenfor.
·I planen lægges der en højere strukturel primær saldo for 2025 til grund, nemlig et overskud på 1,1 % af BNP, mens Kommissionen i sin efterårsprognose 2025 forventede, at den ville være i balance (0 % af BNP). Samtidig er den i planen anslåede samlede saldo for 2025, nemlig et overskud på 1,5 % af BNP, i overensstemmelse med Kommissionens efterårsprognose 2025. Planens mere gunstige antagelse med hensyn til den strukturelle primære saldo forklares ved, at planen bygger på en national definition af produktionsgab, der adskiller sig fra EU's i fællesskab aftalte metode og indebærer et mindre cyklisk bidrag. Selv om den nationale vurdering af produktionsgabet begrebsmæssigt afviger fra EU's i fællesskab aftalte metode, tyder meget på, at det positive produktionsgab på grundlag af EU's i fællesskab aftalte metode er uforholdsmæssigt stort. Irlands BNP forventes at have opnået en ekstraordinær vækstrate på mere end 10 % i 2025, til dels på grund af den kraftige stigning i eksporten af lægemidler efter den amerikanske regerings meddelelse om højere toldsatser 12 . Skønnet over det uudnyttede arbejdskraftpotentiale og kapacitetspresset i økonomien 13 kombineret med en aftagende indenlandsk inflation 14 stemmer ikke overens med et stort positivt produktionsgab. I betragtning af den strukturelle primære saldo i 2024 (3,1 %) og i 2026 (1,4 %) i Kommissionens efterårsprognose 2025 kan antagelsen i planen om et strukturelt primært overskud på 1,1 % af BNP i 2025 desuden betragtes som en konservativ antagelse. Forskellen for så vidt angår denne antagelse anses derfor for behørigt begrundet. Isoleret set hæver forskellen loftet for den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden sammenlignet med Kommissionens antagelser.
·Ifølge planen er væksten i det potentielle BNP i planens løbetid i gennemsnit 0,5 procentpoint lavere end i Kommissionens antagelser. I planen antages det ligeledes, at væksten i det reale BNP vil være lavere. Det antages i planen, at produktionsgabet vil være lukket senest i 2031, dvs. et år tidligere end i Kommissionens antagelser. Disse antagelser anses som følge heraf for at være forsigtige og derfor behørigt begrundede. Sammen bidrager de ifølge planen til en lavere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden, end ud fra Kommissionens antagelser.
·Ifølge planen forventes væksten i BNP-deflatoren at være 0,3 procentpoint højere i perioden 2027-2030 sammenlignet med Kommissionens antagelser. Forskellen i den forventede vækst i BNP-deflatoren i 2027 (2,1 % i planen i forhold til 1,8 % i Kommissionens efterårsprognose 2025) synes primært at skyldes en højere vækstrate for deflatoren for det offentlige forbrug. Dette afspejler hovedsagelig nyere oplysninger om omkostningsfaktorerne for offentlige tjenesteydelser, herunder det forventede personaleniveau og den forventede løn, hvilket fører til en højere vækst i de offentlige udgifter til aflønning af ansatte end antaget i Kommissionens efterårsprognose 2025. Denne antagelse anses for behørigt begrundet. For perioden 2028-2030 er væksten i BNP-deflatoren også 0,3 procentpoint højere end i Kommissionens antagelser og 0,1 procentpoint højere, end hvad der kræves i henhold til den fælles ramme for gældsholdbarhedsanalyse under anvendelse af en ajourført prognose for 2027, der er i overensstemmelse med planen (dvs. under antagelse af en lineær konvergens fra planens vækstrate for deflatoren i 2027 hen imod markedsbaserede inflationsforventninger for 2036). Ifølge planens makroøkonomiske prognose skyldes den højere vækst i BNP-deflatoren tendenser i væksten i deflatoren for det private forbrug og det offentlige forbrug samt den kraftige indenlandske aktivitet, der forventes på mellemlang sigt. Samlet set er antagelserne for perioden 2028-2030 ikke i overensstemmelse med den fælles ramme for gældsholdbarhedsanalyse. Isoleret set bidrager de til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden end ud fra Kommissionens antagelser.
