90/22/EØF: Kommissionens beslutning af 20. december 1989 om en procedure i henhold til EØF-Traktatens artikel 85 (IV/32.408 - Teko) (Kun den tyske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 013 af 17/01/1990 s. 0034 - 0039
***** KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. december 1989 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85 (IV/32.408 - Teko) (Kun den tyske udgave er autentisk) (90/22/EOEF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af Traktatens artikel 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 4, 6 og 8, under henvisning til den begaering om negativattest, subsidiaert fritagelse efter EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 3, som selskabet Technisches Kontor fuer die Maschinen-B-U-Versicherung GmbH den 11. august 1987 indgav for en aftale og et konkret samarbejde inden for teknisk driftstabsforsikring samt for en tillaegsaftale om udvidelse af dette samarbejde til ogsaa at omfatte rumfartsforsikring, under henvisning til offentliggoerelsen af hovedindholdet i aftalerne og det dermed forbundne konkrete samarbejde mellem de deltagende virksomheder (2), jf. artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og ud fra foelgende betragtninger: I. SAGSFREMSTILLING (1) Technisches Kontor fuer die Maschinen-B-U-Versicherung (Teko) anmeldte den 11. august 1987 en samarbejdsaftale inden for maskindriftstabsforsikring, som den 6. marts 1981 blev indgaaet mellem 17 af de deltagende selskaber (tre andre selskaber kom til senere), i foerste omgang for et aar, men med stiltiende forlaengelse fra aar til aar, medmindre aftalen (senest seks maaneder inden dens udloeb) udtrykkeligt blev opsagt. Pr. 1. juni 1988 blev aftalen ved et tillaeg af 11. august 1988 udvidet til ogsaa at omfatte rumfartsforsikring. (2) Teko er et selskab med begraenset haeftelse (GmbH) med saede i Duesseldorf. Selskabsdeltagerne er seks forsikringsselskaber. Desuden samarbejder Teko med tre andre pool-medlemmer og ti andre, saakaldte associerede selskaber. Teko har desuden en mindre medarbejderstab. Ingen af disse har tilknytning til de selskaber, der deltager i Teko. 1. Samarbejdet inden for maskin- driftstabsforsikring (3) Teko blev oprettet i 1954 med det formaal at tegne faelles og gensidig genforsikring af driftstabspolicer og raadgive de deltagende selskaber om tegning og afvikling af disse forsikringer. Driftstabsforsikringer tegnes for at forsikre sig mod de skader paa ejendom, der opstaar under driftsafbrydelser som foelge af skader paa tekniske anlaeg og maskiner foraarsaget af uforudsete begivenheder (tekniske fejl). Der findes for oejeblikket 49 selskaber, der udoever virksomhed paa det tyske marked for driftstabsforsikring. I 1988 laa den samlede aftalebestand i denne branche paa 4 462 hvoraf 1 049 var kommet i stand via Teko (heraf 186 nye aftaler indgaaet i 1988). Den samlede praemieindtjening beloeb sig i 1988 til 74 192 mio DM. Heraf tegnede Teko sig for 14 879 mio DM, svarende til en markedsandel paa ca. 20 %. (4) Teko-selskaberne (pool-medlemmer og associerede selskaber), kan efter oenske faa de driftstabsforsikringspolicer, de tegner, genforsikret hos Teko. De har imidlertid ingen pligt hertil, men kan frit tegne individuel genforsikring uden om Teko. De har ogsaa mulighed for at deltage i andre, lignende former for forsikringssamarbejde. Som regel benytter de imidlertid den faelles genforsikring uden om Teko. Med henblik paa faelles genforsikring af alle policer, der blev afgivet til genforsikring hos Teko, er der i Teko-selskabernes navn indgaaet to genforsikringsaftaler paa markedet. Disse to kontrakter administreres af Teko. (5) I henhold til genforsikringsaftalerne har Teko-selskaberne et selvbehold (beregnet efter Possible Maximum Loss). Dette selvbehold er (gensidigt) genforsikret blandt pool-medlemmerne i henhold til en aftalt formel. Associerede selskaber deltager ikke heri. De tegner udelukkende genforsirking hos Teko med et selvbehold (mindst 25 000 DM pr. risiko, dog hoejst 10 % af Possible Maximum loss), mens poolmedlemmerne afgiver alle policer 100 % til Teko. (6) Af genforsikringsselskaber