<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-325/18 PPU</NO.CASE><NO.CASE>C-375/18 PPU</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62018CJ0325</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:739">EU:C:2018:739</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>17</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20180919">19.9.2018</DATE> – forenede sager C-325/18 PPU og C-375/18 PPU</HT></P><P><HT TYPE="SC">C.E. og N.E.</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="20180919">19. september 2018</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren</KEYWORD><KEYWORD>retligt samarbejde i civile sager</KEYWORD><KEYWORD>kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar</KEYWORD><KEYWORD>international barnebortførelse</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 2201/2003</KEYWORD><KEYWORD>artikel 11</KEYWORD><KEYWORD>anmodning om tilbagegivelse</KEYWORD><KEYWORD>Haagerkonventionen af <DATE ISO="19801025">25. oktober 1980</DATE></KEYWORD><KEYWORD>anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel</KEYWORD><KEYWORD>appel</KEYWORD><KEYWORD>Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</KEYWORD><KEYWORD>artikel 47</KEYWORD><KEYWORD>adgang til effektive retsmidler</KEYWORD><KEYWORD>frist for at indgive appel</KEYWORD><KEYWORD>kendelse om eksigibilitet</KEYWORD><KEYWORD>fuldbyrdelse, før kendelsen er blevet forkyndt</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I de forenede sager C-325/18 PPU og C-375/18 PPU,</P><P>angående to anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Court of Appeal (appeldomstol, Irland) ved afgørelse af <DATE ISO="20180517">17. maj 2018</DATE> (C-325/18 PPU) og af <DATE ISO="20180607">7. juni 2018</DATE> (C-375/18 PPU), indgået til Domstolen henholdsvis den <DATE ISO="20180517">17. maj 2018</DATE> og den <DATE ISO="20180607">7. juni 2018</DATE>, i sagerne</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Hampshire County Council</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">C.E.,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">N.E.,</HT></P><P>procesdeltagere:</P><P><HT TYPE="BOLD">Child and Family Agency,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Attorney General,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C.G. Fernlund, J.-C. Bonichot, A. Arabadjiev (refererende dommer) og S. Rodin,</P><P>generaladvokat: J. Kokott,</P><P>justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,</P></PREAMBLE.INIT><?PAGE NO="2"?><GR.VISA><VISA>henset til den forelæggende rets anmodninger af <DATE ISO="20180517">17. maj 2018</DATE> (C-325/18 PPU) og af <DATE ISO="20180607">7. juni 2018</DATE> (C-375/18 PPU), indgået til Domstolen henholdsvis den <DATE ISO="20180517">17. maj 2018</DATE> og den <DATE ISO="20180607">7. juni 2018</DATE>, om at undergive de præjudicielle forelæggelser en hasteprocedure i henhold til artikel 107 i Domstolens procesreglement,</VISA><VISA>og henset til Første Afdelings afgørelse af <DATE ISO="20180611">11. juni 2018</DATE> om at imødekomme nævnte anmodninger,</VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20180713">13. juli 2018</DATE>,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Hampshire County Council ved barrister D. Day, efter instruktion fra solicitor V. Pearce,</P></ITEM><ITEM><P>N.E. og C.E. ved N. Jackson, SC, B. Shipsey, SC, B. McKeever, BL, samt solicitor K. Smyth,</P></ITEM><ITEM><P>Attorney General ved M. Browne og J. McCann samt A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået af A. Finn, BL, og G. Durcan, SC,</P></ITEM><ITEM><P>Irland ved J. McCann, som befuldmægtiget, bistået af G. Durcan, SC, og A. Finn, BL,</P></ITEM><ITEM><P>Det Forenede Kongeriges regering ved R. Fadoju og C. Brodie, som befuldmægtigede, bistået af E. Devereux, QC,</P></ITEM><ITEM><P>den tjekkiske regering ved J. Vláčil, som befuldmægtiget</P></ITEM><ITEM><P>den polske regering ved M. Nowak, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved M. Wilderspin, som befuldmægtiget,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20180807">7. august 2018</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningerne om præjudiciel forelæggelse vedrører fortolkningen af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>) samt artikel 11 og artikel 33, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af <DATE ISO="20031127">27. november 2003</DATE> om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="338" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2003">EUT 2003, L 338, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningerne er blevet indgivet i forbindelse med en sag mellem Hampshire County Council (den regionale myndighed i Hampshire, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>HCC<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>) og C.E. og N.E. (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>de pågældende forældre<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>) vedrørende tilbagegivelse til Det Forenede Kongerige af tre mindreårige børn (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>de tre børn<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>), som af de pågældende forældre var blevet fjernet til Irland for at undgå, at børnene blev sat under værgemål, og en anmodning om et midlertidigt påbud indgivet af disse forældre i Irland med henblik på at udsætte bortadoptionen i Det Forenede Kongerige af det yngste af de tre børn og, i givet fald, de øvrige børn.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Folkeretlige bestemmelser</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Konventionen om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, indgået i Haag den <DATE ISO="19801025">25. oktober 1980</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Haagerkonventionen af 1980<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), har, således som det fremgår af dens præambel, navnlig til formål at beskytte børn på internationalt plan mod de skadelige virkninger af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse og at etablere fremgangsmåder for at sikre, at børnene umiddelbart tilbagegives til den stat, hvor de har bopæl. Denne konvention trådte i kraft den <DATE ISO="19831201">1. december 1983</DATE>, og alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union er kontraherende parter heri.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Artikel 1 i Haagerkonventionen af 1980 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Formålet med denne konvention er at:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>sikre en umiddelbar tilbagegivelse af børn, som er ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>sørge for, at forældremyndighed og samværsret i en kontraherende stat bliver effektivt respekteret i andre kontraherende stater.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Konventionens artikel 3 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn skal anses for ulovlig, hvis:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>den strider mod de rettigheder, som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed som forældremyndighedsindehaver, enten i fællesskab eller alene, ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>disse rettigheder faktisk blev udøvet, enten i fællesskab eller alene, da bortførelsen eller tilbageholdelsen fandt sted, eller ville være blevet udøvet, hvis ikke bortførelsen eller tilbageholdelsen var sket.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA><ALINEA>Forældremyndigheden som nævnt i denne artikels litra a) kan i første række støttes på loven eller på en retlig eller administrativ afgørelse, men også på aftale, som har retlig gyldighed ifølge loven i den pågældende stat.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Konventionens artikel 12 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Hvis et barn er blevet ulovligt bortført eller tilbageholdt som angivet i artikel 3, og hvis der, da sagen blev indledt ved den judicielle eller administrative myndighed i den kontraherende stat, hvor barnet befinder sig, er gået mindre end ét år fra den dag, da den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse fandt sted, skal den pågældende myndighed bestemme, at barnet straks skal gives tilbage.