·I planen antages det, at indkomstelasticiteterne i forhold til den nominelle vækst i det potentielle BNP er højere end i Kommissionens antagelser. Dette skyldes forskelle i de anvendte metoder. Planens antagelser er baseret på en bottom-up-tilgang med en detaljeret vurdering af den forventede udvikling i de offentlige indtægter, mens Kommissionens mellemfristede fremskrivninger forudsætter en indkomstelasticitet på én. Samtidig har regeringen til hensigt fortsat at foretage overførsler til de to opsparingsfonde, der blev oprettet i 2024 (Future Ireland Fund og Infrastructure, Climate and Nature Fund). Dette viser sig ved højere stock-flow-tilpasninger i planen end i Kommissionens antagelser. Alt i alt anses disse antagelser vedrørende indtægterne for at være behørigt begrundede.
De øvrige forskelle (antagelserne om den nominelle implicitte rente) har ikke nogen væsentlig indvirkning på loftet for den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i forhold til Kommissionens antagelser.
Samlet set fører forskellene i antagelserne i deres helhed til et teoretisk loft for den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er højere, end hvad der ifølge Kommissionens antagelser fra efteråret 2025 ville være nødvendigt for at overholde de gældende finanspolitiske regler. Alt i alt opvejer den fælles virkning af mere forsigtige antagelser og forskelle i antagelser, der betragtes som behørigt begrundede, den fælles virkning af de forskelle i antagelser, der ikke er i overensstemmelse med rammen for gældsholdbarhedsanalyse. Irland giver desuden i sin plan tilsagn om en nettoudgiftskurs, der er lavere end dette teoretiske loft.
Kommissionens vurdering, ifølge hvilken planen opfylder de retlige krav, er korrekt, også når der ses bort fra planens antagelse om, at den strukturelle primære saldo stiger med 0,2 procentpoint af BNP i 2030, hvilket udgør en afvigelse fra antagelsen om en uændret finanspolitik i den fælles ramme for gældsholdbarhedsanalyse (i henhold til hvilken den strukturelle primære saldo vil ligge på det samme niveau i det sidste år af tilpasningsperioden, 2029).
Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af de maksimale vækstrater for nettoudgifterne.
Den finanspolitiske strategi i planen
(27)Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen er tilsagnene vedrørende nettoudgifterne i overensstemmelse med yderligere stigninger i de offentlige udgifter, navnlig med henblik på at levere yderligere offentlige tjenester for at opfylde behovene hos en hurtigt voksende befolkning og øge den offentlige sektors investeringsrate betydeligt på en måde, der i højere grad tilpasser væksten i udgifterne til den økonomiske vækst og væksten i skatteindtægterne på mellemlang og lang sigt. Dette vil blive suppleret med strukturreformer for at mindske forsinkelser og forbedre gennemførelsen af store infrastrukturprojekter som skitseret i handlingsplanen for fremskyndet udvikling af infrastrukturen. For at opbygge finanspolitiske stødpuder planlægger Irland fortsat at foretage overførsler til de to ovennævnte opsparingsinstrumener, der blev oprettet i 2024. Selv om planen ikke omfatter nogen foranstaltninger på indtægtssiden, forventes den samlede saldo at udvise overskud i hele planens løbetid som følge af den betydelige indvirkning af ekstraordinære selskabsskatteindtægter. Specifikationen af de politiske foranstaltninger, der skal vedtages, skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici ved det makroøkonomiske og finanspolitiske scenario, der ligger til grund for planens vejledende finanspolitiske strategi, som skyldes den irske økonomis høje grad af åbenhed, og at den er koncentreret på nogle få sektorer, der er domineret af multinationale selskaber, hvilket gør den sårbar over for en ugunstig international udvikling såsom udsving i den amerikanske handels- og skattepolitiske kurs eller globale skatteregler. I Irlands budget for 2026 præciseres de politiske foranstaltninger, der skal føre til opfyldelsen af tilsagnet vedrørende nettoudgifterne for 2026 15 .
Påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter
(28)I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig som fastsat i de landespecifikke henstillinger fra 2025 og i overensstemmelse med prioriteterne i meddelelsen "Et konkurrenceevnekompas for EU" 16 . Planen omfatter 20 reformer og investeringsområder, hvoraf 12 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og 10 med midler fra samhørighedsfondene.
(29)Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen en sammenhængende række relevante reformer og investeringer. I foranstaltningerne vedrørende vand og spildevand indgår kritiske infrastrukturprojekter samt foranstaltninger, der er skitseret i handlingsplanen for vand 2024. I planen henvises til foranstaltninger vedrørende affaldshåndtering og fremme af den cirkulære økonomi, der vil blive fastsat i den kommende affaldshandlingsplan for en cirkulær økonomi samt den kommende strategi for en cirkulær økonomi for hele forvaltningen 2026-2028. Foranstaltningerne vedrørende bæredygtig transport omfatter foranstaltninger inden for rammerne af politikken for vedvarende brændstoffer til transport 2025-2027 samt kapitalinvesteringsprojekter inden for rammerne af den nationale udviklingsplan. I planen for opladning af elkøretøjer i det nationale vejnet 2024-2030 og tilsvarende regionale planer indgår der foranstaltninger vedrørende installation af offentlige ladestandere til nulemissionskøretøjer.
(30)Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, omfatter planen foranstaltninger, der tager sigte på at øge udbuddet af sociale og betalbare boliger ved at gennemføre planen for tilvejebringelse af nye boliger og skabelse af samfund 2025-2030. Desuden omfatter foranstaltningerne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger i boligbyggesektoren den igangværende reform af fysisk planlægning, øgede investeringer inden for rammerne af den ajourførte nationale udviklingsplan, et udvidet ansvarsområde for landudviklingsagenturet (nogle foranstaltninger indgår i Irlands genopretnings- og resiliensplan), indførelsen af en ejendomsskat på områder udlagt til boligbyggeri samt en reform af udlejningssektoren. Foranstaltninger til støtte for forskning og innovation omfatter tiltag i strategien "Impact 2030", der i øjeblikket er genstand for en strategisk gennemgang med henblik på at udstikke retningen for den fremtidige gennemførelse heraf, samt andre foranstaltninger i handlingsplanen for konkurrenceevne og produktivitet. Med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder omfatter planen foranstaltninger til at styrke arbejdsmarkedet og den sociale inklusion af personer med handicap og enlige forsørgere. Foranstaltningerne omfatter tiltag, der er skitseret i den nationale menneskerettighedsstrategi for personer med handicap 2025-2030, tilskud inden for rammerne af den nationale børnepasningsordning og et tilsagn om at indføre et loft over gebyrer for førskoleundervisning og børnepasning.
(31)Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen foranstaltninger vedrørende udbredelsen af vedvarende energi, herunder en støtteordning for vedvarende elektricitet, oprettelse af en taskforce for levering af offshorevindkraft, foranstaltninger i den fremtidige ramme for vedvarende offshoreenergi samt udarbejdelse af den nationale plan for udpegede havområder. Planen omfatter også foranstaltninger til at forbedre elnettets fleksibilitet og modernisere og udvide kapaciteten for at reducere begrænsninger gennem udvikling af netforbindelser med Nordirland og Frankrig. I planen skitseres også yderligere kapitalinvesteringer i netudvikling i perioden 2026-2030. Foranstaltningerne vedrørende energieffektivitet omfatter de tiltag, der er skitseret i den nationale energi- og klimaplan og klimahandlingsplanerne.
(32)Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapabiliteter omfatter planen foranstaltninger til at styrke de samlede forsvars- og sikkerhedsudgifter og beredskabet gennem en ajourført detaljeret gennemførelsesplan for at efterkomme de resterende henstillinger i Kommissionens rapport om de væbnede styrker samt støtte foranstaltninger til rekruttering og fastholdelse af forsvarspersonale og forbedring af det fysiske arbejdsmiljø og udstyr.