faar de enkelte selskaber udbetalt en genforsikringsprovision paa en bestemt procentdel af den del af praemien for den direkte tegnede forsikring, der tilfalder genforsikringsselskabet. Ogsaa af den del af praemien, der svarer til Teko-selskabernes selvbehold, faar selskaberne en genforsikringsprovision paa en bestemt procentdel. (7) Der er ikke fastsat faelles praemier og betingelser. De enkelte selskaber kan frit beregne praemier for de direkte forretninger og fastlaegge forsikringsvilkaar for de policer, der tegner. I alle konkrete tilfaelde kan de dog anmode Teko om at foretage en risikovurdering og en praemieberegning (bruttopraemien), I saa fald gennemgaar Tekos medarbejdere den fremlagte dokumentation for selskaberne og besigtiger i det fornoedne omfang forsikringstagerens virksomhed sammen med det paagaeldende selskab. Selskaberne kan dog ogsaa undlade dette og selv beregne praemien, hvilket de dog kun undtagelsesvis goer. I saadanne tilfaelde kan Teko frit naegte, at en police medtages i den faelles genforsikring, hvis de med selskabet aftalte vilkaar eller praemien ikke skoennes acceptable. (8) Risikovurdering og praemieberegning foretaget af Teko efter anmodning fra de enkelte selskaber i individuelle tilfaelde er fortrinsvis baseret paa en sammenligning med tidligere kontrakter overgivet til Teko, og som vedroerer lignende risici. Paa grund af det ringe antal kontrakter, som er spredt over forskellige industrigrene og et stort antal af forskelligartede maskiner, er der ikke tilstraekkeligt statistik materiale til at beregne praemierater og forskellige praemieelementer. De eneste referencer er derfor (brutto) praemier og aftalte betingelser i lignende kontrakter og udviklingen i kravene i disse kontrakter. (9) Har et selskab anmodet om en praemieberegning fra Teko, skal det anvende den af Teko beregnede praemie (der er tale om en mindstepraemie, der kan saettes hoejere) og de af Teko fastlagte vilkaar, hvis det oensker at deltage i den faelles genforsikring. Selskabet kan dog frit helt eller delvis videregive genforsikringsprovisionen til forsikringstageren. Desuden har selskaberne ogsaa mulighed for at yde forsikringstagerne en bonus ved gunstigt skadeforloeb. I oevrigt kan de altid fravige det af Teko udarbejdede tilbud og lade sig genforsikre andetsteds. (10) De enkelte selskaber behandler selv skadesanmeldelser, men skal dog underrette Teko om alle skader, og Teko kan efter selskabets oenske medvirke ved behandlingen af konkrete skadesanmeldelser. Tekos opgave bestaar da primaert i at traeffe foranstaltninger til at begraense skadernes konsekvenser, saasom at foranstalte de beskadigede maskiner repareret eller tilvejebringe en erstatning derfor. 2. Samarbejdet om rumfartsforsikring (11) Pr. 1. juni 1988 blev samarbejdet ved en tillaegsaftale af 1. august 1988 udvidet til ogsaa at omfatte rumfartsforsikring (satellitforsikring), idet dog kun fire Teko-selskaber (Albingia Versicherungs-Aktien gesellschaft, Victoria Feuer-Versicherungs-Aktiengesellschaft, The Northern Assurance Company Limited og haftpflichtverband der Deutschen Industrie VVAG deltager i dette udvidede samarbejde. Denne tillaegsaftale loeber indtil 31. december 1989 og forlaenges stiltiende fra aar til aar, medmindre den opsiges mindst seks maaneder foer dens udloeb. (12) De her omhandlede selskaber har ikke hidtil beskaeftiget sig med rumfartsforsikring og raader derfor ikke over nogen markedsandele. De tegner forsikringer til daekning af rumfartsrisici (fortrinsvis i Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig, men ogsaa andre europaeiske lande) inden for rammerne af co-assurance med en andel paa hver 25 %. Den samlede kapacitet udgoer 11,5 mio DM. Disse forsikringer tegnes altsaa kun sammen med eller ved siden af andre forsikringsselskaber. Siden samarbejdet tog sin begyndelse er der afsluttet fire forsikringsaftaler paa dette omraade. (13) Forsikringsaftalerne indgaas enten af selskaberne selv eller gennem Teko, der handler i selskabernes navn og for deres regning. Teko foretager efter anmodning fra selskaberne praemieberegninger og risikovurderinger, for praemiernes vedkommende i forstaaelse med genforsikringsselskaberne. (14) Teko arrangerer genforsikring for selskaberne og afslutter fakultative genforsikringsaftaler paa markedet i deres navn. Disse forsikringsaftaler administreres af Teko. Eventuelle skader skal omgaaende anmeldes til genforsikringsselskaberne og behandles i forstaaelse med disse. (15) Kommissionen har ikke modtaget bemaerkninger fra andre interesserede parter efter den meddelelse, der blev offentliggjort efter artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17. II. RETLIG VURDERING A. EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1 1. Aftale og samordnet praksis mellem virksomheder (16) Den anmeldte aftale om samarbejde inden for maskindriftstabsforsikring, som blev udvidet med et tillaeg om rumfartsforsikring, er at betragte som en aftale mellem virksomheder efter EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Eftersom der rent faktisk foregaar et samarbejde mellem selskaberne paa grundlag af denne aftale, og i saerdeleshed da parterne normalt i den direkte tegnede forsikring laegger de af Teko beregnede praemier og vilkaar til grund og afgiver policerne til faelles genforsikring, foreligger der tillige en samordnet praksis. 2. Begraensning af konkurrencen (17) Aftalen og det dermed forbundne faktiske samarbejde mellem selskaberne har til formaal og til foelge at begraense konkurrencen inden for maskin- driftstabsforsikring og rumfartsforsikring, saavel med hensyn til direkte tegnede forsikringer som genforsikring. a) Maskin- driftstabsforsikring aa) Begraensning af konkurrencen inden for direkte forsikringer (18) Inden for de direkte tegnede forsikringer beror konkurrencebegraensningen paa Tekos funktion som en faelles informations- og raadgivningscentral, og i saerdeleshed paa den omstaendighed, at Teko foretager risikovurdering og praemieberegning, hvilket i praksis foerer til en samordning af de implicerede selskabers forretningspolitik. Da selskaberne kun undtagelsesvis selv beregner praemier og vilkaar og ved forhandlinger med forsikringstagerne normalt laegger et tilbud fra Teko til grund, anvender de i identiske eller sammenlignelige tilfaelde identiske eller sammenlignelige praemier og vilkaar, hvilket indebaerer , at de ikke konkurrer indbyrdes paa dette omraade. (19) Den omstaendighed at Teko ogsaa er oprettet med det formaal at drive faelles genforsikring, og at det i betragtning af sammenhaengen mellem direkte forsikring og genforsikring er normalt, at genforsikringen udoever en vis indflydelse paa det direkte tegnende forsikringsselskabs forretningspolitik, er ikke til hinder for, at der foreligger en begraensning af konkurrencen. Tekos koordinerede funktioner er derimod helt klart mere vidtraekkende, end en genforsikrers normale indflydelse ville give anledning til, da genforsikringsselskaber almindeligvis noejes med blot at efterproeve de af de direkte tegnende selskaber beregnede praemier og vilkaar og normalt hverken paa forhand beregner tilbud for de direkte tegnende selskaber eller virker som en permanent faelles informations- og raadgivningscentral for en bestemt kreds af virksomheder. (20) At der foreligger en begraensning af konkurrencen modbevises heller ikke af, at de deltagende selskaber uden Teko's medvirken specielt med hensyn til risikovurdering og praemieberegning ikke ville have vaeret i stand til at tilbyde maskin- driftstabsforsikring. Den bistand, der ydes af Teko, indebaerer ganske vist arbejds- og omkostningsbesparelser for de deltagende selskaber, som goer det lettere for isaer smaa og mellemstore selskaber at tegne forsikringer mod de paagaeldende risici. Men i betragtning af, at en lang raekke andre selskaber, herunder ogsaa smaa og mellemstore virksomheder, opererer paa dette marked, maa man gaa ud fra, at selskaberne ville kunne gennemfoere i det mindste en vaesentlig del af disse forretninger alene, eller at der havde vaeret mulighed for at indgaa i andre, mere uformelle former for samarbejde og udveksling af erfaringer. (1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62. (2) EFT nr. C 203 af 8. 8. 1989, s. 2. bb) Begraensning af konkurrencen inden for genforsikring (21) Med hensyn til genforsikring foelger konkurrencebegraensningen af den omstaendighed, at der afsluttes faelles genforsikringsaftaler paa markedet for alle de forsikringspolicer, der afgives til Teko. Da de deltagende selskaber principielt afgiver alle deres direkte tegnede forsikringer til den faelles genforsikring og kun rent undtagelsesvis lader sig genforsikre hos andre end Teko, konkurrerer der normalt ikke indbyrdes som genforsikringstagere. b) Rumfartsforsikring aa) Begraensning af konkurrencen inden for direkte forsikring (22) Ogsaa aftalen om samarbejde inden for rumfartsforsikring, i henhold til hvilken de deltagende selskaber driver rumfartsforsikring i form af co-assurance og saaledes beregner sig ensartede forsikringspraemier og -vilkaar, bevirker at de ikke konkurrer indbyrdes paa dette felt. Selv om der i betragtning af de saerlige risici, der er tale om, og forsikringssummens stoerrelse normalt kun tegnes rumfartsforsikringer i form af co-assurance, ville de enkelte selskaber have haft mulighed for i hvert enkelt tilfaelde at indgaa co-assuranceaftaler med forskellige andre selskaber og med forskelligt beregnede praemier og vilkaar og dermed konkurrer indbyrdes herom. Denne mulighed giver de afkald paa gennem dette samarbejde, der har form af en permanent og institutionaliseret co-assurancepool. bb) Begraensning af konkurrencen inden for genforsikring (23) Inden for genforsikring foelger konkurrencebegraensningen ogsaa her af den omstaendighed, at der afsluttes faelles genforsikringsaftaler, hvilket bevirker, at de deltagende selskaber fratages muligheden for at lade deres andel i de forsikrede risici genforsikre individuelt og uafhaengigt af hverandre og dermed konkurrere indbyrdes som genforsikringstagere. 3. Konkurrencebegraensningens maerkbarhed (24) At der er tale om en maerkbar konkurrencebegraensning, fremgaar inden for maskin- dirftstabsforsikring af, at de implicerede virksomheder tilsammen besidder en markedsandel paa 20 %. Med hensyn til rumfatsforsikring kan det til trods for de fire selskabers ubetydelige markedsandel heller ikke udelukkes, at konkurrencebegraensningen kan vaere maerkbar, idet de fire selskaber har en omsaetning paa tilsammen ca. 4 mia DM, hvilket langt overstiger den graense paa 200 mio ECU, Kommissionen fastsatte i sin meddelelse om aftaler, vedtagelser og samordnet praksis af ringe betydning, som ikke falder ind under artikel 85, stk. 1 (»bagatelmeddelelsen«) (1). 4. Paavirkning af handelen mellem medlemsstater (25) Den her omhandlede aftale og den dermed forbundne praksis vil kunne paavirke handelen mellem medlemsstater, da baade genforsikring og rumfartsforsikring drives paa tvaers af graenserne paa europaeisk eller internationalt plan, og den stor del af aftalerne normalt placeres paa markedet i London. I oevrigt er en af de i aftalen deltagende virksomheder en filial af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat. B. EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 3 (26) Den anmeldte aftale og den dermed forbundne samordnede praksis opfylder betingelserne for fritagelse efter EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 3. 1. Forbedring af fordelingen af varerne De deltagende selskabers samarbejde inden for rammerne af Teko foerer til en betydelig rationalisering og vaesentlige omkostningsbesparelser inden for maskin- driftstabsforsikring. I betragtning af det ubetydelige antal aftaler paa dette felt raader de enkelte selskaber hverken over medarbejdere med specialviden, der kraeves for at kunne afslutte og afvikle direkte forsikringer, ligesom de heller ikke paa egen haande er i stand til at forhandle sig frem til gunstige vilkaar ved genforsikring. Uden dette samarbejde ville det vaere forbundet med uforholdsmaessigt store vanskeligheder og omkostninger at tegne forsikringer mod disse ricisi. Gennem samarbejdet inden for Teko faar selskaberne derimod adgang til Teko-medarbejdernes specialviden og erfaring og kan samtidig opnaa bedre genforsikringsvilkaar gennem den faelles afslutning af genforsikringsaftaler. Dette goer det vaesentligt lettere for isaer smaa og mellemstore selskaber, der hver for sig kun afslutter ganske faa aftaler hvert aar, at tegne forsikringer mod disse risici. Desuden aabner den delvise overtagelse af en andel af genforsikringen mulighed for, at de enkelte pool-medlemmer i et vist omfang kan deltage i alle de andre medlemmers aftaler og dermed udvide og afbalancere deres forsikringsbeholdning. (27) Det senere istandkomne samarbejde inden for rumfartsforsikring foerer ligeledes til en rationalisering da det giver Teko-medlemmerne mulighed for at opbygge en »know-how« paa dette felt gennem samarbejdet inden for Teko, som stiller sin viden til raadighed for selskaberne. Samtidig kan de via Teko forhandle sig frem til gunstigere genforsikringsvilkaar. 2. Forbrugernes andel i fordelene ved aftalen (28) Den rationalisering, der opnaas gennem samarbejdet, og specielt Teko-medarbejdernes specialviden, kommer ogsaa forbrugerne, dvs. forsikringstagerne, til gode. Gennem dette samarbejde sikres det, at der tilvejebringes rimelige forsikringstekniske loesninger paa problemer ved de enkelte risici og i saerdeleshed, at der ikke alene foretages en kvalificeret praemieberegning og risikovurdering, men ogsaa tages hensyn til skadesforebyggelse. Teko-medarbejdernes medvirken ved afvikling af skader bevirker desuden, at der goeres en kompetent indsats for at mindske skadernes konsekvenser. Endvidere kan man i betragtning af den konkurrence, der hersker paa det relevante marked, gaa ud fra, at de omkostningsbesparelser, der derved opnaas, i det mindste delvis komme forbrugerne til gode i form af lavere praemier, enten ved at de faar del i selskabernes genforsikringsprovisionen eller udbetalt bonus, ved et positivt skadeforloeb. 3. Konkurrencebegraensningens noedvendighed (29) Den anmeldte aftale og den dermed forbundne praksis indebaerer ikke nogen begraensninger, som ikke er noedvendige for at naa ovennaevnte maal. Hvad maskin-driftstabsforsikring angaar, maa det understreges, at de deltagende selskaber hverken er forpligtet til et anmode Teko om at foretage risikovurdering for praemieberegning eller til at afgive de direkte forsikringer, de tegner, til faelles genforsikring via Teko, men det staar dem tvaertimod frit for selv at beregne praemier og vilkaar og/eller lade sig genforsikre uden om Teko, hvilket de ogsaa undtagelsesvis goer. Bestemmelsen om, at Teko kan naegte at medtage en police i den faelles genforsikring, hvis den praemie og de vilkaar, selskabet har aftalt med forsikringstageren, skoennes utilstraekkelige, specielt hvis de afgiver fra et af Teko tidligere udarbejdet tilbud, er noedvendigt, for at den faelles (gensidige) genforsikring kan fungere. Da de selskaber, som deltager heri, i et vist omfang deler risici og praemier, maa der skabes sikkerhed for, at praemier og vilkaar er rimelige, og at enkelte selskaber ikke afslutter tabsgivende forretninger paa de andres bekostning. (30) Endelig i betragtning af det relevante markeds saeregenheder og maaden hvorpaa Teko opererer, er ogsaa beregningen af praemier noedvendig. Med hensyn til vejledende generelle praemier udsendt af forbund eller sammenslutninger af virksomheder er kun netto praemierater noedvendige og begrundede; beregninger udfoert af Teko i enkelte tilfaelde for de beroerte virksomheder boer bedoemmes paa en anden maade. Teko udsender ikke vejledninger over tariffer, men angiver i hvert enkelt tilfaelde den praemie, for hvilken en risiko kan blive bragt ind under den faelles genforsikring. I betragtning af det ringe antal kontrakter og spredningen af risiciene er der ikke tilstraekkeligt statistisk materiale til at beregne nettopraemiesatser og andre praemieelementer, og eftersom at beregningen derfor er baseret paa tidligere kontrakter og (brutto) praemier aftalt heri, vil en beregning af netto-praemier ikke vaere mulig. Det er ogsaa blevet taget i betragtning, at selv om selskaberne anvender den af Teko beregnede praemie, kan de alligevel frit vaelge at lade hele eller en del af genforsikringsprovisionen komme forsikringstageren til gode eller refundere denne en del af praemien i tilfaelde af positivt skadesforloeb, hvilket ud fra forsikringstagerens synspunkt har samme virkning som en nedsaettelse af den af Teko praemie. 4. Ingen mulighed for at udelukke konkurrencen (31) De deltagende selskaber har i betragtning af deres ubetydelige markedsandele ingen mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentligt del af de paagaeldende forsikringer, da der findes tilstraekkeligt mange andre konkurrenter paa markedet. I oevrigt er der ogsaa i et vist omfang mulighed for konkurrence mellem de deltagende selskaber indbyrdes, isaer fordi de kan videregive en del af genforsikringsprovisionen til forsikringstageren eller udbetale en bonus til denne. C. Artikel 6 og 8 i forordning nr. 17 (32) I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 17 har denne beslutning virkning fra den dato, hvor aftalen blev anmeldt, dvs. den 11. august 1987. Under hensyntagen til strukturen paa de relevante markeder og virkningerne af de deltagende selskabers samarbejde inden for Teko indroemmes fritagelsen, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 17, for et tidsrum af ti aar. (33) For at Kommissionen i loebet af denne periode kan kontrollere, om betingelserne for fritagelse fortsat er opfyldt, boer der paalaegges Teko pligt til at meddele Kommissionen alle aendringer og udvidelser af den anmeldte aftale samt underrette den om eventuelle nye selskabers optagelse i Teko - VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 3, erklaeres bestemmelserne i artikel 85, stk. 1, i tidsrummet fra 11. august 1987 til 10. august 1989 uanvendelige paa de aftaler og den samordnede praksis inden for maskin- driftstabsforsikring, der blev anmeldt den 11. august 1987, samt paa tillaegsaftalen om udvidelse af samarbejdet til ogsaa at omfatte rumfartsforsikring. Artikel 2 Technisches Kontor fuer die Maschinen-B-U-Versicherung skal meddele Kommissionen alle aendringer og udvidelser af den anmeldte aftale samt underrette Kommissionen om eventuel optagelse af nye selskaber. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til foelgende virksomheder: Technisches Kontor fuer die Maschinen-B-U-Versicherung, Huettenstrasse 1, D-4000 Duesseldorf 1; Agrippina Versicherung Aktiengesellschaft, Riehler Strasse 90, D-5000 Koeln 1; Albingia Versicherungs-Aktiengesellschaft, Ballindamm 39, Europahaus, D-2000 Hamburg 1; Bayerische Versicherungskammer, Bayer. Versicherungsverband, Tattenbachstrasse 2, D-8000 Muenchen 22; Colonia Versicherung Aktiengesellschaft, Colonia-Allee 10-20, D-5000 Koeln 80; Erste Allgemeine Versicherungs-AG, Direktion fuer Deutschland, Sonnenstrasse 31, D-8000 Muenchen 2; Haftpflichtverband der Deutschen Industrie VAG, Riethorst 2, D-3000 Hannover 51; Hessen-Nassauische Versicherungsanstalt, Bahnhofstrasse 69, D-6200 Wiesbaden; Iduna Allgemeine Versicherung Aktiengesellschaft, Neue Rabenstrasse 15-19, D-2000 Hamburg 36; Mannheimer Versicherung Aktiengesellschaft, Augusta-Anlage 65, D-6800 Mannheim 1; Nordstern Allgemeine Versicherungs-Aktiengesellschaft, Gereonstrasse 43-65, D-5000 Koeln 1; The Northern Assurance Company Ltd, Direktion fuer Deutschland, Herrlichkeit 6, D-2800 Bremen 1; Nuernberger Allgemeine Versicherungs-AG, Rathenauplatz 16-18, D-8500 Nuernberg 21; Provinzial Feuerversicherungs-Anstalt der Rheinprovinz, Friedrichstrasse 62-80, D-4000 Duesseldorf 1; R+V Allgemeine Versicherung AG im Raiffeisen-Volksbankenverband, Taunusstrasse 1, D-6200 Wiesbaden 1; Sparkassen-Versicherung Allgemeine Versicherung AG, Loewentorstrasse 65, D-7000 Stuttgart 50; Thuringia Versicherungs-Aktiengesellschaft, Adenauerring 7, D-8000 Muenchen 83; UAP International Allgemeine Versicherungs-AG, Neumarkt 15, D-6600 Saarbruecken 1; Victoria Feuer-Versicherungs-Aktiengesellschaft, Victoria Platz 1, D-4000 Duesseldorf 30; Westfaelische Provinzial-Feuersozietaet, Broederichweg 58, D-4400 Muenster; Wuerttembergische Gemeinde-Versicherung AG, Tuebinger Strasse 43, D-7000 Stuttgart 1. Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. december 1989. Paa Kommissionens vegne Leon BRITTAN Naestformand (1) EFT nr. C 231 af 12. 9. 1986, s. 2.