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 13 i Haagerkonventionen af 1980 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Uanset bestemmelserne i den foregående artikel har den judicielle eller administrative myndighed i modtagerstaten ikke pligt til at bestemme, at barnet skal tilbagegives, hvis den person, institution eller anden myndighed, som modsætter sig tilbagegivelsen, godtgør at:</P><P>[…]</P><?PAGE NO="4"?><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>12., 17., 21. og 33. betragtning til forordning nr. 2201/2003 er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>(12)</NO.P><TXT>De kompetenceregler, der fastsættes i denne forordning for sager vedrørende forældreansvar, er udformet under hensyntagen til barnets bedste og bygger navnlig på kriteriet om nærhed […]</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(17)</NO.P><TXT>I tilfælde af ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse af et barn bør tilbagegivelsen af barnet bringes i stand uden opsættelse, og med henblik herpå bør Haagerkonventionen af […] 1980 fortsat anvendes som suppleret af bestemmelserne i denne forordning, særlig artikel 11. Retterne i den medlemsstat, som barnet ulovligt er blevet fjernet til, eller hvor barnet ulovligt tilbageholdes, bør kunne modsætte sig en tilbagegivelse i konkrete, behørigt begrundede tilfælde. En sådan afgørelse bør dog kunne erstattes af en senere afgørelse truffet af retten i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse. Indebærer sidstnævnte retsafgørelse, at barnet skal gives tilbage, skal dette ske, uden at der må kræves nogen særlig procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen i den medlemsstat, hvor det fjernede eller tilbageholdte barn befinder sig.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(21)</NO.P><TXT>Anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser truffet i en medlemsstat bør være baseret på princippet om gensidig tillid, og grundene til ikke-anerkendelse bør begrænses til det nødvendige minimum.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(33)</NO.P><TXT>Denne forordning anerkender de grundlæggende rettigheder og respekterer principperne i [chartret]. Den søger især at sikre fuld respekt for børns grundlæggende rettigheder som omhandlet i [chartrets] artikel 24.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 1-3, i forordning nr. 2201/2003, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Anvendelsesområde<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="001.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Denne forordning finder anvendelse på det civilretlige område, uanset domsmyndighedens art, for spørgsmål vedrørende:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>tilkendelse, udøvelse, delegation samt hel eller delvis frakendelse af forældreansvar.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="001.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>De i stk. 1, litra b), omhandlede spørgsmål kan navnlig vedrøre:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>forældremyndighed og samværsret</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><?PAGE NO="5"?><PARAG IDENTIFIER="001.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA><P>Denne forordning finder ikke anvendelse på spørgsmål vedrørende:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>afgørelser om adoption, adoptionsforberedende foranstaltninger, omstødelse af adoption eller ophævelse af adoptivforhold</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Artikel 2 i forordning nr. 2201/2003 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>I denne forordning forstås ved:</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>: alle myndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde som defineret i artikel 1</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>7)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>forældreansvar<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>: alle de rettigheder og pligter vedrørende barnets person eller formue, som er tilkendt en fysisk eller juridisk person ved en retsafgørelse, eller som en sådan person har som følge af loven eller en gyldig aftale. Betegnelsen omfatter navnlig forældremyndighed og samværsret</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>8)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>indehaver af forældreansvar<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>: enhver person, der har forældreansvar over for et barn</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>9)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>forældremyndighed<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>: navnlig rettigheder og pligter vedrørende omsorgen for et barns person og særlig retten til at bestemme, hvor barnet skal bo</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>11)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse af et barn<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>: et barns fjernelse eller tilbageholdelse:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>når denne strider mod en forældremyndighed, som er tilkendt ved en retsafgørelse, eller som består som følge af loven eller en aftale, der er gyldig i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før fjernelsen eller tilbageholdelsen, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>for så vidt denne forældremyndighed faktisk blev udøvet, i fællesskab eller alene, da fjernelsen eller tilbageholdelsen fandt sted, eller ville være blevet udøvet, hvis ikke fjernelsen eller tilbageholdelsen var sket. Forældremyndigheden anses for at blive udøvet i fællesskab, når en af indehaverne af forældreansvar ikke i henhold til en retsafgørelse eller som følge af loven kan bestemme, hvor barnet skal bo, uden samtykke fra en anden indehaver af forældreansvar.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Artikel 11 i forordning nr. 2201/2003 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Tilbagegivelse af barnet<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="011.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Når en forældremyndighedsindehavende person, institution eller anden myndighed anmoder de kompetente myndigheder i en medlemsstat om at træffe afgørelse på grundlag af Haagerkonventionen af […] 1980 med henblik på at opnå tilbagegivelse af et barn, som ulovligt er blevet fjernet til eller ulovligt tilbageholdes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse, finder stk. 2-8 anvendelse.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="011.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>En ret, til hvilken der er indgivet en anmodning om tilbagegivelse af et barn som omhandlet i stk. 1, fremmer sagen hurtigt under anvendelse af de hurtigste procedurer, der er til rådighed efter national lovgivning.</ALINEA><?PAGE NO="6"?><ALINEA>Uden at dette berører første afsnit, træffer retten sin afgørelse senest seks uger efter, at anmodningen er indgivet, medmindre særlige omstændigheder gør dette umuligt.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="011.006"><NO.PARAG>6.</NO.PARAG><ALINEA>Har en ret i medfør af artikel 13 i Haagerkonventionen af 1980 bestemt, at et barn ikke skal tilbagegives, fremsender den straks, enten direkte eller gennem den pågældende medlemsstats centralmyndighed, en genpart af retsafgørelsen samt af de relevante dokumenter, herunder navnlig en udskrift af retsbogen, til den kompetente ret eller centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse, som fastsat i national lovgivning. Alle de nævnte dokumenter skal være retten i hænde inden en måned efter, at afgørelsen om ikke at tilbagegive barnet er truffet.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="011.007"><NO.PARAG>7.</NO.PARAG><ALINEA>Medmindre en af parterne allerede har anlagt sag ved retterne i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse, underretter den ret eller centralmyndighed, der modtager de i stk. 6 omhandlede oplysninger, parterne og opfordrer dem til at indgive indlæg til retten i overensstemmelse med national lovgivning inden tre måneder regnet fra datoen for underretningen af parterne, således at retten kan tage stilling til forældremyndigheden over barnet.</ALINEA><ALINEA>Med forbehold af denne forordnings regler for kompetence afslutter retten sagen, hvis den ikke har modtaget indlæg inden fristens udløb.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="011.008"><NO.PARAG>8.</NO.PARAG><ALINEA>Uanset om det i medfør af artikel 13 i Haagerkonventionen af 1980 er blevet bestemt, at et barn ikke skal tilbagegives, er en senere retsafgørelse, der beordrer barnet tilbagegivet, truffet af en ret, der har kompetence i medfør af denne forordning, eksigibel […] for at sikre tilbagegivelse af barnet.<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Artikel 19 i forordning nr. 2201/2003, der vedrører litispendens, bestemmer i stk. 2 og 3:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="019.002"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>2.</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt der anlægges sag vedrørende forældreansvar over for et barn, som har samme genstand og hviler på samme grundlag, ved retter i forskellige medlemsstater, udsætter enhver anden ret end den, ved hvilken der først er anlagt sag, på embeds vegne sagen, indtil denne rets kompetence er fastslået.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="019.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Når det er fastslået, at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, er kompetent, erklærer enhver anden ret sig inkompetent til fordel for den første.</ALINEA><ALINEA>Den part, der anlagde sag ved en anden ret, kan i så fald fremsætte sit krav for den ret, ved hvilken der først blev anlagt sag.<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Artikel 20 i forordning nr. 2201/2003 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="020.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Denne forordning er ikke til hinder for, at retterne i en medlemsstat i hastetilfælde kan anvende de foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, der er fastsat i denne medlemsstats lovgivning, over for personer eller aktiver i denne medlemsstat, selv om en ret i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning har kompetence til at påkende sagens realitet.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="020.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Retsmidler, der er bragt i anvendelse i medfør af stk. 1, ophører med at gælde, når den ret i en medlemsstat, der i medfør af denne forordning har kompetence til at påkende sagens realitet, har truffet de foranstaltninger, den finder relevante.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Forordningens artikel 23, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Grunde til ikke-anerkendelse af retsafgørelser om forældreansvar<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, opregner de omstændigheder, hvorunder en retsafgørelse om forældreansvar ikke kan anerkendes.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>I henhold til nævnte forordnings artikel 26 kan en retsafgørelse om forældreansvar i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>I kapitel III, afdeling 2, i forordning nr. 2201/2003 bestemmer artikel 28, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>Eksigible retsafgørelser<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="028.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>En i en medlemsstat truffet retsafgørelse om forældreansvar over for et barn, som er eksigibel i den pågældende medlemsstat, og som er blevet forkyndt, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når den på anmodning af en berettiget part er blevet erklæret for eksigibel i denne medlemsstat.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Artikel 31 i forordning nr. 2201/2003 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="031.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Den ret, som behandler anmodningen [om en erklæring om eksigibilitet], træffer sin afgørelse snarest muligt. Hverken den person, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, eller barnet kan på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte bemærkninger over for retten.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="031.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Anmodningen kan kun afslås af en af de i artikel 22-24 anførte grunde.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="031.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>En retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Artikel 33 i forordning nr. 2201/2003 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>Appel<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="033.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan appelleres af begge parter.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="033.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Appellen behandles i overensstemmelse med reglerne for kontradiktorisk procedure.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="033.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal appelleres inden en måned efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for appel to måneder og løber fra den dag, hvor afgørelsen om eksigibilitet er blevet forkyndt for den pågældende personligt eller på hans bopæl. Denne frist kan ikke forlænges på grund af afstanden.<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Artikel 60 i forordning nr. 2201/2003 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>Denne forordning har i forbindelserne mellem medlemsstaterne forrang for følgende konventioner, for så vidt disse vedrører spørgsmål, der er omfattet af denne forordning:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>Haagerkonventionen af <DATE ISO="19801025">25. oktober 1980</DATE> om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser.<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Irske retsforskrifter</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Som det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-325/18, fastsatte Order 42A i procesreglementet for de højere retsinstanser, som blev indføjet ved Statutory Instrument nr. 9 af 2016 (procesreglement for de højere retsinstanser (kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser af 2016)), i sin oprindelige affattelse af 1989, at fuldbyrdelsen af en fuldbyrdelsesafgørelse automatisk blev udsat, mens en appelsag blev behandlet. Reglen om automatisk udsættelse er imidlertid ikke blevet anset for hensigtsmæssig i sager omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 2201/2003. Order 42A, Rule 10(2)(ii) bestemmer nu, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>fuldbyrdelse af dommen eller retsafgørelsen kan finde sted inden udløbet<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> af den pågældende frist for appel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>I henhold til Order 42A, Rule 10(2)(iii) i procesreglementet for de højere retsinstanser skal afgørelsen om eksigibilitet indeholde en angivelse, der præciserer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>fuldbyrdelsen af dommen eller retsafgørelsen kan udsættes efter anmodning til retten, hvis der er iværksat ordinær appel i domsstaten<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>De pågældende forældre – der er britiske statsborgere, er gift og har boet sammen i Det Forenede Kongerige – ankom med færge til Irland den <DATE ISO="20170905">5. september 2017</DATE> sammen med de tre børn, hvoraf det ene var født to dage forinden. Fru E. er moder til de tre børn, mens hr. E. kun er fader til det yngste af de tre børn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>De to ældste børn havde været genstand for afgørelser om midlertidig anbringelse, som var truffet i Det Forenede Kongerige i juni 2017. HCC havde således udtrykt bekymring vedrørende familien, bl.a. med hensyn til hygiejnestandarden i hjemmet, forældrenes evne til at styre deres børns opførsel, vold i hjemmet i tidligere forhold og problemer med stofmisbrug. Det viste sig også, at et af børnene havde pådraget sig en skade, der ikke var forårsaget af en hændelig ulykke, og muligheden for, at hr. E var gerningsmanden, kunne ikke udelukkes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>På grund af de britiske offentlige myndigheders bekymringer for børnenes sikkerhed afsagde High Court of Justice (England and Wales) (ret i første instans (England og Wales), Det Forenede Kongerige) den <DATE ISO="20170908">8. september 2017</DATE> en kendelse om anbringelse af de tre børn under rettens værgemål, hvorved HCC blev tilkendt forældremyndigheden (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>kendelsen om værgemål<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>), samt om tilbagegivelse af de tre børn (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>afgørelsen om tilbagegivelse<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Den samme dag havde HCC haft kontakt til den tilsvarende irske myndighed, Child and Family Agency (børne- og familiekontoret, Irland, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>CFA<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>), og tilkendegivet, at HCC havde til hensigt at anmode High Court (England and Wales) (ret i første instans (England og Wales) om at træffe afgørelse om tilbagegivelse af de tre børn. CFA svarede, at en sådan retsafgørelse skulle fuldbyrdes i henhold til forordning nr. 2201/2003. Senere samme dag orienterede HCC CFA om, at denne ret samme dag havde truffet afgørelse om tilbagegivelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>CFA aflagde adskillige besøg i familien E.’s hjem i Irland, men fandt ikke noget, der gav anledning til bekymring hvad angår børnene. De pågældende forældre oplyste til CFA, at de var blevet rådet til at rejse til Irland for at undgå de sociale myndigheder og for at forhindre, at børnene blev anbragt i pleje.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>CFA oplyste forældrene om, at denne myndighed ville anmode om en afgørelse om midlertidig anbringelse af de tre børn på grundlag af de oplysninger, som HCC havde fremsendt. CFA oplyste endvidere, at HCC kunne anmode High Court (ret i første instans, Irland) om at anerkende afgørelsen om tilbagegivelse af de tre børn, og at børnene ville blive tilbagegivet til Det Forenede Kongerige, hvis denne anmodning blev imødekommet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170914">14. september 2017</DATE> tilkendte District Court (distriktsdomstol, Irland) CFA midlertidigt forældremyndigheden over de tre børn, og de blev anbragt i pleje. De pågældende forældre gav deres samtykke til denne midlertidige anbringelse, men med forbehold. CFA arrangerede et møde med forældrene for at drøfte en plan for børnenes forsorg. De blev udtrykkeligt informeret om, at HCC påtænkte at anmode om fuldbyrdelse af afgørelsen om tilbagegivelse, som High Court (England and Wales) (ret i første instans (England og Wales)) havde truffet, med en ex parte-anmodning til High Court (ret i første instans, Irland), således at børnene kunne blive givet tilbage til Det Forenede Kongerige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170921">21. september 2017</DATE> afsagde High Court (ret i første instans, Irland) en kendelse i overensstemmelse med kapitel III i forordning nr. 2201/2003 om anerkendelse af kendelsen om anbringelse under værgemål og beordrede, at denne afgørelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>skal fuldbyrdes i denne jurisdiktion<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>ex parte-kendelsen<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>). Samme dag blev de tre børn overgivet til socialarbejdere fra HCC og tilbagegivet til Det Forenede Kongerige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Socialarbejderne fra HCC havde udtrykkeligt anmodet deres irske kolleger om ikke at kontakte de pågældende forældre, da de vurderede, at der var en risiko for, at de ville flygte. Forældrene blev således først informeret telefonisk senere, dvs. samme dag som børnene blev tilbagegivet, og ex parte-kendelsen blev først formelt forkyndt for dem den følgende dag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Forældrene forsøgte at iværksætte en appel til prøvelse af kendelsen om værgemål, men fik den <DATE ISO="20171009">9. oktober 2017</DATE> af Court of Appeal (England and Wales) (appeldomstol (England og Wales)) afslag på deres anmodning om tilladelse til at iværksætte appel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20171124">24. november 2017</DATE> indgav de appel til prøvelse af ex parte-kendelsen ved High Court (ret i første instans, Irland). Den <DATE ISO="20180118">18. januar 2018</DATE> fik de afslag på denne appel, som var indgivet for sent – nemlig to dage efter udløbet af den i artikel 33, stk. 5, i forordning nr. 2201/2003 fastsatte frist – med den begrundelse, at den i denne bestemmelse fastsatte frist hørte under grundlæggende retsprincipper (ordre public), og at den pågældende ret ikke havde kompetence til at forlænge den. De appellerede denne afgørelse til den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>På denne baggrund har Court of Appeal (appeldomstol, Irland) i sag C-325/18 besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>1)</NO.P><TXT>Hvis det gøres gældende, at børn af deres forældre og/eller andre familiemedlemmer er blevet ulovligt fjernet fra det land, hvor de har deres sædvanlige opholdssted, under tilsidesættelse af en retsafgørelse, som en offentlig myndighed i denne stat har udstedt, kan denne offentlige myndighed da få en retsafgørelse om tilbagegivelse af børnene til denne jurisdiktion fuldbyrdet ved retterne i en anden medlemsstat i henhold til bestemmelserne i kapitel III i […] forordning (EF) nr. 2201/2003, eller ville dette være en ulovlig omgåelse af forordningens artikel 11 og Haagerkonventionen [af 1980] eller i øvrigt være misbrug af rettigheder eller lovgivning fra den pågældende myndigheds side?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Er der i en sag, der vedrører fuldbyrdelsesbestemmelserne i forordning nr. 2201/2003, kompetence til at forlænge fristen i henhold til artikel 33, stk. 5, hvis forsinkelserne grundlæggende er de minimis, og fristen i øvrigt ville være blevet forlænget under henvisning til nationale procesregler?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Uanset spørgsmål 2, hvis en udenlandsk myndighed fjerner de børn, der er genstand for tvisten, fra en medlemsstats jurisdiktion på grundlag af en fuldbyrdelsesafgørelse, der er afsagt ex parte i overensstemmelse med artikel 31 i forordning nr. 2201/2003, men før forkyndelsen af denne fuldbyrdelsesafgørelse for forældrene, hvorved de fratages deres ret til at begære udsættelse af en sådan afgørelse, mens en appelsag behandles, bringer en sådan fremgangsmåde da det væsentligste indhold i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>forældres<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> rettigheder i henhold til artikel 6 i [konventionen til beskyttelse af<?PAGE NO="10"?> menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den <DATE ISO="19501104">4. november 1950</DATE>] eller chartrets artikel 47 i fare, således at fristen (i henhold til denne forordnings artikel 33, stk. 5) i øvrigt skal forlænges?<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>De pågældende forældre har efterfølgende fremsat en begæring om foreløbige forholdsregler for den forelæggende ret med henblik på udsættelse af en procedure om bortadoption af de tre børn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>HCC har tilkendegivet, at myndigheden kun påtænker at gå videre med bortadoptionen af det yngste barn, da de to øvrige børn nu bor i Det Forenede Kongerige hos det ene barns fader.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>HCC er betegnet som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>procesdeltager<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> i hovedsagen, men har ikke deltaget i denne sag for den forelæggende ret og har ikke udøvet sine rettigheder til at blive hørt for denne ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>På denne baggrund har Court of Appeal (appeldomstol, Irland) i sag C-375/18 besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>Er det foreneligt med EU-retten og i særdeleshed med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003, at retterne i en medlemsstat iværksætter foreløbige retsmidler (beskyttelsesforanstaltninger) in personam mod en offentlig instans i en anden medlemsstat, hvorved denne instans afskæres fra at træffe foranstaltninger til bortadoption af børn ved retterne i den anden medlemsstat, hvor in personam-forbuddet er nedlagt på grundlag af nødvendigheden af at beskytte parternes rettigheder i en sag om fuldbyrdelse i henhold til kapitel III i [denne forordning]?<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den <DATE ISO="20180611">11. juni 2018</DATE> er sagerne C-325/18 og C-375/18 blevet forenet med henblik på den skriftlige forhandling, den mundtlige forhandling og dommen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Den præjudicielle hasteprocedure</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anmodet om, at denne præjudicielle forelæggelse undergives hasteproceduren i artikel 107 i Domstolens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Den har til støtte for sin anmodning fremhævet den uopsættelige karakter af sag C-325/18, henset til den procedure om bortadoption af børnene, som HCC har iværksat, og som de tre børns moder har modsat sig. Hvad angår det yngste barn har dets fader ligeledes modsat sig bortadoption.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Endvidere har den forelæggende ret anført, at den uopsættelige karakter af anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-375/18 følger af en sag om foreløbige forholdsregler, som vil blive frataget sin effektive virkning, såfremt Domstolen ikke undergiver den præjudicielle forelæggelse hasteproceduren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes for det første, at den foreliggende præjudicielle forelæggelse vedrører en fortolkning af forordning nr. 2201/2003, der er blevet vedtaget på grundlag af bl.a. artikel 61, litra c), EF, nu artikel 67 TEUF, der er indeholdt i afsnit V i EUF-traktatens tredje del og vedrører et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Den kan følgelig undergives den præjudicielle hasteprocedure.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>For det andet skal det bemærkes, at hovedsagerne vedrører tre børn under seks år, der har været adskilt fra deres moder i næsten et år, og at HCC i Det Forenede Kongerige har taget skridt til bortadoption af det yngste barn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har Domstolens Første Afdeling den <DATE ISO="20180611">11. juni 2018</DATE> efter forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten besluttet at efterkomme den forelæggende rets anmodning om, at den præjudicielle forelæggelse undergives den præjudicielle hasteprocedure.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">De præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første spørgsmål i sag C-325/18</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvorvidt de generelle bestemmelser i kapitel III i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at når det gøres gældende, at børn er blevet fjernet ulovligt, kan en afgørelse om tilbagegivelse af børnene, som er truffet af en ret i den medlemsstat, hvor disse børn havde deres sædvanlige opholdssted, erklæres for eksigibel i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med disse generelle bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Denne ret ønsker navnlig oplyst, hvorvidt HCC skulle have udtømt de retsmidler, der er til rådighed i henhold til Haagerkonventionen af 1980, i værtsmedlemsstaten, inden denne myndighed forsøgte – som den gjorde – at få anerkendt og fuldbyrdet kendelsen om værgemål i henhold til kapitel III i forordning nr. 2201/2003.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>For det første skal det fastslås, at selv om det af præamblen til denne forordning fremgår, at dens mål er at oprette et retligt område på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser ved at fastsætte regler vedrørende kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om forældreansvar, mens formålet med konventionen, i henhold til dens artikel 1, litra a), er at sikre en umiddelbar tilbagegivelse af børn, der er ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, er der en tæt forbindelse mellem disse to instrumenter, som i det væsentlige har som fælles mål at modvirke børnebortførelser mellem staterne og i tilfælde af bortførelse at opnå, at barnet umiddelbart tilbagegives til den stat, hvor det har bopæl (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080711">11.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Rinau</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-195/08 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:406">EU:C:2008:406</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Det skal bemærkes, at 17. betragtning til forordning nr. 2201/2003 fremhæver denne forordnings supplerende karakter, idet det anføres, at den supplerer bestemmelserne i Haagerkonventionen af 1980, som dog stadig finder anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Desuden bestemmer denne konventions artikel 34, at den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>ikke [skal] begrænse anvendelsen af en international overenskomst, som er gældende mellem oprindelsesstaten og modtagerstaten, eller andre retsregler i modtagerstaten, som har til formål at sikre tilbagegivelse af et barn, som ulovligt er blevet bortført eller tilbageholdt, eller at tilrettelægge samværsret<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Forholdet mellem de to pågældende instrumenter præciseres i artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003, hvorefter en ret i en medlemsstat skal anvende denne artikels stk. 2-8 på den tilbagegivelsesprocedure, der er fastsat i Haagerkonventionen af 1980.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Det må fastslås, at disse bestemmelser ikke kræver, at en person, institution eller myndighed i tilfælde af påstået international bortførelse af et barn lægger Haagerkonventionen af 1980 til grund for en anmodning om umiddelbar tilbagegivelse af dette barn til den stat, hvor det har sit sædvanlige opholdssted.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Denne fortolkning understøttes af artikel 60 i forordning nr. 2201/2003, hvoraf det fremgår, at denne forordning har forrang for Haagerkonventionen af 1980 (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080711">11.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Rinau</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-195/08 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:406">EU:C:2008:406</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>En indehaver af forældreansvar kan således anmode om anerkendelse og fuldbyrdelse, i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III i forordning nr. 2201/2003, af en retsafgørelse om forældreansvar og tilbagegivelse af børn, der er udstedt af en kompetent ret i henhold til kapitel II, afdeling 2, i forordning nr. 2201/2003, selv om den pågældende ikke har fremsat en anmodning om tilbagegivelse på grundlag af Haagerkonventionen af 1980.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>For det andet skal det undersøges, om afgørelsen om tilbagegivelse er omfattet af denne forordnings materielle anvendelsesområde, hvilket C.E. har bestridt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2201/2003, at denne forordning finder anvendelse på det civilretlige område, uanset domsmyndighedens art, for spørgsmål vedrørende tilkendelse, udøvelse, delegation samt hel eller delvis frakendelse af forældreansvar. I denne forbindelse skal begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>det civilretlige område<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> ikke betragtes snævert, men som et selvstændigt EU-retligt begreb, der navnlig omfatter alle begæringer, foranstaltninger eller afgørelser på området for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>forældreansvar<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> som omhandlet i denne forordning, i overensstemmelse med det formål, der er nævnt i femte betragtning hertil (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151021">21.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Gogova</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-215/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:710">EU:C:2015:710</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 2, litra a)-d), i forordning nr. 2201/2003 præciserer, at spørgsmål vedrørende forældreansvar bl.a. vedrører forældremyndighed, værgemål, udpegelse af en person eller myndighed, der skal tage sig af barnet eller barnets formue, og som skal repræsentere eller bistå barnet, samt fastlæggelse af en sådan person eller myndigheds opgaver og anbringelse af barnet hos en plejefamilie eller på en institution.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>forældreansvar<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> har i artikel 2, nr. 7), i forordning nr. 2201/2003 fået en vid definition, idet det omfatter alle de rettigheder og pligter vedrørende barnets person eller formue, som er tilkendt en fysisk eller juridisk person ved en retsafgørelse, eller som en sådan person har som følge af loven eller en gyldig aftale (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071127">27.11.2007</DATE>, <NAME.CASE>C</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-435/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:714">EU:C:2007:714</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120426">26.4.2012</DATE>, <NAME.CASE>Health Service Executive</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-92/12 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:255">EU:C:2012:255</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Det må fastslås, at en rets udøvelse af sin kompetence hvad angår værgemål indebærer udøvelsen af rettigheder forbundet med børnenes velbefindende og uddannelse, som sædvanligvis udøves af forældrene i henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning nr. 2201/2003, og endog aspekter knyttet til værgemål og samværgemål i henhold til denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra b). Som den forelæggende ret har anført, er overførslen af forældremyndigheden til en forvaltningsmyndighed ligeledes omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at ex parte-kendelsen afsagt af High Court (ret i første instans, Irland) i henhold til kapitel III i forordning nr. 2201/2003 anerkendte kendelsen om værgemål og erklærede den for eksigibel i Irland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at anmodningen om tilbagegivelse af de tre børn ikke er baseret på Haagerkonventionen af 1980, og at konklusionen i kendelsen om værgemål består af flere dele, herunder anbringelsen af disse børn under rettens værgemål og afgørelsen om tilbagegivelse. Det fremgår således, at sidstnævnte afgørelse følger efter afgørelsen om forældreansvar og ikke kan adskilles herfra.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Heraf følger, at en afgørelse om anbringelse af børn under værgemål og om tilbagegivelse af disse børn som den i hovedsagen omhandlede, som High Court (ret i første instans, Irland) er blevet anmodet om at erklære for eksigibel, vedrører tilkendelsen og/eller udøvelsen og/eller begrænsningen af forældreansvar i henhold til artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003, og at den behandler <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>forældremyndighed<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> og/eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>værgemål<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> i henhold til denne artikels stk. 2. En sådan afgørelse er derfor omfattet af denne forordnings materielle anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares således, at de generelle bestemmelser i kapitel III i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at når det gøres gældende, at børn er blevet fjernet ulovligt, kan en afgørelse om tilbagegivelse af disse børn, som en ret i den medlemsstat, hvor børnene havde deres sædvanlige opholdssted, har truffet efter en afgørelse om forældreansvaret, erklæres for eksigibel i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med disse generelle bestemmelser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="13"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet og det tredje spørgsmål i sag C-325/18</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Med det andet og det tredje spørgsmål, som skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvorvidt artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at bestemmelsen i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at en af en ret i en medlemsstat truffet afgørelse, hvorefter børn skal sættes under værgemål og tilbagegives, og som er blevet erklæret for eksigibel i den anmodede medlemsstat, fuldbyrdes, inden afgørelsen om, at denne afgørelse skal erklæres for eksigibel, forkyndes for de pågældende forældre, og om den i artikel 33, stk. 5, fastsatte appelfrist skal gøres gældende over for den person, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse af den nævnte afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Som det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, bestemmer Order 42A, Rule 10(2)(ii) i procesreglementet for de højere retsinstanser, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>fuldbyrdelse af dommen eller retsafgørelsen kan finde sted inden udløbet<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> af fristen for appel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Domstolen har fastslået, at en afgørelse om anbringelse – med henblik på at undgå, at en opsættende virkning af en appel til prøvelse af en afgørelse vedrørende erklæring om eksigibilitet kan rejse tvivl om den korte frist i artikel 31 i forordning nr. 2201/2003 – bliver eksigibel fra det tidspunkt, hvor retten i den anmodede medlemsstat i henhold til nævnte artikel 31 erklærer denne afgørelse for eksigibel (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120426">26.4.2012</DATE>, <NAME.CASE>Health Service Executive</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-92/12 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:255">EU:C:2012:255</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Domstolen fastslog derfor, at afgørelsen fra retten i den anmodede medlemsstat vedrørende anmodningen om en erklæring om eksigibilitet – med henblik på ikke at fratage forordning nr. 2201/2003 sin effektive virkning – skal træffes særligt hurtigt, uden at søgsmål, der er anlagt til prøvelse af en sådan afgørelse fra den anmodede medlemsstat, kan tillægges opsættende virkning (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120426">26.4.2012</DATE>, <NAME.CASE>Health Service Executive</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-92/12 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:255">EU:C:2012:255</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0129">129</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Denne udtalelse berører imidlertid ikke det særskilte spørgsmål om, hvorvidt en afgørelse, der er erklæret for eksigibel i forbindelse med en ex parte-sag, kan fuldbyrdes, før den er blevet forkyndt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Det bemærkes i denne henseende, at ordlyden af artikel 33 i forordning nr. 2201/2003 ikke i sig selv gør det muligt at besvare de forelagte spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Selv om fristen for at appellere en fuldbyrdelsesafgørelse ifølge denne bestemmelse begynder at løbe på tidspunktet for forkyndelsen af denne afgørelse, præciseres det ikke, om fuldbyrdelsen kan finde sted før denne forkyndelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Det skal i denne henseende bemærkes, at kravet om forkyndelse af fuldbyrdelsesafgørelsen dels har til formål at beskytte rettighederne hos den part, mod hvem fuldbyrdelse af en afgørelse begæres, dels har et bevismæssigt formål i forbindelse med en præcis beregning af den i artikel 33 i forordning nr. 2201/2003 fastsatte ufravigelige frist (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060216">16.2.2006</DATE>, <NAME.CASE>Verdoliva</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-3/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:113">EU:C:2006:113</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>Dette krav om forkyndelse sammen med formidlingen af oplysninger om appel giver mulighed for at sikre, at den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har adgang til effektive retsmidler. For at lægge til grund, at den pågældende part har haft mulighed som omhandlet i artikel 33 i forordning nr. 2201/2003 for at tage skridt til at anfægte en afgørelse om eksigibilitet, skal han således have haft kendskab til indholdet af denne retsafgørelse, hvilket forudsætter, at den er blevet forkyndt for ham (jf. analogt dom af <DATE ISO="20061214">14.12.2006</DATE>, ASML, <REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-283/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:787">EU:C:2006:787</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at Order 42A, Rule 10(2)(iii) i procesreglementet for de højere retsinstanser bestemmer, at afgørelsen om eksigibilitet indeholder en angivelse, der præciserer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>fuldbyrdelsen af dommen eller retsafgørelsen kan udsættes efter anmodning til retten, hvis der er iværksat ordinær appel i domsstaten<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Muligheden for i henhold til national ret at anmode om udsættelse af fuldbyrdelsen af en sådan afgørelse er således en væsentlig garanti for den grundlæggende ret til adgang til effektive retsmidler og mere generelt retten til forsvar, som bl.a. kan indrømmes, hvis fuldbyrdelsen af en afgørelse risikerer at medføre åbenbart urimelige konsekvenser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Selv om den person, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse – som generaladvokaten anførte i punkt 119 i sit forslag til afgørelse – skal have mulighed for at indgive appel for bl.a. at kunne gøre en af de i forordningens artikel 23 omhandlede grunde til ikke-anerkendelse gældende, skal det under disse omstændigheder fastslås, at fuldbyrdelsen af afgørelsen om tilbagegivelse, inden kendelsen var blevet forkyndt for de pågældende forældre, var til hinder for, at de i god tid kunne anfægte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>afgørelse[n] om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, som omhandlet i artikel 33, stk. 5, i forordning nr. 2201/2003 og under alle omstændigheder anmode om udsættelse af fuldbyrdelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Det skal desuden bemærkes, at HCC i retsmødet for Domstolen gjorde gældende, at en umiddelbar fuldbyrdelse af afgørelsen var blevet nødvendig på grund af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>generel risiko for flugt<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>. Det skal dog fastslås, at børnene siden den <DATE ISO="20170914">14. september 2017</DATE> havde været anbragt i pleje i Irland. Fuldbyrdelsen af afgørelsen om deres tilbagegivelse til Det Forenede Kongerige synes følgelig ikke at have været af særligt hastende karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder må det fastslås, at fuldbyrdelsen af en af en ret i en medlemsstat truffet afgørelse, hvorefter børn skal sættes under værgemål og tilbagegives, og som er blevet erklæret for eksigibel i den anmodede medlemsstat, inden afgørelsen om, at denne afgørelse skal erklæres for eksigibel, forkyndes for de pågældende forældre, er i strid med artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003, sammenholdt med chartrets artikel 47.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har desuden spurgt, hvorvidt artikel 33, stk. 5, i forordning nr. 2201/2003 under disse omstændigheder skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte appelfrist skal gøres gældende over for de pågældende forældre.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>Det skal i denne henseende bemærkes, at forældelsesfrister ifølge fast retspraksis helt generelt har til formål at tjene retssikkerheden (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160707">7.7.2016</DATE>, <NAME.CASE>Lebek</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-70/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:524">EU:C:2016:524</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Det er i øvrigt også i overensstemmelse med barnets bedste, at afgørelser, som vedrører det, kun kan appelleres i en begrænset periode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>I hovedsagen er det ikke bestridt, at afgørelsen om eksigibilitet rent faktisk blev forkyndt for de pågældende forældre.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>Ganske vist er forældrene blevet frataget deres ret til at anmode om udsættelse af fuldbyrdelsen af afgørelsen om tilbagegivelse, eftersom denne afgørelse først blev forkyndt for dem, efter at den var blevet fuldbyrdet. Denne tilsidesættelse af deres ret til forsvar har dog ingen betydning for appelfristen, som begyndte at løbe, da afgørelsen blev forkyndt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder kan den i artikel 33, stk. 5, i forordning nr. 2201/2003 fastsatte appelfrist således ikke forlænges af den ret, for hvilken der er iværksat appel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81</NO.P><TXT>Henset til de i denne doms præmis 75 anførte betragtninger tilkommer det den forelæggende ret at undersøge, hvorvidt national ret giver den mulighed for at tilbagekalde den afgørelse vedrørende anmodningen om, at afgørelsen erklæres for eksigibel, som er truffet tidligere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82</NO.P><TXT>Det andet og det tredje spørgsmål skal derfor besvares således, at artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at bestemmelsen i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at en af en ret i en medlemsstat truffet afgørelse, hvorefter børn skal sættes under værgemål og tilbagegives, og som er blevet erklæret for eksigibel i den anmodede medlemsstat, fuldbyrdes, inden afgørelsen om, at denne afgørelse skal<?PAGE NO="15"?> erklæres for eksigibel, forkyndes for de pågældende forældre. Artikel 33, stk. 5, i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at den ret, for hvilken der er iværksat appel af den sidstnævnte afgørelse, ikke kan forlænge den i denne bestemmelse fastsatte appelfrist.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet i sag C-375/18</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83</NO.P><TXT>Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvorvidt forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at den i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at en ret i en medlemsstat vedtager retsbevarende foranstaltninger i form af et påbud over for et offentligt organ i en anden medlemsstat, hvorved dette organ forbydes ved retterne i denne anden medlemsstat at indlede eller fortsætte en procedure om adoption af børn, der har ophold dér.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84</NO.P><TXT>Det skal bemærkes, at artikel 20 i forordning nr. 2201/2003 giver de heri omhandlede retter mulighed for at anordne foreløbige eller sikrende retsmidler på den betingelse, at disse retter ikke baserer deres kompetence i sager om forældreansvar på en af de artikler, som er indeholdt i denne forordnings kapitel II, afdeling 2 (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100715">15.7.2010</DATE>, <NAME.CASE>Purrucker</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-256/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:437">EU:C:2010:437</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85</NO.P><TXT>Disse retter har kun ret til at anordne foreløbige eller sikrende retsmidler, hvis tre kumulative betingelser er opfyldt, nemlig:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>De omhandlede retsmidler skal anvendes på en uopsættelig situation.</P></ITEM><ITEM><P>De skal anvendes over for personer eller aktiver, der befinder sig i den medlemsstat, hvori disse retter har sæde.</P></ITEM><ITEM><P>De skal være af foreløbig karakter (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100715">15.7.2010</DATE>, <NAME.CASE>Purrucker</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-256/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:437">EU:C:2010:437</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0077">77</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86</NO.P><TXT>Det følger heraf, at enhver afgørelse, hvoraf det ikke fremgår, at den er blevet truffet af en kompetent ret eller en ret, som anser sig for kompetent til at påkende sagens realitet, ikke nødvendigvis henhører under artikel 20 i forordning nr. 2201/2003, men kun henhører under denne bestemmelse, hvis den opfylder de betingelser, som er fastsat heri (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100715">15.7.2010</DATE>, <NAME.CASE>Purrucker</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-256/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:437">EU:C:2010:437</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87</NO.P><TXT>Det skal fastslås, at den i hovedsagen omhandlede anmodning om udstedelse af et påbud ikke vedrører personer, der befinder sig i en medlemsstat, hvor den forelæggende ret har sæde, og således ikke opfylder den i denne doms præmis 85 omhandlede betingelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88</NO.P><TXT>Som følge heraf er en retsbevarende foranstaltning som det i hovedsagen omhandlede påbud, som retten i en medlemsstat anmodes om at udstede over for et offentligt organ i en anden medlemsstat, hvorved dette organ forbydes ved denne anden medlemsstats retter at indlede eller fortsætte en procedure om adoption af børn, som opholder sig dér, ikke omfattet af anvendelsesområdet for artikel 20 i forordning nr. 2201/2003.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89</NO.P><TXT>Desuden ønsker den forelæggende ret oplyst, hvorvidt et sådant påbud ville svare til et forbud mod, at HCC indleder en sag ved de engelske kompetente retter, og således antage form af et <HT TYPE="ITALIC">anti-suit injunction</HT>, som er forbudt ifølge dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040427">27. april 2004</DATE>, <NAME.CASE>Turner</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-159/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:228">EU:C:2004:228</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090210">10. februar 2009</DATE>, <NAME.CASE>Allianz og Generali Assicurazioni Generali</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-185/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:69">EU:C:2009:69</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90</NO.P><TXT>I disse domme fastslog Domstolen, at et <HT TYPE="ITALIC">anti-suit injunction</HT>, dvs. et påbud, hvorved en person afskæres fra at anlægge en retssag eller fortsætte en allerede anlagt retssag for retterne i en anden medlemsstat, var uforeneligt med konventionen af <DATE ISO="19680927">27. september 1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige handelssager (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="1978">EFT 1978, L 304, s. 17</REF.DOC.OJ>) og forordning nr. 44/2001, eftersom<?PAGE NO="16"?> et sådant forbud ikke overholder princippet, hvorefter hver domstol, for hvilken en sag er blevet indbragt, selv i medfør af de regler, som finder anvendelse, afgør, om den er kompetent til at træffe afgørelse i den sag, som er blevet indbragt for den. Et sådant indgreb i en anden medlemsstats rets kompetence er i øvrigt uforeneligt med det princip om gensidig tillid, der har gjort det muligt at indføre en bindende kompetenceordning, som alle de retter, der er omfattet af disse retsakters anvendelsesområde, har pligt til at respektere (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040427">27.4.2004</DATE>, <NAME.CASE>Turner</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-159/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:228">EU:C:2004:228</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090210">10.2.2009</DATE>, <NAME.CASE>Allianz og Generali Assicurazioni Generali</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-185/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:69">EU:C:2009:69</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150513">13.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Gazprom</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-536/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:316">EU:C:2015:316</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal det i overensstemmelse med denne retspraksis lægges til grund, at forordning nr. 2201/2003, navnlig artikel 26, ikke kan give mulighed for, at der kan vedtages et påbud, hvorved HCC forbydes at anlægge sag i Det Forenede Kongerige vedrørende bortadoption af børnene, eller hvorved de engelske retters kompetence i denne henseende anfægtes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92</NO.P><TXT>Det skal dog fastslås, at et påbud som det, de pågældende forældre har anmodet om, ifølge den forelæggende rets oplysninger, og som generaladvokaten har anført i punkt 153 og 154 i sit forslag til afgørelse, ikke har som genstand eller virkning, at HCC forhindres i at anlægge en sag ved en engelsk ret med den samme genstand som den sag, der verserer for den forelæggende ret, eftersom en retslig procedure vedrørende bortadoption, som indledes eller fortsættes i Det Forenede Kongerige, har en anden genstand og andre virkninger end sagen på grundlag af forordning nr. 2201/2003 vedrørende tilbagegivelse af børnene, hvis formål er at bevare de pågældende forældres adgang til appel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93</NO.P><TXT>Desuden er afgørelsen om denne bortadoption og de adoptionsforberedende foranstaltninger i henhold til ordlyden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 2201/2003 ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger skal det fjerde spørgsmål besvares således, at forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at den i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke er til hinder for, at en ret i en medlemsstat vedtager retsbevarende foranstaltninger i form af et påbud over for et offentligt organ i en anden medlemsstat, hvorved dette organ forbydes ved retterne i denne anden medlemsstat at indlede eller fortsætte en procedure om adoption af børn, der har ophold dér.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De generelle bestemmelser i kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af <DATE ISO="20031127">27. november 2003</DATE> om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at når det gøres gældende, at børn er blevet fjernet ulovligt, kan en afgørelse om tilbagegivelse af disse børn, som en ret i den medlemsstat, hvor børnene havde deres sædvanlige opholdssted, har truffet efter en afgørelse om forældreansvaret, erklæres for eksigibel i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med disse generelle bestemmelser.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at bestemmelsen i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at en af en ret i en<?PAGE NO="17"?> medlemsstat truffet afgørelse, hvorefter børn skal sættes under værgemål og tilbagegives, og som er blevet erklæret for eksigibel i den anmodede medlemsstat, fuldbyrdes, inden afgørelsen om, at denne afgørelse skal erklæres for eksigibel, forkyndes for de pågældende forældre. Artikel 33, stk. 5, i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at den ret, for hvilken der er iværksat appel af den sidstnævnte afgørelse, ikke kan forlænge den i denne bestemmelse fastsatte appelfrist.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">3)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at den i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke er til hinder for, at en ret i en medlemsstat vedtager retsbevarende foranstaltninger i form af et påbud over for et offentligt organ i en anden medlemsstat, hvorved dette organ forbydes ved retterne i denne anden medlemsstat at indlede eller fortsætte en procedure om adoption af børn, der har ophold dér.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>