(33)Planen omfatter desuden andre politiske foranstaltninger, der går videre end EU's fælles prioriteter, herunder at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt ved at gennemføre besparelses- og produktivitetsforanstaltninger, der indgår i handlingsplanerne fra taskforcen for produktivitet og besparelser og taskforcen for lægemidlers bæredygtighed, yderligere digitalisering af sundhedsjournaler og sundhedsinformationssystemer, udvikling af bedre primær sundhedspleje og pleje- og omsorgstilbud i lokalområdet (nogle af foranstaltningerne indgår i genopretnings- og resiliensplanen) og omstrukturering af sundhedsmyndigheden til seks operationelle sundhedsregioner. I planen nævnes også foranstaltninger, der forbedrer socialsikringsfondens bæredygtighed og udvider pensionsdækningen. Selv om der ikke nævnes nogen nylige foranstaltninger til udvidelse af skattegrundlaget, omfatter planen desuden foreløbige foranstaltninger til gennemgang af skatteudgifternes omfang og virkning, idet der offentliggøres retningslinjer for at forbedre gennemsigtigheden og indberetningen af skatteudgifter.
(34)Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvis det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Irlands genopretnings- og resiliensplan. Planen indeholder oplysninger om størrelsen af og målene for de forskellige fonde under samhørighedspolitikken. Planen indeholder en tabel, der viser, hvilke strukturreformer og investeringsprioriteter der delvist vil blive adresseret ved hjælp af foranstaltningerne i Irlands genopretnings- og resiliensplan eller fondene under samhørighedspolitikken.
(35)Planen indeholder en generel oversigt over behovet for offentlige investeringer i Irland i forbindelse med Unionens fælles prioriteter. Omfanget af de offentlige investeringer er baseret på ajourføringen i 2025 af den nationale udviklingsplan. Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling omfatter planen en generel oversigt over den investeringskapital, der skal stilles til rådighed frem til 2030 til vand- og spildevandsinfrastruktur samt transport. Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed omfatter planen en generel oversigt over den investeringskapital, der frem til 2030 skal stilles til rådighed for boliger, samt de mål på boligområdet, der følger af en behovsvurdering. Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen en generel oversigt over den investeringskapital, der skal stilles til rådighed frem til 2030 til energi- og elinfrastrukturen. Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapabiliteter indeholder planen et mål for væksten i forsvarsudgifterne.
Konklusion på Kommissionens vurdering
(36)Overordnet set finder Kommissionen, at Irlands plan fra januar 2026 opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
OVERORDNET KONKLUSION
(37)Denne henstilling erstatter henstillingen af 21. januar 2025. De maksimale vækstrater for nettoudgifterne for 2025, både på årsbasis og kumuleret, i bilag I til henstillingen af 21. januar 2025 er imidlertid fortsat relevante for vurderingen af overholdelsen til og med 2025.
(38)I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Irland om de maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er givet tilsagn om i planen fra januar 2026,
HENSTILLER, at Irland:
1.sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling.
BILAG I
Maksimale vækstrater for nettoudgifterne
(årlige og kumulative vækstrater, i nominelle værdier)
Irland
|
År |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
|
|
Vækstrater (i %) |
Årlig |
6,6 |
6,0 |
7,6 |
6,7 |
6,4 |
|
Kumulativ (*) |
16,5 |
23,5 |
32,9 |
41,7 |
50,9 |
|
|
(*) De kumulative vækstrater beregnes med 2024 som referenceår. De kumulative vækstrater anvendes i forbindelse med den årlige overvågning af efterfølgende overholdelse i kontrolkontoen. Bemærk: For 2025 er de maksimale årlige og kumulative vækstrater for nettoudgifterne, der er fastsat i Rådets henstilling af 21. januar 2025, fortsat gældende, og Kommissionen vil på grundlag af de endelige data vurdere, om de overholdes. |
||||||
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand